AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT ELLER BARE BLIVE BEHANDLET om brugerstyret kontakt i socialpsykiatrien og om psykopatologisk reduktionisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT ELLER BARE BLIVE BEHANDLET om brugerstyret kontakt i socialpsykiatrien og om psykopatologisk reduktionisme"

Transkript

1 695 Psyke & Logos, 2001, 22, AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT ELLER BARE BLIVE BEHANDLET om brugerstyret kontakt i socialpsykiatrien og om psykopatologisk reduktionisme Artiklen er baseret på en evaluering af hvordan brugerne opfatter den socialpsykiatriske støtte-kontaktperson-ordning i Københavns kommune. Der er tale om en interviewundersøgelse med et subjektorienteret og socialøkologisk perspektiv. Dvs. at der på én gang søges en forståelse af den konkrete livsverden brugeren lever i, og af brugerens egen synsvinkel på denne livsverden. Her er emnet, hvordan støtte-kontaktpersonen træder ind i denne livsverden, og hvordan brugeren oplever denne indtræden. Konklusionen er, at kvaliteten af støtte-kontakt-arbejdet er bestemt af støtte-kontaktpersonens evne og vilje til at opretholde en hårfin balance mellem på den ene side nærhed og åbenhed, og på den anden side en fastholden af den grad af distance, der er indbygget i relationen. Gennem en sammenligning med brugernes opfattelse af hospitalspsykiatriens behandlere opstilles som en nøgle til forståelse af den objektiverende og ofte ydmygende behandling i denne sektor begrebet psykopatologisk reduktionisme. Socialpsykiatri og SKP-ordninger De kronisk sindssyge er næsten til stadighed samfundets dårlige samvittighed. Indtil for en snes år siden blev disse mennesker buret inde i utilgængelige anstalter, og denne bogstavelige fortrængning begrænsede presset på vores sociale samvittighed. Så kom fra omkring 1980 kritikken af psykiatrien 1 og derpå fulgte de distriktspsykiatriske reformer. Stærkt sindssyge er blevet gelejdet ud i samfundet til os andre, de er blevet mere synlige i nærmiljøerne og i gadebilledet, hvor vi undertiden ser dem gå rundt med deres samlede bohave i lasede plasticposer. 1 Se (Kelstrup, 1983), Ph.D. er lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

2 696 Hvad skal man egentlig stille op med sådanne mennesker, der ud fra bitter erfaring hos såvel psykiatere som psykologer er uhelbredelige, og som på deres side ofte har så dårlige erfaringer med behandling og behandlere, at de forskanser sig i en eneboertilværelse? I denne artikel vil jeg skildre den socialpsykiatriske ordning i Københavns kommune, en ordning, der går ud på netop ikke at give behandling til disse svært sindslidende, men i stedet at give noget helt andet, nemlig støtte og kontakt. Jeg har netop afsluttet evaluering hvor 50 brugere af denne Støtte- og kontakt-ordning er blevet interviewet 2 i deres bolig, og i denne artikel er det disse stemmer vi skal høre. Stemmer fra sindslidende, de fleste svært sindssyge mennesker, der udtaler sig forbavsende forståeligt om hvordan det er at blive udsat for behandling og hvordan det er, i stedet, at blive behandlet ordentligt. Inden da vil jeg lige opridse den administrative baggrund for ordningen. Reformerne i 80 erne førte til massiv nedlæggelse af sengepladser på psykiatriske sygehuse til fordel for en halvhjertet oprettelse af distriktspsykiatriske centre med utilstrækkelig kapacitet og med en åbningstid begrænset til dagtimerne. Disse reformer kunne øjensynligt ikke afhjælpe den sociale nød hos mange sindslidende i storbyerne, og 1993 blev der derfor igangsat en forsøgsordning med støtte- og kontaktpersoner (forkortet SKP). Der var tale om 11 projekter, som var ret forskelligt organiseret, men alle med den målsætning at bryde isolationen for sindslidende, der havde trukket sig ind i sig selv. At tilbyde dem støtte og hjælp i hverdagen med udgangspunkt i deres egne ønsker og behov, og at fungere som brobygger over for det behandlingsapparat som brugeren måske havde opgivet. I Københavns kommune er denne ordning efterhånden udbygget til 63 SKP ere, der tilsammen har kontakt til 700 brugere årligt. Den hovedansvarlige for denne opbygning har været Centerleder, cand. psych. Karin Rue, Støtte- og Kontaktcenteret, Linnégade. Det er Karin Rue som har udarbejdet SKP-ordningens principper, arbejdsmåde samt metoder til udvælgelse, optræning og supervision af SKP erne. I denne artikel er det kontakten mellem bruger og SKP er der står i centrum, og jeg skal derfor gå let hen over de organisatoriske og uddannelsesmæssige forhold omkring ordningen, hvor der henvises til evalueringsrapporten. Hertil henvises også mht. en beskrivelse af undersøgelsesmetoden, blot skal det her understreges, at hensynet til brugerne har haft primat over traditionelle metodiske hensyn, såvel ved den tilstræbt repræsentative udvælgelse som ved selve interviewet. Det indebærer, at der er taget fuldt hensyn til anonymitet. At brugere kun er blevet spurgt om deltagelse, når 2 Se (Karpatschof, 2001). Undersøgelsen er udført for Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning i en arbejdsgruppe, som ud over forfatteren bestod af centerleder Karin Rue, vicekontorchef Benny Jonesco og fuldmægtig Tine Andreasson.

3 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 697 deres SKP er har vurderet at de var stærke nok til at blive spurgt. Og at interviewet derefter kun er foretaget, når der forelå absolut informeret samtykke fra brugerens side. Inden vi går over til brugernes erfaringer med selve socialpsykiatrien, skal vi se på hvordan sundhedspsykiatrien opleves. Brugernes oplevelse af sundhedspsykiatrien Sundhedspsykiatrien består af den oprindelige hospitalspsykiatri og dens distriktspsykiatriske supplement. Først skal vi se nogle udtalelser 3 om brugernes oplevelser i det hospitalspsykiatriske system (B står for Bruger, S for SKP er og I for Interviewer): Nogle gange, når Charlotte (B) får det dårligt, så går hun ned på hospitalet og får noget medicin. Der kan hun også blive natten over, hvis hun ønsker det. Men det kan hun ikke ret godt lide. Charlotte synes, at trods det at man bliver plejet og sådan, så bliver man også umyndiggjort, når man er indlagt. hun syntes at man som psykiatrisk patient blev behandlet meget dårligere, end man blev som normal. Når man var sat i den kategori, så blev man meget hurtigt underlagt nogle bestemte kriterier. De mente ikke man havde lige så meget dømmekraft. Det var hun meget utilfreds med. Vi talte om det at være indlagt, og Henry (B) sagde kort, at det brød han sig bestemt ikke om. Han syntes han blev behandlet som en ting, ikke som et menneske. I den forbindelse sagde han, at hvis bare alle læger og psykologer var ligesom Karin (S), så ville det være meget bedre, fordi der blev man behandlet som et menneske. Eske (B) har altid været meget skeptisk over for det sundhedspsykiatriske system. Han har været indlagt og dette fandt han ubehageligt:»det er en væmmelig følelse, at der sidder læger og holder møder og skriver notater om min person, uden at jeg nogen sinde får at vide, hvad det drejer sig om«. Så føler han sig tilsidesat og gjort mere syg, end han egentlig er. Brians (B) forhold til hospitaler var dårligt:»det er sku meget værre end at sidde i fængsel...det er blevet dårligere og dårligere at være 3 Alle interview, der er udført af ældre psykologistuderende, pga. af en omhyggelig interviewguide, er af hensyn til brugerne foretaget uden båndoptager. Citaterne er først indtalt efter interviewet efter hukommelsen. De her gengivne citater er yderligere let redigerede, da de er taget ud af deres oprindelige sammenhæng.

4 698 indlagt... det er Nyrup og hans mænd... han er psykopat... og så bliver vi overgivet til svenskerne... det kan man ikke... (der er mange svenske sygeplejesker dernede) det kan man sku ikke tillade sig... alle de år hvor vi har ligge i krig med dem og så skal de passe på os... det er ligesom i generne... først er vi i krig og nu skal de passe os... man må ikke engang ryge en smøg om natten og så med en storryger som mig... det er jo helt godnat... jeg vil hellere sidde i fængsel end at være indlagt«. Vi har her et interessant eksempel på en udtalelse, der unægtelig er præget af visse vrangforestillinger. Det er næppe rimeligt at betegne Nyrup som en psykopat, og at denne påståede karakterafvigelse skulle manifestere sig i at han har overgivet os til svenskerne, er i alt fald en temmelig idiosynkratisk opfattelse. Det er imidlertid et central pointe i denne artikel, at fordi Brians bedømmelse af Nyrup er præget af vrangforestillinger, så følger det ikke heraf at hans udtalelser om sygehuset er det. I de ovenstående uddrag er det en afgørende kritik, at hospitalspsykiatrien er umyndiggørende og krænkende, fordi brugeren behandles som genstand eller i alt fald som et menneske, der ikke er normalt. Faktisk er hovedparten af udtalelserne om hospitalspsykiatrien negativ, hvilket måske nok i en vis udstrækning kan være præget af den intervieweffekt, at brugerne godt vidste at undersøgelsen vedrørte SKP-ordningen og derfor kunne være tilbøjelig til at fremhæve denne på de andre ordningers bekostning. På den anden side er kritikken så massiv, at den efter min vurdering ikke kan affærdiges alene med dette argument. Men det forhold, at psykiatere ofte bedømmes negativt, skal nu ikke forlede læseren til gå ud fra, at psykologer så er væsentligt mere populære. Dette forhold underbygges i følgende citater om psykologer i distriktspsykiatri og privat praksis: Mette (B) vidste at hvis hun talte med en sygeplejerske, læge eller psykolog, så blev det ført ned i en journal. Selvom de havde tavshedspligt så ville det stadig blive ajourført, og det var hun ikke specielt glad for. Man blev ikke behandlet som et menneske, men mere som en der ikke kunne noget, mere som en tosse. Karin (B) har i sit liv været i kontakt med en del psykologer, og dem har hun dårlige erfaringer med. Hun bryder sig ikke meget om dem. Det er ligesom at snakke med en dør, en fremmed. De sidder bare der og lytter og siger ingenting, og er egentlig ikke interesserede i, hvad man fortæller. Susan (B) fortæller meget om den privatpraktiserende psykolog, hun er tilknyttet.»jeg gik ti timer hos en psykolog, og desuden har jeg

5 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 699 været på et kurophold i Rumænien med hende, hvor vi fik forskellige former for behandling. Jeg blev fortalt af hende, at jeg skulle lære at elske min mor«. Eva (B) har også været hos nogle psykologer. Nogle af dem har været gode og andre mindre gode, men der er ikke nogle af dem, som virkelig har formået at hjælpe hende. Hun føler nogle gange, at»det var dem, som skulle betale for at tale med mig, for det er dem, der får mest ud af det. De lærer noget via en case som min. Da der endnu ikke findes en opskrift på at hjælpe sådan en som mig, bliver psykologsamtalerne en slags case-study, hvor de får et indblik i, hvad der foregår inde i sådan nogle, men de ved endnu ikke, hvad de skal gøre ved det«. Det billede vi får af brugernes oplevelse af såvel psykiatriske som psykologiske behandlere er altså, at disse behandlere forholder sig objektiverende og distancerende, uden evne eller vilje til at komme i rigtig kontakt med dem, og uden at der er tale om en medmenneskelig relation. Vi bemærker også på et metaplan, at brugerne, uanset deres alvorlige sindslidelser (halvdelen er diagnosticeret som skizofrene), er ganske skarpe iagttagere. De har en klar opfattelse af, hvornår de er blevet behandlet som rigtige mennesker, og hvornår de ikke bliver det. Oplevelsen af SKP eren Hvor to tredjedele af de interviewede brugere er negative eller kritiske over for sundhedspsykiatrien, er der omvendt to tredjedele som ytrer en meget stor tilfredshed over for deres SKP er. Der er kun nogle få som er kritiske, og da årsagen til denne kritik ofte er interessant, vil jeg bringe et eksempel under afsnittet om modspil. Der er utvivlsomt fejlkilder indbygget i undersøgelsesmetoden, idet brugerne kan være interesseret i at fremhæve det positive ved SKP-ordningen for at sikre dens eksistens, men denne fejlkilde ville på den anden side næppe foreligge, hvis der var stor utilfredshed med ordningen. En anden fejlkilde er, at vi måtte affinde os med, at SKP eren i halvdelen af tilfældene sad ved siden af brugeren under interviewet. Det var et af de mange eksempler på, at undersøgelsen på alle punkter skete på brugernes præmisser. Disse forbehold til trods synes jeg at udtalelserne taler for sig selv. Der er tre hovedtyper af udtryk for tilfredsheden. Mange siger at forholdet til støttepersonen er som til et familiemedlem eller en ven. Andre giver udtryk for en spontan glæde over relationen, og atter andre siger at SKP eren er helt uundværlig. 4 4 Der er faktisk også et par stykker, der udtrykker deres tilfredshed på flere af disse måder samtidig.

6 700 Eske (B) siger at Jens (S) er lige som en ven, selv om han er SKP er og ikke en ven. Dette er Eske helt afklaret med, idet han ser fordele ved at Jens er professionel, fordi heri ligger muligheden for at bruge ham til ting, som kun den professionelle relation kan tilbyde. Else (B): Jeg kan pissegodt lide Anne (S), og jeg tror også hun kan lide mig. Anne er lige som en veninde. Vi kan snakke tøsesnak. Birthe (B): Hanne (S) er min mor, min ven, min kammerat. Forstået på den måde du kan bruge hende til alt! Lige fra at snakke om noget meget personligt til en opskrift på boller i karry. Bent (B) virkede meget glad for Henriette (S). Han næsten græd da han skulle fortælle om hende. Han kunne snakke med hende om alt, og brugte hende meget til at dele alle hans tanker og bekymringer med. Da jeg spurgte ham om hvordan deres kontakt havde været, kikkede han på mig og så salig ud:»jamen, Henriette har jo næsten været min mor, [ ] eller lige så tæt som en mor. Hvis jeg havde haft en god kontakt til min mor havde den været sådan«. Henrik (B) smilede skævt og sagde meget stille, at Svend (S) jo på en måde var den far han aldrig havde haft. Bent (B): Hun har været som en mor for mig, [ ] eller som en mor skulle havde været... Tommy (B) kunne også godt tænke sig en kæreste, og hvis han fik en, måtte hun gerne være ligesom Anne (S). Det er her to træk ved disse sammenligninger der falder i øjnene. For det første er brugerne på det rene med relationens særegne karakter. Der er en kontakt som meget ligner en naturlig kontakt til et familiemedlem eller en ven. Men faktisk er det en kontakt til en professionel. Dette forhold er der imidlertid praktisk taget ingen som ytrer beklagelse over. Tværtimod er der flere der ser det som en fordel. Som en relation, der på én gang er professionel og fortrolig. For det andet er der også en hel del der ganske usentimentalt kan sammenligne relationen til støttepersonen med en naturlig relation. Og da falder sammenligningen ikke ud til fordel for den naturlige relation. Disse superlativiske vurderinger kunne måske give indtryk af, at SKPordningen blot drejer sig om nogle særlig rare besøgsvenner. Men som vi i det følgende skal se, er det ikke ethvert velmenende menneske beskåret at etablere en kontakt med en isoleret og sindslidende, ja undertiden paranoid bruger. Og selv når en kontakt er opbygget, er det heller ikke nogen helt simpel sag at være en god støtteperson.

7 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 701 Det kontaktmæssige gennembrud Den første betingelse for en kontakt mellem bruger og SKP er er at overvinde brugerens ofte cementerede skepsis over for alle behandlingsmæssige og sociale systemer. Her fortæller mange brugere om, at de på et eller andet tidspunkt under SKP erens vedholdende forsøg på at knytte kontakt havde en gennembrudsoplevelse. Vera (B) havde været indlagt [på et psykiatrisk hospital] i cirka 6-7 måneder og i løbet af de næste måneder, indtil hun blev udskrevet i juli, besøgte Morten (S) hende jævnligt på hospitalet. Vera siger, at det var meget hyggeligt, at Morten blev ved med at komme der, det satte hun stor pris på. I starten, fortæller Karin (B), lavede hun og Birthe (S) en række aftaler, som hun bevidst brød. Ikke så meget for at teste Birthe, men mere fordi hun simpelthen ikke gad.»men så ringende Birthe (S) og spurgte til, hvad der var sket og sådan, og så lavede vi en ny aftale. Hun blev bare ved.«jeg (I) spørger om det var sådan, at Birthe blev sur over, at hun brød aftalerne, men det var det overhovedet ikke. På et tidspunkt tænkte Karin, at hun så alligevel ville lade det komme an på en prøve. Og så lod hun Birthe komme, og hun fortæller, at de til det første møde sad ude i køkkenet og snakkede sammen om hendes liv, og det var overhovedet ikke ligesom med psykologerne. Birthe var sød og rar og oprigtig interesseret i hende, kunne hun mærke. Allerede efter det første møde var hendes indstilling til Birthe ændret til det positive. Da Mads (B) havde vænnet sig til Henriette (S) og var begyndt at stole lidt på hende, begyndte de at vaske tøj sammen og lavede andre praktiske ting. De har også lavet bus-træning sammen. Men der går yderligere to/tre måneder, hvor de bare vasker tøj.»det var pisse-irriterende, at vasketøjet var sådan et stort problem for mig. Men når det var overstået, så var det jo lækkert. Og så snakkede vi jo imens. Der gik nok et halvt år (fra de mødtes første gang), før vi kunne tage hul på større problemer«. Karin (B) fortæller om engang, for nogle år siden, det var sidst på måneden og hun havde ikke en krumme i huset, hverken til sig selv eller sin kat. Så ringede hun til SKP eren og fortalte om sin situation, og spurgte om hun ikke kunne bede om et forskud på socialforvaltningen, for hende. Så gik der ikke mere end et par timer, så stod hun der med mad til hende og hendes kat. Hun har aldrig skrevet under på noget papir vedrørende noget forskud fra socialforvaltningen, og hun har bestemt på fornemmelsen, at det kom fra Birthes (S) egen lomme.»det betød virkelig meget for mig. Hun bekymrede sig oprigtigt for mig«.

8 702 Den første gang de så mødtes, Carsten (B) og Morten (S), var Carsten meget positivt overrasket, fordi Morten var kommet og havde hevet ham med ud på cafe. Morten havde sagt,»kom så, nu skal vi ud«. Det er karakteristisk for alle disse gennembruds-processer eller -oplevelser, at der har været noget ved SKP erens være- eller handlemåde, som var uventet og samtidig tillidsvækkende. SKP eren opfører sig professionelt, men her består professionalismen i evnen til at etablere en kontakt, der er personlig og medmenneskelig, noget som disse ofte isolerede og ulykkelige mennesker øjensynligt ikke er forvænt med. At det imidlertid ikke er en simpel sag at forholde sig personligt og medmenneskeligt til socialt udsatte, sindslidende og af livet mishandlede mennesker, vil blive belyst i det næste hovedafsnit, som handler om SKP-kontaktens karakter. Den kontakt, som for at tage to yderpunkter hverken ligner behandlerens eller besøgsvennens, men som har sin egen, på en gang meget personlige og professionelle karakter. Kontakten har dels en række bærende forudsætninger og dels en række indre modsætninger, som skal afbalanceres. Fortrolighed og tillid Respekt og ligeværdighed Susan (B) lægger meget vægt på det tillidsforhold, som er i mellem hende og Kenneth (S).»Jeg kan betro ham alt«, siger hun.»han er så sød ved mig, men han er ikke nogen pædagog, der siger, hvad jeg skal gøre«. Hanne (B) fortalte, at hun havde kontakt til en psykolog som hun også snakkede med om de samme ting som hun snakkede med Margrethe (S) om. Men at der alligevel var forskel på de to. Hun havde større tillid til Margrethe. Selvom hun egentlig følte, at hun kunne fortælle sin psykolog alt, så var der alligevel forskel. Hun synes at den primære forskel lå i at Margrethe kom hjem til hende og derfor så hendes hjem også. Steen lægger meget vægt på den fortrolighed og tillid, som er i hans relation til Karin. Det er netop denne fortrolighed, der efter hans opfattelse gør at Karin adskiller sig fra resten af systemet. Den tillid han har til hende, betyder at han kan sige ting til hende, som han ikke kan sige til andre. Fortroligheden er den basis hele relationen hviler på, og når denne basis er tilstrækkelig stærk kan den også holde til det frisprog som betyder, at man godt kan sige ting til hinanden, der ikke er behagelige, men til gengæld

9 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 703 nødvendige. Dette skal illustreres af et par eksempler fra den halve snes brugere der netop fremhæver SKP erens ærlighed, den kvalitet at brugeren ikke altid bliver strøget med hårene. Ærlighed i SKP-relationen Charlotte (B) stoler fuldt på Kirsten (S). En af grundene til det, er at hun altid kan regne med at Kirsten altid siger sin uforbeholdne mening, hun giver mig modspil, siger hun og det er vigtigt. Charlotte synes at Kirsten opfatter hende som ligeværdig, ikke som umyndig eller psykisk syg, men som et menneske. Derfor er kontakten meget åben, siger hun. Charlotte føler, at Kirsten altid siger sin uforbeholdne mening og ikke bare stryger hende med hårene når der er noget. For eksempel fortæller hun, at hun nogle gange godt kan blive lidt paranoid og føle, at der sidder folk i bilerne på gaden og kigger på hende, og at folk følger efter hende og sådan noget. Når hun taler med Kirsten om det, så siger Kirsten:»ja, der er ikke nogen, der følger efter dig, men jeg ved godt, at du føler det sådan«. På den måde går Kirsten ind på hendes følelser og stiller ikke spørgsmålstegn ved dem. Det er meget vigtigt siger Charlotte. Så føler hun ikke, at hun skal skamme sig over sin sygdom over for Kirsten. Og det gør også at hun føler, at hun kan sige alt til Kirsten. Ærligheden i deres relation er noget af det, som Steen (B) lægger allermest vægt på. Han beskriver dette med et eksempel: For kort tid siden, da han får besøg af Karin (S), har han inden da haft en masse tanker omkring et iværksætterprojekt, som han kunne tænke sig at komme i gang med, og som vil implicere, at han skal have iværksætterydelse. Denne tanke har han»sparret«med Karin, og i denne situation lytter Karin seriøst på, hvad han siger. Efter sine egne overvejelser, siger hun så til ham, at hun synes det er en dårlig idé, fordi det ikke er realistisk. Den ærlighed, der kommer til udtryk i dette tilfælde, sætter Steen meget pris på. Hun giver ham ikke bare stiltiende ret, hvis hun i kraft af sit kendskab til ham vurderer, at det ikke kan lade sig gøre. Ingen krav, men opmuntring Selv om SKP eren altså ikke skal snakke brugeren efter munden og gerne må være en dynamisk og undertiden udfordrende sparringspartner, er det helt afgørende at dette modspil ikke får karakter af styring eller kontrol:

10 704 Morten (S) går ind i krisesituationer og situationer hvor Carsten (B) har det dårligt, og han har også været med til at hive ham op og prøvet på at få ham til at lade være med at drikke. Men Carsten sagde, at han ikke følte at han blev holdt øje med eller at det var negativt, at han blev kontrolleret, tværtimod så var det meget positivt med den måde Morten tog hånd om ham på. For Else (B) er relationens bærende forudsætninger, at Anne (S) tager hende som hun er.»hun kan godt holde ud, at her ligner en svinesti«. Samtidig har hun så stor tillid til Anne, at hun kan fortælle hende om de ting, der nager hende.»hun har forståelsen for, at min hjerne ligner en nedbrændt negerlandsby«. Kontakten opretholdes også når brugeren har det dårligt Prøvestenen for kontakten er at den opretholdes, når brugeren har det dårligt, fx i psykotiske perioder: Morten (S) ser også Carsten (B), når han har det dårligt. Ordningen er den, at hvis Carsten har det rigtigt dårligt, så kan han bare ringe. Det har han gjort nogen gange, hvor Morten så er kommet to minutter efter, hvis han har haft brug for det. Undertiden kan SKP erens evne og vilje til at komme, når brugeren har det dårligt, bogstaveligt talt være et spørgsmål om liv og død. Johan (B) havde på et tidspunkt aflyst sin hjemmehjælp og Margot (S) tog så kontakt med ham. Men han ville ikke lukke hende ind..»jah... jeg var sgu bange for at hun ville brække benene, når hun kom ind, jeg kunne jo ikke engang åbne døren for bare møg... men hun blev sgu ved og der stod vi så og snakkede gennem brevsprækken hun sagde, at det var jo netop i en sådan tid, jeg skulle bruge hende, og det kunne jeg jo godt se logikken i... jeg lukkede så op og så for hun rundt... jah og ryddede op. Men det var godt!... jeg var godt nok langt ude der... hvis ikke hun var kommet... jeg tror det var omkring 20 min. før at hun kom... hvis jeg havde haft en pistol... jah...så havde jeg sgu fået blyforgiftning.«jeg (I) spurgte så Margot om, hvad hun havde gjort da hun stod der. Hun sagde, at hun havde snakket til ham på den der lidt hårde måde, den tone de nu havde sammen»kom, åben nu, det er noget pjat.«osv. Johan kunne ikke rigtig sige, hvad det var der fik ham til at åbne, men nok mest det, at hun blev ved.

11 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 705 Den fortrolighed og tillid, som er en bærende søjle i relationen, og som altså må opretholdes i kritiske perioder af brugerens liv, hviler på en afgørende forudsætning, nemlig at brugeren kan stole på, at SKP eren er advokat for brugeren og ikke for det system, der ofte opfattes som fjendtligt eller uforstående: Brugerens advokat Det var af stor betydning for Birgitte (B), at det ikke havde indflydelse på hendes andre sager med kontakt til bistandskontor el. lign., om hun sagde ja eller nej til Erik (S). For at forklare deres venskabelige relation siger Birgitte:»det er jo ikke en mand med kasket«. Det er af stor betydning for hendes lyst til at bruge ham som støttekontaktperson, at der ikke er journalskrivning. Og det er afgørende for Birgittes tillid til Erik. Et udtryk for den fortrolighed, som de netop gennemgåede temaer har demonstreret, er en kammeratlig og humoristisk, ofte en venligt drillende omgangstone: Humor i SKP-relationen Der er en humoristisk, lidt barsk omgangstone, hvor Lilly (B) fyrer vittigheder af og stikker til Morten (S). Han gør det samme med hende, og de virker meget kammeratlige i deres omgangstone. Samtidig lægger Else (B) meget vægt på, at hun og Anne (S) har humoren til fælles, og det er vigtigt for, at det hele ikke er så sort for hende. De var sarkastiske, ironiske, og der var en humoristisk tone imellem dem. Johan (B) flirtede med Margot (S) på en kærlig og respektfuld måde. Deres tone og måde at»ping-ponge«sammen på gav mig indtryk af en gensidig respekt, tryghed og tillid. Det er karakteristisk for kontakten mellem bruger og SKP er, at der er tale om en stadig balanceakt, en linedans mellem afgrunde. Vi skal i det følgende se på en række af disse modsætningspar, som SKP eren skal balancere mellem.

12 706 Balancen mellem nærhed og fjernhed mellem medmenneskelighed og professionalisme Når Judy (S) er der, snakker de om Bennys (B) personlige problemer, Bennys sygdom, stemmerne Benny hører, om den medicin Benny tager, hvordan den virker og så videre. De snakker også om deres fortid sammen, de har jo som nævnt efterhånden kendt hinanden i en del år, og der er meget at snakke om i den forbindelse. De snakker også om Bennys familie. Benny har en storesøster og en lillesøster, som også begge lider af en eller anden form for sindslidelse. Det virker som om at Judy har et godt kendskab til Bennys bagland, og deres kontaktform bærer overhovedet ikke præg af en professionel distance, snarere tværtimod. Af og til undervejs i interviewet glider jeg lidt ud, og de to sidder og snakker lidt sammen, og de pjatter lidt med hinanden og er lidt sarkastiske og ironiske over for hinanden, men på en meget rar og indforstået måde. Vi har her et eksempel på en måde at skabe balance mellem personlig nærhed og professionelt overblik. SKP eren er i meget nær kontakt, men forholder sig samtidig professionelt til brugerens særlige problemer, såsom hallucinationer og medicin. Men Henriette (S) er i modsætning til de andre behandlere svær at komme udenom, siger Mette (B). Henriette er mere personlig og spørger mere ind til tingene, og hun går ikke, hvis hun kan mærke, at jeg ikke har det godt, selvom jeg siger jeg har det godt. Sune (B):»Hun er min ven, men på en professionel måde«. Sune siger videre, at han synes det er rart, at Margot (S) ikke fremstår som en autoritet over for ham, sådan som han føler det har været tilfældet på hospitalet. Ligeledes lægger han vægt på, at relationen til Margot også skaber struktur i hans liv. Hun er med til, at han får mere styr på det, som nogen gange kan føles kaotisk. Steen (B) vender gentagne gange i interviewet tilbage til at anvende begrebet»sparringspartner«, om den relation han har med Karin (S). Hun er en sparringspartner for ham. Hun er en person, han vender og drejer tanker og følelser med, drøfter idéer, ønsker, behov og forventninger med, og på den måde får han modspil i mange af de tanker, som han går og kan blive lidt sær af, hvis ikke de bliver fremsagt. Han synes derved hverken, at hun er nogen ven eller professionel for ham, men når hun kommer på besøg»spiller vi bold«, hvilket betyder at diskutere idéer, tanker og følelser.

13 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 707 Ofte er det altså ikke så meget SKP eren, som tager hånd om brugeren, men snarere brugeren der selvstændigt og målbevidst bruger SKP eren som et middel til at få et bedre liv. Balancen mellem nærhed og distance er lige så afgørende, som den er vanskelig. Uden respekt, empati og taktfølelse vil SKP eren kompromittere eller ødelægge kontakten. Uden en undertiden aktivt indgribende forholdemåde vil der på den anden side ikke være nogen tilstrækkelig virkning af SKP erens arbejde. Balancen mellem relationens praktiske og eksistentielle karakter Det er ikke nok at tilgodese brugerens følelsesmæssige og eksistentielle behov. Brugeren lades i stikken, hvis ikke SKP eren også tager hånd om det praktiske kaos, der ofte hersker i brugerens liv. Gamle skraldeposer der er ophobet fra det sidste besøg, tøj der ikke er blevet vasket, tænder der ikke har været tilset af en tandlæge, ubetalte regninger og ubesvarede skrivelser fra det offentlige. Balancen mellem støtte og modspil Det er her interessant, at det i høj grad er de samme forhold, som bliver fremhævet såvel ved de positive vurderinger, der altså er langt de hyppigste, som ved de meget sjældnere negative vurderinger. Nemlig tillidsforholdet, ligeværdigheden, ærligheden og, hvad der ikke var forudset, modspillet, udfordringen fra SKP erens side. Vi har set betydningen af SKP - erens ærlighed, og skal her belyse udfordringen, dvs. det forhold, at SKP - eren ydede modspil, ikke snakkede brugeren efter munden, og at han/hun havde viljen og evnen til at give brugeren et kammeratligt»spark«, der hvor brugerne selv syntes de trængte til det, hvad de meget ofte gjorde. Der er 20 brugere ud af 50, altså godt 40%, der eksplicit fremhæver udfordringens og modspillets positive betydning. Karin (S) under interviewet sagde til Henry (B), at det var ham selv, der klarede opgaverne, og han supplerede så hele tiden med at sige, at det jo var hende der skubbede på. Så man kan sige at Henry bruger hende som en igangsætter. I dag stoler Charlotte (B) fuldt på Kirsten (S), som har hendes fulde tillid. En af grundene til det, er at hun altid kan regne med, at Kirsten siger sin uforbeholdne mening, hun giver mig modspil, siger hun og det er vigtigt.

14 708 Blandt de relativt få eksempler på kritik af en SKP er er der flere som efterlyser en sådan udfordring. Hannes (B) kritik gik videre på, at hun gerne ville have at Margrethe (S) hev lidt i hende nu, og af og til spurgte om de ikke skulle gå ud en tur eller lave et eller andet. De sad altid bare og snakkede som hun sagde. Jeg spurgte så om hun selv kunne foreslå noget, men hertil svarede hun, at når hun havde det skidt, så kunne hun ikke selv gøre det. Det var der, hun havde brug for et skub. Hun var interesseret i at få mere skub til at komme ud af lejligheden, fordi hun godt kunne blive enormt angst og have svært ved at komme udenfor. Det synes hun godt Margrethe kunne hjælpe mere med. Men har SKP-ordningen nu også en»effekt«? De ovenstående citater har nok givet et indtryk af, at brugerne hygger sig med deres støtteperson, men har ordningen nu også en egentlig»effekt«? Den anvendte evalueringsmetode er som kvalitativ brugerundersøgelse ikke nogen effekt-undersøgelse. Alligevel har jeg forsøgt ud fra de foreliggende tekster at foretage en kvantificeret opgørelse af den rapporterede ændring i den periode hvor SKP eren har været knyttet til brugeren. Ud fra en række psykosociale indikatorer, kodet med det anvendte analysesystem NUDIST, har jeg med en vis tøven foretaget en opgørelse af dels ændringen i brugerens livskvalitet, dels omfanget af brugerens psykosociale rehabilitering, dvs. ændring i retning af selvhjulpenhed 5. Når jeg har været tøvende over for denne rating, skyldes det min generelle reservation over for de registreringsskemaer som anvendes i socialpsykiatrien. Det gælder således instrumenter som CAN (Camberwell Assessment of Need) og GAS (Goal Attainment Scaling) 6. Mine betænkeligheder over for sådanne evalueringssystemer skyldes deres indbyggede tendens til objektivering af brugerne, og dermed til fremme af fremmedgørende og undertrykkende behandling. Jeg skal derfor ile med at slå fast, at de her anvendte indikatorer ikke på nogen måde aspirerer til at være et sådant instrument. De er baseret på rent kvalitative interview med brugerne, og objektiveringen som disse indikatorer indebærer, er afbalanceret af den hovedtendens til subjektivering, som har været hensigten med den foreliggende evaluering. Desuden er formålet ikke at evaluere behandlingen af den enkelte bruger, men ordningen generelt. 5 Ratingen af de anvendte psykosociale indikatorer, som er defineret i artiklens appendix, har været underkastet dobbeltrating, og interraterreliabiliteten er fundet til omkring Se (Graabech og Juul, 2000).

15 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 709 Procentfordeling af brugere efter ændring 60 i livskvalitet Percent 10 0 ingen forbedring lille forbedring klar forbedring stor forbedring ændring i livskvalitet Vi ser af diagrammet, at de fleste har en lille eller en klar forbedring i livskvalitet. Kun lidt under en femtedel har ingen forbedring. Procentfordeling af brugere efter 60 grad af psykosocial habilitering Percent 10 0 ingen forbedring lille forbedring klar forbedring stor forbedring psykosocial habilitering Diagrammet viser at hvor der gennemgående er tale om en forbedret livskvalitet er det ikke så tit der foreligger en egentlig rehabilitering. I næsten 60% af forløbene har der ikke været nogen rehabilitering. De 40% af tilfældene, hvor der forekommer en større grad af selvhjulpenhed er der om et spektrum fra en lille til en stor forbedring.

16 710 De følgende diagrammer viser, at virkningen af SKP-ordningen er klart aldersbestemt: Den aldersbestemte ændring i løbet af SKP-ordningen Ge nn em sni tlig æn dri ng Gennemsnitlig ændring stor forb. klar forb. lille forb. ingen forb > livskvalitetsændr. habilitering ALDER Alderens sammenhæng med livskval.-ændring er sign, p<.05 Alderens sammenhæng med habilitering er sign, p<.01 Hvor de unge gennemsnitlig har en klar forbedring i såvel livskvalitet som habilitering falder effekten med alderen til kun lille eller slet ingenting. Et mere præcist billede af alderens virkning på effekten af SKP-kontakten, får vi i nedenstående diagram: Gn s. af ev ne til ad m. af ps yki sk e pr obl e m Gns. af evne til adm. af psykiske problemer Brugernes evne til at administrere psykiske problemer - før og efter god nogenlunde halvdårlig kritisk dårlig > egen adm. af psyk. problemer: før egen adm. af psyk. problemer: efter ALDER

17 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 711 Hos de unge brugere ændrer evnen til at administrere psykiske problemer sig gennemgående fra kritisk og halvdårlig til mellem nogenlunde og god. Hos de ældste ændrer evnen til selvadministration af psykiske problemer sig gennemgående fra kritisk dårlig til halvdårlig. Denne aldersafhængighed viser dels, at jo ældre brugerne er, jo dårligere har de det også. Den viser desuden, at udsigten til en væsentlig forbedring er størst hos de unge. Endelig viser den, at det absolut ikke er omsonst at give en støtteperson til de ældste. Ganske vist har de det stadig rigtigt skidt efter at have haft en sådan kontakt. Men deres tilstand flytter sig trods alt fra det helt skandaløse til det klart utilfredsstillende. Samlet karakteristik af relationen Jeg har her forsøgt at demonstrere det særlige ved den kontakt som er kernen i SKP-ordningen. Det er karakteristisk for relationen at den er resultatet af en nøje afstemt balance mellem støtte og udfordring, mellem indføling og ærlighed. Hvis man i et enkelt begreb skal forsøge at indfange kontakten er der tale om brugerstyret omsorg. Vi har også set, at mange brugere oplever en bogstavelig talt himmelvid afstand mellem hvad de har oplevet i sundheds- og i socialpsykiatrien. Jeg vil afslutningsvis forsøge at nærme mig en forståelse af denne afstand. Et udtryk for en sundhedspsykiaters forståelse af en patient er gengivet i Politiken, sønd. 15. april i en reportage af Heidi Vesterberg om: Den Psykiatriske Udrykningstjeneste I en opgang på Amager er beboerne trætte af at høre Martin råbe og synge inde i lejligheden. Med hæs stemme tager han helt ude på trappen imod sine gæster fra Den Psykiatriske Udrykningstjeneste. Gæsterne bliver hurtigt bænket bag sofabordet, og er pludselig tilhørere til et langt foredrag. Et foredrag om magiske formler og sange, lidenskab, begær og mainstreamkulturens forsøg på at udelukke de filosofiske særlinge, som ham selv. Han taler sig varm, og øjnene skinner. Psykiaterens spørgsmål får kun korte svar.»jeg bruger magisk tænkning og okkultisme i en form for dramatik, hvor jeg hæver de rå tilstande til et kunstnerisk niveau. Jeg kalder det for virkelighedens teater, og jeg skriver og danser også. Jo mere kreativ, jeg er, og jo mere jeg udtrykker mig, jo koldere bliver folk omkring mig og tager afstand«, siger Martin.

18 712 Han fortæller om sin fascination af agenter og opklarende undersøgelser. Han har valgt at fokusere sine undersøgelser omkring en bestemt person, som han mente var i stand til at forstå hans kreative talent. Han sendte breve med magiske formler og fløjtede sine sange på hendes telefonsvarer. I stedet for at vise den forventede forståelse har personen skiftet sit telefonnummer og frabedt sig enhver kontakt.»tror du ikke, at hun føler sig forfulgt, og skal du ikke respektere, at hun ikke ønsker kontakt?«, spørger psykiateren.»hvis jeg er dygtig, lægger hun slet ikke mærke til det. Og jeg kan ikke lave om på konceptet, men må spille min rolle, og det bliver jeg ved med. Mine tanker bliver konsekvent ignoreret, og så får jeg virkelig fornemmelsen af, at jeg har fat i noget. Sandheden er ilde hørt«, siger Martin. Psykiateren læner sig frem i sofaen.»prøv lige at høre. Jeg er her som psykiater i udrykningstjenesten, og ikke for at tage stilling til«, forsøger Per Sørensen, men bliver afbrudt.»det er konceptet, ja. Men jeg beder dig om at se bort fra din rolle, og prøver bare at gøre dig opmærksom på, at mainstreamkulturen er dybt kynisk, og håner de ensomme. Og underforstået bliver der hele tiden sagt: I kan jo bare begå selvmord, I kan jo bare begå selvmord «. Den sidste sætning bliver gentaget hviskende. Psykiateren forsøger igen at vende tilbage til sit udgangspunkt, men bliver afbrudt, og til sidst siger han:»vi er nødt til at gå nu. Der er ingen idé i, at vi bliver her, for du vil jo ikke tale med mig. Jeg skriver til distriktspsykiatrisk center for at fortælle, at vi har været her i dag. Og så må du forsøge at dæmpe dig lidt over for dine naboer«, siger Per Sørensen og forlader hurtigt lejligheden. I ambulancen konstaterer psykiateren, at Martin gerne ville styre samtalen, stille krav og redegøre for sit budskab, men psykiatrisk behandling var han ikke interesseret i.»han er sindssyg, men en tvangsindlæggelse er for voldsomt et indgreb mod ham. Han er simpelthen ikke syg nok. Martin er forpint og desperat, men for at tage imod hjælp, må han samtidig erkende, at han er syg. Gør han det, vil hele det system, han har bygget op, bryde sammen«, siger Per Sørensen, der mener, at systemet kan få kontakt med Martin. I dag stopper kontakten med et brev til nærmeste distriktspsykiatriske center og en rapport i Den Psykiatriske Udrykningstjenestes interne arkiv.

19 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 713»Det er et vanskeligt dilemma. Der er ingen tvivl om, at hans adfærd er voldsomt generende for hans omgivelser, men så længe han nægter behandling, kan jeg ikke hjælpe. På et tidspunkt vil der formentlig ske noget, der får politiet til at anholde ham, og så kan han måske blive indlagt med tvang«, siger Per Sørensen. Psykopatologisk reduktionisme og personcentreret kontakt Citatet fra udrykningspsykiateren indeholder, ud over en lidt paradoksal afvisning af at tale med folk, så længe de er sindssyge, en klar demonstration af det syn på sindssyge som findes hos en del behandlere tilknyttet det psykiatriske system. 7 Dette syn vil jeg karakterisere som psykopatologisk reduktionisme. Det vil sige, at opfattelsen af og forholdemåden til en sindssyg person i helt afgørende grad er bestemt af den psykopatologi, som behandleren tilskriver patienten. Nu vil jeg ile med at understrege, at jeg på ingen måde afviser psykopatologi som en ofte uundværlig nøgle til forståelse af sindslidende personer. Det jeg vil kritisere er ikke psykopatologi som psykologisk specialdisciplin, men derimod den reduktionisme, som psykopatologisk diagnostik ofte udarter til. Ved psykopatologisk reduktionisme vil jeg forstå den opfattelse, at når en person er sindslidende i alvorlig grad, så skal denne person alene eller i det væsentlige forstås ud fra sin psykopatologi, således at man kan se væk fra personens normalpsykologiske træk. Jeg håber imidlertid, at de bragte citater har demonstreret, at uanset at de fleste brugere i denne undersøgelse er sindssyge, og ofte stærkt sindssyge, så er de også i besiddelse af en række helt normale, almenpsykologiske træk, såsom intakt vurderingsevne, almene følelser og helt normale behov. Det disse mennesker mest af alt har brug for er derfor at blive betragtet som mennesker, som personer. De ønsker at blive behandlet ordentligt ikke bare at blive behandlet. 7 Et udtryk for en sådan reduktionisme, der ikke blot er teoretisk, men også praktisk behandlings- og socialpolitisk, er tanken om opsøgende psykoseteam som autoritativ måde at forholde sig til alvorligt sindsyge uden for behandlingsinstitutionerne. Se (Nordentoft og Vendborg, 2000)

20 714 REFERENCER GRAABECH, S. OG JUUL, I. (2000): CAN og GAS en måde at forholde sig til det socialpsykiatriske arbejde I. Henrik D. Larsen (Ed.) Når rejsen er målet metoder i socialpsykiatrisk praksis, Videnscenter for Socialpsykiatri. KARPATSCHOF, B. (2001): En evaluering af brugernes oplevelse af SKP-ordningen i Københavns kommune. Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune. KELSTRUP, A. (1983): Galskab, psykiatri, galebevægelse en skitse af galskabens og psykiatriens historie. København: Amalie galebevægelsens forlag. NORDENTOFT, M. & VENDBORG, P. (2000): Opsøgende Psykoseteam, Ugeskrift for Læger, nr. 9,

21 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 715 Appendix Definition af de psyko-sociale indikatorer Administration af huslige forhold (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Administrationen af boligen eller brugerens person er så mangelfuld, at der foreligger en fare for myndighedsintervention eller for brugerens helbred. Halvdårlig: Selvom den hygiejniske standard ikke er katastrofal, er den så dårlig at den giver brugeren et dårligt liv med bl.a. social stigmatisering. Nogenlunde: Standarden er tolerabel uden at være helt tilfredsstillende. God: Normal og tilfredsstillende standard. Administration af eksterne rel. og økonomi (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Økonomien er i en sådan forfatning, at brugeren er eller risikerer at blive økonomisk umyndiggjort, forholdet til myndighederne bliver ikke varetaget (breve smidt væk eller ubesvarede) og der er ingen instans der kompenserer herfor. Halvdårlig: Økonomien er dårlig og præget af tilbagevendende akut pengemangel og gæld, der er betydelig uorden i forholdet til myndighederne. Nogenlunde: Standarden er tolerabel uden at være helt tilfredsstillende. God: Normal og tilfredsstillende standard. Administration af psykiske problemer (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Brugeren er i dyb krise eller psykose og magter hverken medikamentelt i samarbejde med psykiatrisk myndighed, eller gennem personlig coping af komme ud af elendigheden. Halvdårlig: Brugeren har det generelt skidt med pinefulde psykiske problemer, men brugeren kan i reglen undgå direkte sammenbrud. Nogenlunde: Brugeren har et halvdårligt liv med psykiske problemer, men han/hun kan nogenlunde holde sin tilværelse kørende. God: Brugeren har en tilværelse, der kun i begrænset omfang er belastet af psykiske problemer. Social kontakt (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Brugeren lever i total isolation, bortset fra et spinkelt institutionelt netværk, og meget sjælden kontakt med familie eller bekendte. Halvdårlig: Brugeren lever i udstrakt, men ikke total isolation, ud over det institutionelle netværk er der også en begrænset kontakt med nogle få familiemedlemmer eller bekendte. Nogenlunde: Brugeren har en nogenlunde regelmæssig kontakt med familiemedlemmer eller bekendte, og evt. en rimelig kontakt til et kontaktcenter. God: Brugeren har en regelmæssig kontakt med familiemedlemmer eller bekendte.

22 716 Aktivitet (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Brugeren lever isoleret i sin lejlighed og kommer praktisk taget aldrig ud. Halvdårlig: Brugeren har meget få eksterne aktiviteter, fx kun dem som med betydelige intervaller organiseres af SKP eren. Nogenlunde: Brugeren har nogenlunde regelmæssige, men ikke særlig mange eksterne aktiviteter. God: Brugeren har regelmæssige, og enten ganske mange eller ret indholdsrige eksterne aktiviteter. Brugers vurdering af relationens kvalitet Ikke helt tilfreds: Brugeren er nok ret tilfreds, men har dog på visse områder betydelige forbehold eller udtrykker direkte utilfredshed. Ret tilfreds: Meget godt tilfreds: Brugeren er tilfreds med SKP eren, men udtrykker ikke en helt overstrømmende glæde ved relationen. Brugeren er fuldstændig tilfreds med SKP eren og udtrykker en helt overstrømmende glæde ved relationen. Om brugeren har fået det bedre (Livskvalitet): Ingen bedring: Der er slet ingen bedring med hensyn brugerens psykiske tilstand og livskvalitet. Lidt bedre: Der er en beskeden, men ikke substantiel bedring mht. Klart bedre: Der er tale om klar bedring i livskvalitet. Meget bedre: Der er tale om dramatisk og afgørende bedring i livskvalitet Om brugeren er blevet bedre til at klare sine egne opgaver (psykosocial habilitering): Ingen bedring: Der er slet ingen bedring med hensyn til brugerens evne til at styre sit liv (alle psykosociale indikatorer). Lidt bedre: Der er en beskeden, men ikke substantiel bedring. mht. styringen af eget liv. Klart bedre: Der er tale om klar bedring mht. styringen af eget liv. Meget bedre: Der er tale om dramatisk og afgørende bedring mht. styringen af eget liv.

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

KAMMERGAVE et kærligt botilbud på Vestsjælland

KAMMERGAVE et kærligt botilbud på Vestsjælland KAMMERGAVE et kærligt botilbud på Vestsjælland Den selvejende institution Kammergave Kammergave et socialpædagogisk/terapeutisk botilbud for unge voksne mennesker i psykisk og social krise. Her er plads

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BEKYMRENDE IDENTITETER

BEKYMRENDE IDENTITETER BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Juli 2015 Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere