NÅR LÆRERNE BLIVER SAT UDENFOR DØREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR LÆRERNE BLIVER SAT UDENFOR DØREN"

Transkript

1 Anders Kinnerup Vejleder: Hans Laurits Thaning NÅR LÆRERNE BLIVER SAT UDENFOR DØREN - en CRP- analyse af en forandringspåvirkning i folkeskolen. Afgangsprojekt ved diplomstudiet i Organisation og Ledelse, Institut for Organisation, Copenhagen Business School 2013 Side 1 af 144

2 Side 2 af 144

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING Opgavens problemstilling Opgavens afgrænsning Opgavens begrænsninger OPGAVENS OPBYGNING REFLEKSIVE STOP METODE OG EMPIRI VIDENSKABS- TEORETISKE UDGANGSPUNKT Begrænsninger i forhold til paradigmet Paradigmevalg som centrum for en cirkulær rejse Lineær kontra cirkulær ANALYSEMETODE Det empiriske grundlag Metodens implikationer UNDERSØGELSESDESIGN INDSAMLING AF EMPIRI Valg af organisation og svarpersoner Overvejelser i forbindelse med valg af interviewform og eksformering Overvejelser om fortrolighed og konfliktniveau Overvejelser om min rolle som interviewer METODETEORI BEGRÆNSNINGER I FORHOLD TIL METODE OG INTERVIEW OPSUMMERING TEORI CRP- PERSPEKTIVET KRITIK AF CRP- PERSPEKTIVET ETISKE OVERVEJELSER ANALYSEDELENS OPBYGNING HVORDAN PÅVIRKES LÆRERGRUPPEN AF OPGAVE MED INKLUSION? BESKRIVELSE AF GRØNNEVANG SKOLE INDLEDNING TIL ANALYSE AF KOMMUNIKATIONSHANDLINGER Kommunikationshandlinger Opsummering INDLEDNING TIL ANALYSE AF MAGTRELATIONER OG IDEOLOGISKE VALG Side 3 af 144

4 Magtrelationer og ideologiske valg Opsummering KONKLUSION PÅ HVORDAN LÆRERGRUPPEN PÅVIRKES AF OPGAVEN MED INKLUSION DE TRE TEMAER BESKRIVELSE AF FUSIONEN INDLEDNING TIL ANALYSEN INDLEDNING TIL ANALYSE AF TEMAET DEN ANDEN SIDE Den anden side Opsummering INDLEDNING TIL ANALYSE AF TEMAET VASKET SIT VASKETØJ Vasket sit vasketøj Opsummering INDLEDNING TIL ANALYSE AF TEMAET SPAR MIG FRA FLOSKLER Spar mig fra floskler Opsummering AFPRØVNING AF DEN ANERKENDENDE SPØRGEFORM KONKLUSION PÅ DE TRE TEMAER KONKLUSION ANBEFALINGER TIL LEDELSEN SPARRING SOM MIDDEL TIL, AT SKABE TILLID OG BEDRE DIALOG (ANBEFALING 1) Anbefalinger og udfordringer Baggrund for anbefaling Indsatser under anbefaling Valg af uddannelse Information til medarbejderne Tidshorisont SKABELSE AF FÆLLES VÆRDIER OG FÆLLES PLATFORM (ANBEFALING 2) Anbefalinger og udfordringer Baggrund for anbefaling Indsatser under anbefaling Implementering af værdier via gruppeudviklingssamtaler Den anbefalede proces Udviklingssamtaler, etiske regler og implementering SKABELSE FÆLLES PLATFORM FOR INKLUSION PÅ GRØNNEVANG SKOLE (ANBEFALING 3) Anbefalinger og udfordringer Side 4 af 144

5 Baggrund for anbefaling Indsatser under anbefaling REFLEKSION OVER MIN EGEN REJSE I OPGAVEN LÆRING OM KOMPETENCER OG ET POSITIVT FODAFTRYK PERSPEKTIVERING MENINGSSKABELSE PLOTSKABELSE FORTOLKNING MODELLERING OPSUMMERING LITTERATURHENVISNING BILAGSLISTE BILAG A INKLUSIONSBEGREBET BILAG B VIRKSOMHEDSPLAN BILAG C SPØRGEGUIDE INTERVIEW BILAG D TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW DEN 13. MARTS BILAG E SPØRGEGUIDE INTERVIEW BILAG F TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW DEN 19. MARTS BILAG G GRØNNEVANGSKOLENS VÆRDIGRUNDLAG BILAG H FORFATTERPRÆSENTATIONER Side 5 af 144

6 1. Indledning Inklusion er et meget omtalt emne i folkeskolen i dag. 1 Der findes talrige artikler i fagblade og på hjemmesider, som diskuterer, hvordan inklusion påvirker den danske folkeskole. Mange artikler undersøger, hvordan inklusionsopgaven påvirkes af relationen mellem ledelse og lærere 2, hvilket vil blive omdrejningspunktet for nærværende opgave. I januar måned i år udkom en række rap- porter om inklusionsopgaven i folkeskolen og i 2012 blev der udgivet en ph.d. afhandling fra CBS om emnet. Mange artikler, rapporter og afhandlinger fokuserer på det ledelsesmæssige perspektiv i forbindelse med inklusion og flere af dem argumenterer for, at inklusion er en ledelsesopgave. Jeg har i forbindelse med action learning projektet på HD(O) tidligere beskæftiget mig med, hvor- dan ledelsen kommunikation om inklusion påvirker en lærergruppe. Herigennem fik jeg interesse for at undersøge, hvordan lærerne italesætter og forstår inklusionsopgaven. Det er altså ikke hvad ledelsen siger, men hvordan lærerne taler sammen om opgaven med inklusion baseret på deres forståelse af kommunikationen fra ledelsen. Det er med andre ord oplevelsen af opgaven blandt lærerne, der har interessen. Årsagen til, at det er lærerperspektivet, der er så interessant er, at lærernes position i sam- fundet ændres i øjeblikket. Tidligere var en lærer en profession, som var anerkendt på højde med en præst eller en læge. I dag skal en lærer både fungere som underviser og som pædagogisk støtte for elever med særlige behov. Sideløbende hermed har skolestrukturen ikke ændret sig i samme grad, hvilket betyder, at eleverne stadig skal have undervisning efter et skoleskema, hvor fagene har sine faste tider på ugeskemaet. En lærer bliver i denne struktur bedt om at lave differentieret undervisning. Ny forskning angriber denne struktur for ikke at være fleksibel nok til at understøtte lærernes dobbelte rolle som underviser og pædagogisk støttefunktion.. Dette forhold er blandt andet nævnt i Eva- rapporten, 3 hvor også et stærkt kollegialt aspekt er nævnt som en hindring for forandring, da lærernes stærke kollegiale bånd kan hindre en ærlig gensidig kritik. Jeg har valgt ik- 1 Se evt. bilag A for en uddybning af inklusionsbegrebet 2 Jeg vil løbende i opgaven både bruger betegnelserne: lærergruppen og lærere og ledergruppen og ledere. Jeg er op- mærksom på, at grupperingerne ikke er entydige og uforanderlige størrelser, men jeg vil i høj grad lader informanter- nes brug af begreberne få ordlyd i opgaven. 3 Danmarks Evalueringsinstitut, Udfordringer og behov for viden, 2013 (Eva- rapporten) Side 6 af 144

7 ke at fokusere på de samfundsmæssige forhold i denne opgave, men er opmærksom på, at dette kan være en medvirkende faktor i forhold til lærernes frustration over den manglende forståelse for deres arbejde med inklusion. Jeg har derfor ønsket at arbejde med en lærergruppe, som skal inkludere elever i normal- klassen og som står overfor inklusion som en forandringsproces. Den inkluderende tankegang er en forandring af arbejdsgangen, der nødvendiggør en ny form for fleksibilitet og villighed til differentieret undervisning. 4 Den væsentligste betingelse for vellykket inklusion er, at lærerne har en fælles forståelse af og et medejerskab til inklusion som en forandring. Det medfører, at tankerne og metoderne omkring inklusionsprocessen skal udvikles i fællesskab. 5 Jeg har derfor kontaktet Grønnevang Skole, da de i deres Virksomhedsplan 2012 har noteret, at to af de største udfordringer i skoleåret 2012/13 er inklusion og implementeringen af Den nye skole. 6 Skolen er et resultat af en fusion mellem to skoler, hvor både ledelses- og lærergrupper er sat sammen. Derfor ønsker ledelsen, at få indblik i lærernes oplevelse af opgaven med inklusion og de håber derfor, at denne opgave kan give dem en større forståelse af lærernes situation. Jeg har været på en spændende personlig rejse i forbindelse med denne opgave. Processen har været langt fra lineær, hvilket gør det svært, at skrive den ind i en klassisk opgavemæssig struktur. Jeg vil derfor undervejs forsøge at omforme den meget cirkulære forståelsesrejse, som nævnt un- der punkt 2.1.1, til en mere lineær fremstilling i denne opgave. Læseren vil blive præsenteret for forandringsprocessor i det socialkonstruktivistisk paradigme med fokus på inklusionstemaet i en organisatorisk kontekst. Læseren vil opleve en fraværende og distanceret topstyrende ledelse, som leder en meget videntung og meget autonom lærergruppe, som sagtens kan undvære le- delsen. Ledelsens topstyring skaber dog frustrationer hos lærerne, da de historisk set har været inkluderet i beslutningerne som de professionelle men i dag er de ekskluderet fra beslutninger- ne de er sat uden for døren. Rigtig god fornøjelse. 4 Folkeskolen er gået fra at være rummelig til at være inkluderende. 5 Inklusionsguiden, s. 10, og artiklen Folkeskolens svære inklusion, 2012, 6 Se bilag B Side 7 af 144

8 1.1. Problemformulering Hvordan påvirkes lærergruppens forståelse af ledelsens kommunikation om inklusion og foran- dringer heraf og hvordan kan ledelsen agere herefter? Opgavens problemstilling Denne opgave vil blive optaget af opgaven med inklusion på en skole, hvor både ledelse og læ- rere er på bagkanten af en fusion. Jeg undersøger, hvad der sker med en lærergruppe, når den- ne bliver bedt om at inkludere og hvad betyder det, at lærergruppen har været igennem en fu- sion og der er sket ændringer af både arbejdsgange, ledelse og kollegaer. Det vil derfor være in- teressant at undersøge, hvordan ledelsens kommunikation om opgaven med inklusion er blevet oplevet af lærerne og om det overhovedet er inklusionsopgaven der fylder mest hos lærerne nu hvor de er sat sammen i nye sammenhænge. Da ledelsen selv er meget opmærksom på, at den skal være med til at sikre den fortsatte lærertilfredshed på skolen, er det også interessant at undersøge, hvordan lærergruppen opfatter ledelsen på skolen og om ledelsen påvirker lærer- gruppens forståelse af opgaven med at inkludere. I opgaven forstår jeg påvirkningen alene som lærergruppens oplevelse af ledelsens påvirkning af lærergruppen. Jeg undersøger, hvordan lærerne forstår ledelsens kommunikation, hvor kom- munikation forstås som tale og skrift samt gestik i relationer, dvs. en meningsskabende social in- teraktion. 7 Lærergruppens forståelse er derfor gruppens oplevelse af ledelsens kommunikation og forståelsen dækker derfor over, hvorvidt lærergruppens forståelse er i overensstemmelse med hinanden eller om den er forskellig fra hinanden. Inklusionsopgaven er et fælles ansvar og derfor kan undersøgelserne i denne opgave bidrage positivt til ledelsen på skolen og dennes forståelse af, hvordan deres tiltag og kommunikation modtages af lærergruppen. Samtidig kan opgaven give mulighed for, at lærergruppen får en større fælles forståelse og give den mulighed for, at arbejde videre med løsninger til, hvordan de kan få ledelsen i tale om deres oplevelser. Endelig kan analysen give ledelsen forslag til muli- ge tiltag til, hvordan denne skal agere fremover. 7 Kommunikation i opgaven skal forstås i overensstemmelse med Staceys CRP- perspektiv og kommunikation Side 8 af 144

9 Opgavens afgrænsning Inklusion er et omfattende projekt og kan derfor iagttages fra mange vinkler. 8 At kigge på opga- ven med udgangspunkt i lærernes forståelse af kommunikationen fra ledelsen til lærerne ser jeg som værende den mest interessante, da inklusionsopgaven historisk bliver kommunikeret til lærerne fra ledelsen enten direkte fra lederne eller via seminarer foranlediget af ledelsen. Der fokuseres derfor udelukkende i denne opgave på den kommunikationsmæssige opgave i for- bindelse med inklusion og derfor ikke den praktisk faglige del af inklusion og ej heller elev- og forældreperspektivet, som også er en del af inklusionsarbejdet. Årsagen til dette er både pro- blemformuleringens retning, samt manglende pædagogisk/psykologisk og teoretisk indsigt i begrebets omfang, samt opgavens omfang. Eventuelle problemer internt i ledelsen vil ikke blive undersøgt nærmere, da denne opgave arbejder med oplevelsen af ledelsen set fra lærerens synspunkt. Derfor vil sådanne emner kun blive omtalt, hvis det italesættes af lærergruppen. Teoretisk afgrænsning foretages i afsnit Opgavens begrænsninger Ved at vælge lærerperspektivet har jeg fravalgt en række andre perspektiver som f.eks. forældre- perspektivet. Det betyder, at ved at jeg har fravalgt disse perspektiver, så vil det få betydning for både min metode til indsamling af empiri og for mine konklusioner og anbefalinger. Som man rå- ber i skoven, får man svar er en sætning, som ofte bliver brugt i metodebøger, da der er en cirku- lær sammenhæng mellem valg af perspektiv til valg af metode mv. Da jeg vælger lærerperspekti- vet vil min metode indrette sig herefter og det vil have effekt på den empiri jeg producerer osv. Det er derfor afgørende, at jeg er opmærksom på det paradigme jeg skriver opgaven i, da der her kan være mere relevante metoder og perspektiver end andre. Ud over opgaven med inklusion, så har jeg også valgt en organisation, som for knap halvandet år siden gennemgik en fusion. Da dette kom til min opmærksomhed, overvejede jeg meget, om jeg skulle skifte perspektiv fra inklusion til fusion og fokusere på, hvad det har betydet for lærerne. Det har dog været min vurdering, efter at have indsamlet mere viden, at fusionen i sig selv er gen- nemført og det der er tilbage i organisationen er frustrationer over forandringerne. Derfor har jeg fastholdt min problemformulering vel vidende, at fusionen som forandring vil have indflydelse på 8 Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning, Viden om inklusion, 2013, s. 13 (Viden om inklusion) Side 9 af 144

10 lærernes udtalelser og at opgaven med inklusion måske ikke fylder så meget hos den enkelte læ- rer. Det vil jeg finde ud af i mine interviews Opgavens opbygning Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af valg af metode til indsamling af empiri og analyse. Kapitlet er opdelt i 4 underafsnit, hvor underafsnit 2.1 beskriver mit videnskabs- teoretiske udgangspunkt. Underafsnit 2.2 beskriver jeg min analysemetode. Underafsnit 2.3 beskriver undersøgelsesdesig- net. Underafsnit 2.4 er en teoretisk diskussion af den metodiske tilgang til mine interview og hvil- ke elementer jeg er opmærksom på i forbindelse med både min interviewmetodik og den analyti- ske proces. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af valg af paradigme og teori. Kapitlet er inddelt i 2 underaf- snit, hvor underafsnit 3.1 beskriver mit paradigmevalg som centrum for en cirkulær rejse i opga- ven og underafsnit 3.2 behandler Staceys CRP- perspektiv. Kapitel 4 indeholder mine etiske overvejelser i forhold til, hvordan jeg arbejder med at produ- cere empiri på skolen og hvordan jeg efterfølgende bearbejder min empiri, så jeg holder mig tro mod den kontekst udtalelserne er ytret i. Samtidig indeholder dette afsnit også overvejelser over, hvordan jeg forholder mig til, at arbejde med viden, som kan være fortrolig eller personspecifik. Kapitel 5 beskriver analysedelens opbygning, som uddyber hvordan denne er bygget op. Kapitel 6 indeholder analysen af det første interview, hvor jeg gennemfører interviewet med udgangspunkt i problemformuleringen. Underafsnit 6.1 beskriver Grønnevang skolen og 6.2 er analysen af interview 1 med udgangspunkt i det teoretiske valg beskrevet i teoriafsnittet. Kapitel 7 indeholder analysen af det andet interview, som tager udgangspunkt i de emergerede temaer fra det første interview. Underafsnit 7.1 beskriver den gennemførte fusion på skolen og underafsnit 7.2 behandler analysen af de tre temaer med udgangspunkt i den valgte teori og sam- tidig inddrages yderligere teori efter behov. Der konkluderes på hvert enkelt undersøgelsesinter- view. Kapitel 8 indeholder en samlet konklusionen på analyserne af de to interviews. Kapitel 9 behandler de konkrete ledelsesmæssige anbefalinger på baggrund af min konklusion. Der er i kapitlet 3 underafsnit hvor underafsnit 9.1 er den første ledelsesanbefaling, hvor jeg anbe- faler at sparring bliver brugt som middel til, at skabe bedre dialog og tillid og underafsnit 9.2 hvor jeg anbefaler at der skabes fælles værdier og fælles platform. I underafsnit 9.3 anbefaler jeg, at Side 10 af 144

11 skolen benytter samme proces som i underafsnit 9.2 for at sikre implementering af inklusionsop- gaven. Kapitel 10 beskriver min egen læring i processen med, at skrive denne opgave. Kapitel 11 indeholder en perspektivering på denne opgave Refleksive stop Jeg har, mens jeg har skrevet opgaven, fået udfordret min egen forforståelse og dermed fået en mere nuanceret forståelse. Jeg vil derfor undervejs i opgaven indsætte refleksive stop, hvor jeg ar- gumentere for, hvorfor opgaven har taget den drejning den har på det givende tidspunkt og hvor- dan dette har ændret på min egen forståelse. Dette har jeg gjort for, at give læserne en mulighed for, at følge min rejse undervejs i opgaven. Samtidig giver dette også en forklaring på, hvorfor op- gaven har taget de drejninger, den har. Et refleksivt stop vil se ud, som anført herunder; Refleksivt stop Jeg besluttede mig for at indføre refleksive stop langt henne i opgaveskrivningen af den årsag, at jeg oprindeligt havde besluttet, at jeg vil samle op på min læring til sidst i opgave. Jeg ople- vede imidlertid, at den forståelse jeg skabte undervejs i opgaven havde sin relevans i situatio- nen den opstod. Dette stemmer også godt overens med mit paradigme og med den agile skri- veproces. Derfor besluttede jeg, efter opfordring fra en vejleder, at skrive oplevelsen på det sted den opstod i min skriveproces. 2. Metode og empiri 2.1. Videnskabs- teoretiske udgangspunkt Opgavens analyse er baseret på det konstruktivistiske paradigme. Udgangspunktet for para- digmet er, at al erkendelse er fortolkning, hvorfor virkeligheden skal forstås som en social kon- struktion. 9 Dette giver mulighed for at fortolke sproget og interaktionen, der udspiller sig i op- gavens undersøgelsesfelt i forhold til teori for derigennem at svare på opgavens problem. Me- ningen hermed er at skabe samspil mellem teori og empiri, der kan sætte den umiddelbare for- 9 Darmer et al., Paradigmer i Praksis, 2012, s. 357 (Darmer). Side 11 af 144

12 ståelse af problemet i et nyt lys. Da ønsket med opgaven er at undersøge, hvordan ledelsens kommunikation om inklusion og forandringerne heraf påvirker lærergruppen, er det nærliggen- de at arbejde inden for dette paradigme. Opgavens konklusion vil derfor ikke udlede repræsen- tative svar, men tilbyde en forståelse af problemet i en snæver kontekst. Med ovenstående ud- gangspunkt er det ontologiske ståsted således stumt. 10 I forlængelse af opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt, anvender jeg hermeneutikken som opgavens overordnede analytiske metode. Hermeneutikken skal kun anses som afsæt for for- tolkningen af min empiriproduktion, hvorimod socialkonstruktivismen udgør projektets grundlæg- gende videnskabsteoretiske ramme. Hermeneutikken er en forståelsesorienteret metode og lægger vægt på tolkning af det under- søgte område, hvor dens to centrale begreber er mening og fortolkning. I forståelsen af et fæno- men veksles der kontinuerligt mellem en forforståelse af fænomenets sammenhæng og en ny for- ståelse af fænomenet, skabt gennem fortolkning af omgivelserne. Med afsæt i socialkonstrukti- vismens perspektiv på samfundets og videnskabens stadige udvikling, må denne tolkes således, at jeg som undersøger anser helheden gennem de enkelte dele, hvor de enkelte dele bidrager til at belyse helheden Begrænsninger i forhold til paradigmet Da jeg arbejder i det socialkonstruktivistiske paradigme, vil der implicit i paradigmet ligge, at jeg som opgaveskriver er en del af processen. Jeg vil ikke kunne sætte mig selv udenfor processen og observere denne objektivt. Der vil ikke være noget rigtig eller forkert og derfor er det op til mig, at forsøge at forklare, hvilke perspektiver situationerne bliver set fra. Da jeg selv oplever samtalen fra et perspektiv, vil det jeg ikke nødvendigvis høre, det en anden hører, med dennes forforståelse. Jeg kommer derfor til, at arbejde med min forforståelse i det videre arbejde i opgaven Paradigmevalg som centrum for en cirkulær rejse Jeg er på en rejse. Jeg er på en rejse ind i forståelsens univers, hvor jeg må sande, at det socialkon- struktivistiske paradigme hele tiden ændrer små ting ved min forståelse og derfor ændres det per- spektiv, hvorpå jeg skriver denne opgave. Det er på en gang utroligt spændende at følge min egen 10 Darmer, s Thurén, Thorsten (2006): Videnskabsteori for begyndere, side Side 12 af 144

13 forståelses udvikling og samtidig en smule skræmmende at tænke på, at hvis jeg satte mig og skrev denne opgave igen om få måneder ud i fremtiden, så vil mit perspektiv igen have ændret sig og dette kunne få indflydelse på opgaven. Jeg er derfor i en proces, hvor jeg ikke kan planlægge min opgaves udvikling som en lineær proces, men jeg må lade mig føre med derhen, hvor opgaven fører mig. For at forsøge at visualisere den cirkularitet har jeg lavet figur I. Figur I Tanken med denne figur er at illustrere, hvordan mit paradigmevalg påvirker opgaven.. Det vil si- ge, at det er socialkonstruktivismen og det hermeneutiske, der er rygraden i opgavens struktur. Uden om dette er problemformuleringen, empirien, teorien og metoden alle i bevægelse og påvir- ker hinanden og sig selv. Min proces kommer derfor tæt på, at være en iterativ proces, hvor det er muligt, at starte stort set hvilket som helst sted i cirklen. Sigende nok kan Staceys CRP perspektiv 12 også skitseres i ovenstående figur, hvor de cirkulære emner blot vil være gesture/respons, tema, narrativ og konversation. Der er mange eksempler på iterative processer, især indenfor IT bran- chen, hvor iterative programmeringsprocesser er dagligdag. Årsagen til, at min proces er iterativ er, at da der ikke er nogen endegyldig sandhed eller konkret resultat i en CRP- proces, så vil det he- le tiden være muligt at forbedre små detaljer. Samtidig vil den meningsdannelse der sker i samta- 12 CRP- perspektivet behandles særskilt under punkt 3.1 Side 13 af 144

14 lerne opstå i nuet, hvorfor den meningsdannelse i den efterfølgende samtale vil tage udgangs- punkt i den første, men forbedres ved, at den iterative samtaleproces gentages og i bedste fald forbedres. Et eksempel på en iterativ oplevelse er den oplevelse, jeg har haft mellem fokusgruppeinter- view 1 og 2, hvor jeg oplever at ændringerne i det der for lærerne betyder mest resulterer i, at jeg egentlig har en helt anden problemstilling end den jeg startede med. Derfor bør jeg i en lineær forståelsesoptik starte min opgave forfra med erkendelsen af, at det jeg troede var det største problem slet ikke er det der fylder og så er det en anden opgave. Men i mit valg af paradigme er det netop en mulighed, at ændre perspektivet uden at ændre problemstillingen, da det er muligt at hoppe ind i cirklen netop der, hvor der er behov for det. Det betyder blot, at min anbefaling får et ekstra loop, da man skal løse den nye problemstilling før den oprindelige Lineær kontra cirkulær I den lineære forståelsesform opereres med årsags- og virkningsrelationer, idet den begivenhed der kommer først opfattes som årsag til den, der følger efter. 13 Der sættes lighedstegn mellem forståelse og udpegning af årsag. Dette fører til placering af skyld, moralsk fordømmelse og skurk offer relationer, hvor placering af skyld mange gange hænger sammen med, at den anden part tillægges skumle motiver og hensigter. Denne forståelsesform hæmmer læring og dermed forandring. 14 I den cirkulære forståelsesform opfattes begivenheder som dele af et større mønster og den tidsmæssige rækkefælge af handlinger er nok interessant, men fører ikke til udpegning af en be- stemt handling til at være enten årsag eller virkning. Man taler om sammenhænge (frem for årsag og virkning) der lader sig ordne i cirkler, som kan være enten onde eller gode eller bedre spi- raler, eftersom parterne aldrig vender tilbage til samme udgangspunkt. Opmærksomheden flyttes fra enkeltpersoner til mønsteret af relationer fra placering af skyld til interesse for at opdage den gensidige påvirkning mellem aktørernes handlinger og finde ud af egen andel i og medvirken 13 Haslebo, G, relationer i organisationer, 2011, s. 46 (Haslebo) 14 Haslebo, s. 49 Side 14 af 144

15 til, at netop disse mønstre blev skabt. 15 Denne forståelsesform fremmer forandring (i det alle im- plicerede parter er medansvarlige for mønsterets eksistens og dermed også for dets ændring). Både den lineære og den cirkulære forståelsesform har en vigtig plads i den systemiske tænk- ning, i det den lineære forståelsesform leverer byggeklodser til den cirkulære. Men den lineære forståelsesform kommer ofte til kort ved løsning af et problem, hvor man bliver låst fast i årsags- forklaringer og placeringer af skyld. Her kan der være behov for at supplere med den cirkulære forståelsesform, idet spørgsmål om skyld erstattes af spørgsmål om mening Analysemetode For at opnå min meningsdannelse vælger jeg at benytte en kvalitativ dataindsamlingsteknik. For- delen ved, at benytte den kvalitative dataindsamlingsteknik er, at jeg giver respondenterne mulig- hed for, at komme med subjektive synspunkter og at de kan bruge deres egne ord. Jeg vurderer, at den kvalitative metode er i god tråd med mit valg af paradigme, da denne metode giver en for- ståelse for og mening i de menneskelige praksisser og oplevelser. Udgangspunkt for undersøgel- sesinterviewet og det første interview er problemformuleringens elementer og teori. Med det ud- gangspunkt har jeg benyttet semistrukturerede interviews for at gøre plads til uddybende eksem- pler og specifikke betingelser, der meget vel kan have betydning for, hvordan emnet inklusion og herunder ledelsens kommunikation om forandringer tager form for den enkelte lærer. Den struk- turerede del af interviewet var, at jeg har på forhånd havde klarlagt flere elementer som f.eks. va- righed af interviewet, konteksten som indrammede forløbet, en række spørgsmål, som gav mulig- hed for både at følge svarene fra lærerne, samt holde en rød tråd i mit interview. Den ustrukture- rede del af interviewet var, at jeg lod lærerne styre de emner der blev talt om. Darmer bruger be- tegnelsen livsverdensinterview, som han henter fra Kvales arbejde om det kvalitative forskningsin- terview. 16 Det kvalitative forskningsinterview har til formål, at ( ) sætte sig ind i den måde, respondenten opfatter, forstår og tænker om bestemte situationer, fænomener etc. Det er altså ikke hensigten, at finde frem til den objektive sandhed om det undersøgte, men at forsøge at forstå responden- tens subjektive opfattelse af konkrete fænomener. Darmer opsummerer 6 aspekter, som jeg skal 15 Haslebo, s Darmer, s. 225 Side 15 af 144

16 være opmærksom på i det kvalitative forskningsinterview. Kvale har oprindeligt 12, men Darmer komprimerer disse til 6. For det første er genstanden for det kvalitative interview den interviewe- des daglige livsverden og vedkommendes forhold hertil. For det andet skal man igennem inter- viewet sørge for at få åbne og nuancerede beskrivelser frem samt at fortolke betydningen af de centrale temaer i den interviewedes livsverden. For det tredje søger man igennem interviewet ef- ter kvalitativ viden udtrykt i almindeligt sprog. For det fjerde kan interviewudsagnene undertiden være flertydige som følge af modsigelser i den interviewedes livsverden. Det femte er vigtigheden af at fokusere på respondentens livsverden og forstå den på dennes betingelser, for ellers er det ikke respondentens, men interviewerens egen livsverden, som undersøges. For det sjette er det vigtigt, at forholde sig til den forandring, der ofte sker i løbet af interviewet, f.eks. fordi inter- viewet skaber ny indsigt hos respondenten. 17 For at komme disse aspekter i møde afholder jeg in- terviewene på skolen. Hermed sikres, at lærerne er i vante og trygge omgivelser, hvilket også giver rum til, at lærerne kan tale mere uformelt. Jeg har i min spørgeguide fokuseret på inklusion som arbejdsopgave i respondenternes hverdag og oplevelsen heraf. Jeg gennemfører interviewene på lærernes faste lærermødedag for at komme så tæt på en hverdagssituation som muligt, og jeg er åben for de ændringer der måtte opstå i samtalen og lader respondenterne diskutere frit om de emner der opstår naturligt. Det kvalitative forskningsinterview giver mulighed for tre fortolkningsniveuaer; selvforståelse, common sense og teoretisk tolkning. Jeg vil i mit analysearbejde foretage tolkningen som en teo- retisk tolkning, hvor min teoretiske ramme benyttes til, at tolke meningen i respondenternes ud- sagn. Ved at benytte den teoretiske ramme vil jeg derved ikke fokusere på, hvad respondenterne selv forstår som meningen af deres udsagn (selvforståelse) ej heller hvad der må anses for at være almen viden ved tolkningen (common sense). Da jeg benytter den teoretiske tolkning er gyldigheden for min tolkning i opgaven bestemt ved, om den valgte teori er gyldig, for det område den er anvendt på. Jeg finder, at den anvendte teori om CRP- perspektivet er gyldig for det område, jeg har valgt til mine interview og jeg finder samti- dig, at min tolkning bruger de teoretiske begreber på en rigtig måde. Jeg anser derfor tolkningen i opgaven for valid. 17 Darmer, s. 228 Side 16 af 144

17 Endelig giver denne dataindsamlingsmetode mulighed for, at både jeg og respondenter kan stil- le uddybende spørgsmål til afklaring af misforståelser eller uklarheder Det empiriske grundlag Det empiriske grundlag for denne opgave består af tre afholdte interview, samt en række rappor- ter og afhandlinger. De tre interviews er afholdt i perioden 4. til 19. marts. på Grønnevang skole. Interviewene har været fordelt som enkeltinterview af en leder og to fokusgruppeinterview med 4 lærere til hvert interview i to timer pr. gang. Jeg har valgt at benytte begge interviewformer, da enkeltinterviewet med lederen fungerer som undersøgelsesinterview, hvor jeg både får afklaret ledelsens ønske til opgavens formål, samt får belyst ledelsens optik på inklusionsopgaven. Jeg an- ser fokusgruppeinterviewet som værende det mest anvendelige i forhold til mine interview med lærerne, da jeg undersøger lærergruppens oplevelse af ledelsens kommunikation og derfor har jeg brug for et repræsentativt udvalg af lærere. Samtidig er fokusgruppeinterviewet mere brugbart i en socialkonstruktivistisk forståelsesoptik, da det er denne virkelighedsopfattelse lærergruppen tager udgangspunkt i, når de handler og da det er den fælles forståelse jeg ønsker at få frem. 18 Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om jeg får det sande billede af lærernes forståelse i et fokus- gruppeinterview. Imidlertid medfører mit socialkonstruktivistiske paradigmevalg, at der ikke er ta- le om, at noget er mere sandt end noget andet. De udtalelser, der kommer frem i et gruppein- terview, er således lige så sande, som de udtalelser, der kommer frem under individuelle inter- view. Der er blot tale om to forskellige konstruerede virkeligheder Metodens implikationer Som beskrevet ovenfor er der implikationer ved, at benytte denne metode. For det første er to gruppeinterview i sagens natur et spinkelt grundlag at konkludere på. En dybere forståelse af temaerne vil kræve mere tid i organisationen, end hvad der i denne opgave er lagt op til. Fæ- nomenet forståelsen af inklusion burde således undersøges ud fra et langt større datagrund- lag, såsom observationer og flere interviews, samt aktivt arbejde med organisationen. De for- ståelser, der udledes på baggrund af interviewene, kan derfor alene betegnes som indikationer på, hvordan lærerne forstår ledelsens påvirkning og arbejdet med inklusion. Resultatet af det 18 Haslebo, s Haslebo, s. 37 Side 17 af 144

18 er, at den kritik lærergruppen kommer med er ensidig. Hvis ledelsen havde deltaget på inter- viewene ville det have været muligt, at skabe et univers, hvor meninger, tanker, følelser og holdninger kunne flyde frit og fremtidens muligheder kunne komme frem. For det andet, som skribent på denne opgave havde jeg hele tiden et øje for, hvad der ville væ- re godt for min opgave. Det betyder, at de dele af samtalen, som gik på områder, som f.eks. om- handlede faglighed eller lignende områder blev stoppet for derved at få gruppen tilbage til mit spørgsmål. Det kan give problemer med mine fortolkninger. Inden for det konstruktivistiske para- digme har jeg ikke mulighed for at stille mig uden for mine interviews og iagttage disse objektivt. Jeg vil altid, ved min tilstedeværelse, påvirke og blive påvirket af mine omgivelser, hvorfor jeg ikke kan fortolke dem objektivt eller med andre ord, jeg er selv en del af det forståelsessystem, jeg forsøger at beskrive 20. Det kan medføre over- eller underfortolkninger Undersøgelsesdesign indsamling af empiri Valg af organisation og svarpersoner Da opgavens formål er at foretage en eksplorativ undersøgelse, som giver så bred en beskrivelse af problemstillingen som muligt, er det vigtigt at den organisation jeg vælger at gennemføre mine interviews i, er placeret i en kontekst der svarer til problemformuleringens fænomener. For at sik- re, at de respondenter der deltager i interviewene er placeret i en relevant kontekst og at det er muligt for mig som enkeltperson at gennemføre interviewforløbene, skal organisationen opfylde følgende kriterier: Organisationen skal geografisk ligge i Nordsjælland Organisationen skal have inklusion som en del af ledelsens officielt udmeldte dagsorden Organisationen skal være en folkeskole med både normalklasser og specialklasser Respondenterne skal arbejde sammen i deres dagligdag Respondenterne skal indenfor det senest år have arbejdet aktivt med inklusion Mine overvejelser vedr. ovenstående kriterier er, at jeg anser det for vigtigt, at ledelsen har valgt at prioritere inklusion højt og at de har lærere, som arbejder med inklusion som en del af hverda- 20 Hornstrup, C. m.fl., Systemisk ledelse den refleksive praktiker, 2007, s. 36 (Hornstrup) Side 18 af 144

19 gen. Jeg har tidligere været med til, at skrive en opgave sammen med en skole kun bestående af specialklasser og jeg vil gerne undersøge inklusionstemaets påvirkning på en gruppe af normal- klasselærere. Endelig er det afgørende, at lærergruppen arbejder sammen til dagligt med ud- gangspunkt i, at jeg vil gennemføre mit eksplorative interview i en simuleret hverdagssamtale. Det geografiske kriterium har jeg valgt af praktiske grunde.. I forbindelse med udvælgelsen af organisationen har jeg lavet research på række tilfældigt udvalg- te skolers hjemmeside for at se om der er en officielt udmeldt politik omkring inklusion. Her har jeg fundet en mindre gruppe af skoler. Af disse er der to som har både normalklasser og special- klasser og en af disse ligger i Nordsjælland. Der er uden tvivl flere skoler i området, som har inklu- sion som en del af deres dagsorden 21, men dette har ikke været at finde på deres hjemmesider. Jeg anser derfor min udvælgelse som værende repræsentativ ud fra de forudsætninger, jeg har opstillet Overvejelser i forbindelse med valg af interviewform og eksformering Det er valgt at lave ustrukturerede, ikke standardiserede enkelt- og fokusgruppeinterview. Fokus- gruppeinterviewene er optaget på bånd og efterfølgende transskriberet. 22 Jeg har både lavet spørgeguides, gennemført interviewene og siden transskriberet. Jeg er opmærksom på, at min tolkning er subjektiv, hvilket medfører, at jeg kan både over- og undertolke respondenternes udta- lelser i forbindelse med analysen af disse. For at imødekomme dette har jeg: Undervejs i interviewet givet respondenterne tid og plads til, at spørge ind til uklarheder el- ler usikkerhed med mine spørgsmål Stillet åbne spørgsmål for, at gøre plads til perception, tilføjelser og respondenternes sub- jektive holdninger og særligt opfordret respondenterne til, at give hverdagseksempler Forsøgt at lade interviewet tage form af en fokusgruppediskussion, så respondenterne hin- anden imellem har diskuteret de subjektive oplevelser og holdninger. 21 I EVA- undersøgelsen svarer 44 % af de adspurgte skoleledere, at de er optaget af inklusion som arbejdsopgave. 22 Se bilag D og F for transskriberede interview Side 19 af 144

20 Resultatet af min tilgang har været, at jeg har opnået at få en tilstrækkelig tillid mellem mig og re- spondenterne og at de har givet udtryk for deres egne holdninger og meninger uden at forholde sig til opgavens tema eller teori. Refleksivt stop Jeg har fanget mig selv i flere gange, at gengive interviewene og respondentens måde at sige udtalelserne på, da jeg genlæste og tolkede på transskriptionerne. Der er derfor tydeligt for mig, at det ville være spændende, at have været to til at lave analysen, da det kunne have givet en anden dimension, hvis en anden end mig havde analyseret på transskriptionerne. Jeg har foretaget transskribering af de to fokusgruppeinterview. Derved opstår der i en yderli- gere eksformation 23, da jeg derved kun forholder mig til den reelle information i form af det sag- te og ikke tonefald, betoning af ord og kropssproget Overvejelser om fortrolighed og konfliktniveau For at fremme etisk ansvarlige interviews tilbød jeg lærerne anonymitet. Det kan jeg gøre ved, at når jeg laver transskriberingen, så gør jeg det sådan, at man ikke kan læse ud af denne, hvem der har sagt hvad. Samtidig tilbyder jeg, at hvis der er nogen der fortryder noget de får sagt undervejs, så kan de bede om, at det bliver udeladt efterfølgende. Samtidig vil jeg drøfte muligheden for kon- flikter og hvordan vi sammen takler sådanne, hvis de måtte opstå undervejs i interviewene. Til trods for interviewenes åbne karakter er der i undersøgelsens design og gennemførelse truffet nogle forskningsmæssige valg, som har betydning for opgavens resultat. Interviewene må ses som et rum, hvor lærerne har mulighed for, at præsentere deres aktuelle frustrationer over ledelsens kommunikation og derfor kan det have betydning for de udtalelser de kommer med undervejs i in- terviewene, som ikke direkte har noget med inklusion at gøre, men nærmere om kommunikation Overvejelser om min rolle som interviewer Som interviewer er det vigtigt, at jeg forbliver neutral. Neutralitet skal her forstås sådan, at jeg som interviewer er bevidst om, at egne ideer og holdninger påvirker det, jeg ser og gør. Som ud- 23 Her anvendt som defineret af Hornstrup, s. 27 Eksformation kan dermed defineres som summen af de udefra- kommende påvirkninger såsom skrift, tale og sanseindtryk. Side 20 af 144

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Spørgsmålstyper genfortolket

Spørgsmålstyper genfortolket Spørgsmålstyper genfortolket Artiklen indeholder et bud på hvordan Karl Tomm's arbejde med at opdele og definere forskellige spørgsmålstyper, 1 kan anvendes i en organisatorisk kontekst. Forfatterne tilføjer

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: 1 Indholdsfortegnelse: Indledning. s. 2 Problemformulering. s. 3 Batesons teori om præmisser. CMM. s.5 De tre domæner. s.6 Konflikthåndteringsmodel 1. s. 10 Konflikthåndteringsmodel 2, s. 11 Konklusion

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Lederkurser og lederarrangementer på PUC 2008/09

Lederkurser og lederarrangementer på PUC 2008/09 Kursuskatalog Lederkurser og lederarrangementer på PUC 2008/09 PUC Pædagogisk Udviklingscenter, Køge Oversigt Titel Datoer Pris Kurser Coaching af lærer- og pædagogteam v/susanne Ploug Søresen Den 18.9,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere