At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder"

Transkript

1 At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr af november 1995

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 1. Baggrund Denne vejledning oplyser om Arbejdsmiljølovgivningens regler om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder. Reglerne gælder enhver art af virksomhed, herunder virksomheder inden for landbrug, gartneri og skovbrug, hvor der er ansatte beskæftiget. For landbrug, gartnerier, skovbrug og andre virksomheder, hvis område er meget udstrakt eller spredt beliggende, gælder reglerne dog kun den del af virksomhedens bedriftsområde, som består i bygninger og bedriftsanlæg samt arealerne i umiddelbar tilknytning hertil (1). Ved arbejde på de fjernere arealer af sådanne virksomheder, skal de ansatte have velfærdsforanstaltninger efter reglerne om skiftende arbejdssteders indretning (2, 3). 2. Generelt Reglerne om velfærdsforanstaltninger omhandler toilet, spiseplads, håndvask, opbevaring af tøj (garderobe eller omklædningsrum), baderum, renseplads, hvileplads, soveplads og telefon. Nedenfor er nærmere oplyst, i hvilket omfang den enkelte facilitet kræves, og hvorledes den skal indrettes. De krævede velfærdsfaciliteter skal findes på selve arbejdsstedet. Arbejdsgiveren i en virksomhed, hvor der er højst 3 ansatte beskæftiget samtidigt, kan dog henvise de ansatte til at benytte faciliteterne i sin private bolig eller i en tjenestebolig. Det er en betingelse at boligen ligger i nærheden af arbejdsstedet at faciliteterne er forsvarligt indrettet i egnede rum, og at arbejdet ikke er tilsmudsende eller medfører risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af. Velfærdsfaciliteter for ansatte må normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er ansat hos den pågældende arbejdsgiver eller på anden måde er beskæftiget på arbejdsstedet. Flere virksomheder inden for samme bebyggelse kan også have fælles velfærdsfaciliteter for deres ansatte, hvis de har indgået aftale om, hvem der skal vedligeholde og rengøre faciliteterne. Dette gælder dog ikke virksomheder, hvor arbejdet er særligt tilsmudsende eller medfører risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af.

4 4 Faciliteterne skal findes i passende antal. Der skal ved vurderingen heraf tages hensyn til arbejdets art og antallet af personer, der i almindelighed benytter faciliteterne. Midlertidige forøgelser af antallet af beskæftigede, fx under kortvarigt sæsonarbejde, kræves ikke taget i betragtning. I omtalen af de enkelte faciliteter er angivet det antal, der efter Arbejdstilsynets praksis anses for passende. Placeringen af faciliteterne skal være hensigtsmæssig i forhold til hinanden, til arbejdspladser og færdselsveje. Der skal tages hensyn til eventuelle handicappede arbejdstagere. Arbejdstilsynet anbefaler, at man ved indretning af velfærdsfaciliteterne på en virksomhed tager højde herfor ved at indrette mindst ét handicapvenligt toilet med håndvask og ét handicapvenligt baderum, hvis der under hensyn til arbejdets art skal være bad. Faciliteterne skal være beliggende i fast bygning, medmindre det efter forholdene ikke er muligt eller rimeligt. Rummene skal være forsvarligt indrettet og herunder have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft og kunne opvarmes. I bygningsreglementet findes nærmere bestemmelser om den bygningsmæssige udformning. Når en virksomheds velfærdsfaciliteter indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementet, vil de bygningsmæssige krav ifølge arbejdsmiljølovgivningen normalt være opfyldt. Der kan dog efter denne gælde yderligere krav som følge af arbejdets art eller særlige forhold. For virksomheder, der er indrettet i ældre bygninger, kan der gælde lempeligere bygningsmæssige krav. Rummene, hvor velfærdsfaciliteterne er beliggende, skal være forsynet med nødvendigt, hensigtsmæssigt udstyr og inventar og under brugen være opvarmet til en passende temperatur. De ansatte kan have pligt til at benytte faciliteterne. Det gælder, hvis de under arbejdet har risiko for at blive forurenet med materialer, der kan være smittefarlige, eller at komme i berøring med stoffer eller materialer, som det af sikkerheds- eller sundhedshensyn er vigtigt at få fjernet fra huden. I så fald skal de ansatte benytte de faciliteter, som tjener til at hindre påvirkning fra eller spredning af de pågældende stoffer eller materialer. Det vil navnlig være brusebad og særskilt omklædningsrum. 3. De enkelte faciliteter 3.1. Toilet Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter. Der skal være mindst 1 toilet for hver 15 personer.

5 5 Der skal indrettes særskilte toiletter for mænd og kvinder, medmindre der er fuld adskillelse fra gulv til loft mellem de enkelte toiletrum og mod forrum, og der ikke er urinal i forrummet. Hvis der findes 1 urinal for hver 20 mænd, kan antallet af toiletter for mænd sættes til mindst 1 for hver 20. Arbejdstilsynet kan påbyde, at der indrettes særskilt toilet for ansatte, der udfører arbejde, der er særligt tilsmudsende eller udsætter dem for forurening, som af sundhedsmæssige grunde ikke må spredes. Adgang fra arbejdsrum til toilet skal ske gennem et forrum. Der må ikke være adgang direkte fra spiserum til forrum. Der skal være håndvask i toiletrummet eller i forrummet. Gulvarealet i et toiletrum skal være mindst 1 m 2 og rumhøjden mindst 2,2 m i gennemsnit. Skal toilettet benyttes af handicappede arbejdstagere, skal det være indrettet hertil Spiseplads Der skal være indrettet spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet. Spisepladsen skal findes i et egnet lokale med forsvarlige hygiejniske forhold. Hvis arbejdsrummet opfylder dette, kan spisepladsen indrettes her. Dette kan fx være tilfældet på et kontor, mødelokale, lærerværelse e.l. Arbejdspladsen (arbejdsbordet mv., hvor den enkelte ansatte udfører arbejde) må dog ikke anvises som spiseplads. Særlig spiseafdeling skal dog findes, normalt indrettet i et særskilt rum, når der i almindelighed er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidigt på arbejdsstedet, eller de ansatte udfører arbejde, der er tilsmudsende, og der ikke foretages omklædning før spisepauserne. Kravet om særlig spiseafdeling gælder dog ikke på virksomheder indrettet inden 1. januar 1993 uden spiseafdeling, medmindre arbejdet er af en sådan art, at spisning ikke bør foregå i arbejdsrum. Spisepladsen skal bestå af et passende antal borde og siddepladser med ryglæn. Arbejdstilsynet anser mindst 60 cm bordplads til hver spiseplads for at være passende. Spiseafdelingen skal være forsynet med vask og kogeindretning, eventuelt beliggende i et selvstændigt rum i forbindelse med spiseafdelingen. Der skal

6 6 være mulighed for at vaske hænder i nærheden af spiseafdelingen. Køkkenvask kan ikke erstatte en håndvask. Hvor der er spiseafdeling, skal den være forsvarligt indrettet hertil. Den skal have et gulvareal på mindst 1 m 2 pr. person, der samtidigt benytter spiseafdelingen, dog mindst 7 m 2. Ved skrå lofter medregnes ikke arealer, hvor rumhøjden er under 2 m. Rumhøjden skal være mindst 2,2 m i gennemsnit, for større spiseafdelinger (over 50 spisepladser) dog mindst 2,5 m. Spiseafdelingen eller spiserummet skal have dagslystilgang i fornødent omfang, og vinduerne skal anbringes, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Vinduerne skal kunne lukkes op. Ellers skal spiseafdelingen ventileres effektivt på anden måde. Der skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg, fx ved at etablere særlige spisepladser for rygere, eller ved at lade spisepladsen benyttes på skift af rygere og ikke-rygere. Mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, fx i køleskab, og der skal være mulighed for at varme mad, vand til kaffe e.l. Der skal være adgang til frisk drikkevand. Der bør ikke opbevares tøj i spiseafdelingen Håndvask Der skal findes et passende antal håndvaske placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsrum, spiseafdeling, toiletter, garderobe og omklædningsrum. Følgende antal anses for passende: 1 håndvask pr. 5 personer ved industri, håndværk, landbrug, gartneri og skovbrug 1 håndvask pr. 10 personer i butik, kontor o.l., dog mindst 1 håndvask pr. 3 personer, når arbejdet er stærkt tilsmudsende, medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige, eller medfører fare for at komme i berøring med stoffer eller materialer, som det af sikkerheds- eller sundhedshensyn er vigtigt at få fjernet fra huden eller hindre spredning af. Ved opgørelse af antallet medregnes ikke håndvaske i toiletrum. Håndvaske i uaflåseligt forrum til toilet kan dog medregnes. Håndvaske skal normalt være forsynet med rindende koldt og varmt vand samt sæbe. Hvis forureningen af huden ikke kan fjernes med almindelig sæbe, skal der også ved håndvasken findes egnede hudrensemidler.

7 7 Håndvaske må ikke have håndbetjente vandhaner, hvis de ansatte udsættes for forurening, som af sundhedsmæssige grunde ikke må spredes, fx ved epoxyarbejde. Gulvarealet omkring håndvaske skal normalt mindst have en bredde på 0,6 m, og den fri afstand fra håndvasken skal mindst være 1,2 m Opbevaring af tøj Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevares forsvarligt. Opbevaring kan ske i garderobe eller omklædningsrum. Garderobe kan alt efter forholdene være en stanggarderobe, garderobeskab, knager e.l. Sker opbevaring i arbejdsrum, må det normalt kun ske i garderobeskab. Der kan dog benyttes stanggarderobe, knager e.l. i arbejdsrum, hvis der kun er få beskæftigede, og der ikke udføres tilsmudsende arbejde. Dette gælder normalt på kontorer. En stanggarderobe skal være indrettet med mindst 20 cm stangplads til hver person. Der skal være mulighed for aflåselig opbevaring af personlige ting. Hvor der ikke er aflåseligt garderobeskab, kan det være en taskebox (25 x 30 x 50 cm), aflåselig skuffe i eget arbejdsbord e.l Omklædningsrum Hvis der er omklædning fra gangtøj til arbejdstøj, skal der findes omklædningsrum. Dette gælder fx, hvis det er nødvendigt af sikkerheds- eller sundhedshensyn at benytte personlige værnemidler, der kræver omklædning, eller arbejdet er tilsmudsende som fx arbejde på autoværksteder, støberier og landbrug, eller de ansatte skal foretage omklædning til uniform. Omklædning skal kunne ske ugenert for hvert køn for sig. Kvinder og mænd skal derfor enten have adskilte omklædningsrum eller have mulighed for at benytte samme aflåselige omklædningsrum hver for sig. Omklædningsrum skal have passende temperaturforhold og have passende tilførsel af frisk luft. Gulvarealet skal mindst være 1 m 2 pr. person. Ved beregning af gulvarealet medregnes ikke dele af rummet, hvor rumhøjden er under 2 m.

8 8 Rumhøjden skal mindst være 2,2 m i gennemsnit. Rummene skal være udstyret med et passende antal siddepladser. Omklædningsrum skal indeholde et aflåseligt garderobeskab til hver ansat. Hvor arbejdstøj bliver udsat for forurening, skal det opbevares adskilt fra gangtøjet, fx i et ekstra skab til hver ansat, i en stanggarderobe eller på tørrepladsen. Dette gælder fx ved arbejde i fiskeindustrien, i slagterier, i autoreparation og arbejde med sprøjtemaling. Hvis arbejdet medfører særlig risiko for, at arbejdstøjet bliver vådt, skal der findes særskilt tørreplads, hvor det kan tørres på passende tid. Ved passende tid forstår Arbejdstilsynet den tid, der er nødvendig, for at tøjet er tørt, når det skal bruges igen. Afstanden mellem modstående garderobeskabe og mellem skabsrække og modstående væg eller vaskeindretninger skal være mindst 1,2 m. Ved lange skabsrækker bør afstanden øges. De indvendige mål i garderobeskabet skal være mindst 30 x 50 x 170 cm. Målene skal i et opdelt skab være mindst 60 x 50 x 170 cm. Skabene skal være forsynet med hylde. De skal have ventilationsåbninger foroven og forneden og skal være lette at holde rene. Det anbefales, at garderobeskabe udføres med bund af perforeret plade eller trådnet og med skrå overside To adskilte omklædningsrum Hvis arbejdstøjet udsættes for en forurening, som ikke må spredes, fx visse kræftfremkaldende stoffer, giftige og ætsende stoffer og bly, asbest, smittefarlige organismer, fiskeolie osv., skal der være to adskilte omklædningsrum, et til gangtøj og et til arbejdstøj. Omklædningsrummene skal være placeret således, at færdsel imellem dem kun kan ske gennem et baderum, og at færdsel til og fra omklædningsrummet for gangtøj ikke går gennem områder med forurening. Omklædningsrummet for arbejdstøj skal være indrettet og udstyret, så der her på forsvarlig måde kan foretages pakning af arbejdstøjet i tæt emballage, inden det fjernes til vask. Benyttes engangsbeklædning eller -udstyr, skal der findes lukkede, hensigtsmæssige affaldsbeholdere hertil. Omklædningsrummet for arbejdstøj må ikke benyttes af andre end dem, der er udsat for den pågældende forurening.

9 Baderum Der skal findes baderum, hvis arbejdet er tilsmudsende medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet fra huden medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som af hensyn til sikkerhed eller sundhed ikke må spredes er fysisk anstrengende er vådt. Baderum skal være indrettet med et passende antal håndvaske og brusebade med varmt og koldt vand. Arbejdstilsynet anser mindst 1 brusebad pr. 10 personer for passende. Brusebade skal være afskærmede fra omklædningsrum, forrum og andre omgivelser. Gulvarealet i brusebad skal normalt mindst have en bredde på 0,6 m, og den fri afstand fra bruseren skal mindst være 1,2 m. Der skal være adgang til baderummet direkte fra omklædningsrummet. Badning skal kunne ske ugenert for hvert køn for sig. Det betyder, at der normalt skal indrettes bad for hvert køn for sig, eller at kvinder og mænd benytter samme aflåselige baderum hver for sig. Em fra badet må ikke kunne trænge ind i omklædningsrummet. Medfører arbejdet ildelugt, der ikke kan fjernes fra huden ved brusebad, kan Arbejdstilsynet påbyde, at der indrettes sauna. Arbejdstilsynet har fx krævet dette ved arbejde med industrifisk Renseplads Hvis personlige værnemidler vaskes, renses, desinficeres eller på anden måde rengøres på arbejdsstedet, skal der findes en renseplads hertil. Rensepladsen skal placeres på et egnet sted, eventuelt i et særligt rum. Der skal være nødvendige hjælpemidler, til at rengøringen kan foregå sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt Hvileplads Hvis særlige hvilepauser er nødvendige eller påbudt, og når gravide/ammende skal have mulighed for at hvile sig, skal der findes hvileplads.

10 10 Normalt vil en siddeplads opfylde kravene om hvileplads. Den skal findes i et forsvarligt indrettet rum. Hvilepladsen må ikke indrettes i arbejdsrum, hvor der er støjgener, foregår tilsmudsende arbejde eller arbejdes med sundhedsskadelige stoffer og materialer. Spiseafdelingen kan eventuelt anvises som hvilerum. Der skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg Soveplads Hvis der på arbejdsstedet udføres tjeneste med tilladelse til at sove, skal der være indrettet soveplads. Sovepladsen skal være indrettet i et passende rum, der kan låses. Rummet må ikke bruges til andre formål, når det benyttes som soverum. I passende nærhed af soverummet skal der være et toilet med håndvask Telefon Der skal findes et passende antal telefonautomater på arbejdsstedet, medmindre de ansatte på anden måde har adgang til at benytte en telefon. Jens Jensen

11 11

12 Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Faste arbejdssteders indretning (2) Indretning af arbejdssteder (3) Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Scanprint A/S

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner dag Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner - 2. udgave Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3 Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer Juli 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring) At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 At-VEJLEDNING Brug af transportable stiger Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 Juli 2005 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20. Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20. Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20 Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. November 2006 Erstatter At.meddelelse nr. 4.04.18 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16. Svejsning, skæring mv. i metal

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16. Svejsning, skæring mv. i metal At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16 Svejsning, skæring mv. i metal April 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 2.09.2 af november 1999 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE _...,,... - '-[.?':,,-.; ' \ :-:'. ' ' --: ; i i xs Bygge- og Boligstyrelsen Socialministeriet Arbejdstilsynet Kommunernes Landsforening «i. * o tå o DRD Københavns Kommune

Læs mere

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4 At-VEJLEDNING Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 Oktober 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING 2008, 2. udgave Indhold 3 Forord 4 Projektering og planlægning 4 Bygherren 4 Projekterende 5 Entreprenøren 5 Projektgennemgangsmøde 5 Opstartsfasen 6 Sikkerhed i planlægningsfasen

Læs mere

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4

Læs mere

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER 6/2014 Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER Indhold InDhold Side Indledning... 7 Del 1 Hvor finder du bly... 8 Hvorfor er bly farligt?...10 Hvordan optages bly?...10 Forundersøgelser...

Læs mere

Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen

Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen TEMA Storkøkken Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen En vejledning om arbejdsmiljø i de store køkkener Ord og forkortelser Følgende definitioner og begreber bruges ofte i vejledningen: Faste arbejdspladser:

Læs mere

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Håndbog for bygningsmalere Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Telefonliste Alarm 112 Politi 114 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 ARBEJDSMILJØHUSET 44 85 02 20 Indholdet i denne

Læs mere

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE Forord 1 Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne arbejdsmiljøhåndbog give et redskab til sikkerhedsorganisationen i zoologiske haver,

Læs mere

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane At-VEJLEDNING D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

Kontormaskiner og arbejdsmiljø

Kontormaskiner og arbejdsmiljø EN BAR KONTOR VEJLEDNING OM Kontormaskiner og arbejdsmiljø HVORDAN I VÆLGER OG PLACERER KONTORMASKINER, SÅ I SKABER ET SUNDT OG SIKKERT ARBEJDSMILJØ! INDHOLD 5 INDLEDNING 6 KONTORMASKINER OG ARBEJDSMILJØ

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S. Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand. Version 1.1

Gribvand Spildevand A/S. Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand. Version 1.1 Gribvand Spildevand A/S Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand Version 1.1 Februar 2014 1. Indledning... 3 Side 2 2. Spildevand og slam... 4 3. Redningsplan...

Læs mere

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere