Vejrudsigten: nu med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejrudsigten: nu med"

Transkript

1 10 BIOLOGI Vejrudsigten: nu med Atmosfæren er fyldt med bakterier, der er blæst derop fra jordoverfl aden fx fra overfl aden af blade på planter og træer. Nogle af disse bakterier har evnen til at hæve frysepunktet for vand, og derfor kan de spille en væsentlig rolle i klimasystemet, når de befi nder sig i atmosfæren. Vi snakker alle om vejret og følger med stor interesse vejrmeldingerne på TV og nettet. Vi forbinder vejrets grundlæggende mekanismer med fysikkens love, og når vi beundrer vejrsystemernes gøren og laden på skærmen, tænker vi næppe på, at mikroorganismer kan spille en vigtig rolle i dannelsen af så forskellige fænomener som regndråber, snefnug, hagl og skyer som sådan. Ja de færreste er formentlig klar over, at der i det hele taget fi n- des store mængder levedygtige bakterieceller i luften, og at de indgår i atmosfærens kemiske og fysiske processer. Mikroorganismernes tilstedeværelse i atmosfæren blev første gang påvist i midten af det 19. århundrede bl.a. af den franske mikrobiolog Louis Pasteur, men er først blevet mere systematisk undersøgt siden 1920 erne. På det tidspunkt betragtede man dog atmosfæren kun som et medium, der giver mikroorganismerne mulighed for passivt at sprede sig fra et sted til et andet. Først i de seneste 20 år er man begyndt at studere bakterier i atmosfæren med henblik på at undersøge deres rolle i atmosfærens dynamiske processer. Bakterier i luften - hvor kommer de fra? Bakterier i luften kan komme fra fl ere kilder, fx fra os selv. Vi udskiller således en masse små vandråber, når vi hoster eller nyser vanddråber, som indeholder både bakterier og virus. På denne måde kan luftbårne sygdomme som influenza eller tuberkulose spredes meget effektivt. Langt størsteparten af bakterier i luften er dog ufarlige for os og kommer fra planteoverflader og jord. Ifølge et groft skøn frigives der globalt mindst bakterieceller per sekund til atmosfæren. Langt de fleste bakterier kommer fra landjorden. Det vil sige, at der sker en betydelig podning af den omgivende luft med nye celler hele tiden. Ikke alle celler har det lige godt med at blive flyttet fra land til luft og går hurtig til grunde. I atmosfæren møder de nemlig en række livstruende udfordringer som udtørring og UV-stråling, og kun de celler, som i forvejen er tilpasset til at kunne modstå disse stressfaktorer, overlever og er dermed med til aktivt at påvirke processer i atmosfæren. Robuste bakterier Forskere har vist, at bakterier, som lever på planteoverflader, hvor de naturligt er udsat for udtørring og stråling, er særdeles overlevelsesdygtige. Undersøger man således antallet og fordelingen af levedygtige bakterier i atmosfæren, dominerer oftest mikroorganismer, som også fi ndes på planternes blade. Disse bakterieceller indeholder i mange tilfælde farvestoffer kaldet karotinoider, som man også fi n- der i gulerødder. Karotinoider beskytter cellen mod UV-lysets skadevirkninger ved at reagere med reaktive iltforbindelser, som dannes, når UV-lyset spalter vandmolekyler i cellen. Desuden er cellerne også modstandsdygtige mod udtørring bl.a. ved at danne cyster. Cyster har fortykkede cellevæge, hvilket reducerer tabet af vand. Man har også kunnet vise, at disse bakterier er i stand til at udnytte en række af de næringsstoffer, der findes i vanddråber i atmosfæren. Mange af disse næringsstoffer stammer fra planter, og dette i sig selv kan være en årsag til, at bakterier fra planteoverflader trives særdeles godt i atmosfæren. Dermed har mikrobiologer kunnet vise, at bakterieceller ikke kun spredes i en dvaletilstand, men at bakterier i atmosfæren kan være aktive, formere sig og samtidig påvirker den kemiske sammensætning af luften. Disse forsøg er dog hidtil kun blevet gennemført i laboratoriet, og man mangler derfor at vise, at det også sker i naturen. Bakterier kan hæve vands frysetemperatur Men hvad betyder bakteriernes tilstedeværelse så for de fysiske processer i atmosfæren såsom dannelse af skyer og nedbør?

2 BIOLOGI 11 bakterier Hovedparten af den globale nedbør er knyttet til dannelsen af iskrystaller, som udgør den matrix, hvorpå regndråber kan kondensere. Hvis man tager meget rent vand og køler det langsomt ned, vil det først fryse, når temperaturen nærmer sig -40 C. Når man ser på den del af atmosfæren, hvor vandet kondenserer og skyerne dannes, er temperaturen ofte ikke lav nok til, at rent vand kan fryse. Men hvis der tilføres forureninger i form af fx små partikler (aerosoler) eller kemiske forbindelser, øges frysetemperaturen. Disse forureninger har dermed en fremmende effekt på dråbe- og skydannelse. Forfattere Kai Finster, lektor Institut for Bioscience og Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, kai.fi Tina Sântl Temkiv, postdoc, Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Bakteriers indflydelse på atmosfæreprocesser Ulrich Gosewinkel Karlson, seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Figuren viser de dele af atmosfæren, som har størst betydning for bakteriernes indflydelse på atmosfæreprocesser og cellernes udbredelse, nemlig grænselaget og troposfæren. Grænselaget er den del af atmosfæren, som bakterierne skal overvinde for at komme ind i troposfæren. Så længe de befinder sig i grænselaget er sandsynligheden for, at de falder tilbage til jorden høj, og opholdstiderne dermed meget kort (sekunder til timer). I grænselaget har celler kun meget lidt indflydelse på atmosfæreprocesser, hvis overhovedet. For at kunne bryde igennem grænselaget skal cellerne transporteres af kraftige, opadgående luftstrømme. Troposfæren er det lag af atmosfæren, hvor vejret udspiller sig. Her findes langt størsteparten af atmosfærens vand enten som vanddamp eller kondenseret som skyer eller tåge. Troposfærens tykkelse er størst ved ækvator (18 km) og mindst ved polerne (7 km). Over Danmark ender den i ca. 12 km s højde. Temperaturen falder med ca. 6,5 C pr. km. På grund af den relativt høje temperatur igennem det meste af troposfæren vil rent vand kun fryse i den øverste del. Her kommer biologiske og ikke biologiske aerosoler på banen, som øger den temperatur hvorved vandet fryser og iskrystaller og dermed nedbør dannes. Ækvator Vandstanden Troposfære Grænselag Pol 7 km

3 12 BIOLOGI Studier af bakterier indsamlet fra atmosfæren har vist, at nogle bakterier har den samme effekt på vandets frysetemperatur som støv og kemiske forbindelser. Til forskernes store overraskelse er nogle bakteriestammer mere effektive til at øge vandets frysetemperatur end støv og kemikalier. Vore egne studier har vist, at bakterier, som vi har isoleret fra regnvand, kan udløse frysning ved kun 4-5 minusgrader. Især én bakterietype med det poetiske navn Pseudomonas syringae (eller P. syringae blandt venner), har vakt særlig opmærksomhed. P. syringae er blevet rendyrket fra bladoverfl ader, hvor den lever som plantepatogen. Bakterien er skyld i fryseskader på bladene eller frugterne, idet den producerer et protein, som fremmer frysning af vand (se faktaboks). Når iskrystallerne dannes, ødelægges plantecellens cellevæg og membran, og cellens indhold bliver tilgængeligt for bakterierne, som kan spise det frigivne materiale og formere sig. Disse fryse-fremmende proteiner er forankret på cellens yderside, og de har en opbygning, som ligner strukturen af iskrystaller. På denne måde hjælper de vandmolekylerne til at placere sig i forhold til hinanden på en måde, som nedsætter deres bevægelser og dermed fremmer dannelsen af iskrystaller ved en højere temperatur. Mange bakterier med frysefremmende effekt Det er indlysende, at dannelsen af is på plantecellerne, er en fordel for bakterierne, da det som beskrevet ovenfor, giver P. syringae adgang til næringsstoffer. Spørgsmålet er nu, om evnen til at kunne fremme iskrystaldannelse også er en fordel, når cellen befi nder sig i atmosfæren? En effekt af isog dermed vanddråbedannelse er, at cellen ved at blive en del af vanddråben hurtigere kan vende tilbage til jordoverfl aden, hvor cellen kan kolonisere nye planteoverflader. Forskere har kunnet vise, at selv små dele af P. syringae-cellernes cellemembran, de såkaldte membranvesikler, kan fremme iskrystaldannelse. Bakterierne danner disse vesikler aktivt og afgiver dem til omgivelserne ikke kun, når cellen går til grunde og membranen ødelægges, men i lige så høj grad, når bakterien er aktiv uden at dele sig. Vesiklerne fremmer således isdannelsen og forstærker cellens bidrag til beskadigelse af plantecellerne, uden at der komme nye celler til. Dette kan være en fordel for cellen, når mængden af næring er begrænset. Produktionen af vesikler er nemlig knap så ressourcekrævende som dannelsen af nye celler. I atmosfæren kan frigivelsen af vesikler have en ganske betydelig kvantitativ indfl ydelse på dråbeog nedbørdannelse, da det kan mangfoldiggøre den enkelte celles bidrag til isdannelse. Vi mangler dog på nuværende tidspunkt metoder til at kunne opsamle membranvesiklerne og kvantificere deres betydningen på global skala. Desuden mangler vi den ganske grundlæggende forståelse af, hvor mange iskrystaller hver enkel celle eller membranvesikel bidrager med. Direkte effekt Indirekte effekt kan være smådråber af vand, som slynges op i luften, når bølgerne brydes på klipper, eller det kan være støvpartikler, som hvirvles op under kornhøst eller støvstorme. Indirekte effekt Aerosoler Semi-direkte effekt Aerosoler kan defineres som faste eller flydende stoffer, som er opløst i en gasart. Dette kan lyde lidt mærkeligt, da vi i dagligsproget forbinder opløsninger med en væske. De partikler, som der her er tale om, er meget små, dvs. under 1 μm i diameter, og det kan fx være sodpartikler, som stammer fra ufuldstændig forbrænding af benzin, olie eller diesel, eller det Aerosoler kan også være større op til 50 μm i diameter og dermed omfatte bakterier, svampesporer og alger. Udover at virke som fortætningskerner for dannelse af vanddråber, kan bakterieceller ændre den kemiske sammensætning af de opløste organiske og uorganiske stoffer og dermed påvirke deres effekt på dråbedannelse. Således spiller aerosoler, både som opløst eller partikulært organisk og uorganisk stof eller som levende eller døde celler en vigtig rolle ved dannelsen af skyer, idet de virker som fortætningskerner, hvor vanddamp i atmosfæren kan samles og vanddråber dannes. Som del af vanddråber fjernes aerosolerne igen fra atmosfæren. Aerosolerne kan påvirke atmosfæreprocesserne på forskellige måder. De kan fx dæmpe solindstrålingen ved at absorbere eller tilbagekaste sollys. Figuren viser, at aerosoler kan komme fra forskellige kilder og have både direkte effekt på klimaet (ved at reflektere solindstråling) og indirekte effekt (ved fx at øge skydannelsen).

4 BIOLOGI 13 De seneste års forskning har vist, at en lang række bakterier udover P. syringae råder over gener, som koder for fryse-fremmede proteiner, og at disse proteiner også er til stede på overfladen af bakterierne, når de bliver indsamlet fra atmosfæren. Derfor er flere forskergrupper inklusive vores nu gået i gang med at studere, hvilken effekt disse celler kan have på skydannelse og dermed på nedbør. Studier i laboratoriet Bakterier opholder sig kun i atmosfæren i en begrænset tid og flyttes hurtig rundt af vind og nedbør. Når man tager denne dynamik i betragtning, kan det være svært at forestille sig, hvordan man kan undersøge atmosfærefænomener under mere kontrollerede og reproducerbare forhold. Det kræver både instrumenter, der tillader forstøvningen af bakterier til atmosfæren som veldefinerede aerosoler, og derudover et kammer, hvor de ønskede atmosfæreforhold kan reproduceres. For at kunne opnå det har vi indgået et samarbejde med forsker ved Lunds Universitet i Sverige og Leibniz-instituttet for troposfæreforskning i Leipzig i Tyskland. I Lund er forskere i gang med at udviklet et instrument, som producerer passende bakterieaerosoler, der kan sprøjtes ind det kammer, som står i Leipzig. I løbet af det næste år vil vi være i stand at undersøge under hvilke forhold og ved hvilke doser, bakteriekulturer fremmer is- og dermed skydannelsen. Undersøgelserne vil både bidrage til en bedre forståelse af bakteriernes rolle i atmosfæreprocesser, og kunne føre til udvikling af produkter, som kan bruges til at manipulere atmosfæren. I dag anvender man således celler af P. syringae kommercielt ved produktion af kunstsne, hvor man tilsætter tørrede, døde celler til vand i snekanonerne. På denne måde kan man producere kunstsne ved højere temperaturer end ellers og derved spare energi. Udover på skipisterne forsøger man også at anvende P. syringae til at danne kunstige skyer og dermed regn. Det kan være ønskeligt, når atmosfæren indeholder mange forurenende stoffer, og den kunstige regn kan bruges til at rense luften. I dag bruger man mest sølviodid til dette formål, men bakterievesikler kunne være et alternativ, da disse modsat sølviodid er biologisk nedbrydelige. Ud i rummet Udover de mulige jordnære anvendelser af bakterier i atmosfæren, kan vores viden om bakterierne og de processer, de er involveret i, hjælpe i jagten på mulige spor af liv på andre planeter i Universet. Vi er således involveret i grundforskningscenteret Stellar Astrophysics Centre ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, hvor vi netop undersøger muligheden for at kunne påvise tilstedeværelsen af liv på planeter udenfor vores solsystem ved først at identificere og senere kvantificere biologiske spor i planeternes atmosfæres. Her skal vi undersøge de effekter, bakterier har på atmosfæreprocesser. Det gælder såvel intakte levende og Protein Is In-protein IN-proteiner er opbygget af gentagne sekvensmotiver. Typisk består et motiv af 48 aminosyrer, som kan inddeles i 3 blokke af 16 aminosyrer, hvoraf de første 8 er identiske. Sandsynligvis sørger disse gentagelser for, at vandmolekyler orienteres på en måde, som ligner orienteringen i en iskrystal. Ved at orientere vandmolekylerne fremmer IN-proteiner frysningen af vand ved højere temperaturer end hvis de ikke er til stede. Vesikler Små kugleformede strukturer, de såkaldte membranvesikler, er blevet afsnøret fra en celle under vækst og består af en del af cellens membran samt noget cellevæske. I membranen kan der sidde proteiner, bl.a. IN-proteinerne, som ved høje temperaturer fremmer dannelsen af iskrystaller.

5 BIOLOGI 15 døde bakterieceller, samt membranvesikler og frysefremmende proteiner som sådan. Vi vil sammenholde effekter, som skyldes biologisk materiale med effekter, der stammer fra ikke-biologisk materiale. Hvis vi kan identificere signifi kante forskelle mellem disse to kilder til dannelsen af is og skyer, vil vi kunne anvende vores forståelse af processer i Jordens atmosfære til at fortolke data, som stammer fra observationer af exoplaneternes atmosfære. I den bedste af alle verdener vil bakterierne i atmosfæren åbne et vindue, hvorigennem vi vil kunne se det ekstraterrestriske liv i kortene. Frysebakterien Pseudomonas syringae (P. syringae) er navnet på en cirka 1 μm lang stavformet, bevægelig bakterie. Mange stammer af P. syringae er plantepatogene, som angriber alt fra forskellige kornsorter over tomater og tobaksplanter til frugttræer. Indtil videre har man dyrket og identificeret 60 forskellige stammer, som angriber hver deres værtsplante. Modsat bakterier, som kun lever som patogene, og som derfor kaldes obligat patogene, kan P. syringae også fint klare sig uden at være sygdomsfremkaldende. Således kan man nemt dyrke dem på næringsrige dyrkningsmedier. Når organismerne kan klare sig både med og uden den vært, de snylter på, kalder man dem for fakultativ patogene. I naturen kan man observere P. syringaes aktive tilstedeværelse på planter som små sorte misfarvninger på blade- eller frugtoverfladerne efter frost. Disse misfarvninger skyldes, at bakteriecellerne ødelægger plantecellerne for dermed at få adgang til plantecellens næringsstoffer. Alene i USA beløber frostskader på planter sig til mere end 1 milliard $ om året, og en stor del af disse skader skyldes P. syringae. Derfor har der været stor interesse for at producere en genmodificeret stamme af P. syringae, som mangler genet for proteiner, der fremmer isdannelse. Allerede i 1980 erne lykkedes det amerikanske forskere at fremstille en stamme med de ønskede egenskaber ved hjælp af genteknologiske metoder. I laboratorieforsøg kunne man vise, at den nye genmodificerede stamme kunne udkonkurrere sine is-dannende, naturlige slægtninge. I 1987 skrev denne nye isminus stamme historie, da den som den først GMO-organisme nogensinde blev sluppet løs i naturen. Det var på en testjordbærmark i Californien, og ligesom i laboratoriet medførte GMO-stammen, at frostskader på planterne blev reduceret. På grund af protester fra miljøorganisationer kom den genmodificerede stamme, som skulle markedsføres under navnet Frostban, dog aldrig i brug som kommercielt produkt. LACIS et skyeksperiment The Leipzig Aerosol Cloud Interaction Simulator (LACIS) er et enestående instrument til at undersøge aerosolernes indflydelse på dannelsen af skyer under meget kontrollerede forhold. Forskerne bag LACIS studerer især de komplekse faseovergange, hvor vandmolekyler vekselvirker med og til sidst binder sig til aerosoloverfladerne. I processen dannes vanddråber. LACIS er bygget således, at alle faktorer, som spiller en rolle ved denne proces, kan varieres uafhængigt af hinanden. Disse faktorer er bl.a. temperatur, tryk, den relative luftfugtighed og sammensætningen og koncentrationer af aerosolerne. Inde i tårnet findes LACIS hjerte : et 10 m langt stålrør med en diameter på 1,5 cm. Temperaturen i røret kan varieres mellem +40 og -60 C, og partiklerne maksimale opholdstid er 60 sec. Temperaturen kan kontrolleres med en præcision på 0,05 C. Måleresultater, som opnås i LACIS, fortolkes ved hjælp af den såkaldte Fine Particle Model, som blev udviklet af den samme forskergruppe, som har bygget instrumentet. Læs mere de/lacis/lacis_e.html K.W. Finster, T.S. Temkiv og H. Kjeldsen: Er der liv derude? Aktuel Naturvidenskab

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Den levende permafrost

Den levende permafrost Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Værd at vide om hydraulikslanger

Værd at vide om hydraulikslanger Værd at vide om hydraulikslanger En teknisk gennemgang af slangetyper, valg af slangetyper, rengøring og Prisfastsættelse af slanger. Indholdsfortegnelse Hvordan vælger jeg det rigtige produkt til min

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det Mardenkro. I et kvart århundrede har vi udtænkt løsninger Innovative coatings til optimering af solstråling Mardenkro er leverandør af produkter til det moderne havebrug. Som specialist i løsninger til

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Tarifold t-office. Optimer din arbejdsplads med stilrene og ergonomiske arkiverings moduler fra Tarifold

Tarifold t-office. Optimer din arbejdsplads med stilrene og ergonomiske arkiverings moduler fra Tarifold Tarifold t-office Optimer din arbejdsplads med stilrene og ergonomiske arkiverings moduler fra Tarifold 704309 A4 Lommer i miljøvenligt polypropylene med forstærket stålramme. Monteres med et enkelt klik

Læs mere