En fælles rejse. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme. Diplomuddannelsen: Kulturformidling for børn og unge. Afgangsprojekt på.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fælles rejse. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme. Diplomuddannelsen: Kulturformidling for børn og unge. Afgangsprojekt på."

Transkript

1 En fælles rejse Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afgangsprojekt på Diplomuddannelsen: Kulturformidling for børn og unge Maj 2009 Udarbejdet af Charlotte Ring, Næstved Museum Anne-Sofie Aabenhus, Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev 1

2 Indhold EN UDDANNELSE, DER GIVER MOD TIL AT FEJLE... 3 VORES FORMIDLINGSFELTER EN PRÆSENTATION...4 HVAD ER DET VI VIL UNDERSØGE? EN MÅLSÆTNING...5 HVORDAN HAR VI BYGGET OPGAVEN OP?...6 VORES UNDERSØGELSE... 7 VEJLEDNING...7 TEORIERNE I PROJEKTET...10 Relationel innovation...10 Qvortrup og teorien om læring...12 NEDSLAG I PRAKSIS GENSTANDENS POTENTIALE...14 FACILITATOR EN NY FORMIDLERROLLE?...16 INSTITUTIONERNES VIDENSPOTENTIALE...18 AT STILLE SPØRGSMÅL...20 Den anerkendende samtale...21 At sætte ord på sin undren...23 Stillbilleder, det sensoriske, krop og bevægelse...23 INDDRAGELSE AF EKSTERN VIDENSPERSON...25 DEN KREATIVE PROCES OG DET VISUELLE PRODUKT...29 NY FÆLLES VIDEN...33 SPARRINGSPARTNERENS BETYDNING FOR IMPLEMENTERING AF NY TEORI SLUTREFLEKSION PERSPEKTIVERING...40 LITTERATURLISTE Udarbejdet af: Charlotte Ring, Næstved Museum, CPR: Anne-Sofie Aabenhus, Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev, CPR: Vejleder: Tine Nygaard, Gesamtkunstwerk, Ryesgade 19a 4.sal - DK-2200 København N Forsidebillede: Jens Olsen, Næstved Museum Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 2

3 En uddannelse, der giver mod til at fejle Nærværende opgave omhandler afslutningsprojektet på diplomuddannelsen Kulturformidling for børn og unge. Den er skrevet i et samarbejde mellem museumsformidler Charlotte Ring (CR) fra Næstved Museum (NÆM) og Anne-Sofie Aabenhus (AS) fra Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev (FSGH). Uddannelsen har præsenteret os for en række metoder til at udvikle sanselige, musiske og æstetiske kulturtilbud for børn og unge. I de to forgangne år er vi blevet oplyst, provokeret, informeret, ansporet til selv at opsøge, anerkendt i vores spørgende søgen og motiveret til det frie fald, som formidling kan være hvis man tør. Det har været en uddannelse med blikket rettet ud mod virkelighedens praksis og mod de nyeste teorier og forskningsområder inden for børnekulturforskningen. Det har også været en uddannelse med blikket rettet indad mod kernen af den enkelte formidler i en anerkendelse af, at man kun kan være en autentisk formidler, hvis man står inde for det, man giver videre og ikke mindst, at man føler sig hjemme i den form, man formidler i. I dette arbejde har læringskontrakter og portfolier været vigtige redskaber, der har gjort det legalt og interessant at se undersøgende på egen praksis. Målet har været nysgerrighed og afsøgning af nye muligheder og ikke succesfulde og fejlfrie projekter. Det er denne afsøgende vej, vi går videre af i dette afsluttende projekt. Vi besluttede os for at lave projektet som et samarbejde, der tog udgangspunkt i begge vore kulturinstitutioner. Vore ønsker var sammenfaldende på flere punkter: Vi havde lyst til at afprøve en overordnet ramme, der kunne hjælpe os til at slippe vores strukturlængsel og styren, samt at lægge magten og styringen over til deltagerne. Vi ville undersøge mere inden for feltet vidensformidling i kulturtilbud. Vi ønskede at arbejde med billedkunst. I vores søgen nævnte CR en workshop, hun havde været på med kunsthistoriker Tine Nygaard (TN), som arbejder indenfor feltet brugerdreven innovation. Hun kunne noget af det, vi gerne ville afprøve: give magten til deltagerne, tage dem alvorligt (oprigtigt talt), engagere dem og lade Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 3

4 deres synspunkter styre. Hun eksperimenterede selv med at lægge formidlerrollen af sig og i stedet være mere optaget af facilitatorrollen 1. TNs teoretiske fundament er systemteorien med Niklas Luhmann som hovedhjørnesten. Vi blev hvirvlet ind i teorierne, blev grebet af tankerne og fik mod til at eksperimentere med kulturformidling i en systemteoretisk ramme. Mødet med uddannelsens teorier og arbejdsformer har været en spændende rejse og det føles som om den kun lige er begyndt. Vores formidlingsfelter en præsentation Følgende afsnit er en præsentation af de to arbejdsmæssige kontekster, afgangsprojektet er tænkt ind i. Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev (FSGH) blev oprettet i august 2006, og AS blev ansat som projektmedarbejder (eneste ansatte). Formidlingsfeltet er alle grundskolens trin ( klasse), og den overordnede opgave er at give lærerne i de to kommuner inspiration til undervisningen i faget kristendomskundskab og til tværfaglige projekter. Undervisningen skal selvsagt være vidensoplysende (ikke forkyndende), og den skal være rettet mod alle elever uanset deres religiøse tilhørsforhold. Det vil sige, at tilbuddenes åbning af de religiøse tematikker skal være undersøgende, nysgerrig og motivere eleverne til selv at filosofere over de spørgsmål som religioner arbejder med. Projekterne har hidtil været bygget op med et overordnet tema, der behandles i et kompendium med baggrundsstof, der er målrettet til underviseren. Bagest i kompendiet har man kunnet finde forslag til elevopgaver og kopiark med Deltagere i Bagsværd Kirke 1 Vejleder/leder, der hjælper en gruppe deltagere igennem en proces/udvikling frem mod et mål. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 4

5 fortællinger eller andet. Til hvert projekt har der været knyttet en event, en workshop eller et besøg i den lokale kirke, hvor klassen flyttede sig fra skolens læringsrum til andre læringsrum. Skoletjenesten på Næstved Museum (NÆM) blev oprettet som et forsøg i Museet havde modtaget lønmidler til, hvad der svarer til en 3 måneders stilling på ½ tid. Midlerne kom fra Kulturpuljen i det daværende Storstrøms Amt. CR havde netop taget et års orlov fra jobbet som folkeskolelærer og takkede ja til projektstillingen. Det viste sig snart, at der var meget stor opbakning og tilslutning fra skoler, børneinstitutioner og gymnasieskoler. Helt tydeligt havde man manglet en formidler, som bød børn og unge velkommen i museets samlinger. Ledelse og bestyrelse kunne se potentialet, og efter et par år med forhandling med kommunerne blev stillingen endeligt oprettet. Der har fra begyndelsen været stor tillid fra ledelse og bestyrelse, som stiller CR meget frit i tilrettelæggelsen af formidlingen af Næstved kulturhistorie fra oldtid til nutid. Lærerne samarbejder med CR om at tilrettelægge formidling fx i en særlig historisk periode eller et tema, som de har valgt - typisk i forbindelse med en temauge. Desuden tilbyder CR formidling af permanente udstillinger og særudstillinger. CR lægger vægt på at fortælle den gode historie, at inddrage sanseoplevelser (hands on) fx har CR opbygget et betydelig samling af rekonstruerede dragter og flere emnekasser indeholdende genstande, som stimulerer smagslugte- og følesanserne. Nogle forløb er af længere varighed, men de fleste strækker sig over et par timer. Hvad er det vi vil undersøge? en målsætning Vores ønske med dette projekt har været at udfordre vores gængse praksis og søge nye veje i mødet med de børn, der deltager i vore projekter. Vi er interesserede i at skabe rammer, hvori de besøgende børn kan udfolde sig på en måde, som er meningsgivende for dem i deres kultur. Da vore kulturinstitutioner er fyldte med faglig viden, og da det er vores opgave at formidle denne, er vi samtidig interesserede i at undersøge, hvorvidt den meningsgivende oplevelse også kan rumme kulturinstitutionens forskningsbaserede viden. Vores mål er således ikke at levere forskning indenfor kulturformidling for børn, men at undersøge om vi kan tilrettelægge et formidlingsforløb, som opkvalificerer den oplevelse, som brugerne får, når de bruger tid og resurser på vores respektive kulturinstitutioner: Gav oplevelsen mening for deltageren? Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 5

6 Blev deltageren motiveret til deltagelse? Tog de noget brugbart med sig? Skete der en læring? Da vi mener at motivation, oplevelse og videnstilegnelse hænger tæt sammen, har vi valgt at opsummere vores problematik i følgende problemformulering: Hvordan kan vi, på en anerkendende måde, tilbyde vores kulturhistoriske viden til børn, så de kan producere ny viden, som er meningsfuld for dem? Hvordan har vi bygget opgaven op? I dette samarbejde er der tale om to formidlingspraksisser, hvor der er såvel sammenfaldende som divergerende mål og metoder. Desuden er vi er to formidlere med forskellige baggrunde og formidlingserfaringer. Derfor er opgaven skrevet på en måde, så den giver mulighed for at udtrykkes os fælles, men også giver os taletid hver for sig: Den overvejende del af opgaven er således fælles overvejelser om emnet. På udvalgte steder i teksten har vi hver især skrevet vore konkrete oplevelser eller centrale problematikker i kursiv. Foruden dette indledende afsnit består opgaven af et afsnit om vores undersøgelse og om, hvordan vi er kommet frem til den anvendte metode. Desuden beskriver vi i afsnittet hovedlinjerne i den anvendte teori. Opgavens hoveddel teoretiserer over centrale oplevelser i vore projekter. Det er punktnedslag i problematikker, som vi selv har fundet interessante og relevante for vores videre arbejde. Afslutningsvis rummer opgaven en slutrefleksion, hvor vi summerer op på vores erfaringer. Vi har vedlagt detaljerede beskrivelser af de to forløb på bilag 3 og 4. Begge forløb er blevet videodokumenteret. Optagelserne vedlægges uredigeret i DVD-format. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 6

7 Vores undersøgelse Det stod på et tidligt tidspunkt klart, at vi begge ønskede at afvikle et projekt med en klasse i vore respektive lokalområder. Vi udbød projektet og aftalte hver især at afvikle forløbet med to 4. klasser: 4. A fra Bagsværd Kostskole med lærer Anne Skov-Madsen 4. B fra Kalbyrisskolen i Næstved med lærer Annette Bruun. Foruden den fælles målgruppe havde vi begge en interesse i at undersøge mere om billedkunstens muligheder i kulturformidlingen. CR er uddannet folkeskolelærer med billekunst som linjefag, og AS er uddannet cand.mag i religions- og kunsthistorie. Dermed har vi begge forskellige erfaringer med feltet og ønskede at udforske mulighederne yderligere. I et ønske om at lave et autentisk og udfordrende forløb for deltagerne valgte vi at inddrage en udøvende kunstner. Vi kontaktede billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen, som har erfaringer med undervisning af børn, performance, installationskunst og andre former for kunstneriske udtryk. Foruden den fælles målgruppe og fælles kunstner-samarbejdspartner var det vores tanke, at vi ville udvikle projektet sammen og med et fælles tema. Dernæst ville vi afvikle det hver for sig og sammen gennemarbejde og diskutere resultaterne. I planlægningsfasen skete der dog væsentlige ændringer i disse tanker. Vejledning Vi opsøgte kunsthistoriker Tine Nygaard som vores vejleder. CR have fået nys om hendes relevante forskning af kulturinstitutionernes formidlingsaktiviteter for unge. Vi blev introduceret til hendes undersøgelsesfelt: brugerinddragelse og relationel innovation baseret på systemteori, som man finder den hos primært Nicklas Luhmann og Lars Qvortrup. Allerede i vejledningen blev vi selv udsat for teoretiske greb, der satte en proces i gang. Denne proces var i høj grad med til at motivere os til at undersøge metoden nærmere og anvende den i vore felter. At TN udfordrede os i vores vejledning gjorde, at selve planlægningsfasen har været en vigtig del af dette projekt. I de forskellige opgaver vi blev stillet, har vi arbejdet med afklaring af, hvor vi ville hen med projektet og ikke mindst af, hvordan vi ville nå derhen. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 7

8 En af de første udfordringer vi blev sat i handlede om vore genstandes potentiale og om at lade disse genstande være midterakse i de to forløb (læs mere herom på s.14 om Genstandens potentiale). Da vi arbejder inden for hver vores genstandsfelt og dermed med hver vore genstande, hhv. det kulturhistoriske og det kristendomsfaglige, blev det indlysende, at vore forløb måtte have forskellige indholdsmæssig karakter, hvis vi skulle tage udgangspunkt i vore genstande. Dernæst udfordrede TN os i at tage vores genstandes potentiale alvorligt nok til at lade dem præsentere sig selv uden formidler ved deltagernes første møde. Vi tog denne udfordring op, hvilket betød, at det fælles tema, Hjælp!, som vi til en start havde tænkt os at kalde forløbet, blev udeladt, og dermed havde vi heller ikke overskriften til fælles mere. I løbet af vejledningen viste det sig at frem for at udvikle og udbyde gennemarbejdede forløb med et overordnet tema, blev vores samarbejde i stedet centeret om følgende punkter: Fælles metode: den relationelle innovation systemteorien som ramme og metodisk tilgang i vore projekter. Vi blev inddraget som observatører på hinandens projekter dvs. vi fik position af fluen på væggen, der tog billeder, filmede og noterede centrale ting i den samtale eller i de aktiviteter, som forløbene indeholdt. Fælles refleksion over metodisk tilgang. Den måde vores vejledning var bygget op på viste sig at være eksemplarisk for den metode, vi siden selv skulle afprøve: Spørgsmål (1. vejledning): Først skulle vi stille spørgsmål til vore egne forestillinger om projektet, til metoden og til det indhold vi ville beskæftige os med. På elegant vis blev vi således introduceret til den metode, som vi senere skulle præsentere vore egne deltagere for. Se bilag 1 med spørgsmål. Deltagernes spørgsmål i forløbet i Bagsværd Kirke (FSGH) Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 8

9 Forforståelser (2. vejledning): Dernæst skulle vi definere de forforståelser, vi havde om det projekt, vi var ved at planlægge. Forforståelser er i denne sammenhæng at ligne med fordomme eller forudfattede meninger. Det er alt det, man tror, man ved om noget, før man går i gang. Nogle af vore centrale forforståelser var således: o CR: Jeg forventer, at denne form for brugerinddragelse opkvalificerer de i flæng brugte begreber: hands on, dialog, interaktivitet. o CR: Når jeg er facilitator, så lærer børnene måske ikke så meget om kulturhistorie, som hvis jeg er formidler. o AS: Jeg tvivler på at genstanden den rene uformidlede bibeltekst er tilgængelig, at den er inspirerende og kan stå for sig selv. Det var vigtigt at få skrevet vore forforståelser ned, idet den slags forudfattede holdninger har det med at være meget styrende for, hvordan vi oplever ting. At arbejde innovativt kræver, at vi er afsøgende, åbne og villige til at få øje på vores forforståelser, så de ikke bliver faldgruber og selvopfyldende profetier for os selv i projektet. Hvis vi vil mestre opgaven på en ny måde må vi således være parate til at tage livtag med de måder, vi plejer at arbejde på. Med TNs ord skal vi være parat til at aflive vores darlings. Se bilag 2 med forforståelser. Svar og nye åbninger (3. vejledning): Ved den 3. vejledning fik vi endelig svar på nogle af vore spørgsmål om, hvad relationel innovation er i TNs optik, og vi havde en diskussion om forskellige momenter af tvivl i forløbet. I denne vejledning blev vi ikke så rystede i vores grundvolde som ved de forudgående møder. Afklaringer og justeringer (4. vejledning): Sidste vejledning blev en snak om det projekt, der nu var i gang samt overvejelser over, hvordan det skulle afrundes. Foruden vores overordnede målsætning om at undersøge, hvordan vi, på en anerkendende måde, kan tilbyde vores kulturhistoriske viden til børn, så de kan producere ny viden, som er meningsfuld for dem, fik vi gennem vejledningen formuleret mere specifikke målsætninger for hver vore forløb: CR: Deltagerne skal have mulighed for at tilegne sig en viden om Helligåndshuset og dets historie. Jeg ønsker at skabe rum for undren og nysgerrighed overfor vores fælles kulturhistorie. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 9

10 Jeg ønsker også at skabe mulighed for en kvalificeret oplevelse, ud fra den antagelse at de historiske genstande og deres historie udgør en skatkiste af materiale, som den enkelte deltager kan bruge i sit liv. Når det er sagt, ønsker jeg også at inddrage deltagerne i langt højere grad. Jeg ønsker at finde en tilgang, hvor de er med til at sætte dagsordnen for besøget. Og jeg forventer at både de og jeg (museet), får noget ud af processen. At den nye viden vi producerer, kan bruges af begge parter. AS: Det er vigtigt for mig, at jeg giver deltagerne mulighed for at forholde fortællingen om den barmhjertige samaritaner til deres eget liv. Det er det livsfilosofiske stof i fortællingen, der primært optager mig. Efter forløbet ønsker jeg, at deltagerne skal kunne forholde fortællingen til eget liv, ligesom de skal have fået kendskab til fortællingens detaljer. Vejledningen har for os på mange måder ligget i tråd med det børne- og kultursyn, uddannelsen har præsenteret os for. Vi har en oplevelse af, at vejledningen derudover, med basis i det at stille spørgsmål, har givet os ny inspiration til at udvikle projekter, der tager udgangspunkt i brugerne. Teorierne i projektet Relationel innovation Tine Nygaards tilgang til kunstformidling, som den kommer til udtryk i artiklen Kunstpiloter på Statens Museum for kunst (2009), har været en gennemgående inspirationskilde og rød tråd i vores undersøgelse. I artiklen gør hun rede for sine refleksioner over opbygningen af Unges Laboratorier for Kunst, u.l.k., på Statens Museum for Kunst. Teorien bag hendes praksis er Niklas Luhmanns systemteori, som beskriver menneskers bevidsthed og samfundet som systemer. Menneskers bevidsthed er et psykisk system, der skaber sig selv gennem mening ved at koble tanker med tanker. Samfundet er et socialt system, der skaber sig selv gennem mening ved at koble kommunikationer med kommunikationer. I samfundet opstår hele tiden nye systemer, fx u.l.k., som er et socialt meningsformende system, der dynamisk bliver produceret i kommunikationen om det. Deltagerne bidrager til kommunikationen og dermed til produktionen ved at koble sig på det, som giver mening for dem i kommunikationen. På den måde skaber de sig selv som meningsfyldte psykiske systemer i produktionen af det sociale system i u.l.k. (Nygaard, s. 3). Vi må altså, som facilitatorer, have en stor lydhørhed og opmærksomhed på, hvor deltagernes kobler sig af og på for at kunne se, hvor det giver mening. Dette gør naturligvis Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 10

11 noget ved planlægningen af forløbet. I vores sædvanlige formidling ligger udgangspunktet hos os og i vores planlægning. Nærværende form for brugerinddragelse lægger i stedet udgangspunktet hos deltagerne. Rammen sættes af facilitatoren, men indholdet bestemmes efter deltagernes motivation, fokus og interesseområder dér, hvor de er lige nu! Dette stiller nye og anderledes krav til planlægning. Det er ikke længere muligt at have vejen lineært udstukket fra begyndelse til slut. Processen i sig selv bliver essentiel, og forløbet kan tage uforudsete drejninger gå ad nye veje efter deltagernes ønsker. Vores rolle bliver dermed som facilitator frem for formidler. Set i forhold til TNs erfaringer adskiller vores og hendes vilkår for formidling sig på væsentlige punkter: Deltagergruppens størrelse: Vi har en hel skoleklasse frem for u.l.k.s mindre grupper på omkring 8 deltagere. Deltagergruppens alder: TN arbejder med unge, mens vores tilbud er målrettet børn i 4. klasse. Anledningen til besøget: Et obligatorisk besøg i skoleregi frem for u.l.k.s deltagelse på eget initiativ i fritiden mod honorar. Tidsperspektiv: Forløb på 3-4 møder frem for 3 måneders ansættelse. Udvikling og afvikling af et enkeltstående forløb: frem for udvikling af et permanent formidlingstilbud fra unge til unge. Nærværende undersøgelse må vise, hvorvidt denne innovative tilgang til formidling kan overføres til vore kulturinstitutioner, forløb og målgruppe. Foruden TNs artikel lader vi os informere og inspirere af et sæt teorier, som alle på sin vis hører til i det nye paradigme. I løbet af uddannelsen er det gået op for os, at man indenfor formidling, læring og børnesyn kan tale om to paradigmer. Der er mange, der har beskæftiget sig med at definere disse to paradigmer. Professor i børnelitteratur Beth Juncker har i særlig grad været optaget af at beskrive de to paradigmers tendenser i det børnekulturelle felt. Ifølge hende hæfter der sig ét børnesyn ved moderniteten (karakteriseret af oplysning, elev, dannelse), mens et andet børnesyn begynder at spire i 1980 erne som konsekvens af globalisering, aftraditionalisering, æstetisering og selvrefleksivitet. Det nye paradigme, som vi interesserer os for i denne opgave, er karakteriseret ved at være en flerhedskultur, hvor der er fokus på læring og processer. De, der før var elever, bliver nu deltagere og frem for oplysning, taler man om oplevelser og underholdning (Juncker, 2007, s ). De teorier, vi har inddraget i Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 11

12 afgangsprojektet, tager alle udgangspunkt i det senmoderne samfund og drager de læringsmæssige konsekvenser af det. Følgende teoretikere har inspireret os i arbejdet: Beth Juncker: Børnekulturens udvikling i det senmoderne samfund. Lars Qvortrup: Læring, undervisning, viden. Thomas Moser: Det sensorisk og bevægelsens betydning for læring. Kenneth og Mary Gergen: Social konstruktion. Bente Lynge: Anerkendende pædagogik og Appreciative Inquiry. Qvortrup og teorien om læring En af de teoretikere, der er mest oplagt for os at bruge i arbejdet med at anvende det systemteoretiske paradigme på formidling og læring, er Lars Qvortrup. I hans bøger om emnet forholder han sig til formidling, dog primært som undervisning, som den foregår i skoleregi. Som kulturinstitution bedriver vi ikke undervisning på samme måde som i skolen. Vi adskiller os fra skoleinstitutionen på væsentlige punkter: Vi er ikke underlagt skolernes læringsmål. Vi kender kun deltagerne i den kontekst, de deltager hos os dvs. vi agerer ikke ud fra deres personlige historier, men bygger relationen ud fra det nu, vi møder dem i. Vi tilbyder nogen andre fysiske omgivelser, som antageligt gør noget ved deltagernes opfattelse af den situation, de er i (undervisningssituation / oplevelsessituation / fællesskabssituation / undersøgelsessituation). Ikke desto mindre mener vi at kunne anvende Qvortrups teoretiske pointer i forhold til læring og undervisning, fordi vi som skolen repræsenterer et vidensunivers, der skal lukkes op og lagres på forskellig vis hos deltagerne. En af Qvortrups centrale pointer i bogen Det vidende samfund i forhold til læring er, at der ikke automatisk sker en læring, bare fordi vi underviser eller formidler et stof. Undervisning er altså ikke transfer (Qvortrup, 2004, s.119). Undervisning og læring er to væsensforskellige aktiviteter, men begge er nødvendige for at tilegne sig viden. Undervisning er målrettet og fremmedforandrende, en særlig form for kommunikation. Læring er selvberoende - autonom og uafhængig - og selvforandrende, et psykisk systems bevidste selvforandring gennem konstruktion af viden. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 12

13 Undervisning og læring betegner den særlige adfærd, hvis mål er videnstilegnelse. Undervisning er en kommunikationsaktivitet, læring er en bevidsthedsaktivitet. Broen mellem undervisning og læring bygges af strukturelle koblinger, forstyrrelser eller irritationer udefra, som igangsætter læringsprocesser. Kommunikation er det netværk af selektioner, der udgør et socialt system. F.eks. 4.klasse i vore forløb. Disse selektioner er information, meddelelsesform og forståelse. Noget siges på en særlig måde. I forhold hertil vælges en forståelse. Stadige processer, som bruger tidligere processer som udgangspunkt for nye processer. F.eks. en gruppesituation, hvor en elev fortæller, tydelig berørt, om en oplevelse, hvor hun oplevede medfølelse, en anden elev vælger ud fra sine særlige forudsætninger en forståelse, og på baggrund heraf vælger han at sige noget nyt osv. Systemet opretholder sig selv kommunikativt også hvis man ytrer sig nonverbalt, ikke siger noget eller føler sig misforstået, er der tale om kommunikation. Undervisning er et sådan specialiseret kommunikationssystem. Fra et systemteoretisk synspunkt er læring en indre proces. Den proces i hvilken deltagerne producerer viden! Dette sker, ifølge Qvortrup, i en kombination af fremmediagttagelse, f.eks. af kommunikative selektioner, og selviagttagelse af egenforudsætninger. Deltageren er som individ meget mere kompleks end undervisningens sociale system, og hun er derfor i stand til at foretage selektioner, der ikke er betinget af underviserens kommunikative selektioner, endsige kan iagttages af denne. Derfor kan vi, i vore forløb, ikke vide om og hvad, deltagerne har lært. De vælger selv om og hvad, de vil forstå. Som facilitatorer kan vi, på basis af fornyet kommunikation, foretage en indirekte iagttagelse af deltagernes forståelsesvalg. Vi vælger, baseret på det, deltagerne siger og gør, en forståelse af, hvad de har forstået. Læring kommer altså indefra og beror på elevens (det lærende systems) allerede eksisterende forudsætninger - ikke på transfer af mening udefra. Derfor går den docerende enetale fra formidler til elev naturligvis også galt. Læringsprocessen igangsættes af forstyrrelser eller irritationer, begge er ord for strukturel kobling, dvs. noget udefra påvirker systemet, som imidlertid selv må bearbejde disse forstyrrelser ud fra egne forudsætninger. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 13

14 Nedslag i praksis 2 I dette afsnit beskriver vi, hvordan teorien er blevet til virkelighed i vore projekter. Vi har lavet nogle punktnedslag i de dele, der viste sig at være centrale i afviklingen af forløbene. Flere af disse afspejles også i vore forforståelser (bilag 2). Genstandens potentiale En af de første udfordringer vi fik i vores vejledning var, hvorvidt vi ville tage vores Definition af vore genstandsfelter: genstandes potentiale alvorligt nok til at lade dem FSGH: bibeltekster, historiske og nutidige kilder, bygninger og kirkegenstande. I dette præsentere sig selv uden formidling ved forløb er den anvendte genstand en deltagernes første møde. Den teoretiske bibeltekst. overvejelse bag udfordringen var, at deltagerne NÆM: De originale genstande og deres skulle kunne forholde sig så frit som muligt til vore historier. Kopier og rekonstruktioner af genstande. Vi talte om, at genstanden ofte kulturhistoriske genstande. I dette forløb er kommer til at spille rollen som genstanden Helligåndshuset selve den illustrationsgenstand for noget, vi vil sige om den bygning, der rummer museets samling. historiske periode, menneskesyn eller andre pointer, der forekommer relevante for formidleren. Men når vi arbejder i det systemteoretiske felt, er det centralt, at deltagerne får lov til selv at vise os, hvad i den rå genstand, der er meningsgivende for dem. Det var ikke uproblematisk for os at gå med på tanken om, at genstanden ikke skulle akkompagneres af en fortælling, et begreb, et billede eller et andet element, der ville give liv og kontekst til den nøgne genstand. Fx havde AS en gedigen skepsis overfor, hvorvidt bibelteksten (læst direkte op fra Bibelen) havde potentiale til at inspirere, åbne op og motivere eleverne til videre arbejde med tekstens problematikker. AS: Min holdning var, at det var uansvarligt at præsentere 4.klasses elever for en bibeltekst med uforklarede ord og begreber som: Hvem er min næste?, Levit, Samaritaner og denarer. 2 Detaljerede beskrivelser af forløbene på bilag 3 og 4. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 14

15 CR: I en af mine forforståelser udtrykker jeg tvivl om, hvorvidt genstanden kan formidle sig selv sig selv som kulturhistorisk vidnesbyrd - velvidende, at man ikke kalkulerer med en transcental sandhed i konstruktivistisk forstand (Gergen, 2005). Selvfølgelig har enhver genstand et potentiale til at stå for sig selv, og kan virke i adskillige kontekster, men jeg bilder mig ind, at den historie vi har at fortælle, den kulturhistoriske sammenhæng, en forskningsbaseret viden også repræsenterer en kvalitet. Genstanden har altid været central i min formidling. For mig er der noget magisk i en original museumsgenstand og dens historie. En slags historiens vingesus, som fortæller om andre tider og kulturer. Hverken jeg eller forskerne har den ultimative sandhed om genstanden, men vi har en viden, som jeg bilder mig ind kan virke inspirerende og fremmende for lysten til selv at udforske. Omvendt synes jeg også, det er voldsomt interessant at iagttage den måde deltagerne opfatter genstanden på. Måske kunne vi tænke begge veje ind? Forforståelser om genstanden: Bibelteksten er farveløs. Tvivl om, hvorvidt genstanden kan fortælle en historie af sig selv. Tvivl om, hvorvidt genstanden har potentiale til at stå for sig selv. Tvivl om, hvorvidt genstanden i sig selv virker på sin beskuer. Det kræver mange redskaber og stort arbejde at tage udgangspunkt i den nøgne genstand. Trods vores skepsis lod vi os inspirere af TNs egen praksis i u.l.k, hvor deltagernes udfordring og refleksion over den nøgne genstand førte hende og den tilknyttede forsker ind i helt andre temaer, end de selv ville være kommet frem til (Nygaard, s.4). På den måde oplevede hun, at deltagerne var med til at producere ny viden om genstanden, og netop dette interesserede os meget. Vi ønskede netop at være autentiske i vores interesse for deltagernes koblingspunkter (Qvortrup, 2004, s.119) og valgte således at vove forsøget med at lade genstanden tale for sig selv. I Bagsværd Kirke blev deltagerne præsenteret for den rene tørre bibeltekst læst direkte op fra Det Nye Testamente (aut. overs. 1992). Ud fra vore metodiske overvejelser var det herefter deltagernes opgave at stille spørgsmål til denne tekst / genstand. De blev sat sammen to og to og producerede en række spørgsmål, der viste en overraskende indlevelse i og greb om fortællingens pointer (se spørgsmål i bilag 3). I det efterfølgende interview med klassens lærer, Anne Skov-Madsen, giver hun ligeledes udtryk for, at hun umiddelbart fandt teksten for svær for 4. klasse. Ikke desto mindre var det netop deres tilgang til teksten, deres spørgsmål til denne, der formede hele forløbet. Måske var det også Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 15

16 udgangspunktet i den rå genstand og dennes relative høje sværhedsgrad, der holdt motivationen i gang? På Næstved Museum var det interessant, at deltagerne inden for det første kvarter i Helligåndshuset, helt spontant blev voldsomt interesseret i et middelalderligt korbuekrusefiks, som vi tilfældigt stod foran, da CR bød velkommen. CR opfordrede til, at samtalen formede sig som spørgsmål og dette udløste en strøm af interesserede spørgsmål. De blev revet med af hinandens interesse og af selve den udfordring, der lå i at stille spørgsmål. Vores oplevelse har således været, at genstanden har et langt større potentiale, end vi tillagde den før forløbet. Men mødet med genstanden kræver en metodisk ramme, der gør det tydeligt for deltagerne, at det er legalt at undre sig over alt muligt. Det er ikke nødvendigvis givende kun at lade en deltager fra 4. klasse bladre rundt i Bibelen eller surfe rundt på museet. Der skal samles op på deres spørgsmål, de skal vises interesse og have en oplevelse af, at deres mening tæller, og at der er en relevans i, at de forholder sig til genstanden. En af de centrale ting, der sker, når genstanden får lov til stå helt nøgen, er således, at formidlerens rolle bringes i spil. Ofte, i vor sædvanlige praksis, akkompagnerer vi genstanden ved at bejle til og forføre tilhørerne. Vi kender til kneb og formidlingsmedier, som vi forventer, gør genstanden mere spændende, mere tilgængelig. Men i den systemteoretiske ramme er vi nød til at give slip, være i kaos og i langt højere grad optræde som facilitator. Spørgsmålet er, om vi tør det. Facilitator en ny formidlerrolle? I vores projekter er formidlerrollen under forandring. Det afspejles i forvaltningen af hvem, der har retten til at definere forløbets indhold, mål og udvikling. Traditionelt set besidder formidleren en viden, som denne gerne vil give andre del i. Da det er formidleren, der har viden, er det også formidleren, der forvalter og strukturerer et undervisningsforløb, hvor man har nogle målsætninger om, hvad eleverne skal have kendskab til undervejs i processen. I en nytænkning af vore formidlingspraksisser har forsøget været at ændre på begreberne, idet det er vores opfattelse, at ord skaber det, de nævner. Vil vi forandre vores praksis er en del af øvelsen måske også at holde os selv fast på, at vi ikke længere er traditionelle formidlere, men i stedet er facilitatorer. Ligeledes taler vi i dette projekt ikke om elever, men i stedet om deltagere. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 16

17 En af vore forforståelser var, at man som facilitator ikke forfører sine deltagere i samme grad, som en formidler ville gøre det. Det vil sige, at facilitatoren ikke åbner feltet alene, men i fællesskab med gruppen, hvilket skaber et mere ligeværdigt forhold mellem deltagerne og os. Udfordringen for formidleren bliver at give plads, men samtidig at være en vigtig brik i kommunikationen, som sparringpartner. Vi opfatter det som en hårfin balance mellem ansvar og tillid, et ståsted, som ikke gør os overflødige som formidlere men giver os den fornemme opgave at hjælpe deltagerne til at finde ind til deres brændpunkt - dér, hvor de tænder og derfra give mulighed for videre udforskning. Vi mener, at man, for at kunne dette, skal være en opmærksom observatør. Man skal både kunne lytte til dét, der bliver sagt og dét, der ikke bliver sagt. Man skal kunne observere, hvorvidt dét, der sker i gruppen skal bringes videre i forløbet, og man skal kunne hjælpe deltagerne med at fremdrage dét, der for dem er det vigtige. CR: Jeg var spændt på at udforske min forforståelse om, at hvis jeg ikke havde stemt forløbet fra allerførste kontakt, fx med mine spændende historier, så blev det nok ikke særligt intenst, men lidt tamt at møde Helligåndshuset. Jeg har altid benyttet greb som hands-on -aktiviteter og interaktivitet i min bestræbelse på at gøre museet tilgængeligt, skabe ejerskab og fastholde opmærksomheden. Jeg har optrådt i håndsyede dragter, præsenteret rekonstruktioner af tidstypiske genstande og fortalt den gode historie. I min nye rolle som facilitator forventer jeg at skulle optræde langt mere neutralt. Jeg synes bestemt, at forløbet blev meget intenst. På videodokumentationen kan jeg se, at jeg heldigvis ikke er overflødig, men at min rolle er utrolig vigtig. Jeg virker jo ligeså engageret og engagerende, som jeg plejer, når jeg står foran korbuekrusefikset, nu blot som fødselshjælper for deltagernes undren og spørgsmål. I øvrigt var situationen langt mere spændende for mig - idet formidlingsprocessen blev et parløb med deltagerne. Jeg vidste jo heller ikke, hvad der skulle ske! Hvor vi ville komme hen. Jeg har altid lagt stor vægt på dialog, men har ikke tidligere oplevet så ægte en dialog. Det at stille spørgsmål er helt klart en meget åbnende og engagerende aktivitet. AS: For mig var facilitatorrollen interessant og nervepirrende. Interessant, fordi jeg her følte, at jeg fik et redskab til at lade deltagerne tage styringen. Det har jeg gerne villet gøre i tidligere forløb, men alligevel har gamle strukturer og opbygningen af mine forløb gjort det umuligt for mig på en oprigtig måde at give magten til deltagerne. Nervepirrende, fordi netop dette, at give magten fra sig, kræver, at man har ro i sindet og tør lade sig tage med af de emner, der måtte dukke op. Samtidig kræver facilitatorrollen, at man sidder inde med en viden om emnet samt et Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 17

18 overblik til at se de koblingspunkter, der dukker op i gruppen. Samarbejdet med CR har i høj grad givet mig sikkerhed og ro i denne proces, fordi vi var fire øjne og fire øren til at observere gruppens koblingspunkter. Vi har således oplevet facilitatorrollen markant anderledes end formidlerrollen, og vi kan se, at der ligger mange muligheder for ligeværdighed i denne. Vi har mod på at udforske den yderligere, idet vi begge er spørgende overfor balancen mellem at lade deltagernes motivation styre forløbet og på den anden side lægge nye indsigter og ny forskningsbaseret frem. Vi oplever en dobbelthed i det, at deltageren på den ene side selv skal udvælge det, der er relevant for dem og på den anden side, at de ikke kan spørge ind til noget, de ikke kender eksistensen af. Institutionernes videnspotentiale Facilitatorrollen handler om at udfordre, vejlede og lytte. Samtidig rummer vore respektive kulturinstitutioner en mængde forskningsbaseret viden, som vi ud fra vores målsætning gerne vil delagtiggøre deltagerne i, åbne deres øjne for og skabe interesse for at undersøge yderligere. Derfor har målet med nærværende afslutningsprojekt også indeholdt en undersøgelse af anvendelsen af vores videnspotentiale. Hvordan kan vi, på en anerkendende måde, tilbyde vores kulturhistoriske viden til børn, så de kan producere ny viden, som er meningsfuld for dem? I en traditionel formidlingspraksis er det kutyme at invitere børn og unge ind til rundvisning om et givent emne. De skal præsenteres for en række genstande og deres historier. I sin ekstrem bygger en sådan formidlingspraksis på et undervisningssyn, hvor et intentionelt subjekt kan gribe ind og forandre et objekt en opfattelse af, at læring mekanisk følger af undervisning (Qvortrup, 2004, s ). I den modsatte ekstrem ligger et formidlingsforløb, der kun fokuserer på den viden, der allerede er i deltagergruppen og bearbejder denne ud fra forskellige metoder, men uden at præsentere ny udefrakommende og evt. forskningsbaseret viden. I den relationelle innovation bringes viden om institutionens genstandsfelt i spil ved, at deltagerne spøger til disse genstande. I de kommunikationer, der opstår, kobler deltagerne sig på dét, der giver mening for dem. Dét, de kobler sig på, skaber hele tiden nye indfaldsvinkler til produktion af fælles viden. (Nygaard, s.3). Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 18

19 CR: I bakspejlet kan jeg se, at jeg har behov for at finde en form, som giver plads til både deltagernes og museets viden og kultur. Hvor der er plads til begge drivkræfter. Tidligere har jeg lavet forløb med en høj grad af brugerdeltagelse og medbestemmelse. Fx i et forløb hvor SFO børn gik på opdagelse i magasinet og udvalgte hver netop én blandt tusindvis af genstande, som de omsatte billedkunstnerisk. Billedværk og genstand blev derefter udstillet sammen. Måske ligger forskellen i, at disse forløb nok var deltagerinddragende, men ikke brugerdrevne, ikke drevet frem af deltagerne. AS: I mine tidligere undervisningsforløb har jeg haft en klar fornemmelse af, at jeg gik i dialog med eleverne. Det, er der kommet mange vellykkede samtaler ud af i den forstand, at deltagerne har haft en oplevelse af, at jeg har været interesseret i deres input, og at jeg gerne har villet bringe deres synsvinkler på banen. Dog indser jeg nu, tilbageskuende, at jeg ikke har haft modet og bevidstheden til at lade eleverne kommer med mere end inputs i et allerede fastlagt forløb. En af de store udfordringer, i den relationelle innovation, er at slippe sin egen dagsorden og lade deltagerne forme og styre forløbet. (Nygaard, s.9) Hvis jeg havde udviklet forløbet uden de udfordringer, jeg fik i vores vejledning, ville jeg have fokuseret på begrebet hjælp! som det centrale udsagn i teksten. Jeg ville have inddraget folk fra Folkekirkens Nødhjælp til at fortælle om oplevelser med at hjælpe andre, jeg ville have introduceret begrebet barmhjertighed, og måske ville jeg have inddraget magtproblematikken i selv at bede om hjælp og at være den, der hjælper. Et sådant forløb, ville formodentligt være blevet interessant, det ville have introduceret deltagerne til en række nye informationer, men spørgsmålet er: Ville det have været meningsgivende i deltagernes univers? Hvilken læring ville det have bidraget med? Hvordan ville deltagernes motivation til at gå ind i forløbet have været? I en refleksion over, og en formodning om, at vores valg ikke er de samme, som deltagerne i forløbet ville træffe, valgte vi i stedet at tage udgangspunkt i deltageres spørgsmål til den nøgne genstand. Med Luhmans ord, valgte vi at lade deltagernes forståelsesselektion styre forløbet (Qvortrup, 2004, s.119). Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 19

20 At stille spørgsmål Noget som virkelig har skilt sig ud fra vores gængse formidling har været den store vægt, vi har lagt på det at stille spørgsmål. I vejledningen spurgte vi ind til menneskesynet bag systemteorien, og TN fortalte, at det havde Luhmann ikke beskæftiget sig med, men at menneskesynet i systemteorien/konstruktivismen fordrer tesen om, at systemet producerer mig. Således er teorier om årsag/ virkning forkastet, og alt ligger i de sociale konstruktioner. Vi arbejder i produktionssamarbejdsprocesser. Sammen med deltagerne producerer vi viden i en løbende proces frem for at fortolke og viderebringe deres viden. De stiller spørgsmål, og vi opdager deres koblingspunkter ved at iagttage deres adfærd i processen. I den proces er vores opgave, som facilitatorer, at observere og give rammer for udviklingen af deltagernes undren over det oplevede: museumsgenstanden eller bibelteksten. Vi ser på, hvor de kobler sig på den viden, der bliver præsenteret for dem. Det vil sige dét, vi umiddelbart fornemmer, optager dem på en måde så de undrer sig videre og får lyst til at vide mere om dette område. Som processen skrider frem, tegner der sig måske et billede af, at visse aspekter af den præsenterede genstand fænger i længere tid aspekter, der kan bære en dybere undersøgelse. Disse aspekter kalder TN for kilen ind til det givne stof. Hun udtrykker det således om et forløb hvor kilen var passion: Ved at iagttage samtalen for at få øje på de unges selektionstvang opdager jeg en kile, eller et relevanspunkt - passionen der giver kunstpiloterne mulighed for at åbne værket med deres egen nysgerrighed som drivkraft. Koblingspunktet er passionen, og det giver kunstpiloterne adgang til alle de fantastiske historier og udtryk, som værket rummer. (Nygaard, s.5) I begge forløb definerede vi kilen under det 1. møde. På Næstved Museum var det begrebet medfølelse, der tændte deltagerne. De blev inspireret af Helligåndshusets historie, men nok primært af de middelalderfigurer, de så i rummet: Krucifiks, Maria med barn og Skt. Sebastian. I FSGH-forløbet blev deltagerne optaget af røvernes overfald og af volden i dette. Nogle af deltagerne udtrykte, at røverne i deres overfald havde det sjovt, mens andre mente, at røverne havde det skidt, fordi de godt vidste, at de gjorde noget, de ikke måtte. Vold og overfald blev således kilen ind i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 20

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning

Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Sans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse

Sans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse Sans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse Sprog som sanselighed For at udvikle barnets begreber er det nødvendigt at arbejde med ordene og genstandene. Og det er nødvendigt at tale med

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

EKSPERIMENTER, LÆRING OG SAMTIDSKUNST

EKSPERIMENTER, LÆRING OG SAMTIDSKUNST EKSPERIMENTER, LÆRING OG SAMTIDSKUNST Formidling og undervisning i Den Frie Udstillingsbygning DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART HVORDAN ARBEJDER VI MED SAMTIDSKUNST? Den

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER. Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen

UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER. Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen Deltagere i studiegruppen Tunge temaer i din formidling: CFU - University College Lillebælt Forsorgsmuseet Svendborg

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over.

Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over. Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne ved at sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over. VISUAL THINKING / THINKING VISUAL Vi tænker med og i billeder Billeder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det er lysten, der driver værket

Det er lysten, der driver værket Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Kreativiteten findes i nuet

Kreativiteten findes i nuet Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner... Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere