Akademiuddannelse i ernæring

Transkript

1 Akademiuddannelse i ernæring Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet November 2013 Sagsnummer: DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

2 Akademiuddannelse i ernæring 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 7 4 Vurdering af de enkelte kriterier 10

4 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny akademiuddannelse i ernæring. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademi MidtVest. AI indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering AIs indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om uddannelsen opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Akademiuddannelse i ernæring 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder AIs akkrediteringsvurdering af forslag til ny akademiuddannelse i ernæring. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., nr. 684 af Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning med bilag, hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Cecilie Sveistrup, sygeplejerske og cand.scient.soc. Lektor og uddannelsesleder på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol. Har deltaget i udvikling af professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Tidligere underviser på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, den pædagogiske diplomuddannelse, den sundhedsfaglige diplomuddannelse og diplomuddannelsen i psykiatri. Ulla Pilehøj, ernærings- og husholdningsøkonom, diplomuddannelse i ledelse, Master of Adult Education and Human Ressource Development. Projektleder på SOSU C. Tidligere studieplanlægger på akademiuddannelsen i sundhedspraksis på Københavns Erhvervsakademi (KEA). Akademiuddannelse i ernæring 5

6 Bo Andersen, centerchef i Servicecenteret ved Sygehus Sønderjylland. Har ledelsesansvar for opgaver inden for bl.a. køkken samt controllerfunktion i forhold til udliciterede områder. Tidligere økonomichef for Sønderborg Sygehus og Tønder Sygehus. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Grith Zickert og projektmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Kirstine Westh Larsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AIs øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser og udbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. Danmarks Akkrediteringsinstitution har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning, som er tilgængelig på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af , og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt til EVA til ansøgningsfristen i juni 2013 behandles på baggrund af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af Akademiuddannelse i ernæring 6

7 3 Præsentation af uddannelsen Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. AI har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Erhvervsakademi MidtVest Akademiuddannelse (AU) i ernæring Academy Profession Degree (AP) in Nutrition Akademiuddannelse Formålet med en deltidsuddannelse i ernæring på akademiniveau er at kvalificere personer på arbejdsmarkedet inden for fødevarebranchen til selvstændigt at planlægge, lede og optimere produktion af ernæringsrigtige måltider i storkøkkener, kantiner og lignende. Det være sig ernæringsassistenter, kokke, gastronomer og andre med en fødevarerettet erhvervsuddannelse, som kan få et kompetenceløft på et videregående niveau. En uddannelse, som vil indeholde elementer af såvel ernæringssom ledelsesfagligheder, opkvalificerer den faglærte til at drive et køkken med måltidsproduktion. I måltidsproduktion indgår måltidsdelen og ledelsesdelen. Måltidsdelen, hvor det er vigtigt at være i stand til at planlægge og udføre produktionen, så måltiderne får den korrekte sammensætning og kvalitet til målgruppen. Ledelsesdelen, så den akademiuddannede kan varetage personaleledelse, planlægning, regnskab mv. Uddannelsen har en samlet varighed på ca. 3 år på deltid og har et omfang på 60 ECTS-point. Indhold: Uddannelsen består af: Obligatorisk del: 40 ECTS-point Valgfri del/specialisering: 10 ECTS-point Afgangsprojekt: 10 ECTS-point Beskrivelse af obligatorisk del: Titel: Ernæring og sundhed Omfang: 10 ECTS-point Indhold: Anbefalinger for energi og næringsstoffer Akademiuddannelse i ernæring 7

8 Planlægningsværktøjer Næringsberegninger Diætprincipper Formål: at den studerende er i stand til at planlægge og fremstille velsmagende, ernæringsrigtige måltider samt udarbejde dagskostforslag og dokumentation, således at gældende principper for udvalgte kostformer og diæter overholdes. Titel: Mad- og måltidsproduktion Omfang: 10 ECTS-point Indhold: Mad-, måltids- og menuplanlægning Produktionsudstyr Sensorik og kulinarisk kvalitet Råvarer, tilberednings- og konserveringsmetoder Formål: at den studerende kan anvende viden om tekniske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af madog måltidsproduktion. Titel: Fødevaresikkerhed Omfang: 10 ECTS-point Indhold: Lovgivning HACCP-analyse og egenkontrol Dokumentation og sporbarhed Biologiske, kemiske og fysiske risici Formål: at den studerende kan vurdere de forskellige risici, der er ved mad- og måltidsproduktion. Videre skal den studerende kunne opstille egenkontrolprogrammer, udføre HACCP-analyse og opnå kendskab til den gældende lovgivning indenfor madog måltidsproduktion. Titel: Ledelse og økonomi Omfang: 10 ECTS-point Indhold: Grundlæggende ledelses- og motivationsteorier Organisationsteori Kvalitetsstyring Budget og regnskab Normering og arbejdsmiljø Formål: at den studerende kan bruge sin viden om grundlæggende motivations- og ledelsesteorier samt om økonomi til at planlægge og lede en rentabel mad- og måltidsproduktion, hvor der tages hensyn til brugernes/kundernes ønsker og behov, samtidig med at medarbejdernes motivation bibeholdes, og arbejdsmiljøet tilgodeses. Beskrivelse af valgfrit modul: Titel: Økologi og bæredygtighed Omfang: 10 ECTS-point Indhold: Økologi og det økologiske spisemærke Akademiuddannelse i ernæring 8

9 Omlægning til økologi Det bæredygtige køkken mht. ressourcer og miljø Formål: at den studerende kan arbejde med økologi til brug ved økologisk mad- og måltidsproduktion og til brug ved omlægning til økologisk køkkendrift. Den studerende kan planlægge og gennemføre mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til ressourcer og krav fra miljøstyringssystemer. Beskrivelse af afgangsprojekt: Titel: Afgangsprojekt Omfang: 10 ECTS-point. Adgangskrav: Adgang til optagelse på uddannelsen eller enkelte moduler er betinget af, at vedkommende har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med: en relevant erhvervsuddannelse en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) en gymnasial uddannelse en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående. Desuden skal vedkommende have mindst to års relevant erhvervserfaring. Akademiuddannelse i ernæring 9

10 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Ekspertpanelet lægger til grund for sin vurdering, at ansøgeren har vist, at uddannelsen har et klart erhvervsog professionssigte, og at ansøgeren har inddraget relevante aftagere i afdækningen af arbejdsmarkedsbehovet. Ansøgeren har redegjort for, at dimittender fra den ansøgte uddannelse kan finde ansættelse i både offentlige og private storkøkkener, cateringfirmaer, kantiner og lignende, hvor de især kan varetage funktioner inden for planlægning og ledelse af produktion af ernæringsrigtige måltider, fx som team- og mellemleder, koordinator eller kvalitetsansvarlig. Desuden vil uddannelsens dimittender kunne finde beskæftigelse inden for området rådgivning og konsulentvirksomhed i relation til ernæring, fx i kommunale institutioner eller i restaurationsbranchen. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af ansøgerens redegørelse, at den ansøgte uddannelse har et klart erhvervs- og professionssigte. Ansøgeren har gennemført en behovsundersøgelse og peger med afsæt i bl.a. Folkesundhedsrapporten fra 2007 og professionsundersøgelsen Mestre i mad & sundhed fra 2012 på, at der i de senere år er sket en øget professionalisering af madproduktionen i bl.a. storkøkkener, kantiner og cateringfirmaer. Ansøgeren har som led i behovsundersøgelsen desuden gennemført interviews med fem aftagerrepræsentanter, der fordeler sig på små og mellemstore offentlige og private virksomheder og en landsdækkende aftagerorganisation. De fem aftagerrepræsen- Akademiuddannelse i ernæring 10

11 tanter er Dansk Erhverv, Forenede Service (195 ansatte indenfor fagområdet), Vordingborg Madservice (50 ansatte indenfor fagområdet), Skanderborg Kommune (40 ansatte indenfor fagområdet) og Vestas (46 ansatte indenfor fagområdet). Ansøgeren har desuden været i skriftlig dialog med to landsdækkende aftagerorganisationer (Horesta, Dansk Erhverv) og en række regionale aftagere, bl.a. Region Midtjylland, Centralkøkkenet, Glostrup Hospital, Skive Tekniske Skole og den private madleverandør KRAM Madservice (Rødovre, Hvidovre og Glostrup Kommuner). Disse aftagere vurderer ifølge bilagsmaterialet, at uddannelsen vil være en relevant og naturlig videreuddannelse for deres faglærte medarbejdere, og at den vil kunne styrke disse medarbejderes ernæringsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer. På baggrund af behovsundersøgelsen konkluderer ansøgeren, at der på samfundsmæssigt niveau i disse år bliver stillet større krav til mad- og måltidsproduktion, bl.a. til ernæringsrigtig mad, fødevaresikkerhed samt økologi og bæredygtighed. Behovsundersøgelsen peger også på, at der fremover vil være et øget behov for medarbejdere, der har viden om kvalitetskontrol af ernæringsrigtig mad, der kan producere ernæringsrigtig mad, som er tilpasset forskellige målgrupper (fx børn eller ældre), der kan producere mad uden tilsætningsstoffer, og som har viden om hygiejne og udførelse af egenkontrol, og at disse udviklingstendenser kræver et kompetenceløft på videregående uddannelsesniveau. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er behov for uddannelsen set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøgeren redegør for, at der i Danmark ikke eksisterer direkte fagligt beslægtede efter- og videreuddannelser, da den eksisterende akademiuddannelse i gastronomi har et andet fagligt sigte, idet denne uddannelse har fokus på de kulturelle, sociologiske og æstetiske aspekter af mad og måltidsproduktion. Ekspertpanelet er enigt i, at der er denne forskel på de to uddannelser. I forhold til de beslægtede ordinære uddannelser på videregående niveau, det vil sige erhvervsakademiuddannelsen inden for ernæringsteknologi, professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health og professionsbacheloruddannelsen i ernæring- og sundhed, er det ekspertpanelets vurdering, at dimittender fra disse uddannelser vil kunne varetage mange af de samme jobfunktioner som en dimittend fra den ansøgte uddannelse. Ansøgeren har dog redegjort for, at akademiuddannelsen i ernæring retter sig mod et andet behov på arbejdsmarkedet end fuldtidsuddannelserne idet den retter sig mod personer, der allerede er i beskæftigelse, og som ikke vil kunne gennemføre en fuldtidsuddannelse. Ansøgeren har i redegørelsen inddraget tal fra FTF-A, der ifølge ansøgeren viser, at hovedparten af de personer, der aktuelt er beskæftiget inden for madproduktion som køkkenledere og økonomer, er over 50 år. Dette betyder ifølge ansøgeren, at der på længere sigt vil komme en øget efterspørgsel efter arbejdskraft med en videregående uddannelse inden for ernæring, som ikke alene kan dækkes af de eksisterende fuldtidsuddannelser. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed ved ansøgningen, at ansøgeren ikke har gennemført en kvantitativ aftagerundersøgelse af det aktuelle og fremtidige behov for ernæringsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer på videregående niveau. En sådan undersøgelse kunne have understøttet argumentet om, at behovet for disse kompetencer ikke alene kan imødekommes qua de eksisterende fuldtidsuddannelser. Ekspertpanelet tillægger dog ikke den manglende kvantitative undersøgelse afgørende betydning, da ekspertpanelet samlet set finder, at aftagerne i tilstrækkelig grad har været inddraget via andre metoder, og da ekspertpanelet grundlæggende er enigt i, at det beskrevne kompetenceløft, som aftagerne finder der er behov for i branchen, ikke vil kunne indfris udelukkende i kraft af fuldtidsuddannelser, da den nuværende arbejdsstyrke i branchen ikke vil være tilbøjelig til at gennemføre en fuldtidsuddannelse. Ansøgeren redegør endvidere for, at den ansøgte uddannelse vil være adgangsgivende til den ernæringsfaglige diplomuddannelse. Akademiuddannelse i ernæring 11

12 Med udgangspunkt i sin samlede viden og erfaring vurderer ekspertpanelet, at der inden for det ernæringsfaglige område er behov for en ny akademiuddannelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Kap 35 Folkesundheden i fremtidens Danmark Professionsundersøgelsen Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012 Branchestatistik Kantine og Catering, Danmarks Statistik og DI Service-beregninger for vækst 2011 Videreuddannelsesfrekvenser for færdiguddannede for perioden 2006 til 2009 Fra EUD til videregående uddannelse på erhvervsakademierne Arbejds gruppens overvejelser og anbefalinger (okt. 2012) Spørgeramme for interviews Udkast til studieordning Støtteerklæring fra Kost & Ernæringsforbundet Støtterklæring fra HORESTA Støtterklæring fra Dansk Erhverv Støtteerklæring fra NNF Støtteerklæringer fra det midtvestjyske område Støtteerklæringer fra det sjællandske område Interviews. Akademiuddannelse i ernæring 12

13 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte på tilfredsstillende vis er koblet til de kompetencebehov, der fremgår af ansøgerens afdækning af behovet for og relevansen af en akademiuddannelse i ernæring. Ansøgeren redegør for, at uddannelsens mål for læringsudbytte bl.a. indbefatter, at dimittenden skal have viden om råvarer, tilsætningsstoffer, tilberedningsmetoder, emballage, konserveringsmetoder og produktionsudstyr. Dimittenden skal kunne planlægge og gennemføre næringsstofberegning og skal kunne tilberede ernæringsrigtig mad og sammensætte, beregne og dokumentere kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne. Dimittenden skal også kunne udvikle og optimere produkter samt mad- og måltidsproduktion med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt brugerønsker. Ekspertpanelet vurderer, at disse mål er på niveau med gradstypebeskrivelsen af VVU-graden (AU) i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, og at de er hensigtsmæssige set i forhold til den beslægtede akademiuddannelse i gastronomi, den ernæringsfaglige diplomuddannelse samt de beslægtede erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelsen nævnt under kriterium 1. Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen består af følgende elementer: ernæring og sundhed (10 ECTS-point), mad- og måltidsproduktion (10 ECTS-point), fødevaresikkerhed (10 ECTS-point), ledelse og økonomi (10 ECTS-point), et valgfrit modul (10 ECTS-point) og afgangsprojektet (10 ECTS-point). Ansøgeren har udviklet et valgfrit modul til uddannelsen, som omhandler økologi og bæredygtighed, som ekspertpanelet finder relevant og understøttende for uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøgeren har i studieordningen beskrevet formål, indhold og læringsmål for alle de obligatoriske elementer og for det valgfri modul om økologi og bæredygtighed. Læringsmålene er beskrevet som viden, færdigheder og kompetencer. Derudover har ansøgeren beskrevet, at de studerende kan tage valgfag fra tre forskellige akademiuddannelser: akademiuddannelsen i gastronomi, akademiuddannelsen i ledelse og akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion. Det drejer sig om hen- Akademiuddannelse i ernæring 13

14 holdsvis valgfagene madkemi, råvarekendskab, ledelse i praksis, organisations- og arbejdspsykologi og to forskellige valgfag inden for projektledelse. Ekspertpanelet finder, at disse valgfag på forskellig vis understøtter målene for læringsudbytte for uddannelsen. Ekspertpanelet har drøftet, om de overordnede mål for læringsudbytte, der skal sikre de studerendes kompetencer i at igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter og aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, brugere og andre interessenter, i tilstrækkelig grad indgår i de læringsmål, der er formuleret for den ansøgte uddannelses enkelte elementer. I forlængelse af dette er det ekspertpanelets vurdering, at de studerende i relation til en række af de obligatoriske uddannelseselementer vil opnå tilstrækkeligt med viden og færdigheder til at kunne deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af produktion af ernæringsrigtige måltider, bl.a. gennem teori om projektledelse og gennem anvendelse af relevante planlægningsværktøjer. Derudover fremgår det af studieordningen for den ansøgte uddannelse, at de studerende i løbet af uddannelsen vil indgå i projektarbejde, ligesom afgangsprojektet vil være tilrettelagt som projektarbejde. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der for alle uddannelsens obligatoriske elementer er formuleret læringsmål for de studerendes formidlingsmæssige færdigheder. Ekspertpanelet vurderer derfor, at de obligatoriske elementer sammen med de i studieordningen fastlagte rammer for arbejdsformer er hensigtsmæssige set i forhold til målene for læringsudbytte. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 7: Bilag 14: Studieordning Interviews. Akademiuddannelse i ernæring 14

15 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for, at adgangskravene til uddannelsen er en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som de tre førstnævnte. Desuden skal vedkommende have mindst to års relevant erhvervserfaring. Ekspertpanelet vurderer, at disse adgangskrav er hensigtsmæssige. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3. Akademiuddannelse i ernæring 15