Af Per Nørgård. Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Per Nørgård. Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse -"

Transkript

1 E R FA R I N G, E F T E R TA N K E O G T R O. R E F L E K S I O N E R PÅ B A S I S A F KO M P O S I T O R I S K P R A K S I S U D F R A U E N D E L I G H E D S H I E R A R K I E R N E ( ) Af Per Nørgård Det har ofte undret mig, at selve trosfænomenet ikke indtager en betydelig plads inden for forskningsområderne. Hvor ofte henvises der nemlig ikke til det, især fra lægeside, fx med visse uforklarlige helbredelser som anledning, og sædvanligvis med den autoritære mine af hvidkitlet videnskabelighed, der lover fred-og-ingen-fare ( det var skam bare selvsuggestion ). At denne videnskabelige kappe i virkeligheden dækker over gåder, stablet på gåder, véd videnskabsmænd naturligvis selv meget godt det psykosomatiske er ligesom elektricitet og magnetisme: man anvender det i praksis, men ved ikke hvad det er. Men den hvidkitlede myndighed undlader ikke at gøre sin virkning på den som til alle tider overtroiske befolkning. Samtidens stærkeste overtro er nu engang på den hellige ko kaldet videnskaben : befordret ned i menneskeforagten af den altforenklende dagspresse, med modeleksempel i det mindeværdige forsidefoto i Søndags Politiken af forelskede ledsaget af den fede overskrift: Er det bare kemi når vi elsker? Imidlertid forekommer trosfænomenet som virkefaktor jo ikke bare inden for det medicinske område (integreret i placebo-effekten ), men indenfor snart sagt et hvilket som helst handlingsfelt af menneskelig art. Det mest hyppigt påtrufne og derfor mest upåfaldende er naturligvis vor dagligdags spontane tale, hvor det faktisk til dato er ubegrebet af sprogvidenskaben, hvorledes det overhovedet kommer i stand til at vi tør åbne munden, uden forberedelse, og kaste os ud i en lang, ofte særdeles velformuleret tankerække ( vel at mærke velformuleret, først når den ér realiseret, hvilket taleren ikke kunne vide på forhånd!). Her finder vi, analogt med tros-helbredelserne, men ubemærket på grund af sin udbredthed, at troen på at kunne tale ikke blot giver mod, men også evne! Det samme gælder naturligvis for kunstnerisk, litterær, filosofisk og anden kreativ produktion på alle de områder, hvor man ikke på forhånd har nogen garanteret viden om, eller måske blot et klart billede af, hvor man skal hen. Troen giver energi med en styrke direkte proportional med troens. Nu er det jo imidlertid således fat. at vi bruger ordet tro også i forbindelse med en til vished grænsende forventning. Faldskærmsudspringeren tror på at faldskærmen vil folde sig ud fordi han statistisk set har grund til optimisme, ikke fordi han kender fabrikanten. Fodgængeren tror på, at lastbilen vil holde tilbage for ham ikke fordi han kender chaufføren, men fordi han véd at flertallet følger færdselslovene og dermed sandsynligvis også den pågældende chauffør. På en række områder er troen altså båret af en akkumuleret erfaring der giver tillid, en tillid, der dog naturligvis kan rystes hvilket netop synes at være et hovedkendetegn for just vor tid. Ikke uden grund indgår tillids-øvelser i psykologisk gruppeterapi (fx den velkendte med at lade sig falde bagover uden udtryk for panik og uden at gribe for sig i tillid til, at de bagvedstående griber), for aldrig før er der sat så mange spørgsmålstegn ved et hvert dybere trosforholds rimelighed og mulige gyldighed. Stadig længere væk fra de oprindelige skanser der hed troen på berettigelsen (af fx arveprivilégier) er det gået slag i slag: troen på politikernes bedreviden har med de to verdenskrige og ikke mindst det forinden, herimellem og bagefter stedfundne (og afslørede!) fået et grundskud, som udtrykker sig i de stadig hyppigere folkebevægelser. Ikke blot herhjemme Anti-atom og Anti-EF kampagnerne, men også Glistrups, Rindals og Poulsgaards virkninger, som er analoge med 1

2 folkebevægelserne og udtrykker den voksende mistillid til de etableredes styre. Troen på specialisterne gennemgår også p.t. nogle elevatorture, der meget vel kan ende med den helt store værdinihilistiske rutsjetur ned i braget: Bellum omnia contra omnes, hvori måske det enkelte ego kun bevarer den næsten grædefærdige omend rystede tro på at have ret fordi det er mig. Den ene dag står politikerne for skud under henvisning til kritiske økonomer, der ryster troen på politikerne ude i samme befolkning, hvis tillid til de økonomiske vismænd imidlertid i sig selv kan være på et meget lille sted. Hele tiden står i dette århundrede kirken for skud, for måske efter et nært familiemedlems død så at få lidt momentan fornyet tiltro (eller tilflugt?) hos de enkelte borgere. Snart er lægerne almindeligt mistænkeliggjorte, snart er de genstande for en tyrkertro, der lige så fuldt kan kaldes overtro, som den dyrkelse visse guruer og naturlærere er udsat for. Jeg søger en troens fænomenologi, hvoraf det kunne fremgå, hvilke varianter og overgangsformer der findes mellem, på den ene ekstreme side, den faktiske viden og på den anden, den rene tro. Men hvad er viden og hvad er tro? Nøjagtigt hvor bliver det fx upræcist at sige jeg tror i de følgende eksempler og burde det erstattes med jeg regner med eller ligefrem af jeg ved : jeg tror på Triniteten, jeg tror på Kristus som Guds enbårne søn, jeg tror på sandheden i evangeliernes helbredelsesberetninger, jeg tror på pålideligheden af i hvert fald de væsentligste træk i helgenlegenderne, jeg tror på naturhelbredelser, jeg tror på rigtigheden af Darwins udviklingslære, jeg tror på den videnskabelige uomstødelighed i den dialektiske materialisme, jeg tror på meteorologernes forudsigelser, jeg tror på trafikmeldingerne om kødannelser på hovedvejene og ventetider ved færgerne jeg tror på at min bil vil starte i aften. Fælles for alle disse eksempler er jo en vis fond af almene baggrunds-erfaringer, der kun delvis er draget direkte af den troende, og uden hvilke enhver tro enten hvilede tøjlesløst i subjektiv vilkårlighed eller var, om tænkeligt, en ren spekulativt funderet hypotese. Allerede yderpunkterne viden contra tro er det imidlertid vanskeligt at definere... Faktisk viden er jo viden om noget sandt, og det er jo, som sprogforskerne har påvist, en foreteelse, som er knyttet til den videndes eksistens som medlem af en bestemt sprogstamme m.m. og altså derfor i grunden kun relativ sandhed, sandhed inden for en afgrænset, omend kompliceret, rammebeskrivelse: Under de og kun de omstændigheder kan en vis påstand kaldes sand (når den vel at mærke går ud over den rent matematiske logik), mens den under andre omstændigheder, udsagt i andre kulturelle sammenhænge, ville blive opfattet som absurd eller fantastisk. Allerede viden er altså definitionsmæssigt flosset i kanten og kan derfor kun opfattes som gyldig som sandhed inden for ét særligt sprog, som selvbekræftende data fra et statistisk forudsigeligt kollektivsystem. Selv kritik af viden, fremsat på denne videns præmisser, bekræfter denne viden! Den usikkerhed der knyttes til vidensbegrebet fører det imidlertid ikke nærmere til tro, men snarere omvendt, for den relativitet der påføres vidensbegrebet er jo ikke uvished om virkeligheden i ens eget univers (herunder forstået bl,a. folkestamme og sprog), men om den absolutte sandhed der åbenbart ikke kan vise sig blandt en folkegruppes sproglige overenskomster. Enhver anvendelse af sproget, selv kritisk kulturelle (som denne tekst) bekræfter kulturen. Ved mere eksistentielle møder mellem repræsentanter for forskellige kulturer vil begge parter ofte opfatte hinanden som ret skøre (således som det så vitalt beskrives i Carlos Castanedas bøger om sit møde med den mexikanske Yapuiindianer Don Juan og hans lære).- Vi kan herved uddrage i hvert fald to forskellige begreber bag fællesbetegnelsen tro : 2

3 Troen inden for et sluttet system på, at dets overenskomster stadig er ved magt. ( jeg tror at vi kan nå det med bussen er således en dagligdagsbemærkning med stor kompleksitet bag sin enkle facade, og udsiger noget om forventning om bestemte intervaller mellem afgangene og bestemte trafikale situationer, uforudsebare hver for sig, men statistisk beregnelige, at fx kun halvdelen af trafiklysene er røde og kun et rimeligt gennemsnitligt antal biler samlet omkring de samme kryds). Herunder falder i virkeligheden også den viden (der altså går ud over de matematiske abstraktioner a la = 4), nemlig fx her i Vesten videnskaben, som bag sit objektive ydre dækker over et sæt af valg af spørgsmål til naturen: hvis så, hvad sker så. Naturlovene svarer til, svarer på spørgsmålene, i hvert fald til en vis grænse, men der er en del der tyder på, at en anden måde at forholde sig til naturen, at spørge anderledes, giver lige så virkelige svar! (Hvis man tror man kan operere med hænderne som en filippinsk kristen præst, så kán man). Men vi bør dog acceptere ordene naturvidenskabelige sandheder, når vi knytter dem til visse givne måder at se på nature: at indrette forsøgsbetingelserne osv. Kort sagt: det hele hænger meget godt sammen indenfor det givne samfund: man tror i fællesskab pa visse normer og så holder de i hvert fald et vist stykke tid. Der er vel nogen der vil kritisere anvendelsen af ordet tro i denne (videnskabelige) sammenhæng og sige at det er mere passende at erstatte det med viden (omend relativ) eller antagelse. Dette kan jeg dog ikke gå med på, eftersom ingen af disse ord indeholder ordet tros irrationelle associationer, og disse er absolut væsentlige at medtage i billedet, som ellers let kunne få en alt for autoritativ selvindlysende karakter, at naturlovene ér sådan og sådan i sig selv. Det er jo en kendsgerning (statistisk!) at troen selv i strengeste videnskabelige kontrolsammenhæng påvirker resultaterne, således som den amerikanske psykolog Robert Rosenthal har påvist (med den såkaldte Rosenthal-effekt ) i forbindelse med bl.a. rotteeksperimenter. Uden at gå så vidt som til at antyde at vor dagligdag kun fungerer så tæt op ad naturlovene som den gør her i Vesten, fordi vi er indoktrineret til at tro fuldt og fast på dem, må man have lov til at fastslå, at det i grunden er en meget opsigtsvækkende trojansk hest Rosenthal har indført i det objektive naturvidenskabelige verdensbillede. Over for dette ene yderpunkt af tros-begrebet, dér hvor det nærmer sig en omend relativ viden, står det andet, nemlig hvor det nærmer sig: Det subjektivt vilkårlige, gætteriet, evt. båret af ønsketænkning eller bliver rent spekulative konstruktioner på løseste erfaringsgrundlag. Hvis de semiologiske sociologer har ret vil det være forståeligt om mennesket instinktivt reagerede mod det relative i dets erkendelse udfra samfundstilknytninger og søgte det absolutte, det samlende og forbindende bag alle enkeltkulturernes forholds-betingede forståelsessystemer. Forståeligt ja, men nedslående urealistisk, må man samtidig mene, hvis sociologerne og semiologerne (som Saussure) følges i deres analyser: for disse absolutte sammenhæng an-sich må jo på en eller anden måde formuleres i et begrebssprog, og allerede derved ville meddelelsen blive medlems-betinget og altså relativ. Der synes ikke at være nogen logisk udvej fra dette dilemma (som allerede ligger implicit i den Kant ske kritik af fornuften). Relativisterne er så sikre på deres argumentation at de tilmed går så vidt som til at påstå, at de ikke er relativister, for dette ord ville jo implicere at der var noget absolut, tilgængeligt for tanken, men det ligger i argumentets natur at det eneste for mennesket absolutte (udover dets subjektive viden om behag/ubehag og om at det skal dø, osv.) er dets tilknytning til et eller andet specielt samfund og dets sandheder Det er stillet over for denne dead-end at jeg reagerede med et erkendelsesforsøg som vel næppe er enestående i sit indhold, men muligvis i sit udgangspunkt: Alle overvejelser 3

4 i det følgende er nemlig udsprungne af erfaringer og eftertanker i forbindelse med min kompositoriske praksis. Jeg skal kort skitsere grundtanken i dette erkendelsesforsøg: Vi antager at semiologernes påstand er korrekt og at ethvert tankeindhold er bundet til de restriktive bestemmelser i dets ophavssprog. Helt konkret kan disse sprogtyper eksemplificeres i de europæiske sprogstammers fælles tilhør til én af vistnok fire overtyper, kaldet: ansvarsbevidstheden. Hvad der kan være af realvirkelighed uden for dette filter indfanges ikke, den europæiske jeg-ansvarlighed udelukker fx den sproglige registrering af evt. overjegslige tilstande, der altså derfor bliver unormale. Over for dette ansvarlighedens sprog kan man sætte fx hebraisk med dets mangetydighed i hvert tegn, der nok er et ord, men også et princip, hvis individuelle aktuelle aspekt kun antydes og fremgår af sammenhængen. Herved sættes i hebraisk billedfantasien kraftigt i gang, korrespondensfølelsen vækkes og hebraisk er derfor ikke et bevisernes sprog, således som de europæiske med deres indbyggede kronometerbevidsthed. Vi har vel alle for at tage et andet eksempel læst om de mærkelige, ligesom drømmende samtaler mellem arabere, selv på statsmandsplanet, og må undres over den schizoidt prægede evne, der må besiddes af de få der behersker flere basalt afvigende sprog. For ifølge semiologerne kan de jo aldrig essentielt meddele sig til hinanden om deres beherskede sprogs forskelligheder, og én hjerne ville vel blive splittet hvis den skulle begrebsligt omfatte essentielt forskellige tilstande og virkelighedskoncepter hvis ikke disse udsprang af én væsentlig medfødt grundevne, nemlig den af sprogforskeren Chomsky forsvarede og af psykologen Piaget underbyggede fælles-grammatikalsk orienteringssans. Det er jo den samme evne der udnyttet i ret tid, får et barn i London og ét på Borneo til, mod alle odds, at kunne orientere sig i det hav af blabberlyde der omgiver det fra voksenverdenen. Der tænkes altså en medfødt åndeligt organisk udfoldelsesevne på linie med de organisk fysiske vækstevner. Man må heraf uddrage en højere lov end semiologernes, nemlig en dybere end sproget manifeste fænomen forbindende lovmæssighed. Mest kortfattet kan den udtrykkes i det velkendte som foroven således også forneden og mere poetisk i symbolet det i Gudsbillede-skabte-menneske. Herudfra kan man så fordybe sig i alle eksistensens nicher og i alle eksistensens temponiveauer og størrelsesformer og man vil da høre uendeligt forskellige historier men i et fælles rytmisk, proportioneret sprog af energiudladninger, med hvis interne konsekvens der ikke lader sig diskutere! Lad mig resumére: Jeg opstillede to ekstremer af erkendelsesformerne tro over for viden og påviste at viden kun var viden som tautologisk fænomen, inden for et sprog der dikterede denne viden. Forestillinger om det ikke-indenfor-sproget-synlige måtte derfor verbalt komme til kort som ubeviselige antagelser tro. Heroverfor sætter jeg forestillingen om det for menneskevæsenet uundværlige sprog som, trods mangfoldige essentielle nuancerings-muligheder, besidder en fælles udtryksform. Dette er bæreren af sprog som jeg tænker mig at det er bærer af alle andre manifesterede hierarkiske fænomener, i mineral, plante, dyre, menneske verdenerne, såsom krystalgitterdannelser, atomare oscillationsfænomener, vækst-processer, fosterudvikling, sprogdannelse, kulturmønstre og kunstneriske udtryk. Man kan så forske sammenlignende i dette supersprogs udtryksformer i forskellige elementer, således som det østrigske Institut für harmonikale Grundforschung gør det på en begrænset og ret statisk facon. Men man kan også koncentrere opmærksomheden om de supersproglige tilsynekomsters fænomener inden for ét felt, de rytmiske og energiafgivelsesmæssige love, således som de viser sig i fortløbende tid, og som de fx kommer til syne (eller rettere til lytning), i musikværelset. Jeg selv har herved som komponist kunnet iagttage stil og måder i den musikalske komposition og har forsøgt at overføre erfaringen til musikværkets opståelsesproces i tilhørerens bevidsthed, hvorved jeg gjorde mig til 4

5 iagttager af mine behov som lytter uafhængigt af stil og følelsesformernes art (og formulerede dem i et arbejde, kaldet Hierarkisk Genesis fra ). Det er erfaringer og eftertanker fra den særlige menneskelige funktion jeg dér udøvede, som skal afslutte dette indlæg. Lad mig antyde noget om mit såkaldte hierarkiske toneunivers: Det er en verden, der indeslutter umådeligt forskellige og forskelligt fortløbende tidsrum, samtidigt, det er som bølge-rørelser med mangfoldige interferensers vekslende formkarakter. Det er en verden med plads til mange melodiske skikkelser, og mange er der ofte levende og udfoldende sig i myternes former og tempi, og farvet af tidernes evigt cykliske vekslinger. Det er en verden, hvori man måske mest spontant kan genkende døgnrytmen, åndedraget, livskurven og årets kredsløb med dets skiftende mimiske udtryk. Hvor genfinder man ikke disse i alle tilværelsens fortrolige hændelsesfølger? Den konkrete kompositionsproces på basis af uendelighedssystemerne er baseret på en næsten tyveårig udvikling og udforskning af melodi, klang og rytme og resulterer i (den nødvendigvis kun fragmentarisk realiserede) forestilling om et uendeligt, hierarkisk netværk af melodiske, klanglige og rytmiske muligheder. 2 Om dette har jeg viden om dets genetiske principper, forestilling om det jeg endnu ikke har realiseret, (hvilket er det uendeligt meste!), erfaring om dets anvendelighed i kompositorisk praksis og herudfra forventning om dets fremtidige anvendelighed. Men hvor kommer nu troen ind (bortset naturligvis fra den akt og det forråd af tro, der er forudsætningen for enhver projektion af handlinger ind i et urealiseret værk-utopia )? Det skal i det følgende være mit forsøg at give et bidrag til troens fænomenologi ved at redegøre for visse særegne oplevelser i forbindelse med mine senere års kompositionsprocesser. Man skulle antage at der ved arbejdet udfra uendelighedshierarkierne ikke var andre erkendelseskategorier end de rent vidensmæssige, der kunne gøre sig gældende (bortset fra den nævnte tros-akt i springet ud mod det ikke-værende værk). Det forholder sig anderledes. Selve u-udtømmeligheden i det hierarkiske netværk af toner, rytmer, samklange gør en samlet betragtning af alle muligheder inden for blot et kortere tidsfragment umulig. Og uendeligheden gælder også indadtil Men der tilbyder sig altid konkrete toner, klange samt delklange og rytmer, når jeg én gang følger en eller flere stier i uendelighedens labyrint. Og disse konkrete toner kan jeg overskue bagud i tid og et godt stykke fremover, hvilket giver nok at holde sammen på. Arbejdet på dette plan modsvarer ganske arbejdet inden for traditionelle systemer, såsom dur/moll-harmoniken eller den strenge polyfone sats. Herved føler jeg fortrolighed og arbejdsprocessen rummer på dette plan blot de velkendte gåder for enhver kreativ virksomhed. Men herudover er der et Novum, som jeg nærmer mig en omtale af med stor usikkerhed ligesom på listefødder. For hvordan skal jeg redegøre for erfaringer som har forudsætninger i et gennem lang tid udviklet, og kun af en inderkreds tilegnet, strukturgrundlag? Min toneverden af uendelighedshierarkier er nok uendeligt dybe, komplicerede og uendeligt u-udforskelig, men samtidig er den rig på fortrolige rum med fortrolige væsener, karakterer som vi kendte dem i vores barndoms fædre, mødre, søstre, brødre, forelskelse og fjernere bekendte og slægtninge. Som et eksempel på det fortrolige ved denne verden har jeg valgt at gennemgå især koralerne fra værket Libra fra 1973 (for tenor solo, guitar, to kor (koral-kor og acappella-kor), to vibrafoner (el. klaverer el. harper) og træblæsere ad lib.) 2. Libra blev oprindelig komponeret som et guitarværk, men under kompositionsprocessen opstod samtidig med guitarmusikken en vokal stemme, ja flere stemmer gradvist opstod hele to kor og musikken var nu vokset til adskillige satser, med inddragelse af et digt af Rudolf Steiner og tekster af salmisten David, om harmoni, balance og kærlighed. Libra blev således en fællestitel for en række værker: det timelange dobbeltkor-værk (med tenor-solo, guitar, to vibrafoner og blæ- 5

6 seinstrumenter ad lib. og tilføjelsen integral version ) består af ti satser, og afspejler sider af dyrekredsens Vægt -princip (Libra), således som det udtrykkes af Rudolf Steiner i dennes digt af samme navn: Die Welt erhaltet welten ( Verden bærer verdener ), der sammen med fire Davidsalmer (sunget på tysk) indgår som tekster i værket. Udfra den store, integrale, version kan værket også opføres for mindre besætninger og af kortere varighed, fx for Tenor, Guitar og Koral-kor (sats afsluttende med sats 6), eller for Dobbeltkor og to Vibrafoner (sats 2-5-7). (Gennemgang af værket Libra ) 2 Den stadigt på-ny-bevægende oplevelse ved komposition med og i uendelighedshierarkierne er af især to grundarter: Den umiddelbart mest begribelige er den underligt konstant nyfødte glæde og taknemmelighed ved, at det hele går op, en glæde der selvfølgelig kan latterliggøres ud fra den indlysende betragtning, at da hele princippets udformning tilsiger sikkerhed for samstemthed, er der ingen grund til særlig taknemmelighed. Jeg véd det ikke! Måske denne blaserthed er berettiget, måske ikke. I hvert fald er jeg sikker på at fx tunnelingeniører vil dele disse taknemmelighedsfølelser, når de får to tunneludgravninger til at mødes efter års adskilt arbejde i hver sin ende. På tilsvarende måde kan jeg arbejde i en bestemt provins af uendelighedslandskabet og koncentrere mig om at få netop denne provins i fuldt flor. En dag skal jeg så omsider forbinde provinsens særlige tonelinier med de gennemgående linier og da er det som at skulle landsætte et månefartøj fra jorden. Det virker mirakuløst at se dette komplicerede netværk restløst indfattet i helheden. Glæden ved at finde den harmoniske tilslutning fuldbyrdet er tror jeg glæden og taknemmeligheden ved at se resultaterne af et åndeligt princip, og denne glæde bør aldrig kunne formørkes af blaserthed ordet princip betyder jo det første, det styrende, det fyrstelige. Troen på princippets holdbarhed ér viden men opleves i praksis som tro! Men der er en anden erfaring, som er af såkaldt irrationel natur, og dog inden for oplevelsens fænomenologi af betydelig følelsesmæssig lighed med den nævnte. Den kan kaldes trygheden i springet og manifesterer sig utallige gange i kompositionsarbejdet. Kort fremstillet udtrykker denne erfaring sig som de spontane indfald altid lige overraskende harmoniske indfatning i det store mønster en tilsyneladende frit svævende idé viser sig at kunne få borgerret i Uendelighedslandskabet, på en ligeså uventet som selvfølgelig måde. Det er, som havde indfaldet sin præ-eksistens i landskabet, en oplevelse som umiddelbart forekommer at være en af komponistens mere udelelige glæder. Men man kan imidlertid spørge om ikke denne erfaring er af ganske samme art som den irrationelle men indiskutabelt optrædende virkelighed man erfarer ved hengivelse til tilværelsens spontane handlinger, som ofte viser sig at være af søvngængersikker præcision i forhold til kommende begivenheder, men endnu ikke kendte? Endnu mere irrationelt men ligeså uafviseligt opleves det for de mange der har prøvet tilfældighedsaktionerne i forbindelse med Forvandlingernes bog I-Ching (med dens møntkast) og blind-opslaget i en bog, fx Biblen ligeså uafviseligt er de overmåde påprikken-stemmende resultater. Før de vantro hånligt afviser disse, indrømmet, absurd forekommende praktikere, bør de måske overveje om ikke Tilværelsen er så meget dybere end Dagen tænkte sig at også tilfældet og indskydelsen må tænkes indfattet i dens store, uendelige orden. Kan noget overhovedet falde uden for denne? Det er vel en trossag... Lad mig afslutte med de sidste linier fra R. M. Rilkes Sonet til Orfeus Singe die Garten, mein Herz, die du nicht kennst: Welchem der Bilder du auch im Inneren geeinst bist, Sei es auch ein Moment aus dem lebender Pein, Fühl das der ganze der rühmliche Teppich gemeint ist 6

7 (Med hvilket af billederne du end i dit hjerte er knyttet, selvom det er et moment fra smertens liv, føl at der menes det hele, det priselige tæppe.) P.S. Nogle spørgsmål om et Supersprog: Det er en forudsætning for indlæring af sprogmønstret, at barnet modtager sproglig påvirkning i en bestemt tidsfase, efter hvilken evnens udfoldelse synes forpasset. Muligvis besidder vi en analog evne for strukturering af tiden i supersprogets rytme og proportioner, en evne som også behøver vækkelse i de yngste eller unge år. Måske er det udfoldelse af disse evner som fx balineserne skaffer deres børn ved fra tidligste barndom at lade dem deltage i musiceren og ritualer af både teaterog tempelnatur? Har vi blot afglansen af et lignende tilbud at byde, en lignende ansvarlighed at opvise? Hvor mange evner ligger ikke forkrøblede i Vestens voksne? Det er et vanskeligt problem at afgøre om den viden om supersprogets eksistens på de øjeblikkeligt iagttagelige planer som kan erobres (ved intellektuel og følelsesmæssige anstrengelser -organismens vækstrytmer, samspilslove, krystalgitter, proportioner osv.) om den evigt vil være tro i forhold til de endnu ikke iagttagelige? Er selve problemet måske principielt uafgørligt? Jeg vil i det mindste gerne herved have lagt op til en drøftelse af om det essentielle i denne erkendelsesform mest korrekt udtrykkes i ordet tro eller viden? Noter 1 Per Nørgård: Hierarkisk Genesis: trin henimod en naturlig musikteori? (Musikoplevelsen som interferens mellem forventning og realisering.) (1977) artiklen er indeholdt i nærværende arkiv. 2) Ved foredraget gennemgåes på dette tidspunkt Nørgård-værket Libra (med klingende eksempler, klaverdemonstrationer, analyser osv.) ikke gengivet i foredragsteksten. Nørgårds officielle værknote til Libra er derfor indsat i afsnittet før, og kan muligvis give fornemmelse af værkets hierarkiske, fraktale natur, hvor stemmer i én sats indgår i andre satser, hvor yderligere forgrenede stemmer baseret på samme grundstruktur er kommet til. Der er tale om et værk af stemmer, der indeholder stemmer, der m.a.o. hierarkisk. For en yderligere uddybning at komponistens arbejde med uendeligheds-hierarkierne (melodiske uendelighedsrækker, rytmiske gyldne snit-lagdelinger og akkordiske overtone og undertone-samklange) se fx artiklen Inde i en symfoni. Om 3. Symfoni indeholdt i dette arkiv). Redaktionel note: Ovenstående er holdt som foredrag for teologiske studenter og lærere fra Københavns Universitet på Systematikerugen i Haslev, marts Som det fremgår, indgik desuden en gennemgang af Per Nørgårds Libra. Temaet for ugen var Æstetik og teologi, og samtlige bidrag i dette nummer af KREDSEN (45. årgang, nr. 2-3, 1978) er at betragte som indfaldsvinkler til dette problemområde. Bidrag i Æstetik og teologi -nummeret: Jørgen K. Bukdahl: Teologi og æstetik. Elmo J. Due: Dannelse uden sjæl. Niels H. Petersen: Den tvetydige sækularisering. Per Nørgård: Erfaring, eftertanke og tro. Jørgen K. Bukdahl: Efterord til artiklen Teologi og æstetik. 7

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

2. søndag i fasten. Salmevalg

2. søndag i fasten. Salmevalg 2. søndag i fasten Salmevalg Som tørstige hjort monne skrige, 410 Dommer over levende og døde, 276 Kvindelil, din tro er stor, 158 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været 2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier

Læs mere

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08 Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989)

GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) Af Per Nørgård Et par videnskabsskribenter 1 har omtalt og beskrevet aspekter af min produktion som fraktal, hvilket har stimuleret mig til at forstå,

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere