Innovation som undervisningsmetode i STX-fysik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation som undervisningsmetode i STX-fysik"

Transkript

1 Innovation som undervisningsmetode i STX-fysik Af Niels Erik Wegge, Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Denne artikel handler om innovation som undervisningsmetode i STX-faget Fysik. Den handler altså ikke om valgfaget Innovation. Artiklen præsenterer et undervisningsforløb på 6 timer, hvor en fysikklasse først lærer nogle grundlæggende idegenereringsmetoder og dernæst benytter disse til at finde innovative løsninger på en problemstilling inden for varmelære. Eleverne (og læreren) vurderede bagefter, at der havde været et substantielt fysikfagligt udbytte af forløbet ikke på trods af innovationselementet, men netop på grund af det. I januar spurgte jeg klassen, om der var nogen som kunne hjælpe til med at præsentere sjove, klassiske fysikforsøg ved gymnasiets orienteringsaften. Ja, svarede adskillige, hvis vi også må fortælle om vores innovationsforløb! De præsenterede innovationsideer og -metoder er i al væsentlighed baseret på Den Kreative Platform, som er udviklet af Aalborg Universitet [1]. Innovation i STX Lad os starte med (som mange i STX-verdenen gør det) kort og fyndigt at definere INNOVATION ved triaden NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT. Altså: innovation er, når man finder på en mere eller mindre ny måde at løse en given problemstilling på; en måde som har værdi for andre (er nyttigt), og som realistisk kan lade sig gøre (kan nyttiggøres). Det er nok en forenkling af innovationsbegrebet, men er til gengæld til at have med at gøre i STX-sammenhæng, hvor den kan bruges i fag-faglighedens ærinde. Det kræver ofte at NYTTIGGJORT blødes lidt op: Selvom den innovative løsning i princippet skal færdigudvikles for at være af værdi, kan man sjældent forvente at eleverne i praksis kan (eller har tid til at) virkeliggøre deres ideer. Men det gør heller ikke noget, at elevernes løsningsforslag kun er anvisninger. Erfaringen (bl.a. fra Danske Sciencegymnasiers kurser om Innovation i Naturvidenskab [2]) synes at vise, at eleverne under alle omstændigheder lærer en masse og udvider/styrker deres faglighed i løbet af processen. Det kunne være rimeligt at overveje, hvorfor man overhovedet skal gøre sig den ulejlighed at indføre innovation som del af undervisningen i de enkelte STXfag. I STX-bekendtgørelsens overordnede 1 stk. 4 står der Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans, men det er de færreste fag, der nævner innovation i læreplanen. Kan man nå både at lære eleverne den nødvendige faglighed og arbejde innovativt? Lad mig som svar nøjes med at fortælle, at jeg selv har oplevet at innovation som undervisningsmetode i fysikfaget virker godt! Eleverne er gode til innovation; der kommer spændende ideer frem, som læreren aldrig selv havde kunnet finde på; eleverne får større ejerskab til deres faglighed; og så er det simpelthen sjovt. Det behøver ovenikøbet ikke tage specielt lang tid at gennemføre et innovationsforløb med solid faglighed, og de opsatte faglige læringsmål sikres nemt gennem en afsluttende skriftlig opgave. I fysik er der mange emner, der egner sig til en innovativ tilgang (se boks 1). Boks 1. Innovationsforløb i fysik Ideer fra deltagere i DASG-kurserne om Innovation i Naturvidenskab. Lys. Find på en totalløsning til forbedring af belysningen i et konkret klasseværelse. (El-lære, energiomsætning, lyspærers virkemåde, atomteori, lysintensitet, lysspektre, farveblanding.) Lyd. Opfind et nyt musikinstrument. (Bølgelære, stående svingninger, resonans, overtoner.) Bevægelse. Find ud af hvilke kørende forlystelser der kunne blive plads til ude på parkeringspladsen, hvis den blev omdannet til et mini-tivoli. Der skal være rides med f.eks. 4g-påvirkninger. (Fart, acceleration, kræfter, cirkelbevægelse, mekanisk energi.) Energilagring. Kom med forslag til hvordan man ville kunne lagre tilstrækkeligt meget energi fra solfangerne på et konkret hus fra sommer til vinter. (Varmelære, solarkonstant, effektivitet, husholdningens energiforbrug, varmeledning.) Varmetab. Find ud af hvordan man kan øge elkedlers effektivitet. (Energiomsætninger, el-lære, varmeledning, varmestråling, sorte legemer.) Undervisning. Det er et problem, at mange piger i Danmark mister interessen for naturvidenskab, når de er mellem 10 og 13 år. Gad vide hvorfor det er sådan og hvordan man genindfanger dem? Vælg et fysikemne og find på en ny måde at præsentere det for disse piger på. Rumkolonier. Det overvejes at bygge en koloni nær Månens sydpol. Foreslå hvordan en sådan koloni skal indrettes. (Tyngdekraft, solindstråling, kosmisk stråling, atmosfæretryk, energiforsyning.) Energibesparelse (gennemgås nedenfor). Kom med forslag til hvordan du sparer x % på omkostningerne til dit brusebad. (Varmelære, energiomsætninger, kilowatttime, strømningshastighed, målemetoder.) KVANT, marts

2 Hvordan lærer man eleverne at arbejde innovativt? Ligesom man ikke kan forvente, at en gruppe elever kan lave godt gruppearbejde om et fagligt emne uden i forvejen at have lært, hvordan man laver godt gruppearbejde, så kan man heller ikke bede elever arbejde innovativt uden de i forvejen har lært og trænet metoder til innovation. Blandt de mange kompetencer, der indgår i et fuldt udfoldet innovationsforløb, er det min vurdering, at man i en innovations-startpakke skal fokusere på den allervigtigste: kunsten hurtigt at generere et væld af ideer. Denne såkaldte åbnefase er altafgørende, og den kræver at både elever og lærere lærer en række teknikker. De to andre faser i åbne/lukkemodellen (se figur 1) fortjener også opmærksomhed og opbygning af teknikker, men jeg foreslår altså, at man for at komme i gang med innovation i undervisningen sætter hovedfokus på åbnefasen. Figur 1. Den gængse åbne/lukke-model for innovationsprocesser. I åbnefasen genereres et væld af ideer uden skelen til deres værdi eller anvendelighed eller realiserbarhed. I overbliksfasen analyserer og kategoriserer man ideerne, så man i lukkefasen kan udvælge og videreudvikle en enkelt blandt de mange ideer. Da det er ambitiøst at lære fundamentalt nye arbejdsmetoder samtidig med at man lærer ny faglighed, er det mit innovationspædagogiske credo, at innovation som metode i STX-undervisningen skal gennemføres i tre trin: LÆRE-ØVE-BRUGE. Trin 1: Innovationsmetoder læres fra bunden i en lettilgængelig, ikke-faglig sammenhæng: Hvordan man genererer massevis af ideer ( åbne, mest tid bruges her). være kreativ på kommando være åben over for potentialet i alle ufærdige ideer arbejde videre med egne og andres ideer Hvordan man analyserer og vælger blandt de mange ideer ( overblik ). Hvordan man færdigudvikler en idé ( lukke ). Trin 2: Innovation øves på en relativt simpel enkeltfaglig problemstilling (f.eks. i fysik): Læreren etablerer den minimalt nødvendige faglige forforståelse for problemstillingen. Eleverne finder på mange innovative løsningsforslag ved at bruge metoderne fra Trin 1, skaber overblik over dem og udvælger én, som videreudvikles. Undervejs i dette trin holdes der hele tiden metafokus på metoderne fra Trin 1 ( hvad er det, vi har gang i lige nu? ). Efterbehandling: en skriftlig opgave sikrer, at forløbets faglige læringsmål bliver opfyldt for alle trods deres forskellige veje gennem forløbet. Trin 3: Innovation bruges i flerfaglig sammenhæng: Enten god, gammeldags tværfaglighed eller et forløb i STX-faget Almen Studieforberedelse. Eleverne bruger (med lethed!) de trænede innovationsteknikker fra Trin 2 og kan nu fokusere helt på faglighederne. På Birkerød Gymnasium har vi indført en STXprogressionsmodel, hvor trin 1 og 2 udliciteres til et egnet fag i starten af 2g (f.eks. fysik), hvorefter trin 2 gentages så ofte som muligt i nogle af klassens andre fag. Ved slutningen af 2g har eleverne en god værktøjskasse med adskillige innovationsredskaber, som uden videre kan bringes i anvendelse i en flerfaglig problemstilling. Trin 3 lægges derfor i et forløb med Almen Studieforberedelse i starten af 3g. Nedenfor beskriver jeg et undervisningsforløb, hvor 26 elever i en 2g STX klasse gennemførte trin 1 og trin 2 med få dages mellemrum. Trin 3 har mine elever endnu til gode. En fysikklasse på Birkerød Gymnasium lærer at arbejde innovativt Trin 1: Innovationsmetoder læres. Vi brugte et dobbelt-modul til dette trin, i alt 3 timer. Der var ikke noget frikvarter undervejs: Aktiviteterne foregik både indendørs og udendørs og var så afvekslende i sig selv at ingen følte behov for en pause. Forløbet var inspireret af Jesper Bruun-Schmidt (Mulernes Legatskole), og er grundlæggende baseret på metoder og ideer fra Den Kreative Platform [1]. Den ikke-fysikfaglige problemstilling var: Det er et problem at eleverne på Birkerød Gymnasium får rørt sig så lidt i løbet af en skoledag. Der er tre grundfærdigheder, der er vigtige, når man vil generere mange ideer/løsningsforslag: at give sig selv lov til at lave fejl; aldrig at sige nej; at kunne digte videre på andres ideer. Første grundfærdighed: at fejre sine fejl I mange fag møder vores elever lukkede problemstillinger, som har ét bestemt svar, og eleverne bedømmes på deres evne til at nå frem til dette korrekte facit. Når elever er fokuseret på at finde den rigtige løsning, går de nødigt ad nye veje. Nye veje kunne ellers muligvis føre til nye og måske bedre løsninger, men eleverne vil ikke risikere at svare forkert. Derfor startede vi med at øve os i at acceptere, ja ligefrem fejre fejlslagne forsøg: eleverne blev sat til at lege sten-saks-papir to og to og med armene i vejret begejstret råbe YES, vi har lavet en fejl!, hver gang de ikke slog det samme som makkeren. I starten var eleverne lidt generte, men det blev en fest efterhånden. 4 Innovation som undervisningsmetode i STX-fysik

3 Figur 3. Eleverne vælger blandt de mange ideer. Figur 2. YES, vi har lavet en fejl! Anden grundfærdighed: aldrig at sige nej Det var ikke nemt! Det ligger åbenbart dybt i de fleste, at man er kritisk over for det, man får foreslået. Nej, det synes jeg er en dårlig ide. Nej, det kan jo slet ikke lade sig gøre. Nej, det er nok for besværligt. Eller man siger måske Ja, det kunne vi godt, men.... Både Nej,... og Ja, men... er forbudt i den indledende innovationsfase, hvor det gælder om at få masser af ideer på banen og holde dem i live. Man må derfor kun sige Ja, og.... Som øvelse lavede vi ferieplanlægning to og to. Den ene makker siger Vi kunne tage til [indsæt sted/by/land]!, og den anden skal så sige Ja, og så kunne vi [indsæt aktivitet]. Til dette siger den første Ja, og så [indsæt hvad der så kunne ske]. Osv. Tredje grundfærdighed: at videreudvikle ideer også andres ideer Dette blev allerede øvet i forrige aktivitet: man skulle jo gribe makkerens forslag og arbejde videre med det. Nu fortsatte vi med at lave historiefortælling i nye makkerpar. Vi forestillede os, at vi bevægede os fra billede til billede i en tegneserie. Den ene elev starter med at beskrive, hvad der sker i historiens første billede. Det skal gøres malende, så man virkelig kan forestille sig scenen. De to elever går nu et par skridt hen i det næste billede, som det så er makkerens tur til at beskrive. Og så videre. Denne øvelse lavede vi udenfor, hvor der var god plads til at alle klassens makkerpar kunne gå fra billede til billede. Det virkede befordrende for fantasien, at man ikke sad på en stol og digtede historien, men rent fysisk bevægede sig fra den ene forestillede scene til den næste. Så gik vi i gang med det egentlige problem: at eleverne rørte sig så lidt i skolen. Eleverne blev i nye makkerpar sendt ud på en kort walk-and-talk med det formål at finde på så mange løsningsideer som muligt. Ideerne skulle ikke arbejdes igennem, men der skulle være mange! Grundfærdighed 2 og 3 kom i sving. Alle ideer blev skrevet ned på små sedler og lagt frem for hele klassen. Blandt disse ca. 80 ideer måtte hver elev (i tavshed) tage en seddel med en ide, som umiddelbart virkede tiltalende. Figur 4. Ideerne videreudvikles i gruppen. Eleverne blev delt i grupper på 4-5 og gik i gang med at videreudvikle de 26 valgte ideer. Her var det vigtigt at have god plads, så vi brugte A3-papir at tegne og skrive på. Jeg gik rundt og mindede grupperne om grundfærdighederne: I må ikke sige nej, I skal holde ideerne i live, der er ikke noget forkert endnu, og fejl kan ende med at være produktive. Boks 2. Nogle af de 26 ideer grupperne arbejdede videre med: 1. bytte plads i løbet af timen 2. undervise ude i naturen 3. mere idræt 4. en forhindringsbane ude på gangen som man er nødt til at kravle/hoppe igennem 5. indføre fravær for inaktivitet 6. kun optage elever der bor i cykelafstand og så kræve at alle cykler i skole 7. udskifte stolene med motionscykler 8. lægge metalvægte ind i undertøjet 9. tilbyde gratis kakao et sted langt væk på skolens område Nu var der gået knap to timer af de tre, der var til rådighed, og de 26 videreudviklede ideer blev båret ind i åbne/lukke-modellens næste fase: overbliksfasen. Eleverne tog hver deres A3-idé med ind i nye grupper KVANT, marts

4 (6-7 elever), hvor man fandt frem til en placering i et todimensionalt værdikompas (se figur 5). Man kan finde på mange parametre at måle ideerne med, men jeg havde valgt de to akser: nyttigt for få nyttigt for mange nemt at implementere svært at implementere Figur 5. Ideerne analyseres i forhold til et værdikompas. Efter at have skabt et hurtigt overblik begyndte lukke-fasen. Hver storgruppe udvalgte to ideer til videreudvikling, og så blev der endelig åbnet for skabet med alle de Bonos hatte; også nej-hatten og den realistisk/kritiske hat kom i brug! Der findes meget materiale på nettet om de Bonos tænkehatte [3], og der kan bruges meget tid på at øve brugen af dem. Mine elever fik kun en ultrakort introduktion, og vi gik ikke særligt dogmatisk til værks med disse hatte. Jeg gik bare rundt og hjalp grupperne til at blive bevidste om hvilken hat, de havde på. Gruppens to færdige ideer blev beskrevet og tegnet fint op på A3-papir, men kun den bedste af de to blev udvalgt til fremlæggelse for resten af klassen. Til sidst valgte klassen ved afstemning to favoritter: Idé 1: Opstilling af motionscykler i skolens fællesområder. Brug af cyklerne udløser værdikuponer, som kan indløses til kakao eller andre varer i skolens kantine. (Videreudvikling af idé 7 fra boks 2.) Idé 2: Trapperne erstattes af rulletrapper, der kører den forkerte vej. Der indføres ensretning, som gør at man bliver nødt til at løbe op ad den nedadrullende trappe, når man skal ovenpå, og vice versa. (Videreudvikling af idé 4 fra boks 2.) Trin 2: Innovation øves på et fysikfagligt problem: Hvordan sparer vi på prisen for et brusebad? Dette trin blev gennemført få dage efter det forrige og varede ligeledes to moduler (3 timer). I min undervisningsplan indgik forløbet som repetition af varmelæren. Er det et problem, at det er så dyrt at tage brusebad? Det viste sig, at ikke alle eleverne var bevidste om, at det koster penge at tage bad, så vi startede med i fællesskab at gennemregne et tænkt brusebad. Med 5 liter vand pr. minut i 12 minutter bliver det til 60 liter, som koster ca. 50 kr/m 3. Hvis vandet skal opvarmes elektrisk fra vandværkets 10 C til behagelige 40 C, koster det energien Q = mc T, som ved 100 % effektivitet bliver 2,1 kwh. Med en kwh-pris på ca. 2 kroner koster brusebadet altså i alt ca. 7,20 kr. Eleverne var nu blevet opmærksomme på de forskellige parametre, der påvirker badets pris, og så gik innovationsprocessen i gang med samme skridt som i trin 1. Vi brugte igen længst tid på åbne-fasen (walk-andtalk i par, individuel ide-udvælgelse, gruppeudvikling af ideerne) for at bevare en åbenhed for nye ideer og løsninger gennem længere tid. Herefter valgte grupperne to favoritideer, som blev færdigudviklet og præsenteret for hele klassen. Med til den kvalitative præsentation hørte en kvantitativ beregning af besparelsen på både vand- og elregningen i forhold til de 7,20 kr, vi havde regnet ud i starten. Efter de tre timer stod klassen med to vindere: Idé 1: Man kunne indrette brusekabinen ligesom en bilvask, hvor man på ca. et minut blev spulet og børstet ren. Idé 2: Man kunne genvinde varme fra afløbsvandet og bruge denne energi til gennem en varmeveksler at forvarme vandet til bruseren. Figur 6. Brusebadet kan gøres billigere ved at genvinde varme fra afløbsvandet. Disse ideer er da herlige! Er de også innovative? Ja, det synes jeg. Hvert løsningsforslag er i hvert fald NYT og NYTTIGT. Og begge kunne vel også nyttiggøres gennem en længere udviklingsproces, hvis det skulle være. Blandt klassens andre ideer var der mere fantasiløse som f.eks. at sætte en flow-reduktion på bruseren eller bare skære ned på badetiden. Det er måske ikke så innovativt, men gav stadig anledning til gode udregninger og overvejelser af, hvilke fysikparametre der får prisen til at stige mest. Afslutning på det fysikfaglige innovationsforløb og på artiklen Har alle eleverne nu lært innovation som metode? Ja, men de kan sagtens blive dygtigere. Dette forløb skal følges op af andre enkeltfaglige innovationsforløb (trin 2 gentaget), og værktøjskassen skal udvides. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at der kom nogle konkrete brainstorm-redskaber ned i kassen. 6 Innovation som undervisningsmetode i STX-fysik

5 Kunne vi have brugt tiden bedre, hvis vi havde lavet traditionel undervisning i stedet for dette fysikinnovationsforløb? Nej, i betragtning af hvor sjovt eleverne havde det, hvor meget fysik de havde gang i, og hvor mange aha-oplevelser de fik, så var det bestemt de to moduler værd. Har alle eleverne fået lært hvad de skulle? Måske ikke, så derfor stillede jeg afslutningsvis en individuel skriftlig opgave med titlen Gå billigere i bad (se boks 3). Boks 3. Gå billigere i bad Afsluttende skriftlig opgave på 3-5 sider. 1. Gør rede for dit vand- og energiforbrug til bad. Hvor meget vand og hvor meget energi bruger du? Kræver egne målinger af vandmængde og temperatur (dokumenteres med fotos). 2. Gør rede for og analysér din innovationsgruppes idé til at spare på vand- og energiforbruget i forbindelse med dit bad. Hvor mange procent kan du spare? (Antag: Vandet opvarmes elektrisk med strøm fra elværket, og der er ikke varmetab fra varmtvandsbeholderen.) 3. Vurdér hvordan du vil kunne skære dine omkostninger til bad ned med 40 %. Du behøver ikke bruge din gruppes ide. Med denne opgave trænes elevernes eksperimentelle kompetence gennem hjemme-forsøget, samtidig med at de bevidstgøres om fysikken i deres dagligdag. Bemærk at opgaven naturligt falder i tre dele svarende til de tre taksonomiske niveauer, vi tit tænker gymnasieopgaver i: redegørelse, analyse, vurdering. Bemærk også at der i opgaven både skal regnes ligefrem (hvor meget sparer du?) og baglæns (hvad skal parametrene sættes til, for at en bestemt besparelse opnås?). Eleverne skrev nogle flotte besvarelser, og det gav anledning til livlig diskussion i klassen, da jeg fortalte at badetiderne (før innovativ besparelse) varierede fra 2,5 minutter helt til 25 minutter; at vandflowet gik helt fra 2 til 12 liter pr minut, og de årlige badeomkostninger fra 300 kr til 3400 kr! Til slut blev eleverne opfordret til at indgå en kontrakt med deres forældre: jeg lover at spare 40 % på mine brusebade det næste år hvis I udbetaler mig halvdelen af besparelsen. Figur 7. Eleverne har stillet sig i rækkefølge efter hvem der bruger mest vand på et brusebad. Figur 8. Hurtig, uformel evaluering af innovationsforløbet: Hvor meget har I fået ud af dette forløb på en skala fra lav til høj? Litteratur [1] Den Kreative Platform; [2] Danske Science Gymnasier (DASG); [3] For en overkommelig introduktion til de Bonos tænkehatte, se f.eks. Niels Erik Wegge underviser i matematik og fysik på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. Han er kursusleder på DASG-kurserne Innovation i Naturvidenskab. Inge Lehmanns Legat af 1983 Administreret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Legatet skal fortrinsvis anvendes til længerevarende forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på ph.d.-niveau, dog ikke til financiering af det obligatoriske miljøskifte. Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik primært til studier af jordens indre og dens overfladelag eller (2) forskere inden for empirisk psykologi. Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres ved udlandsopholdet. Der skal benyttes et ansøgningsskema, som udfyldes via hvor yderligere information også kan findes (eller kontakt sekretær Mette Danielsen: Ansøgningsfrist: fredag den 1. april KVANT, marts

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

SKRALD. I skal selv finde på en vigtig problemstilling for en sag der vedrører skrald, og I skal foreslå en innovativ løsning på problemet.

SKRALD. I skal selv finde på en vigtig problemstilling for en sag der vedrører skrald, og I skal foreslå en innovativ løsning på problemet. SKRALD AT-forløb med innovation i naturgeografi og dansk, udviklet i forbindelse med DASG-kurset Innovation i Naturvidenskab 2015-16 af Vigga Madsbøl m.fl., Aalborghus Gymnasium Hvad er opgaven? I skal

Læs mere

LISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase2 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 2 fem lektioner Materialer: Post - It, LISE Øvelser

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Portfolio - prøvemappe. Navn: Rami Kaddoura Fødselsdagsdato: 26/08/1993 Klasse: 3.4 Skole: Roskilde tekniske gymnasium, HTX Dato: 31/03/2012

Portfolio - prøvemappe. Navn: Rami Kaddoura Fødselsdagsdato: 26/08/1993 Klasse: 3.4 Skole: Roskilde tekniske gymnasium, HTX Dato: 31/03/2012 Portfolio - prøvemappe Navn: Rami Kaddoura Fødselsdagsdato: 26/08/1993 Klasse: 3.4 Skole: Roskilde tekniske gymnasium, HTX Dato: 31/03/2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. arbejder Fysiske eksperimenter

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg. Fokusgruppe med instruktører i alderen -0 år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige i gymnastikforeningen?

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Generel evaluering af brobygnings- og introforløb 2014/15

Generel evaluering af brobygnings- og introforløb 2014/15 Generel evaluering af brobygnings- og introforløb 2014/15 Brobygning 2014 Antal broforløb 1681 Antal besvarelser 86 Besparelsesprocent 5,11 2014=72% megetgodt og godt Hvad kunne gøres bedre? - Man kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link):

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Der er adgang til alle noter mv via fysik.horsenshfogvuc.dk Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2016 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Fysik

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Danny & Victor GHO 27-01 / 2015. Kok. Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen. Vejleder/underviser: Jytte Niels

Danny & Victor GHO 27-01 / 2015. Kok. Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen. Vejleder/underviser: Jytte Niels Kok Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen Vejleder/underviser: Jytte Niels Afleveringsdato: 27. Januar 2015 Klokkeslæt: 14:10 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Emne/problemformulering...?

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners htx Fysik A Lars Husum (lmh) FYSIK 3.A.

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Historie og innovation

Historie og innovation Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28

Læs mere

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC)

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Filurens KKCs fritidstilbud:...

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM503, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 7 26,9% 11-15 timer 7 26,9% 16-20 timer 9 34,6% 21-25 timer 2 7,7%

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Elevtrivselsundersøgelsen 2013 Elevtrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: ikke oplyst (553 besvarelser) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Midtjylland) Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 88 73 76 75 [] Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen

Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen 1. Kønsfordeling - 49 respondenter pige dreng i alt København 10 21 31 Aalborg 9 9 18 I alt 19 30 49 2. Hvornår blev du interesseret

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

2. Deltagere a. Fag: Naturgeografi B b. Elever 2.g, STX, 11 elever c. Ekstern/-e partner/-e: Lemvig Vand og Spildevand

2. Deltagere a. Fag: Naturgeografi B b. Elever 2.g, STX, 11 elever c. Ekstern/-e partner/-e: Lemvig Vand og Spildevand Undervisningsbeskrivelse (spørgsmålene i parentes er tænkt som en hjælp og bedes derfor fjernet efter besvarelsen. Det er således det med fed-markerede, som skal besvares direkte) 11. Titel og emne a.

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium - i Valby elle r på Østerbro HTX-student HTX-student Htx kort og kontant Htx (teknisk gymnasium) er en af de tre muligheder,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

A C? B Studieretninger 2016

A C? B Studieretninger 2016 A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? cand.oecon cand. mag. cand merc Cand. mag. i samfundsfag og historie International markedsføringsøkonom, HD afsætning, merit lærer, innovation

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (922 besvarelser ud af 949 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 4 [-3] 76 Elevtrivsel

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde)

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde) Nr.6531 Nr.6530 Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde) Der spilles med én bold som holdes i gang samtidig med at man løber rundt om bordet og >4 spillere skiftes til at spille

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere