University of Copenhagen. Kulturel erindring i migrationens splintrede spejl Petersen, Anne Ring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Kulturel erindring i migrationens splintrede spejl Petersen, Anne Ring"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Kulturel erindring i migrationens splintrede spejl Petersen, Anne Ring Published in: Passepartout. Skrifter for kunsthistorie Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for published version (APA): Petersen, A. R. (2012). Kulturel erindring i migrationens splintrede spejl. Passepartout. Skrifter for kunsthistorie, 18. årgang(33), Download date: 01. Jan. 2017

2 Kulturel erindring i migrationens splintrede spejl Hvordan bearbejder kunst bygget på flerkulturel erfaring historien? Dette spørgsmål, som nutidens migration skærper, er faget kunsthistorie dårligt rustet til at besvare, fordi det mangler redskaber til at analysere, hvordan erindringen udfolder sig i krydsfeltet mellem flere kulturer. ANNE RING PETERSEN For en generation siden blev det foreslået at kunstværket fuldender sig selv i beskuerens bevidsthed. I dag kan denne påstand omformuleres. Kunstværket eksisterer i det ufuldendte arbejde med oversættelse. (PAPASTERGIADIS, p. 46) Ordet oversættelse kommer rent etymologisk fra det latinske ord for at føre over. Idet vi er blevet ført gennem verden, er vi oversatte mennesker. Det antages normalt, at der altid går noget tabt ved oversættelse; jeg holder stædigt fast ved forestillingen om, at noget også kan vindes. (RUSHDIE, p. 17)1 Erindringskultur, forstået som kulturformer, der har med ihukommelse af fortiden at gøre, næres af den kulturelle erindrings løbende og dynamiske bearbejdning af forholdet til fortiden. Den kulturelle erindring er med til at give os den historiske forståelse, som er en forudsætning for, at vi kan være bevidste om og diskutere nutidens samfund og forestillingsverden. I den forbindelse er kunsten vigtig, for den kan bære historien med sig og derved medvirke til at forme og forandre et samfunds kulturelle identitet, fortidsforståelse og selvrefleksion. Det er således nærliggende at rejse det grundlæggende spørgsmål om, hvordan kunstværker kan opsamle og generere historiske erfaringer. Termen kulturel erindring henviser i denne artikel til erindringer, som en større eller mindre gruppe i et samfund er fælles om. Den peger dermed på det forhold, at erindring ikke kun er en privat erfaring, men også en del af den offentlige sfære og medvirker til at konstituere det, samfundsforske- 16 KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

3 ren Benedict Anderson har beskrevet som forestillede fællesskaber forenet af fælles symboler og referencer (ANDERSON). Det er dermed primært erindringens kollektive former, artiklen sætter i centrum for en række overvejelser over forbindelserne mellem fortidsforståelse og identitetsdannelse. Erindring er ikke en passiv genkaldelse af en uforanderlig og afsluttet fortid, men en medskabende aktivitet, der foregår i nutiden, dvs. erindring tildannes performativt og kontinuerligt. Som kulturteoretikeren Mieke Bal har bemærket, udfører folk erindringshandlinger. Det er fordi erindringer er handlinger, at de kan være performative i den virkelighedskonstituerende forstand, som talehandlingsteorien beskriver. Med andre ord, erindringen er del af den aktive proces, hvorigennem den person eller den gruppe, der erindrer, etablerer sin eller deres nutidige virkelighed (BAL, 2007b, p. 218). Inden for det kunsthistoriske område har der historisk set været en stærk tradition for at behandle forbindelserne mellem fortidsforståelse og identitetsdannelse i relation til nationalstaten, hvorved erindringskultur ofte er endt med at blive tilnærmelsesvis synonym med en national erindringskultur baseret på territorial sammenhæng. Det ses fx tydeligt, når en periodes kunst kortlægges med udgangspunkt i den enkelte nation fx i form af en Ny dansk kunsthistorie ( ). Trods de senere års tegn på opbrud med inspiration fra postkolonialismen og globaliseringsteorierne, er faget derfor stadig dårligt rustet til at beskæftige sig med udtryk for kulturel erindring, hvor det fler- og transkulturelle er alfa og omega for deres produktions- og repræsentationsform. Siden 2. Verdenskrig har de europæiske samfund gradvist udviklet sig i retning af multikulturelle samfund. Ifølge FN var antallet af internationale migranter i millioner på verdensplan svarende til 2,9 % af verdens befolkning. FNs beregning fra 2008 anslår, at antallet af mennesker, der bor og arbejder som migranter i et andet land end deres fødeland, i 2010 vil være steget til 214 millioner (3,1 %). Ser man på statistikkerne for Europa, er tallene pga. migrationsbølgerne i forbindelse med afkolonialiseringen af Europas tidligere kolonier, endnu klarere: I 1990 beregnede FN antallet af internationale migranter til at være 49 millioner, svarende til 6,9 % af Europas befolkning, og beregningen for 2010 forudsiger en stigning til 70 millioner (9,5 %). Hertil skal lægges den sociale og kulturelle virkning af den globale migration og den arv den kulturarv, som anden og tredje PASSEPARTOUT 33 17

4 generation af immigranter har tilført modtagerlande forskellige steder i verden (FRANK). Problemstillingen er også aktuel i Danmark. I Danmark boede der i indvandrere, svarende til 4,6 % af befolkningen, mens antallet for 2010 er beregnet til (8,8 %).2 Medregner man efterkommerne er antallet af indvandrere ifølge psykologen og migrationsforskeren Gretty M. Mirdal siden 1980 steget fra 3,0 % til 9,1 %. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har i denne periode været nogenlunde konstant, mens antallet af borgere født uden for Vesten, fx i Tyrkiet, Irak, Libanon, Pakistan, Somalia, Iran, Vietnam og Afghanistan, er steget fra til ca personer. Som Mirdal konkluderer, er det» indlysende, at så betydelig ændring i befolkningens sammensætning må have stor virkning på næsten alle områder af samfundet.«(mirdal) Set i lyset af den massemigration, som den nuværende fase af globaliseringen og de eskalerende klimaændringer medfører, vil udviklingen i retning af mere sprogligt og kulturelt komplekse samfund med mere blandede befolkninger og dermed også mere sammensatte identiteter og heterogene erindringskulturer formentlig fortsætte. Migration er dermed en af det 20. og 21. århundredes vigtigste historiske markører og et af de træk, der definerer nutidige livsformer. Disse transformationer aktualiserer derfor spørgsmålet om, hvordan man indtænker migrationens historiske spor i et samfunds kulturarv og kollektive erindring. Som den franske filosof Paul Virilio har spidsformuleret det: Immigranter er blot forløberne for den mægtige sporbarhed3 der kommer. Identitet betyder, at man er forbundet med et sted. Sporbarhed betyder, at man følger med strømmen, at man begiver sig ud på en rejse uden afslutning. I dag er den fastboende person fortrolig med alle steder takket være telekommunikation og interaktivitet. Nomaden føler sig ikke hjemme nogen steder undtagen i transitlejre, her og der. Så spørgsmålet for os er: Hvordan skal vi magte denne bestandige bevægelse, den bestandige bevægelse i en historie, der er i bevægelse? (VIRILIO, pp. 7-8) Kunstvidenskaben er ude af trit med udviklingen, for så vidt som feltet endnu ikke rigtig har udviklet et sæt fortolkningsredskaber, der i tilstrækkelig grad tilgodeser de fler- og transkulturelle dimensioner i nutidens kunst- og kulturformer; redskaber, som gør det muligt at besvare spørgsmålet om, hvordan den kulturelle erindring udfolder sig i krydsfeltet mellem flere 18 KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

5 kulturer og bringes til udtryk i et kunstværk. Mit formål er ikke at udvikle det stringente og samtidig differentierede metodiske apparat, som skal til for at kunne analysere denne kulturmøde- og kulturarvsproblemstilling til bunds, historisk og aktuelt. Den indskrænker sig til det beskedne mål at introducere nogle begreber, der synes at have potentialet til at sige noget mere præcist om den transkulturelle erindrings og identitetsdannelses karakter på såvel et overordnet teoretisk som et værkanalytisk niveau: først begreberne hybriditet og kulturel oversættelse, som har vundet stor udbredelse inden for især postkoloniale studier og cultural studies; dernæst Mieke Bals begrebspar multitemporalitet og heterokroni. Artiklen munder ud i en skitsering af, hvordan de kan anvendes i en analyse af et værk af Chohreh Feyzdjou. Fra historie til erindring Siden 1980 erne har erindring i vid udstrækning afløst historie som den kategori eller det medium, der bliver foretrukket til at gøre forbindelserne mellem fortid og nutid forståelige. Denne ændring i kulturen er et led i en generel revurdering af den historiske erindring, hvor de officielle versioner af historien er blevet kritiseret og tidligere undertrykte områder af historien bragt for dagen. Samtidig er interessen for erindring vokset enormt. Historikeren Pierre Nora peger på to årsager: For det første det, som populært kaldes historiens acceleration med henvisning til, at det mest slidstærke træk ved den moderne verden ikke er kontinuitet, men forandring. Tempoet synes bestandigt at øges i kraft af den kommunikationsog transportteknologiske udvikling i samspil med den øgede hastighed i omsætningen af varer og udveksling af kultur på tværs af kloden. Ifølge Nora afskærer den accelererede forandring os fra fortiden som en kilde til at forstå nutiden og forberede os på fremtiden. Vi er derfor henvist til at rekonstruere fortiden ved hjælp af vidnesbyrd, deraf udbredelsen af institutioner og redskaber med relation til erindring: Museer, arkiver, biblioteker, samlinger, digitale databaser etc. Den anden årsag er af social, politisk og emancipatorisk karakter og tager form af en demokratisering af historien, hvor forskellige minoritetsgrupper rehabiliterer deres fortid og kultur som led i forsøgene på at bane vej for anerkendelse af deres (etniske, religiøse, PASSEPARTOUT 33 19

6 Billede B Chohreh Feyzdjou, La Boutique, 1995, installation af blandede materialer, variable mål. Installationfotografier fra udstillingen Chohreh Feyzdjou, Tout art est en exile, CAPC musée d art contemporain de Bordeaux, Frankrig, Foto: Pennina Barnett Pennina Barnett 2007 kønsmæssige etc.) identitet. Denne eksplosion af minoritetserindringer har ændret forholdet mellem erindring og historie grundlæggende, idet den har bragt forestillinger om kollektiv erindring og kulturel erindring i centrum. Udviklingen er ikke udelukkende fremkaldt af, men utvivlsomt forbundet med forvandlingen af nationalstaterne til multikulturelle samfund og den voksende betydning af identitetspolitik i minoritetsgrupper. Som Nora 20 KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

7 formulerer det, er erindring blevet forbundet med en folkelig protest og fremstår derfor som» den forurettedes, udskuddets, hævn, historien om dem, som blev nægtet retten til Historien.«(NORA, 2002) Det er vigtigt at holde sig for øje, at historie og erindring hverken er identiske eller modsætninger. De supplerer tværtimod hinanden. Erindringen er en vigtig kilde for historien, og omvendt fungerer historien som en, måske mere reguleret og hegemonisk, form for fortidsforvaltning, der kan underkaste erindringer og vidnesbyrd den kritiske analyses troværdighedstest. Dette samspil mellem erindring og historie er helt centralt i det Nora kalder for lieux de mémoire, erindringssteder. Steder skal her ikke forstås som lokaliteter, men som bevidste materielle, symbolske og funktionelle fæstnelser af fortid, der ligeså vel kan bestå af genstande, tekster eller begivenheder som fysiske steder (Nora, 1989, pp. 19, 22). I Noras forståelse kan et kunstværk således udgøre et lieu de mémoire i sig selv, især hvis det indeholder spor af begivenheder eller oplevelser, men de kan også selv huses på et erindringssted, fx et museum, hvorved de bliver et lieu inden i et lieu (GIBBONS, pp. 7, 71). Begrebet formidler en erkendelse af det kollektive behov for iscenesat erindring. Fordi der ifølge Nora ikke længere findes nogen spontan og levende kulturel erindring, må vi bevidst skabe arkiver, fejre jubilæer, opsætte mindetavler:»vi afstiver vores identitet med sådanne bastioner, men hvis det, de forsvarede, ikke var truet, ville der ikke være noget behov for at bygge dem.«(nora, 1989, p. 12) Kunstnerens arbejde med kunstværket kan i dette perspektiv forstås som et erindringsarbejde, der filtrerer og reorganiserer viden eller vidnesbyrd om fortiden med det formål at inkorporere, forstå eller sublimere fortiden ved at fæstne den i en materiel form (GIBBONS, p. 150). Når kunsten varetager funktionen som erindringssted, tilvejebringer den et offentligt forum, hvor anerkendelse og omformning af den kulturelle erindring kan formidles og deles. Hvad sker der, når kunstneren og værket bevæger sig tværs over nationale grænser og udspændes mellem flere kulturelle tilhørsforhold? Så ophæves gyldigheden af den klassiske metafor om kunsten som spejl for verden. Som den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie bemærker i sine refleksioner over migration og erindring, har den forfatter (og den kunstner), der arbejder uden for sit hjemland, et fragmentarisk syn og er derfor PASSEPARTOUT 33 21

8 Billede A Chohreh Feyzdjou, La Boutique, 1995, installation af blandede materialer, variable mål. Installationfotografier fra udstillingen Chohreh Feyzdjou, Tout art est en exile, CAPC musée d art contemporain de Bordeaux, Frankrig, Foto: Pennina Barnett Pennina Barnett 2007 henvist til at reflektere verden i» knuste spejle, som uigenkaldeligt har mistet nogle af sine brudstykker.«(rushdie, p. 11) Det knuste spejl, som er til rådighed for forfattere (og kunstnere), der bevæger sig i det frugtbare område mellem flere kulturer, er ifølge Rushdie ligeså værdifuldt som monokulturens ubeskadigede spejl, fordi det muliggør en slags dobbeltperspektiv, et stereoskopisk syn, der kan indfange ambivalens og heterogenitet, betragte kulturerne indefra såvel som udefra (RUSHDIE, pp. 15, 19). Men hvad nu med kunsthistoriefaget? Hvordan kan det gå til kunstværker, der drejer sig om transkulturel erindring? Hvorledes afdække, hvordan 22 KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

9 den erindrede fortid i sådanne værker er sammensat og vævet sammen med identitetsdannelse og fortolkning af nutiden? I en klassisk forståelse af kultur er kultur et redskab til at opbygge samfundets sammenhængskraft og identitet som et forestillet fællesskab, der kan adskille sine egne livsformer og traditioner fra andre samfunds. Den mobilitet og kulturblanding, som følger med migration, rejser problemer for denne essentialistiske kulturforståelse. Den kan ikke rumme det multikulturelle samfunds faktiske erindringskultur, for den kan ikke inkludere migranternes delte erindringer. I mange europæiske lande, heriblandt Danmark og Tyskland, har migranternes historie hidtil kun sjældent fundet vej til modtagerlandets historieskrivning. Dette forhold er med til at skærpe en række sociale problemer, som ikke skal optage os her, men samtidig giver det ifølge den franske forfatter Jacques Hassoun kulturen, ikke mindst musikken og kunsten, en vital betydning for indvandrere og deres efterkommere som» smuglersti for erindringen«(eryilmaz, p. 579). Kunstværker kan med andre ord være en vej til at smugle transkulturelle erindringer ind i modtagerlandets officielle kultur og (kunst)historieskrivning. Det sidste kræver dog analytiske redskaber. Hybriditet Inden for kulturstudierne, frem for alt de postkoloniale, har begrebet hybriditet været brugt, siden litteraten Homi Bhabha i 1980 erne rev termen løs fra sin oprindelige kontekst, det 19. århundredes biologiske teorier om raceblanding. Bhabha udviklede den til et redskab til at redegøre for minoriteters kulturforvandlende rolle i en dominerende kultur og den gensidige kulturelle påvirkning som kolonisatorer og koloniserede udøver på hinanden (BHABHA). I løbet af 1990 erne er termen, bl.a. hos kulturteoretikeren Stuart Hall, blevet delvist løsnet fra sin forbindelse til de magtkritiske og identitetspolitiske diskussioner af kolonialisme og tvungen migration og har fundet bredere anvendelse i indkredsningen af kulturblandingens dynamik og de muligheder for at skabe nye kulturelle og politiske betydninger, der udgår fra det foranderlige tredje rum (BHABHA), det mellemrumslignende udsigelsessted, som kulturmøder kan etablere (HALL, pp ). Ifølge sociologen Nikos Papastergiadis relaterer hybriditet sig til tre indbyrdes PASSEPARTOUT 33 23

10 Billede C Chohreh Feyzdjou, La Boutique, 1995, installation af blandede materialer, variable mål. Installationfotografier fra udstillingen Chohreh Feyzdjou, Tout art est en exile, CAPC musée d art contemporain de Bordeaux, Frankrig, Foto: Pennina Barnett Pennina Barnett 2007 forbundne niveauer: 1) den identitetsmæssige tilknytning til flere kulturer, 2) kulturelle blandingsprocesser (hybridisering) og 3) en form for kritisk bevidsthed, som især er blevet udviklet af teoretikere og kuratorer, der har beskæftiget sig med hybriditet i samtidskunsten (PAPASTERGIADIS, p. 40). Hybridisering involverer altid oversættelse, eller rettere sagt, hybriden er et produkt af en kulturel oversættelse. Den repræsenterer noget betydningsladet og artikuleret, der er fravristet det flydende felt mellem kulturerne 24 KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

11 (MAHARAJ, p. 29). Begrebet kulturel oversættelse er vokset ud af den postkoloniale diskurs og diskussion om den anden og henviser altså til mødet med det fremmede. Begrebet italesætter kulturmødets magtrelationer og forhandling af forskelle og uforeneligheder, idet det bygger på den præmis, at en kultur kan ses som et sprog, og at dette sprog aldrig kan oversættes fuldstændigt til et andet. Der vil altid være rester af uoversættelighed, som udgør en modstand. Heterokroni Mieke Bal har i en diskussion af forholdet mellem migration og æstetik foreslået, at video som et tidstypisk medium er forbundet med migration som en tidstypisk erfaring af et fælles mellemværende med kategorien tid. Med sine levende billeder er video et tidsmedium, der kan sammenmontere forskellige tider; i forbindelse med migration er erfaringen af tiden som sammensat også afgørende. Struktureringen af den sammensatte tid kalder Bal multitemporalitet, erfaringen af den heterokroni. Det engelske heterochrony er her oversat til heterokroni i analogi med neologismens faktisk eksisterende danske antonymer: Hvor synkroni betegner dét at anskue noget ud fra et samtidigt perspektiv, og diakroni henviser til det at anskue noget i et historisk perspektiv, betegner heterokroni en oplevelse, der foregår i et tidsmæssigt multiperspektiv, hvor genstanden for betragtning på én gang opleves i et nutidigt perspektiv og i et eller flere historiske perspektiver (BAL, 2007a). Multitemporalitet går altså på organisering af værkets tid, heterokroni på oplevelsen af den. Bal udvikler sin teori ud fra videokunsten, hvis montage, overlapning, slowmotion, klipning og andre afvigende temporaliteter har rige muligheder for at udtrykke migrationens sammensatte tidserfaring og vekselvirkning mellem erindring og glemsel. Som vi skal se, kan tankegangen overføres til andre kunstformer. Hybridisering som kunstnerisk metode Chohreh Feyzdjou ( ) blev født ind i en iransk jødisk familie under Shahens regime. Som den i Danmark mere kendte Marjane Satrapi voksede hun op i Teheran og emigrerede nogle år efter den islamiske revolution PASSEPARTOUT 33 25

12 til Europa, hvor hun gjorde karriere som kunstner med bopæl i Frankrig. Marjane Satrapi bruger i sin grafiske roman Persepolis ( ) selvbiografiens genre til at reflektere over sit dobbelte tilhørsforhold til iransk og vestlig kultur, sit ambivalente forhold til såvel sekularisme som religion og sammenvævningen af den individuelle med den kollektive historie. Feyzdjou bruger derimod hybridsering som metode i Products of Chohreh Feyzdjou ( ), som blev vist første gang i 1992 og siden i forskellige udgaver under varierende titler, bl.a. på Documenta XI i Installationerne er indrettet som en butik eller en basar med salgsklare varer på hylderne. Der er også rustne stativer med oprullede malerier, små ligesom indskrumpne organiske objekter lagt i kasser, æsker fulde af billedruller og miniatureagtige tegninger i postkortstørrelse og uidentificerbare ting konserveret i krukker som gemte minder. Alt er forsynet med et varemærke i form af en lilla etiket med påskriften»product of Chohreh Feyzdjou«, og alt er overtrukket med sort voks og pigment som et uafvaskeligt, apokalyptisk lag af aske og kronisk melankoli. Jeg vil hævde, at Feyzdjous installationer har til formål at fungere som et lieu de mémoire, hvor flere kulturer og tider krydser hinanden, multitemporalt og multiperspektivisk. De bliver dermed en arena for oversættelse mellem fem forskellige kulturelle lag og en anledning for beskueren til at erfare den kulturelle erindring som heterokron og hybrid. Det første lag er det klassiske islamisk-mellemøstlige handelssted, basaren, med dens interimistiske boder, prisforhandlinger, køb og salg. Henvisningen er dog mere kulturspecifik end som så, idet der blandt varerne er flere tegn for persisk kultur: Foruden de små tegninger, der både synes at hylde det unikke persiske miniaturemaleri og begræde traditionens forsvinden, er der sortpatinerede bøger med persisk poetisk mysticisme med den franskiranske kulturforsker Youssef Ishaghpours ord, den luft alle i Iran har indåndet siden tidernes begyndelse (ISHAGHPOUR, p. 199). Dernæst er der det typiske jødiske lieu, der kombinerer henvisningerne til jødiske finans- og handelsmænd med referencer til Talmudskriftruller, jødiske religion og sakrale rum. Selvom der har boet jøder i Persien i næsten år, blev de i århundreder forfulgt på grund af deres anderledeshed og modstand mod det osmanniske styres krav om konvertering til shiismen. Navnlig i det 19. århundrede måtte de holde lav profil, altid leve i det midlertidige med 26 KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

13 Billede D Chohreh Feyzdjou, Série E (detalje), fra La Boutique, 1995; fra udstillingen Chohreh Feyzdjou, Tout art est en exile, CAPC musée d art contemporain de Bordeaux, France, Foto: Pennina Barnett Pennina Barnett deres ejendele pakket sammen, parate til at tage af sted. Selvom Feyzdjou muligvis ikke har oplevet denne (trussel om) eksilering på første hånd, er den blevet overleveret til hende gennem den kulturelle erindring og har, forstærket af hendes egen livsbane, været med til at gøre eksilet til det tredje lag i installationen, hvor de individualiserede produkter er pakket sammen som ejendele, klar til at blive bragt med fra det ene sted til det andet (BARNETT). PASSEPARTOUT 33 27

14 Basarerne i Iran var traditionelt et af de få frirum, hvor jøderne kunne deltage fuldt i samfundslivet (ISHAGHPOUR, p. 200). Products of Chohreh Feyzdjou associerer til dette sted for handel og transaktion, men også som et fjerde lag til den vestlige masseproducerende, brand-baserede kapitalisme. I Frankrig lærte Feyzdjou, at kunsten ligesom alt andet er en handelsvare og erfarede samtidig, hvor svært det var at frigøre sig fra eksilidentiteten. Hun besluttede da som en ironisk gestus at stemple den på sine værker med etiketter (BARNETT). Gestussen er som hentet ud af den europæiske avantgardes tradition for kapitalismekritik, der også tæller de franske situationisters provokerende krav om, at kunsten skulle sprøjtes ud i metermål som en parodi på dens faktiske markedsmæssige skæbne som investeringsobjekt (MAHARAJ, p. 31). Feyzdjous billeder er nok metervarer men indhyllet i et forkullet mørke, der slukker ethvert købsbegær og åbner for værkets femte lag: Auschwitz og Shoah, diaspora, deportation og død, folkemordet på jøderne, der udgør et katastrofisk kapitel i Europas historie. Det er vigtigt at bemærke, at Products of Chohreh Feyzdjou udsiger noget på alle fem niveauer, men at udsigelserne ikke umiddelbart kan bringes på talefod med hinanden. Der er ingen syntese, men derimod en flertydighed isprængt uoversættelighed og uforenelighed. Feyzdjous installationer er med andre ord en babelsbasar (MAHARAJ, p. 31). Hvor hører Feyzdjous værker hjemme, kulturelt og historisk? Som hybride værker udstiller de utilstrækkeligheden i den nationale kulturforståelse. De tilhører hverken den iranske, den franske eller for den sags skyld en transnational jødisk tradition. Feyzdjou har aktier i dem alle, samtidig med at hun reflekterer over den globaliserede kapitalisme som et alment vilkår, som også gennemtrænger kunsten. Hun bruger hybridisering som en metode til at genforhandle de modsætningsfyldte tilhørsforhold, hun har til forskellige kulturer, idet hun forbliver lydhør over for de kulturelle erindringer, de hver især tilbyder. Hybriditet er derfor mere end en blandingsmetode for Feyzdjou. Den er en kritisk bevidsthed, et stereoskopisk syn, hvormed hun kan redefinere identitet, kultur og erindring som dynamiske og heterogene kategorier. Som Feyzdjous eksempel viser, har man brug for et andet sæt fortolkningsredskaber end de gængse kunsthistoriske, hvis man vil sætte ord på 28 KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

15 hvordan transkulturel erindring sætter sig spor i et kunstværks struktur. I det sæt hører begreberne hybriditet, kulturel oversættelse, multitemporalitet og heterokroni naturligt hjemme. SUMMARY Cultural Memory in the Broken Mirror of Migration How does a work of art filter and articulate trans-cultural experience and knowledge of history? This is a topical question in the present age of mass migration, when the traditional notion of the culturally unified nation state has come under pressure as European societies are transformed into multicultural societies characterized by cultural diversity. The discipline of art history has a long-standing tradition of regarding questions of cultural memory and heritage as pertaining to the history of the nation with its presumed ethnic and cultural homogeneity. Thus, art history is in urgent need of revising this nation-oriented notion of cultural memory and developing methodological and theoretical tools for analyzing how cultural memory can operate at the intersection between several cultures, and how the outcome of these processes is articulated in works of art. For this purpose the article introduces a cluster of helpful concepts: hybridity, cultural translation, multi-temporality and heterochrony. By way of a conclusion, it tests their usefulness in an analysis of an installation by Chohreh Feyzdjou. noter 1 Hvis der ikke er anført andet, er oversættelsen min egen. 2 Source: United Nations, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2009). Trends in International Migrant Stock: The 2008 Revision (United Nations database, POP/DB/MIG/Stock/Rev.2008). Se: Besøgt 29. juni I det engelsksprogede katalog bruges termen traceability, som betegner evnen til at verificere den kronologiske orden i en genstands historie, lokalisering eller anvendelse ved hjælp af dokumentation. Virilio bruger termen til at angive, at det er vigtigere at spore migranters bevægelsesruter end at fokusere på deres oprindelsessted, hvis man vil forstå karakteren af deres identitetsdannelse. PASSEPARTOUT 33 29

16 LITTERATUR Anderson, Benedict: Imagined Communities: Reflections on the Origin and Spread of Nationalism, London: Versio, Bal, Mieke:»Double movement«in Mieke Bal og Miguel Hernández-Navarro (eds.), 2 move: Double Movement, Migratory Aesthetics, Murcia: Bancaja, Enkhuizen: Zuiderzeemuseum (udstillingskatalog på CD), 2007a, upagineret. Bal, Mieke:»Heterochrony in the Act: The Migratory Politics of Time.«in Mieke Bal (ed.), Encuentro II: Migratory Politics, online-antologi: uva.nl/m.g.bal/page3.html, 2007b, pp (1. juli 2010). Barnett, Pennina:»A Passage to the Possible: Reflections on Loss and Exile in the Product of Chohreh Feyzdjou«in Issues in Architecture, Art and Design, vol. 5, no. 1, , pp Upagineret ektronisk udgave på WilsonWeb. (1. juli 2010). Bhabha, Homi: The Location of Culture, London, New York: Routledge, Eryilmaz, Aytac og Martin Rapp:»Geteilte Erinnerung«in Köl nischer Kunstverein (ed.), Projekt Migration, Köln: DuMont, 2005, pp Frank, Søren:»Hvad er migrationslitteratur?«, Kritik, nr. 203, 2012: 1-9. Gibbons, Joan: Contemporary Art and Memory: Images of Recollection and Remembrance, London, New York: I.B. Tauris, Hall, Stuart:»Creolization, Diaspora, and Hybridity in the Context of Globalisation«in Okwui Enwezor (ed.), Créolité and Creolization, Ostfildern-Ruit: Hatje Cantz, 2003, pp Ishaghpour, Youssef:»The Apocalypse Grocery«in Chohreh Feyzdjou. Tout art est en exil, Paris: Centre national des arts plastique in association with isthme éditions, 2007, pp Maharaj, Sarat:» Perfidious Fidelity : The Untranslatability of the Other«in Jean Fisher (ed.), Global visions: towards a new internationalism in the visual arts, London: Kala Press in association with InIVA, 1994, pp Mirdal, Gretty M.:»Gift og modgift i integrationsdebatten«in Politiken, Kroniken, 21. april Nora, Pierre:»Between Memory and History: Les Lieux de Mémoire«in Representation, no. 26, Special Issue: Memory and Counter-Memory, 1989, pp Nora, Pierre:»The Reasons for the Current Upsurge in Memory«in no. 22, 2002: (2. juli 2010). Papastergiadis, Nikos:»Hybridity and Ambivalence: Places and Flows in Contemporary Art and Culture«in Theory, Culture & Society, vol. 22, no. 4, 2005, pp Rushdie, Salman:»Imaginary Homelands«in Salman Rushdie Imaginary Homelands: Essays and Criticism , London: Granta Books, 1991, pp Virilio, Paul:»Foreword.«in Paul Virilio et.al., Native Land: Stop Eject, Paris: Fondation Cartier pour l art contemporain (udstillingskatalog), 2009, pp KULTUREL ERINDRING I MIGRATIONENS SPLINTREDE SPEJL

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C. Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING arbejde med inklusion, mangfoldighed, interkulturelle kompetencer, nye publikumsgrupper og publikumsperspektiver LIVE GOES DIGI Esbjerg Fredag den 27. april 2012 Antologi:

Læs mere

GallerI Secher Scott Præsenterer. picture wallah

GallerI Secher Scott Præsenterer. picture wallah GallerI Secher Scott Præsenterer picture wallah 13. august - 18. september 2010 om kunstnerne picture wallah 2010 blev året hvor den indiske samtidskunst for alvor kom til Danmark. Med udstillingen Indian

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Den fremmede, byen og nationen

Den fremmede, byen og nationen Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

City by space. City by place.

City by space. City by place. City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Kære Lærere. God fornøjelse

Kære Lærere. God fornøjelse Kære Lærere SORT MÆLK Dette SORT lærerbrev MÆLK SORT knytter MÆLK an til SORT udstillingen MÆLK SORT MÆLK - SORT HOLOCAUST MÆLK SORT I NY KUNST MÆLK og SORT understøtter MÆLK SORT inspirationsmaterialet

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN SUSANNE WELLM BETWEEN STILL AND MOVING SELECTED SHORT STORIES Fernisering - torsdag 2. juni 17-19 Udstillingsperiode - 3. juni - 2. juli 2016. tirsdag - fredag 12.00-18.00

Læs mere

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale Opgave 1B Denne opgave tager udgangspunkt i den årlige festival for mediekunst og digital kultur, Transmediale, der i Februar 2016 fandt sted i Berlin, Tyskland. Opgaven forsøger at tage højde for et bestemt

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere