Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 8 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Psykiatrisk Center Ballerup Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Helle Sørensen Stilling: Kvalitets- og uddannelsesleder Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Solveig Østergaard Stilling:Uddannelsesansvarlig oversygeplejerske Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere i Centeret har som minimum 1/6 Diplom i pædagogik og vejledning, flere har hel diplom andre igen en terapeutisk efteruddannelse. Alle har fuldført kursus i MI (motiverende interview) med Tom Barth. Der er 1 2 kliniske vejledere ansat i hvert afsnit / enhed Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere lægger strategi og nye pædagogiske tiltag i dialog og samarbejde. Den uddannelsessansvarlige tilrettelægger og koordinerer forløbene for de sygeplejerskestuderende helt overordnet i Centeret, de kliniske vejledere tilrettelægger forløbene i det enkelte afsnit og sørger for at der er daglige vejledere tilknyttet de studerende i afsnittet. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Med henvisning til Rammer og struktur for uddannelsesopgaven Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)samt som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP afsættes i gennemsnit 5-6 timer om ugen pr. studerende til introduktion, oplæring, vejledning, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve herunder samarbejdet med underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Med henvisning til Rammer og struktur for uddannelsesopgaven Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)samt som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP afsættes i gennemsnit 5-6 timer om ugen pr. studerende til introduktion, oplæring, vejledning, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve herunder samarbejdet med underviser. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: I kraft af sygeplejerskens grunduddannelse besidder alle en grundlæggende pædagogisk kompetence, nogle af sygeplejerskerne har en kortere vejlederuddannelse. En del af sygeplejerskerne i ambulant regi har pædagogisk efteruddannelse på diplomniveau og anvender disse kompetencer som daglige vejledere for de studerende. Mange af vores sygeplejersker har en efteruddannelse indenfor kognitiv terapi (de næste 3 år er der planlagt efteruddannelse af al sundhedsfaglig personale indenfor denne tilgang) 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige koordinerer og planlægger i dialog med teoretiske undervisere og de kliniske vejledere, introduktion til PC Ballerup, fælles intern undervisning, tilrettelægning af refleksionsgrupper, Fastlagt Studieaktivitet (FSA) og de interne prøver. De kliniske vejledere har i deres afsnit / enhed ansvar for at tilrettelægge læringsforløbet patient nært og løbende, give vejledning i forhold til læring i bl.a. pseudo-hverdagsaktiviteter (forskningsprojektet Læring i psykiatrien ). Den kliniske vejleder varetager de pædagogiske opgaver omkring de studerende. Hun er ansvarlig for tilrettelæggelse og niveauet i den daglige vejledning dvs. at vejledningen varetages af kvalificerede og kompetente kollegaer i hendes fravær. De kliniske vejledere varetager studiesamtaler, hvor den individuelle studieplan udarbejdes med inddragelse af Portfolio og Logbog i medicinhåndtering. På moduler med refleksionsgrupper forestår de kliniske vejledere delvist disse. De varetager vejledning til FSA og til intern prøve både vejledning og bedømmelse. Den uddannelsesansvarlige inddrages altid og koordinerer ved lærings- og uddannelsesmæssige problemstillinger. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: PC Ballerup har følgende tværfaglige og tværsektuelle samarbejdspartnere: Fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere, læger, psykologer, sekretærer, kostvejleder/diætister, mentorer - medarbejdere med brugerbaggrund, patientrådgivere, politi, kommunale støttekontaktpersoner, socialpsykiatrien, bostøtter og bosteder, kommune, jobcentre, hjemmeplejen, somatisk sygehus, andre psykiatriske centre i og udenfor Regionen, praktiserende læger og privatpraktiserende psykiater.i nogle afsnit/enheder vil det være muligt at deltage i såvel pårørendearbejdet som flerfamiliegrupper. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Centeret giver behandling til voksne mennesker ( 18+) med psykisk sygdom inden for hele diagnosespektret, der arbejdes både indenfor det akutte og det ambulante felt. Ydermere har centeret landsfunktion indenfor døvepsykiatri. Vi har specialefunktionen for behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser såvel døgn- som ambulantbehandling Indlæggelsesforløbene i behandlingspsykiatrien kan være såvel kortvarige som længerevarende men er som oftest meget komplekse, og der er fokus på såvel den psykiatriske lidelse som evt. somatisk lidelse. Der vil i hvert afsnit være mulighed for at møde patienterne som ud over deres psykiske sygdom kan være præget af livsstilssygdomme, patienter som behandles for kardiologiske sygdomme, KOL, diabetes, overeller underernærede og dermed eventuelt også somatiske følgesygdomme. Der arbejdes ud fra en recovery orienteret tilgang og relationsarbejdet er udgangspunktet for anvendelse af metoderne: Psykoedukation, kognitiv terapi, IMR, motiverende samtale, fysioterapi, ergoterapi, socialrådgivning og kostvejledning. Til centeret hører Kompetencecenter for Recovery og Rehabilitering samt en Forskningsenhed og Kompetencecenter for Transkulturel psykiatri. Der tages udgangspunkt i den enkeltes patients behov for pleje og behandling, de som søger behandling skal føle sig ventet og velkommen, medinddragelse af patienten i forhold til hele behandlingsforløb og en målrettet satsning på i samarbejde med patienten at arbejde med forebyggelse af tvang vha. relationsarbejde, kommunikation og samarbejdet med tværfaglig personale, her trækkes især på fysioterapeutiske kompetencer ud over de sygeplejefaglige. I såvel døgnafsnit som i ambulante enheder 3

4 arbejdes der på at finde frem til patientens mestringsstrategier. Det er et tværprofessionelt team der samarbejder med patienten og de pårørende, psykiatere, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere, ergoterapeuter samt social- og sundhedsassistenter. Se evt. hjemmeside: under PC Ballerup undersøgelse og behandling: beskrivelse af de enkelte afsnit og enheders behandling På PC Ballerup anvendes pakkeforløb til mennesker med følgende psykiske lidelser: Spiseforstyrrelser, svære belastnings- og tilpasningsreaktioner, personlighedsforstyrrelser, periodisk depression og bipolar affektiv sindslidelse. Da der i RHP arbejdes med og anvendes et dokumentationssystem som er struktureret og systematisk, vil der være rig mulighed for de studerende for at arbejde, såvel medansvarligt som selvstændig, med metoder for systematisk dataindsamling, tilrettelægge, begrunde og evaluere sygeplejefaglige interventioner. Der anvendes på alle afsnit og enheder andre dataindsamlingsmetoder som diverse scoreskemaer eksempelvis VAS, BVC og diverse skemaer indenfor den kognitive tilgang. På modul 8 i højere grad som medansvarlig end som selvstændig, på modul 11 og 12 i høj grad selvstændigt. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) De studerende bliver efter introduktionsperioden særlig tilknyttet nogle patienter, hvor de som observatører og medkontaktperson arbejder med deres læringsudbytter vha. portfolio. De vil alt efter deres uddannelsesniveau og kompetencer få sygeplejefaglige opgaver med progredierende ansvar. Der vil altid indgå etiske og juridiske problemstillinger i forløbene, som de kan arbejde med, i grupperefleksionerne og i det daglige med det faste personale. De studerende vil blive inddraget i relationerne til patienterne og deres netværk. De skal kunne observere, reagere på og dokumenterer relationsarbejdet, symptomer og tilstande hos patienter og eventuelle reaktioner hos de pårørende. De skal forholde sig reflekterende og kritisk til såvel egne som andres ageren. De skal aktivt deltage, begrunde og kunne evaluere valgte sygeplejefaglige interventioner, samt være med i udviklingen af disse. De studerende vil i varierende grad indgå i opgaverne i afsnittene og vil få vejledning umiddelbart eller vha. valgte og aftalte studiemetoder. Vi anvender portfolio ved den indledende studiesamtale, hvor studiemetoder udvælges til anvendelse i klinikperioden. Vi forventer at de studerende aktiv har taget stilling til mulige studiemetoder. Vi anvender refleksion i samarbejde med den kliniske vejleder, i grupperefleksioner med medstuderende eller med øvrige kollegaer i afsnit /enhed og eventuelt skriftlig refleksion i portfolio, vigtige metoder for læreprocesser og i udviklingen af de faglige og personlige kompetencer. Der er altid flere studerende i hvert afsnit/enhed, hvilket giver mulighed for peer-learning og at gøre brug af formidlingsredskabet fra portfolio ift. andre prægraduate, samt til patienter eller pårørende. Fælles undervisning forestået af en psykiatriske sygeplejerske og en fysioterapeut, er dialogbaseret og relateres også til de studerende egne oplevelser og undringer. Dette skaber gode forudsætninger for transfer. Vi tilrettelægger den fastlagte studieaktivitet, så den understøtter læringen omkring formidlingskompetencen som sygeplejerske, som de også ville skulle øve sig på i afsnittene, ved formidling skriftligt som mundtligt. Modul studerende deltager i RHP`s tilrettelagte 3 4 temadage ud over gruppe- og individuel vejledning. I klinikforløb for modul 1 vægtlægges fællesrefleksioner med vejleder. Modul 1, 5, 13 og 14 tilbydes fokuserede forløb i Centeret. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De kliniske vejledere er ansat i skiftende vagter i afsnittene og i dagvagter i ambulante enheder, den studerende har derfor også en daglig vejleder. Denne viser sygeplejepraksis og støtter og følger den studerende i hverdagen. Den kliniske vejleder forestår alle de formelle opgaver som studiesamtaler, FSA og intern prøve, men vil også vise og vejlede i hverdagens sygeplejepraksis.. Der vil til den indledende studiesamtale blive taget udgangspunkt i den studerendes læringsstile som det forventes den studerende har gjort sig overvejelser omkring. Ved problemer/bekymringer samarbejdes med klinisk vejleder, den daglige vejleder og den studerende. 4

5 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Ved den indledende studiesamtale forventes det at den studerende kommer med forslag til anvendelse af studiemetode fra portfolio og den individuelle studieplan tilrettelægges ud fra valgte studiemetode og mulighederne i afsnittet. I forbindelse med grupperefleksioner vil Øvelse i refleksion fra portfolio ofte tages i anvendelse. I forbindelse med FSA og i mange daglige praksissituationer vil studiemetoden Formidling kunne anvendes, men alle studiemetoder kan anvendes i klinikken. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes at den studerende har læst modulbeskrivelsen grundigt før klinikstart og forberedt sig i henhold til denne. Det forventes at den studerende har gjort sig bekendt med portfolio og forbereder sig som foreslået til studiesamtalerne, er aktiv søgende i forhold til læringsudbytterne på de enkelte moduler og dermed viser ansvar for egen læring, dette betyder også at sige til, hvis noget er svært. På alle moduler gives der mulighed for grupperefleksioner og vejledninger med klinisk vejleder eller den uddannelsesansvarlige. Den studerende vil have mulighed for at kunne trække på flere fagprofessionelles kompetencer under klinikforløbet ikke blot den kliniske vejleder. Der er i afsnit/enheder ansat sundhedsfagligpersonale med specielle kompetencer: specialuddannede psykiatriske sygeplejersker, kognitivt uddannede, miljøuddannede, de fleste er uddannet i den motiverende samtale, recoveryorienteret behandling, nogle er behandlersygeplejersker og meget mere (se under afsnit Borger/patientsituationer og forløb). Det vil være muligt at trække på specialviden fra vores kompetencecentre hvis den studerende ønsker det. Der gives mulighed for studiebesøg andre steder i centeret, derved gives mulighed for at få et bredere perspektiv på psykiatrisk behandling. Generelt har vi en læringsstrategi der fokusere på det man kan og som giver mulighed for at udvikle sig, vi har fokus på succeshistorierne frem for fiaskoerne. Vi bestræber os på at være anerkendende. Vi giver ved klinikstart en overordnet struktur for forløbet; tydelighed om forventninger, tiden bruges på læringsorienterede aktiviteter; flerhed af undervisningsformer og metoder; individualiserede krav vha. studieplanen og løbende tilbagemeldinger om læreprocessen. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): På Psykiatrisk Center Ballerup er der en forsknings- og udviklingsenhed, der varetager og sikre kvalitet og udvikling overordnet, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery og Kompetencecenter for Transkulturel psykiatri. Der pågår løbende udvikling lige nu bl.a.: LEAN IMR- projekt Motiverende samtale, MI. Kvalitets- og dokumentationsarbejde. Introduktion Godt på vej i RHP for nyansatte Ventet og velkommen, bygningsmæssige tilpasninger Front-office og back office, Facilitering af grupperefleksioner Sammenhængende behandlingsforløb Patientens sundhed, bedring og forebyggelse, der arbejdes med KRAMS i alle afsnit/enheder Bæltefrie afsnit, medinddragelse, målbevidst arbejde med hvordan vi undgår tvang, få uddannet frontpersonale i sengeafsnit i kognitiv terapi indenfor en 2 årig periode. 5

6 GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 8 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den studerende vil blive medkontaktperson og få mulighed for at følge, observerer og indgå i udvalgte sygeplejefaglige opgaver, ud fra sikkerhedsmæssige, etiske og læringsmæssige overvejelser. Der vil være mulighed for deltagelse i diverse tværfaglige og monofaglige fora i afsnit og enheder, hvor plan for patienten tilrettelægges og vurderes og hvor efterhånden patienten altid deltager, når det handler om egen plan. Der vil hver eneste dag være mulighed for at arbejde med det relationelle, det kommunikative og det vejledende. ift. patienter, pårørende og kollegialt. Mødet med udvalgte psykiatriske patienter og pårørende på klinikstedet eller i patientens hjem kan give den studerende og vejleder anledning til at reflektere over etiske og juridiske problemstillinger. I refleksionsgrupperne fremlægger de studerende deres paksisoplevelser. Her kan studerende, vejleder og undervisere drøfte, hvordan sygeplejersker kan observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. Som medkontaktperson vil den sygeplejestuderende medvirke i den indledende sygeplejevurdering af patienten, i udformning af sygeplejeplaner, formulering af sygeplejediagnose, mål, udvælger og afprøver interventionsmuligheder samt evaluering af sygeplejeinterventionerne. Vejleder guider og drøfter hensyntagen til psykologiske og eksistentielle aspekter. De studerende vil blive bekendt med og i et vist omfang selv skulle anvende diverse skemaer og screeningsskemaer der er udviklet på baggrund af praksisudviklings- og forskningsbaseret viden. Studerende kan sammen med vejlederen træne medicinhåndtering til udvalgte patienter via EPM ud fra de gældende vejledninger i klinikken. Den studerende vil kontinuerligt i hverdagen på klinikstedet træne i at identificere virkning og bivirkninger og være opmærksom på patientens behov for information og vejledning. Logbog i medicinhåndtering inddrages. I forbindelse med medicinering vil der ofte være mange støttende, motiverende og vejledende opgaver. Ved at være medkontaktperson for en eller flere patienter over en eller flere uger gives de studerende mulighed for at øve sig i at etablere, fastholde og afslutte professionelle og respektfulde relationer. De studerende vil skulle observere, indgå i og træne dialog og samspil med patienter, pårørende fx ved planlagte samtaler, konferencer og møder, i flere afsnit og specielt i de ambulante enheder vil de studerende sammen med vejledere, skulle deltage i såvel individuelle som gruppeterapeutiske tiltag for patienterne. Der vil i særdeleshed være mange støttende og motiverende opgaver med patienterne i forbindelse med fysiske aktiviteter eller/og social færdighedstræning. Dvs. mange rehabiliterende opgaver. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Logbog inddrages især ved 1 og 4.studiesamtale. Afhængigt af patientklientel og behandlingstilbud på det konkrete kliniksted vil den studerende sammen med vejlederen kunne træne medicinhåndtering til udvalgte patienter via EPM ud fra de gældende vejledninger. Den studerende opfordres til at identificere virkning og bivirkninger og være opmærksom på patientens behov for information og vejledning. Der er mange støttende, motiverende og vejledende opgaver med patienterne i forbindelse med medicinhåndtering. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Mennesker med psykisk sygdom dør år tidligere end gennemsnitsdanskeren, primært som følge af 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 livsstilssygdomme/følgesygdomme. Der vil således være rig mulighed for at arbejde med sygepleje til patienter med både psykiatriske og somatiske problemstillinger i alle afsnit. Mht. kirurgiske points: til vores mange ECT-behandlinger udfører studerende præ- og post sygepleje, som de altid oplæres i via en specieluddannet sygeplejerske indenfor ECT-behandling, i de første uger af klinikforløbet. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: UDEVA resultater drøftes 3 x årligt på netværksmøder mellem kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige. UDEVA er sat på LEAN-tavle mhp. at få en langt højere og dermed et mere troværdigt billede af Centeret som kliniksted. Enkelte afsnit udvælger nogle særlige områder fra UDEVA og arbejder også via LEAN med at optimere det helt lokale læringsmiljø. Den uddannelsesansvarlige holder løbende Teamleder orienteret om tilbagemeldinger fra studerende om forløbene i PC Ballerup. Den uddannelsesansvarlige orienterer de kliniske vejledere om de studerendes tilbagemeldinger fra den fælles afslutning efter endte klinikforløb. 2 x årligt holdes planlægnings- og evalueringsmøder med de tilknyttede undervisere fra Metropol, hvor de studerendes tilbagemeldinger drøftes. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Solveig Østergaard Titel (er): Uddannelsesansvarlig oversygeplejerske adresse (r): solveig.oestergaard@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7