En fælles rejse. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme. Diplomuddannelsen: Kulturformidling for børn og unge. Afgangsprojekt på.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fælles rejse. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme. Diplomuddannelsen: Kulturformidling for børn og unge. Afgangsprojekt på."

Transkript

1 En fælles rejse Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afgangsprojekt på Diplomuddannelsen: Kulturformidling for børn og unge Maj 2009 Udarbejdet af Charlotte Ring, Næstved Museum Anne-Sofie Aabenhus, Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev 1

2 Indhold EN UDDANNELSE, DER GIVER MOD TIL AT FEJLE... 3 VORES FORMIDLINGSFELTER EN PRÆSENTATION...4 HVAD ER DET VI VIL UNDERSØGE? EN MÅLSÆTNING...5 HVORDAN HAR VI BYGGET OPGAVEN OP?...6 VORES UNDERSØGELSE... 7 VEJLEDNING...7 TEORIERNE I PROJEKTET...10 Relationel innovation...10 Qvortrup og teorien om læring...12 NEDSLAG I PRAKSIS GENSTANDENS POTENTIALE...14 FACILITATOR EN NY FORMIDLERROLLE?...16 INSTITUTIONERNES VIDENSPOTENTIALE...18 AT STILLE SPØRGSMÅL...20 Den anerkendende samtale...21 At sætte ord på sin undren...23 Stillbilleder, det sensoriske, krop og bevægelse...23 INDDRAGELSE AF EKSTERN VIDENSPERSON...25 DEN KREATIVE PROCES OG DET VISUELLE PRODUKT...29 NY FÆLLES VIDEN...33 SPARRINGSPARTNERENS BETYDNING FOR IMPLEMENTERING AF NY TEORI SLUTREFLEKSION PERSPEKTIVERING...40 LITTERATURLISTE Udarbejdet af: Charlotte Ring, Næstved Museum, CPR: Anne-Sofie Aabenhus, Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev, CPR: Vejleder: Tine Nygaard, Gesamtkunstwerk, Ryesgade 19a 4.sal - DK-2200 København N Forsidebillede: Jens Olsen, Næstved Museum Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 2

3 En uddannelse, der giver mod til at fejle Nærværende opgave omhandler afslutningsprojektet på diplomuddannelsen Kulturformidling for børn og unge. Den er skrevet i et samarbejde mellem museumsformidler Charlotte Ring (CR) fra Næstved Museum (NÆM) og Anne-Sofie Aabenhus (AS) fra Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev (FSGH). Uddannelsen har præsenteret os for en række metoder til at udvikle sanselige, musiske og æstetiske kulturtilbud for børn og unge. I de to forgangne år er vi blevet oplyst, provokeret, informeret, ansporet til selv at opsøge, anerkendt i vores spørgende søgen og motiveret til det frie fald, som formidling kan være hvis man tør. Det har været en uddannelse med blikket rettet ud mod virkelighedens praksis og mod de nyeste teorier og forskningsområder inden for børnekulturforskningen. Det har også været en uddannelse med blikket rettet indad mod kernen af den enkelte formidler i en anerkendelse af, at man kun kan være en autentisk formidler, hvis man står inde for det, man giver videre og ikke mindst, at man føler sig hjemme i den form, man formidler i. I dette arbejde har læringskontrakter og portfolier været vigtige redskaber, der har gjort det legalt og interessant at se undersøgende på egen praksis. Målet har været nysgerrighed og afsøgning af nye muligheder og ikke succesfulde og fejlfrie projekter. Det er denne afsøgende vej, vi går videre af i dette afsluttende projekt. Vi besluttede os for at lave projektet som et samarbejde, der tog udgangspunkt i begge vore kulturinstitutioner. Vore ønsker var sammenfaldende på flere punkter: Vi havde lyst til at afprøve en overordnet ramme, der kunne hjælpe os til at slippe vores strukturlængsel og styren, samt at lægge magten og styringen over til deltagerne. Vi ville undersøge mere inden for feltet vidensformidling i kulturtilbud. Vi ønskede at arbejde med billedkunst. I vores søgen nævnte CR en workshop, hun havde været på med kunsthistoriker Tine Nygaard (TN), som arbejder indenfor feltet brugerdreven innovation. Hun kunne noget af det, vi gerne ville afprøve: give magten til deltagerne, tage dem alvorligt (oprigtigt talt), engagere dem og lade Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 3

4 deres synspunkter styre. Hun eksperimenterede selv med at lægge formidlerrollen af sig og i stedet være mere optaget af facilitatorrollen 1. TNs teoretiske fundament er systemteorien med Niklas Luhmann som hovedhjørnesten. Vi blev hvirvlet ind i teorierne, blev grebet af tankerne og fik mod til at eksperimentere med kulturformidling i en systemteoretisk ramme. Mødet med uddannelsens teorier og arbejdsformer har været en spændende rejse og det føles som om den kun lige er begyndt. Vores formidlingsfelter en præsentation Følgende afsnit er en præsentation af de to arbejdsmæssige kontekster, afgangsprojektet er tænkt ind i. Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev (FSGH) blev oprettet i august 2006, og AS blev ansat som projektmedarbejder (eneste ansatte). Formidlingsfeltet er alle grundskolens trin ( klasse), og den overordnede opgave er at give lærerne i de to kommuner inspiration til undervisningen i faget kristendomskundskab og til tværfaglige projekter. Undervisningen skal selvsagt være vidensoplysende (ikke forkyndende), og den skal være rettet mod alle elever uanset deres religiøse tilhørsforhold. Det vil sige, at tilbuddenes åbning af de religiøse tematikker skal være undersøgende, nysgerrig og motivere eleverne til selv at filosofere over de spørgsmål som religioner arbejder med. Projekterne har hidtil været bygget op med et overordnet tema, der behandles i et kompendium med baggrundsstof, der er målrettet til underviseren. Bagest i kompendiet har man kunnet finde forslag til elevopgaver og kopiark med Deltagere i Bagsværd Kirke 1 Vejleder/leder, der hjælper en gruppe deltagere igennem en proces/udvikling frem mod et mål. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 4

5 fortællinger eller andet. Til hvert projekt har der været knyttet en event, en workshop eller et besøg i den lokale kirke, hvor klassen flyttede sig fra skolens læringsrum til andre læringsrum. Skoletjenesten på Næstved Museum (NÆM) blev oprettet som et forsøg i Museet havde modtaget lønmidler til, hvad der svarer til en 3 måneders stilling på ½ tid. Midlerne kom fra Kulturpuljen i det daværende Storstrøms Amt. CR havde netop taget et års orlov fra jobbet som folkeskolelærer og takkede ja til projektstillingen. Det viste sig snart, at der var meget stor opbakning og tilslutning fra skoler, børneinstitutioner og gymnasieskoler. Helt tydeligt havde man manglet en formidler, som bød børn og unge velkommen i museets samlinger. Ledelse og bestyrelse kunne se potentialet, og efter et par år med forhandling med kommunerne blev stillingen endeligt oprettet. Der har fra begyndelsen været stor tillid fra ledelse og bestyrelse, som stiller CR meget frit i tilrettelæggelsen af formidlingen af Næstved kulturhistorie fra oldtid til nutid. Lærerne samarbejder med CR om at tilrettelægge formidling fx i en særlig historisk periode eller et tema, som de har valgt - typisk i forbindelse med en temauge. Desuden tilbyder CR formidling af permanente udstillinger og særudstillinger. CR lægger vægt på at fortælle den gode historie, at inddrage sanseoplevelser (hands on) fx har CR opbygget et betydelig samling af rekonstruerede dragter og flere emnekasser indeholdende genstande, som stimulerer smagslugte- og følesanserne. Nogle forløb er af længere varighed, men de fleste strækker sig over et par timer. Hvad er det vi vil undersøge? en målsætning Vores ønske med dette projekt har været at udfordre vores gængse praksis og søge nye veje i mødet med de børn, der deltager i vore projekter. Vi er interesserede i at skabe rammer, hvori de besøgende børn kan udfolde sig på en måde, som er meningsgivende for dem i deres kultur. Da vore kulturinstitutioner er fyldte med faglig viden, og da det er vores opgave at formidle denne, er vi samtidig interesserede i at undersøge, hvorvidt den meningsgivende oplevelse også kan rumme kulturinstitutionens forskningsbaserede viden. Vores mål er således ikke at levere forskning indenfor kulturformidling for børn, men at undersøge om vi kan tilrettelægge et formidlingsforløb, som opkvalificerer den oplevelse, som brugerne får, når de bruger tid og resurser på vores respektive kulturinstitutioner: Gav oplevelsen mening for deltageren? Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 5

6 Blev deltageren motiveret til deltagelse? Tog de noget brugbart med sig? Skete der en læring? Da vi mener at motivation, oplevelse og videnstilegnelse hænger tæt sammen, har vi valgt at opsummere vores problematik i følgende problemformulering: Hvordan kan vi, på en anerkendende måde, tilbyde vores kulturhistoriske viden til børn, så de kan producere ny viden, som er meningsfuld for dem? Hvordan har vi bygget opgaven op? I dette samarbejde er der tale om to formidlingspraksisser, hvor der er såvel sammenfaldende som divergerende mål og metoder. Desuden er vi er to formidlere med forskellige baggrunde og formidlingserfaringer. Derfor er opgaven skrevet på en måde, så den giver mulighed for at udtrykkes os fælles, men også giver os taletid hver for sig: Den overvejende del af opgaven er således fælles overvejelser om emnet. På udvalgte steder i teksten har vi hver især skrevet vore konkrete oplevelser eller centrale problematikker i kursiv. Foruden dette indledende afsnit består opgaven af et afsnit om vores undersøgelse og om, hvordan vi er kommet frem til den anvendte metode. Desuden beskriver vi i afsnittet hovedlinjerne i den anvendte teori. Opgavens hoveddel teoretiserer over centrale oplevelser i vore projekter. Det er punktnedslag i problematikker, som vi selv har fundet interessante og relevante for vores videre arbejde. Afslutningsvis rummer opgaven en slutrefleksion, hvor vi summerer op på vores erfaringer. Vi har vedlagt detaljerede beskrivelser af de to forløb på bilag 3 og 4. Begge forløb er blevet videodokumenteret. Optagelserne vedlægges uredigeret i DVD-format. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 6

7 Vores undersøgelse Det stod på et tidligt tidspunkt klart, at vi begge ønskede at afvikle et projekt med en klasse i vore respektive lokalområder. Vi udbød projektet og aftalte hver især at afvikle forløbet med to 4. klasser: 4. A fra Bagsværd Kostskole med lærer Anne Skov-Madsen 4. B fra Kalbyrisskolen i Næstved med lærer Annette Bruun. Foruden den fælles målgruppe havde vi begge en interesse i at undersøge mere om billedkunstens muligheder i kulturformidlingen. CR er uddannet folkeskolelærer med billekunst som linjefag, og AS er uddannet cand.mag i religions- og kunsthistorie. Dermed har vi begge forskellige erfaringer med feltet og ønskede at udforske mulighederne yderligere. I et ønske om at lave et autentisk og udfordrende forløb for deltagerne valgte vi at inddrage en udøvende kunstner. Vi kontaktede billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen, som har erfaringer med undervisning af børn, performance, installationskunst og andre former for kunstneriske udtryk. Foruden den fælles målgruppe og fælles kunstner-samarbejdspartner var det vores tanke, at vi ville udvikle projektet sammen og med et fælles tema. Dernæst ville vi afvikle det hver for sig og sammen gennemarbejde og diskutere resultaterne. I planlægningsfasen skete der dog væsentlige ændringer i disse tanker. Vejledning Vi opsøgte kunsthistoriker Tine Nygaard som vores vejleder. CR have fået nys om hendes relevante forskning af kulturinstitutionernes formidlingsaktiviteter for unge. Vi blev introduceret til hendes undersøgelsesfelt: brugerinddragelse og relationel innovation baseret på systemteori, som man finder den hos primært Nicklas Luhmann og Lars Qvortrup. Allerede i vejledningen blev vi selv udsat for teoretiske greb, der satte en proces i gang. Denne proces var i høj grad med til at motivere os til at undersøge metoden nærmere og anvende den i vore felter. At TN udfordrede os i vores vejledning gjorde, at selve planlægningsfasen har været en vigtig del af dette projekt. I de forskellige opgaver vi blev stillet, har vi arbejdet med afklaring af, hvor vi ville hen med projektet og ikke mindst af, hvordan vi ville nå derhen. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 7

8 En af de første udfordringer vi blev sat i handlede om vore genstandes potentiale og om at lade disse genstande være midterakse i de to forløb (læs mere herom på s.14 om Genstandens potentiale). Da vi arbejder inden for hver vores genstandsfelt og dermed med hver vore genstande, hhv. det kulturhistoriske og det kristendomsfaglige, blev det indlysende, at vore forløb måtte have forskellige indholdsmæssig karakter, hvis vi skulle tage udgangspunkt i vore genstande. Dernæst udfordrede TN os i at tage vores genstandes potentiale alvorligt nok til at lade dem præsentere sig selv uden formidler ved deltagernes første møde. Vi tog denne udfordring op, hvilket betød, at det fælles tema, Hjælp!, som vi til en start havde tænkt os at kalde forløbet, blev udeladt, og dermed havde vi heller ikke overskriften til fælles mere. I løbet af vejledningen viste det sig at frem for at udvikle og udbyde gennemarbejdede forløb med et overordnet tema, blev vores samarbejde i stedet centeret om følgende punkter: Fælles metode: den relationelle innovation systemteorien som ramme og metodisk tilgang i vore projekter. Vi blev inddraget som observatører på hinandens projekter dvs. vi fik position af fluen på væggen, der tog billeder, filmede og noterede centrale ting i den samtale eller i de aktiviteter, som forløbene indeholdt. Fælles refleksion over metodisk tilgang. Den måde vores vejledning var bygget op på viste sig at være eksemplarisk for den metode, vi siden selv skulle afprøve: Spørgsmål (1. vejledning): Først skulle vi stille spørgsmål til vore egne forestillinger om projektet, til metoden og til det indhold vi ville beskæftige os med. På elegant vis blev vi således introduceret til den metode, som vi senere skulle præsentere vore egne deltagere for. Se bilag 1 med spørgsmål. Deltagernes spørgsmål i forløbet i Bagsværd Kirke (FSGH) Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 8

9 Forforståelser (2. vejledning): Dernæst skulle vi definere de forforståelser, vi havde om det projekt, vi var ved at planlægge. Forforståelser er i denne sammenhæng at ligne med fordomme eller forudfattede meninger. Det er alt det, man tror, man ved om noget, før man går i gang. Nogle af vore centrale forforståelser var således: o CR: Jeg forventer, at denne form for brugerinddragelse opkvalificerer de i flæng brugte begreber: hands on, dialog, interaktivitet. o CR: Når jeg er facilitator, så lærer børnene måske ikke så meget om kulturhistorie, som hvis jeg er formidler. o AS: Jeg tvivler på at genstanden den rene uformidlede bibeltekst er tilgængelig, at den er inspirerende og kan stå for sig selv. Det var vigtigt at få skrevet vore forforståelser ned, idet den slags forudfattede holdninger har det med at være meget styrende for, hvordan vi oplever ting. At arbejde innovativt kræver, at vi er afsøgende, åbne og villige til at få øje på vores forforståelser, så de ikke bliver faldgruber og selvopfyldende profetier for os selv i projektet. Hvis vi vil mestre opgaven på en ny måde må vi således være parate til at tage livtag med de måder, vi plejer at arbejde på. Med TNs ord skal vi være parat til at aflive vores darlings. Se bilag 2 med forforståelser. Svar og nye åbninger (3. vejledning): Ved den 3. vejledning fik vi endelig svar på nogle af vore spørgsmål om, hvad relationel innovation er i TNs optik, og vi havde en diskussion om forskellige momenter af tvivl i forløbet. I denne vejledning blev vi ikke så rystede i vores grundvolde som ved de forudgående møder. Afklaringer og justeringer (4. vejledning): Sidste vejledning blev en snak om det projekt, der nu var i gang samt overvejelser over, hvordan det skulle afrundes. Foruden vores overordnede målsætning om at undersøge, hvordan vi, på en anerkendende måde, kan tilbyde vores kulturhistoriske viden til børn, så de kan producere ny viden, som er meningsfuld for dem, fik vi gennem vejledningen formuleret mere specifikke målsætninger for hver vore forløb: CR: Deltagerne skal have mulighed for at tilegne sig en viden om Helligåndshuset og dets historie. Jeg ønsker at skabe rum for undren og nysgerrighed overfor vores fælles kulturhistorie. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 9

10 Jeg ønsker også at skabe mulighed for en kvalificeret oplevelse, ud fra den antagelse at de historiske genstande og deres historie udgør en skatkiste af materiale, som den enkelte deltager kan bruge i sit liv. Når det er sagt, ønsker jeg også at inddrage deltagerne i langt højere grad. Jeg ønsker at finde en tilgang, hvor de er med til at sætte dagsordnen for besøget. Og jeg forventer at både de og jeg (museet), får noget ud af processen. At den nye viden vi producerer, kan bruges af begge parter. AS: Det er vigtigt for mig, at jeg giver deltagerne mulighed for at forholde fortællingen om den barmhjertige samaritaner til deres eget liv. Det er det livsfilosofiske stof i fortællingen, der primært optager mig. Efter forløbet ønsker jeg, at deltagerne skal kunne forholde fortællingen til eget liv, ligesom de skal have fået kendskab til fortællingens detaljer. Vejledningen har for os på mange måder ligget i tråd med det børne- og kultursyn, uddannelsen har præsenteret os for. Vi har en oplevelse af, at vejledningen derudover, med basis i det at stille spørgsmål, har givet os ny inspiration til at udvikle projekter, der tager udgangspunkt i brugerne. Teorierne i projektet Relationel innovation Tine Nygaards tilgang til kunstformidling, som den kommer til udtryk i artiklen Kunstpiloter på Statens Museum for kunst (2009), har været en gennemgående inspirationskilde og rød tråd i vores undersøgelse. I artiklen gør hun rede for sine refleksioner over opbygningen af Unges Laboratorier for Kunst, u.l.k., på Statens Museum for Kunst. Teorien bag hendes praksis er Niklas Luhmanns systemteori, som beskriver menneskers bevidsthed og samfundet som systemer. Menneskers bevidsthed er et psykisk system, der skaber sig selv gennem mening ved at koble tanker med tanker. Samfundet er et socialt system, der skaber sig selv gennem mening ved at koble kommunikationer med kommunikationer. I samfundet opstår hele tiden nye systemer, fx u.l.k., som er et socialt meningsformende system, der dynamisk bliver produceret i kommunikationen om det. Deltagerne bidrager til kommunikationen og dermed til produktionen ved at koble sig på det, som giver mening for dem i kommunikationen. På den måde skaber de sig selv som meningsfyldte psykiske systemer i produktionen af det sociale system i u.l.k. (Nygaard, s. 3). Vi må altså, som facilitatorer, have en stor lydhørhed og opmærksomhed på, hvor deltagernes kobler sig af og på for at kunne se, hvor det giver mening. Dette gør naturligvis Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 10

11 noget ved planlægningen af forløbet. I vores sædvanlige formidling ligger udgangspunktet hos os og i vores planlægning. Nærværende form for brugerinddragelse lægger i stedet udgangspunktet hos deltagerne. Rammen sættes af facilitatoren, men indholdet bestemmes efter deltagernes motivation, fokus og interesseområder dér, hvor de er lige nu! Dette stiller nye og anderledes krav til planlægning. Det er ikke længere muligt at have vejen lineært udstukket fra begyndelse til slut. Processen i sig selv bliver essentiel, og forløbet kan tage uforudsete drejninger gå ad nye veje efter deltagernes ønsker. Vores rolle bliver dermed som facilitator frem for formidler. Set i forhold til TNs erfaringer adskiller vores og hendes vilkår for formidling sig på væsentlige punkter: Deltagergruppens størrelse: Vi har en hel skoleklasse frem for u.l.k.s mindre grupper på omkring 8 deltagere. Deltagergruppens alder: TN arbejder med unge, mens vores tilbud er målrettet børn i 4. klasse. Anledningen til besøget: Et obligatorisk besøg i skoleregi frem for u.l.k.s deltagelse på eget initiativ i fritiden mod honorar. Tidsperspektiv: Forløb på 3-4 møder frem for 3 måneders ansættelse. Udvikling og afvikling af et enkeltstående forløb: frem for udvikling af et permanent formidlingstilbud fra unge til unge. Nærværende undersøgelse må vise, hvorvidt denne innovative tilgang til formidling kan overføres til vore kulturinstitutioner, forløb og målgruppe. Foruden TNs artikel lader vi os informere og inspirere af et sæt teorier, som alle på sin vis hører til i det nye paradigme. I løbet af uddannelsen er det gået op for os, at man indenfor formidling, læring og børnesyn kan tale om to paradigmer. Der er mange, der har beskæftiget sig med at definere disse to paradigmer. Professor i børnelitteratur Beth Juncker har i særlig grad været optaget af at beskrive de to paradigmers tendenser i det børnekulturelle felt. Ifølge hende hæfter der sig ét børnesyn ved moderniteten (karakteriseret af oplysning, elev, dannelse), mens et andet børnesyn begynder at spire i 1980 erne som konsekvens af globalisering, aftraditionalisering, æstetisering og selvrefleksivitet. Det nye paradigme, som vi interesserer os for i denne opgave, er karakteriseret ved at være en flerhedskultur, hvor der er fokus på læring og processer. De, der før var elever, bliver nu deltagere og frem for oplysning, taler man om oplevelser og underholdning (Juncker, 2007, s ). De teorier, vi har inddraget i Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 11

12 afgangsprojektet, tager alle udgangspunkt i det senmoderne samfund og drager de læringsmæssige konsekvenser af det. Følgende teoretikere har inspireret os i arbejdet: Beth Juncker: Børnekulturens udvikling i det senmoderne samfund. Lars Qvortrup: Læring, undervisning, viden. Thomas Moser: Det sensorisk og bevægelsens betydning for læring. Kenneth og Mary Gergen: Social konstruktion. Bente Lynge: Anerkendende pædagogik og Appreciative Inquiry. Qvortrup og teorien om læring En af de teoretikere, der er mest oplagt for os at bruge i arbejdet med at anvende det systemteoretiske paradigme på formidling og læring, er Lars Qvortrup. I hans bøger om emnet forholder han sig til formidling, dog primært som undervisning, som den foregår i skoleregi. Som kulturinstitution bedriver vi ikke undervisning på samme måde som i skolen. Vi adskiller os fra skoleinstitutionen på væsentlige punkter: Vi er ikke underlagt skolernes læringsmål. Vi kender kun deltagerne i den kontekst, de deltager hos os dvs. vi agerer ikke ud fra deres personlige historier, men bygger relationen ud fra det nu, vi møder dem i. Vi tilbyder nogen andre fysiske omgivelser, som antageligt gør noget ved deltagernes opfattelse af den situation, de er i (undervisningssituation / oplevelsessituation / fællesskabssituation / undersøgelsessituation). Ikke desto mindre mener vi at kunne anvende Qvortrups teoretiske pointer i forhold til læring og undervisning, fordi vi som skolen repræsenterer et vidensunivers, der skal lukkes op og lagres på forskellig vis hos deltagerne. En af Qvortrups centrale pointer i bogen Det vidende samfund i forhold til læring er, at der ikke automatisk sker en læring, bare fordi vi underviser eller formidler et stof. Undervisning er altså ikke transfer (Qvortrup, 2004, s.119). Undervisning og læring er to væsensforskellige aktiviteter, men begge er nødvendige for at tilegne sig viden. Undervisning er målrettet og fremmedforandrende, en særlig form for kommunikation. Læring er selvberoende - autonom og uafhængig - og selvforandrende, et psykisk systems bevidste selvforandring gennem konstruktion af viden. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 12

13 Undervisning og læring betegner den særlige adfærd, hvis mål er videnstilegnelse. Undervisning er en kommunikationsaktivitet, læring er en bevidsthedsaktivitet. Broen mellem undervisning og læring bygges af strukturelle koblinger, forstyrrelser eller irritationer udefra, som igangsætter læringsprocesser. Kommunikation er det netværk af selektioner, der udgør et socialt system. F.eks. 4.klasse i vore forløb. Disse selektioner er information, meddelelsesform og forståelse. Noget siges på en særlig måde. I forhold hertil vælges en forståelse. Stadige processer, som bruger tidligere processer som udgangspunkt for nye processer. F.eks. en gruppesituation, hvor en elev fortæller, tydelig berørt, om en oplevelse, hvor hun oplevede medfølelse, en anden elev vælger ud fra sine særlige forudsætninger en forståelse, og på baggrund heraf vælger han at sige noget nyt osv. Systemet opretholder sig selv kommunikativt også hvis man ytrer sig nonverbalt, ikke siger noget eller føler sig misforstået, er der tale om kommunikation. Undervisning er et sådan specialiseret kommunikationssystem. Fra et systemteoretisk synspunkt er læring en indre proces. Den proces i hvilken deltagerne producerer viden! Dette sker, ifølge Qvortrup, i en kombination af fremmediagttagelse, f.eks. af kommunikative selektioner, og selviagttagelse af egenforudsætninger. Deltageren er som individ meget mere kompleks end undervisningens sociale system, og hun er derfor i stand til at foretage selektioner, der ikke er betinget af underviserens kommunikative selektioner, endsige kan iagttages af denne. Derfor kan vi, i vore forløb, ikke vide om og hvad, deltagerne har lært. De vælger selv om og hvad, de vil forstå. Som facilitatorer kan vi, på basis af fornyet kommunikation, foretage en indirekte iagttagelse af deltagernes forståelsesvalg. Vi vælger, baseret på det, deltagerne siger og gør, en forståelse af, hvad de har forstået. Læring kommer altså indefra og beror på elevens (det lærende systems) allerede eksisterende forudsætninger - ikke på transfer af mening udefra. Derfor går den docerende enetale fra formidler til elev naturligvis også galt. Læringsprocessen igangsættes af forstyrrelser eller irritationer, begge er ord for strukturel kobling, dvs. noget udefra påvirker systemet, som imidlertid selv må bearbejde disse forstyrrelser ud fra egne forudsætninger. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 13

14 Nedslag i praksis 2 I dette afsnit beskriver vi, hvordan teorien er blevet til virkelighed i vore projekter. Vi har lavet nogle punktnedslag i de dele, der viste sig at være centrale i afviklingen af forløbene. Flere af disse afspejles også i vore forforståelser (bilag 2). Genstandens potentiale En af de første udfordringer vi fik i vores vejledning var, hvorvidt vi ville tage vores Definition af vore genstandsfelter: genstandes potentiale alvorligt nok til at lade dem FSGH: bibeltekster, historiske og nutidige kilder, bygninger og kirkegenstande. I dette præsentere sig selv uden formidling ved forløb er den anvendte genstand en deltagernes første møde. Den teoretiske bibeltekst. overvejelse bag udfordringen var, at deltagerne NÆM: De originale genstande og deres skulle kunne forholde sig så frit som muligt til vore historier. Kopier og rekonstruktioner af genstande. Vi talte om, at genstanden ofte kulturhistoriske genstande. I dette forløb er kommer til at spille rollen som genstanden Helligåndshuset selve den illustrationsgenstand for noget, vi vil sige om den bygning, der rummer museets samling. historiske periode, menneskesyn eller andre pointer, der forekommer relevante for formidleren. Men når vi arbejder i det systemteoretiske felt, er det centralt, at deltagerne får lov til selv at vise os, hvad i den rå genstand, der er meningsgivende for dem. Det var ikke uproblematisk for os at gå med på tanken om, at genstanden ikke skulle akkompagneres af en fortælling, et begreb, et billede eller et andet element, der ville give liv og kontekst til den nøgne genstand. Fx havde AS en gedigen skepsis overfor, hvorvidt bibelteksten (læst direkte op fra Bibelen) havde potentiale til at inspirere, åbne op og motivere eleverne til videre arbejde med tekstens problematikker. AS: Min holdning var, at det var uansvarligt at præsentere 4.klasses elever for en bibeltekst med uforklarede ord og begreber som: Hvem er min næste?, Levit, Samaritaner og denarer. 2 Detaljerede beskrivelser af forløbene på bilag 3 og 4. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 14

15 CR: I en af mine forforståelser udtrykker jeg tvivl om, hvorvidt genstanden kan formidle sig selv sig selv som kulturhistorisk vidnesbyrd - velvidende, at man ikke kalkulerer med en transcental sandhed i konstruktivistisk forstand (Gergen, 2005). Selvfølgelig har enhver genstand et potentiale til at stå for sig selv, og kan virke i adskillige kontekster, men jeg bilder mig ind, at den historie vi har at fortælle, den kulturhistoriske sammenhæng, en forskningsbaseret viden også repræsenterer en kvalitet. Genstanden har altid været central i min formidling. For mig er der noget magisk i en original museumsgenstand og dens historie. En slags historiens vingesus, som fortæller om andre tider og kulturer. Hverken jeg eller forskerne har den ultimative sandhed om genstanden, men vi har en viden, som jeg bilder mig ind kan virke inspirerende og fremmende for lysten til selv at udforske. Omvendt synes jeg også, det er voldsomt interessant at iagttage den måde deltagerne opfatter genstanden på. Måske kunne vi tænke begge veje ind? Forforståelser om genstanden: Bibelteksten er farveløs. Tvivl om, hvorvidt genstanden kan fortælle en historie af sig selv. Tvivl om, hvorvidt genstanden har potentiale til at stå for sig selv. Tvivl om, hvorvidt genstanden i sig selv virker på sin beskuer. Det kræver mange redskaber og stort arbejde at tage udgangspunkt i den nøgne genstand. Trods vores skepsis lod vi os inspirere af TNs egen praksis i u.l.k, hvor deltagernes udfordring og refleksion over den nøgne genstand førte hende og den tilknyttede forsker ind i helt andre temaer, end de selv ville være kommet frem til (Nygaard, s.4). På den måde oplevede hun, at deltagerne var med til at producere ny viden om genstanden, og netop dette interesserede os meget. Vi ønskede netop at være autentiske i vores interesse for deltagernes koblingspunkter (Qvortrup, 2004, s.119) og valgte således at vove forsøget med at lade genstanden tale for sig selv. I Bagsværd Kirke blev deltagerne præsenteret for den rene tørre bibeltekst læst direkte op fra Det Nye Testamente (aut. overs. 1992). Ud fra vore metodiske overvejelser var det herefter deltagernes opgave at stille spørgsmål til denne tekst / genstand. De blev sat sammen to og to og producerede en række spørgsmål, der viste en overraskende indlevelse i og greb om fortællingens pointer (se spørgsmål i bilag 3). I det efterfølgende interview med klassens lærer, Anne Skov-Madsen, giver hun ligeledes udtryk for, at hun umiddelbart fandt teksten for svær for 4. klasse. Ikke desto mindre var det netop deres tilgang til teksten, deres spørgsmål til denne, der formede hele forløbet. Måske var det også Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 15

16 udgangspunktet i den rå genstand og dennes relative høje sværhedsgrad, der holdt motivationen i gang? På Næstved Museum var det interessant, at deltagerne inden for det første kvarter i Helligåndshuset, helt spontant blev voldsomt interesseret i et middelalderligt korbuekrusefiks, som vi tilfældigt stod foran, da CR bød velkommen. CR opfordrede til, at samtalen formede sig som spørgsmål og dette udløste en strøm af interesserede spørgsmål. De blev revet med af hinandens interesse og af selve den udfordring, der lå i at stille spørgsmål. Vores oplevelse har således været, at genstanden har et langt større potentiale, end vi tillagde den før forløbet. Men mødet med genstanden kræver en metodisk ramme, der gør det tydeligt for deltagerne, at det er legalt at undre sig over alt muligt. Det er ikke nødvendigvis givende kun at lade en deltager fra 4. klasse bladre rundt i Bibelen eller surfe rundt på museet. Der skal samles op på deres spørgsmål, de skal vises interesse og have en oplevelse af, at deres mening tæller, og at der er en relevans i, at de forholder sig til genstanden. En af de centrale ting, der sker, når genstanden får lov til stå helt nøgen, er således, at formidlerens rolle bringes i spil. Ofte, i vor sædvanlige praksis, akkompagnerer vi genstanden ved at bejle til og forføre tilhørerne. Vi kender til kneb og formidlingsmedier, som vi forventer, gør genstanden mere spændende, mere tilgængelig. Men i den systemteoretiske ramme er vi nød til at give slip, være i kaos og i langt højere grad optræde som facilitator. Spørgsmålet er, om vi tør det. Facilitator en ny formidlerrolle? I vores projekter er formidlerrollen under forandring. Det afspejles i forvaltningen af hvem, der har retten til at definere forløbets indhold, mål og udvikling. Traditionelt set besidder formidleren en viden, som denne gerne vil give andre del i. Da det er formidleren, der har viden, er det også formidleren, der forvalter og strukturerer et undervisningsforløb, hvor man har nogle målsætninger om, hvad eleverne skal have kendskab til undervejs i processen. I en nytænkning af vore formidlingspraksisser har forsøget været at ændre på begreberne, idet det er vores opfattelse, at ord skaber det, de nævner. Vil vi forandre vores praksis er en del af øvelsen måske også at holde os selv fast på, at vi ikke længere er traditionelle formidlere, men i stedet er facilitatorer. Ligeledes taler vi i dette projekt ikke om elever, men i stedet om deltagere. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 16

17 En af vore forforståelser var, at man som facilitator ikke forfører sine deltagere i samme grad, som en formidler ville gøre det. Det vil sige, at facilitatoren ikke åbner feltet alene, men i fællesskab med gruppen, hvilket skaber et mere ligeværdigt forhold mellem deltagerne og os. Udfordringen for formidleren bliver at give plads, men samtidig at være en vigtig brik i kommunikationen, som sparringpartner. Vi opfatter det som en hårfin balance mellem ansvar og tillid, et ståsted, som ikke gør os overflødige som formidlere men giver os den fornemme opgave at hjælpe deltagerne til at finde ind til deres brændpunkt - dér, hvor de tænder og derfra give mulighed for videre udforskning. Vi mener, at man, for at kunne dette, skal være en opmærksom observatør. Man skal både kunne lytte til dét, der bliver sagt og dét, der ikke bliver sagt. Man skal kunne observere, hvorvidt dét, der sker i gruppen skal bringes videre i forløbet, og man skal kunne hjælpe deltagerne med at fremdrage dét, der for dem er det vigtige. CR: Jeg var spændt på at udforske min forforståelse om, at hvis jeg ikke havde stemt forløbet fra allerførste kontakt, fx med mine spændende historier, så blev det nok ikke særligt intenst, men lidt tamt at møde Helligåndshuset. Jeg har altid benyttet greb som hands-on -aktiviteter og interaktivitet i min bestræbelse på at gøre museet tilgængeligt, skabe ejerskab og fastholde opmærksomheden. Jeg har optrådt i håndsyede dragter, præsenteret rekonstruktioner af tidstypiske genstande og fortalt den gode historie. I min nye rolle som facilitator forventer jeg at skulle optræde langt mere neutralt. Jeg synes bestemt, at forløbet blev meget intenst. På videodokumentationen kan jeg se, at jeg heldigvis ikke er overflødig, men at min rolle er utrolig vigtig. Jeg virker jo ligeså engageret og engagerende, som jeg plejer, når jeg står foran korbuekrusefikset, nu blot som fødselshjælper for deltagernes undren og spørgsmål. I øvrigt var situationen langt mere spændende for mig - idet formidlingsprocessen blev et parløb med deltagerne. Jeg vidste jo heller ikke, hvad der skulle ske! Hvor vi ville komme hen. Jeg har altid lagt stor vægt på dialog, men har ikke tidligere oplevet så ægte en dialog. Det at stille spørgsmål er helt klart en meget åbnende og engagerende aktivitet. AS: For mig var facilitatorrollen interessant og nervepirrende. Interessant, fordi jeg her følte, at jeg fik et redskab til at lade deltagerne tage styringen. Det har jeg gerne villet gøre i tidligere forløb, men alligevel har gamle strukturer og opbygningen af mine forløb gjort det umuligt for mig på en oprigtig måde at give magten til deltagerne. Nervepirrende, fordi netop dette, at give magten fra sig, kræver, at man har ro i sindet og tør lade sig tage med af de emner, der måtte dukke op. Samtidig kræver facilitatorrollen, at man sidder inde med en viden om emnet samt et Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 17

18 overblik til at se de koblingspunkter, der dukker op i gruppen. Samarbejdet med CR har i høj grad givet mig sikkerhed og ro i denne proces, fordi vi var fire øjne og fire øren til at observere gruppens koblingspunkter. Vi har således oplevet facilitatorrollen markant anderledes end formidlerrollen, og vi kan se, at der ligger mange muligheder for ligeværdighed i denne. Vi har mod på at udforske den yderligere, idet vi begge er spørgende overfor balancen mellem at lade deltagernes motivation styre forløbet og på den anden side lægge nye indsigter og ny forskningsbaseret frem. Vi oplever en dobbelthed i det, at deltageren på den ene side selv skal udvælge det, der er relevant for dem og på den anden side, at de ikke kan spørge ind til noget, de ikke kender eksistensen af. Institutionernes videnspotentiale Facilitatorrollen handler om at udfordre, vejlede og lytte. Samtidig rummer vore respektive kulturinstitutioner en mængde forskningsbaseret viden, som vi ud fra vores målsætning gerne vil delagtiggøre deltagerne i, åbne deres øjne for og skabe interesse for at undersøge yderligere. Derfor har målet med nærværende afslutningsprojekt også indeholdt en undersøgelse af anvendelsen af vores videnspotentiale. Hvordan kan vi, på en anerkendende måde, tilbyde vores kulturhistoriske viden til børn, så de kan producere ny viden, som er meningsfuld for dem? I en traditionel formidlingspraksis er det kutyme at invitere børn og unge ind til rundvisning om et givent emne. De skal præsenteres for en række genstande og deres historier. I sin ekstrem bygger en sådan formidlingspraksis på et undervisningssyn, hvor et intentionelt subjekt kan gribe ind og forandre et objekt en opfattelse af, at læring mekanisk følger af undervisning (Qvortrup, 2004, s ). I den modsatte ekstrem ligger et formidlingsforløb, der kun fokuserer på den viden, der allerede er i deltagergruppen og bearbejder denne ud fra forskellige metoder, men uden at præsentere ny udefrakommende og evt. forskningsbaseret viden. I den relationelle innovation bringes viden om institutionens genstandsfelt i spil ved, at deltagerne spøger til disse genstande. I de kommunikationer, der opstår, kobler deltagerne sig på dét, der giver mening for dem. Dét, de kobler sig på, skaber hele tiden nye indfaldsvinkler til produktion af fælles viden. (Nygaard, s.3). Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 18

19 CR: I bakspejlet kan jeg se, at jeg har behov for at finde en form, som giver plads til både deltagernes og museets viden og kultur. Hvor der er plads til begge drivkræfter. Tidligere har jeg lavet forløb med en høj grad af brugerdeltagelse og medbestemmelse. Fx i et forløb hvor SFO børn gik på opdagelse i magasinet og udvalgte hver netop én blandt tusindvis af genstande, som de omsatte billedkunstnerisk. Billedværk og genstand blev derefter udstillet sammen. Måske ligger forskellen i, at disse forløb nok var deltagerinddragende, men ikke brugerdrevne, ikke drevet frem af deltagerne. AS: I mine tidligere undervisningsforløb har jeg haft en klar fornemmelse af, at jeg gik i dialog med eleverne. Det, er der kommet mange vellykkede samtaler ud af i den forstand, at deltagerne har haft en oplevelse af, at jeg har været interesseret i deres input, og at jeg gerne har villet bringe deres synsvinkler på banen. Dog indser jeg nu, tilbageskuende, at jeg ikke har haft modet og bevidstheden til at lade eleverne kommer med mere end inputs i et allerede fastlagt forløb. En af de store udfordringer, i den relationelle innovation, er at slippe sin egen dagsorden og lade deltagerne forme og styre forløbet. (Nygaard, s.9) Hvis jeg havde udviklet forløbet uden de udfordringer, jeg fik i vores vejledning, ville jeg have fokuseret på begrebet hjælp! som det centrale udsagn i teksten. Jeg ville have inddraget folk fra Folkekirkens Nødhjælp til at fortælle om oplevelser med at hjælpe andre, jeg ville have introduceret begrebet barmhjertighed, og måske ville jeg have inddraget magtproblematikken i selv at bede om hjælp og at være den, der hjælper. Et sådant forløb, ville formodentligt være blevet interessant, det ville have introduceret deltagerne til en række nye informationer, men spørgsmålet er: Ville det have været meningsgivende i deltagernes univers? Hvilken læring ville det have bidraget med? Hvordan ville deltagernes motivation til at gå ind i forløbet have været? I en refleksion over, og en formodning om, at vores valg ikke er de samme, som deltagerne i forløbet ville træffe, valgte vi i stedet at tage udgangspunkt i deltageres spørgsmål til den nøgne genstand. Med Luhmans ord, valgte vi at lade deltagernes forståelsesselektion styre forløbet (Qvortrup, 2004, s.119). Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 19

20 At stille spørgsmål Noget som virkelig har skilt sig ud fra vores gængse formidling har været den store vægt, vi har lagt på det at stille spørgsmål. I vejledningen spurgte vi ind til menneskesynet bag systemteorien, og TN fortalte, at det havde Luhmann ikke beskæftiget sig med, men at menneskesynet i systemteorien/konstruktivismen fordrer tesen om, at systemet producerer mig. Således er teorier om årsag/ virkning forkastet, og alt ligger i de sociale konstruktioner. Vi arbejder i produktionssamarbejdsprocesser. Sammen med deltagerne producerer vi viden i en løbende proces frem for at fortolke og viderebringe deres viden. De stiller spørgsmål, og vi opdager deres koblingspunkter ved at iagttage deres adfærd i processen. I den proces er vores opgave, som facilitatorer, at observere og give rammer for udviklingen af deltagernes undren over det oplevede: museumsgenstanden eller bibelteksten. Vi ser på, hvor de kobler sig på den viden, der bliver præsenteret for dem. Det vil sige dét, vi umiddelbart fornemmer, optager dem på en måde så de undrer sig videre og får lyst til at vide mere om dette område. Som processen skrider frem, tegner der sig måske et billede af, at visse aspekter af den præsenterede genstand fænger i længere tid aspekter, der kan bære en dybere undersøgelse. Disse aspekter kalder TN for kilen ind til det givne stof. Hun udtrykker det således om et forløb hvor kilen var passion: Ved at iagttage samtalen for at få øje på de unges selektionstvang opdager jeg en kile, eller et relevanspunkt - passionen der giver kunstpiloterne mulighed for at åbne værket med deres egen nysgerrighed som drivkraft. Koblingspunktet er passionen, og det giver kunstpiloterne adgang til alle de fantastiske historier og udtryk, som værket rummer. (Nygaard, s.5) I begge forløb definerede vi kilen under det 1. møde. På Næstved Museum var det begrebet medfølelse, der tændte deltagerne. De blev inspireret af Helligåndshusets historie, men nok primært af de middelalderfigurer, de så i rummet: Krucifiks, Maria med barn og Skt. Sebastian. I FSGH-forløbet blev deltagerne optaget af røvernes overfald og af volden i dette. Nogle af deltagerne udtrykte, at røverne i deres overfald havde det sjovt, mens andre mente, at røverne havde det skidt, fordi de godt vidste, at de gjorde noget, de ikke måtte. Vold og overfald blev således kilen ind i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Kulturformidling i en systemteoretisk ramme Afslutningsprojekt på: Kulturformidling for børn og unge 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

KULTURPILOTER i en dansk forstad

KULTURPILOTER i en dansk forstad KULTURPILOTER i en dansk forstad Nordisk Kulturforum, Oslo den 11. maj 2011 Hvem er jeg? Anne Sophie Madsen Chefkonsulent i Pluss Leadership Cand.scient.pol. Arbejder med evalueringer, processer og projekter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere