Evaluering af helhedsskolen 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af helhedsskolen 2004"

Transkript

1

2 Evaluering af helhedsskolen Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for helhedsskolen Den overordnede vurdering af helhedsskolen Temaer til fortsat udvikling Tilrettelæggelsen og indholdet af undervisningen...7 Brug af nærmiljøet... 8 Praktisk-musiske aktiviteter... 9 Helhedsskolens rummelighed... 9 Udviklingen af undervisningen Samarbejdet mellem faggrupperne...10 Flere kompetencer hos medarbejderne Samarbejde og teamarbejde Ledelsens rolle Udviklingen af samarbejdet Skoledagens længde...15 Fordele ved en længere skoledag Ulemper ved en længere skoledag Perspektiver for den længere skoledag Kort sammenfatning og perspektivering...19 Børne- og Kulturforvaltningen 1

3 1. Indledning Denne rapport er lavet på baggrund af en skriftlig og mundtlig evaluering af helhedsskolen på samtlige kommunale skoler i Vejle Kommune. Evalueringen er igangsat af Børne- og Sundhedsudvalget og har til formål, at: Kortlægge, i hvilken grad helhedsskolen lever op til formålet. Kortlægge holdninger til helhedsskolen hos elever, forældre og medarbejdere. Finde områder for en fortsat udvikling af helhedsskolen. Evalueringen blev foretaget i foråret 2004 på Vejle Kommunes 14 folkeskoler med helhedsskole: Charlotteskolen, Damhavens Skole, Engum Skole, Grejsdal Skole, Hældagerskolen, Højen Skole, Kirkebakkeskolen, Langelinies Skole, Mølholm Skole, Nørremarksskolen, Petersmindeskolen, Skibet Skole, Søndermarksskolen og Vinding Skole. Den skriftlige del er gennemført med spørgeskemaer til forældre og medarbejdere, mens den mundtlige del består af et fokusgruppeinterview med medarbejdere på skolerne, samt et interview med elever fra fire udvalgte skoler. Bent Rasmussen, pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen, og Rune Asmund Sørensen, stabsmedarbejder i Børne- og Kulturforvaltningen, har foretaget evalueringen. Bent har primært været ansvarlig for fokusgruppeinterviewene, mens Rune har stået for den skriftlige evaluering. Louise Thusgård, stud.scient.pol. og praktikant i Børne- og Kulturforvaltningen, har deltaget i såvel den skriftlige som den mundtlige del, mens Jakob Stjernholm, stud.scient.pol, har deltaget i efterbehandlingen af besvarelserne på spørgeskemaet. Den skriftlige evaluering er blevet besvaret af ca. to tredjedele af forældrene og to tredjedele af medarbejderne. Disse svarprocenter er tilfredsstillende og gør, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne generelt må give et dækkende billede af holdningerne til helhedsskolen i de to grupper. Sammen med de 14 fokusgruppeinterviews og de 4 elevinterviews udgør disse data et godt udgangspunkt for evalueringen. Denne hovedrapport (bind I) gennemgår de væsentligste resultater af evalueringen. Den bygger på de to delrapporter (bind II og III), som i detaljer redegør for resultaterne af hhv. den skriftlige og den mundtlige evaluering. 2

4 2. Baggrund for helhedsskolen Byrådet vedtog i vinteren 1999/00 en beslutning om gradvist at indføre helhedsskolesystemet på klassetrin på folkeskolerne i Vejle Kommune med et ønske om at give eleverne en sammenhængende skolestart. Helhedsskolen bygger på et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger om at skabe en bred udvikling af børnenes kompetencer og introducere differentierede undervisnings- og læringsformer. De syv overordnede målsætninger for helhedsskolen er som følger. Målet er: at børnene har mulighed for at lege, lære og at kunne formidle deres viden til andre. at børnene er aktive for at kunne udvikle deres intellektuelle, musiske, praktiske, motoriske, personlige og sociale kompetencer. at børnene får mere tid til fordybelse. at børnene får bredere rammer for selvvirksomhed og dialog. at udvikle en undervisningsstruktur, der i væsentlig grad baseres på ikke-fag- og ikke-lektionsopdelt undervisning. at lærere og pædagoger i samarbejde sikrer børnenes udvikling af kompetencer. at lokalerne indrettes fleksibelt til den alsidige læring, som skal foregå. Udgangspunktet for gennemførelsen af disse mål er en forlænget skoledag fra 8-14 for at give tid og rummelighed til at kunne indfri målsætningerne. Rammerne for systemet har fra begyndelsen ikke været lagt fast, og skolerne har i introduktionsperioden eksperimenteret med flere forskellige opbygninger af den nye skoledag. Fælles for skolerne nu er, at de har indført en længere pause midt på dagen. 3

5 3. Den overordnede vurdering af helhedsskolen Der er både i spørgeskemaundersøgelsen og i fokusgruppeinterviewene en klar positiv tilkendegivelse i holdningen til helhedsskolen både generelt og til de enkelte delelementer af helhedsskolen. Opbakningen træder meget tydeligt frem i besvarelserne på et spørgsmål i forældreundersøgelsen. Her blev forældrene spurgt om, hvilket skoleform, de ville vælge, hvis de havde et barn, der skulle starte i skolen igen. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, ville langt de fleste vælge helhedsskolen. Figur 1 - Hvis du havde et barn, som skulle starte i skolen i dag, ville du så foretrække: % Procent % 16% 10 4% 0 Helhedsskolen Det tidligere indskolingssystem Andet Ved Ikke Som det fremgår ville næsten to tredjedel af de i alt 1660 forældre, som har besvaret spørgeskemaet, vælge helhedsskolen for et fiktivt barn. Ser vi kun på de forældre, der har taget stilling til udsagnet er der hele 77% af forældrene, som ville vælge helhedsskolen. Dette indikerer klart og entydigt, at forældrene generelt er glade for skiftet fra det tidligere indskolingssystem til helhedsskolen. Forældrene er også blevet spurgt om helhedsskolen lever op til barnets behov. Tabel 1 Helhedsskolen lever op til dit barns behov (forældre). Svarmuligheder Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser Total 3% 9% 43% 40% 1660 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Her er besvarelserne også særdeles positive, idet 83% svarer positivt på spørgsmålet, mens kun 12% svarer negativt. 4

6 På medarbejdersiden kan samme tendens genfindes. Her er medarbejderne blevet spurgt om helhedsskolen er bedre for børnene end det tidligere indskolingssystem. Tabel 2 Helhedsskolen er bedre for børnene end det tidligere indskolingssystem (medarbejdere). Svarmulighed Meget uenig Uenig Hverken/ eller Enig Meget enig Besvarelser Total 4% 7% 14% 24% 19% 196 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. På spørgsmålet erklærer 43% sig enten enig eller meget enig i, at helhedsskolen er bedre for børnene, mens kun 11 % er uenige i udsagnet. Der er her mange, der undlader at svare formentlig pga. det manglende kendskab til det tidligere indskolingssystem. I diskussionen for og imod helhedsskolen har frygten for et lavere fagligt niveau i helhedsskolen været bragt op. Medarbejderne er blevet spurgt om deres vurdering af udviklingen i det faglige niveau. Tabel 3 Helhedsskolen giver mulighed for et øget fagligt niveau (medarbejdere). Svarmuligheder Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser Total 3% 13% 45% 30% 1660 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Det fremgår tydeligt af tabel 3, at medarbejderne generelt mener, at helhedsskolen giver bedre muligheder for et øget fagligt niveau. Hele 75% mener således, at helhedsskolen i nogen og i høj grad giver mulighed for et øget fagligt niveau. Ser man samlet på besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelserne og fokusgruppeinterviewende får man et klart billede af, at der er opbakning til væsentlige elementer i helhedsskolen: Der er opbakning til inddragelsen af pædagogerne i undervisningen, og de fleste steder fungerer samarbejdet mellem faggrupperne tilsyneladende godt. Både forældre og medarbejdere oplever, at undervisningsformen er blevet forandret og mere varieret. Der er blevet mindre stress og bedre tid til fordybelse. Forældrene bakker op om, at der er blevet mere leg i skoledagen og mere plads til praktiske aktiviteter. Samtidig oplever de fleste forældre med børn i SFO, at der er en god sammenhæng mellem skolen og pasningstilbuddet. Medarbejderne mener, at elevernes faglige kompetencer bliver styrket, samtidig med at de øvrige kompetencer (de praktiske, musiske, motoriske og sociale) også bliver styrket med helhedsskolen. Det klare indtryk fra evalueringen er, at helhedsskolen er den rigtige vej for indskolingen, og at den på ovennævnte punkter markerer et klart fremskridt i forhold til det tidligere indskolingssystem. Samtidigt indikerer evalueringen også, at helhedsskolen kan blive endnu bedre. 5

7 En medarbejder giver et meget rammende billede af helhedsskolens øjeblikkelige status i fokusgruppeinterviewene: Vi har ikke fundet vejen, men vi har fundet nogle stier. Der er stadig uopdaget land, dvs. udviklingsmuligheder for helhedsskolen. Flere skoler peger således i fokusgruppeinterviewene på, at helhedsskolen fortsat vil være genstand for en vigtig læringsproces, både for elever, lærere og pædagoger. Det generelle billede af helhedsskolen er altså positivt, men der er også enkelte områder, hvor der er mere delte og kritiske vurderinger. Nedenfor peges på nogle udvalgte temaer, indenfor hvilke der i evalueringen peges på, at der er særlig grund til at arbejde videre med helhedsskolen. 6

8 4. Temaer til fortsat udvikling I dette afsnit fokuserer vi på temaerne, hvor evalueringen indikerer, at der bør arbejdes videre med helhedsskolen. Det er områder, hvor der i spørgeskemaerne og i fokusgruppeinterviewene er peget på fordele, men også på problemer eller manglende opfyldelse af intentionerne. For overskuelighedens skyld har vi opdelt dem i tre overordnede temaer: Tilrettelæggelsen og indholdet af undervisning Samarbejdet mellem faggrupperne Skoledagens længde 4.1. Tilrettelæggelsen og indholdet af undervisningen Den skemamæssige opbygning af 8-14-tiden er forskellig fra skole til skole og undertiden også fra årgang til årgang på en skole. Dansk og matematik basisfagene - lægges ofte som et fagbånd tidligt på dagen, men generelt er ugeskemaet meget fleksibelt. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at undervisningen er blevet anderledes i helhedsskolen. Tabel 5 I helhedsskolen anvendes andre undervisningsformer end i det tidligere indskolingssystem (forældre) Svarmuligheder Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser Total 2% 8% 38% 26% 1660 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Tabel 6 Undervisningen i helhedsskolen er væsentlig anderledes end tidligere (medarbejdere) Svarmuligheder Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser Total 3% 13% 34% 19% 196 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Tabel 7 Skoledagen er blevet mere sammenhængende (medarbejdere) Svarmuligheder Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser Total 3% 13% 45% 21% 196 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Tabel 5-7 viser, at både forældre og medarbejdere giver udtryk for, at undervisningen i helhedsskolen er anderledes end tidligere. 66% af medarbejderne mener også, at skoledagen i nogen eller høj grad er blevet mere sammenhængende. Det tyder på skolerne generelt strukturerer skoledagen fornuftigt dog er der tilsyneladende stadig mulighed for større sammenhæng og variation (jf. afsnittet om skoledagens længde). 7

9 Fokusgruppeinterviewene viser også, at lærerne og pædagogerne mere end tidligere vælger varierede arbejdsformer. Valgene er mere bevidste. Det er også som en lærer udtrykker det - vigtigt, at børnene lærer at sidde på en stol i 15 min ad gangen, eller som en anden lærer siger: Vi vælger det bedste i situationen! Generelt kan man sige, at indholdet i Helhedsskolen er præget af mange forskellige måder at gøre tingene på, der er mange forskellige vinkler og mange emner. Nogle skoler har op til 7-8 emneuger pr. skoleår. I emneugerne er pædagogerne på nogle skoler med hele tiden. Endelig er indholdet præget af mange værkstedsfunktioner. Der er også god fokus på emne- og projektarbejde, og man peger på, at emneforløb ville være svære at afvikle i en snævrere tidsramme. En skole funderer over, at der nu fra oven (Undervisningsministeriet) lægges flere deciderede fagtimer ind i på klassetrin, ekstra dansk- og matematiktimer og engelsk. Frirummet er blevet mindre. Hvad angår helheden mellem skolen og SFO, opfatter mange SFO-tiden som børnenes frie tid, og børnene gider ikke emneforløb, der løber på tværs af skole og SFO, siger man. Det helhedsmæssige vanskeliggøres selvfølelig også af det faktum, at alle børn ikke går i SFO. En ledende pædagog siger, at der generelt mangler viden i skolen om, hvad SFO egentlig er. Det er dog enighed om det værdifulde i, at pædagogerne kan følge (med) et barn fra skolen og over i SFO en. Generelt ønsker både forældre og medarbejdere legen ind i undervisningen. Således er 70% af forældrene positive overfor mere leg i skoledagen kun 14% er negative 1. I fokusgruppeinterviewene giver medarbejderne udtryk for, at man mange steder har flyttet sig en smule i holdningen i legen. Man arbejder nu mere på at få det legende ind i undervisningen i stedet for at fokuserer på fri leg, dvs. at der skal være et formål med legen. Den frie leg foregår derimod i pauserne. Mange skoler gør også meget ud af, at eleverne får formidlet deres arbejde typisk fra emneforløb. Det sker enten ved udstillinger eller præsentation i plenum. En elev fortæller også, at eleverne formidler andet end pensum : Vi har noget om onsdagen, hvor vi skal vise hinanden noget, og det er sjovt. Jeg har ikke prøvet at vise noget endnu, men det er sjovt at se på. Det kan være små skuespil, vitser, gåder Det er noget, vi øver i frikvartererne og i legetimerne. Brug af nærmiljøet Der er kommet en større bevidsthed om læringsmiljøets indvirkning på undervisningen. I denne forbindelse er lokalernes fleksibilitet afgørende for at kunne vælge varierede arbejdsformer. Her kunne forholdende mange steder ifølge medarbejderne være bedre. Der skal til stadighed arbejdes med det fysiske miljø, og i interviewene fremkommer forslag som rullende værksteder, bedre værkstedsmuligheder, bålhuse og udeværksteder. Generelt er der store forventninger til gennemførelsen af Plan 120 vedr. skolebyggeri. 1 Se tabel i bind II 8

10 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at skolerne bruger nærmiljøet mere end tidligere og mange skoler, siger at de bruger det i stor udtrækning, byen, Nørreskoven, vandet, havnen, åen mange muligheder lige uden for døren. Nogle klasser har fast udedag. Mange steder kunne brug af nærmiljøet/ud af huset-aktiviteter dog vægtes mere. En skole har i forbindelse med en evaluering - fået et decideret ønske fra forældrene om øget brug af nærområdet. Praktisk-musiske aktiviteter Med hensyn til de praktisk-musiske aktiviteter fylder de mere end tidligere, de indgår i mange forskellige sammenhænge, der er skabt bedre muligheder for inddrage dem, især er leg og bevægelse i fokus, men ud fra fokusgruppeinterviewene er det vigtigt med en fortsat opmærksomhed på de praktisk-musiske aktiviteter. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at der specielt i forhold til de musiske aspekter kunne gøres en større indsats. Tabel 8 Hvilke kompetencer giver helhedsskolen eleverne? (medarbejdere) Helhedsskolen giver bedre mulighed for, at eleverne kan udvikle deres Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser..praktiske kompetencer 2% 10% 43% 28% 196..musiske kompetencer 4% 20% 39% 14% 196..motoriske kompetencer 3% 12% 40% 25% 196..sociale kompetencer 3% 7% 42% 32% 196..selvstændige initiativ 5% 19% 35% 13% 196 Procenterne skal lægges sammen på tværs, men giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Se spørgsmål i medarbejderundersøgelsen for de præcise spørgsmålsformuleringer. Det fremgår af tabel 8, at medarbejderne vurderer, at helhedsskolen giver gode muligheder for, at eleverne kan udvikle deres ikke faglige kompetencer, specielt de sociale. Mht. de musiske kompetencer kunne der som nævnt tilsyneladende gøres mere. Det samme gør sig gældende i forhold til elevernes motivation til at tage selvstændige initiativer. Som det fremgik ovenfor, lader det ikke til, at tilegnelsen af de ikke-faglige kompetencer går ud over den faglige indlæring snarere tværtimod. Helhedsskolens rummelighed Som det fremgår, er helhedsskolen god for hovedparten af eleverne. Men hvad med de svage elever, dem som har særlige behov? Det har siden helhedsskolens indførelse været diskuteret, om helhedsskolen en fordel eller en ulempe for disse børn. Diskussionen er interessant i forbindelse med arbejdet med den rummelige skole, hvor målet er at give plads til, at flere elever kan deltage i den normale klasseundervisning i stedet for decideret specialundervisning. Medarbejderne har i spørgeskemaundersøgelsen taget stilling til om helhedsskolen giver bedre plads til urolige børn, indesluttede børn og børn med særlige behov. 9

11 Tabel 9 Helhedsskolens rummelighed (medarbejdere) Helhedsskolen giver bedre plads til Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser..urolige børn 11% 21% 32% 11% 196..indesluttede børn 10% 19% 36% 8% 196..børn med særlige behov 8% 22% 35% 11% 196 Procenterne skal lægges sammen på tværs, men giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Se spørgsmål i medarbejderundersøgelsen for de præcise spørgsmålsformuleringer. Det fremgår af tabel 9, at meningerne om emnet er meget delte dog med en lille overvægt til den positive side. Således svarer ca. 45% i de to mest positive kategorier, mens ca. 30% svarer i de negative. Undersøgelsen giver altså ikke noget præcist svar på, om helhedsskolen er god for disse børn og om den evt. kunne gøres bedre. På baggrund af kommentarer fra forældre og medarbejdere kan det udledes, at helhedsskolen har en styrke i og med, at pædagogerne deltager i skolen. De har gennemgående et godt blik for de sociale aspekter i klasserne. Ligeledes kan de følge børnene i SFO en også og dermed få et mere fuldstændigt billede. Den mere varierede undervisning og muligheder for alternative undervisningsformer nævnes også som en styrke for de svage elever. Omvendt nævner mange også den løsere struktur som en ulempe. Nogle børn savner fastere rammer og kan ikke overskue en for dem kaotisk skoledag. Den lange pause kan også være svær at håndtere for nogle børn enten fordi de kommer i konflikter med kammeraterne eller fordi de bliver socialt marginaliseret. At problematikken ikke er helt uvæsentlig fremgår af børneinterviewene, hvor det sociale samvær i klassen var det, som optog børnene mest. Det er derfor vigtigt, at der i helhedsskolen arbejdes på at udnytte de fordele, der ligger i pædagogernes tilstedeværelse, samtidig med at man forsøger at give disse børn nogle overskuelige rammer. Udviklingen af undervisningen Det samlede indtryk er, at det går godt med at indfri målsætningerne for undervisningen i helhedsskolen. Dog kan der mange steder fortsat arbejdes med: at gøre undervisningen mere varieret og få udbytte af hele dagen at bruge nærmiljøet mere i undervisningen at integrere praktisk-musisk i undervisningen at sikre helhedsskolens rummelighed i forhold til børn med særlige behov 4.2. Samarbejdet mellem faggrupperne I evalueringen gives en klar tilkendegivelse af, at faggruppernes samarbejde giver en bedre skole. Tabel 10 og 11 viser, hvor markant opbakningen til samarbejdet er. 10

12 Tabel 10 Udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger i helhedsskolen giver dit barn en bedre skoledag (forældre) Svarmuligheder Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser Total 2% 6% 36% 47% 1660 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Tabel 11 Forskellige faggruppers samarbejde om undervisningen styrker elevernes kompetencer (medarbejdere) Svarmuligheder Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Besvarelser Total 1% 12% 32% 52% 196 Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Hele 83% af forældrene og 84% af medarbejderne mener, at samarbejdet er givende for eleverne. At samarbejdet mellem lærere og pædagoger udvikler sig i en god retning, fremgår også af fokusgruppeinterviewene. Et sted siger en lærer ligefrem, at Det fungerer helt vildt godt! Det har betydet meget, at man har fået erfaringer med samarbejdet. Man fremhæver, at kemien skal passe, og det siges, at det handler mere om kemien mellem mennesker end om professioner. Almindeligvis er en klasse tillagt pædagogtimer % af tiden er pædagogen alene. En pædagog er som udgangspunkt tilknyttet én klasse og arbejder både i skoledelen og fritidsdelen. Det giver en ekstra knowhow omkring de børn, der går i SFO. Denne kontinuitet mellem skole og SFO fungerer godt. Det kan nogle steder være svært for pædagogerne, når de skal afslutte kl i skolen og være klar i SFO en på samme tid. Nogle SFO er har pædagogmedhjælpere, der står klar kl. 14. Andre skoler sørger for, at pædagoger frigøres fra skoledelen kl , så man er klar, når børnene kommer kl. 14. Nogle steder vælger man at sætte pædagog og lærer sammen en hel dag, f.eks. hvis man har en fast ugentlig emnedag. Flere kompetencer hos medarbejderne Pædagogerne er nye på skolen, men det lader til at de allerede er blevet accepteret af både forældre og lærere. Det fremgår således af undersøgelsen, at hele 80% af forældrene, synes det er godt, at pædagogerne inddrages i undervisningen. Kun 5% har den modsatte opfattelse. Medarbejderundersøgelsen peger også på, at pædagogerne generelt føler sig respekterede i helhedsskolen. 11

13 Tabel 12 Den anden faggruppe har respekt for mine kompetencer (medarbejdere). Faggruppe Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Besvarelser Lærere 0% 3% 5% 46% 38% 104 Pædagoger 2% 1% 17% 55% 21% 89 Total 1% 2% 10% 50% 31% 196 Procenterne skal lægges sammen på tværs, men giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de medarbejdere, der ikke har svaret, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Det fremgår af tabel 12, at pædagogerne generelt oplever, at lærerne har respekt for deres kompetencer. Dog kan man også se, at det stadig er lærerne, der er på hjemmebane i skolen, idet lærerne generelt oplever en endnu højere respekt. Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at når lærer-pædagog supplerer hinanden, bruger deres respektive kompetencer, så sker der noget. Som en skoleleder udtrykker det: Lærere kan meget, pædagoger kan meget, og lærere og pædagoger kan meget, meget sammen. Det er vigtigt, at der forskel på lærere og pædagoger heri ligger en af helhedsskolen styrker. En forskel ligger bl.a. i tilgangen til planlægning. I et af interviewene havde en medarbejder gjort følgende observation: Lærerne siger: Vi forbereder os - Pædagogerne siger: Vi er her. Lærere og pædagoger har forskellig tilgang til planlægning. Det er ikke meningen, at pædagogerne skal være hjælpe-lærere. De skal holde fast i deres faglighed og have ben i næsen. Det fremhæves af både forældre og lærere, at pædagogens tilstedeværelse har mange fordele, bl.a.: Pædagogerne kan se andre sider af barnet og de sociale aspekter i klassen. Pædagogerne følger børn fra skolen og i SFO (og det giver helhed). Pædagogerne bidrager positivt til udviklingen af de motoriske, de musiske, de sociale kompetencer. Både lærer og pædagog er med til forældresamtalerne, hvad begge personalegrupper fremhæver som en klar fordel. Skole-hjemsamarbejdet næres således på en god måde af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det fremhæves her særligt, at de to forskellige fagligheders øje for og øjne på barnet er en styrke. Samarbejde og teamarbejde Lærere og pædagoger er organiseret i team, der tilrettelægger undervisningen typisk omkring en klasse, men nogle steder omkring en årgang. Mange steder er team selvstyrende, dvs. at de selv i høj grad lægger skema mv. Samarbejdet i team er meget vigtigt for både elever og medarbejderes oplevelse af helhedsskolen. Det fremgår blandt andet af følgende kommentar fra en forældre: Vi har to børn i skolen. Den ene har en fantastisk oplevelse den anden oplever et team, der ikke fungerer

14 Tabel 13 Sammenhængen mellem forældrenes vurdering af faggruppernes samarbejde og deres barns holdning til at gå i helhedsskolen. Dit barn er glad for at gå i helhedsskolen Udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger i helhedsskolen giver dit barn en bedre skoledag i høj grad øvrige svar Antal besvarelser - i høj grad 67% 23% øvrige svar 30% 62% 1003 Total 44% 47% 1651 Forældrene er delt op efter, om de har svaret i høj grad på spørgsmål 1.1 og 1.2 i spørgeskemaundersøgelsen. Procenterne skal lægges sammen på tværs. Ved ikke fremgår for overskuelighedens skyld ikke af tabellen. Derfor summer procenterne ikke til 100 og antallet af besvarelser ikke til Tabel 13 viser, at der en klar signifikant sammenhæng mellem børnenes glæde ved at gå i helhedsskolen, og hvor velfungerende samarbejdet mellem faggrupperne er. Dette understreger igen vigtigheden af velfungerende team og sammenfletning af de to faggruppers forskellige kompetenceområder. Som det fremgår ovenfor er samarbejdet mellem pædagoger og lærere i langt de fleste tilfælde velfungerende, men det er klart, at forskellen mellem de to faggrupper potentielt set kan give samarbejdsvanskeligheder hvilket også kommer til udtryk i enkelte besvarelser. I et velfungerende team udviser faggrupperne respekt for de andres kompetencer, samtidig med at de holder fast i deres egen faglighed. Processen kan tage tid, men kan være meget givende. Som en lærer udtrykker det: Det er klart, at det (samarbejdet, red.) tager tid, men så længe det udvikler sig, er det godt. Vi kan i vores team ikke komme længere vi er nået det maksimale, vi har fundet hinandens ressourcer og styrkesider og udnytter dem. Det er generelt ledelsen på skolen, der sammensætter team. På nogle skoler opereres der med meget fasttømrede team, mens der andre steder er relativ stor udskiftning på de enkelte team. Der er også forskel på, hvor mange timer medarbejderne typisk har udenfor teamet. Generelt er det indtrykket fra evalueringen, at jo tættere et team samarbejder jo bedre fungerer det. Men det afhænger selvfølgelig stadig af de enkelte medarbejderes kemi. I den forbindelse fremhæver en skole, at det giver en personalemæssig helhed, når medarbejderne har næsten alt deres tid i helhedsskolen både internt i teamet, men også i forhold til eleverne og til skole/hjem-samarbejdet. På nogle skoler gør de meget ud af at få velfungerende teams, f.eks. ved at sende team på særlige kurser sammen. Som det fremgår nedenfor er ledelsens rolle vigtig for samarbejdet i helhedsskolen. Ledelsens rolle Skoleledelsen er generelt meget engageret i helhedsskolen viser spørgeskemaundersøgelsen. 81% svarer således positivt på, om skolelederen er engageret i helhedsskolens udvikling. Tabel 14 viser, at skolelederens engagement har betydning for, hvordan samarbejdet mellem faggrupperne fungerer. 13

15 Tabel 14 Sammenhængen mellem holdningen til ledelsens engagement og holdningen til samarbejdet mellem faggrupperne (medarbejdere) Skoleledelsen er Samarbejdet mellem lærere og pædagoger fungerer godt: engageret: i høj grad øvrige svar Antal besvarelser - i høj grad 53% 42% 92 - øvrige svar 31% 66% 91 Total 44% 56% 196 Medarbejderne er delt op efter om de har svaret i høj grad på spørgsmål 3.1 og 3.5 i spørgeskemaundersøgelsen. Her er valgt at opdele efter i høj grad fordi det omtrent deler medarbejderne i lige store grupper. Procenterne skal lægges sammen på tværs. Ved ikke fremgår for overskuelighedens skyld ikke af tabellen. Derfor summer procenterne ikke til 100 og antallet af besvarelser ikke til 196. Tabellen viser, at blandt de medarbejdere, som mener, at skoleledelsen i høj grad er engageret i helhedsskolens udvikling, er der 53%, som også mener at samarbejdet mellem faggrupperne i høj grad fungerer godt. Blandt de medarbejdere, der har været mere forbeholdne overfor skoleledelsens engagement, er det kun 31%, der mener samarbejdet i høj grad er velfungerende. Med andre ord er der en sammenhæng mellem, om medarbejderne opfatter ledelsen som engageret, og om de opfatter samarbejdet som velfungerende. Det kunne indikere, at ledelsen spiller en vigtig (indirekte) rolle for teamarbejdet. Ledende pædagog er leder af pædagogerne og indgår de fleste steder som en del af skolens ledelsesteam. Det kan være en vanskelig rolle, men helt overvejende er de ledende pædagoger tilfredse med udviklingen. En ledende pædagog siger i et af interviewene: Et ønskejob! En skole savner en afdelingsleder med ledelsesret over for både lærere og pædagoger. Afdelingslederens/helhedsskoletovholderens rolle kan være svær at definere. Er man leder? Eller er man ikke leder? Helhedsskoletovholderens rolle er speciel vanskelig. En tovholder siger: Jeg er glad for, du sagde tovholder. Det er et spørgsmål om at samle tingene sammen. Det er en vanskelig opgave. Det kommende skoleår er koordinatorfunktionen delt ud på de enkelte årgange, derved bliver det nemmere at sætte fingeren på pulsen. At være tovholder/koordinator har været en hård nød at knække. Jeg har lidt følt, at jeg havde en kompetence, og så ikke alligevel. Nogle steder deler man afdelingslederskabet mellem en lærer og ledende pædagog. Der eksperimenteres flittigt med forskellige modeller. En skole har f.eks. i stedet for en tovholder - nedsat et koordinationsudvalg med en repræsentant fra hver årgang. Udviklingen af samarbejdet Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er vigtigt for helhedsskolen. Det er i langt de fleste tilfælde velfungerende, men kan stadig blive bedre. Et godt samarbejde er afhængig af: at der på skolen gøres en aktiv indsats for at få teamene til at fungere. at faggrupperne bruger deres respektive kompetencer og har respekt for den anden faggruppes kompetencer. at ledelsen er engageret i helhedsskolen, og at der på hver skole skabes en struktur, der giver teamsamarbejdet gode vilkår. 14

16 4.3. Skoledagens længde En meget markant og håndgribelig forskel mellem helhedsskolen og det tidligere indskolingssystem er længden på skoledagen. Helhedsskolen giver med sine seks daglige timer fra kl. 8 til 14 børnene en noget længere skoledag. Grundlæggende er en længere skoledag forudsætningen for at kunne undervise på den måde, der gøres i helhedsskolen. Men den længere skoledag har også en bagside. Forældrene er, som det fremgår af tabel 15 meget delt på spørgsmålet om, hvorvidt den længere skoledag er en god ting. Tabel 15 Skoledagen er længere (forældre) Pasning Er det ønskeligt (at skoledagen er længere)? Ja Nej Ved ikke Besvarelser SFO 40% 36% 24% 988 Fritidsklub 27% 54% 19% 347 Ingen pasning 33% 42% 24% 321 Total 36% 41% 23% 1660 Pasning angiver den pasningsform børnene er tilmeldt, eller om de ikke er tilmeldt nogen. Procenternes skal lægges sammen på tværs, men giver ikke 100 sammenlagt, da ved ikke ikke er taget med. Faktisk mener et lille flertal af de forældre, som har taget stilling, at skoledagen ikke burde være så lang specielt er forældre til børn i fritidsordning og børn, der passes hjemme skeptiske. Samtidig har mange forældre i kommentarerne givet udtryk for, at længden er et problem. Medarbejderne er ikke direkte blevet spurgt, men igen er der forholdsvis mange kommentarer om emnet. Også i fokusgruppeinterviewene har medarbejdere gjort opmærksom på, at længden kan have ulemper, men samtidig kan mange også se fordele heri. At længden på skoledagen er et vigtigt emne for forældrene underbygges af tallene i tabel 16. Tabel 16 Sammenhængen mellem holdningen til skoledagens længde og skolevalg (forældre) Den længere dag Forældre, der foretrækker: er: Helhedsskolen Det tidligere skolesystem Andet Ved Ikke Besvarelser - en god ting 85% 3% 2% 10% en dårlig ting 42% 32% 8% 18% 686 Total 65% 15% 4% 16% 1660 Med Godt med længere dag? menes, om forældrene mener, der er ønskeligt, at skoledagen er længere. Sidste kolonne summer ikke til 1660, da de som ikke har taget stilling til skoledagens længde ikke er taget med i tabellen. Som vi også så i figur 1, ville 65% af alle forældre vælge helhedsskolen for et nyt barn. Tabel 16 kombinerer spørgsmålet om holdningen til skoledagens længde med spørgsmålet om valg af skole. Det fremgår af her, at blandt forældre, der synes den længere dag er en god ting, ville 85% vælge helhedsskolen for et nyt barn. Blandt forældre med en negativ indstilling til skoledagens længde ville 42% vælge helhedsskolen. 15

17 Tabel 16 peger på tre interessante ting: Holdningen til skoledagens længde hænger ikke overraskende sammen med opbakningen til helhedsskolen Blandt de som er positivt indstillet overfor den længere skoledag, er der stort set ingen modstand mod helhedsskolen. Det kunne altså tyde på, at skoledagens længde stort set er den eneste ulempe, som forældrene ser ved helhedsskolen. Selv blandt de, som finder skoledagen lang, har helhedsskolen flere tilhængere end det tidligere indskolingssystem. Altså er længden et problem, der betyder meget for mange forældre, men generelt er problemet ikke større, end at forældrene stadig ville vælge helhedsskolen. Det er ikke muligt ud fra spørgeskemaet direkte at udlede, hvad fordelene og ulemperne med den længere skoledag er. Udfra kommentarerne og fokusgruppeinterviewene er det dog muligt at danne sig et billede. Fordele ved en længere skoledag En stor fordel ved den længere skoledag er, at den giver bedre mulighed for at gennemføre den ønskede varierede undervisning langt hen ad vejen må det siges at være en forudsætning herfor. Tiden giver mulighed for længere sammenhængende forløb, hvor det er muligt at kombinere forskellige undervisningsformer, og hvor man kan lægge aktiviteter ud af huset og bruge nærmiljøet. En elev udtrykker det på følgende måde: Det er rigtig godt, at vi har fået længere tid. Hvis man ikke kan tingene, så kan man lave forsøg og lære det på den måde En anden fordel i forlængelse heraf er, at tiden gør skoledagen mindre stressende for både elever og lærere. Seks timer giver mere tid og ro og flere og bedre muligheder for fordybelse. En pædagog udtrykker det således: Det er også rarere at være barn. Der er blevet mere flow over undervisningen. Det er blevet en skole, som jeg gerne ville have gået i. Der er kommet et andet overskud til det skæve. Den længere skoledag er også en forudsætning for den lange pause på en time midt på skoledagen. Eleverne er ifølge både forældre og medarbejdere generelt glade for den lange pause. Her er mulighed for at koble af og lege frit med kammeraterne. Pausen spiller på den måde en vigtig rolle for udviklingen af motoriske og sociale kompetencer. Ulemper ved en længere skoledag Den største ulempe ved en længere dag er tilsyneladende, at det giver mindre tid i fritidstilbuddet. Det fremgår af mange kommentarer, men er også tydeligt, hvis man ser samlet på forældrenes holdning til en længere skoledag og holdningen til den mindre tid i SFO. 16

18 Tabel 17 Sammenhængen mellem holdningen til pasningstiden og den længere dag (forældre) Den mindre tid i Den længere dag i skolen er: pasningstilbud er: En god ting En dårlig ting Ved ikke Besvarelser En god ting 80% 12% 8% 540 En dårlig ting 8% 87% 5% 534 Ved ikke 20% 26% 54% 586 Total 36% 41% 23% 1660 Der er tale om spørgsmål i 2.1 i forældreundersøgelsen. Jf. evalueringens bind II for de præcise spørgsmålsformuleringer. Procenternes skal lægges sammen på tværs, men giver ikke 100 sammenlagt, da ved ikke ikke er taget med. Af tabel 17 fremgår, at hvis man er kritisk overfor en kortere pasningstid, er man generelt også kritisk overfor en længere skoledag. Denne sammenhæng er for så vidt ren logik mere bemærkelsesværdigt er der blandt de forældre, som er positive eller ligeglade med den kortere tid i pasningstilbuddet, tilsyneladende ikke er den store modstand mod en længere skoledag. Altså tyder det på, at det først og fremmest er den kortere tid i pasningstilbuddet, der gør forældrene kritiske overfor skoledagens længde. Udfra kommentarerne og interviewene kan man se, at mange er kede af, at den kortere tid er ødelæggende for fritidstilbuddenes muligheder for at lave særlige aktiviteter. Nogle børn når knapt nok at gå i gang med legen før de hentes af forældrene. Det viser sig desuden, at det først og fremmest er forældre til børn i fritidshjem og lignende, der er kritiske overfor længden, mens forældre til børn i SFO er mere positive (jf. også tabel 6 ovenfor). Det hænger måske sammen med, at der er en bedre sammenhæng mellem skolen og SFO en end mellem skolen og fritidshjemmet (jf. spørgeskemaundersøgelsen). Den bedre sammenhæng kompenserer således for den mindre tid i SFO en. En anden ulempe, der nævnes ved den længere skoledag, er, at børnene bliver trætte. Indtrykket fra fokusgruppeinterviewene og kommentarerne er dog på dette punkt meget blandede og hovedindtrykket er, at problemet med trætte børn er af et begrænset omfang. Den bedre tid giver således mulighed for at vælge en passende undervisningsform, hvis børnene virker trætte. I spørgeskemaundersøgelsen er der intet, der tyder på, at problemet med trætte børn er størst i de mindste klasser. Det nævnes også af nogle forældre, at den længere dag er spild af tid at skoledagen ikke udnyttes ordentligt. Specielt er der hos nogle forældre utilfredse med, at legeaktiviteter, der lige så godt kunne foregå i fritidstilbuddet lægges i de sidste timer i skoletiden. Som en forældre skriver: Børnene fortæller, at de næsten altid efter den lange pause bruger tiden på at lege eller spille hockey så kunne de lige så godt være ovre i klubben. Det er vores klare indtryk fra fokusgruppeinterviewene, at det ikke er almindelig praksis kun at lægge lege-aktiviteter i de sidste timer. Derimod er skolerne generelt gode til at fordele aktiviteterne ud over dagen og ugen, således at de sidste timer også bruges til undervisning (evt. med et legende element). I forhold til de forudgående evalueringer er det indtrykket, at alle skoler er blevet mere beviste om at disponere dagen rigtigt, og at mange er klar over, at der fortsat skal arbejdes med problematikken. 17

19 En nærmere analyse af spørgeskemaundersøgelsen indikerer også, at udnyttelsen af dagen har betydning for forældres holdning til skoledagens længde. Deler man skolerne op i to grupper efter, hvorvidt medarbejderne mener, at skoledagen udnyttes på en god måde, er der en større opbakning til en længere skoledag blandt forældrene på de skoler, hvor dagen udnyttes bedst. Tabel 18 Sammenhængen mellem holdningen udnyttelse af dagen (medarbejdere) og holdningen til skoledagens længde (forældre) Skoledagen udnyttes Er det godt at skoledagen er længere? godt Ja Nej Ved ikke Besvarelser Positive skoler 39% 39% 24% 772 Negative skoler 32% 44% 22% 886 Total 36% 41% 23% 1660 Forældrene er opdelt i to grupper, efter om de går på en skole, hvor medarbejderne generelt svarer positivt på om skoledagen udnyttes på en god måde. Skolerne er delt i to grupper, hvor de skoler med de 7 højeste gennemsnit er kommer i den ene gruppe. Procenternes skal lægges sammen på tværs, men giver ikke 100 sammenlagt, da ved ikke ikke er taget med. Tabel 18 kan tolkes således, at forældrene er mindre kritiske overfor skoledagens længde, når skoledagen udnyttes ordentligt. Dog er sammenhængen ikke overvældende stærk. Den sidste ulempe ved den længere skoledag, der kommer til udtryk i evalueringen, er, at det giver et ujævnt og lidt ulogisk forløb i folkeskolen, når børn i 4./5. klasse får tidligere fri end deres mindre søskende. Det er en problematik, specielt eleverne var opmærksomme på i interviewet. Hvorvidt det problematiske ligger i, at helhedsskolen får senere fri, eller at mellemtrinnet får tidligere fri er et åbent spørgsmål. Perspektiver for den længere skoledag På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der er et skisma mellem fordele og ulemper ved den længere skoledag. Længden er et langt stykke hen ad vejen en forudsætning for realiseringen af formålet med helhedsskole, men samtidig er længden et problem for mange specielt i forhold til fritidstilbuddene. Umiddelbart er det svært at pege på en løsning, der tilgodeser begge hensyn entydigt. Der er blandt forældre og medarbejdere en del som foreslår en kortere skoledag nogle at man stopper kl. 13, andre at man stopper kl og evt. skærer i den lange pause. Andre er inde på, at skoledagen kunne være kortere en eller to dage om ugen. Hvad konsekvenserne vil være af sådanne ændringer, er det ikke muligt at give noget sikkert bud på på baggrund af evalueringen. Klart må det være, at skoledagen må være en del længere end den var i det tidligere system ellers kan helhedsskolen ikke realiseres. Samtidigt er det klart udfra evalueringen, at skoledagen ikke bør være længere, end den er nu. Om der indenfor disse grundlæggende rammer kan findes en model, hvor timetallet reduceres en smule, uden at det går ud over indholdet i helhedsskolen, vil kræve en nærmere analyse af de pædagogiske og økonomiske konsekvenser. 18

20 5. Kort sammenfatning og perspektivering Overordnet er helhedsskolen velfungerende og lever op til målsætningerne. Evalueringen peger dog på, at der fortsat bør arbejdes på følgende punkter: Der bør arbejdes med at gøre skoledagen (endnu) mere varieret. Brug af nærmiljøet og ud-af-huset-aktiviteter kan udvikles mere. De praktisk-musiske aktiviteter kan i højere grad integreres i den mere faglige undervisning. Der bør fortsat fokuseres på at udvikle og skabe gode rammer for samarbejdet mellem lærer og pædagog. Herudover peger evalueringen på, at der i forhold til den længere skoledag fra kl er et skisma mellem de fordele og de ulemper, det giver. Spørgsmålet er, om der kan findes en model, der giver en bedre balance end den nuværende. Denne evaluering har ikke beskæftiget sig med helhedsskolens betydning for den øvrige skole. Spørgsmålet er, hvilke effekter de sidste års fokus på indskolingen har haft (og får) på mellemtrinnet og på udskolingen. En skoleleder var i fokusgruppeinterviewene opmærksom på emnet: Nu skal vi til at fokusere på andre områder i skolen. Vi skal have udviklet mellemtrinnet og udskolingen. Den problemstilling, vi står overfor, er, hvilke kvaliteter vi kan føre videre fra Helhedsskolen til andre afdelinger. Helhedsskolen er det, vi er stolte af 19

Indholdsfortegnelse. Konklusioner på fokusgruppeinterviews side 2. Konklusioner på elevinterviews side 8

Indholdsfortegnelse. Konklusioner på fokusgruppeinterviews side 2. Konklusioner på elevinterviews side 8 Indholdsfortegnelse Konklusioner på fokusgruppeinterviews side 2 Konklusioner på elevinterviews side 8 1 Evaluering af helhedsskolen 2004 Konklusioner - Fokusgruppeinterviews Vi har ikke fundet VEJEN,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole! En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

En fælles bestræbelse

En fælles bestræbelse Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

[BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET]

[BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET] 2015 Randers Kommune [BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET] INDLEDNING OM RAPPORTEN Rapporten viser resultaterne af Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015 på skoleområdet. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Bilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet

Bilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet Opsamling fra dialogmøde mellem forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Baggrund Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER HOVEDRAPPORT DECEMBER 2016 Tilfreds/Meget tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Skole 78% 8% SFO 72% 11% Klub 85% 3% FORORD I Hvidovre Kommune

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere