Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail"

Transkript

1 September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser Uddannelsernes formål og omfang Uddannelsernes opbygning Akademiuddannelse som profilforløb Akademiuddannelse uden profilforløb Merkonomuddannelse Akademiuddannelse som fleksibel efter- og videreuddannelse Dimittendernes titel Adgangsbetingelser Indledende kurser Undervisnings- og arbejdsformer Eksamen og bedømmelse Kvalitetssikring Akademiuddannelse i Retail Formål Struktur Beskrivelser af obligatoriske fagmoduler Specialeforløb Afgangsprojekt Overgangsordninger og merit Oversigt over Love og bekendtgørelser Oversigt over Fagmoduler inden for det merkantile område Oversigt over Indledende kurser til det merkantile fagområde... 20

3 1 Forord Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (lov nr. 488 af 31. maj 2000) blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2001, med det formål at sikre voksne en mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem videreuddannelse. Videreuddannelsessystemet er således rammen om løbende kompetenceudvikling på et niveau, der modsvarer de eksisterende niveauer i det ordinære uddannelsessystem. Hovedformålene har været dels at skabe en klar struktur og sammenhæng i voksenuddannelsessystemet uden blindgyder og dels at sikre rammen for livslang læring med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. Videregående voksenuddannelser (VVU) er deltidsuddannelser, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU), som er heltidsstudier. De uddannelser, som primært retter sig mod det private erhvervsliv, udbydes af landets handels- og tekniske skoler, der arbejder sammen i erhvervsakademier om udbud og kvalitetssikring. Derfor betegnes uddannelserne også som akademiuddannelser, forkortet AU. Det er den betegnelse, som vil blive anvendt i resten af studieordningen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område samt bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Den omfatter dels fælles regler og retningslinjer, som gælder for alle uddannelser, som afvikles i henhold til de to bekendtgørelser, dels regler og retningslinjer for akademiuddannelsen i Retail. Studieordningen er landsdækkende og omfatter alle institutioner, som udbyder akademiuddannelsen i Retail. Studieordningen er gældende fra Studieårets begyndelse 15. august Den til enhver tid gældende studieordning er tilgængelig på udbyderens hjemmeside. September 2007 Erhvervsakademierne

4 2 Indledning Denne studieordning for Akademiuddannelse i Retail (VVU) er udarbejdet i fællesskab af landets erhvervsakademier efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område samt bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår landsdækkende kompetence både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for at benytte videregående uddannelsestilbud. Derudover skal den fælles studieordning sikre, at de studerende ved studie- eller institutionsskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre studier eller institutioner. Den enkelte institution kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af akademierne. Studieordningen har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af ovennævnte bekendtgørelse om videregående voksuddannelser inden for det merkantile område dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. I bilag 1 er anført de love og bekendtgørelser, der har været relevante for udformningen af nærværende studieordning. I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, fx eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, specialeforløb m.m.

5 3 Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser 3.1 Uddannelsernes formål og omfang Akademiuddannelserne inden for det merkantile område skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- og mellemlederniveau. Endvidere skal uddannelserne bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed. Det merkantile område omfatter i henhold til bekendtgørelse nr af 14/12/2005 handel og økonomi samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer hertil. Hver uddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (KVU). Uddannelserne er normeret til et studenterårsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Alle uddannelser tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, der består af 6 moduler á 10 ECTS-point og tilrettelægges således, at de kan afsluttes inden for 3 år. 3.2 Uddannelsernes opbygning En merkantil akademiuddannelse omfatter: 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point. Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point De 4 fagmoduler består af egentlige fag. Et eller flere af fagmodulerne kan være obligatoriske, medens andre kan være valgfrie. Fordelingen mellem obligatoriske og valgfrie moduler afhænger for det første af, om man vælger en uddannelse med eller uden profil. For det andet afhænger det af valget af profilretning. Specialeforløbet giver mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere fagmoduler, som den studerende har gennemført, eller i relation til uddannelsernes overordnede formål. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende evt. har valgt. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.

6 3.2.1 Akademiuddannelse som profilforløb Akademierne har sammen med arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet sammensat en række moduler, der tilsammen danner en faglig profil. Her er et eller flere fagmoduler obligatoriske. Inden for det merkantile område findes der i øjeblikket følgende uddannelser med profil: Finansiel rådgivning (Financial Counselling) Informationsteknologi (Information & Communication Technology) International handel og markedsføring (International Marketing) International transport og logistik (International Transportation and Logistics) Kommunikation og formidling (Business Communication) Ledelse (Leadership & Management) Økonomi og ressourcestyring (Business Economics) Retail Hvor der er valgmuligheder tilstede, kan den studerende enten vælge mellem fagmoduler, som er specielt udviklet til profilen, og som toner uddannelsen i en bestemt retning, eller også vælge andre fagmoduler inden for det merkantile område. Institutionen kan også godkende valg af et fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Reglerne vil fremgå af studieordningerne for den enkelte profiluddannelse. Ansøgere, som har bestået en merkonomuddannelse efter nuværende eller tidligere regler, kan gennemføre et profilforløb hvis de optages på en påbygningsforløb bestående af Specialeforløb og Afgangsprojekt. De skal i forbindelse med deres merkonomuddannelse tillige have bestået fag, som tilsammen ækvivalerer de obligatoriske fagmoduler, som indgår i profilforløbet Akademiuddannelse uden profilforløb Her kan den studerende under hensyntagen til eventuelle faglige bindinger mellem fagene selv sammensætte sin uddannelse af de fag, som falder ind under det merkantile fagområde, som det er afgrænset ovenfor. I bilag 2 er vist en samlet oversigt over de fagmoduler, som er omfattet af det merkantile fagområde. Endvidere kan institutionen godkende, at den studerende i sin sammensætning af moduler kan vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Ønsker en studerende at gennemføre en akademiuddannelse uden profilforløb, vælger han eller hun i forbindelse med specialeforløbet selv emne inden for det eller de fagmoduler, som man ønsker at fordybe sig i. Den studerende skal gennemføre sit afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i den uddannelse, som der er sammensat, herunder specialeforløbet. Der stilles de samme metodemæssige krav til afgangsprojektet som ovenfor omtalt.

7 3.2.3 Merkonomuddannelse En merkonomuddannelse efter nuværende ordning omfatter 4 fagmoduler inden for det merkantile område. I bilag 2 er vist en oversigt over fagmoduler, som er omfattet af det merkantile område. Det er dog også muligt at vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. En merkonomuddannelse kan også helt eller delvist bestå af fagmoduler, som er bestået efter tidligere studieordninger inden for det merkantile område. En merkonomuddannelse efter nuværende og tidligere ordninger giver endvidere adgang til at gennemføre en akademiuddannelse ved at bestå et påbygningsforløb, der består af Specialeforløb og Afgangsprojekt, jf. omtalen i afsnit 3.2. For at blive optaget på påbygningsforløbet skal den studerende samtidigt opfylde adgangskravene til akademiuddannelsen, jf. afsnit 3.4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet Akademiuddannelse som fleksibel efter- og videreuddannelse De enkelte fagmoduler i akademiuddannelserne kan også bruges som fleksibel uddannelse, der på et relativt højt niveau kan imødekomme aktuelle behov for efter- eller videreuddannelse inden for mange forskellige fagområder. Som studerende behøver man ikke at sigte mod at gennemføre enten en merkonomuddannelse eller en akademiuddannelse. Man kan vælge at følge undervisningen og gå til eksamen i enkeltstående fagmoduler. 3.3 Dimittendernes titel Titlen merkonom opnås som nævnt i afsnit ved at bestå 4 fagmoduler. Betegnelsen på engelsk er Academy Foundation (AF) Degree in Business. En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen AU efterfulgt af evt. profilbetegnelse, jf. oversigten over de danske og engelske profilbetegnelser i afsnit AU står for akademiuddannet. Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Business. 3.4 Adgangsbetingelser Adgangskravene til et fagmodul er en adgangsgivende uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 2 års varighed. En adgangsgivende uddannelse kan i henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 14/12/2005 være: 1. En relevant erhvervsuddannelse

8 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler eller afsluttet uddannelsen til merkonom efter tidligere regler herom, kan optages i et påbygningsforløb, hvis de opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse. Dog kan relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. For at gennemføre en akademiuddannelse som profilforløb skal den gennemførte merkonomuddannelse indeholde fag, som tilsammen ækvivalerer det eller de obligatoriske fag i den pågældende profil. De nærmere regler er medtaget under omtalen af overgangsregler og merit i de respektive studieordninger. 3.5 Indledende kurser Indledende kurser kan tilbydes uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der har til formål at forbedre grundlaget for at gennemføre et eller flere fagmoduler. De indledende kurser har alle et omfang af 1/12 årsværk. Kurserne anbefales til studerende, der enten ikke i deres tidligere uddannelse har beskæftiget sig med det pågældende emneområde, eller som har behov for ajourføring. De indledende kurser tager alle udgangspunkt i deltagersammensætningen og det faglige niveau ved kursernes begyndelse. Undervisnings- og arbejdsformer er afpasset efter mål og indhold i det enkelte kursus. Kurserne afsluttes ikke med en prøve, men der kan udstedes et kursusbevis. Ved link via institutionens hjemmeside kan man få en samlet oversigt over mål og indhold i de indledende kurser. I bilag 3 er vist en oversigt over de indledende kurser inden for det merkantile område. 3.6 Undervisnings- og arbejdsformer Fælles for alle modulforløb ved akademiuddannelserne er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst.

9 I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gæsteforelæsninger, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række opgaver til aflevering. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til eksamen. Her vil antallet af opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling. 3.7 Eksamen og bedømmelse Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område (Merkonom og AU) Bekendtgørelse nr. 766 af 26/06/2007 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen) På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har hver enkelt udbyder et eksamensreglement, der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Alle fagmoduler og afgangsprojektet afsluttes med eksterne prøver, medens specialeforløbet afsluttes med en intern prøve. Alle prøver bedømmes individuelt. I alle fagmoduler og i specialeforløbet finder eksamen normalt sted i december/januar og maj/juni måned, medens eksamen i afgangsprojektet ofte aftales individuelt. Der henvises til institutionens eksamensplan. 3.8 Kvalitetssikring Uddannelsens kvalitet og løbende kvalitetsudvikling sikres i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 (Kvalitetsbekendtgørelsen). Den enkelte udbyder eller det landsdækkende uddannelsesnet har et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling af uddannelsen, der inddrager de studerende og aftagerne i den fortsatte kvalitetsudvikling. Aftagerkontakten skal sikre, at udbyderne samarbejder med erhvervslivet om den konkrete uddannelse.

10 4 Akademiuddannelse i Retail Denne del af studieordningen beskæftiger sig med de overordnede regler og retningslinjer for afvikling af uddannelsen i Retail. Endvidere er der en kort beskrivelse af de moduler, der indgår som en obligatorisk del af uddannelsen. For en oversigt over de valgfrie fagmoduler henvises der til institutionens hjemmeside. 4.1 Formål Formålet med uddannelsen i Retail er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og ud fra personlige, detail- og ledelsesfaglige kompetencer at kunne analysere, planlægge, tilrettelægge og gennemføre løsninger der bredt vedrører konceptstyring, salg, indkøb, kommunikation, driftsoptimering og ledelse indenfor såvel driftsmæssig- som medarbejderrelaterede områder i detailhandelsvirksomheder, detailkæder og disses bagland. 4.2 Struktur Nedenfor er vist, hvordan akademiuddannelsen i Retail er opbygget. Afgangsprojekt Speciale Påbygningsforløb 20 ECTS Valgfrit fagmodul Konceptstyring i detailhandelen Valgfrit fagmodul Det personlige lederskab Merkonomuddannelse = 4 fagmoduler 40 ECTS Uddannelsen består som vist af 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb 10 ECTS-point Afgangsprojekt 10 ECTS-point Fagmodulerne omfatter 2 obligatoriske og 2 valgfrie moduler: 1) Konceptstyring 2) Det personlige lederskab 3) 2 valgfrie moduler

11 De valgfrie fagmoduler kan vælges inden for det merkantile område, jf. oversigten i bilag 2. Endvidere kan institutionen godkende, at der kan vælges ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Ovennævnte obligatorisk fagmoduler inden for retailområdet er kort beskrevet på de følgende sider i denne studieordning. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til fagmodulerne via institutionernes hjemmeside. Specialeforløbet i retail skal give den studerende mulighed for yderligere at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved enten at udbyde et eller flere forløb, hvor man beskæftiger sig med centrale og aktuelle emner inden for retailområdet, eller ved at lade de studerende selv vælge emne inden for uddannelsens overordnede formål. I afsnit 4.4 er der en uddybende omtale af kravene til specialeforløbet. Sideløbende med den faglige fordybelse er der i specialeforløbet indlagt undervisning i videnskabsteori og metodelære. For en mere detaljeret redegørelse vedr. tilrettelæggelse og afvikling af specialeforløbet henvises der til institutionens vejledning. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for retail. Den studerende skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises til en uddybende beskrivelse af kravene til afgangsprojektet i afsnit 4.6 samt til institutionens vejledning for tilrettelæggelse og afvikling af afgangsprojektet. 4.3 Beskrivelser af obligatoriske fagmoduler Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af emnerne i de obligatoriske fagmoduler inden for Retail Konceptstyring i detailhandelen og Det personlige lederskab Konceptstyring i detailhandelen Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport Formål Formålet med faget er at sætte deltagerne i stand til selvstændigt at kunne forstå, udvikle og styre koncepter indenfor detailhandlen. På baggrund af aktiv og konstruktiv udnyttelse af viden om forretningsmuligheder skal deltagerne på afdelingsniveau kunne udvikle og vedligeholde detailvirksomhedens markedsprofil i et internationalt præget marked. Indhold og omfang Detailhandlens idégrundlag 35 % Koncepter og konceptstyring 25 % Servicemanagement 10 %

12 Økonomistyring og analyse i detailhandlen 20 % Butiksplanlægning 10 % 100 % Mål Detailhandlens idégrundlag (med relevans for egen butik) At den studerende skal kunne 1. Vurdere detailhandlens rolle og funktion på det danske såvel som det udenlandske marked specielt i relation til varedistribution, de forskellige salgskanaler og logistik. 2. Analysere og vurdere detailhandlens strukturer, butikstyper, markedsudvikling såvel indenlandske som udenlandske, kædeformer og eksistensgrundlag og herudfra opstille butikkens konkurrencemæssige styrke og svagheder, samt udnytte denne viden i selve driftsplanlægningen. 3. Analysere og vurdere butikkens idégrundlag ud fra såvel de eksterne som de interne faktorer, samt udnytte denne viden i selve driftsplanlægningen. Koncepter og konceptstyring At den studerende skal kunne 1. Opnå indsigt i overordnet ledelse i detailhandlen ved hjælp af koncepter for strategisk, taktisk og operationelt niveau. 2. Opstille og vurdere butiks- og afdelingskoncepter samt udarbejde en kontrol heraf på strategisk, taktisk og operationelt niveau. 3. Informere, formidle og motivere medarbejdere ud fra konceptet. Servicemanagement At den studerende skal kunne 1. Forstå servicekonceptets opbygning og virkemidler. 2. Analysere og vurdere modeller til omsætning af servicekoncepter til praksis gennem udarbejdelse af handlingsplaner. Økonomistyring og analyse i detailhandlen At den studerende skal kunne 1. Opnå indsigt i en eller flere detailhandlere økonomiske opbygning og styringssystemer. 2. Udarbejde, analysere og vurdere såvel salgs-, omkostnings- og indtjeningsanalyser med udgangspunkt i en konkret butiksprofil og herudfra opstille virksomhedernes konkurrencemæssige styrke og svagheder, samt udnytte denne viden i selve driftsplanlægningen. 3. Udarbejde, analysere og vurdere en svindanalyse med udgangspunkt i en eller flere butikstyper samt vurdere lagersammensætningen og dennes effektivitet i en eller flere butikstyper og herudfra opstille virksomhedernes konkurrencemæssige styrke og svagheder, samt udnytte denne viden i selve driftsplanlægningen. Butiksplanlægning At den studerende skal kunne 1. Planlægge og gennemføre aktiviteter for at udnytte butikslokalet. 2. Forstå udnyttelsen af fleksibilitet og funktionalitet på det operationelle niveau. 3. Forstå og udnytte kreativitet, nye tendenser og de internationale påvirkninger af detailhandlen på det operationelle niveau.

13 Det personlige lederskab Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport Formål Formålet med faget er, at de studerende kan varetage personaleledelsesopgaver som afdelingsleder eller tilsvarende i en detailhandelsvirksomhed. På baggrund af indsigt i egen personlig udvikling som leder, og de krav og muligheder lederrollen stiller, skal de studerende kunne forstå, vurdere og handle i forhold til problemer og muligheder i en virksomheds konkrete og særlige personaleforhold herunder kunne inddrage og anvende relevante it-værktøjer. Indhold og omfang Personlig udvikling den unge leder i butikken 25 % Organisering af arbejdet 40 % Lederen som rollemodel 15 % Kommunikation i butikken 20 % 100 % Mål Personlig udvikling - den unge leder i butikken Den studerende skal kunne 1. Anvende viden om udvikling fra medarbejder til leder på områder som menneskesyn, værdier, ambitioner og motivation. 2. Udnytte egne sproglige og kropslige virkemidler, udtryk og gennemslagskraft. 3. Foretage personlig planlægning herunder selvledelse. 4. Håndtere stress under tempofyldte og omskiftelige forhold under hensyntagen til medarbejdere, kunder og butikkens profil. Organisering af arbejdet Den studerende skal kunne 1. Analysere og skabe overblik over butikkens samtlige arbejdsopgaver for at kunne foretage en vurdering af niveauer for delegering samt opfølgning. 2. Analysere og vurdere tidsforbrug samt gennemføre tidsstyring og planlægning med udgangspunkt i butikkens aktiviteter og sæson. 3. Vurdere og bruge forskellige metoder til samarbejde, teamudvikling og dynamik til at nå butikkens mål. 4. Skabe motivation og tillid hos butikkens medarbejdere med forskelligartet beskæftigelsesgrad og kulturel baggrund. Lederen som rollemodel Den studerende skal kunne 1. Forstå, at forskellige lederroller har forskellige muligheder og konsekvenser. 2. Håndtere spændingsfeltet mellem lederrollen og deltagelsen i det daglige arbejde herunder i tæt kontakt med både medarbejdere og kunder.

14 3. Anvende ledelsesværktøjer med henblik på at bruge værktøjerne herunder særligt coaching- og assertionsteknikker - konkret under begrænsede tidsrammer. Kommunikation i butikken Den studerende skal kunne 1. Anvende forskellige situations- og personbestemte kommunikationsformer overfor detailhandlens kunder og medarbejdere herunder kunne håndtere den svære samtale. 2. Håndtere rekruttering af medarbejderne til detailhandlen samt opfølgning på medarbejdere. 3. Formidle butikskoncept, konceptforandringer og virksomhedskultur til medarbejderne. 4. Håndtere interne og eksterne forandringer på kort og langt sigt. 4.4 Specialeforløb Specialeforløb Modulet omfatter 10 ECTS-point Modulet er obligatorisk Særlige adgangsforudsætninger: Gennemført alle obligatoriske og valgfrie modul Eksamensform: Skriftligt specialeprojekt med mundtligt forsvar Formål Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, som den studerende har gennemført. Omfang Et specialeforløb har et omfang af 10 ECTS-point svarende til en arbejdsbelastning på arbejdstimer. Former for specialeforløb Akademiet udbyder et eller flere specialeforløb inden for uddannelsens overordnede formål og inden for formålet med de profilforløb, som akademiet udbyder. Der udbydes to forskellige former for specialeforløb: 1. Fagspecifikke forløb 2. Selvvalgt emne De fagspecifikke forløb er egentlige fag, som skal sikre den nødvendige fordybelse inden for bestemte områder. Denne form for specialeforløb anvendes fx inden for Finansrådgiveruddannelsen. I de fleste andre uddannelser får de studerende selv mulighed for at vælge det emne, som de ønsker at fordybe sig i. Som det fremgår af formålsbeskrivelsen skal valg af emne ske inden for fagområder, som den studerende tidligere har gennemført. Mål At den studerende kan analysere og vurdere emnet i relation til profilens centrale fagområde samt i relation til andre relevante fagområder

15 opsøge, analysere, vurdere og anvende relevante kilder og teoretiske modeller ud fra en metodekritisk angrebsvinkel præsentere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion i rapportform mundtligt kan præsentere og kritisk vurdere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion indgå i gruppeprocesser og her bidrage konstruktivt til gruppens resultat Eksamen Der udarbejdes som hovedregel en grupperapport, hvoraf det skal fremgå, hvad hver enkelt deltager har bidraget med. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til at udarbejde et individuelt projekt. Projektrapporten omfatter typisk normalsider eksklusive bilag. Eksamensformen er skriftligt projektrapport med mundtligt forsvar. Der er tale om en intern prøve, hvor institutionen selv udpeger censorer. Prøven varer ca. 30 minutter inklusive votering. Prøven er individuel og med individuel bedømmelse, selv om der eksamineres på grundlag af en grupperapport. Øvrige medforfattere på rapporten kan i henhold til eksamensbekendtgørelsen derfor ikke overvære eksaminationen, inden de selv har været til eksamen. I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Bedømmelsen af projektrapporten sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som fx problemformulering og konklusion. Bedømmelsen omfatter både det faglige indhold og den metodemæssige behandling af rapportens datagrundlag. Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. For at bestå kræves minimum karakteren 2. Der henvises til institutionens vejledning i afvikling af specialeforløbet. 4.5 Afgangsprojekt Afgangsprojekt Modulet omfatter 10 ECTS-point Modulet er obligatorisk som afslutning på uddannelsen Særlige adgangsforudsætninger: For at indstille sig til eksamen i afgangsprojekt skal alle fagmoduler og specialeforløb være bestået Eksamensform: Skriftligt afgangsprojekt med mundtligt forsvar Formål I afgangsprojektet skal den studerende kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.

16 Omfang Afgangsprojektet har et omfang af 10 ECTS-point svarende til en arbejdsbelastning på arbejdstimer. Form Den studerende skal arbejde med et relevant, praktisk problem, som normalt er hentet fra egen jobfunktion, virksomheden eller branchen. Der kan også være tale om, at den studerende etablerer kontakt med en anden virksomhed. Men det er under alle omstændigheder den studerendes opgave og ansvar at tilvejebringe det nødvendige praktiske grundlag for udarbejdelse af afgangsprojektet. Mål At den studerende kan anvende teorier, metoder og modeller på løsning af en kompleks, praktisk problemstilling kan formulere og afgrænse problemstillingen inden for det valgte opgavefelt kan vurdere, vælge og anvende relevant faglig metode kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform kan mundtligt præsentere og forsvare hovedresultaterne i den skriftlige rapport samt kan indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion Eksamen Det afsluttende eksamensprojekt består af en skriftlig projektrapport, der typisk har et omfang af normalsider eksklusive bilag, samt et mundtligt forsvar af denne. Projektet løses som hovedregel individuelt. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til at gennemføre et gruppeprojekt med flere opgaveløsere. Hvis flere personer skriver sammen, skal problemformuleringen og opgavebesvarelsen afspejle den grundigere og dybere behandling af emnet, som kan godtgøre, at de hver især har ydet en arbejdsindsats i den fælles opgaveløsning, som modsvarer den arbejdsindsats, en studerende yder ved at udarbejde projektet individuelt. Der stilles endvidere krav om, at man af projektrapporten skal kunne se, hvad hver enkelt deltager har bidraget med. Der er tale om en ekstern prøve med beskikket censorer. Prøven er individuel og varer ca. 45 minutter inklusive votering. I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. For at bestå kræves minimum karakteren 2. Bedømmelsen af grupperapport sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som fx problemformulering og konklusion. Ved en grupperapport kan eksaminationen i henhold til eksamensbekendtgørelsen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Der henvises til institutionens vejledning i afvikling af afgangsprojektet.

17 5 Overgangsordninger og merit En studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler, kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 1. august Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen for det merkantile område. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. En merkonomuddannelse efter den nuværende ordning omfatter 4 fagmoduler svarende til 40 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit Merkonomer efter tidligere ordninger kan optages på Specialeforløb, når de samtidigt opfylder adgangskravene til akademiuddannelsen, jf. omtalen i afsnit 3.4. Som målestok for omfanget af alle nye uddannelser benytter man i dag ECTS-point, der er et fælles, europæisk system for kvantitativ sammenligning af uddannelser. Et studieår svarer til et arbejdsår og udgør 60 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit 3.1. Et 45-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 6 ECTS-point Et 90-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 12 ECTS-point Da alle moduler på akademiuddannelsen udgør 10 ECTS-point, skal man enten have bestået to 45-timers fag eller et 90-timers fag for at opnå fritagelse for et fagmodul. Fritagelse for gamle merkonom- og teknonomfag Beståede fag på merkonom- eller teknonomuddannelsen før 1998 meriteres først til de respektive ordninger, der var gældende i perioden , hvorefter der sker fritagelse i henhold til ovenstående regler. Der kan uanset tidligere uddannelser ikke gives fritagelse for Specialeforløb og Afgangsprojekt. For en uddybende studievejledning henvises til institutionen. Det er et krav for den studerende, at beståede fag ved studieskift kan godskrives på den modtagende institution. Merit til HD 2. del Såfremt man som led i sin merkantile akademiuddannelse (AU) eller som supplement hertil har bestået en fuld akademiuddannelse i retail med fagene Konceptstyring, Det personlige lederskab, Erhvervsøkonomi, Erhvervsret giver det adgang til HD 2. del i Retail and Key Account Management/detail Der arbejdes løbende med afklaring af mulighederne for merit til andre uddannelsesinstitutioner. Det anbefales derfor at kontakte studievejledningen vedrørende nye meriteringsmuligheder samt ændringer i de eksisterende ordninger.

18 Bilag 1 Oversigt over Love og bekendtgørelser Nedenfor er en oversigt over love og bekendtgørelser, som har dannet grundlag for udformningen af studieordningen. Lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) Bekendtgørelse nr.1336 af 14. december 2005 om videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område (Merkonom og AU) Bekendtgørelse nr. 766 af 26. juni 2007 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne (Kvalitetsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005 af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, bekendtgørelse

19 Bilag 2 Oversigt over Fagmoduler inden for det merkantile område I nedenstående oversigt er fagene rubriceres efter deres naturlige fagområde. Ved link via institutionens hjemmeside har man mulighed for at se indholdet i de enkelte fagmoduler. Finansiel rådgivning: - Samfundsøkonomi - Erhvervsjura i den finansielle sektor - Rådgivning og kommunikation - Omsætning og finansiering af fast ejendom Informationsteknologi: - Softwarekonstruktion - Informationsteknologi i kontekst - Programmeringsteknologi - Databaseteknologi - Internet og distribueret programmering - Netværk og it-teknologi - Spilteknologi - Multimedieteknologi og interaktionsdesign - It-projektstyring - It-sikkerhed International handel og markedsføring: - Afsætning - Markedsføring - Erhvervsret International transport og logistik: - Logistik - Transport, distribution og transportjura - International transport og logistik Kommunikation og formidling: - It og kommunikation - Global kommunikation - Viden og forandring - Virksomhedskommunikation - Kommunikation i praksis Ledelse: - Organisation - Ledelse i praksis - Lederskab - Human Resources - Kultur og filosofi - Personalejura - Projektstyring

20 - Coaching i organisationer - Evaluering i offentlige og private virksomheder Økonomi- og ressourcestyring: - Erhvervsøkonomi - Global økonomi - It og økonomi - Statistik - Økonomistyring Retail: - Konceptstyring i detailhandelen - Det personlige lederskab - Salgsledelse - Optimering af butiks- og kædedrift

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Akademiuddannelse (AU) i International handel og markedsføring

Akademiuddannelse (AU) i International handel og markedsføring September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i International handel og markedsføring (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning...

Læs mere

Februar 2011. Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse

Februar 2011. Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse Februar 2011 20BStudieordning for 21BAkademiuddannelsen (AU) i 22BLedelse Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse U1 ForordU... 2 U2 IndledningU... 3 U3 Fælles regler og retningslinjer

Læs mere

AU /Merkonom. 24/1, 25/1, 31/1, 1/2, 7, 2, 21/2, 28/2, 7/3 08.15-15.15 Næstved Uge 10 el. 12

AU /Merkonom. 24/1, 25/1, 31/1, 1/2, 7, 2, 21/2, 28/2, 7/3 08.15-15.15 Næstved Uge 10 el. 12 AU /Merkonom Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linier: Ledelse (L)

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8 Merkonom/Teknonom/Akademiuddannelser - på deltid Udbud forår 2012 Indhold Deltidsuddannelser... 3 Indledende fag... 4 Ledelse... 5 Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6 Økonomi og ressourcestyring...

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i International transport og logistik

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i International transport og logistik August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i International transport og logistik Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord...2 2. Indledning...3 3. Fælles regler og

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU)

AKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU) STUDIEORDNING januar 2006 AKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles regler og retningslinjer

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT)

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT) STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT) Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 38 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning...

Læs mere

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen 6 ugers selvvalg - Akademiuddannelsen Brug din ret til uddannelse, mens du er ledig! Vi har udvalgt nogle fag fra Akademiuddannelserne og tilrettelagt dem, så du kan deltage i din første ledighedsperiode

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU)

Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU) Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU) Adgangsforudsætninger Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen i afgangsprojektet er, at den studerende er fritaget

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

. Innovation og produktion. Uden profil. Finansiel rådgivning

. Innovation og produktion. Uden profil. Finansiel rådgivning Merkonom- Teknonom- og IBC Kurser. International handel og markedsføring. Kommunikation og formidling. Økonomi og ressourcestyring. Ledelse. rmationsteknologi. Retail. Human Resource. International transport

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 1009 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser 2012 2013 Akademiuddannelse 5833 7,7 5081 7,6 Finansiel rådgivning 1133 5,2 1322 5,4 Afgangsprojekt fast ejendom 16 6,5 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45 Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linjer: Ledelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 42 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning...

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 46 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udbud efterår Akademiuddannelser - videregående uddannelser på deltid

Udbud efterår Akademiuddannelser - videregående uddannelser på deltid Udbud efterår 2013 Akademiuddannelser - videregående uddannelser på deltid Indholdsfortegnelse Om Akademiuddannelser...3 Grafiske oversigter over AU-linjernes opbygning...4 Adgangskrav...8 Finansiel rådgivning...

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I HR (VVU)

AKADEMIUDDANNELSE I HR (VVU) STUDIEORDNING 2006 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...4 3. Generelle retningslinjer...5 3.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 5 3.2. Uddannelsens formål... 5 3.3. Målbeskrivelse...

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Fleksibel videreuddannelse - fokus på dig og dine behov

Fleksibel videreuddannelse - fokus på dig og dine behov Fleksibel videreuddannelse - fokus på dig og dine behov AU International handel og markedsføring AU Kommunikation og formidling AU Økonomiog ressourcestyring AU Ledelse AU Informationsteknologi AU Finansiel

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Kontoruddannedes brug af akademiuddannelser

Kontoruddannedes brug af akademiuddannelser Kontoruddannedes brug af akademiuddannelser I det følgende præsenteres de kontoruddannede elevers brug af AU-moduler. Dataene er via New Insight udtrukket af Danmarks Statistik ultimo 2013. 1. Nyuddannede

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College Generel del 1. Indledning Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse Forord...3 Formål...4

Læs mere