Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om et europæisk naboskabsinstrument. {SEK(2011) 1466 endelig} {SEK(2011) 1467 endelig}

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2011) 839 endelig 2011/0405 (COD) C7-0492/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et europæisk naboskabsinstrument {SEK(2011) 1466 endelig} {SEK(2011) 1467 endelig} DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Generel baggrund I artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Un ion (TEU) f astsættes d et, a t Unio nen skal udvikle særlige forbindelser m ed sine nabolande m ed henblik på at skabe et om råde m ed velstand og godt naboskab langs EU' s grænser. Den europæiske naboskabspolitik (ENP) blev udformet i 2004 og omfatter 16 partnere øst og s yd for EU' s grænser, nem lig Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Republikken Moldova, Marokko, de besatte palæs tinensiske om råder, Syrien, Tunesien og Ukraine. Inden for rammerne af ENP tilbyder EU sine naboer privilegerede forbindelser, der tager udgangspunkt i, at parterne gensidigt tilslutter sig en række værdier og principper såsom demokrati og m enneskerettigheder, retsstatsprincippet, god fo rvaltningspraksis, m arkedsøkonomiske principper og en bæ redygtig udvikli ng, bl.a. en indsats på klim aområdet. Politikken om fatter desuden politisk asso ciering og dybe re økonom isk integration, øget mobilitet og øgede m ellemfolkelige kontakter. ENP finansieres via et sæ rligt instrument, det europæiske nabo- og partnerskabsinst rument (ENPI), der omfatter ovennævnte 16 partnerlande og Rusland. Formålene med forslaget Siden ENP og ENPI blev lanceret, har situationen ændret sig væsentligt på en række områder. Ændringerne i EU' s forhold ti l sine naboer og udviklingen i forholdet, si den ENP blev lanceret, er blevet analy seret og vurderet som en del af den st rategiske revision af ENP. Som følge heraf er der blevet udform et en ny vi sion f or ENP, som er skitse ret i de n f ælles meddelelse fra EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen "En ny tilgang til na bolande i f orandring", der blev ve dtaget de n 25. maj 2011, og Rådets konklusion er, der blev vedtaget den 20. juni I den nye tilgang opfordres der navnlig til at yde større støtte til partnere, der arbejder p å at skabe et demokratisk samfund og gennemføre reform er, i overensstemmelse med princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og princippet om "gensidig ansvarlighed". Selv om det erkendes bredt, at ENPI er et nyttigt instrument til at ledsage EU's politik over for dets naboer, er der i forb indelse m ed nyvurderingen af st rategien for ENP og andre vurderinger, de indhøstede erfaring er og offe ntlige høring er blev et in dkredset en række problemer, der skal tages fat på fre mover ved at tilpas se instr umentet, så ledes at EU's foranstaltninger bliver endnu mere effektive, bl.a.: Anvendelse af princippet om, at "flere reformer giver flere midler": Dette princip er det vigtigste aspekt af den revurderede na boskabspolitik. Det sikrer en meget større differentiering m ellem partnere i f orhold til d eres indsats f or at nå d e i f ællesskab fastsatte værdier og mål, navnlig i forhold til partnerskabet med EU, der fokuserer på demokrati og fælles velstand. De finansielle incitam enter til de m est am bitiøse reformlande udgør et vigtigt aspekt af den nye tilgang. Det frem tidige europæiske naboskabsinstrument (ENI) bør som et politiks tyret in strument af spejle dette nøgleprincip, navnlig hvad angår programmering og tildeling af støtte til partnerne. DA 2 DA

3 Kompleksiteten og længden af programmeringsprocessen: Den nuværende programmeringsproces omfatter en række brede hør inger og mange andre proceduremæssige skridt og tager i gennem snit 18 måneder. Programm eringsprocessens længde påvirker bistandens releva ns negativt. Anvendelseso mrådet for programmerings - dokumenterne (landestrategidokumenterne) under ENPI følger det for mat, der anvendes til udviklingssamarbejdet, hvilket omfatter gennemførelse af en omfattende analyse af s ituationen i et givet land og derm ed en forlængelse af processen. For naboskabslandene er situationen im idlertid anderledes, idet der hvert år foretages en årlig landeanalyse af de fleste af dem (nemlig de lande, de r har indgået en aftale om en handling splan eller et tilsvarende sæt f ælles m ål m ed EU), som er indehold t i særlige statusrapporter, som gør den ge nerelle del af landestrategidokum entet overflødigt. Der er derfor både behov for og plads til at strømline, afkorte og i højere grad koncentrere programmeringsprocessen. Instrumentets anvendelsesom råde: Anvendelsesom rådet for ENPI, således som det på nuværende tidspunkt er defineret, omfa tter gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftaler, associeri ngsaftaler eller andre relevant e aftaler, fremme af god forvaltningspraksis og en afbalanceret socioøkonom isk udvikling. Det om fatter desuden en m eget omfattende liste beståen de af 29 tematiske sam arbejdsområder, som behandles udførligt og på lige f od, hvilket gør det m eget svært at afgøre, hvad hovedmålene og fokus for ENP er. Programm eringen afspejler denne bredt baserede tilgang, og i en række tilfælde har det været en udfordring at afstemme strategien og samarbejdet. Det f remtidige forslag til re tsakt vedrørende ENI vil gøre det lette re at rationalisere instrumentets anvendelsesområde og styrke f orbindelserne til relev ante interne strategier, samtidig med at den nuværende fleksibilitet bevares. Delvis forældede gennemførelsesbestemmelser og m anglende sammenhæng m ellem eksterne in strumenter: Genne mførelsesbestemmelserne i den nuværende ENPIforordning er delvis forældede, og de af spejler derfor ikke længere på hensigtsmæssig vis, hvordan der ydes bistand ti l naboskabslandene. Der er også en manglende sammenhæng mellem gennemførelsesbestemmelserne for ENPI og and re instrumenter for indsatsen udadtil. Fleksibilitetsmekanismerne kan forbedres, således at de kommer til at passe til den nye poli tiske kontekst. F or at tage fat på disse punkter og sikre en yderligere harm onisering og forenkling er der blevet udviklet en særskilt horisontal rammeforordning, de r om fatter alle generelle og altid forekommende bestemm elser. Den nye horisontale forordning dækker også de nærmere detaljer for gennemførelsen af ENI. Det gør d et m uligt a t ajou rføre gennemførelsesbestemmelserne og tage fat på problem et m ed den m anglende sammenhæng mellem de ekstern e instrumenter. Den nye horisontale forordning vil desuden være m ed til gøre reg lerne tyd eligere og øge ef fektiviteten af og sammenhængen i EU's indsats. Bestemmelser om samarbejd e på tværs af g rænserne: Et særligt k endetegn v ed forholdet mellem EU, ENP-partnerne og Ru sland er s amarbejdet på tværs af grænserne, som fører til gennemførelsen af fælles initiativer med et fælles sæt regler på begge sider af EU' s grænser. System et fungerer relativt godt, m en høringer af de berørte parter viste, at der er behov for vi sse ændringer, som påvirker forordningen. Disse omfatter udvidelse af det geografiske område, der er støtteberettiget, for derved at medtage vigtige økonomiske, sociale og kulturelle centre, som er af betydning for, at programm erne fungerer ordentligt, fuld anvendelse af "delt forvaltning", hvilket DA 3 DA

4 betyder, at m edlemsstaterne skal undertegne finansierings aftaler, særlige regle r for partnerlandenes samfinansiering og Ruslands særlige status. De r vil blive behov for vidtgående ændringer af Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelserne for sam arbejdet på tværs af grænserne, hovedsageligt hvad angår forvaltningsmetoderne. Forbindelsen til interne instrum enter/strategier: ENP sikrer partnerlandenes gradvise politiske associering og gradvise økonom iske integration m ed EU. EU' s interne politikker og m arkedsøkonomiske princippe r er vigtige refere ncepunkter i denne proces. For naboskabslandene har en række af initiativerne et grænseoverskridende aspekt, som der hidtil kun i m eget begræn set omfang er blevet taget fat på. En bemærkelsesværdig undtagelse herfra er samarbejdet på tværs af grænserne, som gør det muligt at tage fat på fælles problemer og mål ved hjælp af et enkelt sæt regler og ved at sam le ressou rcerne fra både intern e og ekstern e fin ansieringskilder på EUbudgettet. På andre områder såsom infrastruktur, energi 1, transport 2, udvikling af SMV 3 og er hvervsmæssigt samarbejde, herunder turism e, IKT 4, beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitik 5, migration og sikkerhed, retsvæsen, bekæmpelse af narkotika, højere uddannelse, kultur, forskning og innovation 6, miljø, klimaindsats 7, modstandskraft over for katastrofer og sam arbejde om maritime forhold er der plads til at styrke forbindelserne mellem interne politikker og instrumenter og ENP og det europæiske naboskabsinstrument. I den henseende vil ENI-forordningen være med til at fremm e kom plementariteten og kohærensen m ed sam t den s ystematiske integration af EU's prioriterede politikområder. ENP giver partnerlandene m ulighed for at deltage i EU-agenturer og programm er. Det er nødvendigt på hensigtsm æssig vis at tage fat på problemet med den langsigtede finansiering af ENP-partnerlandenes deltagelse i EU-agenturer og programmer ved hjælp af finansiel støtte fra ENI, når det er relevant, herunder oprettelse af hensigtsmæssige og bæredygtige m ekanismer, der sikrer resultater. Videreudvikling af forholdet til Rusland : Rusland er det eneste land, der m odtager støtte fra ENPI, men som ikke er omfattet af ENP. I lighed m ed alle andre lande har Rusland ret til at modtage bilateral, grænseoverskridende flerlandebistand fra ENPI. I lyset af forbedringerne af Ruslands finanspol itiske situation er der imidlertid mindre behov for omfattende finansiel bistand. Rusla nd stræber efter at få et ligebyrdigt forhold og er selv blevet donorland. Som følge heraf ha r landet i tidsrummet kun modtaget beskeden støtte under de n bilaterale finansieringsramm e for ENPI. Sa marbejdet inden for ramm erne af flerland eprogrammerne fortsætter og følger princippet om sa mfinansiering m ellem EU og Rusland. Rusland samfinansierer navnlig programm erne om sa marbejde på tværs af græ nserne. Det 1 Hvad a ngår e nergiforsyningssikkerhed o g i nternationalt sam arbejde, har K ommissionen fremlagt en meddelelse: "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU" (KOM(2011) 539 af ). 2 På området transportsamarbejde har Kommissionen fremlagt en meddelelse: "EU og dets naboregioner: En ny strategi for transportsamarbejde" (KOM(2011) 415 af ). 3 Små og mellemstore virksomheder. 4 In formations- og kommunikationsteknologi. 5 Herunder fremme af dagsordenen for anstændigt arbejde. 6 Herunder udvikling af et fælles viden- og innovationsrum. 7 EU bør f remme og ef fektivt st øtte si n klimaindsats i nab olandene for at si kre e n k ulstofeffektiv udvikling, som er modstandsdygtig over for klimaændringer. DA 4 DA

5 afspejler Ru slands ænd rede s tilling som en strategisk partner, der samfinansierer projekter, der er i både EU's og Ruslands interesse. Det frem tidige europæiske naboskabsinstrum ent bør tilpasses den nye vision for ENP og tackle de særlige problemer og spørgsmål, der er nævnt ovenfor. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG AF KONSEKVENSANALYSER Høringer af de interesserede parter Forslaget til re tsakt ved rørende det europæiske naboskabsinstru ment er baseret på en bred høringsprocedure. Den om fatter en of fentlig høring vedr ørende EU's f inansiering af alle instrumenter for indsatsen udadtil og særlig e høringer, der afholdes som en del af den strategiske revision af den eu ropæiske naboskabspolitik og sam arbejdet på tværs af grænserne. Der blev desuden gennemført høringer om EU's fremtidige udviklingspolitik. Offentlig høring om finansieringen af EU's indsats udadtil Kommissionen af holdt e n of fentlig høring om den f remtidige f inansiering af EU' s indsats udadtil i tidsrumm et mellem den 26. november 2010 og den 31. januar Det skete ved brug af et onlinespørgeskem a, der blev leds aget af et baggrundsdokum ent om finansieringen af EU's indsats udadtil efter 2013 ("What funding for EU extern al action after 2013?"), som Kommissionen og EU' s Udenrigs tjeneste havde udarbejdet. De 220 indkomne bidrag i forbindelse med den offentlige høring afspe jler bredden og m angfoldigheden, hvad angår de mange strukturer, synspunkter og traditioner på området EU's indsats udadtil. De fleste af de adspurgte bekr æftede, at EU' s finansielle stø tte udgør en væsentlig m erværdi på de vigtigste politikom råder, som finansieres via EU's finansielle instrum enter på om rådet indsatsen udadtil 8. Mange af de adspurgte anførte m erværdien af EU' s indsats som den vigtigste drivkraft for frem tiden. Ifølge dem bør EU udnytte sin forholdsmæssige fordel som følge af sin tilstedeværelse på verdensscenen, sin vidtrækkende ekspertise, sin supranationale art og den rolle, EU spiller, når det drejer sig om at fremme koordinering og stordriftsfordele. Næsten alle de adspurgte gik ind for en m ere differentieret tilgang, der er skræddersyet ti l støttemodtagernes situation og baseret på sunde kriterier for derved at øge virkningerne af EU's finansielle instrum enter. Der var også bred støtte til konditio nalitetsprincippet på grundlag af respekt for m enneskerettigheder, mindretal, god forvaltning spraksis og kulturel mangfoldighed eller på kvalitete n af støttem odtagernes politi kker og evne og vilje til at gennemføre disse. Høringer i forbindelse med den strategiske revision af ENP EU's Udenrigstjeneste har fra juli 2010 afholdt særlige høringer m ed repræsentanter for EUmedlemsstaterne og ENP-partnerlande som en de l af den strategiske re vision af politikken. Høringerne vedrørte finansieri ngen af ENP, navnlig det europæiske naboskabs- og 8 Dvs. fred og sik kerhed, fattig domsbekæmpelse, h umanitær b istand, inv estering i stab ilitet o g v ækst i udvidelses- o g nab olande, t ackling af d e globale pr oblemer, fremme af EU's og internationale standarder og værdier samt støtte til vækst og konkurrenceevne i udlandet. DA 5 DA

6 partnerskabsinstrument og spørgsmålet om den langsigtede vision for ENP og de politiske mål på mellemlang sigt. Høringerne viste, at EN PI blev anset for at udgøre en radikal ændri ng af den m åde, hvorpå EU yder bistand. De gav dog også udtryk for, at det er nødvendigt at forbedre strategien yderligere. Mange m edlemsstater understreged e betydningen af en forbedret samm enhæng mellem den strategiske og den finansielle bista nd, der ydes via instru mentet. Flere af de adspurgte understregede, at støtten burde baseres på re sultater. Mange understregede betydningen af at yde den finansielle støtte hur tigere og gøre den m ere effektiv og fleksibel for at dække de behov, der opstår. Partnerlandene understregede behovet fo r at lade den økonom iske integration, markedsåbningen og den lovgivningsmæssige konve rgens ledsage af en passende finansiel støtte. De understregede desuden betydningen af fremme udenlandske investeringer. Høringer af de berørte parter vedrørende samarbejdet på tværs af grænserne Der blev afholdt særlige høringe r vedrørende sam arbejdet på tværs af grænserne m ed alle berørte parter. Processen blev lanceret under en konference vedrørende sam arbejdet på tværs af grænserne i Bruxelles i febr uar 2011, og de berørte parter blev hørt om den fr emtidige retlige ram me (herunder gennem førelsesbestemmelserne for sam arbejdet på tværs af grænserne) på grundlag af et spørgeskem a, der blev rundsendt i m aj-juni Resultaterne heraf afspejler behovet for at tilp asse visse bestemm elser for at forbedre effektiviteten af samarbejdet på tværs af grænserne. Form ålet med de foreslåede ændringer er, at de i højere grad skal afspejle in tegrationen m ellem EU 's udenrigspolitiske prioriteter og EU' s samhørighedspolitik, navnlig ved i højere grad at tilpasse s amarbejdet på tværs af EU' s ydre grænser med bestemmelserne for det europæiske territoriale samarbejde. Der fandt yderligere høringsmøder sted den 20. september 2011 med medlemsstaterne i Bruxelles og m ed alle berørte parter i Budapest den oktober Offentlige høringer om EU's udviklingspolitik Derudover offentliggjorde Komm issionen en grønbog med titlen "EU' s udvik lingspolitik til støtte f or inklusiv vækst og bær edygtig udv ikling" og af holdt en of fentlig hø ring f ra 15. november 2010 til 17. januar Mange af de adspurgte understregede, at ODA 9 kun udgør en brøkdel af m idlerne til ud vikling og skal anses so m et supplem ent til ind enlandsk mobiliserede res sourcer, udenland ske inve steringer, han del og p engeforsendelser f ra udvandrere. De anmodede om, at der blev sikret større sammenhæng i EU's udviklingspolitik, navnlig hvad angår m ellemindkomstlande. Det blev principielt besluttet at sikre en fælles programmering af bistanden, m en det sker kun gradvis, først og fre mmest i lande, hvor det ville give en påviselig merværdi. Forslaget om det europæiske naboskabsinstrument er i vid udstrækning baseret på resultaterne af disse høringer. Hovedaspektern e, som er ble vet integ reret i de tte re viderede in strument omfatter differentiering og resultatbaseret støtte, en ny strategi for programm ering og større sammenhæng mellem strategier og bistanden, ændring af reglerne for samarbejdet på tværs af grænserne og bestemmelser med henblik på at forbedre støttens effektivitet og fleksibilitet. 9 Offen tlig udviklingshjælp. DA 6 DA

7 Konsekvensanalyse EU's Udenrigstjeneste og Europa-Komm konsekvensanalyse for det fremtidige ENI. issionen udarbejdede i fællesskab en særlig I konsekvensanalysen ses der på følgende fire løsningsmodeller: Løsningsmodel 0: Ingen indsats på EU-plan. EU holder op m ed at ydre finansiel støtte via et særligt instrument for nabolande. Løsningsmodel 1: Ingen ændringer. Samarbejdet med de berørte lande fortsætter uændret inden for rammerne af den eksisterende ENPI-forordning. Løsningsmodel 2: Tilpasning af de nuværende regler. Forslaget til den fremtidige retsakt bør baseres på de n nuværende ENPI-forordning med en række væsentlige ændringer, der svarer til den nye politiske kontekst og særlige mål. I forbindelse med denne løsningsm odel er der en række unde rmuligheder vedrørende princippet om differentiering, programmeringsprocessen, instrumentets anvendelsesom råde og sammenhængen mellem strategien og bistanden, reglerne for samarbejdet på tværs af grænserne, gennemførelsesbestemmelser, na vnlig for at give m ulighed for størr e fleksibilitet, forbindelser til interne politikker og instrumenter samt ENI's geografiske anvendelsesområde. Løsningsmodel 3: Forslag om et fuldstændig nyt instrument m ed et andet geografisk anvendelsesom råde, hvori der fokus eres på m ål, der er bredere eller anderledes end målene for ENP. Hvad angår de sandsynlige økonomiske, sociale, miljømæssige og andre virkninger af hver af løsningsmodellerne, er det nødvendigt at erkende følgende: Hvis EU's indsats ikke fortsættes (løsningsmodel 0), vil det i væsentlig grad mindske og underm inere de hidtidige resultaters ho ldbarhed. Det vil også generelt påvirke EU's forbindelser med ENP-partnerlande negativt. Ingen ændringer af det nuværende instrum ent (løsningsmodel 0) vil have en række positive økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger i partnerlandene. En ændring af instrumentet (løsningsm odel 2) vil øge de positiv e økonom iske, sociale og m iljømæssige resultater, der er opnået ved h jælp af de nuværende regler og burde have en endnu m ere positiv indflydelse på forvaltningspraksis, navnlig ved anvendelse af princippet om at "flere reformer giver flere midler". Et forslag om et fuldstændig nyt instrum ent (løsningsm odel 3) vil have negative virkninger for navnlig sammenhængen m ellem EU's indsats og m ålene for ENP, og det vil underminere EU's troværdighed i regionen. På grundlag af analysen og efter afvejning af de forskellige virkninger (sam let set, økonomisk, socialt og m iljømæssigt) blev valgmulighe d 0 og 3 afvist, fo rdi de ikke vil have positive virkninger og være m ed til at nå m ålene for ENP. Løsningsmodel 2 har det største potentiale til at skabe positive resultater og til at tilpasse den nuværende samarbejdsramme til den nye politiske kontekst, m ålene for ENP og de problem er, der blev indkredset via DA 7 DA

8 evalueringerne sam t de indhøstede erfaringer. Løsningsmodel 1 vil være den næ stbedste mulighed, når det drejer sig om at skabe positive resultater, uden at d et imidlertid sikres, a t målene for det nye ENP nås, eller at udfor dringerne og de særlige problem er, der er indkredset inden for rammerne af de nuværende regler, vil blive tacklet. Løsningsmodel 2 bør derfor foretrækkes. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET I artikel 8 i TEU afstikkes de generelle retningslinjer for ENP, og artiklen udgør retsgrundlaget for ENP. Retsgrundlaget for finans ieringsinstrumentet til støtte for ENP, det fremtidige europæiske naboskabsinstrument, er artikel 209, stk. 1, i TEUF 10 og artikel 212, stk. 2, i TEUF. Nærhedsprincippet Hvad angår nærhedsprincippet, giver indsatse n på EU-plan en væsentlig m knyttet til en række faktorer: erværdi, der er I nabolande, hvor tilpasninge n til EU' s regler og sta ndarder, retnin gslinjer og foranstaltninger er et af de vigtigste polit iske m ål, er EU bedst placeret til at yde bistand. Bestemte former for særlig støtte kan kun ydes på EU-plan, f.eks. fremm e af den økonom iske integration m ed EU' s indre m arked, adgang til Sch engenområdet eller deltagelse i EU's programmer. EU er således den førende samarbejdspartner i de fleste ENP-lande, en rolle, som m edlemsstaterne, internationale finansielle institutioner og andre donorer i vid udstrækning anerkender. At bistå EU's nabolande med at tilpa sse sig EU's politikke r, regle r og s tandarder e r en vigtig d rivkraft f or reformer i ENP-partnerlandene. Med 27 medlemsstater, der handler inden for rammerne af fæl les pol itikker og strategier, er det kun EU, de r har den kritiske vægt ti l at reagere på globale udfordringer. Indsatsen på nationalt plan kan være begrænset og fragm enteret, da projekterne of te er f or sm å til at gøre en reel f orskel. En ration alisering af medlemsstaternes indsats via EU er m ed t il at forbedre koordineringen og effektiviteten af EU's indsats. På et tidspunkt m ed budgetmæssige restriktioner, hvor adskillige m edlemsstater har valgt at træde ud af hele samarbejdsområder og trække deres støtte til bestemte lande tilbage, kan EU spille en aktiv ro lle m ed at f remme demokrati, f red, stab ilitet, velstand og fattigdom sbeskæmpelse i sine nabolande. På den baggrund giver det mere mening end nogensinde før ud fra et rent økonom isk synspunkt at kanalisere støtten på EU-plan derhen, hvor den virk elig kan gøre en forskel. Det er også billigere at arbejd e inden fo r rammerne af EU. De adm inistrative udgifter er lavere end de gennem snitlige adm inistrative udgifter for de vigtigste donorer af bilateral støtte. 10 Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. DA 8 DA

9 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Størrelsen af m idlerne til den nye ENI på EU-budgettet bør i pass ende omfang afspejle ambitionerne for den reviderede europæiske naboskabspolitik. Europa-Kommissionen foreslog således i sin meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 at bevilge EUR (i løbende priser) til ENI i perioden Af hensyn til den overordnede planlægning vil finansieringen af højere uddannelsesaktiviteter i tr edjelande i f orbindelse m ed programm et "Erasmus for alle" i overensstemm else m ed målene for EU's indsats udadtil blive stillet til rådighed via to flerårige bevillinger, der dækker henholdsvis de første fire år og de tre resterende år. Dette vil blive afspejlet i den vejledende flerårige programmering for ENI i overensstemmelse med de indkredsede behov og prioriteter i de berørte lande. Bevillingerne kan ændres i tilfælde af store uforudsete begivenheder eller vigtige politiske ændringer i overensstemmelse m ed EU's ekst erne prior iteter. Bestem - melserne i Europa-Parlam entets og Rådets foro rdning (EU) nr. [--] om "Erasmus for alle" 11 vil finde anvendelse på disse midler. Et m ere detaljeret skøn over de finansielle virkninger af forslaget findes i den særskilte finansieringsoversigt til forslaget vedrørende ENI. 5. HOVEDELEMENTER: Detaljeret forklaring af specifikke bestemmelser i forslaget Forslagets hovedelementer (sammenlignet med de nuværende regler) og baggrunden herfor er som følger: Anvendelse af princippet om, at "flere refo rmer giver flere m idler", og om gensidig ansvarlighed i overensstemmels e med den nye vision for ENP, navnl ig gennem specifikke bestemm elser om differe ntiering, hvad angår den finansielle støtte og programmeringsprocessen, således som det var påkrævet. Løsning af problem et m ed programmeri ngsprocessens kompleksitet og længde for derved at rationalisere, afkorte og fokuser e processen, navnlig for ENP-partnerlande, som i f ællesskab med EU har af talt de stra tegiske prioriteter i hand lingsplaner eller tilsvarende dokumenter. Rationalisere instrum entets anven delsesområde ved at sikre b alancen m ellem instrumentets fleksibilitet og den fokus, de strategiske m ål og de vigtigste samarbejdsområder tillægges. Tilpasning af gennemførelsesbestemmelserne og forbedring af sa mmenhængen mellem eksterne instrumenter. Forbedring af bestemmelserne vedrøre nde samarbejdet på tværs af grænserne for at fremme en effektiv og hurtig gennemførelse af programmerne. 11 EUT L DA 9 DA

10 Fremme af en tættere f orbindelse m ed EU 's inte rne ins trumenter o g politikker, herunder ved at optrappe samarbejdet med Kommissionen i programmeringsfasen og fremme mekanismerne for samling af midler fra interne og eksterne budgetposter på EU-budgettet. Hensyntagen til udviklingen af forbindelserne m ed Rusland ved at ændre bestemmelserne om Ruslands ret til ENI-stø tte f or derved at af spejle den særlig e status, Rusland har som EU's naboland og strategiske partner. Forenkling Forslaget vedrørende ENI indeholder bestemmelser med henblik på at forenkle instrum enter, hvad angår en række aspekter. Instrumentets anvendelsesområde er blevet rationaliseret ved at reducere de 29 temaområder, der findes i den nu værende ENPI-forordning, til seks specifikke mål. Der er blevet indført et nyt, f orenklet programm eringsredskab, der om fatter de fleste nabolande (én enkelt støtteramm e). Det nye programm eringsdokument vil blive kortere end strategidokumenterne og de vejl edende flerårige programm er, vil forhindre overlapninger i oplysningerne i de retlige/politi ske dokumenter, der understøtter EU 's forbindelser m ed sine naboer og forventes at afkorte programm eringsprocessen og derved m indske de administrative udgifter. Den nye artikel, der gør det m uligt at sam le m idler fra ENI og relevante interne budgetposter på EU-budgettet ved hjælp af et enkelt sæ t regler for foranstaltninger, der navnlig tackler problem er på tværs af grænserne, vil i væsen tlig grad forbedre effektiv iteten og m indske de adm inistrative udgifter til gen nemførelsen af disse foranstaltninger. I forbindelse m ed denne nye forordning pr ioriterer Kommissionen, således som det er tilfældet for andre prog rammer i f orbindelse med den f lerårige finansielle ramme (FFR), at forenkle reglerne og f orbedre adgangen til EU-bistand for partnerlande og regioner, organisationer i civilsamfundet, sm å og m ellemstore virksom heder, m.fl., forudsat at de forfølger målene i forordningen. For at gennemføre den nye ENI-forordning skal fore nklede og fleksible procedurer føre til en hurtigere v edtagelse af gennemførelsesforanstaltninger og hu rtig y delse af bistand fra EU, navnlig i krisesituatione r eller situatione r, hvor dem okratiet, ret sstatsprincippet, m enneskerettighederne og de gru ndlæggende f riheder e r tr uet e ller i tilf ælde af n aturkatastrofer e ller menneskeskabte ka tastrofer. Revisionen af f inansforordningen, som indeholder v æsentlige bestemmelser om indsatsen udadtil, vil også være med til at gøre det lettere for organisationer i civilsam fundet og små virksom heder at deltag e i finansieringsprogrammer, f.eks. ved at forenkle reglerne, m indske om kostningerne ved at deltage og frem skynde tildelingsprocedurerne. Kommissionen har til hensigt at gennemføre denne forordning ved brug af de nye fleksible procedurer, der fastsættes bestemmelser om i den nye finansforordning. Der vil desuden blive opnået en yderligere fo renkling via udarbejdelsen af en horisontal rammeforordning, der omfatter alle generelle og altid forekomm ende bestemmelser, hvilket vil sikre en øget sammenhæng mellem instrumenter på området indsatsen udadtil. DA 10 DA

11 2011/0405 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et europæisk naboskabsinstrument EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 12, under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 13, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Denne forordning udgør et af de instrum enter, der direkte støt ter Den Europæiske Unions eksterne politikker. Den vil erstatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument 14, som udløber d en 31. december (2) I ar tikel 8 i tr aktaten om Den Europæiske U nion fastsættes bes temmelser om, at Unionen skal udvikle særlige forbindelser ti l sine nabolande m ed henblik på at skabe et om råde m ed velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde. (3) Unionen bestræber sig på gennem dialog og samarbejde med tredjelan de at fremme, udvikle og konsolidere værdier som frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, principperne om lighed og retsstatsprincippet. (4) Siden naboskabspolitikken blev lanceret, har den i betydelig grad styrket forbindelserne med partnerlandene og givet håndgribelige fordele for både Unionen og dens partnere EUT C af., s.... EUT C af., s.... EUT L 310 af , s. 1. DA 11 DA

12 (5) Inden for rammerne af den europæiske na boskabspolitik tilbyder Unionen naboskabslandene et privilegeret for hold, der bygger på gensidig tils lutning til og fre mme a f værdier som demokrati og respekt for m enneskerettighederne, retsstatsprincippet, god forvaltningspraksis og de markedsøkonomiske principper og en bæredygtig udvikling. (6) To vigtig e politiske initiativ er h ar f ormet det regionale sam arbejde m ed Den Europæiske Unions naboskabslande: det øs tlige partnerskab mellem Unionen og dens østlige nabolande og Middelhavsunionen mellem Unionen og dens sydlige nabolande i Middelhavsområdet. Disse initiativer udgør betydningsfulde politiske ramm er for uddybningen af forbindelser m ed og m ellem partnerlandene på grundlag af principperne om fælles ejerskab og delt ansvar. (7) Siden lanceringen af den europæiske naboskabspolitik og et ableringen af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinst rument er der sket en række større ændringer i situationen. Der er bl.a. sket en uddybning af relationerne m ed partnerne, og der er blevet iværksat regionale initia tiver og dem okratiske overgangsprocesser i regionen. D et førte i til udform ningen af en ny vi sion for den europæis ke naboskabspolitik som følge af en om fattende strategisk revision af politikken. Heri afstikkes de vigtigste mål for Unionens sam arbejde m ed naboskabslandene, og der sikres i henhold til p rincippet om, at "flere reformer giver flere midler", og princippet om "gensidig ansvarlighed" større støtte til partnere, der går ind for at opbygge et demokratisk samfund og gennemføre reformer. (8) Støtten inden for ra mmerne a f dette instrum ent og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør ydes til programm erne for sam arbejde på tværs af Den Europæiske Unions ydre grænser m ellem pa rtnerlandene og medlemsstaterne for at fremme en integreret og bæredygtig re gional udvikling m ellem grænseregioner, der støder op til hinanden, og en harm onisk territorial integration på tværs af Unionen og med nabolandene. (9) Det er desu den vigtigt at f remme og lett e samarbejdet til fælles gavn for Unionen og dens partnere, navnlig ved at sam le bidragene fra interne og eksterne instrumenter på EU-budgettet, bl.a. til sam arbejde på tværs af grænserne og infrastrukturprojekter af interesse for Unionen, som går gennem naboskabslande og berører andre sam arbejdsområder. (10) Grænseregioner, der hører ind under Det Eu ropæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og regioner under Den Russiske Føderation, som på nuværende tidspunkt deltager i programmerne for samarbejde på tværs af grænserne, bør fortsat kunne gøre det. Det er også vigtigt, at de relevante regioner i lande, der er omfattet af instrumentet for f ørtiltrædelsesbistand, kan delta ge i progra mmerne f or sam arbejde på tværs a f grænserne. EØS-landenes deltagelse i pr ogrammerne for sam arbejde på tværs af grænserne bør fortsat ske på grundlag af deres egne midler. (11) Det forventes, at de EU-m edlemsstater og partnerlande, der deltager i sam arbejdet på tværs af grænserne, vil yde deres eget bi drag til s amfinansieringen. Det vil styrk e landenes ejerskab, øge de fina nsielle midler, der er til rå dighed til programm erne og gøre det lettere for lokale aktører at deltage. DA 12 DA

13 (12) Samarbejdet på tværs af grænserne vil om nødvendigt bidrage ti l gennemførelsen af eksisterende og fremtidige makroregionale strategier. (13) Den støtte, der skal ydes til udviklingslandene blandt nabolandene inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, bør være samm enhængende m ed m ålene og principperne for Unionens eksterne politikke r, særlig dens udvi klingspolitik, herunder fælleserklæringen om den europæiske konsensus om udvikling, som blev vedtaget den 22. december 2005 af Rådet, repræsentanter ne for m edlemsstaternes regering er, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. (14) Den fælles strateg i for EU og Afrika er relevant for forbindelserne m ed de nordafrikanske lande i Middelhavsområdet. (15) Unionen og dens m edlemsstater bør forbedre sammenhængen og komplementariteten, hvad angår deres respektive sam arbejdspolitikker m ed na bolandene. For at sikre, at Unionens samarbejde og medlemsstaternes samarbejde supplerer og styrker hinanden, er det hensigtsm æssigt at sikre en fælle s programmering, hvilket bør ske, når det overhovedet er muligt og relevant. (16) EU-støtten i m edfør af denne forordning bør princ ipielt tilpasse s d e tilsva rende nationale, regionale eller lokale strategier og foranstaltninger i partnerlandene. (17) I nabolande, hvor tilpasningen til EU' s regler og standarder er et af de vigtigste politiske mål, er EU bedst placeret til at yde denne støtte. Visse specifikke former for støtte kan kun ydes på EU-plan. (18) Målene for denne forordning, nem lig at fr emme et udvidet politisk sam arbejde og en gradvis økonom isk integration m ellem De n Eur opæiske Union og nabolandene, kan desuden ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påtænkte foranstaltnings om fang bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overens stemmelse m ed nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemm else med proportionalitetsprin cippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (19) Der er bru g for stadig flere m idler til finansieringen af Den Europæiske Unions eksterne støtte, m en Unionens økonom iske og budgetmæssige situation begrænser de midler, der er til rådighed til denne støtte. Kommissionen er derfor nødt til at sikre den mest effektive anvendelse af de disponi ble m idler ved at anvende finansielle instrumenter, der giver en løftestangsvir kning. Denne virkning kan øges ved at gøre det muligt at anvende og genanvende de m idler, der er investeret og genereret via de finansielle instrumenter. (20) Bekæmpelse af klim aændringerne er en af de store udfordringer, Unionen står over for, og der er et pressende behov for en i ndsats på internationa lt plan. I overensstemmelse med hensigtserklæringerne i Ko mmissionens meddelelse fra juni 2011 om den flerårige finansielle ra mme om at øge den klim arelaterede andel af EU-budgettet til mindst 20 % bør denne forordning bidrage til dette mål. (21) Ligebehandling af m ænd og kvinder og be kæmpelse af forskelsbehandling udgør tværgående mål i forbindelse m ed alle de foranstaltninger, der gennem føres inden for rammerne af denne forordning. DA 13 DA

14 (22) Unionen bestræber sig sammen med sine partnere verden over på at fremme kravet om værdigt arbejde og ratifikationen og en effe ktiv gennemførelse af de internationalt anerkendte arbejdsstandarder og multilaterale miljøaftaler. (23) Den Europæiske Unions finansielle in teresser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og efterforskning af uregelm æssigheder, inddrivelse af tabte, ubere ttiget udbetalte eller ukorrekt anvendte m idler og i givet fald sanktioner. Disse foranstaltninger vil blive gennem ført i henhold til de gældende afta ler, der er indgået med internationale organisationer og tredjelande. (24) Med henblik på at harm onisere term inologien m ed det europæiske territoriale samarbejde bør gennem førelsesdokumenterne for programmerne for sam arbejde på tværs af grænserne kaldes fælles operationelle programmer. (25) For at denne forordning hurtigt skal kunne afspejle resultatern e af de politis ke beslutninger, Rådet træ ffer, bør Komm issionen tillægges beføjelse til at v edtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsm åde, me d henblik på ajourføringen af listen over modtagerlande i bilaget til denne forordning. (26) Da der i Europa-Parlam entets og Rådets forordning (EU) nr. /. 15 (herefter benævnt "den fælles gennemførelsesforor dning") fastsættes fæ lles regler og procedurer for gennem førelsen af Unionens instrum enter for indsatsen udadtil, bø r Kommissionen tillægges delegerede beføjelser til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten o m Den Europæiske Unions f unktionsmåde, til at vedtage de specif ikke gennemførelsesforanstaltninger, der kræv es i forbindelse m ed den mekanism e for samarbejde på tværs af grænserne, der opre ttes i denne forordnings afsnit III. Det er særlig vigtigt, at Komm issionen genne mfører de relevante høringer under det forberedende arbejde, herunder på ek spertniveau. Komm issionen bør desuden i forbindelse m ed forberedelsen og udarbejdels en af delegerede re tsakter sørge for samtidig, re ttidig og he nsigtsmæssig f remsendelse af de relev ante d okumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. (27) For at skabe ensarted e betingelser for gennemførelsen af denne for ordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. (28) Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse m ed artikel 7, stk. 1, 2 og 3, og artikel 9, stk. 1, bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan m edlemsstaterne skal kontro llere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser 16. Under h ensyntagen til arten af disse genn emførelsesretsakter, navnlig det f orhold, at de er af politisk karakter, elle r de f inansielle følger heraf, bør undersøgelsesproceduren princi pielt anvendes ved vedtagelsen af disse retsakter undtagen for foranstaltninger af mindre finansielt omfang. (29) Hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere er fastsat i Rådets afgørelse 2010/427/EU 15 EUT L 16 EUT L 55 af , s. 13. DA 14 DA

15 VEDTAGET DENNE FORORDNING: AFSNIT I. MÅL OG PRINCIPPER Artikel 1 Generelt formål og anvendelsesområde 1. Unionen sigter mod at skabe et område med velstand og gode naboskabsforbindelser, som omfatter Den Europæiske Union og de la nde og områder, der er opført på listen i bilaget til denne forordning (herefter benævnt "partnerlandene"), ved at udvikle særlige forbindelser. 2. EU-støtten i henhold til denne forordning sk al anvendes til gavn for partnerlande og kan også anvendes til fælles gavn for Unionen og partnerlandene. 3. EU-midlerne kan også anvendes til at sætt e Den Russiske Føderation i stand til at deltage i sa marbejdet på tværs af grænserne og i relevan te flerlandeprogrammer for derved at afspejle Den Russiske Føderations særlige status som både Unionens nabo og en strategisk partner i regionen. Artikel 2 Specifikke mål for EU-støtten 1. Den støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, skal fremme et udvidet politisk sam arbejde og en gradvis økonom isk integration m ellem Unionen og partnerlandene og særlig gennem førelsen af partnerskabs- og sam arbejdsaftaler, associeringsaftaler og a ndre eks isterende og f remtidige af taler sam t i f ællesskab aftalte handlingsplaner. 2. EU-støtten skal navnlig sigte mod: a) at fremme menneskerettighederne og de grundlæ ggende friheder, retsstatsprincippet og principperne om lighed, at skabe et velforankret og bæredygtigt dem okrati, at fremm e god fo rvaltningspraksis og at udvikle et velfungerende civilsamfund, der omfatter arbejdsmarkedets parter b) at sikre en gradvis integration på Unionens indre m arked og et øget sektorsamarbejde og sam arbejde på tværs af sektorer, bl.a. via en lovgivningsmæssig tilnærmelse og harmonisering af reglerne til EU-standarder og andre relevan te internationale standarder, opbygning af de tilknytted e institutioner og investeringer, navnlig via fælles net c) at skabe betingelserne for en velforvaltet mobilitet for mennesker og fremme af den mellemfolkelige kontakt DA 15 DA

16 d) at sikre en bredtfavnende bæredygtig og inklusiv udvikling og fattigdom s- bekæmpelse, bl.a. via udvikling af den private sektor, at fremme den interne økonomiske, sociale og territoriale sa mhørighed, udviklingen af landdistrikterne, klimaindsatsen og modstandsdygtigheden over for katastrofer e) at f remme tillidsskab ende f oranstaltninger og andre f oranstaltninger, der e r med til at skabe sikkerhed og forebygge og løse konflikter f) at øge det subregionale og regi onale sam arbejde og sam arbejdet i naboskabsregionen samt samarbejdet på tværs af grænserne. 3. Realiseringen af disse m ål måles ved hjæl p af bl.a. regelmæ ssige EU-rapporter om gennemførelsen af politikken, og hvad angår stk. 2, litra a), d) og e), ved hjælp af de relevante indikatorer, der er fastsat af internationale organisationer og andre relevante organer, hvad angår stk. 2, litra b), c) og d), ved hjæl p af partnerlandenes tilpasning til Unionens retsforskrifter i det omfang, det er relevant, hvad angår stk. 2, litra c) og f), ved hjælp af en række rele vante aftaler og sam arbejdsforanstaltninger. Indikatorerne om fatter bl.a. hensigtsm æssigt overvågede dem okratiske valg, omfanget af korruption, handelsmønster og indikatorer, der gør det muligt at måle de interne økonomiske forskelle, herunder beskæftigelsesniveauet. 4. EU-støtten kan også anvendes på andre om råder, når det er i overensstemmelse m ed de overordnede mål for den europæiske naboskabspolitik. Artikel 3 Politisk ramme 1. Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, associeringsaftalerne og andre eksisterende og fremtidige aftaler, der fastsætter bestemmelser om forbindelserne til par tnerlandene, tilsvarende m eddelelser, Rådets kon klusioner o g Europa-P arlamentets beslutn inger samt relevante konklusioner af m inistermøder m ed partnerlandene skal bidrage til den overordnede politiske ramm e for pr ogrammeringen og gennemførelsen af EUstøtten inden for rammerne af denne forordning. 2. Fælles aftalte handlin gsplaner og andre tilsvarende dokumenter m ellem partnerlandene og Unionen udgør den vigtigste referenceramm e for fastsættelsen af prioriteterne for EUstøtten. 3. I tilfælde, hvor der ikke, som omhandlet i stk. 1, er i ndgået sådanne aftaler mellem Unionen og partnerlandene, ka n der ydes EU-bistand, såfrem t den findes egnet til at realisere Unionens politiske m ål, og støtte n programmeres på grundlag af disse m ål under hensyntagen til det berørte lands behov. DA 16 DA

17 Artikel 4 Differentiering, partnerskab og samfinansiering 1. EU-støtte, der ydes inden for ramm erne af denne forordning til hvert partnerland, differentieres i form og st ørrelse afhængig af partnerl andets reform vilje og de fremskridt, der gøres med gennem førelsen af refor merne En sådan differentiering skal af spejle am bitionsniveauet f or land ets partn erskab m ed Unionen, de ts fremskridt, hvad angår opbygningen af et ve lforankret og bæredygtigt dem okrati, dets fremskridt, hvad angår realiseringen af de aftalte reformmål, landets behov og kapacitet og EU-støttens potentielle virkninger. 2. EU-støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, sk al principielt fastsæ ttes i partnerskab med støttemodtagerne. Partnerskabet inddrager eventuelt nationale, regionale og lokale myndigheder, andre be rørte parter, civilsam fundet, arbejdsmarkedets parter og andre ikke-statslige aktører i forberedelse n og gennem førelsen af sam t kontrollen m ed EU-støtten. 3. EU-støtten i henho ld til d enne forordning sam finansieres principielt af m odtagerlandene ved hjælp af offentlige midler, bidrag fra m odtagerne eller andre kilder. Samme princip finder anvendelse på sam arbejdet med De n Russiske Føderation, navnlig hvad angår programmerne i artikel 6, stk. 1, litra c). Kraven e om samfinans iering k an frav iges i behørigt begrundede tilf ælde, og når det er nødvendigt for at støtte udviklingen af civilsamfundet og ikke-s tatslige aktøre r, uden at det påvirker overholdelsen af andre betingelser, der er fastsat i finansforordningen. Artikel 5 Kohærens og koordinering af donorforanstaltninger 1. Ved gennemførelsen af denne forordning skal kohærensen sikres på andre områder af Unionens indsats udadtil samt med andre relevante EU-politikker. Med henblik herpå baseres de foranstaltninger, der finansiere s inden for ramm erne af denne forordning, herunder dem, der forvaltes af Den Europæ iske Investeringsbank (EIB), på de i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte dokum enter vedrørende sam arbejdspolitikken samt Unionens s pecifikke in teresser, politisk e pr ioriteter og s trategier. Disse f oranstaltninger skal overholder forplig telserne i henhold til de m ultilaterale aftaler og de internationale konventioner, som Unionen og partnerlandene er partnere i. 2. Kommissionen, m edlemsstaterne og Den Eur opæiske Invest eringsbank (EIB) sikrer kohærensen mellem den støtte, der ydes inde n for rammerne af de nne forordning, og anden støtt e, der ydes a f Uni onen, medl emsstaterne og Den Europæi ske Investeringsbank. 3. Unionen og medlemsstaterne koordinerer deres respektive støtteprogrammer for at øge støttens virkning og eff ektivitet i overen sstemmelse m ed de f astsatte principper f or styrkelse a f den opera tionelle koordiner ing på om rådet ekstern bist and og for harmonisering af politikker og procedurer. Koordineringen indebærer regelmæssige høringer og hyppig udveksling a f relevant information i de for skellige faser i DA 17 DA

18 støttecyklussen, særlig i m arken, og ka n f øre til f ælles progr ammering, delegeret samarbejde og/eller overførselsordninger. 4. Unionen tager sammen med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at garantere en passende koordinering og et passende sam arbejde m ed multilaterale og regionale organisationer og en heder så som de europæiske f inansieringsinstitutioner, internationale f inansieringsinstitutioner, De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer, private og politiske fonde og donorer uden for EU. DA 18 DA

19 5. Afsnit II. VEJLEDENDE PROGRAMMERING OG TILDELING AF MIDLER Artikel 6 Programmernes art 1. EU-støtten i henhold til denne forordning gennemføres ved hjælp af: a) bilaterale programmer, der omfatter støtte til et partnerland b) flerlandeprogramm er, der tackler problemer, som alle eller en rækk e partnerlande har til f ælles, og region alt og subre gionalt samarbejde mellem to eller flere partnerlande, og som kan omfatte sam arbejde m ed Den Russiske Føderation c) programmerne for samarbejde på tværs af grænserne, der vedrører samarbejdet mellem på den ene side en eller flere m edlemsstater og på den anden side et eller flere partnerlande og/eller Den Russiske Føderation, og som finde r sted langs den del af Unionens ydre grænser, som de deler. 2. EU-støtten i henhold til denn e forordnin g ydes i henhold til den fælles gennemførelsesforordning. Artikel 7 Programmering og vejledende tildeling af midler til de vejledende landeprogrammer og flerlandeprogrammer 1. Hvad angår de lande, hvor de i artikel 3, stk. 2, omhandlede dokumenter findes, skal der vedtages en om fattende flerårig, fælle s støtteramme i henhold til undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 3, i den fælles gennemførelsesforordning. Inden for den fælles ramme ses der nærm ere på de fremskridt, der gøres i forbindelse m ed den politiske ramme, og de r opstilles en liste over prioriteter for EU-støtten, hovedsageligt udvalgt blandt de priori teter, der er m edtaget i de i artikel 3, stk. 2, omhandlede dokumenter, og i partnerlande nes strategier eller plan er, og for hvilke Unionens regelmæssige vurderinger har vist, at der er behov for støtte. Inden for denne ramm e fastsættes desuden det vejledende finans ieringsniveau. Varigheden af den fælles støtteramme skal svare til varigheden af de relevante dokum ent, der er om handlet i artikel 3, stk Hvad angår de lande, hvor de i artikel 3, stk. 2, omhandlede dokumenter ikke findes, skal der vedtages et om fattende programmeringsdokument, der om fatter en strategi og et f lerårigt vejle dende program i henhold til u ndersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 3, i den fælles gennemførelsesforordning. Heri fastsættes Unionens DA 19 DA