Rapport om kvalitetstilsynet med folkeskolen for 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om kvalitetstilsynet med folkeskolen for 2009"

Transkript

1 Rapport om kvalitetstilsynet med folkeskolen for 2009 Juni

2 Indhold Kapitel 1. Indledning og sammenfatning Indledning Oversigt over kommuner og skoler udtrukket i kvalitetstilsynet for 2009 og rammerne for kvalitetstilsynet Centrale konklusioner for tilsynet Resultaterne af screeningen på de udvalgte kvalitetsindikatorer 6 Resultaterne af gennemgangen af kvalitetsrapporterne for 2008/ Udgangspunktet for screeningen på de udvalgte kvalitetsindikatorer Hvorfor screenes der både på faktiske afgangsprøvekarakterer og afgangsprøvekarakterer, der tager højde for elevsammensætning? Udgangspunktet for gennemgangen af kvalitetsrapporterne for 2008/ Resultaterne af gennemgangen af kvalitetsrapporterne for 2008/ Resultaterne af kvalitetstilsynet samlet set 13 Kapitel 2. Fokus og formål for screeningen af udvalgte kvalitetsindikatorer Definitionen på kvalitet og vedvarende dårlig kvalitet Undersøgelse og måling af kvalitet 16 Kapitel 3. Screening på faktiske karakterer Karakterscreening for skoleåret 2008/ Afgangsprøvekarakterer for skoleåret 2008/ Standpunktskarakterer for skoleåret 2008/ Forholdet mellem prøvekarakterer og standpunktskarakterer for skoleåret 2008/ Tegn på vedvarende dårlig kvalitet med udgangspunkt i skoleåret 2008/ Identifikation af skoler med vedvarende dårlig kvalitet med udgangspunkt i skoleåret 2008/ Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opfølgning på vedvarende lave karakterresultater for skoleårene 2007/08 og 2008/09 23 Kapitel 4. Screening på socioøkonomiske referencer Metoden bag den socioøkonomiske reference Skoler fundet på baggrund af deres socioøkonomiske reference Opfølgning over for kommuner med udtrukne skoler 34 Kapitel 5. Screening på overgang til ungdomsuddannelser Screening på overgang til ungdomsuddannelser for tilsynsåret Identifikation af skoler med vedvarende lave overgangsfrekvenser for tilsynsåret Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opfølgning på vedvarende lave overgangsfrekvenser for tilsynsåret Kapitel 6. Gennemgang af kvalitetsrapporter for skoleårene 2008/ Rammer for kvalitetsrapporterne Fokus for gennemgangen af kvalitetsrapporter for 2008/ Gennemgang af opfyldelse af tidsfrist Opfyldelse af tidsfristen 2008/ Gennemgang af indikatorer i kvalitetsrapporterne Gennemgang af kvalitetsindikatorer i kvalitetsrapporterne 2008/

3 6.5. Helhedsvurderinger af det faglige niveau Gennemgang af helhedsvurderinger 2008/ Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opfølgning på resultaterne af tilsynet med kvalitetsrapporter Opfølgning på overskridelse af tidsfrist Opfølgning på utilstrækkeligt antal kvalitetsindikatorer Sammenfattende faglig helhedsvurdering 48 3

4 Kapitel 1. Indledning og sammenfatning 1.1. Indledning Formålet med rapporten er at give en sammenhængende beskrivelse af resultaterne og erfaringerne fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn i I rapportens bilagsdel beskrives den opfølgning overfor kommunerne, som kvalitetstilsynet i 2007 gav anledning til, jf. bilag 7. Kvalitetstilsynet for 2008 beskrives i bilag 2. Det er anden gang, der udarbejdes en tilsynsrapport for kvalitetstilsynet på folkeskolens område. Rapporten bygger på erfaringer fra tilsynets første år, men tilsynet er dog fortsat i en etableringsog udviklingsfase, og udformningen af tilsynet for 2009 er derfor ikke identisk med tilsynet for 2007 på alle områder. Det fremgår af rapportens kapitler, hvor udformningen af tilsynet for de to år adskiller sig fra hinanden. Tilsynet med den faglige kvalitet i folkeskolen er indtil 1. marts 2011 blevet varetaget af Skolestyrelsen, hvorefter opgaven er blevet overført til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Undersøgelse og afrapportering af kvalitetstilsynet for 2008 og 2009 er således foretaget af Skolestyrelsen, mens opfølgning på tilsynet for 2009 vil blive varetaget af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Der vil igennem rapport og bilag blive henvist til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, også selv om Skolestyrelsen tidligere har gennemført tilsynet med kvaliteten i folkeskolen. Rapportens del 1 indeholder resultaterne af den daværende Skolestyrelsens screeninger af skolernes kvalitetsniveau. Screeningen foretages på baggrund af henholdsvis karakterer og overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse med udgangspunkt i tilsynsåret Del 2 indeholder en gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter for skoleåret 2008/ Rammerne for kvalitetstilsynet på folkeskolens område Det følger af folkeskoleloven, at undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre det faglige niveau. 1 Boks 1.1 Bemærkninger til folkeskoleloven Det fremgår af de almindelige bemærkninger til L 101, at: Undervisningsministeren vil følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen og pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Kilde: Lovforslag nr. L 101 (FT ) 1 Jf. 57 d i lov nr. 572 den 9. juni 2006, Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen), jf. nu bekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010 af lov om folkeskolen. Med vedtagelsen af denne lov er der sket en præcisering af statens ansvar i relation til tilsyn med kvaliteten i folkeskolen. 4

5 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har ansvaret for at bistå undervisningsministeren med at følge og vurdere udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Styrelsen fører et kvalitetstilsyn med folkeskolen, der kan afgrænses ved to hovedopgaver: 1. Overvågning og vurdering af udviklingen af kvaliteten i folkeskolen, herunder opfølgning ved konstatering af dårlig kvalitet. 2. Vejledning af aktørerne i det kommunale skolevæsen om kvalitetssikring og -udvikling, herunder vejledning om udarbejdelse og brug af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Ministeren kan pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan, hvis der konstateres vedvarende dårlig kvalitet på en skole. Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren ingen beføjelser til at sanktionere dårligt kvalitet eller manglende overholdelse af uddannelsesregler mv. Ministeren kan alene komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler. Det egentlige legalitetstilsyn herunder spørgsmålet om en kommunalbestyrelses efterlevelse af et pålæg vil blive varetaget af det almindelige kommunaltilsyn ved de regionale statsforvaltninger. Undervisningsministeren har endnu ikke benyttet adgangen til at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde handlingsplaner. I forbindelse med tilsynet i 2007 gjorde undervisningsministeren brug af muligheden for at oversende sager til de kommunale tilsynsmyndigheder i to tilfælde, jf. redegørelsen for opfølgningen på tilsynet for 2007 i bilag 7. I tilfælde, hvor der er konstateret problemer i form af tegn på vedvarende dårlig kvalitet, indledes en dialog med den berørte kommunalbestyrelse med henblik på at komme med forslag til mulige veje til ændringer 2 : Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, må der optages en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau. Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt skolens leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye initiativer. I tilfælde hvor Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bliver bekendt med et utilfredsstillende kvalitetsniveau, følger styrelsen desuden op i form af dialog og vejledning. Vejledningen er eksempelvis: Udtalelser og henstillinger rettet mod kommuner. Dialog med kommuner om konkrete handlingsplaner til forbedring af resultater på enkeltskoler. Muligheden er ikke tidligere anvendt. Hvorvidt den anvendes i forbindelse med dette tilsyn afgøres af resultaterne af den kommende dialog med kommuner med et utilfredsstillende kvalitetsniveau. Inspiration til arbejdet med kvalitetsrapporten. 2 Jf. forarbejderne til lov nr. 572 af 9. juni

6 Uanset, hvilken opfølgning der vælges, lægger styrelsen vægt på en tæt kontakt til kommunen Centrale konklusioner for tilsynet 2009 Kvalitetstilsynet for 2009 er centreret om to hovedaktiviteter: 1. Screening af skolers karakterresultater ved afgangsprøverne og i form af standpunkter og overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse (de udvalgte kvalitetsindikatorer), jf. del 1, kapitel Gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter, jf. del 2, kapitel 6. Nedenfor følger resultaterne af tilsynet på baggrund af resultatscreeningen og gennemgangen af de kommunale kvalitetsrapporter. Resultaterne af screeningen på de udvalgte kvalitetsindikatorer Ved screeningerne af karakterer og overgangsfrekvenser for 2009 er identificeret i alt 52 skoler, fordelt på 28 kommuner, hvor der findes tegn på vedvarende dårlig kvalitet. 39 skoler fordelt på 22 kommuner viser for tilsynsåret 2009 tegn på vedvarende dårlig kvalitet, når styrelsen ser på afgangsprøve- og standpunktskarakterer. 9 skoler fordelt på 8 kommuner har faktiske karakterer i afgangsprøverne, der ligger signifikant under den socioøkonomiske reference for afgangskaraktererne. Disse skoler præsterer signifikant dårligere end andre skoler med et lignende elevgrundlag. 7 skoler fordelt på 3 kommuner viser for tilsynsåret 2009 tegn på vedvarende dårlig kvalitet, når styrelsen ser på overgang til ungdomsuddannelse. 15 af skolerne har tegn på vedvarende dårlig kvalitet, både når man ser på standpunktskarakterer og afgangsprøvekarakterer. 3 skoler har tegn på vedvarende dårlig kvalitet inden for både karakterresultater og overgangsfrekvens. Der er ikke noget overlap mellem skoler, som er udtrukket på baggrund af deres socioøkonomiske reference, og de øvrige udtrukne skoler. Der er markant flere skoler, der i tilsynet for 2009 har tegn på vedvarende dårlig kvalitet, end det har været tilfældet i de tidligere tilsyn. Det skyldes imidlertid, at tilsynet for 2009 er blevet skærpet i forhold til de tidligere tilsyn. Resultaterne af screeningen giver anledning til en specifik opfølgning i forhold til skoler med lave resultater. Styrelsen tager kontakt til kommunalbestyrelserne i de i alt 28 kommuner, der har skoler med tegn på vedvarende dårlig kvalitet. Styrelsens opfølgning fokuserer på at afdække, hvilke initiativer kommunen har taget eller vil tage for at skabe de bedst mulige rammer for at forbedre elevernes faglige resultater og muligheder for at fortsætte i videre uddannelse. Resultaterne af gennemgangen af kvalitetsrapporterne for 2008/09 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan generelt konstatere, at kommunerne er kommet langt i arbejdet med kvalitetsrapporterne i forhold til de formelle krav, der gælder for rapporten. I forhold til de tre fokuspunkter er resultaterne af tilsynet således, at: 6

7 87 ud af 98 kommunalbestyrelser har behandlet kvalitetsrapporterne rettidig i 2008/09. Dette er en forbedring i forhold til den første generation af kvalitetsrapporter fra 2006/07, hvor 59 kommuner havde behandlet kvalitetsrapporten rettidigt. Gennemgangen af kvalitetsindikatorer for skoleåret 2008/09 er centreret omkring kommuner, der i 2007/08 havde centrale indholdsmæssige mangler, hvilket kun gjorde sig gældende for en enkelt kommune. Denne kommune har flere oplysninger med i rapporten for 2008/09 end i det forrige år. I skoleåret 2007/08 opfyldte 15 kommuners kvalitetsrapporter ikke kravet om en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for kommunens samlede skolevæsen og for hver skole. Gennemgangen af kvalitetsrapporterne for skoleåret 2008/09 fokuserer på, hvorvidt disse 15 kommuners kvalitetsrapporter det efterfølgende år lever op til kravet. Seks af de 15 kommuner opfylder kravet i 2008/09, og seks opfylder ikke kravet om en faglig helhedsvurdering. Derudover har tre ud af de 15 kommuner af forskellige årsager ikke udarbejdet en kvalitetsrapport. 3 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurderer, at 15 kommuner ikke har overholdt centrale indholdsmæssige krav for kvalitetsrapporten for 2008/09, og vil modtage en udtalelse om de bestemmelser, der ikke er overholdt. Vejledningen har til formål at hjælpe kommunen til at sikre, at kommunens kvalitetsrapport fremover opfylder kravene i lovgivningen. Vejledningen indeholder blandt andet en opfordring til, at kommunerne kontakter styrelsen, hvis de har behov for yderligere råd og vejledning. Tabel 1.1. indeholder en samlet oversigt over skoler med tegn på vedvarende dårlig kvalitet, samt kommuner med kvalitetsrapporter der ikke overholder reglerne. Tabel 1.1. Opfølgningsskema vedrørende screening af kvalitetsindikatorer samt kvalitetsrapporter Skoler med vedvarende dårlige vedvarende Skoler med faktiske karakterresultater fordelt gangsfrekven- lave over- på FSA og ST ser Kommune Skole FSA ST Albertslund Vridsløselille skole Ballerup Rugvængets Skole Langbjergskolen Brøndby Brøndby Strandskole Esbjerg Kvaglundskolen Fredericia Alléskolen Frederikssund Marienlystskolen Kingoskolen Skoler med vedvarende dårlige resultater målt på den socioøkonomiske reference Kommunen udtrukket på baggrund af kvalitetsrapporten 3 Kerteminde og Norddjurs har benyttet sig af udfordringsretten og har på denne baggrund ikke udformet en kvalitetsrapport for 2008/09. Som beskrevet tidligere, har Tårnby kommune valgt ikke at udforme en kvalitetsrapport for 2008/09. Der har været en dialog med kommunen om dette. 7

8 Skoler med vedvarende dårlige faktiske karakterresultater fordelt på FSA og ST Kommune Skole FSA ST Faaborg-Midtfyn Brahetrolleborg Skole Skoler med vedvarende dårlige resultater målt på den socioøkonomiske reference Gribskov Blistrup Skole Hjørring Hirtshals skole Horsens Høje-Taastrup Ishøj Slotsskolen Søndermarkskolen Langmarkskolen Rønnevangsskolen Gadehaveskolen Skoler med vedvarende lave overgangsfrekvenser Strandgårdskolen Gildbroskolen Kalundborg Rynkevangskolen København Dyvekeskolen Ellebjerg Skole Klostervængets Heldagsskole Tagensbo Skole Tingbjerg Skole Lergravsparkens Skole Guldberg Skole Korsager Skole Oehlenschlægersgades Skole Kirkebjerg Skole Bavnehøj Skole Jagtvejens Skole Kommunen udtrukket på baggrund af kvalitetsrapporten Køge Ellemarkskolen Lolland Fjordskolen, Madeskovafdelingen Norddjurs Allingåbroskolen Næstved Sydbyskolen Odense Humlehaveskolen H. C. Andersen Skolen Abildgårdskolen Randers Nørrevangsskolen Ringsted Benløse Skole Silkeborg Nordre Skole Slagelse Dalmose Centralskole Eggeslevmagle Skole Sorø Ruds Vedby Skole Vejle Give Skole Viborg Skals skole 8

9 Skoler med vedvarende dårlige faktiske karakterresultater fordelt på FSA og ST Kommune Skole FSA ST Aalborg Tornhøjskolen Århus Skoler med vedvarende dårlige resultater målt på den socioøkonomiske reference Skoler med vedvarende lave overgangsfrekvenser Tovshøjskolen Sødalskolen Søndervangskolen Frydenlundskolen Læssøesgades Skole Kommunen udtrukket på baggrund af kvalitetsrapporten Gladsaxe - Haderslev - Hedensted - Holstebro - Morsø - Odsherred - Struer - Tårnby ** - Varde - Vordingborg - Ærø - Aabenraa - Antal skoler trukket ud på de enkelte kvalitetsindikatorer Total antal skoler Antal kommuner Kilde: UNI-C 2010 *Kommunen har ikke opfyldt centrale indholdsmæssige krav i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i kvalitetsrapporten for 2008/09 jf. tabel 1.2. nedenfor. ** Tårnby Kommune har ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. 4 af de 52 skoler i tabellen ovenfor er i dag lukkede, hvorfor styrelsen ikke vil foretage en egentlig opfølgning i forhold til disse skoler men blot orientere de pågældende kommuner om resultaterne af tilsynet. Det drejer sig om følgende skoler: Frydenlundskolen, Aarhus Langbjergskolen, Brøndby Jagtvejens skole, København Nordre skole, Silkeborg Styrelsen har inddraget skolernes seneste resultater i vurderingen af, hvordan der skal følges op over for de ansvarlige kommuner. De seneste resultater viser, at 19 skoler fordelt på 17 kommuner har forbedret sig så markant, at der ikke vil blive fulgt op over for dem. Det drejer sig om følgende skoler: 9

10 Rugvængets Skole (Ballerup Kommune) Brøndby Strandskole (Brøndby Kommune) Kvaglundskolen (Esbjerg Kommune) Alléskolen (Fredericia Kommune) Marienlystskolen (Frederikssund Kommune) Kingoskolen (Frederikssund Kommune) Brahetrolleborg Skole (Faaborg-Midtfyn Kommune) Hirtshals Skole (Hjørring Kommune) Langmarkskolen (Horsens Kommune) Rønnevangskolen (Høje Taastrup Kommune) Gadehaveskolen (Høje Taastrup Kommune) Gildbroskolen (Ishøj Kommune) Rynkevangskolen (Kalundborg Kommune) Korsager Skole (Københavns Kommune) Ellemarkskolen (Køge Kommune) Benløse Skole (Ringsted Kommune) Ruds Vedby Skole (Sorø Kommune) Give Skole (Vejle Kommune) Skals Skole (Viborg Kommune) Der vil fortsat blive indgået dialog med 13 kommuner om resultaterne på de resterende 29 skoler Udgangspunktet for screeningen på de udvalgte kvalitetsindikatorer Formålet med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn har været at identificere skoler med en vedvarende dårlig kvalitet i forhold til det faglige niveau, jf. kapitel 2. Tilsynet tager derfor udgangspunkt i indikatorer, der beskriver den faglige kvalitet på skolerne. Elevernes opnåede resultater i form af standpunktskarakterer og afgangsprøve samt oplysninger om elevernes overgang til ungdomsuddannelser er de primære områder, som der indsamles pålidelige og sammenlignelige data på. Styrelsen har derfor valgt karakterer og overgangsfrekvenser som indikatorer for en skoles faglige kvalitet. Styrelsen identificerer skoler, hvor gennemsnittet for afgangsprøverne og standspunktskaraktererne i to ud af fire bundne prøvefag ligger blandt de fem procent af skolerne, der har det laveste karaktergennemsnit i landet. For at der kan være tale om vedvarende dårlig kvalitet, skal skolen ligge i de laveste fem procent i tilsynsåret samt et eller flere af de forudgående tre år. Tilsynet undersøger desuden, hvordan skolerne klarer sig i sammenligning med andre skoler med en tilsvarende elevsammensætning set ud fra en række relevante socioøkonomiske baggrundsfaktorer. På den måde kan det afdækkes, hvordan skolerne præsterer, når man tager elevernes baggrund i betragtning. I denne del af screeningen ses der altså ikke på skolernes faktiske karaktergennemsnit, men på skolernes evne til at løfte eleverne i sammenligning med andre skoler med et tilsvarende elevgrundlag. På denne baggrund identificerer tilsynet skoler, der klarer sig markant ringere end andre lignende skoler i Danmark. 10

11 I forhold til skolernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse vurderer Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, at der er tegn på vedvarende dårlig kvalitet, når overgangsfrekvensen for 9. klasses afgangselever ligger væsentligt under 95 procent gentagne gange, da der er en målsætning om, at 95 procent af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vurderes, at overgangsfrekvensen ligger væsentligt under 95 procent, når under 60 procent af en årgang er overgået til en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. En skole skal således i tilsynsåret samt i mindst et af de forudgående tre år have haft en overgangsfrekvens på under 60 procent 15 måneder efter 9. klassens afgang fra skolen. Styrelsen vurderer, at en overgang på under 60 procent kan være udtryk for, at der er tegn på alvorlige kvalitetsmæssige problemer Hvorfor screenes der både på faktiske afgangsprøvekarakterer og afgangsprøvekarakterer, der tager højde for elevsammensætningen på den enkelte skole? Tilsynet indeholder for hver folkeskole med 9. klasses afgangselever både en screening på elevernes faktiske karaktergennemsnit og en screening på baggrund af en beregning af skolens karaktergennemsnit givet elevernes socioøkonomiske baggrund. I tilsynet vil det derfor være muligt at finde skoler, der på landsplan ligger i bund på de faktiske karakterer, men hvor skolen samtidig løfter eleverne lige så meget som andre skoler med en tilsvarende elevgruppe. Denne sammenhæng kan forklares ved, at skolen har mange elever fra ressourcesvage hjem, men at eleverne præsterer gennemsnitligt i forhold til andre elever med samme baggrund. Ligeledes kan nogle skoler have et faktisk karaktergennemsnit, der ligger over landsgennemsnittet, men i forhold til andre skoler med samme elevgrundlag, løfter skolen ikke eleverne tilsvarende. Af bemærkningerne til lov nr. 572 af 9. juni 2006 fremgår det ligeledes, at skolens elevsammensætning kan indgå i vurderingen af, hvorvidt der er tale om tegn på dårlig kvalitet: Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Både de faktiske karakterer og de beregnede karakterer, der baserer sig på elevsammensætningen, giver derfor vigtige oplysninger om skolens kvalitet. Skolens evne til at løfte eleverne givet elevgrundlaget er vigtig, fordi den giver et mere nuanceret billede af skolens arbejde, hvor det på et mere rimeligt grundlag lader sig gøre at sammenligne resultaterne for skoler med mange ressourcesvage elever med resultaterne for skoler med mange ressourcestærke elever. De faktiske karakterer er afgørende i kvalitetstilsynet, fordi det er de faktiske karakterer og herunder elevens faktiske faglige niveau som er relevant for den enkelte elevs videre færd igennem uddannelsessystemet. På trods af at nogle skoler løfter eleverne mere end gennemsnittet, kan skolens faktiske karaktergennemsnit således godt være uacceptabelt lavt. Hvis en skole løfter eleverne som andre skoler med samme elevgrundlag, men ligger i bund med de faktiske afgangskarakterer, bør det således give anledning til overvejelser på skolen og i kommunen Udgangspunktet for gennemgangen af kvalitetsrapporterne for 2008/09 Styrelsen har som en del af arbejdet med at følge og vurdere udviklingen af kvaliteten i folkeskolen gennemgået kvalitetsrapporterne for skoleåret 2008/09. Styrelsen har i sin gennemgang undersøgt, om rapporterne overholder tre centrale indholdsmæssige krav, der kræves ifølge bekendtgørelsen. Styrelsen har således undersøgt: 11

12 Om rapporterne er behandlet rettidigt i kommunalbestyrelsen, dvs. om kommunerne har overholdt bekendtgørelsens tidsfrist for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapporten. Om rapporterne rummer et minimum af kvalitetsindikatorer. Ved dette forstås, om rapporterne rummer mindst 11 ud af de 34 obligatoriske kvalitetsindikatorer for skoleniveau og/eller kommuneniveau, som tilsynet screener på. Om rapporterne rummer en helhedsvurdering af det faglige niveau for kommunens samlede skolevæsen og for hver skole. For skoleåret 2008/09 koncentreres gennemgangen vedrørende de to sidstnævnte fokuspunkter om de kommuner, der havde problemer på disse områder i 2007/08, jf. bilag 2. Overholdelse af tidsfrist, herunder om rapporten er udarbejdet, og faglig helhedsvurdering er valgt som faktorer, fordi de begge udgør helt centrale bestemmelser i bekendtgørelsen. I forhold til screening på kvalitetsindikatorer har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen valgt, at der skal være tale om store indholdsmæssige mangler, før styrelsen indleder opfølgning over for kommunerne. Baggrunden for dette er, at styrelsen kan konstatere, at kommunernes arbejde med kvalitetsrapporterne stadig er i en udviklingsfase Resultaterne af gennemgangen af kvalitetsrapporterne for 2008/09 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan generelt konstatere, at kommunerne er kommet langt i arbejdet med kvalitetsrapporterne i forhold til de formelle krav, der gælder for rapporten. I forhold til de tre fokuspunkter er resultaterne af tilsynet således, at: 87 ud af 98 kommunalbestyrelser har behandlet kvalitetsrapporterne rettidig i 2008/09. Dette er en forbedring i forhold til den første generation af kvalitetsrapporter fra 2006/07, hvor 59 kommuner havde behandlet kvalitetsrapporten rettidigt. Gennemgangen af kvalitetsindikatorer for skoleåret 2008/09 er centreret omkring kommuner, der i 2007/08 havde centrale indholdsmæssige mangler, hvilket kun gjorde sig gældende for en enkelt kommune. Denne kommune har flere oplysninger med i rapporten for 2008/09 end i det forrige år. I skoleåret 2007/08 opfyldte 15 kommuners kvalitetsrapporter ikke kravet om en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for kommunens samlede skolevæsen og for hver skole. Gennemgangen af kvalitetsrapporterne for skoleåret 2008/09 fokuserer på, hvorvidt disse 15 kommuners kvalitetsrapporter det efterfølgende år lever op til kravet. Seks af de 15 kommuner opfylder kravet i 2008/09, og seks opfylder ikke kravet om en faglig helhedsvurdering. Derudover har tre ud af de 15 kommuner af forskellige årsager ikke udarbejdet en kvalitetsrapport. 4 4 Kerteminde og Norddjurs har benyttet sig af udfordringsretten og har på denne baggrund ikke udformet en kvalitetsrapport for 2008/09. Som beskrevet tidligere, har Tårnby kommune valgt ikke at udforme en kvalitetsrapport for 2008/09. Der har været en dialog med kommunen om dette. 12

13 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurderer, at 15 kommuner ikke har overholdt centrale indholdsmæssige krav for kvalitetsrapporten for 2008/09, og vil modtage en udtalelse om de bestemmelser, der ikke er overholdt. Vejledningen har til formål at hjælpe kommunen til at sikre, at kommunens kvalitetsrapport fremover opfylder kravene i lovgivningen. Vejledningen indeholder blandt andet en opfordring til, at kommunerne kontakter styrelsen, hvis de har behov for yderligere råd og vejledning Resultaterne af kvalitetstilsynet samlet set På baggrund af tilsynet i 2009 vil Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen tage kontakt til i alt 40 kommuner med henblik på at drøfte kommunernes initiativer for at forbedre resultaterne på visse af kommunernes skoler eller udformningen af de kommunale kvalitetsrapporter. Bilag 1 indeholder en komplet oversigt over de kommuner, som styrelsen følger særskilt op overfor. I bilag 3 findes desuden en oversigt over, hvilke år der anvendes data fra i tilsynets forskellige aktiviteter. Styrelsen arbejder på at udvikle sit tilsyn i de kommende år, jf. boks 1.2. Boks 1.2 Indikatorer der kan indgå i kvalitetstilsynet på sigt Overgangsfrekvenser i forhold til skolens elevgrundlag Det vil på sigt være muligt at undersøge, om skolernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse svarer til det man kunne forvente givet den enkelte skoles elevgrundlag. Der er kun få erfaringer med undersøgelser som denne. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har påbegyndt et samarbejde med Undervisningsministeriets statistikenhed, UNI-C, med henblik på at etablere en metode til dette formål. Det er hensigten, at kvalitetstilsynet fra 2010 også skal inddrage denne oplysning i screeningen. Resultater af de nationale test Fra skoleåret 2010/11 gennemføres 8 obligatoriske og to frivillige test i forskellige af folkeskolens fag. Med testresultaterne bliver det blandt andet muligt at vurdere, hvordan en skoles elever klarer sig i indskolingen og på mellemtrinnet. Testresultaterne er fortrolige, og det er derfor ikke ligetil at anvende dem i tilsynsøjemed. Det skal dog på sigt vurderes, om dette vil være en mulighed. 13

14 14

15 Del 1. Screening af udvalgte kvalitetsindikatorer 15

16 Kapitel 2. Fokus og formål for screeningen af udvalgte kvalitetsindikatorer Som en del af arbejdet med den løbende overvågning og vurdering af kvaliteten i folkeskolen har tilsynet i 2009 gennemført en screening af elevers standpunkts- og afgangsprøvekarakterer og en screening af elevers overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser med henblik på at identificere skoler med vedvarende dårlig kvalitet. Formålet med screeningen er at skabe overblik over kvalitetsniveauet, herunder variationen og udviklingen i kvaliteten på landets folkeskoler. Fokus på variationen på tværs af skoler samt udviklingen over tid kan bidrage til at afdække, om der er skoler, der systematisk klarer sig enten bedre eller ringere end flertallet af skoler. En sådan viden er væsentlig af flere grunde. For det første kan den indikatorbaserede screening bidrage til at sikre et målrettet tilsyn, hvor ressourcerne rettes mod de områder, hvor der er størst behov. For det andet kan det indikatorbaserede tilsyn bidrage til at understøtte mere specifikke opgaver, der knytter sig til tilsynet. Det gælder eksempelvis i forhold til vejledning om god praksis på folkeskoleområdet og i forhold til dialogen med enkeltkommuner i tilfælde, hvor der er konstateret tegn på en vedvarende dårlig kvalitet på én eller flere skoler i en kommune Definitionen på kvalitet og vedvarende dårlig kvalitet Det centrale element i screeningen er at identificere tegn på vedvarende dårlig kvalitet på skolerne. Med udgangspunkt i bemærkningerne til folkeskoleloven defineres varende dårlig kvalitet som et ikke tilfredsstillende fagligt niveau på skolen i flere på hinanden følgende år. Boks 2.1 Bemærkninger til folkeskoleloven Af bemærkningerne til loven fremgår følgende: Ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Anm.: Lov nr. 572 af 9. juni Undersøgelse og måling af kvalitet Elevernes opnåede resultater i form af standpunktskarakterer og afgangsprøve samt oplysninger om elevernes overgang til ungdomsuddannelser er som tidligere beskrevet de primære områder, hvor der indsamles pålidelige og sammenlignelige data. Styrelsen har derfor valgt karakterer og overgangsfrekvenser som indikatorer for en skoles faglige kvalitet. 16

17 Kapitel 3. Screening på faktiske karakterer Folkeskolen skal ifølge folkeskolelovens formålsparagraf give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 5 Elevernes karakterer ved afslutning af 9. klasse udgør en vigtig indikator for elevernes faglige niveau. Screening af afgangsprøvekaraktererne og standpunktskarakterer for skoleåret 2008/09 fokuserer ligesom ved de to tidligere tilsyn på skolernes gennemsnitskarakterer ved de bundne prøvefag: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. 6 Resultaterne fra screeningen af faktiske karakterer i tilsynet for 2008 kan findes i bilag Karakterscreening for skoleåret 2008/09 I dette afsnit gennemgås screeningen af skolernes afgangsprøvekarakterer og standpunktskarakterer Afgangsprøvekarakterer for skoleåret 2008/09 Den gennemsnitlige prøvekarakter i de fire fag varierer betydeligt på landsplan, jf. tabel 3.1. I dansk og fysik er landsgennemsnittet 5,6. Landsgennemsnittet for afgangsprøven i engelsk ligger på 6,7, mens landsgennemsnittet i matematik som det højeste er på 7,1. 5 Folkeskolens formålsparagraf 1, stk I forhold til standpunktskaraktererne gives der karakterer i flere fag end de fire udvalgte, dvs. de fire bundne prøvefag. Årsagen til, at screeningen er begrænset til de fire bundne prøvefag, er, at der således opnås sammenlignelige data på tværs af prøve- og standpunktskarakterer. 17

18 Tabel 3.1 Nøgletal for skolernes afgangsprøvekarakterer ved de bundne prøver i skoleåret 2008/09 Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Landsgennemsnit 5,6 6,7 7,1 5,6 Højeste skolegennemsnitskarakter 8,1 10,4 9,9 9,1 Laveste skolegennemsnitskarakter 2,0 3,2 2,4 1,3 Spredning (variationsbredde på skoleniveau) 6,1 7,2 7,5 7,9 Standardafvigelse 0,80 1,05 1,09 1,08 Antal skoler, der har en gennemsnitskarakter under Antal skoler, der har en gennemsnitskarakter under Antal skoler, der har afholdt prøve i faget Anm: Tabellen indeholder nøgletal om afgangsprøvekarakterer ved de bundne afgangsprøver 7 afholdt i skoleåret 2008/09. Tabellen viser landsgennemsnittet samt højeste og laveste skolegennemsnit i de fire bundne prøvefag. Desuden er spredningen i skolernes gennemsnitskarakterer i hvert fag beskrevet ved variationsbredden, som beregnes ved forskellen mellem højeste og laveste gennemsnitskarakter på skoleniveau. Endelig er det angivet, hvor mange skoler hvis gennemsnit ligger under karaktererne 2 og 4 i de enkelte fag. Begrebet standardafvigelse beskriver den gennemsnitlige afvigelse fra det samlede gennemsnit på talrækken. Kilde: UNI-C 2010 Den største spredning findes i faget fysik/kemi, hvor variationen er 7,9. Det er også i faget fysik/kemi, at der findes det største antal skoler, der har en gennemsnitlig prøvekarakter under 4. Således har 73 skoler - svarende til 7,1 procent af de skoler, der gennemfører afgangsprøve i fysik/kemi - et karaktergennemsnit under 4. Tre skoler har et karaktergennemsnit under karakteren 2, hvilket svarer til et gennemsnitsresultat under det beståede niveau. Til sammenligning kan det nævnes, at der ikke er skoler, der har en gennemsnitlig prøvekarakter under 2 i nogle af de tre øvrige bundne prøvefag Standpunktskarakterer for skoleåret 2008/09 De gennemsnitlige standpunktskarakterer 8 er højest i dansk, hvor gennemsnittet er 6,5 og lavest i fysik/kemi, hvor det er 5,9, jf. tabel Fra og med skoleåret 2006/07 blev folkeskolens afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi obligatoriske. Det er kun institutionslederen, der kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Oplysninger fra UNI-C viser, at antallet af elever, der fritages fra prøverne, generelt er meget lavt. Der er mindre variationer mellem fagene, hvor fritagelserne varierer mellem elever i 2008/09. Disse tal skal ses i forhold til, at elever har gennemført prøven i hvert af de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. 8 Afgangselevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse kommer også til udtryk ved den standpunktskarakter, der gives umiddelbart før de skriftlige prøvers start. Standpunktskarakteren udtrykker elevens faglige standpunkt på det aktuelle tidspunkt og fastsættes af skolen. Det vil typisk være den lærer, der har undervist eleven i det pågældende fag, der foretager den konkrete bedømmelse. Fastsættelsen af afgangsprøvekarakteren sker derimod i en forhandling mellem to bedømmere, hvoraf den ene eller begge er censorer (Bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009, jf. nu bekendtgørelse nr. 918 af 13. juli 2010). 18

19 Tabel 3.2 Nøgletal for skolernes standpunktskarakterer ved de bundne prøver i skoleåret 2008/09 Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Landsgennemsnit 6,5 6,1 6,3 5,9 Højeste skolegennemsnitskarakter 9,1 10,2 8,9 9,5 Laveste skolegennemsnitskarakter 2,7 2,4 1,3 2,2 Spredning (variationsbredde på skoleniveau) 4,5 5,6 7,6 7,3 Standardafvigelse 0,85 1,02 0,97 1,06 Antal skoler, der har en gennemsnitskarakter under Antal skoler, der har en gennemsnitskarakter under Antal skoler, der har givet standpunktskarakterer i faget Kilde: UNI-C 2010 Note 1: I faget dansk og matematik er karaktergennemsnittet beregnet på baggrund af flere standpunktskarakterer i de respektive fag. I dansk indgår standpunktskarakteren i mundtlig dansk, skriftlig fremstilling, retskrivning og læsning i beregningen, mens mundtlig matematik og skriftlig matematik (matematiske færdigheder og problemløsning) indgår i gennemsnitsberegningen af standpunktskarakterer i matematik. I engelsk og fysik/kemi gives der en enkelt standpunktskarakter i hvert fag. Note 2: Begrebet standardafvigelse beskriver den gennemsnitlige afvigelse fra det samlede gennemsnit på talrækken. Forskellen mellem højeste og laveste karaktergennemsnit er ikke bemærkelsesværdig stor i nogen af fagene. Ved en sammenligning med afgangsprøvekarakterer ses det, at spredningen mellem højeste og laveste skolegennemsnit i både dansk, engelsk og fysik/kemi er mindre for standpunktskarakterer end for prøvekarakterer. Antallet af skoler med en gennemsnitlig standpunktskarakter under 4 er størst for fysik/kemi. En enkelt skole har et skolegennemsnit under 2 for standpunktskarakterer i faget matematik. Antallet af skoler med gennemsnit under henholdsvis 2 og 4 er samlet set også mindre for standpunktskaraktererne end for prøvekaraktererne Forholdet mellem prøvekarakterer og standpunktskarakterer for skoleåret 2008/09 Tabellen nedenfor giver en samlet oversigt over landsgennemsnittene og skolegennemsnittene i de forskellige fag for henholdsvis standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Tabel 3.3 Oversigt over skolegennemsnit for henholdsvis prøvekarakterer (FSA) og standpunktskarakterer (ST) i de fire bundne prøvefag i skoleåret 2008/09 Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST Landsgennemsnit 5,6 6,5 6,7 6,1 7,1 6,3 5,6 5,9 Højeste skolegennemsnitskarakter 8,1 9,1 10,4 10,2 9,9 8,9 9,1 9,5 Laveste skolegennemsnitskarakter 2,0 2,7 3,2 2,4 2,4 1,3 1,3 2,2 Kilde: UNI-C 2010 Der er en tendens til, at de landsgennemsnitlige standpunktskarakterer i dansk og fysik-kemi er lidt højere end de gennemsnitlige prøvekarakterer. Omvendt forholder det sig med matematik og engelsk, hvor prøvekaraktererne er højere end standpunktskaraktererne. 19

20 Tegn på vedvarende dårlig kvalitet med udgangspunkt i skoleåret 2008/09 Undersøgelser af skolernes resultater i 2008/09 for afgangsprøvekarakterer og standpunktskarakterer suppleres med oplysninger om, hvordan de fundne skolers tilsvarende resultater så ud i de tre forudgående skoleår. På den baggrund kan det konkluderes, om der for nogle af skolerne er tegn på systematiske afvigelser fra landsgennemsnittet på tværs af fag og over tid, dvs. om de viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet Identifikation af skoler med vedvarende lave afgangskarakterer Skolerne i tabellen nedenfor ligger blandt de laveste fem procent i skoleåret 2008/09 i minimum to fag og har resultater, der ligger blandt landets laveste fem procent i mindst et af de bundne fag og i mindst ét skoleår udover 2008/09. Resultaterne af afgangsprøverne viser for 27 skoler tegn på vedvarende dårlig kvalitet. Tabel 3.5 Gennemsnitlige afgangsprøvekarakterer for de skoler, hvis gennemsnit ligger blandt de laveste fem procent i to eller flere af de bundne fag i skoleåret 2008/09. Skoler udtrukket til 2009-tilsyn 2005/ / / /2009 Kommune Institutionsnavn Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik [Landsgennemsnit] 6,1 6,6 5,8 5,9 6,2 6,6 5,4 6,3 6,3 6,7 5,5 6,3 5,6 6,7 5,6 7,1 Albertslund Vridsløselille Skole 4,4 4,4 3,3 3,5 4,5 3,0 3,7 3,2 Ballerup Rugvængets Skole 3,4 1,6 3,9 4,9 4,2 3,4 3,7 2,1 4,3 Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Brøndby Brøndby Strandskole 4,9 3,1 4,3 5,1 Langbjergskolen 4,6 3,3 4,2 3,9 4,8 3,1 4,6 Fredericia Alléskolen 3,6 4,1 2,7 3,9 3,9 3,3 4,3 4,1 4,6 2,8 4,6 Faaborg- Brahetrolleborg Skole 4,4 4,7 2,5 4,2 3,4 Midtfyn Slotsskolen 3,0 3,4 5,0 3,1 4,8 Horsens Søndermarkskolen 3,4 3,5 4,1 4,5 4,4 3,3 3,8 3,2 3,4 3,1 4,7 Høje-Taastrup Rønnevangsskolen 4,4 4,7 4,4 4,6 3,1 Ishøj Strandgårdskolen 3,3 2,7 2,4 3,7 3,3 3,3 2,2 3,6 3,8 4,2 4,2 4,0 Kalundborg Rynkevangskolen 4,5 3,7 5,0 4,3 4,5 Dyvekeskolen 4,1 3,1 4,5 4,0 3,7 4,5 Ellebjerg Skole 4,5 4,3 4,9 3,7 4,0 4,8 4,2 København Guldberg Skole 4,6 3,5 3,2 3,8 4,1 2,5 4,0 3,7 Klostervængets Heldagsskole 4,7 3,2 4,0 4,2 4,0 3,7 3,7 5,0 Lergravsparkens Skole 3,9 4,5 4,0 4,0 4,7 Tagensbo Skole 4,0 4,3 4,2 3,5 3,7 4,8 Tingbjerg Skole 3,7 4,7 4,3 3,4 4,9 2,9 3,0 3,4 3,6 4,9 20

21 Skoler udtrukket til 2009-tilsyn 2005/ / / /2009 Kommune Institutionsnavn Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik [Landsgennemsnit] 6,1 6,6 5,8 5,9 6,2 6,6 5,4 6,3 6,3 6,7 5,5 6,3 5,6 6,7 5,6 7,1 Køge Ellemarkskolen 4,9 2,5 3,1 4,1 1,3 4,0 Abildgårdskolen 4,4 3,3 4,2 4,0 5,1 Odense H. C. Andersen Skolen 3,7 4,5 3,5 4,1 3,2 4,7 3,5 Humlehaveskolen 4,6 5,0 2,5 3,1 4,3 4,4 3,0 3,9 2,7 2,8 4,1 Randers Nørrevangsskolen 3,0 4,6 2,9 4,9 3,2 3,5 4,1 3,2 3,7 Silkeborg Nordre Skole 4,7 2,5 4,4 4,9 3,7 4,8 Sødalskolen 4,4 2,8 4,3 3,0 4,9 3,7 4,9 3,9 Århus Søndervangskolen 4,0 3,8 4,3 4,8 3,8 2,7 4,1 3,8 Tovshøjskolen 4,3 4,8 3,9 4,3 4,7 4,0 4,0 4,2 4,0 3,3 3,8 Anm: I tabellen fremgår de skoler, der viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet ved afgangsprøvekarakterer. Skolerne i tabellen ligger således blandt de laveste fem procent i skoleåret 2008/09 i minimum to fag og har resultater, der ligger blandt landets laveste fem procent i minimum to af de bundne prøvefag i mindst ét skoleår udover 2008/2009. Karaktergennemsnit i de år, hvor skolerne omvendt ikke ligger blandt de laveste fem procent, fremgår ikke af tabellen. For skoleårene 2005/06 og 2006/07 er karaktergennemsnittene omregnet fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen. Kilde: UNI-C Identifikation af skoler med vedvarende lave standpunktskarakterer Resultaterne af afgangsprøverne viser, at 27 skoler har vedvarende lave standpunktskarakterer, hvilket er tegn på vedvarende dårlig kvalitet. Tabel 3.6 Gennemsnitlige standpunktskarakterer for de skoler, hvis gennemsnit ligger blandt de laveste fem procent i to eller flere af de bundne fag i skoleåret 2008/09. Skoler udtrukket til 2009-tilsyn 2005/ / / /2009 Kommunenr Institutionsnavn Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk [Landsgennemsnit] 6,2 5,9 5,7 6,0 6,4 5,9 5,8 6,1 6,5 6,0 5,9 6,3 6,5 6,1 5,9 6,3 Ballerup Rugvængets Skole 4,5 4,2 4,1 5,0 3,8 3,2 5,0 4,1 4,3 3,5 2,6 Brøndby Langbjergskolen 2,8 3,7 2,4 5,0 4,2 Esbjerg Kvaglundskolen 4,8 4,1 4,3 4,6 3,9 4,1 Frederikssund Marienlystskolen 4,5 3,7 4,6 4,7 4,5 Hjørring Hirtshals skole 4,0 3,9 3,2 4,3 3,9 4,0 4,2 4,3 Langmarkskolen 4,3 3,9 3,6 4,2 3,2 3,3 3,2 4,8 3,1 3,6 3,1 4,9 3,8 4,5 Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Horsens Slotsskolen 3,9 3,5 3,9 4,8 4,0 3,5 2,6 3,9 4,7 4,1 2,3 4,0 Søndermarkskolen 4,5 2,9 2,5 4,0 4,7 4,0 4,5 2,4 2,7 4,0 Høje- Gadehaveskolen 3,8 3,9 2,9 3,9 4,3 4,2 2,2 4,1 Taastrup Ishøj Gildbroskolen 3,9 4,9 4,1 4,5 3,9 4,4 2,9 3,3 21

22 Skoler udtrukket til 2009-tilsyn 2005/ / / /2009 Kommunenr Institutionsnavn København Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk [Landsgennemsnit] 6,2 5,9 5,7 6,0 6,4 5,9 5,8 6,1 6,5 6,0 5,9 6,3 6,5 6,1 5,9 6,3 Strandgårdskolen 2,4 3,3 2,3 4,0 3,4 3,8 3,4 4,0 4,4 Dyvekeskolen 4,9 4,0 3,4 3,6 Ellebjerg Skole 3,4 4,6 3,7 3,7 3,8 4,9 3,5 3,9 Klostervængets Heldagsskole 3,9 4,2 5,0 1,8 4,5 3,7 4,3 3,0 2,6 4,2 4,1 Korsager Skole 4,1 4,2 3,1 4,0 4,0 5,1 3,5 4,0 Oehlenschlægersgades Skole 3,6 3,6 4,2 3,5 2,9 3,2 3,1 4,8 3,5 3,9 3,4 Tagensbo Skole 4,7 4,3 3,4 4,9 4,6 4,1 4,2 4,5 Tingbjerg Skole 4,3 3,8 4,5 3,6 4,6 3,8 4,0 Fjordskolen, Madeskovafdelingen Lolland 4,3 2,7 4,4 3,0 5,0 4,2 Næstved Sydbyskolen 4,1 4,7 5,0 3,0 4,3 3,3 3,7 Odense Humlehaveskolen 3,8 3,9 3,9 4,3 4,8 3,9 4,1 4,1 3,5 3,5 3,8 3,5 3,6 3,6 4,7 Randers Nørrevangsskolen 4,6 3,4 3,3 4,0 3,6 2,9 3,5 3,5 4,9 4,6 3,1 3,1 4,1 Sorø Ruds Vedby Skole 3,9 4,8 3,8 4,5 4,2 4,0 3,7 Aalborg Tornhøjskolen 4,2 4,0 4,6 3,5 3,8 3,7 3,7 Århus Sødalskolen 4,0 4,4 4,2 3,7 4,1 3,7 3,1 Søndervangskolen 4,4 4,3 3,7 4,0 4,1 4,9 4,1 3,6 2,3 3,1 Tovshøjskolen 3,9 4,3 3,3 3,9 4,1 3,1 1,6 3,8 3,6 3,7 2,9 4,2 4,9 4,3 3,8 3,7 Anm: I tabellen vises de skoler, der viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet ved standpunktskarakterer. Skolerne i tabellen ligger således blandt de laveste fem procent i skoleåret 2008/09 i minimum to fag og har resultater, der ligger blandt landets laveste fem procent i mindst et af de bundne prøvefag og i mindst ét skoleår udover 2008/09. Karaktergennemsnit i de år, hvor skolerne omvendt ikke ligger blandt de laveste fem procent, fremgår ikke af tabellen. For skoleårene 2005/06 og 2006/07 er karaktergennemsnittene omregnet fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen. Kilde: UNI-C 2010 Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Identifikation af skoler med vedvarende dårlig kvalitet med udgangspunkt i skoleåret 2008/09 Det er karakteristisk, når man ser på udviklingen i skolernes gennemsnitskarakterer over tid, at der fra det ene år til det andet kan være ganske store variationer i resultaterne på den enkelte skole. 9 Det kan dog på baggrund af ovenstående konkluderes, at 39 skolers resultater afviger systematisk fra de øvrige skoler ved at have vedvarende dårlige resultater målt på standpunkts- og/eller afgangsprøvekarakterer. Det drejer sig om følgende skoler: Abildgårdskolen, Odense Alléskolen, Fredericia Brahetrolleborg Skole, Faaborg-Midtfyn 9 Rangvid, Beatrice S. (2008): Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Korrektion for social baggrund. Arbejdspapir for formandskabet for Skolerådet. København: AKF. 22

23 Brøndby Strandskole, Brøndby Dyvekeskolen, København Ellebjerg Skole, København Ellemarkskolen, Køge Fjordskolen, Madeskovafdelingen, Lolland Gadehaveskolen, Høje-Taastrup Gildbroskolen, Ishøj Guldberg Skole, København H. C. Andersen Skolen, Odense Hirtshals skole, Hjørring Humlehaveskolen, Odense Klostervængets Heldagsskole, København Korsager Skole, København Kvaglundskolen, Esbjerg Langbjergskolen, Brøndby (skolen er lukket i dag) Langmarkskolen, Horsens Lergravsparkens Skole, København Marienlystskolen, Frederikssund Nordre Skole, Silkeborg (skolen er lukket i dag) Nørrevangsskolen, Randers Oehlenschlægersgades Skole, København Ruds Vedby Skole, Sorø Rugvængets Skole, Ballerup Rynkevangskolen, Kalundborg Rønnevangskolen, Høje-Taastrup Slotsskolen, Horsens Strandgårdskolen, Ishøj Sydbyskolen, Næstved Sødalskolen, Århus Søndermarkskolen, Horsens Søndervangskolen, Århus Tagensbo Skole, København Tingbjerg Skole, København Tornhøjskolen, Aalborg Tovshøjskolen, Århus Vridsløselille Skole, Albertslund Skolerne viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet, idet deres resultater for afgangsprøvekarakterer eller standpunktskarakterer i den udvalgte periode befinder sig blandt landets laveste fem procent i minimum to af de bundne prøvefag i tilsynsåret samt mindst ét af de forudgående tre år Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opfølgning på vedvarende lave karakterresultater for skoleårene 2007/08 og 2008/09 På baggrund af screeningen af afgangsprøve- og standpunktskarakterer kan det konstateres, at der for skoleåret 2008/09 er 39 skoler fordelt på 22 kommuner, som har et vedvarende lavt karakterniveau. 15 af disse skoler har vedvarende lave resultater i både afgangsprøve- og standpunktskarakterer. 23

24 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen indleder en dialog med kommunalbestyrelserne i de kommuner, der har skoler med vedvarende lave karakterresultater i et eller flere fag, jf. tabel 3.7 for en oversigt over, hvilke kommuner styrelsen vil tage kontakt til som led i opfølgningen. Formålet med opfølgningen er at afdække, hvilke initiativer kommunen har taget eller vil tage for at skabe de bedst mulige rammer for at forbedre elevernes og skolens faglige resultater. Styrelsen vil ikke følge op over for de fire skoler med vedvarende dårlige karakterresultater, som er lukket i dag, men blot orientere de pågældende kommuner om resultaterne af tilsynet. Styrelsen vil med udgangspunkt i 2009-tilsynet følge op over for de skoler, som også på baggrund af 2010-tilsynet har dårlige resultater for på denne måde at sikre aktualitet i forhold til opfølgningen. Hvorvidt der følges op i det enkelte tilfælde, sker med udgangspunkt i en konkret vurdering af skolens resultater i 2010-tilsynet. I forbindelse med opfølgningen på vedvarende lave karakterer vil styrelsen i øvrigt også inddrage kvalitetsrapporterne fra de pågældende kommuner, således at generelt udviklingsarbejde med fokus på at styrke de pågældende skolers faglighed eller specifikke initiativer tages i betragtning som del af dialogen med kommunerne. Styrelsen vil det kommende år følge de skoler, der i nærværende screeninger, har vedvarende dårlige karakterresultater. Tabel 3.7 Oversigt over skoler med vedvarende dårlige karakterresultater i tilsynsåret 2009 Kommune Skole Afgangsprøvekarakter Standpunktskarakter Albertslund Vridsløselille Skole Ballerup Rugvængets Skole Brøndby Brøndby Strandskole Langbjergskolen (lukket) Esbjerg Kvaglundskolen Fredericia Alléskolen Frederikssund Marienlystskolen Faaborg-Midtfyn Brahetrolleborg Skole Hjørring Hirtshals skole Slotsskolen Horsens Søndermarkskolen Langmarkskolen Høje-Taastrup Gadehaveskolen Høje-Taastrup Rønnevangsskolen Ishøj Strandgårdskolen Gildbroskolen Kalundborg Rynkevangskolen Tingbjerg Skole Tagensbo Skole Guldberg Skole Klostervængets Heldagsskole København Dyvekeskolen Lergravsparkens Skole Ellebjerg Skole Korsager Skole Oehlenschlægersgades Skole 24

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Årsrapport Kvalitetstilsynet på folkeskolens område 2007

Årsrapport Kvalitetstilsynet på folkeskolens område 2007 Årsrapport Kvalitetstilsynet på folkeskolens område 2007 Juni 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Tabeloversigt... 3 Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Kvalitetstilsynet på

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

De socioøkonomiske referen cer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat

De socioøkonomiske referen cer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat De socioøkonomiske eferen 2010 cer for grund dskolekarakterer statistiknotat De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat Forfatter: Chefkonsulent Claus Jensen UNI C UNI C

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

TAL FOR FOLKESKOLEN BRUG NØGLETAL I UDVIKLINGEN AF INKLUSION TAL FOR FOLKESKOLEN BRUG NØGLETAL I UDVIKLINGEN AF INKLUSION INKLUSION

TAL FOR FOLKESKOLEN BRUG NØGLETAL I UDVIKLINGEN AF INKLUSION TAL FOR FOLKESKOLEN BRUG NØGLETAL I UDVIKLINGEN AF INKLUSION INKLUSION TAL FOR FOLKESKOLEN BRUG NØGLETAL I UDVIKLINGEN AF INKLUSION TAL FOR FOLKESKOLEN BRUG NØGLETAL I UDVIKLINGEN AF INKLUSION INKLUSION 2 Brug nøgletal i udvikling af inklusion KL maj 2015 Produktion: KL s

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere