Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SCENEINSTRUKTØR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SCENEINSTRUKTØR"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3 Generelt formål med uddannelsen til sceneinstruktør Videngrundlag Mål for læringsudbytte på uddannelsen til sceneinstruktør Viden og forståelse Færdigheder Kompetencer 5: Moduler s. 5 6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt s. 5 7: Typer af bedømmelse s. 6 Semesterevalueringer Produktionsevalueringer Midtvejsbedømmelse Afgangsbedømmelse Refleksion og formidling 8: Afgangsbevis s. 7 9: Regler om merit s. 7 10: Regler om overgangsordning s. 7 11: Dispensation s. 8 Bilag 1: Fagbeskrivelser s. 9 1

2 Indledning: Statens Teaterskoles studieordninger er ændret fra skoleåret 2011/2012. Det gældende lovgrundlag for Statens Teaterskoles uddannelser er bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli Med studieordningen følger 2 bilag: 1: Fagbeskrivelser. 2: Regler om overgangsordning. Som supplement til studieordningen, udarbejder Statens Teaterskoles uddannelser hvert år et studiekatalog, hvor uddannelsens fag beskrives detaljeret. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Sceneinstruktør. 1.2: Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Stagedirector. 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års fuldtidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Afgørelse om optagelse træffes af Statens Teaterskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent, evner og færdigheder. 3.2: Optagelsesprocedure Aspiranter vurderes ved optagelsesprøven af et optagelsesudvalg, der er sammensat af interne og eksterne censorer. Eksterne censorer godkendes af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Teaterskole. 4: Formål 4.1: Generelt formål med uddannelsen til sceneinstruktør Statens Teaterskole har til formål at uddanne selvstændige kunstneriske professionsudøvere, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående tværfaglige kompetencer, kan udøve professionel kunstnerisk og sceneteknisk virksomhed på højeste niveau. 2

3 4.2: Videngrundlag Uddannelsen til sceneinstruktør er baseret på følgende videngrundlag: a) Kunstnerisk udviklingsarbejde b) Viden fra faglig praksis 4.3: Mål for læringsudbytte på uddannelsen til instruktør Ved afslutningen af uddannelsen kan den studerende fungere professionelt som en alsidig sceneinstruktør og være i stand til at indgå i kreative kollektive samarbejdsrelationer med personlig kunstnerisk skaberkraft og selvstændig udtryksevne. Endvidere skal den studerende have indsigt i selvstændigt kunstnerisk udviklingsarbejde. Der er udarbejdet faglige mål for læringsudbytte indenfor tre overordnede områder: a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Stk : Viden og forståelse Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Udvise bred indsigt i hovedlinjerne inden for teater- og kunsthistorien fra antikken frem til i vor egen tid. Se vor tids praktiske scenekunst i en teater-, kunsthistorisk og samfundsmæssig sammenhæng. Dokumentere at have set, og forholdt sig kritisk til, et antal danske og internationale forestillinger. Læse, analysere og forholde sig til et dramatisk materiale og overføre analysen til en personlig fortolkning med sigte på en professionel scenisk realisering. Udvise et solidt metodisk kendskab til instruktørens vigtigste arbejdsværktøjer i den dramatiske og kompositoriske progression. Demonstrere indsigt i forskellige ledelsesteorier og samarbejdsformer. Udvise grundig metodisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer inden for eget arbejdsfelt samt indsigt i skuespilleres, scenografers, sceneteknikeres og andre relevante faggruppers arbejdsområder. 3

4 Udvise viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde Stk : Færdigheder Efter afsluttet uddannelse kan den studerende Overføre analysen og den personlige fortolkning af et dramatisk/kompositorisk materiale til en professionel forestilling. Skabe scenisk handling ud fra en dramatisk (psyko-fysisk) motivation. Skabe scenisk handling ud fra en kompositorisk (billedmæssig/kropslig/rumlig) logik. Skabe scenisk materiale ved hjælp af improvisation og devising-teknikker. Sammensætte dramatiske og kompositoriske virkemidler til en kunstnerisk helhed. Fungere som arbejdsleder for det kunstneriske team på en professionel forestilling. Kommunikere samarbejdende, integrerende og inspirerende med samtlige deltagere i den kollektive arbejdsproces. Formidle forestillingens idé og kunstneriske substans til omverdenen. Anvende metoder til kunstnerisk udviklingsarbejde. Stk : Kompetencer Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Fungere selvstændigt og samarbejdende og skabe de kunstneriske, organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger for en kollektiv arbejdsproces i den professionelle scenekunstbranche. Anvende dramatiske og kompositoriske virkemidler, så de ligeværdigt indgår i et personligt og identificerbart scenisk udtryk. Identificere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetode. Eksperimentere og skabe nye scenekunstformer og processer. Tage ansvar for videreudviklingen af scenekunsten gennem egne kunstneriske valg. Selvstændigt initiere og gennemføre kunstnerisk udviklingsarbejde på teoretisk såvel som praktisk niveau. Reflektere konstruktivt over eget kunstnerisk udtryk og arbejdsproces. 4

5 5: Moduler Uddannelsen indeholder følgende moduler: MODULER ECTS 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Sum Kunstteori (KT) Dramaturgi og analyse (DA) Instruktøren som skuespiller (IS) Scenografi og design (SD) Dramatisk metodearbejde (DM) Kompositorisk metodearbejde (KM) Tværfagligt fundament (TF) Formidling, ledelse, kommunikation (FLK) Forestillinger (FO) Studieophold/praktik(SP) Afgangsprojekt (AP) Kunstnerisk udviklingsarbejde (KU) ECTS I ALT: Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Mål Indhold Omfang i ECTS Tidsmæssig placering Undervisnings- og arbejdsformer 6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point. 5

6 7: Typer af bedømmelser Formålet med bedømmelse er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer, der er opstillet for uddannelsen. Bedømmelserne har desuden til formål: At forøge den studerendes egen bevidsthed om sit arbejde og faglige niveau. At udarbejde målsætninger for den studerendes fremtidige udvikling. At bidrage til en stadig udvikling og kvalitetssikring af skolens undervisning. På instruktøruddannelsen er der ingen eksamen, men en række bedømmelser. Bedømmelsen af den studerende finder sted ved afslutningen af et semester, og efter udvalgte produktioner/forestillinger. Bedømmelserne består af tre dele: Den studerendes skriftlige refleksion over eget arbejde, en skriftlig bedømmelse fra undervisere, samt en sammenfattende refleksion over dette mellem studerende, uddannelsesleder og hovedunderviser. Bedømmelsen indeholder en bedømmelse af den studerendes faglige udvikling og deltagelse i projekter/forestillinger m.v. Bedømmelsen indeholder endvidere konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende studieforløb samt den studerendes egen målsætning for kommende semester. Hvis den studerende ikke opfylder skolens krav om faglig udvikling, afgives en særlig skriftlig bedømmelse. Gentagne skriftlige bedømmelser af denne art kan medføre, at den studerende bortvises (jvf. 23 i Bekendtgørelse om Statens Teaterskole). I særlige tilfælde kan den studerende tilbydes at gå et år om. Stk 7.1.1: Semesterevalueringer Der afholdes individuelle bedømmelser ved hver semesterafslutning. Disse foregår ved et møde med den studerendes undervisere, hvor den enkelte studerendes faglige udvikling gennemgås. Ved alle bedømmelserne gælder følgende principper: Bedømmelsen forudsætter forberedelse fra alle deltagende parter. Den studerende forudsættes at kunne reflektere over sit arbejde. Bedømmelsen bygger på en på forhånd fastlagt struktur. Stk 7.1.2: Produktionsevalueringer Forud for en produktion defineres indholdet og den pædagogiske målsætning for den konkrete produktion. Ved udvalgte produktioner vil den studerendes arbejde efterfølgende blive evalueret i lyset af den fastlagte målsætning. Evalueringen udgøres dels af en skriftlig refleksion fra den studerende og dels af en mundtlig del, med mindre andet er aftalt. Enkelte produktioner evalueres både i grupper og individuelt. 6

7 Stk : Midtvejsbedømmelse I 5 semester gennemføres en midtvejsbedømmelse. Der deltager en ekstern censor godkendt af Kulturministeriet i bedømmelsen. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt samt består af et efterfølgende møde mellem censor og den studerende hvor bedømmelsen drøftes og efterfølgende vedhæftes den afgangsbeviset. Stk : Afgangsbedømmelse Ved uddannelsens afslutning gennemføres en afgangsbedømmelse med deltagelse af ekstern censor godkendt af Kulturministeriet. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt og vedhæftes afgangsbeviset.. Stk : Refleksion og formidling Forud for uddannelsens større produktionsforløb formidler den studerende sine intentioner mundtligt i et intentionsforedrag. Efterfølgende producerer den studerende en skriftlig opgave, som forholder sig til proces og produkt. Endelig afrapporterer den studerende, med udgangspunkt i en digitalt dokumenteret version af produktionen, mundtligt via tematiske nedslag, som refererer tilbage til såvel den skriftlige opgave som intentionsforedraget. Denne tre-trins formidling har sin egen progression på uddannelsen: På 2. år formidles intentionerne i et lille forum bestående af interne fagfæller, på 3. år formidles bredere til såvel fagfæller som ikke-specialister internt på skolen, og på 4. år åbnes op for interessenter fra branche og offentlighed. I løbet af uddannelsen afleveres desuden et antal skriftlige opgaver. Opgaverne skal godkendes af uddannelseslederen, før undervisningsforløbet kan betragtes som afsluttet og bestået. Udover nævnte bedømmelser og evalueringer, modtager den studerende kontinuerlig undervisning i rapportskrivning samt vejledning og coaching af faglærere og uddannelsesleder. 8: Afgangsbevis Statens Teaterskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 7

8 10: Regler om overgangsordning Der henvises til overgangsregler der vedtages af Statens Teaterskoles Skoleråd. Overgangsreglerne er endnu ikke udarbejdet men vil kunne findes i bilag 2, når den endelige studieordning foreligger. 11: Dispensation Statens Teaterskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. 8

9 BILAG 1: FAGBESKRIVELSER Fagbeskrivelse: KUNSTTEORI (KT) Mål: Ved afslutningen af modulet kunstteori kan den studerende: Udvise bred indsigt i hovedlinjerne indenfor teater- og kunsthistorien fra antikken frem til vor egen tid. Se vor tids praktiske scenekunst i en teater-, kunsthistorisk og samfundsmæssig sammenhæng. Omsætte sin viden til individuel research og praksis. Indhold: I modulet kunstteori arbejdes der med følgende områder: Teaterhistorie: Kunstneriske konventioner og udtryk, scenografiske idealer og udtryksformer, filosofi og mentalitet, kronologisk historik og tematiske nedslag. Kunsthistorie: Vigtige tendenser på den internationale kunstscene, kronologisk historik og tematiske nedslag. Filosofi og idéhistorie: Fokus på samtidighed og relevans i den moderne scenekunst. Musikhistoriske tendenser Scenografiske udtryksformer ECTS: 1. sem 3 2. sem 3 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 2 6. sem 1 7. sem 1 8. sem 1 ECTS i alt 15 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Oplæg fra de studerende Individuel undervisning Forberedelse Hjemmeopgaver 9

10 Fagbeskrivelse: DRAMATURGI OG ANALYSE (DA) Mål: Ved afslutningen af modulet dramaturgi og analyse kan den studerende: Læse, analysere og forholde sig til et dramatisk materiale med sigte på en professionel realisering. Overføre analysen og den personlige fortolkning af et dramatisk/kompositorisk materiale til en professionel forestilling. Forstå, analysere og konstruere komplekse fortælleformer. Dokumentere at have set, og forholdt sig kritisk til, et antal danske og internationale forestillinger. Indhold: I modulet dramaturgi og analyse arbejdes der med følgende områder: Dramatisk metodelære: Nøgleord: Teksten som udgangspunkt, Ind i mennesket, psykologi, ordets handling, tankens handling, den motiverede fysiske handling. Stanislavskijs Metoden for handlende analyse og Metoden for fysiske handlinger. Tekstanalyse Værkgennemgang Udvikling af personlige koncepter Anvendelse af analyse og personligt koncept i praktisk arbejde Klassiske dramaturgiske modeller: Aristotelisk, episk, simultan Brechts dialektik Tekstbearbejdelse Samarbejde med dramatikeruddannelsen og sparring i udviklingen af dramatikerens værk Kompositorisk metodelære: Nøgleord: Tema, rum eller andet som udgangspunkt. Mennesket i rum og bevægelse koreografi, musik, billedkunst, arkitektur, komposition, kroppen i rummet, site specific, digitale kompositioner, koncept, devising. Komplekse metodikker i den kompositoriske scenekunst. Genrer og parametre Værkgennemgang Udvikling af personlige koncepter Kompleks dramaturgi: Kompositionsformer kendetegnet ved flere præmisser 10

11 Montageformer Iagttagelsespositioner Polyfone mønstre og strukturer Analyse af komponeret dramatisk materiale Tekstbearbejdelse ECTS: 1. sem 4 2. sem 3 3. sem 3 4. sem 3 5. sem 3 6. sem 2 7. sem 1 8. sem 1 ECTS i alt 20 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning / praktiske øvelser Forberedelse / Hjemmeopgaver Refleksion 11

12 Fagbeskrivelse: INSTRUKTØREN SOM SKUESPILLER (IS) Mål: Ved afslutningen af modulet instruktøren som skuespiller kan den studerende: Udvise fundamental praktisk indsigt i skuespillerteknik og skuespillerarbejde. Udvise grundig metodisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer indenfor skuespillerens arbejdsområde. Demonstrere scenisk fantasi. Kommunikere samarbejdende, inspirerende og integrerende med skuespilleren i et fælles sprog og i en fælles begrebsverden. Indhold: Inden for et bredt udsnit af det skuespiltekniske felt, arbejdes der med følgende områder: Elementerne i Stanislavskijs system Scenisk handling De foreslåede omstændigheder Forestillingsevne Hændelser Scenisk vurdering Etuder Fysiodramatik: Tempo og rytme, fysisk og rumlig improvisation, komposition, bevægelsessprog Tale og stemme: Sproglig stil og forståelse, eget stemmemateriale, metrik, afspænding, vejrtrækning, artikulation, klang og resonans ECTS: 1. sem 9 2. sem 6 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 3 6. sem 1 7. sem 1 8. sem 1 ECTS i alt 25 12

13 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning Praktiske øvelser 13

14 Fagbeskrivelse: SCENOGRAFI OG DESIGN (SD) Mål: Ved afslutningen af modulet i scenografi og design kan den studerende: Aflæse et scenografisk udtryk og omsætte det til scenisk brug i eget koncept. Demonstrere grundlæggende viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer inden for scenografers, kostume-, lys- og lyddesigneres og sceneteknikeres arbejdsområder. Kommunikere samarbejdende, inspirerende og integrerende med sine samarbejdspartnere i et fælles sprog og i en fælles begrebsverden. Indhold: Inden for et bredt udsnit af det scenografiske og det scenetekniske arbejdsfelt, undervises i følgende delelementer: Billedforståelse Parameterforståelse Genre og fortælling Lysdesign Lyddesign Kostumer Rekvisitter Rum Produktionsplanlægning Efter 3. semester indgår modulets elementer som en integreret del af modulerne: Dramatisk metodearbejde, kompositorisk metodearbejde, forestillinger og afgangsprojekt. ECTS: 1. sem 1 2. sem 1 3. sem 5 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 7 14

15 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Individuel undervisning Praktiske øvelser 15

16 Fagbeskrivelse: TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT (TF) Mål: Ved afslutningen af modulet tværfagligt fundament kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer indenfor eget arbejdsfelt, samt inden for andre relevante faggruppers arbejdsområder i den kollektive sceniske arbejdsproces. Demonstrere viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde. Indhold: I modulet tværfagligt fundament arbejdes der med følgende områder: Procesforståelse Faglig dialog Samarbejde i praksis Scenisk bevidsthed Kollektivt sprog Parameterforståelse Genreforståelse Kollektiv konceptudvikling Kunstsyn Principper for kunstnerisk udviklingsarbejde Tværfagligt fundament omfatter praksisforløbene: Fællesfundament, juleshow og fællesforløb og er samtidig kendetegnet ved grundlæggende teoretisk viden om procesforståelse, samarbejde og kunstnerisk udviklingsarbejde. Modulet danner grundlag for den tværfaglighed, der repræsenteres i de mere omfattende moduler: Forestillinger, afgangsprojekt og kunstnerisk udviklingsarbejde. ECTS: 1. sem 9 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 6 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 15 16

17 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Praktiske øvelser i grupper Visninger 17

18 Fagbeskrivelse: DRAMATISK METODEARBEJDE (DM) Mål: Ved afslutningen af modulet dramatisk metodearbejde kan den studerende: Udvise metodisk kendskab til instruktørens vigtigste arbejdsværktøjer indenfor den dramatiske progression. Skabe scenisk handling ud fra en dramatisk (psyko-fysisk) motivation. Skabe scenisk materiale ved hjælp af improvisation. Sammensætte sceniske, rumlige, fysiske og psykologiske virkemidler til en kunstnerisk helhed. Omsætte teoretiske og dramaturgiske analyser til scenisk handling. Indhold: I modulet arbejdes der primært med udgangspunkt i Stanislavskijs og Tovstonogovs: Metoden for handlende analyse og Metoden for fysiske handlinger. Desuden arbejdes der i mindre grad med andre dramatiske metoder, eksempelvis Brecht. Modulet omfatter følgende elementer: Den handlende analyse De fysiske handlingers metode Hændelses- og handlingsstrukturer Mål og omstændigheder Åbningsstrukturer Vurderinger, sceniske forhold Improvisatorisk udvikling af scenisk handling Etudemetodik Realisation af mindre sceniske forløb Iscenesættelse, mise-en-scene Genrebevidsthed Rollekarakternes udvikling Fortolkning Praktisk arbejde med professionelle skuespillere 18

19 ECTS: 1. sem 2 2. sem sem 4 4. sem sem 3 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 30 Undervisnings- og arbejdsformer: Individuel undervisning Holdundervisning Praktiske øvelser Visninger Skriftlig opgave 19

20 STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL INSTRUKTØR Fagbeskrivelse: KOMPOSITORISK METODEARBEJDE (KM) Mål: Ved afslutningen af modulet kompositorisk metodearbejde kan den studerende: Udvise metodisk kendskab til instruktørens vigtigste arbejdsværktøjer indenfor den kompositoriske progression. Skabe scenisk handling ud fra en kompositorisk logik. Generere scenisk materiale og komponere egne komplekse kompositioner via improvisation og devising-teknikker. Arbejde ud fra et rumligt, tematisk, arkitektonisk, billedkunstnerisk, bevægelsesmæssigt eller musisk udgangspunkt. Navigere i selvkomponeret materiale og formidle en fortælling. Indhold: Modulet kompositorisk metodearbejde er forankret i de kompositoriske laboratorie-forløb Komposition i rum l lv. Der arbejdes med følgende elementer: Fysiske improvisationer og undersøgelser Bevidsthed om bevægelse og eget fysisk materiale Aflæsning og analyse af bevægelse Samspil mellem krop og rum Viewpoints-teknik Bevægelseskomposition Rumdannende elementer: Tektonik, volumetri, skala, materialitet og program Rumlige betydningsdannelser Kompositoriske møder: Krop i rum Den dramatiske tekst: Rumlige kvaliteter og potentialer Site specific: Udforskning af specifikt rum kropsligt, arkitektonisk, historisk og scenisk Devising: Research, materialegenerering, komposition og iscenesættelse Digitale og tidsbaserede medier Ruminstallationer Kompleks dramaturgi i praksis Kunstnerisk udviklingsarbejde 20

21 ECTS: 1. sem 0 2. sem 3 3. sem 1 4. sem 3 5. sem 6 6. sem 8 7. sem 3 8. sem 0 ECTS i alt 24 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Workshops Projektarbejde Individuel vejledning Visninger Forberedelse Dokumentation 21

22 Fagbeskrivelse: FORMIDLING, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (FLK) Mål: Ved afslutningen af modulet formidling, ledelse og kommunikation kan den studerende: Fungere som arbejdsleder for det kunstneriske team på en professionel forestilling. Kommunikere samarbejdende, integrerende og inspirerende med samtlige deltagere i den kollektive arbejdsproces. Formidle en forestillings idé og kunstneriske substans til fagfæller og ikke-specialister. Udvise kendskab til vilkårene i den danske og internationale scenekunst, de vigtigste aktører og aktiviteter. Indhold: I modulet arbejdes der med følgende områder: Fremlæggelse og formidling af kunstneriske intentioner Præsentationsformer og teknikker Psykologi og kommunikation Ledelse og samarbejde Mødeledelse, konfliktløsning og holdudvikling Mediehåndtering Markedsføring Produktionstilrettelæggelse Skriftlige ansøgninger med henblik på etableringen af selvstændige projekter ECTS: 1. sem 1 2. sem 1 3. sem 7 4. sem 1 5. sem 5 6. sem 1 7. sem 5 8. sem 1 ECTS i alt 22 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Individuel vejledning Research Forberedelse 22

23 Fagbeskrivelse: FORESTILLINGER (FO) Mål: Ved afslutningen af modulet forestillinger kan den studerende: Fungere selvstændigt og samarbejdende og skabe de kunstneriske, organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger for en kollektiv arbejdsproces. Identificere og udvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetode. Overføre analysen og den personlige fortolkning af et dramatisk materiale til en færdig forestilling. Sammensætte dramatiske og kompositoriske virkemidler til en kunstnerisk helhed. Indhold: Modulet består af et antal forestillinger, som dels produceres i samarbejde med de øvrige faggrupper på Statens Teaterskole, dels i samarbejde med studerende fra andre uddannelsesinstitutioner og endelig sammen med professionelle kræfter. Forestillingsprocesserne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis Dramaturgi i praksis Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder Afleveringsprocedurer Realisation Procesarbejde Konceptarbejde Den personlige fortolkning Refleksion og evaluering Kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem sem sem 2 ECTS i alt 27 23

24 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Fremlæggelse gennem intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Visninger Skriftlige opgaver 24

25 Fagbeskrivelse: STUDIEOPHOLD / PRAKTIK (SP) Mål: Efter gennemførte studie- og praktikophold kan den studerende: Fungere som instruktør i en professionel scenekunstsammenhæng. Udvise indgående kendskab til scenekunstbranchen i Danmark og i mindre grad Europa. Demonstrere at have opbygget et væsentligt fagligt netværk i den danske og/eller internationale scenekunstbranche og dermed at have optimeret sine chancer for beskæftigelse. Indhold: Studie- og praktikophold er af kortere eller længere varighed og med forskelligt fokus. De fastlagte delelementer er følgende: Børne- og ungdomsteaterfestival med fokus på turnévirksomhed og de danske børneteatres vilkår Kortere studieophold i udlandet. Udlandspraktik med fokus på en markant udenlandsk instruktør. Assistent eller observatørstatus. Individuelle ophold i udlandet i forberedelsesperioder. Ekstern forestilling med fokus på eget arbejde på et professionelt teater. Opsætning af en hel forestilling i samarbejde med teatrets ledelse og ensemble. Værtsstedet er typisk en af landsdelsscenerne. Praktikforestillingens ECTS-point figurerer under modulet Forestillinger. ECTS: 1. sem 0 2. sem 1 3. sem 2 4. sem 1 5. sem 4 6. sem 1 7. sem 2 8. sem 1 ECTS i alt 12 25

26 Undervisnings- og arbejdsformer: Ved praktikophold: Forberedelse / research Fremlæggelse gennem intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Premiere, forestillinger Ved studieophold: Forberedelse / research Aktiv deltagelse i workshops Opsøgende studier Refleksion og evaluering 26

27 . Fagbeskrivelse: AFGANGSPROJEKT (AP) Mål: Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Fungere selvstændigt og samarbejdende og skabe de kunstneriske, organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger for en kollektiv arbejdsproces i en professionel scenekunstsammenhæng. Anvende dramatiske og kompositoriske virkemidler, så de ligeværdigt indgår i et personligt og identificerbart scenisk udtryk. Reflektere over eget kunstnerisk værk samt det kunstneriske udviklingsarbejde, der har ført frem til værket. Indhold: Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og produceres i samarbejde med samtlige teateruddannelser på Statens Teaterskole. Med forestillingerne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt værk på sit eget fagområde og kommunikere og reflektere over værket. Rammerne for projektet er: Repertoirevalg foretages af den instruktørstuderende i dialog med den scenografstuderende og relevante uddannelsesledere. Materialet skal indeholde opgaver til alle medvirkende faggrupper Ca. 9 ugers prøvetid. Ca. 10 visninger Forestillingen spilles for offentligheden Anvendelse af metoder til kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 15 ECTS i alt 15 27

28 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Fremlæggelse gennem intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Visninger Skriftlige opgaver Refleksion Evaluering 28

29 Fagbeskrivelse: KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE (KU) Mål: Ved afslutningen af modulet kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Anvende metoder til kunstnerisk udviklingsarbejde Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Demonstrere et reflekteret forhold til begreberne proces og produkt set i relation til kunstneriske projekter. Træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg. Eksperimentere og skabe nye scenekunstformer og processer. Identificere, evaluere og videreudvikle sit individuelle sceniske sprog og arbejdsmetode. Tage ansvar for videreudviklingen af scenekunsten gennem egne kunstneriske valg. Indhold: Modulet kunstnerisk udviklingsarbejde er kendetegnet ved kontinuerlig udvikling af den studerendes evne til at udvikle kunstnerisk materiale og reflektere over proces og produkt. Modulet fordeler sig ud over hele uddannelsesforløbet og er tæt knyttet til flere af de øvrige moduler. På den første del af uddannelsen arbejdes der metodisk i konkrete undervisningsforløb, mens den sidste halvdel er kendetegnet ved individuelt udviklingsarbejde og selvstændig anvendelse af erhvervet viden og metoder. Konkrete forløb/undervisning: Procesforståelse Refleksionsmetodik, herunder refleksion over egen praksis i refleksionslaboratorier Præproduktion Selvstændige projekter Intentionsforedrag Løbende læringselementer knyttet til laboratorieforløb og forestillinger: Researchteknikker Undersøgelsesformer Samarbejde, dialog og kommunikation: Dialog om ufærdigt materiale, kommunikation på skitseniveau, konsensus om koncept og retning Udviklingsarbejdets faser: Research, intentionsbeskrivelser, planlægning, gennemførelse, refleksion og dokumentation 29

30 Dokumentationsformer: Logbog, digital dokumentation, skitser, levende billeder, fotomontager, skriftlige rapporter etc. Evalueringsteknikker/feedback teknikker ECTS: 1. sem 1 2. sem 1 3. sem 4 4. sem 2 5. sem 4 6. sem 5 7. sem 3 8. sem 8 ECTS i alt 28 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med lærer Praktiske øvelser Individuelle projekter Research Refleksion Dokumentation 30

31 Bilag 2: Overgangsregler for studieordningerne for uddannelserne: skuespil, instruktør, scenograf, danser, koreograf, danseformidler og teaterteknikeruddannelserne: lys, lyd, regi og produktion. Ikrafttrædelse af studieordninger Der er vedtaget nye studieordninger for ovennævnte uddannelser. Disse studieordninger træder i kraft til skoleåret 2011/2012 og er gældende for alle studerende indskrevet på de pågældende uddannelser. Revision af studieordningerne Studieordningerne er gældende, indtil nye studieordninger med nye overgangsregler er vedtaget og behandlet på skolerådet. Studieordningerne og overgangsreglerne er offentliggjort på skolens hjemmeside. August

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3

Læs mere

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3

Læs mere

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL DANSER. Indledning s. 2. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s.

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL DANSER. Indledning s. 2. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater

Studieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Studieordning 2010 Studieordning 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Uddannelsens mål 4 Generelle målsætninger for undervisningen på Dramatikeruddannelsen: 4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 2 / 21 sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYD

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYD STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYD GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 2 / 23 sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, KØBENHAVN

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, KØBENHAVN STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, KØBENHAVN GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 2 / 21 sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 2 / 31 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

STUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole. Kapitel 1. Styrelse Rektor. Prorektor. Kollegiale organer

Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole. Kapitel 1. Styrelse Rektor. Prorektor. Kollegiale organer Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole I medfør af 10, 11 og 15 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, fastsættes Kapitel 1

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, 11, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Godkendt den 10. marts 2016 BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING

STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING GÆLDENDE FRA OPTAGET 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole BEK nr 248 af 10/03/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/00520-11 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1042 af 29/06/2016

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk. 1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole BEK nr 1158 af 05/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02621 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Den

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 2015-2016 HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SCENEKUNSTNERISK PRODUKTION

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SCENEKUNSTNERISK PRODUKTION STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SCENEKUNSTNERISK PRODUKTION GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 2 / 39 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4

Læs mere

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere