Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr. 137 "Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr. 137 "Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å""

Transkript

1 Skov- og Naturstyrelsen Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og Bilag nr 4 til Hovedrapport for Naturgenopretning i Åmosen, Skitseprojekt August 2006

2 Skov- og Naturstyrelsen Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EFhabitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og Bilagsrapport nr 4 til skitseprojekt for Naturgenopretning i Store Åmose August 2006 Dokument nr B01 Revision nr 01 Udgivelsesdato 9 august 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Signe Nepper Larsen og Gitte Calov Steffen Brøgger-Jensen Henrik Lynghus

3 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Sammenfatning 4 3 Baggrund og formål 9 31 Om Natura 2000 basisanalyse og naturplanlægning 9 32 Opgavens omfang og formål 10 4 Metode Bidrag til basisanalyse for EF-habitatområde nr Indledende naturplanlægning til Natura 2000 handlingsplan 13 5 Nuværende beskyttelse af EF-habitatområde nr Naturværdier i Åmosen i dag Nutidens natur i Åmosen Store Åmose som kerneområde Centrale lokaliteter i Store Åmose Kortlagte 3-beskyttede naturtyper i Store Åmose Gennemført kortlægning af habitatnaturtyper i Store Åmose jf udpegningsgrundlaget for habitatområde nr Åmosens sjældne sjællandske naturtyper Sjældne planter Potentialer for naturværdierne 47 7 Forslag til målsætninger for habitatnaturtyperne i en kommende Natura 2000 handlingsplan 49 8 Referencer 50 P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

4 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 2 Bilagsfortegnelse Underbilag 1: Kort med resultatet af COWIs registrering af habitatnaturtyper i EF-habitatområde nr 137 juni 2006 Underbilag 2: Lokalitetsskemaer med COWIs registrering af habitatnaturtyper og øvrige lokaliteter i Store Åmoseprojektområdet i juni 2006 Underbilag 3: Biomedias registreringer af sjældne planter i Store Åmose 1998 P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

5 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 3 1 Indledning I forbindelse med den igangværende opgave med skitseprojektering for naturgenopretning i Åmosen på Sjælland har Skov- og Naturstyrelsen, Odsherred Skovdistrikt bedt COWI om at gennemføre en opgave med Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning i projektområdet for Åmosen Disse aktiviteter har til formål at bidrage til udarbejdelsen af en Natura 2000 handlingsplan Cirka 85 % af projektområdet beskrevet i skitseprojektet er EFhabitatområde nr 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, der i alt er 3400 ha stort Desuden er de biologiske data i denne rapport anvendt til en samlet biologisk konsekvensvurdering af projektet i forbindelse med skitseprojektering for naturgenopretning, som er nærmere beskrevet i hovedrapporten Naturgenopretning i Åmosen, Skitseprojekt Denne rapport indeholder: resultatet af COWIs kortlægning af forekomst af habitatnaturtyper, som følger vejledningen fra Skov- og Naturstyrelsen, 2005 og 2006 (punkt 31 i vejledningen fra Skov- og Naturstyrelsen, 2006) Kortlægningen er et bidrag til den igangværende basisanalyse for habitatområde nr 137, se neden for indledende naturplanlægning for området på basis af eksisterende oplysninger om naturværdier og COWIs aktuelle kortlægning, der har kørt parallelt med Habitatvisions kortlægning af de aktuelle zoologiske værdier og Skov- og Naturstyrelsen kortlægning af skovhabitattyper på fredskovsarealer i feltsæsonen 2006 P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

6 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 4 2 Sammenfatning Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvstyrelsen har igangsat skitseprojektering for naturgenopretning i Åmosen på Sjælland, og COWI har derfor i august 2006 udarbejdet hovedrapporten Naturgenopretning i Åmosen, Skitseprojekt" Som led i den biologiske kortlægning og vurdering til brug for skitseprojektet har Skov- og Naturstyrelsen desuden bedt COWI om at gennemføre en opgave med Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning, da 85 % af projektområdet i Åmosen samtidig er EF-habitatområde nr 137 Baggrund for og formål med opgaven For alle Natura 2000-områder skal der senest i 2009 foreligge en Natura 2000 handlingsplan, der opstiller konkrete bevaringsmål og et indsatsprogram med feks forslag til naturpleje og naturgenopretning for naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget For at kunne opstille denne handlingsplan skal der udføres en basisanalyse af områdernes udpegningsgrundlag Basisanalysen består af tre dele: Kortlægning af naturtyper og levesteder for arter i udpegningsgrundlaget Vurdering af tilstanden og foreløbig vurdering af trusler Resumé på kortbilag For EF-habitatområde nr 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å foreligger der ikke nogen færdig basisanalyse, men der er gennemført dele af kortlægningen ved Vestsjællands Amt i forbindelse med NOVANA og af Skov- og Naturstyrelsen Der er derfor heller ikke udarbejdet en handlingsplan endnu Igangsætning af skitseprojektet, som både har til formål at beskytte natur og de internationalt vigtige arkæologiske interesser i området, betyder, at der foreslås indsatser i form af naturgenopretning ved vandstandshævning samt naturpleje - inden basisanalysen og handlingsplanen for habitatområdet er gennemført For at få et bedre grundlag at vurdere de biologiske konsekvenser ved naturgenopretning i form af forskellige vandstandsscenarier, naturpleje mm, har Skov- og Naturstyrelsen valgt at igangsætte den del af basisanalysen, som ikke dækkes af andre parter COWI har derfor i feltsæsonen 2006 gennemført kortlægning af skovhabitatnaturtyper på ikke-fredskovs-arealer Desuden har kortlægning haft fokus på verificering af øvrige habitatnaturtyper i de områder, som forventes påvirket ved vandstandshævning Vurderingen af dette er nærmere refereret i hovedrapporten i skitseprojektet P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

7 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 5 Åmosen som habitatområde Åmosen var engang Sjællands største sammenhængende vådområde Trods omfattende og intens dræning, opdyrkning, nåletræsplantning og brug af sprøjtemidler og tilførsel af næringsstoffer er der stadig en værdifuld og bevaringsværdig natur i Åmosen Der findes bla våde mose- og engområder, større skove, søer og i de sydlige dele naturtyper som overdrev og småbiotoper I "lyngene" - Ulkestrup Lyng, Storelyng, Sandlyng - findes stadig rester af næringsfattig mosenatur I Verup Mose findes der kalkprægede enge og moser I Åmose Ådal er der stort potentiale for genopretning af våde enge for især fugle Med en afbalanceret naturgenopretning vil der være gode muligheder for at sikre store sammenhængende naturområder, så der kan opbygges robuste bestande af arter, som er knyttet til vådbundsarealer både de næringsfattige, de næringsrige og de kalkholdige Hvad er kortlagt? Vestsjællands Amt har i kortlagt de lysåbne habitatnaturtyper i Åmosen i forbindelse med NOVANA (det nationale naturovervågningsprogram) Skov- og Naturstyrelsen har lavet en første udpegning af alle habitatnaturtyperne i slutningen af 1990'erne, og i feltsæsonen 2006 har styrelsen desuden gennemført en kortlægning af skovnaturtyperne på fredskovspligtige arealer COWIs kortlægning i feltsæsonen 2006 har især fokuseret på naturtype 91D0 "skovbevoksede tørvemoser" og 7140 "hængesæk" Der er også kortlagt habitatnaturtyper, som ikke fremgår af udpegningsgrundlaget, men fundet af Vestsjællands Amt og andre - feks aktiv højmose (7110) og klokkelynghede (4010) Alle de nævnte habitatnaturtyper er særligt interessante i forhold til de biologiske vurderinger af de forskellige vandstandsscenarier i skitseprojektet Hvordan har udpegningsgrundlaget det? I Ulkestrup Lyng er der et meget værdifuldt, men lille område med naturtypen 7110 aktiv højmose, der i habitatdirektiv-sammenhæng er en prioriteret naturtype og meget sjælden i Danmark I Ulkestrup Lyng findes desuden 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) på store arealer Nogle steder er dette dog vurderet til at være 'nedbrudte højmoser med mulighed for genopretning' (naturtype 7120) Der er desuden mindre områder med 'klokkelynghede' (4010) og 'hængesæk (naturtype 7140) I Verup Mose er der et område i den vestlige del med 'blåtopeng' (naturtype 6410) i mosaik med 'rigkær' (naturtype 7230) og 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) Der findes også et vandhul af typen 3140 'kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger' I den centrale del af Verup Mose er der registreret et stort område med 'klokkelynghede' (naturtype 4010) I Sandlyng Mose findes 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) på store arealer Der er desuden en veludviklet 'hængesæk' (naturtype 7140) og et mindre område med 'klokkelynghede' (naturtype 4010) P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

8 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 6 I Storelyng er naturtypen 'skovbevoksede tørvemoser' dominerende Der er et lille område med naturtypen 'overdrev på mere eller mindre kalkholdig bund' (naturtype 6210) og klokkelynghede' (naturtype 4010) I den sydlige del uden for selve lyngen er der et område med 'blåtopeng' (naturtype 6410) Tabel 2-1 Foreløbig vurdering af lokal bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i projektområdet på basis af bla feltkortlægning i 2006 Udpegningsgrundlag Foreløbig vurdering af lokal bevaringsstatus i projektområdet iflg COWI og Habitatvision, Vestsjællands Amt 1149: Pigsmerling (Cobitis taenia ) Har en betydende forekomst i Åmose Å Er fundet på 5 % af de undersøgte lokaliteter i : Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) VSA vurderer forekomst rapporteret fra 1992 som tvivlsom Habitatvision vurderer dog, at det er sandsynligt, at arten findes inden for projektområdet der er bare ingen dokumentation for en aktuel udbredelse af arten 1355: Odder (Lutra lutra) Arten har haft en betydelig bestand i projektområdet til engang omkring 1960 I midten af 1990 erne blev odderen genfundet i det nordvestlige Sjælland ved Halleby Å og Bregninge Å/Salbæk Vig 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Afventer Vestsjællands Amts vurdering Afventer Vestsjællands Amts vurdering 3260: Vandløb med vandplanter Afventer Vestsjællands Amts vurdering 6210: Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230: *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Lille område fundet i Storelyng Ikke fundet indenfor projektområdet En veludviklet hængesæk med Sphagnum fundet i Ulkestrup Lyng; potentiale for mere Mere næringsrig hængesæk i tidligere tørvegrav i Ulkestrup Lyng 7210: *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Ikke fundet indenfor projektområdet 7230: Rigkær Fundet i Verup Mose; ikke mange karakteristiske arter 9130: Bøgeskove på muldbund Afventer Skov- og Naturstyrelsens vurdering 9160: Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Afventer Skov- og Naturstyrelsens vurdering 91D0: * Skovbevoksede tørvemoser Denne naturtype findes udbredt i projektområdet i "lyngene" Den er primært opstået som resultat af nedbrudt højmose/næringsfattig lavmose, der nu enten er under naturlig tilgroning eller er blevet tilplantet med bla nåletræ 91E0: *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Afventer Skov- og Naturstyrelsens vurdering "Nye" habitatnaturtyper Som beskrevet ovenfor er der konstateret udbredelse af andre habitatnaturtyper, som kan indgå i udpegningsgrundlaget i forbindelse med en kommende revisi- P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

9 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 7 on Der er både af COWI, Vestsjælllands Amt og lokale botanikere konstateret forekomst af habitattyperne: Type Våde dværgbusksamfund med klokkelyng - findes flere steder i Ulkestrup Lyng, Storelyng og et stort område i Verup Mose Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop - det vurderes, at de enge, som findes i Verup Mose, er af denne type Men der mangler en egentlig verificering, og de angives bla derfor af amtet som 64XX, og ofte i mosaikker med andre habitatnaturtyper * Aktive højmoser - der er et meget fint og lille område i Ulkestrup Lyng, som har overlevet tilgroning, udtørring mv Sikring af denne lokalitet er afgørende, og herfra kan der spredes karakteristiske plantearter til nye genoprettede vådområder i forbindelse med skitseprojektet Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration - flere mindre områder findes i Ulkestrup Lyng Spørgsmålet er, om mange af de områder, der er registreret som 91D0, nærmere er 7120 Hvad mangler til basisanalysen? Der mangler en faglig vurdering af, hvilke lokaliteter der er 91D0 og 7120 Desuden er kortlægningen af 64XX/6410 ikke helt klar I forbindelse med basisanalysen bør der laves et kort over potentielle muligheder for udbredelse af udpegningsgrundlaget, især i forhold til hvilket vandstandsscenarie, der peges på i naturgenopretningsprojektet Hermed kan der laves en mere konkret målfastsættelse for naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget Det skal desuden vurderes, om udpegningsgrundlaget skal udvides med flere typer til en kommende revision, og hvordan naturgenopretningen håndterer hensynet til disse Foreløbig målfastsættelse for habitatnaturtyperne til Natura 2000 handlingsplanen Set ud fra et ønske om at øge naturkvaliteten kan følgende mål for naturgenopretningen og naturplejen opstilles: Sikring af eksisterende højmoserester Mere højmose /næringsfattig lavmose Sikring af kalkkær (men ikke på bekostning af den næringsfattige natur) Flere sjapvandsprægede enge for truet flora og fauna Forbedrede sprednings- og levemuligheder for odder, stor vandsalamander og pigsmerling Mulighed for naturpleje i form af græsning og/eller høslæt P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

10 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 8 I forbindelse med en endelig version af den første Natura 2000 handlingsplan for Store Åmose vil det være vigtigt at tage stilling til, at de forskellige kortlægninger af naturtyperne i habitatområdet ikke viser det samme Uenigheden om, hvilke naturtyper, der findes hvor, og i hvor høj grad der er tale om mosaiktyper mv, er ret afgørende, når der skal foreslås konkrete tiltag i form af naturgenopretning og naturpleje Dette bør være et højt prioriteret emne i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen for området Figur 2-1 Mange steder rundt i Store Åmose vokser der tørvemosset Sphagnum, som er forudsætningen for dannelse af hængesæk og senere højmose P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

11 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 9 3 Baggrund og formål Natura 2000 handlingsplan 31 Om Natura 2000 basisanalyse og naturplanlægning Ifølge Skov- og Naturstyrelsens vejledning om Natura 2000-basisanalyse (juli 2005) skal der i henhold til miljømålsloven udarbejdes en samlet Natura plan for alle EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder De første handlingsplaner skal være klar for de danske Natura 2000-områder senest i 2009, og de bliver derefter revideret, udbygget og opdateret hvert 6 år Der skal først gennemføres en basisanalyse, før der kan laves en Natura 2000 handlingsplan Basisanalysen efterfølges af en målfastsættelse og et indsatsprogram Basisanalysen består af tre dele: Kortlægning af naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for Vurdering af tilstanden og foreløbig vurdering af trusler Resumé på kortbilag Naturplanlægning Ud fra basisanalysen kan der foretages naturplanlægning - et redskab, som er lanceret af Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser inden for de sidste par år 1 Naturplanlægning anvendes til at vurdere naturens tilstand i et givent område Systemet kan både anvendes i "almindelige" naturområder og i Natura 2000-områderne, hvor udarbejdelse af en Natura 2000-plan er et lovkrav med frist til 2009 i henhold til Miljømålsloven I naturplanlægning starter man med at kortlægge naturområderne og deres indhold af vild flora og fauna Områderne inddeles i afgrænsede arealer, og tilstanden i hver delområde vurderes ud fra en skala I V (høj naturtilstand til dårlig naturtilstand) ud fra forskellige kriterier, præsenteret af Fredshavn og Skov i faglig rapport fra 2003 nr 548 fra DMU "Vurdering af naturtilstand" På basis af tilstandsvurderingen opstilles en målsætning, som følges af konkrete handlingsplaner - her kan plejeplaner og genopretning være en del af aktiviteterne 1 Skov- og Naturstyrelsen, 2003 Idékatalog for naturplanlægning; Danmarks Miljøundersøgelser, 2003 Naturplanlægning - et system til tilstandsvurdering af naturområder; Danmarks Miljøundersøgelser, 2005 Vurdering af naturtilstand; Skov- og Naturstyrelsen, 2005 Udkast til vejledning om Natura 2000-basisanalysen P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

12 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 10 Basisanalyse 32 Opgavens omfang og formål Efter fælles overvejelser mellem Odsherred Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen og COWI er der valgt at igangsætte den del af Natura 2000 basisanalysen, som ikke dækkes af Vestsjællands Amt 2 eller Skov- og Naturstyrelsens "Natura 2000-team" 3, se Tabel 3-1 I tabellen kan man se, hvilke naturtyper og arter, der umiddelbart vil blive dækket af andre parter i forbindelse med Natura 2000 basisanalysen Tabel 3-1 Oversigt over bidragydere til Natura 2000 basisanalysen for EFhabitatområde nr 137 VSA = Vestsjællands Amt, SNS = Skov- og Naturstyrelsen Udpegningsgrundlag Hvem skal kortlægge til basisanalysen? 1149: Pigsmerling (Cobitis taenia ) Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 1166: Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 1355: Odder (Lutra lutra) Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Dækkes af VSA øvrige myndighedstilsyn 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Dækkes af VSA øvrige myndighedstilsyn 3260: Vandløb med vandplanter Dækkes af VSA øvrige myndighedstilsyn 6210: Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 6230: *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 7210: *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 7230: Rigkær Dækkes af VSA NOVANA kortlægning 9130: Bøgeskove på muldbund Skovtyper basiskortlægges af SNS, hvis det er fredskov* 9160: Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Skovtyper basiskortlægges af SNS, hvis det er fredskov* 91D0: * Skovbevoksede tørvemoser Skovtyper basiskortlægges af SNS, hvis det er fredskov* 91E0: *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Skovtyper basiskortlægges af SNS, hvis det er fredskov* *: Koordinering af dette skete ved møde d 7 juni 2006 mellem Skov- og Naturstyrelsen og COWI Det blev aftalt mellem Odsherred Skovdistrikt, at COWIs kortlægning især fokuserer på naturtype 91D0 på de ikke fredskovspligtige arealer, da Skov- og Naturstyrelsen ikke registrerer dem ved skovdistriktgennemgang i sommeren 2006 Desuden er fokus lagt på at verificere udbredelsen af øvrige habitatnaturtyper, der allerede er kortlagt af Vestsjællands Amt, som feks hængesæk og 2 Amterne skal gennemføre Natura 2000 basisanalyse af de 18 terrestriske naturtyper og de arter, der er omfattet af det statslige overvågningsprogram NOVANA samt vandløb 3 Skov- og Naturstyrelsen gennemfører Natura 2000 basisanalyse af de skovdækkede habitatnaturtyper, der ligger på fredskovspligtige arealer i 2006 P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

13 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 11 klokkelynghede (habitatnaturtyperne 7140 og 4010) Disse typer er netop særligt interessante i forhold til de biologiske vurderinger af de forskellige vandstandsscenarier i genopretningsopgaven Der er endnu ikke opstillet en organisation/ansvarlig, der samler alle de relevante data til brug for Natura 2000 basisanalysen for Åmosen Det forventes, at dette arbejde gennemføres af det relevante statsskovdistrikt/landsdelscenter, men det er ikke afklaret på nuværende tidspunkt Rapporten her kan indgå som et bidrag til denne basisanalyse og bør derfor bæres videre af Odsherred Skovdistrikt til de relevante parter Naturplanlægning Desuden omfatter ydelsesbeskrivelsen en indledende naturplanlægning, som skal danne grundlag for en vurdering af konsekvenser og muligheder for naturen i et fremtidigt genoprettet naturområde i Åmosen ved bla vandstandshævning, naturpleje mv Opgaven omfatter: Kortlægning af eksisterende naturværdier og beskrivelse af lokaliteternes økologiske status, jf vejledning til Natura 2000 basisanalyse 4 Beskrivelse af nuværende og potentielle trusler mod naturen Udpegning af omdriftsarealer, hvor der er mulighed for at skabe mere natur ved naturgenopretning og naturpleje Naturplanlægningen udgør det faglige beslutningsgrundlag for det videre arbejde med naturgenopretningen og skitseprojektet I forbindelse med COWIs registrering af Natura 2000-habitatnaturtyper har også indgået en komponent med at dokumentere forekomst af sjældne plantearter på udvalgte privatejede matrikler ved Garbølle 4 Skov- og Naturstyrelsen, 2005 Vejledning til amterne om udarbejdelse Natura basisanalyse P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

14 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 12 4 Metode 41 Bidrag til basisanalyse for EF-habitatområde nr 137 Ud fra Vestsjællands Amts registrering af 3-områder er der oprettet et antal lokaliteter med samme nummer i COWIs lokalitetsdatabase, der kan ses i bilag 1, hvor der også findes en introduktion til lokalitetsskemaerne Følgende aktiviteter er gennemført for at få kortlagt div naturtyper og indikatorplanter til basisanalysen: Eksisterende georefererede artsdata mv er indført for de relevante lokaliteter i COWIs lokalitetsdatabase: - Vestsjællands Amts naturdata fra NOVANA-naturtyperne leveres fra biolog Peter Leth - Biologerne Jon Feilbergs/Henry Nielsens (Biomedia) registreringer af sjældne planter, som de er præsenteret i rapporten Biologiske værdier i Store Åmose fra 1998 I denne rapport nævnes Verup Mose, Store Lyng, Kongelyng og Ulkestrup Lyng som de botanisk mest interessante - Andre tilgængelige data om forekomst af arter Biologisk kortlægning i felten ved COWI af især 91D0 (skovbevoksede tørvemoser), som ifølge Peter Leth fra Vestsjællands Amt udgør ca 90 % af udpegningsgrundlaget i Store Åmose Den biologiske kortlægning blev gennemført i perioden ultimo maj til ultimo juni Biologisk verificering i felten ved COWI af sjældne plantearter hos diverse lodsejere Indtastning af data fra den biologiske kortlægning i lokalitetsdatabasen, behandling i Access og MapInfo, se bilag 2 over aktuel udbredelse af udpegningsgrundlaget P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

15 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 13 Figur 4-1 Kortlægning af habitatnaturtyper i Store Åmose ved COWI og professor Bent Aaby sommer 2006 Foto: G Calov 42 Indledende naturplanlægning til Natura 2000 handlingsplan Med det igangsatte naturgenopretningsprojekt er et væsentligt formål at genskabe og udvikle områdets naturværdier, samt at de væsentlige kulturhistoriske værdier bevares En øget naturværdi i området kan kun opnås, hvis der opstilles konkrete mål og handlingsplaner for, hvordan området skal beskyttes og udvikles på langt sigt P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

16 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 14 I henhold til ovenstående gennemgang af naturplanlægning kan arbejdet med vurdering af eksisterende og potentielle naturværdier Åmosen opstilles i fem faser: Fase 1: Afgrænsning af lokaliteter Fase 2: Kortlægning af eksisterende naturværdier Fase 3: Kvalitetsgrupper Fase 4: Målsætning Fase 5: Indsatsplaner I den beskrevne opgave her vil der blive foretaget de indledende arbejder til naturplanlægning, men da mange andre aktører er med i kortlægningen, og selve målsætningen og indsatsplanerne til dels allerede er en del af forudsætningen for naturgenopretningsopgaven, vil Natura 2000 planen ikke kunne færdiggøres inden for dette projekts rammer 421 Fase 1: Afgrænsning af lokaliteter Der er allerede gennemført en registrering af naturværdier i området i forbindelse med Friluftsrådets nationalparkprojekt "Naturpark Åmosen-Tissø" i 2005 ved Jon Feilberg, BioMedia og Martin Schneekloth, Vildnis samt andre undersøgelser Dette materiale har indgået i afgrænsning af lokaliteter samt bidraget til fase 2 med indsamling af eksisterende oplysninger 3-data og fredskove Vestsjællands Amts registrering af 3-områder (udpegede vandløb, søer over 100 m 2 samt moser, ferske enge, strandenge, overdrev og evt heder over 2500 m 2 ) samt Odsherreds Statsskovdistrikts register over fredskovsområder er anvendt som udgangspunkt for den indledende afgrænsning af lokaliteter ved skrivebordet 422 Fase 2: Kortlægning af eksisterende naturværdier Indsamling af eksisterende oplysninger I Åmosen er der nogle områder, der er velundersøgt mht de botaniske og zoologiske værdier, da der gennem tiden foretaget registrering og overvågning af naturen i området af både offentlige myndigheder, forskere og lokale grønne organisationer 3-data og fredskove Artslister og andre oplysninger, der er genereret i forbindelse med Vestsjællands Amts registrering af 3-områder (udpegede vandløb, søer over 100 m 2 samt moser, ferske enge, strandenge, overdrev og evt heder over 2500 m 2 ) samt Odsherreds Statsskovdistrikts register over fredskovsområder er anvendt som udgangspunkt for den indledende registrering ved skrivebordet Derudover er det væsentligt at tilvejebringe så præcise oplysninger som muligt om forekomst af udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne i nærheden af undersøgelsesområdet samt forekomst af habitatdirektivets bilag II- og IV-arter samt bilag I-naturtyper uden for disse områder Formålet med det er at udpege feks særlige arter, som skal gavnes af naturplanlægningen for området imel- P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

17 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 15 lem de egentlig beskyttede områder samt inden for disse Dette er blevet gjort for en lang række dyrearter på habitatdirektivets bilag i form af Habitatvisions rapport Zoologiske og mykologiske undersøgelser i Store Åmose" (udarbejdet af Jacob Heilmann-Clausen) Rapporten er sideløbende er udarbejdet med denne rapport som led i baggrundsdokumentationen for skitseprojektet Kilder til viden Mange oplysninger om ualmindelige plantearter viste sig at være tilgængelige hos Vestsjællands Amt i form af Biomedias detaljerede kortlægning af de botaniske værdier i Store Åmose Disse data er anvendt i denne rapport Biologiske feltundersøgelser De biologiske feltundersøgelser er allerede beskrevet under basisanalysen Spredningsøkologi Naturpotentialer Udover kortlægningen af de forskellige habitatnaturtyper vil der også blive set på de spredningsøkologiske forhold som vandløb, grøfter, levende hegn, samlinger af vandhuller mv i felten Det vurderes, om det er muligt at styrke de spredningsmæssige potentialer i landskabet ved de eksisterende korridorer, eller der skal mere vidtgående tiltag til Ud fra den foreløbige kortlægning ved skrivebordet i fase 1 er der udpeget et antal områder, som vil være interessante for evt naturgenopretning med feks hævning af vandstand, ekstensivering af eksisterende drift hen mod mere naturvenlig græsningspleje eller lignende I skitseprojektet er der set på muligheden for at omlægge omdriftsarealer til ekstensivt drevne arealer som feks græssede enge og overdrev eller naturområder i mere fri succession som moser og skov kan der både skabes nye levesteder for de vilde dyr og planter og skabes bedre økologisk sammenhæng i landskabet 423 Fase 3: Kvalitetsgrupper - værdisætning af nuværende naturværdier Med udgangspunkt i de kortlagte lokaliteters aktuelle naturindhold i Natura 2000 basisanalysen kan man foretage en værdisætning ud fra: Tilstanden af naturtypen Der fokuseres på, om karakteristiske plantearter er til stede på lokaliteten, og om den enkelte lokalitet ser ud til at være truet og udvikle sig i en negativ retning (tilstedeværelsen af negative indikatorer i form af næringselskende højtvoksende urter, tilbagegang af tilgroningsfølsomme arter mfl) Forekomst af sjældne arter - A- og B-arter, rødlistearter, fredede arter, arter, som er opført på EF-habitatdirektivets bilag II og IV og andre mindre almindelige arter Denne værdisætning er ikke udarbejdet i denne rapport, da det først kan gøres ved en samlet dokumentation af alle naturtyperne, som vist i tabel 31 Denne tabel viser, at mange forskellige parter har foretaget kortlægningen, og der udestår derfor en stor opgave med at anvende den skala, som er præsenteret i "Naturplanlægning", med tilstandsklasser I V (høj naturtilstand til dårlig naturtilstand) for de enkelte lokaliteter og habitatnaturtyper Kortlægningen af de mest P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

18 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 16 værdifulde habitatnaturtyper i denne rapport resterne med aktiv højmose, de næringsfattige moser og de kalkprægede enge/moser - er anvendt direkte i skitseprojektet som grundlag for de foreslåede tiltag Tabel 4-1 Naturtilstand Høj tilstand (I) Definition af tilstandsklasser for naturtilstand Danmarks Miljøundersøgelser har i 2005 udgivet publikationen "Vurdering af naturtilstand", hvori man kan finde definitionen på god - dårlig naturtilstand (skala I - V) Klasserne er generaliseret til brug for naturplanlægning med udgangspunkt i Vandrammedirektivets definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande Generel definition af tilstandsklasser Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer Der forekommer typespecifikke forhold og samfund God tilstand (II) Moderat tilstand (III) Ringe tilstand (IV) Dårlig tilstand (V) Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer 424 Fase 4: Målsætning og Fase 5: Indsatsplaner Når den ansvarlige myndighed har gennemført tildeling af kvalitetsgrupper skal der laves målsætning og indsatsplaner Dette vil kræve mere indgående diskussioner samt overblik over samtlige naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget, Her gennemgås faserne bare overordnet: Målsætning og potentialer Ud fra værdisætningen af de egentlige naturområder samt kortlægningen af spredningskorridorer og potentielle naturområder på omdriftsarealerne opstilles en målsætning, der henholder sig til Skov- og Naturstyrelsens femdelte skala (omtalt i "Idékatalog for naturplanlægning", Skov- og Naturstyrelsen, 2003) Målsætninger skal opstilles for at sikre og forbedre naturværdierne i et kom- P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

19 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 17 mende naturgenoprettet område ved en aktiv naturforvaltning fra myndigheder og lokale organisationers side Indsatsplaner For eksisterende naturområder samt spredningskorridorer og naturpotentielle omdriftsarealer opstilles korte konkrete forslag i henhold til målsætningen for området Forslagene skal ses som indsats- eller handlingsplaner, der udstikker rammerne for den fremtidige aktive naturforvaltning i området, samt lever op til fremtidige krav for Natura 2000 handleplaner Det hele relateres til den økologiske og spredningsmæssige sammenhæng i søgeområdet for nationalparken, så naturværdierne sikres på langt sigt P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

20 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 18 5 Nuværende beskyttelse af EFhabitatområde nr National lovgivning international forpligtelse Projektområdet for naturgenopretningen er udpeget som en del af EFhabitatområde nr 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, som er på 3400 ha I alt er ca1700 ha eller 85 % af projektområdet udpeget som habitatområde, se figur Figur 5-1 Projektområdet Store Åmose er udpeget som EF-habitatområde nr 137 P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

21 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 19 Fakta: Om EF-Habitatdirektivet EU-landene vedtog i 1992 habitatdirektivet med det formål at sikre den biologiske mangfoldighed Et direktiv er juridisk bindende, og EU-direktiver er EU s måde at lovgive på Med habitatdirektivet er Danmark forpligtet til at indarbejde direktivets bestemmelser i dansk lovgivning, hvilket er sket med de seneste ændringer af skovloven, naturbeskyttelsesloven og lov om miljømål I Danmark er udpeget 254 habitatområder som led i de internationale forpligtelser i forhold til direktivet Et af dem er EF-habitatområde nr 137, som bla omfatter østlige Store Åmose Udpegningen af Store Åmose er ligesom for de øvrige danske habitatområder sket, fordi man har dokumenteret eller har en begrundet formodning om, at der i området findes særlige naturtyper eller arter, som EU har udpeget som værende af fællesskabsbetydning Grænserne for et habitatområde er faste - i modsætning til 3-beskyttet natur og det udpegningsgrundlag, som området er udpeget for, er også lovfæstet Det skete til trods for, at dokumentation for aktuel udbredelse og økologisk tilstand for de forskellige naturtyper og bestande af arter ikke var tilvejebragt fuldstændig, inden områderne blev udpeget I et habitatområde skal det sikres, at de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget, har en såkaldt gunstig bevaringsstatus Det vil sige, at der ikke må ske negative påvirkninger af arter og naturtyper på grund af aktiviteter i området Aktiviteter som foregår udenfor området, og har en negativ indvirkning på biologiske forhold inde i habitatområdet, skal også afværges Desuden skal de enkelte medlemslande sørge for, at der sker forbedringer for naturen i områderne feks i form af naturpleje eller naturgenopretning, hvis bevaringsstatus ikke er gunstig Ved man feks, at der tidligere har forekommet naturtypen aktiv højmose (habitatnaturtype nr 7110) i et habitatområde, og er den ved at forsvinde pga dræning og tilgroning, er den danske stat forpligtet til at forbedre forholdene for højmosen Danmarks Miljøundersøgelser har opstillet en række kriterier for gunstig bevaringsstatus for de enkelte naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for at beskytte og udvikle (Søgaard et al 2003) Udover udpegningen af habitatområder betyder EF-habitatdirektivet, at Danmark skal bevare arter, som er af fællesskabsbetydning dvs at arterne er særlig strengt beskyttet, da de set i et europæisk perspektiv er truede Beskyttelsen gælder dyre- og plantearter nævnt i habitatdirektivs bilag II og IV, uanset om de forekommer inden for et beskyttet område eller udenfor For dyrenes vedkommende forbydes forsætligt drab, forstyrrelse, opbevaring, transport og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder samt utilsigtet drab med væsentlig negativ indflydelse For planterne gælder forbud mod plukning, indsamling, opbevaring, transport og salg mm I habitatområde nr 137 er det tre dyrearter fisken pigsmerling samt stor vandsalamander og odder og 12 naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget, se Tabel 5-1 Man kan inddele naturtyperne i fire hovedgrupper søer og vandløb (3140, 3150, 3260), næringsfattige vådområder (7140), kalkprægede vådområder/overdrev (6210, 6230, 7210, 7230) og skov (9130, 9160, 91D0, 91E0) P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

22 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 20 Tabel 5-1 Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å Art/naturtype nr Art/naturtype 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld beskyttet natur Cirka en tredjedel af projektområdet er registreret af Vestsjællands Amt som 3-beskyttet natur jf naturbeskyttelsesloven, se faktaboks Der er registreret 473 ha mose, 136 ha fersk eng, 22 ha sø og lidt overdrev i projektområdet I alt er ca 32 % af projektområdet omfattet af 3-beskyttelsen Vestsjællands Amt har udover selve inddelingen af naturtyperne efter definitionerne i 3 i naturbeskyttelsesloven lavet en finere inddeling inden for hovedgrupperne, feks for moserne, der er opdelt som mose (her forstået som lavmose), rørsump og pilesump, og engene, der er opdelt i eng, kultureng og skoveng Denne opdeling baseres sig på registreringer af indikatorplanter i felten, og Vestsjællands Amt har da også leveret data (over fundne plante- og dyrearter), som indgår i den samlede vurdering af naturkvalitet i Store Åmose Mens størsteparten af delområderne Ulkestrup Lyng Verup Mose, Sandlyng og Storelyng er 3-registreret som mose, ligger der især ned mod Åmose Å ferske enge I lyngene er der desuden registreret en del 3-beskyttede søer, hvilket oftest er gamle tørvegrave, der enten er ved at gro til i rørsump eller danne hængesæk af tørvemosser (Sphagnum) I området omkring Garbølle er der mindre 3-overdrev og små vandhuller, moser og enge Her virker naturen mere opsplittet i småbiotoper med en del mindre plantager og levende hegn P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

23 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 21 Figur 5-2 Vestsjællands Amts registrering af 3-beskyttet natur som mose, fersk eng, sø og overdrev P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

24 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 22 Fakta: Naturbeskyttelseslovens 3 Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev med et samlet areal over 2500 m 2, alle vandløb som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m 2 er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven Loven beskytter naturtyperne mod ændringer i tilstanden, feks i form af bebyggelse, opdyrkning, dræning, anlæg, tilplantning og opfyldning 3 er en såkaldt forbudsbestemmelse Det vil sige, at hvis der er påtænkt et indgreb, der vil ændre den beskyttede naturtypes tilstand, skal amtsrådet altid ansøges om tilladelse Efter gennemførsel af strukturreformen pr er det kommunerne, som har ansvaret for sagsbehandling i forhold til 3 i naturbeskyttelsesloven, og som skal ansøges om evt dispensation Registreringen af 3-beskyttede naturtyper er altid vejledende Søges der om dispensation fra lovgivningen omkring tilstandsændringer, vil en vurdering hos den ansvarlige myndighed altid baseres på en konkret vurdering Et 3-område kan derfor godt vise sig at være af mindre eller større udbredelse end først registreret, og et område kan vokse sig ud eller ind under 3-beskyttelsen Grænserne for 3-områder er derfor ikke fastsat ved lov, men beror på en aktuel konkret vurdering 513 Fredninger Kun en mindre del af Åmosens projektområde er fredet ved to forskellige kendelser - Kongemose-Sandlyng og Husede-marken fra henholdsvis 1947 og 1993: Fredningen af Husede-marken omfatter 12,5 ha med stor tæthed af bo- og offerpladser fra stenalderen Fredningen, som blev vedtaget i 1947, tog ikke højde for efterfølgende tiders effektive dræning og pløjning, og moselagene med deres kulturlevn er nu under alvorlig nedslidning I 1993 blev Kongemosen og Sandlyng Mose ved godset Bodal fredet, i alt 230 ha Fredningen blev gennemført som første etape i en større arkæologisk fredning i Åmosen Fredningen kan betegnes som en såkaldt ambulancefredning for et areal med særlig stor koncentration af særligt værdifulde og særligt dyrkningstruede bopladser fra stenalderen Fredningen af Kongemosen og Sandlyng Mose er Danmarks hidtil største arkæologisk begrundede arealfredning Fredningen blev i 1995 fulgt op med naturgenopretning med afbrydelse af dræn og grøfter Den kunstigt nedgravede Åmose Å og et tæt net af tørkesprækker i moselagene betyder, at der ikke er opnået den varige sikring af områdets fortidsminder, som var formålet med fredningen Der er adgang for gående til området ad en grusvej fra Bodal P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

25 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 23 Figur 5-3 Eksisterende fredninger i Store Åmose - Husede-marken og Kongemose/Sandlyng Mose Ifølge Vestsjællands Amts Regionplan foregår der vurderinger af behovet for yderligere fredninger i Åmose-komplekset En vurdering af behovet for revision af eksisterende og måske utidssvarende fredninger i amtet som helhed er udarbejdet i 2001 P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

26 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 24 6 Naturværdier i Åmosen i dag Læsevejledning: Dele af dette kapitel kan genfindes i hovedrapporten for skitseprojektet for Store Åmose, men det er bla suppleret med resultaterne af div parters kortlægning af habitatnaturtyper 61 Nutidens natur i Åmosen Naturen har det skidt i Danmark På trods af en forbedret beskyttelse af den tilbageværende natur, er tilbagegangen fortsat de seneste 20 år Wilhjelmudvalget nedsat af regeringen med det formål at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse konkluderede i sin rapport fra 2001, at kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet ikke tidligere har været så ringe Det kunne både landbruget, Friluftsrådet og en række grønne organisationer blive enige om Det Europæiske Miljøagentur vurderer ligeledes, at biodiversiteten i EU sandsynligvis også vil blive forringet På EU-topmødet i Göteborg i 2001 enedes regeringscheferne derfor om, at faldet i den biologiske mangfoldighed skal bringes til ophør inden udgangen af 2010 Samme budskab står at læse i EU s 6 miljøhandlingsprogram P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

27 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 25 Figur 6-1 Kontrasterne mellem naturværdierne i Store Åmose er markante - nogle steder naturskovpræg med væltede træer og sumpskov, andre steder udrettede vandløb med internsivt dyrkede marker omkring Naturforringelse var allerede foruroligende stor i slutningen af 1980'erne, så derfor vedtog EU-landene i 1992 det såkaldte EF-Habitatdirektiv med henblik på at bevare truede, sårbare eller sjældne arter og deres levesteder Danmark er P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

28 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 26 forpligtiget til at efterleve Habitatdirektivet og indarbejde dets krav i dansk lovgivning (se i øvrigt afsnit 56) I modsætning til tidligere naturbeskyttelseslovgivning kræver habitatdirektivet, at områdets naturkvaliteter bevares og i nogle tilfælde skal de forbedres Det kan derfor være nødvendigt at foretage naturgenopretning og aktiv pleje for at opnå gunstig bevaringsstatus for områderne Odder og stor vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde 137 Gunstig bevaringstilstand for disse to arter kan betinge, at vandstanden hæves i projektområdet Det er blandt andet disse nationale og internationale forpligtigelser, der er medvirkende til, at staten ønsker at undersøge mulighederne for naturgenopretning i Åmosen, der er et af de 254 udpegede habitatområder i Danmark Mosenaturen er truet i Danmark Således var der i midten af 1800-tallet % af landet, der var så vådt, at der blev dannet tørv I dag er vort land drænet så intensivt, at kun ca 2 % af landet er tørvedannende - hvilket svarer til kun 1/10 af det oprindelige areal Det er med andre ord et helt andet landskab, vi oplever i dag end for blot 150 år siden Tilbagegangen har betydet, at en lang række vådområder er forsvundet, mens andre er blevet opdelt i små isolerede enheder Netværket af levesteder for vådbundsarterne er gået i stykker, og derfor trues en lang række moseplanter og -dyr af udryddelse Åmosen er desværre et godt og typisk eksempel på denne negative naturudvikling Åmosen var engang Sjællands største sammenhængende vådområde Trods omfattende og intens dræning, opdyrkning, nåletræsplantning og brug af sprøjtemidler og tilførsel af næringsstoffer er der stadig en værdifuld og bevaringsværdig natur i Åmosen Med en afbalanceret naturgenopretning vil der være gode muligheder at sikre store sammenhængende naturområder, så der kan opbygges robuste bestande af arter, som er knyttet til vådbundsarealer både de næringsfattige, de næringsrige og de kalkholdige Det gælder, når vi ser det i et dansk perspektiv, og måler det på europæisk plan I det følgende beskrives disse naturværdier 62 Store Åmose som kerneområde Ser man på et oversigtskort over Store Åmose på Vestsjælland, virker projektområdet som ét stort kerneområde samlet omkring Åmose Å, der går tværs igennem området fra øst til vest Et kerneområde er et stort sammenhængende naturområde, hvor der er mange forskellige naturtyper og dermed levesteder for dyr og planter, der stiller vidt forskellige krav til feks fødesøgning, overvintring, skjulesteder og yngleområder Adskillige økologiske studier har vist, at jo større et kerneområde er, jo flere dyre- og plantearter kan man finde Samtidig er tætheden og kvaliteten af spredningskorridorer som feks vandløb og levende hegn afgørende for, om dyr og planter kan sprede sig til og fra området og således opretholde levedygtige bestande P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

29 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 27 Figur 6-2 Det danske landskab er et mosaiklandskab, der består af større sammenhængende naturområder (kerneområder), splittet op af dyrkede marker samt vejanlæg, intensivt drevne skove mv Spredningen mellem kerneområderne sker via spredningskorridorer og mellemliggende små naturarealer, de såkaldte trædesten I Store Åmose er der da også våde mose- og engområder, større skove, søer og i de sydlige dele naturtyper som overdrev og småbiotoper Men går man lidt tættere på naturen i Åmosen, er det tydeligt, at sammenhængen mellem naturområderne afbrydes af dyrkede arealer, herunder stærkt drænede lavbundsjorder, der tidligere har indeholdt våde enge og moser Disse jorder er i dag artsfattige kulturenge, græsmarker og konventionelle marker i omdrift I de senere år er store dele af disse jorde udlagt som brak I dele af området er der desuden intensivt drevne plantager med nåletræ Kerneområdet Store Åmose er derfor ikke længere så sammenhængende, som forskellige landskabshistoriske undersøgelser har dokumenteret, at området har været tidligere (se afsnit 33) Der er dog stadig bevaret naturværdier i området Formålet med at beskrive naturværdierne i dette skitseprojekt er dels at gøre rede for, hvilke værdier der kan blive påvirket af vandstandshævningen i de forskellige scenarier, dels er det væsentligt at kende de naturmæssige udviklingspotentialer i området på kort og langt sigt I forhold til planerne om naturgenopretning er det afgørende, at der så at sige - er noget natur at bygge på Ligeledes skal en eventuel vandstandshævning gennemføres med hensyntagen til værdifulde arter eller naturtyper, så disse ikke lider skade i processen jf habitatdirektivet For at genskabe artsrige enge, moser og skove skal der være spredningskilder i nærheden Det skal være områder med en artsrig og karakteristisk flora og fauna, som kan indvandre til de nye genskabte naturområder, når dyrkningsforhold, vandstandsforhold og næringsstofforhold ændres i området på grund af naturgenopretningen P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

30 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 28 Figur 6-3 Tranebær, en typisk plante i næringsfattige moser, findes bla i Ulkestrup Lyng 63 Centrale lokaliteter i Store Åmose I det følgende koncentreres beskrivelserne og vurderingerne omkring følgende delområder i projektområdet: Ulkestrup Lyng Sandlyng Storelyng Verup Mose Åmose Ådal Garbølleområdet P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

31 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 29 Figur 6-4 Kort over vigtige biologiske områder Lyngene er alle tidligere aktive højmoser (habitatnaturtype 7110), der i dag er ændret til naturtypen nedbrudt højmose (habitat naturtype 7120) eller skovbevoksede tørvemoser (habitatnaturtype 91D0) på grund af tørvegravning, afvanding og tilplantning Udover de rent biologiske kvaliteter i dag og på længere sigt er det også et lovmæssigt krav, at der foretages en konsekvensvurdering af naturkvaliteten Det skyldes, at 85 % af projektområdet for naturgenopretningen er EFhabitatområde (se kapitel 5) I et senere afsnit gennemgås de forskellige registreringer af udbredelsen af udpegningsgrundlaget i Store Åmose, da det er væsentlig at anvende denne viden i konsekvensvurderingen i forhold til de forskellige scenarier for naturgenopretning 64 Kortlagte 3-beskyttede naturtyper i Store Åmose Vestsjællands Amt har i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven registreret søer, moser, ferske enge og biologiske overdrev i projektområdet I alt er ca 32 % af projektområdet omfattet af 3-beskyttelsen Vestsjællands Amt har udover selve inddelingen af naturtyperne efter definitionerne i 3 i naturbeskyttelsesloven lavet en finere inddeling inden for hovedgrupperne, feks for moserne, der er opdelt som mose (her forstået som lavmose) og pilesump, og engene, der er opdelt i eng, kultureng og skoveng Denne opdeling baserer sig på registreringer af indikatorplanter i felten Vestsjællands Amt har leveret data over fundne plante- og dyrearter, som indgår i den samlede vurdering af naturkvaliteten i Store Åmose P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

32 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 30 Størsteparten af delområderne Ulkestrup Lyng, Verup Mose, Sandlyng og Storelyng er 3-registreret som mose I lyngene er der desuden registreret en del 3-beskyttede søer, hvilket oftest er gamle tørvegrave, der enten er ved at gro til i rørsump eller danne hængesæk af tørvemosser (Sphagnum) Ned mod Åmose Å ligger der en del ferske enge, mens der i området omkring Garbølle er små vandhuller, moser og enge samt mindre 3-overdrev Her virker naturen desuden mere opsplittet i småbiotoper med en del mindre plantager og levende hegn 65 Gennemført kortlægning af habitatnaturtyper i Store Åmose jf udpegningsgrundlaget for habitatområde nr 137 Projektområdet for naturgenopretningen er udpeget som Natura 2000-område EF-habitatområde nr 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, se i øvrigt kapitel 5 Der er på nuværende tidspunkt ikke gennemført en dækkende basisanalyse af hele habitatområdet med det formål at kortlægge konkret udbredelse af de forskellige habitatnaturtyper (se faktaboks i kapitel 5) I denne bilagsrapport gennemgås neden for forskellige institutioners indsats med kortlægning, herunder COWIs kortlægning fra 2006, som har søgt at detaljere, udbygge og verificere andre kortlægninger foretaget af Skov- og Naturstyrelsen og Vestsjællands Amt Det skitseprojekt, som præsenteres i hovedrapporten, kan betragtes som en del af den lovbestemte handlingsplan for habitatområde nr 137, som ikke er endelig formuleret endnu Man er så at sige begyndt at formulere forslag til naturgenopretning, der kan være med til at sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget, uden at basisanalysen er færdiggjort Men da skitseprojektet har andre formål end de rent biologiske, især sikring af de internationalt vigtige arkæologiske interesser, har man valgt at gå i gang med nærmere overvejelser om naturgenopretning Det væsentlige er, at skitseprojektet ikke må være i modstrid med sikring af de vigtigste habitatnaturtyper i området P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

33 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 31 Aktive højmoser (7110) Højmoser er moser, som kun modtager vand gennem nedbør Vegetationen domineres af tørvemos Mosen betegnes som en aktiv højmose, sålænge den har sin naturlige vandbalance På tuer: rosmarinlyng, fåblomstret star, rensdyrlaver, rundbladet soldug, tuekæruld, alm flagelmos, rundbladet tørvemos og andre tørvemosser, tranebær, hedelyng og revling I høljer og andre våde partier: alm star, dyndstar, langbladet soldug, liden soldug, hvid næbfrø, brun næbfrø og blomstersiv Overgangstyper af moser og hængesæk (7140) Denne naturtypes fællestræk er, at den dannes flydende i vandskorpen af søer eller vandhuller Efterhånden kan hængesækken vokse sig så tyk på grund af tørvedannelse, at den kun gynger eller skælver lidt, når man går på den Arter: Hvid næbfrø, næbstar, trådstar, blomstersiv, kragefod, dyndstar, bukkeblad, grenet star, kærdueurt, fin kæruld, trindstænglet star, hjertelæbe, mygblomst, brun næbfrø, eng-troldurt og flere sphagnum- og andre mosarter Skovbevoksede tørvemoser (91D0) Bevoksninger domineret af birk, skovfyr eller rødgran på fugtig til våd tørveholdig bund med højt grundvandsspejl Vandet er næringsfattigt, svarende til højmoser og fattigkær r Arter: Hundehvene, dunbirk, grå star, stjernestar, alm star, næbstar, tørst, spidsblomstret siv, blåtop, skovstjerne, rødgran, skovfyr, tørvemosser (Sphagnum spp), tranebær, mosebølle, engviol og revling Nedbrudte højmoser med mulighed for genopretning (7120) Højmoser, som har fået ødelagt eller forstyrret deres naturlige vandbalance, men hvor der fortsat vokser højmoseplanter Ændringerne er ofte sket ved menneskelig påvirkning, feks afvanding eller gravning af tørv Hovedparten af arterne vil ofte være de samme som i den aktive højmose Naturtypen omfatter lokaliteter, hvor vandbalancen stadig er mulig at genoprette, og hvor det gennem pleje af naturen kan forventes, at den oprindelige højmosevegetation genopstår, og at der igen sker dannelse af tørvelag indenfor ca 30 år Rigkær (7230) Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, således at den særlige rigkærsvegetation opstår Med græsning eller slåning er vegetationen åben og lavtvoksende som regel med mange små starer og mosser Uden græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede typer, som efterhånden ændres til krat eller sumpskov Arter: Sort skæne, rustskæne, diverse stararter, bredbladet kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vibefedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks, fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod, hjortetrøst, engrørhvene, tagrør samt en række mosser Blåtopeng 6410 Eng- og kærsamfund, som udvikles på steder med svingende grundvandstand På kalkrig bund udvikles artsrige samfund med arter fra rigkær (se naturtype 7230), mens der på kalkfattig bund ses meget blåtop og siv Arter: På kalkrig bund: Blåtop, blågrøn star, almindelig star, pilealant, strandnellike, butblomstret siv, melet kodriver, seline, engskær og kantbælg På kalkfattig bund: Blåtop, engviol, rank viol, sumpsnerre, knopsiv, spidsblomstret siv, slangetunge, kærhøgeskæg, mangeblomstret frytle, opret potentil, liggende potentil, sumpkællingetand, bakkenellike og bleg star Våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010) Vegetation domineret af dværgbuske, som trives ved fugtige forhold, feks klokkelynghede og hedemose med dværgbuske Arter: klokkelyng, rosmarinlyng, mosebølle, hedelyng og tranebær samt tørvemosser Figur 6-5 De væsentligste habitatnaturtyper i habitatområde nr 137 med beskrivelse og karakteristik (wwwskovognaturdk) Habitatnaturtype 4010, 6410, 7110 og 7120 er ikke med i udpegningsgrundlaget, men vurderes at være udbredt i habitatområdet i dag P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

34 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og Skov- og Naturstyrelsens registrering af habitatnatur Skov- og Naturstyrelsen lavede et første udkast i 1990'erne til et udbredelseskort for Natura 2000-naturtyperne i Store Åmose Her kan man se, at det vurderes, at store dele af lyngene er naturtypen skovbevoksede tørvemoser (91D0) En del af Ulkestrup Lyng vurderes at være klokkelynghede x blåtopeng (4010x6410x??), og desuden findes der i en lille tørvegrav i Ulkestrup Lyng hængesæk (7140) Figur 6-6 Skov- og Naturstyrelsens første vurdering af udbredelsen af de forskellige naturtyper i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr 137 fra 1990'erne Der er desuden vist resultatet af styrelsens kortlægning i forbindelse med basisanalysen i juni 2006 Skov- og Naturstyrelsen har siden denne første registrering igangsat basisanalyse i 2005 af alle Natura 2000-områderne i henhold til Miljømålsloven Amterne leverer data for de 18 lysåbne terrestriske Natura 2000-naturtyper, mens styrel- P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

35 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 33 sen kortlægger de skovdækkede Natura 2000-naturtyper, der samtidig er fredskov I juni 2006 har styrelsen v Dennis Mejer i EF-habitatområde nr 137 kortlagt elle- og askeskov ved vandløb (91E0) på et mindre areal ved Sandlyng og skovbevoksede tørvemoser (91D0) på to arealer, et på Sandlyng og et på Ulkestrup Lyng Dennis Mejer vurderer, at for begge områder med 91D0 gælder, at det ikke er imponerende eksemplarer af skovbevokset tørvemose, men de karakteristiske arter er tilstede i et vist omfang, hvorfor de er kortlagt 652 Vestsjællands Amts registrering Vestsjællands Amt har i forbindelse med deres registrering af 3-beskyttet natur (se ovenfor) og ved udførelse af det nationale naturovervågningsprogram NOVANA ( ) kunnet dokumentere udbredelsen af flere Natura 2000-naturtyper inden for habitatområdet Store Åmose For hele området vurderer amtet, at der er tale om en meget større grad af mosaik af de forskellige Natura 2000-naturtyper end først antaget Det skal i øvrigt bemærkes, at det ikke er så underligt, at vurderingen af udbredelsen af udpegningsgrundlaget ændrer sig i takt med, at der bliver lavet flere og flere detaljerede kortlægninger i felten Det væsentligste i den forbindelse er, at der samles så mange veldokumenterede data om udbredelse af arter og naturtyper som muligt, når basisanalysen skal afsluttes P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

36 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 34 Figur 6-7 Vestsjællands Amt har i forbindelse med 3-registrering og NOVANA vurderet udbredelsen af Natura 2000 naturtyper i Store Åmose For Ulkestrup Lyng har Vestsjællands Amt vurderet, at den vestlige del er en mosaik af 91D0x64??x4010 med en fordeling til 80 % skovbevokset tørvemose, 15 % blåtopeng (eller noget lignende) og 5 % klokkelynghede I den østlige del vurderer amtet, at det meste af området er en lignende mosaik med 80 % skovbevokset tørvemose, 10 % klokkelynghede og 10 % blåtopeng (eller noget lignende) I Verup Mose vurderer amtet, at der er et lille område i den vestlige del med blåtopeng eller lignende (64xx) Her er også registreret rigkær (7230) i et lille område samt et vandhul af typen 3140 kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger I den østlige del af Verup Mose er der registreret et stort område med klokkelynghede (4010) samt to områder med mulig klokkelynghede (4010?) P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

37 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 35 Endelig har amtet udpeget et stort område i den østligste del af Verup Mose som en mosaik af 64XXx6410x6230 med en fordeling på 90 % mulig blåtopeng, 5 % ( sikker ) blåtopeng og 5 % artsrige overdrev I Sandlyng Mose har amtet kun fundet to meget små områder med dels naturtype-mosaik/uafklaret naturtype, dels hængesæk (7140) Derudover har amtet ikke fundet Natura 2000-naturtyper andre steder i området, men kortlægningen har heller ikke haft som formål at lave en fuldstændig kortlægning af naturtypernes udbredelse 653 COWIs registrering i 2006 I forbindelse med skitseprojektet for Store Åmose, igangsat af Skov- og Naturstyrelsen i 2006, har COWI søgt at kortlægge habitatnaturtyperne yderligere i maj juli 2006 Resultatet af denne kortlægning er nærmere beskrevet i dette afsnit Feltarbejdet blev koncentreret omkring lyngene, bla for at påvise forekomst af indikatorarter på næringsfattig natur på våd bund Et væsentligt bidrag til eftersøgningen af disse arter har været Biologiske værdier i Store Åmose, udgivet af Vestsjællands Amt i 1998 og udarbejdet af Biomedia ved botanikerne Jon Feilberg og Henry Nielsen Det har vist sig, at mange af de arter, som er fundet af amtet og Biomedia i 1998, faktisk stadig forekommer i lyngene i 2006 Arterne er sjældne på Sjælland, men de har åbenbart en rimelig stabil forekomst i Store Åmose, koncentreret i relativ små bestande i bla Ulkestrup Lyng, Sandlyng og Verup Mose P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

38 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 36 Figur 6-8 Dette lille område i Ulkestrup Lyng er klassificeret som 'aktiv højmose' (7110) Her vokser mange arter af tørvemos (Sphagnum), soldug, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, mosebølle og tuekæruld Foto G Calov I Ulkestrup Lyng er der blevet udpeget et meget værdifuldt, men lille område med naturtypen 7110 aktiv højmose, der i habitatdirektiv-sammenhæng er en prioriteret naturtype og meget sjælden i Danmark I Ulkestrup Lyng findes desuden 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) på store arealer Nogle steder er dette dog vurderet til at være 'nedbrudte højmoser med mulighed for genopretning' (naturtype 7120) Der er desuden mindre områder med 'klokkelynghede' (4010) og 'hængesæk (naturtype 7140) I Verup Mose er der et område i den vestlige del med 'blåtopeng' (naturtype 6410) i mosaik med 'rigkær' (naturtype 7230) og 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) Der findes også et vandhul af typen 3140 'kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger' I den centrale del af Verup Mose er der registreret et stort område med 'klokkelynghede' (naturtype 4010) I Sandlyng Mose findes 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) på store arealer Der er desuden en veludviklet 'hængesæk' (naturtype 7140) og et mindre område med 'klokkelynghede' (naturtype 4010) I Storelyng er naturtypen 'skovbevoksede tørvemoser' dominerende Der er et lille område med naturtypen 'overdrev på mere eller mindre kalkholdig bund' (naturtype 6210) og klokkelynghede' (naturtype 4010) I den sydlige del uden for selve lyngen er der et område med 'blåtopeng' (naturtype 6410) P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

39 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 37 Figur 6-9 Registrering af habitatnaturtyper i Store Åmose, koncentreret omkring lyngene Udarbejdet af COWI på baggrund af feltarbejde i juni juli Ved vi nok om habitat-naturen i Store Åmose? De forskellige registreringer af habitatnaturtyper i Store Åmose, gennemført af forskellige parter i perioden giver tilsammen et rimeligt dækkende billede af udbredelsen af habitatnaturtyperne Dette billede er som tidligere nævnt nødvendigt at skaffe sig, inden et naturgenopretningsprojekt igangsættes med feks vandstandshævning og specifik naturpleje Der er dog en vis uenighed om, hvilke naturtyper, der findes hvor, og i hvor høj grad der er tale om mosaiktyper mv Det er dog meget afgørende at kende de vigtigste naturtypers udbredelse og tilstand, når der skal foreslås konkrete tiltag i form af naturgenopretning og naturpleje Dette bør være et højt prioriteret emne i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen for området P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

40 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 38 Opgaven er dog ikke let På grund af områdets størrelse samt naturlig succession er det svært at være meget præcis i sin klassificering og afgrænsning af de forskellige typer Ydermere er beskrivelserne af naturtyperne for nogles vedkommende ret brede og kan være svære i felten at skelne klart Nogle af naturtyperne kan udvikle sig hen mod mere tilgroede typer på grund af den naturlige succession, mens andre naturtyper er mere stabile Projektområdets naturindhold er således relativt dynamisk og afspejler de vandstands-, næringsstof- og driftsforhold, som findes/fandtes i Store Åmose 66 Åmosens sjældne sjællandske naturtyper Den sjællandske natur er i kraft af den landskabelige udvikling, landbrugsudviklingen og urbanisering generelt isoleret til kystnære områder, større skove ved bla Hvalsø og relativt få større ådale og vådområder Den næringsfattige vådbundsnatur, som vi ser den i lyngene i Store Åmose, er relativt sjældent forekommende på Sjælland Koncentrationen og udviklingspotentialet for denne naturtype i østlige Store Åmose gør området unikt i Østdanmark Der findes i alt kun 3 steder på Sjælland med aktiv højmose Det er foruden Ulkestrup Lyng også Skidendam ved Helsingør og Holmegårds Mose ved Fensmark Højmosen er derfor en sjælden og truet naturtype i Østdanmark samt i resten af Europa Blandt andet derfor er naturtypen udpeget som prioriteret i EFhabitatdirektivet Også den kalkelskende natur på fugtig jordbund er et sjældent syn på Sjælland I Store Åmose er typen ikke videre udbredt, men den findes bla i Verup Mose og Sandlyng Ser man på hele Sjælland, findes der veludviklede kalkprægede moser og enge i Saltbæk Vig, Tryggevælde Ådal, Vasby og Sengeløse Mose, Krogenlund Mose og enkelte andre steder P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

41 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 39 Figur 6-10 Næringsfattig natur og kalkpræget natur i større vådområder på Sjælland Den næringsfattige natur omfatter egentlige aktive højmoser samt næringsfattige moser, hvoraf nogle tidligere har været højmose Ud fra en spredningsøkologisk betragtning kan man sige, at de små lommer med næringsfattig / kalkelskende natur på fugtig jordbund i Store Åmoses lynger er meget bevaringsværdige som spredningskilder og fremtidige kerneområder for netop denne naturtype Der er relativ stor afstand til de nærmeste lignende naturtyper på Sjælland, og nogle af de vigtige indikatorarter er ikke i stand til at sprede sig over særligt lange afstande De skal derfor helst vokse lige i nærheden af de områder, som man vil genoprette, eller har overlevet i jordens frøbank for at kunne fremspire og vokse i området igen Den næringsfattige natur på fugtig jordbund I forhold til habitatdirektivet omfatter denne gruppe følgende habitatnaturtyper, som er kortlagt i 2006 og tidligere i Store Åmose, se afsnit Error! Reference source not found: Aktiv højmose (naturtype 7110), nedbrudt højmose med mulighed for genopretning (naturtype 7120), skovbevokset tørvemose (naturtype 91D0), hængesæk (naturtype 7140) og fugtig klokkelynghede (naturtype 4010) Planter og dyr knyttet til det næringsfattige og sure miljø findes først og fremmest i højmosen Dræning og tørvegravning har imidlertid medført, at det oprindelige højmoseareal på ca 5 km 2, som fandtes i Ulkestrup Lyng, Sandlyng, Maglelyng, Storelyng og Verup Mose, nu næsten er forsvundet som aktiv og levende højmose, og i stedet er disse lyng -områder blevet til nedbrudt højmose eller skovbevokset tørvemose P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

42 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 40 Kun et lille område i Ulkestrup Lyng på 0,5-1 ha kan stadig betegnes som levende aktiv højmose (naturtype 7110) Det naturligt lysåbne moseparti invaderes af birk, og trods tidligere gravning af små tørvegrave findes her stadig langt de fleste af de arter, der hører hjemme på højmosen Det gælder blandt andet rosmarinlyng, klokkelyng, hedelyng, mosebølle, revling, hvid næbfrø, tuekæruld, rundbladet soldug og flere arter af tørvemos I en zone uden om det aktive højmoseareal i Ulkestrup Lyng er højmosen nedbrudt og stærkt præget af dræning (naturtype 7120) Mange af de nævnte højmosearter er forsvundet, men forholdene er ikke værre, end at det er muligt at genoprette det ødelagte, og bringe området tilbage til aktiv højmose i løbet af nogle få årtier Det kan kun ske, hvis der sættes ind med en målrettet naturgenopretning, hvor man forsøger at genskabe høj vandstand Figur 6-11 På dette kort vises forekomst af indikatorplantearter for næringsfattig natur på fugtig jordbund Der er vist udbredelsen af arter som tyttebær, mosebølle, femradet ulvefod, klokkelyng, rosmaringlyng, grå star, kon- P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

43 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 41 gebregne, mosepors, øret pil, tue-kæruld, rundbladet soldug, tranebær, hvid næbfrø, tormentil, kragefod, alle arter af tørvemos/sphagnum I den vestlige del af Ulkestrup Lyng er der i et hjørne af et lysåbent område en stor bestand af rundbladet soldug Den interessante baggrund bag denne forekomst er, at der på et tidspunkt er blevet fældet birkeskov/krat her for at skabe bedre muligheder for vildtet I et fugtigt hjørne kom der adskillige soldugplanter, som er en meget karakteristisk indikatorplante for næringsfattig mose Dette kan fortælle os, at bliver der åbnet op, fældet krat og gjort mere vådt, er potentialet til stede for, at der kan udvikles mere af den type natur, som vi er forpligtet til at beskytte i henhold til habitatdirektivet Soldugplanterne er enten spredt hertil via vinden som frø eller har overlevet i jordens frøbank og spiret op ved de nye gunstige forhold Figur 6-12 I dette område i Ulkestrup Lyng er der midt i et rodet område, hvor der er fældet træer af hensyn til jagten, genopstået næringsfattig mose Her ses store bevoksninger af rundbladet soldug (de små røde pletter på fotoet), der straks har nydt godt af de lyse forhold, der er skabt på lokaliteten Foto G Calow De øvrige lynge er nu dækket af tæt birkeskov, tilplantet med nåletræ eller holdes åbne af hensyn til jagtinteresserne De skovbevoksede tørvemoseområder (naturtype 91D0) har kun en sparsom bundvegetation med bla blåtop, bølget bunke, hindbær, mosebølle, håret frytle og hestegræs Enkelte steder kan man være heldig at møde den sjældne kongebregne eller en fugthede-indikator som klokkelyng Flere steder i lyngene er der store tørvegrave I disse tørvegrave vokser blandt andet klokkelyng, smalbladet kæruld, pors, tørst, birk, og i bunden er der flere P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

44 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 42 arter af tørvemos Der kan være begyndende hængesæksdannelse (naturtype 7140) i nogle af tørvegravene; dette er bla registreret af COWI i 2006 i Ulkestrup Lyng og Sandlyng Er tørvegraven dybere, så bunden består af næringsrig sumptørv eller algegytje, så ser vegetationen helt anderledes ud Her vokser mere næringskrævende arter som: øret pil, grå pil, el, bredbladet dunhammer, tagrør, rørgræs, kærtidsel, almindelig fredløs, trævlekrone og topstar Den kalkrige natur på fugtig jordbund I forhold til habitatdirektivet omfatter denne gruppe følgende habitatnaturtyper, som er kortlagt i 2006 og tidligere i Store Åmose: Rigkær (naturtype 7230), Kalkmoser med hvas avneknippe (naturtype 7210) Figur 6-13 På dette kort vises forekomst af indikatorplantearter for kalkelskende natur på fugtig jordbund Der er medtaget arter som gul frøstjerne, skov-hullæbe, seline, fruebær, kødfarvet gøgeurt, leverurt, vinget perikon, hirse-star og vild hør P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

45 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 43 Figur 6-14 Gul Frøstjerne er indikator for mose på kalkrig bund Arten findes mange steder i Store Åmose Foto S Nepper-Larsen Kun få steder i Danmark ligger kalken så højt oppe, at den har indflydelse på plantevæksten Åmosen er et af disse steder, men den kalk, der er tale om, ligger ikke i overfladen Den gemmer sig under flere meter tørv og algegytje Det er den kalk, der blev dannet, da Åmosen var sø i tiden umiddelbart efter sidste istid For at nå ned til kalken, skal der graves særligt dybt Sker det, er der skabt et vandmiljø, som for år siden har givet grobund for en række af de arter, der levede her i landet i slutningen af sidste istid og den første periode efter istidens ophør I Åmosen er de bla repræsenteret ved sjældne blomsterplanter som stivhåret kalkkarse, sandkarse, gul frøstjerne, butblomstret siv, P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

46 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 44 kløvkrone, seline, rank viol, stortoppet rapgræs, vinget perikon og leverurt Efter årtusinders fravær er de nu igen en del af Åmose-naturen takket være tørvegravning og anden menneskelig aktivitet Sjældne mosser og insekter hører med til dette kalkmiljø Rigkærene i Store Åmose er dog ikke rigtigt udviklede og artsrige, som man ellers finder dem andre steder i Danmark De kan derfor ikke værdisættes særligt højt, men de vidner om det spredningspotentiale, som findes i området Naturen er dynamisk, og gøres der ikke en aktiv indsats for at holde kalklagene åbne, så vil der i løbet af nogle årtier være sket så kraftig en tilgroning, at kalklagene bliver dækket Gradvist vil kalklagenes indvirkning på vandmiljøet blive så forringet, at den sjældne kalktilknyttede natur vil forsvinde Tilgroning med trævækst og tiltagende skygge er en anden af de farer, der truer den lysåbne natur, som den fandtes for år siden og tidligere Målrettet og aktiv pleje er derfor nødvendig for at opretholde det kalkrige vandmiljø og den natur, der hersker her Overgangstyper i Åmose Ådal og på øvrige arealer Uden for lyngene findes der også store naturområder som naturskovsprægede delområder, sjapvandsområder for fugle og 3-beskyttet enge langs Åmose Å i midten af projektområdet Langt det meste af Åmosens natur findes, hvor der er et næringsrigt miljø Næringsstofferne er tilført med åløb og grøfter fra det nærliggende morænelandskab, ligesom den store Åmose Å fører næringsrigt vand med sig fra sit østlige opland Kærtørven og den underliggende algegytje frigiver også næringsstoffer, når den nedbrydes, og endelig kommer der mange næringsstoffer fra landbruget i området via vandløb, lukkede dræn og åbne grøfter Naturen i store dele af mosen er derfor præget af en næringsrig flora og fauna Sådanne forhold er ikke specielle for Åmosen, men er almindelige i store dele af landet, så derfor er det mest de almindelige arter, der træffes her Dog kan man enkelte steder træffe på risdueurt, hundehvene, kær-fnokurt, rank høgeurt eller sort pil, som alle er rødlistede karplanter i henhold til rapporten Biologiske værdier i Store Åmose udgivet af Vestsjællands Amt i 1998 Flere steder i Store Åmose, især i Verup Mose og i lyngene, findes skovbevoksninger, der er opstået som følge af naturlige tilgroningsprocesser efter ophør af drift og udnyttelse af disse arealer Disse skovbevoksninger fremstår i dag som naturlige bevoksninger, der på trods af deres unge alder besidder store værdier som levested for fugle, insekter og vedboende svampe Områderne kan som i lyngene være domineret af birk, med indblanding af pil og røn, eller på mere næringsrig bund som i Verup Mose en varieret blanding af pil og birk, med forekomst af tørst, bævreasp og andre arter Der er således tale om en naturskov i dens yngste fase, med en dominans af pionerarter, men ikke desto mindre meget vigtig for forekomsten af insekter, vedboende svampe og fugle P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

47 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 45 Figur 6-15 Der er en del områder i Store Åmose, der har naturskovspræg, og her findes blandt andet almindelig hvidmos, som i sjældne tilfælde kan danne store og tætte puder Foto: G Calow 67 Sjældne planter Biomedia ved Jon Feilberg og Henry Nielsen har ud fra deres rapport Biologiske værdier i Store Åmose for Vestsjællands Amt 1998 lavet en georeferering af alle de sjældne plantearter, de har fundet i Åmosen i slutningen af 1990'erne, til brug for denne rapport Dette er vist i kortbilag 3 I Ulkestrup Lyng findes en del arter, som er sjældne på Sjælland Det er bla kongebregne, hvid næbfrø, rosmarinlyng, tue-kæruld, mosebølle, grå star, femradet ulvefod, rundbladet soldug, tyttebær og klokkelyng Alle arterne er samtidig indikatorer på næringsfattige moser med meget tørv, og mange af arterne findes på aktive højmoser I Ulkestrup Lyng angives desuden hele 11 arter af tørvemosser (Sphagnum sp) i rapporten Biologiske værdier i Store Åmose, hvilket er meget bemærkelsesværdigt i sjællandske moser Det vurderes, at disse arter stadig findes i Ulkestrup Lyng Verup Mose er også en vigtig lokalitet i forhold til forekomsten af sjældne planter Her findes mange af de samme sjældne arter som i Ulkestrup Lyng Desuden er der kalkelskende arter som kødfarvet gøgeurt, leverurt, gul frøstjerne, stivhåret kalkkarse og vinget perikon Mønstret med de kalkelskende arter sammen med højmose/næringsfattig lavmose-indikatorer gentager sig i Sandlyng Mose og Storelyng P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

48 Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr 137 "Store Åmose, Skarresø og 46 En særlig art som fruebær findes i Storelyng og Garbølle Nørremose Arten er vokser i skov og krat på kalkrig bund Af andre arter i Garbølleområdet kan nævnes sort pil, stivhåret kalkkarse og den tidligere rødlistede kær-fnokurt, som alle er arter, der er typiske på kalkrig bund og mindre almindelige Figur 6-16 Ud fra forskellige aktuelle registreringer ved COWI (2006), Skov- og Naturstyrelsen (2006) og Vestsjællands Amt (1998, )) kan der laves et prikkort over forekomsten af forskellige sjældne planter Der forekommer et betydelig antal vedboende svampe i Store Åmose De fleste er almindelige arter, men den gullistede art hængerør blev fundet i Ulkestrup Lyng (Habitatvision 2006) P:\63623A\3_Pdoc\DOC\Natura 2000 bilagsrapport_sla\1 udgave \B04_Natura 2000 basisanalyse_01doc

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Beskrivelse af projekt og område

Beskrivelse af projekt og område Konsekvensvurdering af råstofindvindings påvirkning af nærliggende Natura 2000- områder ved udpegning af Kaldred delområde, Kalundborg Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-område ved udpegning af St. Musse Graveområde, Guldborgsund Kommune

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-område ved udpegning af St. Musse Graveområde, Guldborgsund Kommune Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-område ved udpegning af St. Musse Graveområde, Guldborgsund Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller krav om at myndigheden

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 2 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gravning i mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gravning i mose Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282504 amo55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.07.2015 Sagsnr. 15/8008 Sagsbeh. Anne-Marie Møldrup Dispensation

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Randkløve Skår Udgiver: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan GIBER Å, ENEMÆRKET OG SKÅDE HAVBAKKER

Forslag til Natura 2000-handleplan GIBER Å, ENEMÆRKET OG SKÅDE HAVBAKKER Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 GIBER Å, ENEMÆRKET OG SKÅDE HAVBAKKER Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H234 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 240 Svanninge Bakker Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn

Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Pilotprojekt Nationalpark Møn Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Registrering af naturværdier og potientialer Baggrundsrapport November 2004 Pilotprojekt Nationalpark Møn Oplæg til

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 228 Stenholt Skov og Stenholt Mose Udkast til Natura

Læs mere

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 1 Forslag August 2016 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rødme Svinehaver Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 2 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan 2016-2021, Rødme Svinehaver Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Bolderslev Skov og Uge Skov Natura 2000-område nr. 96 Habitatområde H85 Emneord: Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

Ansøgning om lovliggørelse af bådebro, matr. nr. 2d, Stubbe By, Dråby

Ansøgning om lovliggørelse af bådebro, matr. nr. 2d, Stubbe By, Dråby 1 of 6 Fredningsnævnet for Midtjylland Østlig del 04-12-2015 Retten i Randers Sagsnr.: 15/621 Nørregade 1 Sagsbehandler: 8900 Randers Hanne Henriksen Tlf.: 87 53 54 10 natur.miljoe@syddjurs.dk Ansøgning

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2. planperiode Udby Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H136. Natura 2000-plejeplan

Natura 2000-handleplan 2. planperiode Udby Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H136. Natura 2000-plejeplan Natura 2000-handleplan 2. planperiode 2016 2021 Udby Vig Natura 2000-område nr. 155 Habitatområde H136 Natura 2000-plejeplan 2016-2021 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2. planperiode 2016 2021 Udby Vig

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Databaseret naturforvaltning

Databaseret naturforvaltning Databaseret naturforvaltning FOTO: JESPER FREDSHAVN En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan LILLERING SKOV, STJÆR SKOV, TÅSTRUP SØ OG TÅSTRUP MOSE

Forslag til Natura 2000-handleplan LILLERING SKOV, STJÆR SKOV, TÅSTRUP SØ OG TÅSTRUP MOSE Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 LILLERING SKOV, STJÆR SKOV, TÅSTRUP SØ OG TÅSTRUP MOSE Natura 2000-område nr. 232 Habitatområde H232 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016

Læs mere

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Dato: 11.06.2001 Ref. tnp Journal. nr. 01-021-0017/1 Tel. dir.: 33 95 57 92 e-mail: tnp@naturraadet.dk Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Naturrådet har i forbindelse

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Husby Sø og Nørresø Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan. Husby Sø og Nørresø. Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Emneord:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vangså Hede Natura 2000-område nr. 25 Habitatområde H25 Fuglebeskyttelsesområde F18 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

Billund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Billund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune 1 - TM-Landbrug-Høringssvar til anden kommune vedr. mi Billund kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Mette Hammershøj 2. januar 2017 Side 1 af 7 J. nr.: 09.17.00-P19-73-16 Vurdering af udbringningsarealer

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser

Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Storelung

Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-område nr. 119 Habitatområde H103 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Storelung Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde nr. 141 År: 2016 ISBN nr.: 978-87-7091-855-8 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 23. januar 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H31 Kås Hoved INDHOLD 1 Beskrivelse af

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Kongens Mose og Draved Skov

Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongens Mose og Draved Skov Natura 2000-område nr. 99 Habitatområde H88 Fuglebeskyttelsesområde F61 Titel: Natura 2000-handleplan for Kongens Mose og Draved

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn

NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn Til: Frederikssund Kommune Att: Minna Møller 1. udgave 10. december 2009 NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn Tekst: Thomas Vikstrøm

Læs mere