Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi"

Transkript

1 Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi Sensitivitet og specificitet Bachelorprojekt, Modul 14 Navne: Laura Dyhr & Halime Berisha Hold: RAD113 Dato/år: 10. Juni 2016 Vejleder: Winnie Most Antal anslag: - samlet opgave:

2 Opgaven må udlånes og anvendes til uddannelsesmæssige formål samt gøres tilgængelig på institutionens intranet, hjemmeside o. lign., såfremt den er bestået. Studerende underskrift: Undertegnede erklærer hermed at denne opgave er udarbejdet af undertegnede samt at der ikke er modtaget uretmæssig hjælp til udarbejdelsen af denne opgave, herunder afskrift fra andre opgaver, bøger, artikler og lignende. Studerende underskrift: 2

3 Abstrakt dansk version Titel: Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi Sensitivitet og specificitet. Formål: Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, om Digital Tomosyntese kan erstatte Standard Digital Mammografi som en standard screeningsundersøgelse. Der blev foretaget et eksperimentelt forsøg for at se forskellen på stråledosis ved en Standard Digital Mammografi og Digital Tomosyntese samt en retrospektiv audit for at se på genindkaldelsesraten på Sygehus X. Problemstilling: Kvinder i alderen år tilbydes hvert andet år en screeningsundersøgelse, som bliver foretaget med en Standard Digital Mammografi. Disse kvinder kan blive genindkaldt til en supplerende undersøgelse i form af en Digital Tomosyntese, ultralydsundersøgelse eller biopsi, hvis screeningsbillederne vækker mistanke om malignitet hos radiologerne. Digital Tomosyntese viser billedoptagelserne med 1mm snitbilleder, som øger chancen for at opspore mammaecancer i et tidligt stadie, og den fordel har Standard Digital Mammografi ikke. Metode: Der foretages et empirisk eksperiment med et fantom bestående af plexiglas med 45 mm tykkelse, hvor der undersøges forskellen på stråledosis mellem en Standard Digital Mammografi og en Digital Tomosyntese. Der udføres i alt 20 målinger af en Standard Digital Mammografi, og der foretages ligeledes i alt 10 målinger af Digital Tomosyntese. Der udføres ligeledes en retrospektiv audit, hvor der kigges på genindkaldelsesraten af kvinderne på Sygehus X i et forløb på tre måneder fra 1. januar 2016 til 31. marts Konklusion: Empiriindsamling viser, at Digital Tomosyntese giver 5,40% mere stråledosis på medial side og 4,30% mere stråledosis på lateral side i forhold til Standard Digital Mammografi. Middelværdien for Digital Tomosyntese medial er 6,42 msv og på lateral er 6,28 msv. Middelværdien for Standard Digital Mammografi cranio-caudal og medio-lateral-oblique medial er 6,09 msv og på lateral er 6,02 msv. Den retrospektive auditundersøgelse viser, at 127 ud af 163 genindkaldte kvinder har fået ekstra stråledosis ved at få foretaget en Digital Tomosyntese undersøgelse, hvor diagnosen fra starten er benign. Kontakt: Halime Berisha & Laura Dyhr 3

4 Abstract English version Title: Digital Tomosynthesis versus Standard Digital Mammography Sensitivity and Specificity. Purpose: The purpose of this bachelor project is to examine whether Digital Tomosynthesis can replace Standard Digital Mammography as a standard screening test. This is examined through an experiment to see the difference in doses of radiation between a Standard Digital Mammography and a Digital Tomosynthesis as well as a retrospective audit to see the recall rate at Hospital X. Problem Formulation: Every other year year-old women are offered a screening test which is conducted with a Standard Digital Mammography. These women can be called into a supplementary examination in the form of a Digital Tomosynthesis, an Ultrasound or a biopsy if the screening test arouses suspicion of malignancy with the radiologists. Digital Tomosynthesis shows the image recordings with 1 mm sectional views, which increases the chance of detecting breast cancer at an early stage and Standard Digital Mammography does not have that advantage. Methodology: An empirical experiment is carried out with a phantom with a 45 mm thickness made of Plexiglas, which will be used to test the difference in doses of radiation between a Standard Digital Mammography and a Digital Tomosynthesis. In total, there will be conducted 20 measurements of a Standard Digital Mammography. Likewise, 10 measurements of a Digital Tomosynthesis will be conducted. Additionally, a retrospective audit will be conducted, in which the recall rate is looked at for the women at Hospital X in a period of three months from January 1 st 2016 to March 31 st Conclusion: The collection of empirical data shows that Digital Tomosynthesis gives an increased radiation dose of 5.40% of medial side and 4.30% of lateral side in comparison with the Standard Digital Mammography. The mean for Digital Tomosynthesis medial is 6.42 msv and lateral is 6.28 msv. The mean for Standard Digital Mammography cranio-caudal and medio-lateral-oblique medial is 6.09 msv and lateral is 6.02 msv. The retrospective audit shows that 127 out of 163 of the recalled women have received an extra dose of radiation by the Digital Tomosynthesis test, in which the initial diagnose is benign. Contact: Halime Berisha & Laura Dyhr 4

5 Indholdsfortegnelse 1.1 INDLEDNING PROBLEMFELT BEGRUNDET AFGRÆSNING AF PROBLEMSTILLING(ER) HYPOTESE FREMSTILLING OPERATIONALISERING METODEAFSNIT OPGAVENS DESIGN VALG AF TEORI ARTIKELSØGNING METODE VIDENSKABSTEORI EMPIRISK TILGANG EKSPERIMENTELT FORSØG OG RETROSPEKTIV AUDIT TEORIFREMSTILLING MAMMOGRAFISCREENING MAMMAES ANATOMISKE STRUKTURER EPIDEMIOLOGI, ÆTIOLOGI OG PATOGENESE OM MAMMAECANCER HVORDAN ER SENSITIVITETEN OG SPECIFICITETEN HOS DIGITAL TOMOSYNTESE KONTRA STANDARD DIGITAL MAMMOGRAFI SET I FORHOLD TIL BILLEDKVALITETEN? ABSORBERET-, EFFEKTIV- OG ÆKVIVALENT DOSIS OG VÆVSVÆGTNINGSFAKTOR DETERMINISTISKE SKADER STOKASTISKE SKADER ARTIKELAFSNIT PRÆSENTATION AF ARTIKEL VURDERING AF ARTIKLEN EMPIRI 26 5

6 6.1.1 EKSPERIMENTELT FORSØG PILOTFORSØG BIAS VED PILOTFORSØG RESULTATER EKSPERIMENTEL FORSØGSUDFØRSEL BIAS VED EKSPERIMENTELT FORSØG STATISTISKE OVERVEJELSER DESKRIPTIV PRÆSENTATION AF STRÅLEDOSIS PRÆDIKTIV PRÆSENTATION AF STRÅLEDOSIS RETROSPEKTIV AUDIT AUDIT FORMÅL DATATILSYNET RETROSPEKTIV AUDIT UDFØRSEL BIAS ETISKE OVERVEJELSER VED AUDIT RESULTATER DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAGSLISTE REFERENCE TIL FORSIDE BILLEDER 49 6

7 1.1 Indledning Hvert andet år tilbydes kvinder i alderen år en mammografiscreening. En mammografiscreening er en undersøgelse, hvor kvinder får foretaget en røntgenundersøgelse af deres mammae med henblik på at nedsætte risikoen for mammaecancer og celleforandringer (1). Indenfor mammografiens verden har der altid været debat om fordele og ulemper ved mammografiscreeningsundersøgelser. Sundhedsstyrelsen har opsat argumenter for og imod mammografiscreening, og på baggrund af dette anbefaler de, at kvinder i alderen år bør tilbydes en mammografiscreeningsundersøgelse for at opspore mammaecancer eller celleforandringer i et tidligt stadie af forløbet. Også på baggrund af videnskabelige undersøgelser viser det sig, at mammografi kan redde liv (1, s. 1). Ved mammografi forekommer både gavnlige og skadelige virkninger, og derfor er beslutningen op til kvinderne selv, om de vil have foretaget undersøgelsen. Et af argumenterne for mammografiscreening er, at det kan redde liv, da celleforandringer kan påvises i et tidligt stadie, inden der sker spredning til resten af kroppen, og herved øger det chancen for overlevelse. De videnskabelige undersøgelser som er foretaget viser, at ca. 6 ud af 1000 af dem, der vælger at tage imod screeningen, reddes (1, s. 2). Et af argumenterne imod mammografiscreening er overdiagnostik, hvor der opdages celleforandringer, som ikke udvikler sig til sygdom. De videnskabelige undersøgelser, som er foretaget viser, at ca. 13 ud af 1000 vil blive overdiagnosticeret ved deltagelsen af mammografiscreening. Ligeledes udsættes visse kvinder for falsk-positiv diagnose ved genindkaldelse, hvor de supplerende undersøgelser viser benigne tumorer (1, s. 2). Indenfor mammografien har man indtil nu anvendt en Standard Digital Mammografi ved standard screeninger, hvor kvinderne får foretaget to optagelser af deres mammae. Men nyere modaliteter er sidenhen kommet på markedet, og nu begynder man at forske i denne nye modalitet kaldet Digital Tomosyntese. Digital Tomosyntese er kendt for dens 3D-dimensionsoptagelser af kvindernes mammae, hvor den optager kvindernes mammae fra flere vinkler (2, s. 1-2). Forskellen på en Standard Digital Mammografi og Digital Tomosyntese er både optagelserne af kvindernes mammae, men også sensitiviteten og specificiteten mellem apparaturerne. Indtil videre har Digital Tomosyntese været en supplementsundersøgelse til en Standard Digital Mammografi, når kvinderne er blevet genindkaldt grundet mistanke om mammaecancer eller forandringer i mammae. Denne modalitet kan med dens øgede sensitivitet og specificitet producerer skarpere billeder og herved påvise mammaecancer eller celleforandringer i et tidligt stadie (2, s. 2). Kvinderne der bliver genindkaldt kan ligeledes komme til en supplerende undersøgelse i form af biopsi eller ultralyd. 7

8 2.1 Problemfelt I følgende afsnit vil der blive fremstillet problemstillinger med relevans på fordelene ved Digital Tomosyntese modalitetens øgede sensitivitet og specificitet i forhold til en Standard Digital Mammografi, når det skal kompensere for de ulemper, der anses ved en Digital Tomosyntese undersøgelse i form af mere patientdosis. Ved at efterse om Digital Tomosyntese bør indføres til en standard mammografiscreening vil der blive undersøgt genindkaldelsesraten på mammografiscreeningsprogrammerne. De opstillede problemstillinger vil efterfølgende blive afgrænset til en hypotese til bachelorprojektet. Et problem viser sig ofte at kunne udløse flere problemer, når man vil undersøge det, som undrer en. Ud fra gennemlæste artikler, bøger og forskningsprojekter om Digital Tomosyntese ses der et potentiale i at undersøge nærmere omkring denne modalitet sammenlignet med Standard Digital Mammografi. Digital Tomosyntese viser sig at have større økonomiske omkostninger end en Standard Digital Mammografi, da Digital Tomosyntese kræver flere ressourcer end en Standard Digital Mammografi på mammografiafdelingerne. En Digital Tomosyntese undersøgelse, som er en nyere 3D teknologi til mammaescanninger, er en modalitet, der hidtil anvendes som supplement ved genindkaldelse efter patienten har været til en Standard Digital Mammografi screeningsundersøgelse. Digital Tomosyntese har fordele med dens øgede sensitivitet og specificitet, da den tager snitbilleder på 1 mm af kvindens mammae, og derved opspores små tumorer i et tidligt stadie (2, s. 1-2). Ved tidlig opsporing af tumorer i kvindens mammae mindskes risikoen for falsk-positiv diagnose, og kvinden kan ligeledes undgå falsk bekymring for udfaldet af undersøgelsen. Men når dette er taget i betragtning, har Digital Tomosyntese også dets ulemper og det kan få en bekostning for andet. Digital Tomosyntese har via studier vist, at have en øget patientdosis i henhold til Standard Digital Mammografi, men der vil altid være en risiko forbundet med mammografiundersøgelser, da røntgenapparaturet bruger ioniserede stråling til at danne de billeder, som radiografen tager af kvindens mammae. Mængden af røntgenstrålerne ved en mammografiundersøgelse er små, men derfor er der en lille risiko for, at kvinderne kan udvikle cancer i brystet eller andre organer i kroppen af strålerne efter mammografiscreeningsundersøgelsen (3). Fordi Digital Tomosyntese er en modalitet, der tager adskillige snitbilleder, fylder billedmængden på harddisken, og det vil kræve længere bearbejdelsestid og beskrivelse af resultaterne for radiologerne end ved en Standard Digital Mammografi. 8

9 Selvom Digital Tomosyntese har en øgede sensitivitet og specificitet, kan radiologer fejlagtigt overdiagnosticere, da de kan opdage cancertumorer, der formentlig ikke ville have udviklet sig til sygdom i kvindens mammae (1, s. 9). Kvinderne er diagnosticeret falsk-positiv og må derfor igennem en supplerende undersøgelse på grund af tumoren, der ikke ville have udviklet sig til cancer. Det kræver derfor specialuddannet radiologer til mammografiafdelingerne, og det kan give økonomiske omkostninger (4). Ved overvejelsen af Digital Tomosyntese som supplement ved mammografiscreeninger, vil der eventuelt fremkomme flere samfundsøkonomiske omkostninger. Der vil blive krævet flere Digital Tomosyntese apparaturer på afdelingerne og det vil kræve mere harddisk kapacitet til systemet. Og for at overholde et vis antal mammografiundersøgelser om dagen, vil det kræve flere radiografer til at foretage undersøgelser, og herved flere radiologer til at beskrive resultaterne af undersøgelserne. For her til sidst at kvinden og hendes henvisende læge kan forvente et skriftligt svar på undersøgelsen inden for senest 10 hverdage (5). Kvaliteten er i top, når de faglige kompetencer er til stede. 2.2 Begrundet afgræsning af problemstilling(er) Ud fra problemstillinger omhandlende Digital Tomosyntese er der blevet valgt at fokusere på de naturvidenskabelige problemstillinger med henblik på mammografiscreening, billedkvalitet og patientdosis. Dette er valgt, da Digital Tomosyntese er en nyere modalitet inden for mammografien, og med denne følger både fordele og ulemper. Der er fravalgt at fokusere på hermeneutikken, dvs. forholdet mellem radiograf og patient, da der vil blive undersøgt tekniske aspekter ved Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi. Der er blevet valgt at holde fokus på mammografiscreeningstilbuddet, anatomiske strukturer samt epidemiologi, ætiologi og patogenese. Endvidere er der valgt at fokus skal vægte de forskellige faktorer, der har betydning for billedkvaliteten til en mammografiscreening. Men samtidig komme ind på sensitiviteten og specificiteten hos en Digital Tomosyntese kontra en Standard Digital Mammografi med henblik på at se om den ene modalitet kan vise sig at give en bedre diagnostisksikkerhed. Ydereligere vil der blive forklaret om absorberet-, effektiv- og ækvivalent dosis samt vævsvægtningsfaktor og til slut teoretisk viden om de deterministiske- og stokastiske skader, der kan forekomme efter røntgenundersøgelsesforløb. 9

10 2.3 Hypotese fremstilling Hypotese * Digital Tomosyntesens øget sensitivitet og specificitet i forholdet til en Standard Digital Mammografi screening formår at opveje den øget dosis, der påføres kvinder ved genindkaldelse og bør derfor indføres som erstatning til en standard mammografiscreening.* H 0 -hypotese * Digital Tomosyntesens øget sensitivitet og specificitet i forholdet til en Standard Digital Mammografi screening formår ikke at opveje den øget dosis, der påføres kvinder ved genindkaldelse og bør derfor ikke indføres som erstatning til en standard mammografiscreening.* 2.4 Operationalisering Til udførelsen af operationaliseringen er bogen, Fra problem til færdig opgave af Merete Bjerrum anvendt (6, s ). Hypotesen opdeles i kategorierne a, b og c. Herefter følger en begrebsafklaring for hver af kategorierne. Afslutningsvis udledes forskningsspørgsmål, som bliver besvaret gennem bachelorprojektet til at skabe konsistens. Spørgsmål, der bliver besvaret teoretisk vil blive markeret med bogstavet T og de spørgsmål, der bliver besvaret empirisk vil blive markeret med bogstavet E, mens de spørgsmål, der bliver besvaret via artikler vil blive markeret med bogstavet A. Kategorier a. SDM-screening til kvinder i alderen år b. Billedkvaliteten hos en Standard Digital Mammografi kontra hos en Digital Tomosyntese c. Dosisforskellen ved en Standard Digital Mammografi kontra ved en Digital Tomosyntese Begreber a. Mammografi: Screeningstilbud, anatomiske strukturer, epidemiologi, ætiologi og patogenese. b. Billedkvalitet: Sensitivitet og specificitet hos Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi. 10

11 c. Dosis: Absorberet-, effektiv- og ækvivalent dosis samt vævsvægtningsfaktor, deterministiske- og stokastiske skader. Forskningsspørgsmål a. Mammografi: 1. Hvorfor tilbydes mammografiscreening? (T) 2. Hvordan er mammaes anatomiske strukturer? (T) 3. Hvad siger epidemiologi, ætiologi og patogenese om mammaecancer? (T) b. Billedkvalitet: 1. Hvordan er sensitiviteten og specificiteten hos Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi set i forhold til billedkvaliteten? (T og A) c. Dosis: 1. Hvad er absorberet-, effektiv- og ækvivalent dosis samt vævsvægtningsfaktor? (T og E) 2. Hvad er deterministiske- og stokastiske skader? (T) 3.1 Metodeafsnit For at den opstillede hypotese til slut i bachelorprojektet kan give en konklusion, vil der blive arbejdet med opgavens design og forskningsmetoder. Dette er samtidig med til at styrke gyldigheden i bachelorprojektet. 3.2 Opgavens design Projektets udgangspunkt er at skabe fokus på mammografi afdelingens forskellige modaliteter. På mammografi afdelingen på sygehus X anvendes en Standard Digital Mammografi som standard mammografiscreeningsprogram, hvor der tages to optagelser af hvert mammae på kvinden, craniocaudal og medio-lateral-oblique. En nyere modalitet er fremkommet, den såkaldte Digital Tomosyntese. Dette nye apparatur, Digital Tomosyntese, kan bevæge sig som en bue rundt om kvindens mammae, og optagelserne ses i 3D-dimension. For at skabe reducerbarhed, systematik og kontrol i projektet udføres forsøg med vurdering af dosisforskellen mellem disse to modaliteter, en Standard Digital Mammografi, hvor der udføres to optagelser, og en Digital Tomosyntese, hvor der udføres en optagelse her med henblik på at kvalitetsudvikle om en Digital Tomosyntese kan erstatte en Standard Digital Mammografi i mammografiscreeningsprogrammet. For at understøtte 11

12 fokusområdet laves en retrospektiv auditundersøgelse, hvor der vil blive set på genindkaldelser fra kvinders mammografiscreeninger samt hvilke undersøgelser, der bliver foretaget ved genindkaldelsen og diagnostiske svar på undersøgelsen. Herved opnås kvantificerbarhed. Den samlede vurdering af den kvantitative forskningsmetode, forsøg af dosisforskelle og den retrospektive auditundersøgelse herunder genindkaldelsesraten, vil til slut i projektet give et samlet resultat på om projektets hypotese kan verificeres eller falsificeres, og herved fremkommer en valid konklusion. De positivistiske videnskabelighedskriterier vil blive anvendt under forskningen, og disse vil blive inddraget løbende i projektet. For at skabe ydereligere validitet til projektet er der anvendt én artikel, som vil blive analyseret via de positivistiske videnskabelighedskriterier. De positivistiske videnskabelighedskriterier fra bogen Kvantitative forskningsmetoder af Emil Kruuse (7, s ) vil i bilag nr. 3 blive gennemgået punktligt. 3.3 Valg af teori ScreeningMammografipjece.pdf vedlagt bilag nr. 1 ScreeningMammografipjece er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Denne pjece belyser alle de væsentlige informationer, der er relevante at vide omkring mammografiscreening. I opgaven er denne pjece med til at forklare, hvorfor mammografiscreening tilbydes til kvinder. Hvor dette vil fremgå i teoriafsnittet. Tomosynthesis Biblioteket Artikel vedlagt bilag nr. 2 Tomosynthesis er udgivet fra The Gale Encyclopedia of Medicine, Denne artikel beskriver og forklarer definitionen, resultater og risikoer ved Digital Tomosyntese. Denne artikel er anvendt i opgaven til at belyse anvendelsen af Digital Tomosyntese. Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag 6. Udgave, Emil Kruuse Kvantitative forskningsmetoder er skrevet af forfatteren Emil Kruuse, som er cand. Psych (8). Bogen giver et indblik i kvantitative, psykologiske forskningsmetoder og den beskriver, hvordan empiriske grundlag for hypoteser og teorier kan bedømmes. Emil Kruuses bog er anvendt i beskrivelsen om videnskabsteori og de positivistiske videnskabelighedskriterier, som i opgaven bliver brugt til at forklare metode. De positivistiske videnskabelighedskriterier vil ligeledes blive anvendt ved udførslen og beskrivelserne omkring empiriindsamling i form af et eksperimentelt forsøg og en retrospektiv audit. 12

13 Videnskabsteori En grundbog, Jacob Birkler Videnskabsteori er en bog skrevet af forfatteren Jacob Birkler. Han er cand. mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet. Bogen retter fokus på de grundlæggende videnskabsteoretiske begreber. Den gennemgår problemfelter, der er inden for det videnskabelige arbejde. I opgaven er bogen anvendt i metodeafsnittet, hvor den beskriver nøgleordene inden for den videnskabelige forskning, herunder målbarhed, analyse, syntese, årsag, virkning og verificerbarhed. Videnskabsteori Perspektiver på organisationer og samfund, Liv Egholm Bogen er skrevet af forfatteren Liv Egholm, som er lektor og har en Phd. i Department of History fra Syddansk Universitet (9). Bogen retter fokus på introduktion til videnskabsteori i en bred forstand. Den giver et overblik over flere måder at tænke, forstå og forklare videnskaben. Denne bog er kort anvendt til beskrivelsen om, hvordan man bliver klogere på forskning under metodeafsnittet. Denne bog er med til at understøtte viden om videnskabsteori. Forskning om og med mennesker Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, Laila Launsø, Leif Olsen og Olaf Rieper Bogen Forskning om og med mennesker er skrevet af forfatterne Laila Launsø, Leif Olsen og Olfa Rieper. Alle tre har en cand. scient. soc. fra Københavns Universitet. Bogens grundlæggende fokus er på samfundsforskningen. Denne bog er anvendt under metodeafsnittet, hvor den er med til at belyse det kvalitative og det kvantitative paradigme med henblik på at forklare disse to forskningsmetoders forskelligheder omkring bearbejdelsen af den indsamlede data. Basisbog i Sygdomslære, 2. Udgave, Svend Schulze og Torben V. Schroeder Basisbog i Sygdomslære er skrevet af forfatterne Svend Schulze, som er overlæge, dr. med. og Torben V. Schroeder, som er professor, dr. med. (10). Denne bog beskriver forskellige sygdomme og er anvendelig for radiografstuderende. Bogen er anvendt i teoriafsnittet, hvor den belyser epidemiologi, ætiologi og patogense om mammaecancer. Radiologic Science for Technologists Physics, Biology and Protection, Stewart Carlyle Bushong Radiologic Science for Technologists er skrevet af Stewart C. Bushong. Denne bog er anvendt under teoriafsnittet, hvor den beskriver teknikken bag en Standard Digital Mammografi. Her 13

14 kommer bogen ind på både kv, mas, kompression, projektioner, spatiale opløselighed og sensitiviteten. Multislice CT Billedkvalitet, Dosis og Teknik, Martin Weber Kusk Bogen er skrevet af Martin W. Kusk, som er uddannet radiograf. Bogen er primært skrevet til radiografstuderende og radiografer. Den beskriver det grundlæggende om CT-teknik, men har indhold omhandlende dosisreduktion. Derfor er bogen anvendt til besvarelsen i teoriafsnittet omhandlende stråleskader. Statistik I Ord, Hans Lund og Henrik Røgind Statistik I Ord er skrevet af Hans Lund og Henrik Røgind, som er fysioterapeut og reumatolog. Bogen er skrevet som en introduktion til personer, der møder statistik første gang. Den beskriver statistiske begreber, så man kan forholde sig kritisk til det statistiske materiale. Bogen er anvendt i analysen af resultaterne for det eksperimentelle forsøg i opgaven. Auditmetoden Glasdamm 2013, Jan Mainz og Mette M. Rode Vedlagt bilag nr. 11. Auditmetoden er skrevet af forfatterne Jan Mainz som er uddannet cand.med. og Mette M. Rode. Bogen er med til at belyse hvordan der arbejdes med auditprocessen. Denne er anvendt under beskrivelsen af audit om hvordan en audit udføres, men også hvordan en audit skal bearbejdes efter indsamling. Der er ligeledes anvendt adskillige hjemmesider samt artikler til besvarelsen af projektet. Disse er at finde i referencelisten på side Artikelsøgning I opgaven tages der udgangspunkt i en artikel fra Malmö. Artiklen er fundet via PubMed er et nationalt center for bioteknologisk informationer, og giver adgang til biomedicinske artikler omkring videnskab og sundhed. PubMed indeholder referencer til 20 millioner artikler. Databasen bruges ofte på sundhedsuddannelser, og er kritisk gennemgået af en bestemt kommission. Denne proces kaldes for peer-reviewed (11, s. 41). Til søgning om en artikel, der omhandler forskellen på Standard Digital Mammografi og Digital Tomosyntese skrives det første søgeord: Digital Breast Tomosynthesis AND screening 14

15 mammography, som giver et resultat på 68 artikler. Der skrives yderligere et søgeord: AND cancer screening modality for at PubMed kan præsentere artikler, der eventuelt kan omhandle en screeningsmodalitet eller finde frem til en nyere screeningsmodalitet, der er forsket i. Der sættes flyveben i feltet inden for 5 år, da artiklen skal være af seneste forskning. Resultatet er nu på 5 artikler. Artikel nr. 1 Performance of one-view tomosynthesis as a stand-alone breast cancer screening modality: results from the Malmö Breast Thomosynthesis Screening Trial, a populationbased study vælges. Da studiet i artiklen er foretaget i Sverige kunne den relateres til Danmark, og artiklen giver et indblik i om Digital Tomosyntese bør erstattes som en standardscreening, hvilket vores hypotese udmunder i. 3.5 Metode Hypotesen vil blive undersøgt ud fra den valgte videnskabelighedsteori og empiriske tilgang. Der vil blive gjort rede for dette i følgende afsnit Videnskabsteori Gennem videnskab kan der blive udvidet erkendelse og derved skabt ny viden. Når der arbejdes med videnskaben skal der foregå grundig udførelse, hvorfor resultaterne kan bruges som dokumentation for det fænomen, der undersøges (7, s. 27). Man siger, at den almene opfattelse er, at videnskab er kumulativ. Dette er fordi man hele tiden bliver klogere af ny forskning (12, s. 51). Forskning anvendes, når der skal skabes ny viden. Herved dannes et systematisk grundlag for, at den tekniske og videnskabelig viden øges og til at anvise anvendelser i praksis (7, s. 27). Ved empiriske forskningsundersøgelser er formålet at teste videnskabelige teorier, hvorfor de kan påvise om videnskaben kan verificeres eller falsificeres (7, s. 27). I radiologien arbejdes der med forskning. Dette kan være humanvidenskaben eller naturvidenskaben. Formålet med projektet er at undersøge om anvendelse af Digital Tomosyntese bør erstatte Standard Digital Mammografi. Her med henblik på at undersøge om antal genindkaldelser af kvinder i screeningsalderen minimeres, vurderes projektet ud fra det naturvidenskabelige paradigme og de positivistiske videnskabelighedskriterier. Gennem empiriske undersøgelser kan en videnskabelig teori blive testet, og derved kan der påvises om denne videnskabelig teori kan verificeres eller falsificeres (7, s. 27). Humanvidenskaben, den kvalitative 15

16 forskningsmetode, adskiller sig fra naturvidenskaben, den kvantitative forskningsmetode. Den kvantitative forskningsmetode tager udgangspunkt i positivismen, som er det naturvidenskabelig paradigme. Her vil der forekomme indsamling af data, som vil blive analyseret statistisk gennem tal og diagrammer, men dette vil blive beskrevet nærmere i følgende afsnit, mens der ved den kvalitativ metode indsamles og fortolkes data i form af billeder eller tekst (13, s. 108). Der stræbes efter objektivitet, og inden for det videnskabelige er nøgleordene målbarhed, analyse syntese, årsag virkning og verificerbarhed (11, s. 56). Ved kvantitativ forskning følger en række positivistiske videnskabelighedskriterier. Disse er følgende systematik, kontrol, præcision, objektivitet, kvantificerbarhed, repræsentativitet, gentagelse, reliabilitet, validitet og generaliserbarhed, her for at tilstræbe den naturvidenskabelige sandhed (7, s ). Det naturvidenskabelige paradigme vil blive inddraget i projektets udarbejdelse ved at opnå kvantificerbare resultater ved gentagelse af forsøg og systematik i form af arbejds- og ansvarsfordeling inden udførelsen af det eksperimentelle forsøg. Ligeledes vægtes kontrol og reproducerbarhed i datasættet højt, ved at der bliver foretaget flere forsøg samt, at der er flere observatører til at kontrollere undervejs Empirisk tilgang Inden for forskning er det vigtigt, at vide om ens metode og data har en kvalitativ vinkel eller kvantitativ vinkel, inden begyndelsen af forskningen. Inden udvælgelsen af dataindsamlingsmetode ses der tilbage på de formulerede problemstillinger, og ud fra disse vurderes hvilken data, der er tilgængelig og relevant for at få belyst problemstillingerne. De to forskningsmetoder, kvalitativ og kvantitativ, har forskellige indfaldsvinkler, når der bliver forsket. Men i dette projekt er det den kvantitative forskningsmetode, der vil blive arbejdet med i form af et eksperimentelt forsøg og en retrospektiv auditundersøgelse. Ved at udføre både et eksperimentelt forsøg, med henblik på dosisforskellen mellem en Standard Digital Mammografi og en Digital Tomosyntese, samt en retrospektiv auditundersøgelse, hvor der kigges på genindkaldelsesraten af kvinder, som skal til ydereligere supplerende mammografiundersøgelser, enten i form af Digital Tomosyntese, ultralyd eller biopsi, vil projektet blive kvantificerbart. Det vil samtidig være med til at højne reliabiliteten og validiteten, når der indsamles empiri i form af eksperimentelt forsøg og en retrospektiv auditundersøgelse, men også artikelanalyse er med til at understøtte projektets forskning. Sammen vil de to metoder og artikelanalyse kunne give en 16

17 afklaring på de opstillede problemstillinger og den opstillede hypotese vil kunne verificeres eller falsificeres (7, s. 27) Eksperimentelt forsøg og retrospektiv audit For at arbejdet kan forløbe systematisk og frembringe kontrol vil de anvendte metoder blive gennemgået i følgende afsnit til både eksperimentelt forsøg og retrospektiv audit. Dette vil blive nøje beskrevet, da det vil ligge op til gentagelsesprincippet. 4.1 Teorifremstilling I afsnittet vil der blive fremstillet teori til besvarelsen af forskningsspørgsmålene. Ligeledes vil være en gennemgang af én artikelanalyse. Dette vil blive anvendt til diskussionsafsnittet Mammografiscreening Kvinder i alderen år tilbydes hvert andet år en mammografiscreening. Grunden til en mammografiscreeningsundersøgelse er, at man ønsker at opspore mammaecancer i et tidligt stadie og herved redde liv, da man kan finde celleforandringer (1, s. 2). Personalet på mammografiafdelingen er specialuddannet. Dette gør sig gældende for både radiografer og radiologer. En vis mængde kvinder genindkaldes til en ny mammografiundersøgelse. Dette er ca. 26 ud af 1000 kvinder, som skal til en supplerende undersøgelse, da mange kvinder danner knuder i form af væskeansamlinger eller små forkalkninger, som begge dele er benigne knuder. Når kvinderne kommer til mammografiundersøgelse kan det til tider være svært at skelne mellem benigne og maligne forandringer (1, s. 6). Derfor ønsker man at genindkalde kvinden til en supplerende undersøgelse. De supplerende undersøgelser kvinden kan blive indkaldt til er lægeundersøgelse, hvor radiologen spørge ind til om kvinden har lagt mærke til forandringer i hendes mammae. Radiologen undersøger kvinden mammae ved at føle på dem og mærke efter eventuelle knuder. Efter radiologen har undersøgt kvindens mammae foretages der røntgenbilleder fra flere vinkler på mammografi afdelingen. En del kvinder har meget kirtelvæv, og derfor kan det være svært at se på røntgenbilledet, om kvinden har mammaecancer, derfor foretages der en ultralydsundersøgelse af hendes mammae. Hvis man i kvindens mammae finder en knude, bliver der i de fleste tilfælde taget en vævs- eller celleprøve. Denne prøve tages for at finde ud af, om knuden i kvindens mammae er benign eller malign. Vævs- eller celleprøven bliver taget af 17

18 radiologen ved hjælp af en nål, hvor radiologen kan tage noget væv ud af selve knuden på kvinden. Prøven skal efterfølgende undersøges i mikroskop på laboratoriet. Hvis der fortsat er tvivl om knuden er benign eller malign efter vævs- eller celleprøven, anbefaler man at fjerne hele knuden i kvindens mammae. Knuden vil blive sendt til undersøgelse, så en konkret diagnose kan falde. (1, s. 7) Mammaes anatomiske strukturer Mammae er sammensat af en masse små kirtler, der er omgivet af fedt og bindevæv. I puberteten udvikles mælkekirtler og mælkegange, og med tiden erstattes de af fedtvæv. Mammaes størrelse afhænger af, hvor meget fedt og kirtelvæv mammae indeholder, hvilket igen afhænger af kvindens alder, kropsbygning og hormonstadie. Yngre kvinder har typisk mere kirtelvæv end ældre, og når hormonproduktionen ophører med alderen, formindskes kirtelvæv og erstattes af fedtvæv. Der er et net af lymfegange, som samler sig i lymfeknuder. Disse er primært axilært. Lymfen transporterer affaldsstoffer og lymfocytter, som er immunforsvarsceller, fra vævene via lymfebanerne til blodbanen og på vejen passerer lymfen igennem lymfeknuderne, som fungerer som et filter, der kan fange kræftceller. Når lymfeknuder hæves er der tale om kræftceller, der spreder sig (14). (14). Her ses et billede af kvindens mammae. Lymfegange, som samles i lymfeknuder ses også på billedet. 18

19 4.1.3 Epidemiologi, ætiologi og patogenese om mammaecancer Kvinder har individuelle forskelle af mammae størrelse, form og konsistens, og der ses ofte en synlig variation i størrelse på højre og venstre mammae (15, s. 299). Ca. hver tiende kvinde i Danmark bliver ramt af mammaecancer (15, s. 302). Risikoen for at udvikle mammaecancer kan ske i takt med alderen og være en arvelighed. Men hos en vis mængde kvinder, der får mammaecancer, kan man ikke sige hvorfor (1, s. 6). Andre årsager til at udvikle mammaecancer er hormonerne. Østrogen er en del af udviklingen til mammaecancer, men også kvindens livsstil udgør en væsentlig rolle til udviklingen af mammaecancer, såsom alkohol, kost og motion. Det tyder på, at 5-10% af mammaecancer tilfældene skyldes mutationer i mammaecancer generne BRCA1 og BRCA2. Når der er mutationer i disse gener, øger det risikoen for at udvikle mammaecancer med 80% (15, s. 302). Faktorer der kan være med til at beskytte mod mammaecancer sygdommen er børnefødsler, hvis kvinden er i en ung alder ved første fødsel, amning og fysisk aktivitet (16). Symptomerne ved mammaecancer opdages i de fleste tilfælde ved, at kvinden selv mærker en knude i hendes mammae. Der kan også forekomme hudforandringer på kvindens mammae, blod eller sekret fra papilla mammae eller være hævede lymfeknuder i aksillen. Det er først senere i sygdomsforløbet, at kvinden vil opleve ubehag eller smerte. Der kan gå lang tid før cancercellerne vokser sig til en tumor. Cancercellerne kan sprede sig til lymfekirtlerne i aksillen og via. blodet til andre organer i kvindens krop (1, s. 6) Hvordan er sensitiviteten og specificiteten hos Digital Tomosyntese kontra Standard Digital Mammografi set i forhold til billedkvaliteten? Standard Digital Mammografi: Mammografi er et eksempel på et røntgenapparatur, der har god lavkontrastopløselighed til at anvise bløddele såsom fedt og muskler. Standard Digital Mammografi er en teknik, der bruger lav kv altid mellem kv, høj mas maks 600 mas og direkte eksponeringsfilm (17, s. 373). Evidensen viser, at kvindens mammae i screeningsalderen, år, har lav sensitivitet overfor den ioniserede stråling (17, s. 374). Der findes to typer af mammografiundersøgelser. Den ene type er mammografiscreening, hvor der bliver foretaget to optagelser af kvindens mammae, cranio-caudal og medio-lateral-oblique. Den anden type er diagnostisk mammografi, hvor der bliver foretaget tre optagelser af kvindens mammae, de samme to, som ved mammografiscreening, men også en 19

20 medio-lateral-medial (17, s. 374). Det, som er med til at give mammografi dens niveau af ekspertise i billederne i dag, er rasterteknikken, kompression, høj-frekvens generator og automatic exposure control, som man kender som AEC på afdelingerne (17, s. 375). Kompression er en vigtig faktor ved mammografi, da det er med til at anvise skarpe detaljer og eventuelle små forandringer i kvindens mammae. Ved kompression bliver kvindens mammae trykket mellem detektorpladen og en kompressionsplade (1, s. 8). En kraftig kompression resulterer i en lavere patient stråledosis. Mammografi har en god spatial opløselighed og god lavkontrast opløselighed. Dette er også med til at give forbedret billedkvalitet sammen med kompressionstrykket (17, s ). Ved brug af raster går det ikke på kompromis med den spatiale opløsning. Derimod øger raster patientdosis. En undersøgelse med et raster på størrelsen 4:1 fordobler patientdosis sammenlignet med en undersøgelsen uden raster. Men ved mammografiscreening anvendes der ikke raster til kvinderne (17, s. 381). Digital Tomosyntese: Digital Tomosyntese er en nyere udviklet teknologi, der løser problemet med overprojektion af kirtelvæv. Overlapning af kirtelvæv er lettere at tyde med denne modalitet, da den giver 1 mm snitbilleder af mammae og dermed ses flere detaljer af mammae. Med 1 mm tykkelse kan små tumorer afsløres, som ellers ikke var muligt at se på en Standard Digital Mammografi. Digital Tomosyntese fremstiller et 3D billede af mammae og skiller sig ud fra en Standard Digital Mammografi, ved at røntgenrøret bevæger sig som en bue over detektoren, mens der tages snitbilleder af mammae. Antal snitbilleder afhænger af mammaes tykkelse. Større snittykkelse kan dog rekonstrueres og det er radiologerne, der sidder med beslutningen. Eksponeringstid og stråledoser varierer mellem leverandører af Digital Tomosyntese, og studier har vist, at modaliteten har en øget sensitivitet og specificitet (18). Digital Tomosyntese skiller sig også ud ved, at eksponeringen tager længere tid, mellem 4-10 sekunder. Derfor skal brystet også være komprimeret i længere tid, men selve kompressionen er den samme som ved en Standard Digital Mammografi. Patienten placeres som ved en Standard Digital Mammografi, og mammae komprimeres mellem to plader. Her skal patienten holde vejret, mens røntgenrøret bevæger sig over mammae. Dette er for at undgå artefakter (19). 20

21 (19) Ovenfor ses et billede af røntgenrørets bevægelse og mammaes kompression mellem to plader Absorberet-, effektiv- og ækvivalent dosis og vævsvægtningsfaktor Den ioniserede stråling dannes i røntgenrøret, når det tilføjes højspænding under eksponering, og denne ioniserende stråling kaldes for direkte stråling. Når direkte stråling rammer et stof, afsættes der energi. Ved stråledosis forstås mængden af absorberet energi pr. masseenhed stof. Ved anvendelse af ioniserende stråling vil dosis til de forskellige dele af kroppen variere, da de enkelte organer og væv har forskellige strålefølsomhed (20). Nedenstående skema angiver to vævsvægtningsfaktorer, ICRP 60 fra år 1990 og ICRP 103 fra år Begge offentliggjort af International Commission on Radiological Protection og er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Hvis mammaes strålefølsomhed skal sammenlignes fra før til nu, ses der, at er mammae er mere strålefølsomme end hidtil vurderet (21). (21). Her ses, at mammaes vævsvægtningsfaktor var på 0,05 i 1990 og er steget til 0,12 i

22 Absorberet dosis defineres som den energi røntgenstråling afsætter i et materiale pr. masseenhed. Absorberet dosis måles i Gray (Gy). 1 Gy svarer til, at der er afsat 1 Joule i 1 kg af det materiale, der har absorberet strålingen. Ækvivalent dosis er den gennemsnitlige absorberede dosis i et organ eller væv og måles i Sievert (Sv). Effektiv dosis beregnes som en helkropsbestråling. Den beregnes i trin, for hvert bestrålet organ tages den absorberede dosis og omregnes til den ækvivalente dosis. Efterfølgende multipliceres den med organets vævsvægtningsfaktor. Vævsvægtningsfaktor er et direkte udtryk for, hvor risikofyldt en bestemt ækvivalent dosis i et organ er. Effektiv dosis er en beregnet dosis, som bruges til at vurdere risikoen for stråleinduceret kræft (22) Deterministiske skader Deterministiske skader, også kendt som akutte skader, forekommer efter røntgenundersøgelser af store mængder ioniserede stråledoser. Deterministiske skader viser sig hurtigt - timer, dage eller uger efter strålekontakten (23, s. 3). Når stråledosis overskrides af en tærskelværdi indtræder deterministiske skader, og de deterministiske skaders omfang varierer med dosisstørrelsen. Hvis en stråledosis er langt over tærskelværdien vil skaden forekomme alvorligere end hvis en stråledosis er lige over tærskelværdien. Deterministiske skader kan ses som rødme i huden, vævsdød eller hårtab (24). Da man vil forhindre de deterministiske skader til et forsvarligt niveau, har man fastsat dosisgrænser for modtagelsen af ioniserede stråling både for patienter, arbejdspersonale og studerende på røntgen afdelinger (23, s. 3) Stokastiske skader Stokastiske skader, også kendt som senskader, kan komme efter røntgenundersøgelser af små ioniserede stråledoser. Stokastiske skader opstår år efter udsættelsen for den ionisede stråling, og de forårsager primært genetiske forandringer eller cancer (23, s. 3). De stokastiske skader afhænger også af hvilke organer, der bliver bestrålet, alderen, kønnet og af kropsbygning (25, s ). 22

23 For at begrænse antallet af de stokastiske skader til et forsvarligt plan har man fastsat dosisgrænser for modtagelse af ioniserede stråling både for patienter, arbejdspersonale og studerende på røntgen afdelinger (23, s. 3). 5.1 Artikelafsnit Artikel Performance of one-view breast tomosynthesis as a stand-alone breast cancer screening modality: results from the Malmö Breast Tomosynthesis Screening Trial, a population-based study (Bilag nr. 4) Præsentation af artikel Artiklen er accepteret og offentliggjort på videns databasen European Radiology januar 2016, men allerede 1 maj var artiklen tilgængelig. Artiklen er tilgængelig på SpringerLink databasen. Artiklen er skrevet af svenske forfatter Kristina Lång, Ingvar Andersson, Aldana Rosso, Anders Tingberg, Pontus Timberg og Sophia Zackrisson. Formålet med artiklen er at undersøge og vurdere, hvorvidt Digital Tomosyntese kan opdage mammaecancer i kvinders mammae, og herved blive anvendt som en standardscreenings modalitet i stedet for en Standard Digital Mammografi. Artiklen demonstrerer forskningsmetoden til indsamling af empiri herunder studiets design, den udvalgte population, teknikken af modaliteterne Digital Tomosyntese og Standard Digital Mammografi, læsningsproceduren og statistik. Herefter bliver resultaterne fremstillet på baggrund af de forrige afsnit og til slut en diskussion baseret på studiets formål. Standard Digital Mammografi har potentiale til at reducere mammaecancer, men stadig bliver 15-30% af cancer overset grundet det anatomiske støj i mammae, da der ofte ses overlap af huden, eller der er tilsløring af de interessante læsioner i kvindens mammae. Indenfor de seneste par år har Digital Tomsyntese trådt til med dens 3D-dimensionelle teknik. Denne 3D-teknik mindsker overlapning af huden. Studiet blev foretaget i Malmö i Sverige, og studiet blev det første forsøg designet til at vurdere effekten på en optagelse af Digital Tomosyntese kontra to optagelser af Standard Digital 23

24 Halime Berisha Laura Dyhr UCL Bachelorprojekt Rad113 Den 10/ Mammografi. Og herefter en kombination af en optagelse af Digital Tomosyntese og en optagelse af Standard Digital Mammografi kontra to optagelser af Standard Digital Mammografi. Forsøget med Digital Tomosyntese screening er et fremtidigt population-baseret studie, hvor det blev planlagt at optage en stikprøve af deltagende kvinder i alderen år, da disse kvinder var berettiget til at deltage i screeningsprogrammet. I Malmö bliver kvinder i alderen år tilbudt screening hver 18. måned, mens kvinder i alderen år bliver tilbudt hver 24. måned. Artiklen beskriver undersøgelsesanalysen af den ene halvdel kvinder, ud af de kvinder. De kvindelige deltager gennemgik en optagelse af Digital Tomosyntese og to optagelser af Standard Digital Mammografi. Herefter blev modaliteterne læst i systemet, og de fik en score. De to modaliteters teknik var ens sat op igennem forsøgene af beam-kvalitet og filter Wollfram/Rhodium. Den automatiske eksponeringskontrol var sat til en gennemsnitlig glandular dose på 1,2 mgy for Standard Digital Mammografi og 1,6 mgy for Digital Tomosyntese. Der blev inden forsøgenes start brugt et 45 mm tykt fantom til afprøvning. Billedoptagelserne blev gennemgået af seks radiologer, fem med mere end 10 års erfaring og en med mindre end 10 års erfaring, under studiet, og de kvinder som blev genindkaldt til yderligere vurdering blev undersøgt af de samme radiologer som havde været involveret i billedoptagelsernes scoring. Statistisk var studiet designet til at omfatte de kvinder for at få 80 % potens med en to-halet signifikans grænseværdi på 5 % til at kunne demonstrere en øget sensitivitet på omkring 63 % ved brugen af Standard Digital Mammografi og 88 % ved brugen af Digital Tomosyntese i en population med cancerprævalens på 6 per 1000 kvinder. Stikprøvens beregning tog hensyn til en antaget stigning i falsk-positiv diagnose på 20 % med en specificitet for Standard Digital Mammografi og 4 % for Digital Tomosyntese. Det resulterede i, at 352 blev genindkaldt, og ud af disse blev der hos 68 kvinder blev fundet mammaecancer. Hos 46 af kvinderne blev det opdaget af begge modaliteter, hos 21 af kvinderne blev det opdaget af Digital Tomosyntese alene og hos 1 kvinde blev det opdaget af Standard Digital Mammografi. Ovenstående billede viser genindkaldelsesrate. 24

25 Studiets konklusion tyder på, at en optagelse af Digital Mammografi ville være hensigtsmæssig at indføre som en standardscreening alene, da der blev fundet en signifikans øgning af canceropdagelse, samt genindkaldelsesraten var en smule lavere end hos en Standard Digital Mammografi. Fordele såsom kompression og mindre stråling kan blive opnået ved brugen af Digital Tomosyntese som standardscreening alene Vurdering af artiklen For at finde frem til artiklen reliabilitet og validitet vil der blive gjort brug af Emil Kruuses bog Kvantitative forskningsmetoder (7, s. 29) med henblik på at anvende de positivistiske videnskabelighedskriterier. 6 forfattere har deltaget til det samlende indhold af artiklen. De har arbejdet systematisk med artiklens indhold, da den er opdelt i afsnit med overskrifter. Dette giver et overblik over artiklens formål med studiet. Ydereligere har de alle godkendt artiklen inden udgivelsen. Der er i artiklen beskrevet metoden af forsøg og analyse samt resultater. Inden forsøgsbeskrivelse har forfatterne skrevet en introduktion til studiet, og dette er med til at højne standarden. I artiklen bliver der sammenlignet mellem to modaliteter, en Digital Tomosyntese kontra en Standard Digital Mammografi kvinder er valgt til at deltage i forsøget, hvoraf artiklen blot har valgt at involvere halvdelen af kvinderne til forsøgsbeskrivelsen. Her blev der set på billedkvaliteten og genindkaldelsesraten hos de to modaliteter. Forsøgene blev nøje kontrolleret, og der var sat seks radiologer til at diagnosticere kvinderne og give billedkvaliteten en score. Da der er 7500 kvinder der skal igennem de samme forsøg, anses dette i det videnskabelige henseende at være en repræsentativ stikprøve. I artiklen bygger undersøgelserne kun på et mammomat fra Siemens AG. Da der ofte er forskelligheder i teknikken fra de forskellige fabrikanter, og undersøgelser af kvinderne blot er foretaget på et sygehus i Malmö gør det, at forsøgene blot er generaliserbare med dette Siemens AG mammomat og på sygehuset i Malmö. Dog er forsøgene kvantificerbare, da resultaterne er beskrevet i artiklen. Resultaterne er ligeledes vist som taludtryk i skemaer samt tabeller, og der er figurer indsat mellem teksterne. Dette gør det lettere forståeligt og overskueligt som læser. Forsøgsresultaterne er beskrevet således, at det er muligt at kontrollere, og dette giver reliabilitet. 25

26 Artiklen er offentliggjort og accepteret i maj 2015 og januar 2016 i SpringerLink og European Radiology, da artiklen er udgivet på vidensdatabaser medvirker det til en høj impact. Endvidere indikerer artiklens dokumentation, at undersøgelserne i artiklen er valide. En svaghed ved artiklen er, at den ikke kommer med etiske overvejelser i forhold til stråledosis af kvindernes mammae, da det er mennesker der bliver anvendt til studiet og ikke fantomer. Kvinder der bliver genindkaldt til ydereligere undersøgelse af radiologerne vil få en større mængde dosis, og derved også større risiko for stokastiske skader. En styrke ved artiklen er, at forfatterne har gennemarbejdet deres forskning ved at anvende andre forskeres artikler til deres forsøgsundersøgelse og herved opsat referencer til slut i artiklen. Dette giver muligheden for at kontrollerer artiklens overordnede indhold af oplysninger. 6.1 Empiri I dette afsnit vil der blive fremstillet empiriske forklaringer i henhold til udførelsen af et mindre pilotforsøg og et eksperimentelt forsøg, hvor der vil blive set på dosisforskellen mellem en Digital Tomosyntese kontra en Standard Digital Mammografi med henblik på dosisforskellen. Der vil ligeledes blive beskrevet fremgangsmåden af en retrospektiv auditundersøgelse til at efterse, hvor mange kvinder, der bliver genindkaldt til en supplerende mammografiscreeningsundersøgelse. Dette ville kunne give en afklaring på om Digital Tomosyntese modaliteten bør anvendes som erstatning til en Standard Digital Mammografi screeningsundersøgelse. Inden påbegyndelsen af empiriindsamling blev der sendt en ansøgning af sted til sygehus X, se bilag nr Eksperimentelt forsøg Ved udførelsen af et kvantitativt eksperiment er der en række positivistiske videnskabelighedskriterier, der gør sig gældende. Her drejer det sig om systematik, kontrol, præcision, objektivitet, kvantificerbarhed, repræsentativitet, gentagelse, reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (7, s. 29). Disse positivistiske videnskabelighedskriterier skal være med til at skabe grundlag for udførslen af det eksperimentelle forsøg. Formålet med et pilotforsøg er at sikre fremgangsmetoden til det eksperimentelle forsøg, hvor der vil blive set på dosisforskellen mellem en Digital Tomosyntese kontra en Standard Digital Mammografi til indsamling af empiri. 26

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år?

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? AIR GAP En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? DITTE BORK VOSS & LINE LITTAU METHMANN UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT, RADIOGRAFUDDANNELSEN BACHELOROPGAVE, MODUL

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Bachelorprojekt: Børnethorax Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Bachelorprojekt udarbejdet af: Camilla

Læs mere

Lungescreening ved lav dosis CT

Lungescreening ved lav dosis CT Lungescreening ved lav dosis CT opgaven Martin Bjerregaard Wied Studienummer: 66080015 Hold 65 Afleveringstidspunkt: 7. april 2010 Anslag: 27.441 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Lau Kent Jeppesen

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Ekstern filtrering ved børnethorax

Ekstern filtrering ved børnethorax Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Ekstern filtrering ved børnethorax Bacheloropgave Navne: Jacob Nattestad, Lam K. Ha & Morten T. Ernst R07A Dato/år: 31/5 2010 Vejleder: Thomas Søndergaard

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Pædiatri i radiografien

Pædiatri i radiografien Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk.

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk. Projektskabelon i 2012 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sammenligning af syv optimerede DR systemer Comparison of seven optimized DR systems 2. Resumé Generelt er teknologien indenfor billeddiagnostiske

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903 Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Bismuth-beskyttelse af lens ved pædiatriske CT-scanninger

Bismuth-beskyttelse af lens ved pædiatriske CT-scanninger Bismuth-beskyttelse af lens ved pædiatriske CT-scanninger Radiografuddannelsen UCN, Aalborg Vejleder: Jeanne E. Debess Forfattere: Christina L. Haahr Trine K.G. Larsen Mette K. Villadsen Bachelor, Modul

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING

INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING PhD-projekt om INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft Brugermøde om mammografi Århus Universitets Hospital den 18. marts 2015 Rikke Rass Winkel, læge, PhD studerende,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Figur 1 Forsidebillede

Figur 1 Forsidebillede Anvendelse af ekstern filtrering ved stuefoto af thorax Figur 1 Forsidebillede Aflevering d. 01-06-2011 Frederikke L. Hansen Louise B. M. Andersen Anslag: 82.618 Vejleder: Joakim Oldenskov Professionshøjskolen

Læs mere

CT Urografi protokoller

CT Urografi protokoller Bachelorprojekt på Radiografuddannelsen i Herlev, afleveret d. 7. januar 2005. CT Urografi protokoller på Sjælland Figur 1 Udarbejdet af Radiografstuderende Kasper Damsbo og Signe Olsen - hold 51 på sygepleje-

Læs mere

CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved standard CT thorax undersøgelse

CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved standard CT thorax undersøgelse University College Nordjylland Hanne Veggerby Rikke Hansen Radiografuddannelsen Hold R05V 6. Juni 2008 7. semester Vejleder: Karen Johnsen Bachelorprojekt CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul) Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

Reduktion af stråledosis til mammae ved Multi Slice Computed Tomography af thorax

Reduktion af stråledosis til mammae ved Multi Slice Computed Tomography af thorax University College Nordjylland Kirsten Sangill Radiografuddannelsen Tina D. Pedersen 4. januar 2008 Lene T. Adamsen Vejleder: Karen Johnsen Hold R04S 7. semester Bachelorprojekt Reduktion af stråledosis

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan

Læs mere

Dosisreducerende tiltag til mammae ved CT-scanning af thorax/øvre abdomen

Dosisreducerende tiltag til mammae ved CT-scanning af thorax/øvre abdomen Dosisreducerende tiltag til mammae ved CT-scanning af thorax/øvre abdomen - Et studie af stråledosis og billedkvalitet ved bismuthafdækning eller X-CARE Radiografuddannelsen UCN, Aalborg R11S Modul 14

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen

Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen Radiografuddannelsen 7. semester Bachelorprojekt 4. eksterne prøve Udarbejdet af: Vejleder: Skole: Christian Engsbro Hold 59 Rikke Vinterberg Professionshøjskolen

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

03-10-2012 side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Dosis May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Fordeling af undersøgelser 03-10-2012 side 3 Andel af dosis 03-10-2012 side 4 CT i Norden 50/80% af den totale stråling til befolkingen Markant

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup.

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup. 1 Forord Dette er et Bachelor projekt, skrevet på 7. Semester af tre Radiografstuderende i Odense. Vi vil gerne starte med at gøre opmærksom på, at hvis ikke andet er opgivet, er illustrationerne og figurerne

Læs mere

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi?

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? PRIS 23.09.10 PRIS 23.09.10 Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? Gennemgang i dag: Projekt Billedkvalitet Filtreret tilbage projektion Iterativ rekonstruktion

Læs mere

Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi

Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi Radiografuddannelsen Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Udarbejdet af: Anders Nørregaard 9686 og Dennis Mortensen 10375

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi Modul 2 - Teori Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA

Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og Jakob Gjerlevsen Mai-Britt Johansen R04A Radiografuddannelsen CVU Lillebælt Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 PROBLEMFELT...4

Læs mere