W m SORAIMERBIADET. fpjjju m. JU f o DET DANSKE KULKOMPAGNI MAANEDSSKRIFT FOR SORAMSK - SAMFUND K. B. HERTZ K. B. HERTZ EDNINC5K0RP5ET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "W m SORAIMERBIADET. fpjjju m. JU f o DET DANSKE KULKOMPAGNI MAANEDSSKRIFT FOR SORAMSK - SAMFUND K. B. HERTZ K. B. HERTZ EDNINC5K0RP5ET"

Transkript

1 Cynd erc aa rd 3 s a i o 9 V 79 SORAIMERBIADET MAANEDSSKRIFT FOR SORAMSK - SAMFUND 32. AARG ANG 1947 NUMMER 12. DECEMBER Til Lands - Til Vands - I Luften.. NE EDNINC5K0RP5ET Stafioner over hele Landet Tegn Abonnem ent AKTIESELSKABET DET DANSKE KULKOMPAGNI Chef for Salgsafdelingen : O tto Halling C E N T R A L MANUFAKTUR fpjjju m SYGEPLEJEARTIKLER TEKSTIL GROVEVARER + W m GUMMIVARER FILT K. B. HERTZ JU f o K. B. HERTZ Chr. IX.s Gade 6 Central 4605 F R O D E F Ø R S T E R h a. Skt. Annæ Plads 26 København K. Telf. C Telegr. GULIDJUN EXPORT IM PORT og Indenlandsk Agentur Chr. IX.s Gade 6 Central 45 05

2 DANSKE TAPETFABRIKKER A K T IE S E L S K A B KØBENHAVN ODENSE Hofel Postgaarden T elefon 4 FREDE LERCHE M A D S E N Axel Olsen. Sorø Telefon 454 Kobberstik og Litografi. Kolorerede og ukolorerede Mange Sorøbilleder paa Lager ^ i n e f c = 2 l n t i f t > a r i a t e t v/ C. L I S S A U. Fiolstræde 15. København K.. Byen 1052y V. NIELSEN Herreekvipering og Skræderi S O R Ø KEM ISK FARM ACEU TISK LABORATORIUM København S. Kigkurren 8 Central Laboratorieforstander, cand. pharm. Børge Is h ø j Svend Meyer Sorø Isenkram & Udstyr Johs. Brinck aut. Gas- og Vandmester Sorø KORCH Adolph Stender Soraner- Serien A lle T iders m orsom ste Kostskolefortæ lling. En af de m est y n d e d e Serier, takket væ re deres hum ørfyldte og spæ ndende Beretninger og friske Tone. 8. Oplag: af»frisk Mod«... Kr. 3.00, kart H. HANSEN & SØN M alerforretning Tlf. Sorø 153 Grundlagt 1893 T elf Vester 5585 y GI. Kongevej K bh. V. Filtfabriken Norden A/s Lyngby H ovedgade 4 - Lyngby Direktør Peter de Neergaard H. C. B O R C H - B R Æ N D S E L TRANSPORT: A GEN T UR: Export-Kølevogn Im port Export Fabrikation: Moccasin-Støvlen»LÆ DERSTRØM PE «Pat. anm. V alby 7488 Bjergegaards Sidevej 3, Valby Chr. Bjødstrup Andreasen Aut. Forhandler af Nordisk Dieselauto og W illy s Jeep Telf. Sorø 270 H oldings k o n d ito ri Petersen & Jørgensen Telefon 136 Arne Petersen Torvet Telefon Kolonial Kul Støbegods SORØ /s G R U N D L A G T Teknisk Haardchrom KrimsveJ 5 Ctr Chr.Soelberg & Søn S orø - Telf. 31 Farve. Tapet Bygningsartikler e a J e p s e n ROSKILDEVEJ 303 Tlf.»-Rødovre 462

3 32. AARGANG f t T DECEMBER 1947 ARKITEKT C. M. SMIDT Den 15. Oktober fyldte vor gamle Skolekammerat Carl M artin Sm idt 75 Aar. Han var dog stadig i fuld Vigør. Lige forinden havde han fuldendt et stort Arbejde om Roskilde D om kirke, nu vilde han tage fat paa en Række af de m indre Opgaver fra sin mer end 40-aarige Virksomhed ved Nationalmuseets 2. Afd., han hidtil havde skudt til Side. Dobbelt trist og meningsløst føltes derfor hans uhyggelige Død, da han den 20. Novbr. paa en Spaseretur i sit Hjemsted, Lyngby, blev dræbt af Nærumtoget og brutalt blev revet bort fra et lykkeligt F am ilieliv og en tilsyneladende lang Arbejdsaften.»C. M.«, som jeg altid kaldte ham, var en Præstesøn fra Thyregod i»de stærke Jyder«s Egn, men et Par Aar efter hans Fødsel blev hans Far Præst i det idylliske T justrup. Intet var da rimeligere, end at han 1884»kom paa Akademiet«, hvor hans ældre Bror, m in gamle Klassekammerat, Læge M. A. Sm idt (S. 88) allerede havde gaaet et Par Aar, og to yngre senere fulgte efter. Selv om han blev Student fra et københavnsk Kursus han gik ud af daværende 5. Kl. i 1890 følte han sig dog gennem hele sit Liv som fuldblods Soraner. O m nogle af sine gamle Lærere kunde han nok tale med forstaaelig Bitterhed, men Kærligheden til selve Stedet bevarede han til det sidste. Han har vist det i sine Bidrag til den store altfor store! Sorøbog, hvor han ikke blot har gjort Rede for den gamle Kirke»Forsøgskaninen«, som vi to spøgende kaldte den med Henblik paa den gamle Bygmesters ofte noget famlende T illøb m en ogsaa skrevet det store, paa een Gang stofmættede og stemningsfulde Indledningskapitel»Egnen før og nu«. Og saa er der hans Indsats i Tersløsegaardsagen, men om den vil O lrik jo fortælle. Efter i 1891 at være bleven Student slog han sig paa Maleriet, var bl. a. en af de i sin Tid saa berøm melige»hellenere«, der paa Refsnæs sam tidig dyrkede Friluftsm aleri og Nøgenkultur, og udstillede fra en Række Portrætter paa Charlottenborg. Uvist hvorfor havde han im idlertid allerede den Gang

4 86 SORANER-BLADET 32. AARGANG NR. 12 ombyttet Paletten med Tegnebrædtet og var begyndt at uddanne sig til Arkitekt, tegnede bl. a. hos gamle Hans J. H olm og senere hos Anton Rosen. Hans V irk somhed som udøvende A rkitekt blev dog ikke synderlig omfattende, indskrænkede sig væsentlig til Restaurering og Nybygning paa Torbenfeld; Opførelsen af et Par Kirker i Jylland og sammen med Lønborg- Jensen af en Fløj paa Blichers Avnsbjerg. Det blev paa et andet Felt, han kom til at vinde sine Sporer og blev kendt Landet over: Hans Arbejde i N ationalmuseets Tjeneste. Det begyndte meget smaat med en Undersøgelse af nogle sølle Mursten, der var kommet for Dagen ved en K loakudgravning her i Byen. Men hurtig fik han større Arbejder. I 1902 ledede han Udgravningen af Blaataarns Fundam enter paa Slotspladsen bag Frederik V II s Rytterstatue, saa fulgte Konserveringen af V itskøl Klosterkirkes tidligere udgravede Ruiner, noget senere Undersøgelsen af Budolfi Kloster i Viborg, der blev Anledning til hans livsvarige Venskab med A rkivarfam ilien Saxild, og omfattende Udgravninger af Kalundborgs gamle Bybefæstning i»lindevænget«vesten for Kirken. Sam tidig deltog han sammen med Museets Ungdom og ikke m indst med Forf. af disse L injer i de planmæssige Undersøgelser af Kirkerne, der ligger til G rund for Museets Kæmpeværk»D anm arks Kirker«. H idtil havde hans Forbindelse med Museet været af løsere Art, men i 1908 knyttedes han fast til det, blev»medhjælper ved Mindesmærkernes Bevaring«, som hans officielle Titel lød. I E nkelthederne at gøre Rede for, hvad han har udrettet i de 36 Aar, han beklædte denne Stilling, vilde fylde flere Numre af Bladet, kun nogle Hovedlinjer skal derfor trækkes op. Hans Virksomhed, der strakte sig over hele Landet fra Bornholm til Ribe, fra L im fjo r den til Sydhavsøerne, koncentrerede sig navnlig om to Felter: Kloster- og Borgruinerne. Mellem de første kan nævnes Esrom, Maribo og navnlig Ø m ved Mossø. Indenfor den anden Gruppe stod de nordsjællandske hans Hjerte særlig nær. Aar igennem færdedes han her, Sommer efter Sommer. Det h id til ukendte D ronningholm ved Arresø udgravede han helt, om de gam melkendte Gurre og Søborg har han ført vor Viden langt, langt længere. Desuden er der Vordingborg, det storladne Voldsted Ravnsborg paa Lolland, Langesø paa Fyen og ikke at forglemme Kalø, hvor han vedblev at arbejde selv efter at han 1944 havde taget sin Afsked. Sm idt var en fortrinlig Undersøger, og uden at forklejne hans Forgængere kan det med Sandhed siges, at han baade bogstavelig og i overført Betydning gravede dybere. For at tage et Eksempel, der ligger mig særlig nær, Kirkerne; her havde m an tidligere egentlig kun interesseret sig for deres romanske Kærne. Alt det senere tilkom ne, T aam e, Vaabenhuse og Hvælvinger, der jo i V irkeligheden giver vore Landsbykirker deres Præg, m aatte i Reglen nøjes med den lidet fyldestgørende og ikke altid lige rigtige K arakteristik:»fra den senere papistiske Periode«. Anderledes med Smidt. A lt skulde med, nøjagtig beskrives, sættes i Relation til hinanden. Ak, hvor mange Gange har jeg ikke i m ine unge Dage bandet og galet over, at han aldrig kunde blive færdig, saa vi kunde kom me h je m til den altid sene Middag. Og som m ed K irkerne var det med Ruinerne. Han gav ikke op, før hver M urstum p havde afsløret sine Hemmeligheder, selv om Budgettet blev overskredet, og Direktøren,»m in Direktør«, som han altid udtrykte sig, fik graa Haar i Hovedet. Han var f. ø. ikke bange for selv at lægge Ryg til, naar det kneb. Da»Lindevænget«ved Kalundborg 1906 skulde udstykkes til Bebyggelse, hvilket i høj Grad vilde skæmme Udsigten til Kirken og den smukke gamle Købmandsgaard, Lindegaarden, der ikke m indre takket være hans Energi var kommet i Museets Eje, tog han uden videre hele Vænget paa Haanden, uagtet han saavist ikke var M illionæ r! Naar Udgravningen var færdig, slap Sm idt dog ikke sine kære Ruiner. Jeg tænker herved ikke saa meget paa den undertiden ret kraftige Konservering, der desværre er en Nødvendighed i vort K lim a, da de ellers i Løbet af faa Aar vilde synke i Grus. Men gennem Foredrag og Sm aaskrifter søgte han at gøre dem forstaaelige og frem mane deres Historie, og lod det sig gøre, gjorde han dem tiltalende og klarere ved at indføje dem i et Anlæg. E t Eksempel instar om nium er Ø m. Him len skal vide, at der ud over selve G rundplanen ikke er altfor meget tilbage af dette gennem sin livfulde Krønike saa bekendte Cistercienserkloster. Men alligevel lykkedes det ham baade under og efter den aarelange Udgravningskampagne at gøre det til et yndet Udflugtssted. Noget hjalp naturligvis den skønne Beliggenhed, den berømmelige Abbed Jens Grav gjorde vel ogsaa sit, men Hovedæren skyldes dog Sm idt selv. Ingen kunde simpelthen staa for den Ild hu, hvormed han»gjorde Propaganda«for sit Værk. Overhovedet ejede han en sjælden Gave til at tale med Folk ligefra de højeste til»ringeste Gangerpilt«. Overalt vandt han sig Venner, og paa de Steder, hvor

5 33. AARGANG NR. 12 SORANER- BLADET 87 Kirke i Ribe kendte han snart sagt hver Sten i Bygningen og gav en udtøm m ende og paa mange Maader helt ny Redegørelse for en af vort Lands skønneste Kirker. Begge disse Arbejder belyser de to, h in anden nærstaaende Sider af vor ældre A rkitektur, der navnlig havde hans Kærlighed, og til hvis Forstaaelse han ogsaa paa anden Maade har ydet vægtige Bidrag: Cisterciencerarkitekturen og Valdemartidens store M urstenskirker. Med Sandhed kunde jeg i»biografisk Leksikon«skrive, at C. M. Sm idt havde været Museet en god Mand. Men han var mere end det. For os ældre og ikke m indst for m ig stod han som en god og elskelig Ven, for de yngre, der tog Arven op efter ham, som et værdigt Eksempel til Efterfølgelse. Alle vil vi savne ham dybt og mindes ham længe. M. 'Mackeprang. Portræt fra Skoleaarene i Sorø. han Aar efter Aar vendte tilbage, var han elsket af sine gamle Arbejdere. Hans Arbejder i Marken, der begyndte tidligt om Foraaret og altid sluttede sent, levnede ham selvfølgelig ikke altfor megen Tid til litterær Virksomhed, og tilmed flød Blæ kket ret tungt fra hans Pen. Alligevel vilde hans Bibliografi fylde bravt. Af de 20 udkom ne Aargange af Nationalmuseets»Arbejdsmarken«har han leveret Bidrag til ikke m indre end 14 dels om enkelte Undersøgelser, væsentlig af Borge, dels om almindelige Spørgsmaal vedrørende dette herhjem m e saa lidet opdyrkede Felt. Men ogsaa i»aarbøger for nordisk Oldkyndighed«,»Fra Arkiv og Museum«og i lokalhistoriske Tidsskrifter findes der talrige A f handlinger af ham. Helt udenfor hans almindelige Arbejdssfære og som et Led i den nu vel glemte Strid om Frue Kirkes Spir falder hans banebrydende, store Afhandling om dens Bygmester C. F. Hansen (Tidsskr. f. Industri. 1911), der i høj Grad bidrog til at rehabilitere denne fremragende, men i lange Tider ret ringeagtede A rkitekt. A f større selvstændige A r bejder er der foruden den tidligere nævnte, endnu utrykte Bog om Roskilde Dom kirke og dens m iddelalderlige Tilbygninger, hvormed han havde syslet siden 1920 erne, hans 1931 udkomne Folioværk om Cistercienserkirken i Løgum. Gennem sin mangeaarige Virksomhed som arkæologiskkonsulent for H. Lønborg Jensen ved K irkens Restaurering ligesom tid ligere ved Restaureringen af St. Cathrine Kloster og C. M. SMIDT OG T ERSLØSEGAARD Hverken om Arkitekten og Arkæologen C. M. Sm idt eller om Maleren og Naturfredningsm anden Erick Struckm ann nævner de i 1942 udkomne Bind af Dansk biografisk Leksikon, at det var dem, der først af alle slog offentlig til Lyd for i den 11. Time at redde Tersløsegaard fra det totale Forfald, som ved den daværende Ejers Ligegyldighed truede Ludvig Holbergs gamle Sommerbolig. Det skete i en velskre- ven Artikel af C. M. Sm idt, baaret af Kærlighed til Holberg og af Indignation over Gaardens slette Skæbne; den frem kom i Tidsskriftet»Kunst«1902, 4. Aarg., Hefte, og var sm ukt illustreret med Gengivelser af nogle af Struckm anns Tersløsegaard-Maleri- er. Ved dette Fremstød lykkedes det virkelig de to unge Kunstnere at ruske saadan op i Samvittighederne, at der, paa Soransk Sam funds Initiativ, i Novbr kunde dannes en Komité, i hvis Forretningsudvalg de begge fik Sæde, og som havde Evne og Held til at føre Sagen igennem til en lykkelig Ende, ikke m indst ved M artin Nyrops gode Hjæ lp og store økonom iske Offervillighed. Men før dette kunde ske, havde C. M. Sm idt i A u gust 1903 h aft ubehagelige Kam pe at bestaa med Gaardens Ejer, Soraneren, Jægermester Garth-Griiner til Lille Svendstrup, som var blevet meget vred over Smidts efter hans Mening uberettigede»indtrængen paa privat Grund«. Sm idt gav raat for usødet, og det var saa heldigt, at Dagbladet»Dannebrog«, i hvis Spalter Slaget stod, som Chefredaktør havde en gæv Soraner, Otto Dorchsenius, der støttede sin unge

6 88 SORANER- BLADET 32. AARGANG NR. 12 Skolefælles modige Indsats, bl. a. ved at lade en Medarbejder»Craal«(Holger Rosenberg) tage ned og se paa Gaarden, hvorefter han helt kunde stadfæste Smidts Omtale af dens Forfald. Den skarpe Polemik førte dog til, at Ejeren nu var villig til (og veltjent med!) at sælge Resterne af en Gaard, som han slet ikke var interesseret i at beholde, og hvis sidste Smule Jordtilliggende han allerede havde frasolgt uden Skelen til, hvormeget en hæslig Bebyggelse lige op ad Gaarden skadede den. C. M. Smidts energiske Optræden ved denne Lejlighed gør, at man skylder ham en oprigtig Tak i hans Grav for at have været med til at rejse en Rednings- Aktion til bedste for det enestaaende Holberg-Monument, hvortil hans Navn derfor altid vil være knyttet med Hæder. Ved sin Død havde han Sæde i Styrelsen for Tersløsegaard (indvalgt 13. Decbr af den samlede Styrelse), hvori han ikke havde ønsket at indtræde, da Forretningsudvalget fra 1904 omsider i 1916 havde løst sine Opgaver. -hgo. Arkitekt Carl Martin Smidt; som den 21. November om Aftenen blev paakørt og dræbt af Toget ved Nærumbanens Lokalstation paa Toftebæksvej i Lyngby, var født den 15. Oktober 1872 i Tyregod Præstegaard i Vejle Amt som Søn af Sognepræst Carl Marcus Smidt og Hustru Henriette Christiane, f. Jacobsen (død 1919). Faderen, som døde den 19. September 1918, 83 Aar gammel, blev i 1877 Sognepræst til Tjustrup og Haldagerlille. Sønnen Carl Martin kom efter Sommerferien 1884 ind i Sorø Akademis Skole. I Juli 1890 udmeldtes han af V Klasse. Den 29. November 1912 blev han gift med Olga Ingeborg, f. 25. Marts 1888 som Datter af Kurvemager Gottfried Olsson (død 1892) og Hustru Bengta Petersdotter (død 1917). Carl Martin Smidts Brødre er: Johannes Frederik Smidt (R. 90), Marcus Andreas Smidt (S. 88) og Valdemar Immanuel Smidt (4. Kl. Hovedeksamen 93). Arkitekt Smidt begravedes Torsdag den 27. November paa Vestre Kirkegaard. FYNS AFDELIN G EN S SORANERFEST Lørdag d. 1. November afholdt Fyens Afdelingen sin første Sammenkomst efter den ny Bestyrelses Tiltræden, og da man i den Anledning følte, at der maatte gøres noget ganske særligt, havde vi formaaet vor højtelskede Soranerveninde Lulu Ziegler til i en Pavse mellem sine Ture rundt paa Kontinentet at komme herover og glæde os med sin Sang og Optræden, hvad hun beredvilligt havde lovet, og for at skabe en hyggelig Ramme om hende var Festen forlagt til Komigen Kro ved Langesø. Deltagerne med Damer ialt ca. 50 mødtes Kl paa Graabrødre Plads med alle Medlemmernes disponible Biler, og selvom enkelte fjerntboende Medlemmer paa Grund af en mere end engelsk Taage over Landevejene ankom med lidt Forsinkelse, lykkedes det at faa alle Deltagerne anbragt, og omkring Kl begyndte Festen paa Kroen med en Middag bestaaende af Nyslagtet Flæskesteg etc. m. Rødkaal og Æbleskiver m. Solbærrom, og bagefter sludrede man ved Kaffen i de hyggelige Krolokaler, indtil Lulu Ziegler fandt Stemningen beredt for hendes Optræden, der hvad Længde og Indhold angaar satte skandinavisk Rekord og vakte begejstret Rifald. Hun kunde næppe heller have faaet en bedre Ramme end Krostuen med de smaa Borde, de lave Lofter og Deltagerne siddende paa Borde, Bænke, Skænk og Reoler og med Røgen bølgende gennem Lokalet. Stemningen blev da ogsaa saa»parisisk«, at Holger Friis tilsidst paa alles Vegne omfavnede Lulu og med et Kys takkede for den store Oplevelse. Derefter spillede Orkestret op til Dans, og først henimod Midnat spredtes Deltagerne igen i Taagen efter en heltigennem hyggelig og fornøjelig Aften. En Deltager. SORAN ER VÆ RELSET Soransk Samfunds Værelse paa Studentergaarden er opslaaet ledigt pr. 1. Marts Ansøgningsfristen udløber den 15. Januar n. A. Ansøgninger sendes direkte til Studentergaardens Vice-Efor, Universitetssekretær Povel Fønss.»FRA NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK«1947 (95 Sider, rigt illustreret. Gyldendalske Boghandel. Kr. 8,75) Aar efter Aar har vi her i»soraner-bladet«henledt Opmærksomheden paa den ypperlige, aarlige Publikation: Fra Nationalmuseets Arbejdsmark. Det skete fra først af, fordi baade Museets Leder og flere af Aarsskriftets Medarbejdere var gamle Soranere; nu er der blandt disse ikke mere nogen Soraner, men Museets Leder er stadig en af den gamle Skoles Sønner og sætter sit Præg paa dets Aarsskrift. I det nylig udkomne, indholdsrige Bind er der til Gengæld et Par Afsnit, som i særlig Grad vil interessere dem, der som Soranere føler sig knyttet til Vestsjælland det er Therkel Mathiassens: En palæitisk Boplads ved Bromme og P. V. Globs: Slots Bjærgbys Høje. Det er virkelig ikke, fordi de andre Afhandlinger ikke nok er værd at læse, ja Afhandlingen af Knud Thorvildsen om Moseliget fra Borremose i Himmerland er ligefrem gribende ved sin Uhygge og Oprullen af en mørk Fortids Gaader; men om de to Afsnit, der omhandler arkæologiske Forhold klods op ad Sorø-Skolen, gælder, at de viser, i hvilken Grad man her, ogsaa udenfor»det historiske Sorø«, har Oldtidens Spor og mærkelige Forhold lige for sine Fødder.»Pløjemarken«, som Dr. Mourilz Mackeprang kaldte sit Museums Aarsskrift, være derfor atter anbefalet til enhver Soraner, der har aabent Øje for andet end Teknik og Sport. Det nysudkomne Bind nævner paa Omslagets Bagside, at alle tidligere Aargange er udsolgt som ventelig var! 1947-Bindet bliver det bestemt ogsaa snart; man bør søge at faa fat i et Eksemplar, helst omgaaende! hgo.

7 32. AARGANG NR. 12 SORANER-BLADET 89 ET NAVN, SOM BØR PAA M INDETAVLEN Da Mindetavlen over de i Besættelsestiden faldne Soranere afsløredes den 19. August paa Sorø Akademis Skole, troede m an, at nu havde m an faaet alle de Faldnes Navne med paa Tavlen. Nu viser det sig, at der i al F ald m angler eet Navn, nem lig R itmester Aage Moos Hansen Møller, som faldt i Italien den 5. November Ingen har im idlertid vidst noget herom, før der i indeværende Efteraar paa Chr. Erichsens Forlag (D irektør Stig Jensen, S. 13) ud kom en Bog af P re m ie rløjtnant Aage Juel»Paa Felttog med The Buffs gennem Italien«. Bogen er tilegnet Ritm ester Aage Moos Hansen Møller, der fødtes den 21. Januar 1910 i København som Søn af Grosserer Axel Peter Hansen Møller og H ustru A nna Elisabeth, f. Christensen. H an indkom i Sorø Akademis Skole efter Sommerferien 1920 og udmeldtes i J u li 1922 af 3. Mellémskoleklasse. Prem ierløjtnant Aage Juel havde, da han som Kornet var paa Løjtnantsskolen, Hansen Møller, som da var K aptajnløjtnant, til Lærer i Ridning. I Besættelsestiden flygtede de begge til England, hvor de tra f hinanden i en Træningslejr og siden mødtes de under Felttoget i Italien, hvor H ansen Møller faldt. Herom fortæller Aage Juel i Bogen:»Danny«Møller, som Hansen Møller blev kaldt af sine Venner i den engelske Hær, laa et Efteraar nede ved Svendborg som Chef for en Eskadron af jydske Dragonregiment. Her besluttede han sig til at forlade den danske Hær og søge ud for at faa en Lejlighed til at kæmpe mod Tyskerne. Sammen med to Søløjtnanter sejlede han omkring Nytaarstid 1943 over Nordsøen i en Fiskekutter. Efter Ankomsten til England maatte han vente næsten et halvt Aar, før han kunde komme ind i den engelske Hær, hvor han maatte begynde som Sekondløjtnant paa Prøve. Efter et halvt Aars Træning kom han ned til Italien. Her afgik han til Casinofronten som Premierløjtnant ved 5. Bataillon Buffs. Som Delingsfører deltog han i en Række Kampe, hvor han høstede megen Hæder, og hvor han tilsidst blev saaret, dog ikke værre, end at han 14 Dage efter var tilbage ved Bataillonen. Efter at Divisionen var taget ud af Linien, fulgte han med til Ægypten, hvor 78. Division skulde forblive nogle Maaneder. I Okt. kom den tilbage og blev indsat paa Midtfronten for, som man troede, at løbe igennem et svagt Punkt i den gotiske Linie og tage Bologna. Vejret og Terrænet havde imidlertid hjulpet Tyskerne, der havde bidt sig godt fast. Danny havde snart bevist, at han var den ideelle Patruljeleder. Gang paa Gang var han gaaet alene ud eller med et Par Folk, og altid havde han nogle Resultater at bringe hjem, som f. Eks. da han fik en tysk Gruppepost til at overgive sig betingelsesløst, blot ved at skælde ud. Saa faldt han da en regnfuld Aften paa en Forskraaning oppe paa et af Apenninernes mange Smaabjerge. Han traadte paa en Mine, da han vilde gaa uden for sit Skyttehul, og dræbtes paa Stedet. De bragte ham tilbage og lagde ham til Hvile paa 78. Divisions Soldaterkirkegaard i Salernodalen. -»Jeg har skriver Forfatteren set hans Grav, hvorpaa der staar et lille hvidt Kors blandt mange andre smaa hvide Kors, blot med hans Navn. Der staar ikke paa det, at her ligger en dansk Officer, som, hvad Tapperhed og Offervilje angaar, ikke stod tilbage for Heltene fra 48 og 64«. Der staar heller intet paa det lille hvide Kors om, at herunder hviler en gammel Soraner. Mon det ikke paa en eller anden Maade lod sig gøre at faa sat Navnet Aage Moos Hansen M øller paa Mindetavlen paa Sorø Akadem is Skoles Stengang. For det bør staa der. EUGEN IBSEN frey. OVERLÆRER VED SORØ AKADEMIS LÆRDE SKOLE Det blev mangeholdgymnasiaster, som Engen Ibsen kom til at føre op til den afsluttende Studentereksamen, og som Aarene er gaaet, foreligger der nu fra enkelte af disse Elever Memoirer fra deres Skoletid. Som rim eligt er, spiller de mere særprægede Lærere en ikke ringe Rolle i disse Erindringer fra B arndom men og Ungdomsaarene. Ved Akademiet var der den Gang altsaa i Firserne og Halvfemserne i forrige Hundredaar flere A djunkter og Overlærere, der ved deres personlige Optræden og ved deres aandsprægede Undervisning gjorde stærkt Indtryk paa de unge og modtagelige Sind. For blot at nævne enkelte, den senere Rektor Hoff, den ridderlige M ichael Rosing, den spejderinteressere- de Lauritzen og Overlærer Eugen Ibsen. Her skal kun prøves paa at give en loyal og retfærdig Skitse af den ypperlige Undervisning, som han i dette T idsrum gav til de skiftende Klasser. Enhver, der har gennemlevet en Række Aar som Elev ved en stor Skole, ved, at der kan være en stor Forskel paa de enkelte Klasser. E n Aargang er opsat paa at faa noget ud af Undervisningen, medens den følgende Aargang lægger langt mere Vægt paa at faa mest m uligt Løjer og Langkaal ud af Tiden. Herved kan selvfølgelig ikke alerie Udbyttet af Timerne, men ogsaa Lærerens Optræden over for Klassen, ja, over for den enkelte Elev blive ret stærkt paavirket, og derved det Billede, som Drengen sædvanlig først mange, mange Aar senere tegner af Læreren faa en noget forskellig Belysning, blive mere eller m indre fortegnet paa adskillige Punkter. F ra det Ø jeblik, Eugen Ibsen skred ind i Klassen,

8 90 SORANER-BLADET 32. AARGANG Nr. 12 var den i hans hule Haand. Han ledede, han styrede, og han nedfældede de Kundskabsfrø, som han i den Time ønskede at saa i de modtagelige Sind. Maalet var stadig at udvikle Drengene, at faa Drengens egen Tankeevne vakt og sat i Sving, at faa Klassens Nysgerrighed og Selvvirksomhed til at virke. Eugen Ibsen brugte mange Midler hertil. Han in d skrænkede sig ikke til de faa og smaa, delvis forældede Eksamensfordringer i Fysik, som den Gang krævedes, men førte sine Elever ud i mange forskellige naturvidenskabelige Omraader, ja, undertiden paa Om raader, hvor det rent menneskelige var det alt dominerende. Allerede i de Aar var Fysiklærerens Opgave at lære højere Fysik til unge Mennesker, der savnede ethvert Kendskab til højere M atematik, ret uløselig, i hvert Fald gansk ugørlig udfra de smaa danske Lærebøger. Den h øjt begavede og kundskabsrige Eugen Ibsen løste den vanskelige Opgave med legende Lethed uden, at det gik op for Eleverne, at han under sin stærkt personlige Undervisning lærte dem ikke alene»d efinitioner og Forklaringer«, men sam tidig fik Lejlighed til at gøre sine mere opmærksomme Elever saa fortrolige med de grundlæggende Tanker for Differential- og In tegralregning, at den senere Tilegnelse af dette svære Stof lettedes i en ikke ringe Grad. Ogsaa de den Gang ret nye og friske antropologiske Iagttagelser benyttede Eugen Ibsen lejlighedsvis, og han veg ikke tilbage for at føre Klassen ind i Lykkespilerfaringernes fortryllede Rige. Hans fasttømrede Definitioner blev siddende og var saaledes ikke blot en mægtig Hjæ lp for den unge ved den m undtlige Prøve. Der herskede i hele den lærde Skoles Undervisning en mærkelig Angst for at føre Oplysningerne helt frem til den daværende Nutid. A lt standsede ved Hvad der laa senere, var ikke»afklaret«, var saa fyldt af»døgnets Strid«, at det ikke blev anset for at egne sig til at føres ind i Undervisningen. Denne Tidsgrænse kendte Eugen Ibsen ikke. I en Time, som vi Drenge aldrig glemte, førte han L u ftballonens Historie lige frem til Døgnets store Begivenhed, de to franske Officerer Renard og Krebs s Opstigning med en fiskeformet og styrbar Ballon. Vi benyttede en ret stor fransk Lærebog i Fysik og fik her for første Gang Lejlighed til at tilegne os et Kundskabsstof paa et fremmed Sprog og det tilmed paa den for sin Skønhed og Klarhed berømte galliske Tunge. Dette voldte ingen af os Drenge Vanskeligheder, men Hovedvægten af Undervisningen laa i den m un d t lige Eksam ination, hvor Overlærer Ibsens hurtige Nemme og rige Lune straks slog ned paa enhver nok saa lille Afvigelse fra Tankens Klarhed og fra godt Dansk. Ogsaa vor Brug af K ridtet paa den sorte Tavle fulgte han, selv om han samtidig kunde foretage sig et og andet, med Opmærksomhed og slog som et Lyn ned paa de rent absurde og taabelige Proportioner i vore barnlige og ofte ubehjælpsomme Tegninger. Povl Heiberg (S. 86). IW AN DOLGOROUCKOFF IN MEMORIAM EN EFTERSKRIFT Spaadommen om, at vi, naar Mindeordene i Soraner- Bladets Oktober-Nr. var læst, kunde vente at faa noget nærmere at vide om hans Skæbne i de sidste Aar, gik straks i Opfyldelse. Det viste sig, at tidl. Kaptajn i Ingenieurkorpset II. G. Wagner (S. 94), hvis Søn C. A. Wagner er ansat i 0. K. s Afdeling i Shanghai, dels gennem denne, dels i Breve direkte fra Iwan Dolgorouckoff, laa inde med adskillige Oplysninger om vor afdøde Kammerat i det fjerne. Desværre indeholdt disse ikke noget godt nyt. Han har ganske rigtig en Tid været en velhavende Mand og været hjemme i Danmark 1905, hele Aaret, i 1908 og, sidste Gang, i I 1918 gik han over til den katholske Kirke, og i 1935 blev han pavelig Kammerherre, men allerede da havde han mistet sine Penge, maaske paa»the Shanghai Horse Bazar«, og C. A. Wagner traf ham ved sin Ankomst til Shanghai i 1933 som en fattig Mand. En dansk Dame fra S. omtalte Iwan Dolgorouckoff som en Særling, der aabenbart ikke havde meget at leve af til daglig og derfor, naar han blev sat til et dækket Bord,»spiste som den, der ikke faar Mad hver Dag«. Hvad han havde at leve af, var ikke til at faa at vide; man havde prøvet at faa ham til at rejse hjem med en af 0. K.s Baade og her vilde man dog nok have kunnet finde et eller andet til ham, men rejse hjem vilde han ikke. Man havde da kun at være saa god mod ham som muligt paa Stedet, men meget isoleret har han levet; ved Sjælemessen over ham efter hans Død var kun C. A. Wagner og den danske Gesandt i Kina Alex Mørch tilstede. I 1907 var hans Hest faldet ovenpaa ham, og han fik et aabent Brud paa venstre Arm i Albuen. Det smertede meget, men Behandlingen af Læsionen og Armen var endnu mere smertefuld.»selvbeherskelse, klassisk Stoicisme, er maaske æstetisk tiltalende,«hedder det i hans Brev derom,»men ofte fysisk og psykisk uheldig. Jeg foretrækker at være selvbehersket - naar det ikke gør ondt at være det.«løvrigt havde Livet lært ham, hvad gentlemanlike, venlig og tillidvækkende Optræden er værd; paa den har han skønnet, hvor han mødte den, især hos den Ungdom han traf paa.

9 32. AARGANG NR. 12 SORANER-BLADET 91 Hans Breve til Kaptajn Wagner, skrevne i 1941, er smukke og venlige, men vidner om, at han ikke mindedes Sorø, hverken Egnen eller Skolen, med netop varme Følelser; han havde nærmest følt sig ulykkelig ved at være der i seks Aar, fjernt fra de aabne vestjyske Egne, fra Hav og Heder Sorø havde altid trykket ham. Af sine Lærere mindedes han med en vis Velvillie Overlærerne Ibsen, Kiellerup (som han kalder»vistnok Danmarks sidste Polyhistor«), Rosing og Wørmer samt Adjunkterne Gad og Zoffmann; de øvrige dannede»et Rædselskabinet«, og selve Opdragelsesanstalten gav som saadan netop ikke nogen»opdragelse«. Selv fik han dér et Knæk, som det tog ham lang Tid at komme over han vilde fraraade alle at sende deres Børn til Sorø. Om Fremtiden her i Verden spaar han det værste:»europa har engang havt en 30-Aars Krig; nu (1941) kommer der en anden, minus en Rabat paa Grund af den moderne Hurtighed, saa det er bedre at berede sig paa et Ragnarok eller paa den yderste Dags Domsbasun hver efter sin Tro.«- Om sin Brodér Axel Andersen (S. 88), som han p. Gr. af Afstanden i Alder og Opholdssteder aldrig lærte nærmere at kende, oplyser han, at han døde i København paa Frederiks Hospital af Tarmslyng efter kun 1V2 Døgns Ophold, og uden at nogen Operation blev foretaget. Han efterlod sig en ikke ubetydelig Formue og et relativ kostbart Bibliotek, vurderet til op mod Kr.; baade dette og de fleste af hans Penge var testamenteret til sønderjyske Formaal, der havde hans store Kærlighed, men for en mangeaarig Husholderskes Fremtid sørgede han ogsaa godt. Af hans kostbare Løsøre kom en Del til Museet paa Kronborg, bl. a. et Skrivebord, skænket hans Fader af Kejser Alexander III af Rusland. hgo. SORØ AKADEM IS ØKONOM I Soraneraftenen Fredag den 5. December paa Angleterre burde have samlet mange flere Deltagere end de mødte. Det var et meget interessant og instruktivt Foredrag, Kurator Korsgaard holdt om Emnet»Sorø Akademis Økonomi i Dag 200 Aar efter Holbergs Dotationer«. Formanden takkede Kurator hjerteligt for Foredraget, hvoraf der ved Lejlighed vil fremkomme et fyldigt Uddrag i Soranerbladet. ET DØDSFALD Civilingeniør Valdem ar Jiirs er afgaaet ved Døden og begravedes fra Rigshospitalets Kapel Onsdag den 26. November. Valdemar Jiirs var født den 6. September 1875 i Christianssted paa St. Croix som Søn af Auditør, Dom m er og Politim ester August Herm an Jiirs (død 6. September 1918 i K øbenhavn som fhv. Overdom mer) og Hustru Agnes Adelgunde, f. Stakelm ann. Han indkom i Sorø Akademis Skole efter Sommerferien 1888 og forlod den med Realeksamen E n Broder var forlængst afdøde Axel Jiirs, der forlod Sorø i 1891 med IV Klasses Hovedeksamen. GAMLE SORANERE OG SORANSKE NOTER Andelsselskabet Vestjyllands Mergelforsyning har i Anledning af 40-Aarsdagen for Selskabets Stiftelse udsendt Bogen»Mergel og Kalk i Vest- og Midtjylland«, forfattet af Sekretær i Det Danske Hedeselskab Harald Skodshøj (S. 21). Paa»Politiken«s Forlag er udsendt Bogen»Det gamle København«af Professor, Dr. phil. Chr. Elling (S. 20) og Tegneren Axel Nygaard. Lærer Børge Hjelm-Hansen (udm. I G. 34) har paa Det Schønbergske Forlag udgivet»børnenes Hvem ved hvad?«med Illustrationer af Immanuel Tjerne. Typograf Knud Stephan Nielsen (R. 32) har faaet Navneforandring til Knud Stephan Foxil. Overretssagfører Knud Dalgas Langballe (S. 06) fyldte 60 Aar den 1. December. Overjæger paa Svenstrup Gods pr. Borup Joachim Nielsen (R. 85) fyldte 80 Aar den 29. November. Bestyrelsen for Kunstmuseet i Sorø meddeler, at flere Nyerhvervelser nu er ophængt paa Museet, bl. a. et stort smukt sjællandsk Landskab af Poul S. Christiansen: Skarridsholms Ruiner 1909, der er deponeret af Ny Carlsbergfondet, samt de to Malerier, som Museet modtog som Gave ved Ny Carlsbergfondets Uddeling den 6. November, nemlig Knud Agger: Blomstrende Kirsebærtræ og Victor Haagen-Miiller: Skovbrynet, Tidsvildelunde. Museet er i Vinterhalvaaret gratis tilgængeligt hver Søndag Kl og Akademisk Arkitektforening aabner den 28. Februar næste Aar i Samarbejde med Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri en stor, oplysende Udstilling»Familie og Bolig«i Forum i København. Arkitekt Tyge Hvass, (udm. 3. Re. 01) bliver Udstillingens Hovedarkitekt. Kjeld Rønhof (R. 36) har faaet Kong Christian X s Erindringsmedaille. Kirkeministeriet har ansat Hjælpepræst hos Sognepræsten for Kalvehave Menighed i Roskilde Stift, A. J. Kærup som fast Hjælpepræst i Sorø. Pastor Kærup er 36 Aar og teologisk Kandidat fra Han har været Lærer paa Brøderup Højskole, Huslærer hos Kaj Munk i Vedersø Præstegaard, Hjælpepræst i Jetsmark og sidst i Kalvehave. Søndag den 14. December indsattes han i Embedet og holdt forøvrigt samme Dags Eftermiddag Bryllup i Frederikssund.

10 92 SORANER-BLADET 32. AARGANG NR. 12 Fra Skovdirektør N. B. TJlrich, som man i Anledning af hans Beskikkelse som Overinspektør for Sorø Akademis Skovvæsen har tilskrevet, er der indkommet følgende Svar den 7. November:»Til Soransk Samfund! I Anledning af det højtærede Samfunds venlige Lykønskning til min Reskikkelse som Overinspektør for Sorø Akademis Skovvæsen bringer jeg herved Samfundet min bedste Tak. Jeg vil haabe, at vi snart kan komme ind i bedre Tider, saa at der kan blive Lejlighed til at bygge Skovene op igen. Jeg forstaar godt, at Sorøskovene maa staa med en Æventyrglans for de gamle Soranere, og det er mit Haab, at jeg maa komme til at yde et beskedent Bidrag til, at disse Skove fremover maa blive bevaret i deres smukke Tilstand til Glæde for nuværende og kommende Soranere. For mig selv er det en personlig Glæde at overtage en Stilling, som min Tipoldefar bestred for ca. 150 Aar siden.«tandlæge Kai Machold (S. 15) fyldte 50 Aar den 22. November. Styrelsen for Det internationale Arbejdsbureau har anmodet Departementschef Einar Cohn (S. 03) om at indtræde i Arbejdsbureauets statistiske Ekspertkomité. Billedhuggeren Jan Buhi (S. 37) har faaet Ny Carlsbergfondets store Stipendium paa 9000 Kr. til et Studieophold i Italien. Forlaget Fremad har udsendt tredie Bind af K. K. Steinckes (S. 99) Erindringer, hvori Forfatteren skildrer sin Tid som Socialminister. Læge T. Wadum (S. 29) kom den 28. Oktober hjem fra Upernivik i Grønland, hvor han har fungeret som D i striktslæge siden den 14. Juni Læge Wadum er fra 1. December fastansat som Lægekandidat paa Sindssygehospitalet ved Aarhus. Pastor Paul Nedergaard (S. 14) har nedlagt alle sine betroede offentlige Hverv, deriblandt Stillingen som Redaktør af»præsteforeningens, Blad«, Medlem af denne Forenings Bestyrelse samt Medlem af Radioraadet. Den af mange gi. Soranere kendte Frk. Anna Hyldgaard, nuværende Indehaver af Svegårds Roghandel i Sorø, kunde den 16. November fejre 50 Aarsdagen for sin Ansættelse i den gamle Boghandel, hvor saa mange af Skolens Elever har deres Gang. Fhv. Gartner Jens Chr. Sørensen er død paa Sorø Alderdomshjem, 67 Aar gammel. I sin Tid passede han Haver for flere Folk i Sorø, bl. a. for Rektor Raaschou-Nielsen. En kortere Tid var han tillige Opsynsmand ved kunstmuseet og en Tid Hjælper som Afløser i Sorø Kirke ved Forevisningerne om Søndagen. Til Carlsberg Bryggeriernes 100 Aars Jubilæum i November var Tuborg Bryggeriernes Gave en Sølvelefant med Ur, fremstillet efter Tegning af Arkitekt Tyge Hvass (udm. 3. R. 01). Paa H. Hagerups Forlag er af Serien»Svundne Tider. Erindringer og Breve«udkommet med sjette Bind»Johan Bartholin Eickel. Reise fra Kiøbenhavn over Kiel og Hamborg til London A 1792«. Udgiverne er Carl Dumreicher, H. G. Olrik (S. 95) og H. Topsøe-Jensen. Paa Ejnar Munksgaards Forlag har Tegnelærer og Maler Sigfred Neuhaus Hustru, Fru Louise Neuhaus, udsendt Digtsamlingen»Ad Længselens Sti«. Sorø Akademis Skoles 3. Gm. og 2. Gm. foretog Lørdag den 20. September en Ekskursion til Lund under Ledelse af Lektorerne Balslev og Damgaard og Adjunkt Molde. Der er endnu et lille Parti tilbage af Asser Riigs Trops Jubilæumsskrift. De, som ønsker at faa det, kan henvende sig til cand. mag. Svend Ranvig (S. 35), Sorø Akademis Skole. Landstingsmand, fhv. Justitsminister K. K. Steincke (S. 99) holdt Søndag den 5. Oktober Festtalen ved den borgerlige Konfirmation i Odd Fellow-Palæet i København. Stud. jur. Birthe Langkjær Hansen (S. 45), Datter af Landsretssagfører Hansen, Sorø, viedes den 23. September til stud. jur. Bertil Jacobsen, Søn af Revisor Jacobsen, København. Hos Gyldendal er udkommet»nogen må dø«peter de Hemmer Gudme,, redigeret af Wichmann Ryefelt og Erling Nielsen (S. 38). Hos Thaning & Appel udkommer en af Professor, Dr. phil. Chr. Elling (S. 20) skrevet Bog»Den italienske Nat«, et Studium af Maskekomedien. R edaktion: Tranevej 10, NV-, cand. polit. V. Sorgenfrey Hansen, Tlf. Taga E xpedition: Lyngbyvej 170, Ry vang A nnoncer: Grosserer John H. Winther, Jens Munksgade 3. ØB Tryk: Selandia, Kbhvn.

11 INGER NORRIES Selvsmedie L e v e ra n d ø r t il V a relotteriet. NB. Deres gam le Phønixk napper laver jeg o m til de a f alle gam le Soranere saa yndede M anchetknapper. Nikolaj Plads 32. Tlf. Palæ 5648 N o v a -S v e js e p u lv e r til Autogrensvejsning: (A lu m in iu m, Kobber og Støbejern) K a in a -L o d d efe d t til almindelig: Lodning: (H v id b lik, g alv. B lik, Z in k, Kobber, Messing og B ly ) U undvæ rlig til L o d ning a f Radiodele og alt elektrisk L oddearbejde. Nova-Slaglodpudder til al Slaglodning. Forlang vore Produkter hos Deres H andlendel T a n n in g St. V is s in g g a a r d L a b o r a t o r iu m T lf. T ø n n in g 1U V. STEINS analytisk-kemiske LABORATORIUM NØRREVOLDGADE 12 K Ø B E N H A V N K. T lf EMULGATORER til Margarine, Iscreme, Mayonnaise, Kosmetik etc. Juelsm inde Telf. As 50 (5 Linier) E M U L S IO N Als R aadhuspladsen 16,, K øbenhavn V. Telf. Central ALFRED BENDT5EN T O B A K O G V IN H. C. Ø rstedsve] 23 T e il NATRAVNEN En interessant og spændende Drengebog om 2 Soraneres Skoletid og eventyrlige Oplevelser Th. Rasmussens Trælastforretning m. m. v/ E. Mogensen Telefon N r. 13 K orsø r Chr. Holberg Landsretssagfører F a as hos e nhver B o g h an d le r B Y P ris Kr. 3,25 Chr. Erichsen«Forlag: A/s ÖENHA'',V Løngangsstr. 2 3 PAPIR & POSER EN GROS PAPIRVAREFABRIK Bastue Jacobsen & Søn TLF. BYEN MITCHELLSGADE 11. KØBENHAVN V PALM-NIELSEN KRAVER BÆLTER E N G RO S FIN S E N S V E J 6 B G OTHAAB 8846 A/S N. PETERSENS TRÆLASTFORRETNING FREDERIKSBROENS KALKVÆRK A/S 3 >. <d uhr-c3f enriksen Direktør ODENSE CARL R. JOHANSEN t o v e t SORØ Slagelse Træskofabrik A/s Telef. 130

12 Københavns Ejendoms-Forvaltning A ktieselskab K. E. F. A. S. A dm inistratio n af E jendom m e Aktiekapital Kr V e s tre B o u le v a rd 3 8. C Brug Ypkendanz Bage- og Buddingpulver E. MICHAELSEN Olie IB S E N S V E J 7. T E L E F O N 7836 O D E N S E Jørgen K. Rasmusen Skibsreder, cand. polyt. Korsør Tvist Kemikalier Sæbe en gros K a l i l e l Korsør Landsretssagfører Jo h a n n e s V e d e l (Fa: BORCH & VEDEL) Svendborg T l f. 101 o g 1 OS Carl C. Clasen Sagfører, cand. jur. Næstved Telefon 1426 og 126 M e t ictoip îctdedu Torvet Sorø Tlf. 63 Chr. Daugaard- Jensen Sorø Beklædningsoplag 1ste Kl.s Skræderi. Alt i Herreekvipering. Uniformer til Sorø Akademi altid bedst og billigst. J. M. P O H L s E ftf. Telf. 67 H a lc & n f f e t d U c t y LÆDER OG SKIND SKOTØJSARTIKLER L. I. BRANDES ALLÉ 12 KØBENHAVN V ERIK HVAM F a : B A N G & P IN G E L G I. Kongevej 66 C entralvarm e Sanitet P r iv a t : R. P. Ø rum sgade 6 R y v a n g 5161 RADIO UDBETALING 10 r a d io v æ r k s t e d 'c t / BUDCtNHtAl FUNKE BUDE CVKLSV4BK3TEP CYKLER CYKUVJBICSTEO SORANERE foretrækker E. L I S B O R G RANTZAUSGADE 64 R IC H A R D R Ø R D A L r 29 NORA 9601 URMAGER NYHAVN 7 PALÆ 849 S o rø B o g h a n d el O. Nordentoft Storgade 38 Sorø T lf. 2 i8 STAALKONTORET». R. E. B R I N C K E R MALMØGADE 7 K Ø B E N H A V N 0 Anlæg og Vedligeholdelse af Haver. Forlang Tegning og Overslag. E. BERGSTRØM - ANLÆ GSGARTNER R ationel Sprøjtning B A T ÆT ^ Q S Q Beskæring -G ødskning med Motorsprøjte f A L Æ J Plombering MERKURE HERMODSGADE 24 4 ^ ie s ^ e e n (jlo s C tx e l M ø jjle l LIV SFO RSIK RIN G Torvegade 47 Sundby 2143 Bogbinder Haslund Sorø Telf. 164 Papirhandel Skrive- og Tegnerekvisitter

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Sorø Amt j. V. CHRISTENSEN

Sorø Amt j. V. CHRISTENSEN j. V. CHRISTENSEN l a Historisk Samfund for Sorø Amt dannedes ved en Sammenkomst i Sorø den 12. Oktober 1911, korn Redaktør J. V. Christensen i Ringsted ind i Bestyrelsen som en Selvfølgelighed. Han havde

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN - December 1942

EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN - December 1942 INDHOLD Blade af Officers-Slægten Næglers Historie. Af Redaktør Niels Friis... 157 Til Skolemanden Kristen Rovsings Biografi. Af l)r. phil. Olaf Carlsen 180 Oplysning om et forkert Kistevaaben i Visborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE

MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE UDVALGT OG INDLEDET AF HAKON STANGERUP TEGNINGER AF EBBE SADOLIN JESPERSEN OG PIOS FORLAG KØBENHAVN MCMXLII INDHOLD INDLEDNING V KAI HOFFMANN Ensom Aften (»Liljer i Mørket«.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

De lollandske Agerhøns

De lollandske Agerhøns Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gustav Stemann. Regeringskontorer i Flensborg, blev han knyttet dertil. jeg nu vil fortælle, skønt der saa prægtig kunde skrives

Gustav Stemann. Regeringskontorer i Flensborg, blev han knyttet dertil. jeg nu vil fortælle, skønt der saa prægtig kunde skrives Gustav Stemann Kammerherre, Stiftamtmand, K.1 D. M. 15. Septbr. 1845 27. Decbr. 1929. Stemann er af en gammel Embedsslægt. Og Ste* mann'erne har altid været berømt som dygtige Embeds* mænd, trofaste, pligtopfyldende,

Læs mere

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

NAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).

NAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*). NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Jeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:

Jeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til: Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt

Læs mere

Peder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905

Peder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Peder Willadsen, Vejen Helten fra Kongehøj En Jordefærd Afdøde Snedker Peder Willadsen, Veteran fra Krigen 1864, jordedes under ualmindelig stor Deltagelse paa

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

20. DECEMBER. Far søger arbejde

20. DECEMBER. Far søger arbejde 20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere