AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT ELLER BARE BLIVE BEHANDLET om brugerstyret kontakt i socialpsykiatrien og om psykopatologisk reduktionisme
|
|
- Jesper Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 695 Psyke & Logos, 2001, 22, AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT ELLER BARE BLIVE BEHANDLET om brugerstyret kontakt i socialpsykiatrien og om psykopatologisk reduktionisme Artiklen er baseret på en evaluering af hvordan brugerne opfatter den socialpsykiatriske støtte-kontaktperson-ordning i Københavns kommune. Der er tale om en interviewundersøgelse med et subjektorienteret og socialøkologisk perspektiv. Dvs. at der på én gang søges en forståelse af den konkrete livsverden brugeren lever i, og af brugerens egen synsvinkel på denne livsverden. Her er emnet, hvordan støtte-kontaktpersonen træder ind i denne livsverden, og hvordan brugeren oplever denne indtræden. Konklusionen er, at kvaliteten af støtte-kontakt-arbejdet er bestemt af støtte-kontaktpersonens evne og vilje til at opretholde en hårfin balance mellem på den ene side nærhed og åbenhed, og på den anden side en fastholden af den grad af distance, der er indbygget i relationen. Gennem en sammenligning med brugernes opfattelse af hospitalspsykiatriens behandlere opstilles som en nøgle til forståelse af den objektiverende og ofte ydmygende behandling i denne sektor begrebet psykopatologisk reduktionisme. Socialpsykiatri og SKP-ordninger De kronisk sindssyge er næsten til stadighed samfundets dårlige samvittighed. Indtil for en snes år siden blev disse mennesker buret inde i utilgængelige anstalter, og denne bogstavelige fortrængning begrænsede presset på vores sociale samvittighed. Så kom fra omkring 1980 kritikken af psykiatrien 1 og derpå fulgte de distriktspsykiatriske reformer. Stærkt sindssyge er blevet gelejdet ud i samfundet til os andre, de er blevet mere synlige i nærmiljøerne og i gadebilledet, hvor vi undertiden ser dem gå rundt med deres samlede bohave i lasede plasticposer. 1 Se (Kelstrup, 1983), Ph.D. er lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
2 696 Hvad skal man egentlig stille op med sådanne mennesker, der ud fra bitter erfaring hos såvel psykiatere som psykologer er uhelbredelige, og som på deres side ofte har så dårlige erfaringer med behandling og behandlere, at de forskanser sig i en eneboertilværelse? I denne artikel vil jeg skildre den socialpsykiatriske ordning i Københavns kommune, en ordning, der går ud på netop ikke at give behandling til disse svært sindslidende, men i stedet at give noget helt andet, nemlig støtte og kontakt. Jeg har netop afsluttet evaluering hvor 50 brugere af denne Støtte- og kontakt-ordning er blevet interviewet 2 i deres bolig, og i denne artikel er det disse stemmer vi skal høre. Stemmer fra sindslidende, de fleste svært sindssyge mennesker, der udtaler sig forbavsende forståeligt om hvordan det er at blive udsat for behandling og hvordan det er, i stedet, at blive behandlet ordentligt. Inden da vil jeg lige opridse den administrative baggrund for ordningen. Reformerne i 80 erne førte til massiv nedlæggelse af sengepladser på psykiatriske sygehuse til fordel for en halvhjertet oprettelse af distriktspsykiatriske centre med utilstrækkelig kapacitet og med en åbningstid begrænset til dagtimerne. Disse reformer kunne øjensynligt ikke afhjælpe den sociale nød hos mange sindslidende i storbyerne, og 1993 blev der derfor igangsat en forsøgsordning med støtte- og kontaktpersoner (forkortet SKP). Der var tale om 11 projekter, som var ret forskelligt organiseret, men alle med den målsætning at bryde isolationen for sindslidende, der havde trukket sig ind i sig selv. At tilbyde dem støtte og hjælp i hverdagen med udgangspunkt i deres egne ønsker og behov, og at fungere som brobygger over for det behandlingsapparat som brugeren måske havde opgivet. I Københavns kommune er denne ordning efterhånden udbygget til 63 SKP ere, der tilsammen har kontakt til 700 brugere årligt. Den hovedansvarlige for denne opbygning har været Centerleder, cand. psych. Karin Rue, Støtte- og Kontaktcenteret, Linnégade. Det er Karin Rue som har udarbejdet SKP-ordningens principper, arbejdsmåde samt metoder til udvælgelse, optræning og supervision af SKP erne. I denne artikel er det kontakten mellem bruger og SKP er der står i centrum, og jeg skal derfor gå let hen over de organisatoriske og uddannelsesmæssige forhold omkring ordningen, hvor der henvises til evalueringsrapporten. Hertil henvises også mht. en beskrivelse af undersøgelsesmetoden, blot skal det her understreges, at hensynet til brugerne har haft primat over traditionelle metodiske hensyn, såvel ved den tilstræbt repræsentative udvælgelse som ved selve interviewet. Det indebærer, at der er taget fuldt hensyn til anonymitet. At brugere kun er blevet spurgt om deltagelse, når 2 Se (Karpatschof, 2001). Undersøgelsen er udført for Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning i en arbejdsgruppe, som ud over forfatteren bestod af centerleder Karin Rue, vicekontorchef Benny Jonesco og fuldmægtig Tine Andreasson.
3 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 697 deres SKP er har vurderet at de var stærke nok til at blive spurgt. Og at interviewet derefter kun er foretaget, når der forelå absolut informeret samtykke fra brugerens side. Inden vi går over til brugernes erfaringer med selve socialpsykiatrien, skal vi se på hvordan sundhedspsykiatrien opleves. Brugernes oplevelse af sundhedspsykiatrien Sundhedspsykiatrien består af den oprindelige hospitalspsykiatri og dens distriktspsykiatriske supplement. Først skal vi se nogle udtalelser 3 om brugernes oplevelser i det hospitalspsykiatriske system (B står for Bruger, S for SKP er og I for Interviewer): Nogle gange, når Charlotte (B) får det dårligt, så går hun ned på hospitalet og får noget medicin. Der kan hun også blive natten over, hvis hun ønsker det. Men det kan hun ikke ret godt lide. Charlotte synes, at trods det at man bliver plejet og sådan, så bliver man også umyndiggjort, når man er indlagt. hun syntes at man som psykiatrisk patient blev behandlet meget dårligere, end man blev som normal. Når man var sat i den kategori, så blev man meget hurtigt underlagt nogle bestemte kriterier. De mente ikke man havde lige så meget dømmekraft. Det var hun meget utilfreds med. Vi talte om det at være indlagt, og Henry (B) sagde kort, at det brød han sig bestemt ikke om. Han syntes han blev behandlet som en ting, ikke som et menneske. I den forbindelse sagde han, at hvis bare alle læger og psykologer var ligesom Karin (S), så ville det være meget bedre, fordi der blev man behandlet som et menneske. Eske (B) har altid været meget skeptisk over for det sundhedspsykiatriske system. Han har været indlagt og dette fandt han ubehageligt:»det er en væmmelig følelse, at der sidder læger og holder møder og skriver notater om min person, uden at jeg nogen sinde får at vide, hvad det drejer sig om«. Så føler han sig tilsidesat og gjort mere syg, end han egentlig er. Brians (B) forhold til hospitaler var dårligt:»det er sku meget værre end at sidde i fængsel...det er blevet dårligere og dårligere at være 3 Alle interview, der er udført af ældre psykologistuderende, pga. af en omhyggelig interviewguide, er af hensyn til brugerne foretaget uden båndoptager. Citaterne er først indtalt efter interviewet efter hukommelsen. De her gengivne citater er yderligere let redigerede, da de er taget ud af deres oprindelige sammenhæng.
4 698 indlagt... det er Nyrup og hans mænd... han er psykopat... og så bliver vi overgivet til svenskerne... det kan man ikke... (der er mange svenske sygeplejesker dernede) det kan man sku ikke tillade sig... alle de år hvor vi har ligge i krig med dem og så skal de passe på os... det er ligesom i generne... først er vi i krig og nu skal de passe os... man må ikke engang ryge en smøg om natten og så med en storryger som mig... det er jo helt godnat... jeg vil hellere sidde i fængsel end at være indlagt«. Vi har her et interessant eksempel på en udtalelse, der unægtelig er præget af visse vrangforestillinger. Det er næppe rimeligt at betegne Nyrup som en psykopat, og at denne påståede karakterafvigelse skulle manifestere sig i at han har overgivet os til svenskerne, er i alt fald en temmelig idiosynkratisk opfattelse. Det er imidlertid et central pointe i denne artikel, at fordi Brians bedømmelse af Nyrup er præget af vrangforestillinger, så følger det ikke heraf at hans udtalelser om sygehuset er det. I de ovenstående uddrag er det en afgørende kritik, at hospitalspsykiatrien er umyndiggørende og krænkende, fordi brugeren behandles som genstand eller i alt fald som et menneske, der ikke er normalt. Faktisk er hovedparten af udtalelserne om hospitalspsykiatrien negativ, hvilket måske nok i en vis udstrækning kan være præget af den intervieweffekt, at brugerne godt vidste at undersøgelsen vedrørte SKP-ordningen og derfor kunne være tilbøjelig til at fremhæve denne på de andre ordningers bekostning. På den anden side er kritikken så massiv, at den efter min vurdering ikke kan affærdiges alene med dette argument. Men det forhold, at psykiatere ofte bedømmes negativt, skal nu ikke forlede læseren til gå ud fra, at psykologer så er væsentligt mere populære. Dette forhold underbygges i følgende citater om psykologer i distriktspsykiatri og privat praksis: Mette (B) vidste at hvis hun talte med en sygeplejerske, læge eller psykolog, så blev det ført ned i en journal. Selvom de havde tavshedspligt så ville det stadig blive ajourført, og det var hun ikke specielt glad for. Man blev ikke behandlet som et menneske, men mere som en der ikke kunne noget, mere som en tosse. Karin (B) har i sit liv været i kontakt med en del psykologer, og dem har hun dårlige erfaringer med. Hun bryder sig ikke meget om dem. Det er ligesom at snakke med en dør, en fremmed. De sidder bare der og lytter og siger ingenting, og er egentlig ikke interesserede i, hvad man fortæller. Susan (B) fortæller meget om den privatpraktiserende psykolog, hun er tilknyttet.»jeg gik ti timer hos en psykolog, og desuden har jeg
5 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 699 været på et kurophold i Rumænien med hende, hvor vi fik forskellige former for behandling. Jeg blev fortalt af hende, at jeg skulle lære at elske min mor«. Eva (B) har også været hos nogle psykologer. Nogle af dem har været gode og andre mindre gode, men der er ikke nogle af dem, som virkelig har formået at hjælpe hende. Hun føler nogle gange, at»det var dem, som skulle betale for at tale med mig, for det er dem, der får mest ud af det. De lærer noget via en case som min. Da der endnu ikke findes en opskrift på at hjælpe sådan en som mig, bliver psykologsamtalerne en slags case-study, hvor de får et indblik i, hvad der foregår inde i sådan nogle, men de ved endnu ikke, hvad de skal gøre ved det«. Det billede vi får af brugernes oplevelse af såvel psykiatriske som psykologiske behandlere er altså, at disse behandlere forholder sig objektiverende og distancerende, uden evne eller vilje til at komme i rigtig kontakt med dem, og uden at der er tale om en medmenneskelig relation. Vi bemærker også på et metaplan, at brugerne, uanset deres alvorlige sindslidelser (halvdelen er diagnosticeret som skizofrene), er ganske skarpe iagttagere. De har en klar opfattelse af, hvornår de er blevet behandlet som rigtige mennesker, og hvornår de ikke bliver det. Oplevelsen af SKP eren Hvor to tredjedele af de interviewede brugere er negative eller kritiske over for sundhedspsykiatrien, er der omvendt to tredjedele som ytrer en meget stor tilfredshed over for deres SKP er. Der er kun nogle få som er kritiske, og da årsagen til denne kritik ofte er interessant, vil jeg bringe et eksempel under afsnittet om modspil. Der er utvivlsomt fejlkilder indbygget i undersøgelsesmetoden, idet brugerne kan være interesseret i at fremhæve det positive ved SKP-ordningen for at sikre dens eksistens, men denne fejlkilde ville på den anden side næppe foreligge, hvis der var stor utilfredshed med ordningen. En anden fejlkilde er, at vi måtte affinde os med, at SKP eren i halvdelen af tilfældene sad ved siden af brugeren under interviewet. Det var et af de mange eksempler på, at undersøgelsen på alle punkter skete på brugernes præmisser. Disse forbehold til trods synes jeg at udtalelserne taler for sig selv. Der er tre hovedtyper af udtryk for tilfredsheden. Mange siger at forholdet til støttepersonen er som til et familiemedlem eller en ven. Andre giver udtryk for en spontan glæde over relationen, og atter andre siger at SKP eren er helt uundværlig. 4 4 Der er faktisk også et par stykker, der udtrykker deres tilfredshed på flere af disse måder samtidig.
6 700 Eske (B) siger at Jens (S) er lige som en ven, selv om han er SKP er og ikke en ven. Dette er Eske helt afklaret med, idet han ser fordele ved at Jens er professionel, fordi heri ligger muligheden for at bruge ham til ting, som kun den professionelle relation kan tilbyde. Else (B): Jeg kan pissegodt lide Anne (S), og jeg tror også hun kan lide mig. Anne er lige som en veninde. Vi kan snakke tøsesnak. Birthe (B): Hanne (S) er min mor, min ven, min kammerat. Forstået på den måde du kan bruge hende til alt! Lige fra at snakke om noget meget personligt til en opskrift på boller i karry. Bent (B) virkede meget glad for Henriette (S). Han næsten græd da han skulle fortælle om hende. Han kunne snakke med hende om alt, og brugte hende meget til at dele alle hans tanker og bekymringer med. Da jeg spurgte ham om hvordan deres kontakt havde været, kikkede han på mig og så salig ud:»jamen, Henriette har jo næsten været min mor, [ ] eller lige så tæt som en mor. Hvis jeg havde haft en god kontakt til min mor havde den været sådan«. Henrik (B) smilede skævt og sagde meget stille, at Svend (S) jo på en måde var den far han aldrig havde haft. Bent (B): Hun har været som en mor for mig, [ ] eller som en mor skulle havde været... Tommy (B) kunne også godt tænke sig en kæreste, og hvis han fik en, måtte hun gerne være ligesom Anne (S). Det er her to træk ved disse sammenligninger der falder i øjnene. For det første er brugerne på det rene med relationens særegne karakter. Der er en kontakt som meget ligner en naturlig kontakt til et familiemedlem eller en ven. Men faktisk er det en kontakt til en professionel. Dette forhold er der imidlertid praktisk taget ingen som ytrer beklagelse over. Tværtimod er der flere der ser det som en fordel. Som en relation, der på én gang er professionel og fortrolig. For det andet er der også en hel del der ganske usentimentalt kan sammenligne relationen til støttepersonen med en naturlig relation. Og da falder sammenligningen ikke ud til fordel for den naturlige relation. Disse superlativiske vurderinger kunne måske give indtryk af, at SKPordningen blot drejer sig om nogle særlig rare besøgsvenner. Men som vi i det følgende skal se, er det ikke ethvert velmenende menneske beskåret at etablere en kontakt med en isoleret og sindslidende, ja undertiden paranoid bruger. Og selv når en kontakt er opbygget, er det heller ikke nogen helt simpel sag at være en god støtteperson.
7 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 701 Det kontaktmæssige gennembrud Den første betingelse for en kontakt mellem bruger og SKP er er at overvinde brugerens ofte cementerede skepsis over for alle behandlingsmæssige og sociale systemer. Her fortæller mange brugere om, at de på et eller andet tidspunkt under SKP erens vedholdende forsøg på at knytte kontakt havde en gennembrudsoplevelse. Vera (B) havde været indlagt [på et psykiatrisk hospital] i cirka 6-7 måneder og i løbet af de næste måneder, indtil hun blev udskrevet i juli, besøgte Morten (S) hende jævnligt på hospitalet. Vera siger, at det var meget hyggeligt, at Morten blev ved med at komme der, det satte hun stor pris på. I starten, fortæller Karin (B), lavede hun og Birthe (S) en række aftaler, som hun bevidst brød. Ikke så meget for at teste Birthe, men mere fordi hun simpelthen ikke gad.»men så ringende Birthe (S) og spurgte til, hvad der var sket og sådan, og så lavede vi en ny aftale. Hun blev bare ved.«jeg (I) spørger om det var sådan, at Birthe blev sur over, at hun brød aftalerne, men det var det overhovedet ikke. På et tidspunkt tænkte Karin, at hun så alligevel ville lade det komme an på en prøve. Og så lod hun Birthe komme, og hun fortæller, at de til det første møde sad ude i køkkenet og snakkede sammen om hendes liv, og det var overhovedet ikke ligesom med psykologerne. Birthe var sød og rar og oprigtig interesseret i hende, kunne hun mærke. Allerede efter det første møde var hendes indstilling til Birthe ændret til det positive. Da Mads (B) havde vænnet sig til Henriette (S) og var begyndt at stole lidt på hende, begyndte de at vaske tøj sammen og lavede andre praktiske ting. De har også lavet bus-træning sammen. Men der går yderligere to/tre måneder, hvor de bare vasker tøj.»det var pisse-irriterende, at vasketøjet var sådan et stort problem for mig. Men når det var overstået, så var det jo lækkert. Og så snakkede vi jo imens. Der gik nok et halvt år (fra de mødtes første gang), før vi kunne tage hul på større problemer«. Karin (B) fortæller om engang, for nogle år siden, det var sidst på måneden og hun havde ikke en krumme i huset, hverken til sig selv eller sin kat. Så ringede hun til SKP eren og fortalte om sin situation, og spurgte om hun ikke kunne bede om et forskud på socialforvaltningen, for hende. Så gik der ikke mere end et par timer, så stod hun der med mad til hende og hendes kat. Hun har aldrig skrevet under på noget papir vedrørende noget forskud fra socialforvaltningen, og hun har bestemt på fornemmelsen, at det kom fra Birthes (S) egen lomme.»det betød virkelig meget for mig. Hun bekymrede sig oprigtigt for mig«.
8 702 Den første gang de så mødtes, Carsten (B) og Morten (S), var Carsten meget positivt overrasket, fordi Morten var kommet og havde hevet ham med ud på cafe. Morten havde sagt,»kom så, nu skal vi ud«. Det er karakteristisk for alle disse gennembruds-processer eller -oplevelser, at der har været noget ved SKP erens være- eller handlemåde, som var uventet og samtidig tillidsvækkende. SKP eren opfører sig professionelt, men her består professionalismen i evnen til at etablere en kontakt, der er personlig og medmenneskelig, noget som disse ofte isolerede og ulykkelige mennesker øjensynligt ikke er forvænt med. At det imidlertid ikke er en simpel sag at forholde sig personligt og medmenneskeligt til socialt udsatte, sindslidende og af livet mishandlede mennesker, vil blive belyst i det næste hovedafsnit, som handler om SKP-kontaktens karakter. Den kontakt, som for at tage to yderpunkter hverken ligner behandlerens eller besøgsvennens, men som har sin egen, på en gang meget personlige og professionelle karakter. Kontakten har dels en række bærende forudsætninger og dels en række indre modsætninger, som skal afbalanceres. Fortrolighed og tillid Respekt og ligeværdighed Susan (B) lægger meget vægt på det tillidsforhold, som er i mellem hende og Kenneth (S).»Jeg kan betro ham alt«, siger hun.»han er så sød ved mig, men han er ikke nogen pædagog, der siger, hvad jeg skal gøre«. Hanne (B) fortalte, at hun havde kontakt til en psykolog som hun også snakkede med om de samme ting som hun snakkede med Margrethe (S) om. Men at der alligevel var forskel på de to. Hun havde større tillid til Margrethe. Selvom hun egentlig følte, at hun kunne fortælle sin psykolog alt, så var der alligevel forskel. Hun synes at den primære forskel lå i at Margrethe kom hjem til hende og derfor så hendes hjem også. Steen lægger meget vægt på den fortrolighed og tillid, som er i hans relation til Karin. Det er netop denne fortrolighed, der efter hans opfattelse gør at Karin adskiller sig fra resten af systemet. Den tillid han har til hende, betyder at han kan sige ting til hende, som han ikke kan sige til andre. Fortroligheden er den basis hele relationen hviler på, og når denne basis er tilstrækkelig stærk kan den også holde til det frisprog som betyder, at man godt kan sige ting til hinanden, der ikke er behagelige, men til gengæld
9 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 703 nødvendige. Dette skal illustreres af et par eksempler fra den halve snes brugere der netop fremhæver SKP erens ærlighed, den kvalitet at brugeren ikke altid bliver strøget med hårene. Ærlighed i SKP-relationen Charlotte (B) stoler fuldt på Kirsten (S). En af grundene til det, er at hun altid kan regne med at Kirsten altid siger sin uforbeholdne mening, hun giver mig modspil, siger hun og det er vigtigt. Charlotte synes at Kirsten opfatter hende som ligeværdig, ikke som umyndig eller psykisk syg, men som et menneske. Derfor er kontakten meget åben, siger hun. Charlotte føler, at Kirsten altid siger sin uforbeholdne mening og ikke bare stryger hende med hårene når der er noget. For eksempel fortæller hun, at hun nogle gange godt kan blive lidt paranoid og føle, at der sidder folk i bilerne på gaden og kigger på hende, og at folk følger efter hende og sådan noget. Når hun taler med Kirsten om det, så siger Kirsten:»ja, der er ikke nogen, der følger efter dig, men jeg ved godt, at du føler det sådan«. På den måde går Kirsten ind på hendes følelser og stiller ikke spørgsmålstegn ved dem. Det er meget vigtigt siger Charlotte. Så føler hun ikke, at hun skal skamme sig over sin sygdom over for Kirsten. Og det gør også at hun føler, at hun kan sige alt til Kirsten. Ærligheden i deres relation er noget af det, som Steen (B) lægger allermest vægt på. Han beskriver dette med et eksempel: For kort tid siden, da han får besøg af Karin (S), har han inden da haft en masse tanker omkring et iværksætterprojekt, som han kunne tænke sig at komme i gang med, og som vil implicere, at han skal have iværksætterydelse. Denne tanke har han»sparret«med Karin, og i denne situation lytter Karin seriøst på, hvad han siger. Efter sine egne overvejelser, siger hun så til ham, at hun synes det er en dårlig idé, fordi det ikke er realistisk. Den ærlighed, der kommer til udtryk i dette tilfælde, sætter Steen meget pris på. Hun giver ham ikke bare stiltiende ret, hvis hun i kraft af sit kendskab til ham vurderer, at det ikke kan lade sig gøre. Ingen krav, men opmuntring Selv om SKP eren altså ikke skal snakke brugeren efter munden og gerne må være en dynamisk og undertiden udfordrende sparringspartner, er det helt afgørende at dette modspil ikke får karakter af styring eller kontrol:
10 704 Morten (S) går ind i krisesituationer og situationer hvor Carsten (B) har det dårligt, og han har også været med til at hive ham op og prøvet på at få ham til at lade være med at drikke. Men Carsten sagde, at han ikke følte at han blev holdt øje med eller at det var negativt, at han blev kontrolleret, tværtimod så var det meget positivt med den måde Morten tog hånd om ham på. For Else (B) er relationens bærende forudsætninger, at Anne (S) tager hende som hun er.»hun kan godt holde ud, at her ligner en svinesti«. Samtidig har hun så stor tillid til Anne, at hun kan fortælle hende om de ting, der nager hende.»hun har forståelsen for, at min hjerne ligner en nedbrændt negerlandsby«. Kontakten opretholdes også når brugeren har det dårligt Prøvestenen for kontakten er at den opretholdes, når brugeren har det dårligt, fx i psykotiske perioder: Morten (S) ser også Carsten (B), når han har det dårligt. Ordningen er den, at hvis Carsten har det rigtigt dårligt, så kan han bare ringe. Det har han gjort nogen gange, hvor Morten så er kommet to minutter efter, hvis han har haft brug for det. Undertiden kan SKP erens evne og vilje til at komme, når brugeren har det dårligt, bogstaveligt talt være et spørgsmål om liv og død. Johan (B) havde på et tidspunkt aflyst sin hjemmehjælp og Margot (S) tog så kontakt med ham. Men han ville ikke lukke hende ind..»jah... jeg var sgu bange for at hun ville brække benene, når hun kom ind, jeg kunne jo ikke engang åbne døren for bare møg... men hun blev sgu ved og der stod vi så og snakkede gennem brevsprækken hun sagde, at det var jo netop i en sådan tid, jeg skulle bruge hende, og det kunne jeg jo godt se logikken i... jeg lukkede så op og så for hun rundt... jah og ryddede op. Men det var godt!... jeg var godt nok langt ude der... hvis ikke hun var kommet... jeg tror det var omkring 20 min. før at hun kom... hvis jeg havde haft en pistol... jah...så havde jeg sgu fået blyforgiftning.«jeg (I) spurgte så Margot om, hvad hun havde gjort da hun stod der. Hun sagde, at hun havde snakket til ham på den der lidt hårde måde, den tone de nu havde sammen»kom, åben nu, det er noget pjat.«osv. Johan kunne ikke rigtig sige, hvad det var der fik ham til at åbne, men nok mest det, at hun blev ved.
11 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 705 Den fortrolighed og tillid, som er en bærende søjle i relationen, og som altså må opretholdes i kritiske perioder af brugerens liv, hviler på en afgørende forudsætning, nemlig at brugeren kan stole på, at SKP eren er advokat for brugeren og ikke for det system, der ofte opfattes som fjendtligt eller uforstående: Brugerens advokat Det var af stor betydning for Birgitte (B), at det ikke havde indflydelse på hendes andre sager med kontakt til bistandskontor el. lign., om hun sagde ja eller nej til Erik (S). For at forklare deres venskabelige relation siger Birgitte:»det er jo ikke en mand med kasket«. Det er af stor betydning for hendes lyst til at bruge ham som støttekontaktperson, at der ikke er journalskrivning. Og det er afgørende for Birgittes tillid til Erik. Et udtryk for den fortrolighed, som de netop gennemgåede temaer har demonstreret, er en kammeratlig og humoristisk, ofte en venligt drillende omgangstone: Humor i SKP-relationen Der er en humoristisk, lidt barsk omgangstone, hvor Lilly (B) fyrer vittigheder af og stikker til Morten (S). Han gør det samme med hende, og de virker meget kammeratlige i deres omgangstone. Samtidig lægger Else (B) meget vægt på, at hun og Anne (S) har humoren til fælles, og det er vigtigt for, at det hele ikke er så sort for hende. De var sarkastiske, ironiske, og der var en humoristisk tone imellem dem. Johan (B) flirtede med Margot (S) på en kærlig og respektfuld måde. Deres tone og måde at»ping-ponge«sammen på gav mig indtryk af en gensidig respekt, tryghed og tillid. Det er karakteristisk for kontakten mellem bruger og SKP er, at der er tale om en stadig balanceakt, en linedans mellem afgrunde. Vi skal i det følgende se på en række af disse modsætningspar, som SKP eren skal balancere mellem.
12 706 Balancen mellem nærhed og fjernhed mellem medmenneskelighed og professionalisme Når Judy (S) er der, snakker de om Bennys (B) personlige problemer, Bennys sygdom, stemmerne Benny hører, om den medicin Benny tager, hvordan den virker og så videre. De snakker også om deres fortid sammen, de har jo som nævnt efterhånden kendt hinanden i en del år, og der er meget at snakke om i den forbindelse. De snakker også om Bennys familie. Benny har en storesøster og en lillesøster, som også begge lider af en eller anden form for sindslidelse. Det virker som om at Judy har et godt kendskab til Bennys bagland, og deres kontaktform bærer overhovedet ikke præg af en professionel distance, snarere tværtimod. Af og til undervejs i interviewet glider jeg lidt ud, og de to sidder og snakker lidt sammen, og de pjatter lidt med hinanden og er lidt sarkastiske og ironiske over for hinanden, men på en meget rar og indforstået måde. Vi har her et eksempel på en måde at skabe balance mellem personlig nærhed og professionelt overblik. SKP eren er i meget nær kontakt, men forholder sig samtidig professionelt til brugerens særlige problemer, såsom hallucinationer og medicin. Men Henriette (S) er i modsætning til de andre behandlere svær at komme udenom, siger Mette (B). Henriette er mere personlig og spørger mere ind til tingene, og hun går ikke, hvis hun kan mærke, at jeg ikke har det godt, selvom jeg siger jeg har det godt. Sune (B):»Hun er min ven, men på en professionel måde«. Sune siger videre, at han synes det er rart, at Margot (S) ikke fremstår som en autoritet over for ham, sådan som han føler det har været tilfældet på hospitalet. Ligeledes lægger han vægt på, at relationen til Margot også skaber struktur i hans liv. Hun er med til, at han får mere styr på det, som nogen gange kan føles kaotisk. Steen (B) vender gentagne gange i interviewet tilbage til at anvende begrebet»sparringspartner«, om den relation han har med Karin (S). Hun er en sparringspartner for ham. Hun er en person, han vender og drejer tanker og følelser med, drøfter idéer, ønsker, behov og forventninger med, og på den måde får han modspil i mange af de tanker, som han går og kan blive lidt sær af, hvis ikke de bliver fremsagt. Han synes derved hverken, at hun er nogen ven eller professionel for ham, men når hun kommer på besøg»spiller vi bold«, hvilket betyder at diskutere idéer, tanker og følelser.
13 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 707 Ofte er det altså ikke så meget SKP eren, som tager hånd om brugeren, men snarere brugeren der selvstændigt og målbevidst bruger SKP eren som et middel til at få et bedre liv. Balancen mellem nærhed og distance er lige så afgørende, som den er vanskelig. Uden respekt, empati og taktfølelse vil SKP eren kompromittere eller ødelægge kontakten. Uden en undertiden aktivt indgribende forholdemåde vil der på den anden side ikke være nogen tilstrækkelig virkning af SKP erens arbejde. Balancen mellem relationens praktiske og eksistentielle karakter Det er ikke nok at tilgodese brugerens følelsesmæssige og eksistentielle behov. Brugeren lades i stikken, hvis ikke SKP eren også tager hånd om det praktiske kaos, der ofte hersker i brugerens liv. Gamle skraldeposer der er ophobet fra det sidste besøg, tøj der ikke er blevet vasket, tænder der ikke har været tilset af en tandlæge, ubetalte regninger og ubesvarede skrivelser fra det offentlige. Balancen mellem støtte og modspil Det er her interessant, at det i høj grad er de samme forhold, som bliver fremhævet såvel ved de positive vurderinger, der altså er langt de hyppigste, som ved de meget sjældnere negative vurderinger. Nemlig tillidsforholdet, ligeværdigheden, ærligheden og, hvad der ikke var forudset, modspillet, udfordringen fra SKP erens side. Vi har set betydningen af SKP - erens ærlighed, og skal her belyse udfordringen, dvs. det forhold, at SKP - eren ydede modspil, ikke snakkede brugeren efter munden, og at han/hun havde viljen og evnen til at give brugeren et kammeratligt»spark«, der hvor brugerne selv syntes de trængte til det, hvad de meget ofte gjorde. Der er 20 brugere ud af 50, altså godt 40%, der eksplicit fremhæver udfordringens og modspillets positive betydning. Karin (S) under interviewet sagde til Henry (B), at det var ham selv, der klarede opgaverne, og han supplerede så hele tiden med at sige, at det jo var hende der skubbede på. Så man kan sige at Henry bruger hende som en igangsætter. I dag stoler Charlotte (B) fuldt på Kirsten (S), som har hendes fulde tillid. En af grundene til det, er at hun altid kan regne med, at Kirsten siger sin uforbeholdne mening, hun giver mig modspil, siger hun og det er vigtigt.
14 708 Blandt de relativt få eksempler på kritik af en SKP er er der flere som efterlyser en sådan udfordring. Hannes (B) kritik gik videre på, at hun gerne ville have at Margrethe (S) hev lidt i hende nu, og af og til spurgte om de ikke skulle gå ud en tur eller lave et eller andet. De sad altid bare og snakkede som hun sagde. Jeg spurgte så om hun selv kunne foreslå noget, men hertil svarede hun, at når hun havde det skidt, så kunne hun ikke selv gøre det. Det var der, hun havde brug for et skub. Hun var interesseret i at få mere skub til at komme ud af lejligheden, fordi hun godt kunne blive enormt angst og have svært ved at komme udenfor. Det synes hun godt Margrethe kunne hjælpe mere med. Men har SKP-ordningen nu også en»effekt«? De ovenstående citater har nok givet et indtryk af, at brugerne hygger sig med deres støtteperson, men har ordningen nu også en egentlig»effekt«? Den anvendte evalueringsmetode er som kvalitativ brugerundersøgelse ikke nogen effekt-undersøgelse. Alligevel har jeg forsøgt ud fra de foreliggende tekster at foretage en kvantificeret opgørelse af den rapporterede ændring i den periode hvor SKP eren har været knyttet til brugeren. Ud fra en række psykosociale indikatorer, kodet med det anvendte analysesystem NUDIST, har jeg med en vis tøven foretaget en opgørelse af dels ændringen i brugerens livskvalitet, dels omfanget af brugerens psykosociale rehabilitering, dvs. ændring i retning af selvhjulpenhed 5. Når jeg har været tøvende over for denne rating, skyldes det min generelle reservation over for de registreringsskemaer som anvendes i socialpsykiatrien. Det gælder således instrumenter som CAN (Camberwell Assessment of Need) og GAS (Goal Attainment Scaling) 6. Mine betænkeligheder over for sådanne evalueringssystemer skyldes deres indbyggede tendens til objektivering af brugerne, og dermed til fremme af fremmedgørende og undertrykkende behandling. Jeg skal derfor ile med at slå fast, at de her anvendte indikatorer ikke på nogen måde aspirerer til at være et sådant instrument. De er baseret på rent kvalitative interview med brugerne, og objektiveringen som disse indikatorer indebærer, er afbalanceret af den hovedtendens til subjektivering, som har været hensigten med den foreliggende evaluering. Desuden er formålet ikke at evaluere behandlingen af den enkelte bruger, men ordningen generelt. 5 Ratingen af de anvendte psykosociale indikatorer, som er defineret i artiklens appendix, har været underkastet dobbeltrating, og interraterreliabiliteten er fundet til omkring Se (Graabech og Juul, 2000).
15 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 709 Procentfordeling af brugere efter ændring 60 i livskvalitet Percent 10 0 ingen forbedring lille forbedring klar forbedring stor forbedring ændring i livskvalitet Vi ser af diagrammet, at de fleste har en lille eller en klar forbedring i livskvalitet. Kun lidt under en femtedel har ingen forbedring. Procentfordeling af brugere efter 60 grad af psykosocial habilitering Percent 10 0 ingen forbedring lille forbedring klar forbedring stor forbedring psykosocial habilitering Diagrammet viser at hvor der gennemgående er tale om en forbedret livskvalitet er det ikke så tit der foreligger en egentlig rehabilitering. I næsten 60% af forløbene har der ikke været nogen rehabilitering. De 40% af tilfældene, hvor der forekommer en større grad af selvhjulpenhed er der om et spektrum fra en lille til en stor forbedring.
16 710 De følgende diagrammer viser, at virkningen af SKP-ordningen er klart aldersbestemt: Den aldersbestemte ændring i løbet af SKP-ordningen Ge nn em sni tlig æn dri ng Gennemsnitlig ændring stor forb. klar forb. lille forb. ingen forb > livskvalitetsændr. habilitering ALDER Alderens sammenhæng med livskval.-ændring er sign, p<.05 Alderens sammenhæng med habilitering er sign, p<.01 Hvor de unge gennemsnitlig har en klar forbedring i såvel livskvalitet som habilitering falder effekten med alderen til kun lille eller slet ingenting. Et mere præcist billede af alderens virkning på effekten af SKP-kontakten, får vi i nedenstående diagram: Gn s. af ev ne til ad m. af ps yki sk e pr obl e m Gns. af evne til adm. af psykiske problemer Brugernes evne til at administrere psykiske problemer - før og efter god nogenlunde halvdårlig kritisk dårlig > egen adm. af psyk. problemer: før egen adm. af psyk. problemer: efter ALDER
17 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 711 Hos de unge brugere ændrer evnen til at administrere psykiske problemer sig gennemgående fra kritisk og halvdårlig til mellem nogenlunde og god. Hos de ældste ændrer evnen til selvadministration af psykiske problemer sig gennemgående fra kritisk dårlig til halvdårlig. Denne aldersafhængighed viser dels, at jo ældre brugerne er, jo dårligere har de det også. Den viser desuden, at udsigten til en væsentlig forbedring er størst hos de unge. Endelig viser den, at det absolut ikke er omsonst at give en støtteperson til de ældste. Ganske vist har de det stadig rigtigt skidt efter at have haft en sådan kontakt. Men deres tilstand flytter sig trods alt fra det helt skandaløse til det klart utilfredsstillende. Samlet karakteristik af relationen Jeg har her forsøgt at demonstrere det særlige ved den kontakt som er kernen i SKP-ordningen. Det er karakteristisk for relationen at den er resultatet af en nøje afstemt balance mellem støtte og udfordring, mellem indføling og ærlighed. Hvis man i et enkelt begreb skal forsøge at indfange kontakten er der tale om brugerstyret omsorg. Vi har også set, at mange brugere oplever en bogstavelig talt himmelvid afstand mellem hvad de har oplevet i sundheds- og i socialpsykiatrien. Jeg vil afslutningsvis forsøge at nærme mig en forståelse af denne afstand. Et udtryk for en sundhedspsykiaters forståelse af en patient er gengivet i Politiken, sønd. 15. april i en reportage af Heidi Vesterberg om: Den Psykiatriske Udrykningstjeneste I en opgang på Amager er beboerne trætte af at høre Martin råbe og synge inde i lejligheden. Med hæs stemme tager han helt ude på trappen imod sine gæster fra Den Psykiatriske Udrykningstjeneste. Gæsterne bliver hurtigt bænket bag sofabordet, og er pludselig tilhørere til et langt foredrag. Et foredrag om magiske formler og sange, lidenskab, begær og mainstreamkulturens forsøg på at udelukke de filosofiske særlinge, som ham selv. Han taler sig varm, og øjnene skinner. Psykiaterens spørgsmål får kun korte svar.»jeg bruger magisk tænkning og okkultisme i en form for dramatik, hvor jeg hæver de rå tilstande til et kunstnerisk niveau. Jeg kalder det for virkelighedens teater, og jeg skriver og danser også. Jo mere kreativ, jeg er, og jo mere jeg udtrykker mig, jo koldere bliver folk omkring mig og tager afstand«, siger Martin.
18 712 Han fortæller om sin fascination af agenter og opklarende undersøgelser. Han har valgt at fokusere sine undersøgelser omkring en bestemt person, som han mente var i stand til at forstå hans kreative talent. Han sendte breve med magiske formler og fløjtede sine sange på hendes telefonsvarer. I stedet for at vise den forventede forståelse har personen skiftet sit telefonnummer og frabedt sig enhver kontakt.»tror du ikke, at hun føler sig forfulgt, og skal du ikke respektere, at hun ikke ønsker kontakt?«, spørger psykiateren.»hvis jeg er dygtig, lægger hun slet ikke mærke til det. Og jeg kan ikke lave om på konceptet, men må spille min rolle, og det bliver jeg ved med. Mine tanker bliver konsekvent ignoreret, og så får jeg virkelig fornemmelsen af, at jeg har fat i noget. Sandheden er ilde hørt«, siger Martin. Psykiateren læner sig frem i sofaen.»prøv lige at høre. Jeg er her som psykiater i udrykningstjenesten, og ikke for at tage stilling til«, forsøger Per Sørensen, men bliver afbrudt.»det er konceptet, ja. Men jeg beder dig om at se bort fra din rolle, og prøver bare at gøre dig opmærksom på, at mainstreamkulturen er dybt kynisk, og håner de ensomme. Og underforstået bliver der hele tiden sagt: I kan jo bare begå selvmord, I kan jo bare begå selvmord «. Den sidste sætning bliver gentaget hviskende. Psykiateren forsøger igen at vende tilbage til sit udgangspunkt, men bliver afbrudt, og til sidst siger han:»vi er nødt til at gå nu. Der er ingen idé i, at vi bliver her, for du vil jo ikke tale med mig. Jeg skriver til distriktspsykiatrisk center for at fortælle, at vi har været her i dag. Og så må du forsøge at dæmpe dig lidt over for dine naboer«, siger Per Sørensen og forlader hurtigt lejligheden. I ambulancen konstaterer psykiateren, at Martin gerne ville styre samtalen, stille krav og redegøre for sit budskab, men psykiatrisk behandling var han ikke interesseret i.»han er sindssyg, men en tvangsindlæggelse er for voldsomt et indgreb mod ham. Han er simpelthen ikke syg nok. Martin er forpint og desperat, men for at tage imod hjælp, må han samtidig erkende, at han er syg. Gør han det, vil hele det system, han har bygget op, bryde sammen«, siger Per Sørensen, der mener, at systemet kan få kontakt med Martin. I dag stopper kontakten med et brev til nærmeste distriktspsykiatriske center og en rapport i Den Psykiatriske Udrykningstjenestes interne arkiv.
19 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 713»Det er et vanskeligt dilemma. Der er ingen tvivl om, at hans adfærd er voldsomt generende for hans omgivelser, men så længe han nægter behandling, kan jeg ikke hjælpe. På et tidspunkt vil der formentlig ske noget, der får politiet til at anholde ham, og så kan han måske blive indlagt med tvang«, siger Per Sørensen. Psykopatologisk reduktionisme og personcentreret kontakt Citatet fra udrykningspsykiateren indeholder, ud over en lidt paradoksal afvisning af at tale med folk, så længe de er sindssyge, en klar demonstration af det syn på sindssyge som findes hos en del behandlere tilknyttet det psykiatriske system. 7 Dette syn vil jeg karakterisere som psykopatologisk reduktionisme. Det vil sige, at opfattelsen af og forholdemåden til en sindssyg person i helt afgørende grad er bestemt af den psykopatologi, som behandleren tilskriver patienten. Nu vil jeg ile med at understrege, at jeg på ingen måde afviser psykopatologi som en ofte uundværlig nøgle til forståelse af sindslidende personer. Det jeg vil kritisere er ikke psykopatologi som psykologisk specialdisciplin, men derimod den reduktionisme, som psykopatologisk diagnostik ofte udarter til. Ved psykopatologisk reduktionisme vil jeg forstå den opfattelse, at når en person er sindslidende i alvorlig grad, så skal denne person alene eller i det væsentlige forstås ud fra sin psykopatologi, således at man kan se væk fra personens normalpsykologiske træk. Jeg håber imidlertid, at de bragte citater har demonstreret, at uanset at de fleste brugere i denne undersøgelse er sindssyge, og ofte stærkt sindssyge, så er de også i besiddelse af en række helt normale, almenpsykologiske træk, såsom intakt vurderingsevne, almene følelser og helt normale behov. Det disse mennesker mest af alt har brug for er derfor at blive betragtet som mennesker, som personer. De ønsker at blive behandlet ordentligt ikke bare at blive behandlet. 7 Et udtryk for en sådan reduktionisme, der ikke blot er teoretisk, men også praktisk behandlings- og socialpolitisk, er tanken om opsøgende psykoseteam som autoritativ måde at forholde sig til alvorligt sindsyge uden for behandlingsinstitutionerne. Se (Nordentoft og Vendborg, 2000)
20 714 REFERENCER GRAABECH, S. OG JUUL, I. (2000): CAN og GAS en måde at forholde sig til det socialpsykiatriske arbejde I. Henrik D. Larsen (Ed.) Når rejsen er målet metoder i socialpsykiatrisk praksis, Videnscenter for Socialpsykiatri. KARPATSCHOF, B. (2001): En evaluering af brugernes oplevelse af SKP-ordningen i Københavns kommune. Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune. KELSTRUP, A. (1983): Galskab, psykiatri, galebevægelse en skitse af galskabens og psykiatriens historie. København: Amalie galebevægelsens forlag. NORDENTOFT, M. & VENDBORG, P. (2000): Opsøgende Psykoseteam, Ugeskrift for Læger, nr. 9,
21 At blive behandlet ordentligt eller bare blive behandlet 715 Appendix Definition af de psyko-sociale indikatorer Administration af huslige forhold (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Administrationen af boligen eller brugerens person er så mangelfuld, at der foreligger en fare for myndighedsintervention eller for brugerens helbred. Halvdårlig: Selvom den hygiejniske standard ikke er katastrofal, er den så dårlig at den giver brugeren et dårligt liv med bl.a. social stigmatisering. Nogenlunde: Standarden er tolerabel uden at være helt tilfredsstillende. God: Normal og tilfredsstillende standard. Administration af eksterne rel. og økonomi (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Økonomien er i en sådan forfatning, at brugeren er eller risikerer at blive økonomisk umyndiggjort, forholdet til myndighederne bliver ikke varetaget (breve smidt væk eller ubesvarede) og der er ingen instans der kompenserer herfor. Halvdårlig: Økonomien er dårlig og præget af tilbagevendende akut pengemangel og gæld, der er betydelig uorden i forholdet til myndighederne. Nogenlunde: Standarden er tolerabel uden at være helt tilfredsstillende. God: Normal og tilfredsstillende standard. Administration af psykiske problemer (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Brugeren er i dyb krise eller psykose og magter hverken medikamentelt i samarbejde med psykiatrisk myndighed, eller gennem personlig coping af komme ud af elendigheden. Halvdårlig: Brugeren har det generelt skidt med pinefulde psykiske problemer, men brugeren kan i reglen undgå direkte sammenbrud. Nogenlunde: Brugeren har et halvdårligt liv med psykiske problemer, men han/hun kan nogenlunde holde sin tilværelse kørende. God: Brugeren har en tilværelse, der kun i begrænset omfang er belastet af psykiske problemer. Social kontakt (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Brugeren lever i total isolation, bortset fra et spinkelt institutionelt netværk, og meget sjælden kontakt med familie eller bekendte. Halvdårlig: Brugeren lever i udstrakt, men ikke total isolation, ud over det institutionelle netværk er der også en begrænset kontakt med nogle få familiemedlemmer eller bekendte. Nogenlunde: Brugeren har en nogenlunde regelmæssig kontakt med familiemedlemmer eller bekendte, og evt. en rimelig kontakt til et kontaktcenter. God: Brugeren har en regelmæssig kontakt med familiemedlemmer eller bekendte.
22 716 Aktivitet (før og efter støtteordningen): Kritisk dårlig: Brugeren lever isoleret i sin lejlighed og kommer praktisk taget aldrig ud. Halvdårlig: Brugeren har meget få eksterne aktiviteter, fx kun dem som med betydelige intervaller organiseres af SKP eren. Nogenlunde: Brugeren har nogenlunde regelmæssige, men ikke særlig mange eksterne aktiviteter. God: Brugeren har regelmæssige, og enten ganske mange eller ret indholdsrige eksterne aktiviteter. Brugers vurdering af relationens kvalitet Ikke helt tilfreds: Brugeren er nok ret tilfreds, men har dog på visse områder betydelige forbehold eller udtrykker direkte utilfredshed. Ret tilfreds: Meget godt tilfreds: Brugeren er tilfreds med SKP eren, men udtrykker ikke en helt overstrømmende glæde ved relationen. Brugeren er fuldstændig tilfreds med SKP eren og udtrykker en helt overstrømmende glæde ved relationen. Om brugeren har fået det bedre (Livskvalitet): Ingen bedring: Der er slet ingen bedring med hensyn brugerens psykiske tilstand og livskvalitet. Lidt bedre: Der er en beskeden, men ikke substantiel bedring mht. Klart bedre: Der er tale om klar bedring i livskvalitet. Meget bedre: Der er tale om dramatisk og afgørende bedring i livskvalitet Om brugeren er blevet bedre til at klare sine egne opgaver (psykosocial habilitering): Ingen bedring: Der er slet ingen bedring med hensyn til brugerens evne til at styre sit liv (alle psykosociale indikatorer). Lidt bedre: Der er en beskeden, men ikke substantiel bedring. mht. styringen af eget liv. Klart bedre: Der er tale om klar bedring mht. styringen af eget liv. Meget bedre: Der er tale om dramatisk og afgørende bedring mht. styringen af eget liv.
Portræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereudfordrer kristne fællesskaber
101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereJeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke
Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereNår én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien
Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien
Læs mereANPS. The Affective Neuroscience Personality Scale. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
ANPS The Affective Neuroscience Personality Scale Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland ANPS Affective Neuroscience Personality Scale Copyright
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereEvaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,
Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 88 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 67% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: Vi skaber forventning i børnene - forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder Jesus, og
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereMøde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter
Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereHofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereKommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM
LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Ambulante patienter Fertilitetsklinikken Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 46 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 35% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereSKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt
SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.
Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig
Læs mereDet, som aviserne ikke skriver om
Det, som aviserne ikke skriver om Mathias Trankjær er 22 år og industritekniker. Han er vokset op i Skagen og bor nu i Ålborg. En sommernat i 2013 fejrede Mathias sit nyerhvervede kørekort ved at køre
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereKommentarsamling. Ambulante patienter. Klinik for Lungesygdomme. Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM
LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Ambulante patienter Klinik for Lungesygdomme Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog til fagfolk
Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereKvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam
Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam Præsentation anvendt til styregruppemødet den 28/2 2019 Evaluering af forløb med koordinerende
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs mereKakerlakker om efteråret
lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereJeg har aldrig haft særlig mange venner
Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min
Læs mereOM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE. Birgitta Frello 19. marts 2019
OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Birgitta Frello Program Præsentationsrunde Kort om tre måder at forstå og studere viden i det socialpædagogiske arbejde Lille oplæg: Hvad siger socialpædagoger om viden?
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereBilag 2 Resultater af borgerundersøgelse
Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse Besvaret af borgere, der har haft en sag på rehabiliteringsteammødet. Spørgeskemaet er udfyldt umiddelbart efter endt møde. 77 svar ud af 107, svarprocent 72 %
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data
Læs mereSct. Kjeld. Inden afsløringen:
Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mere