Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2013, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Niels Lynggård Hansen Redaktionen er afsluttet den 7. juni Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer... 1 Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Under krisen er det blevet vanskeligere at få banklån, da kreditstandarderne er strammet fra et lempeligt niveau forud for krisen. Virksomheder med god økonomi har haft lettere ved at opnå lån end virksomheder med dårlige nøgletal. Kun en begrænset del af virksomhederne har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, men billedet varierer mellem brancher. Mange virksomheder og husholdninger har valgt at konsolidere sig, og virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid vil (kunne) stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed, kan være blevet svækket. Det har lagt en dæmper på efterspørgslen efter kredit. Der er ikke indikationer på, at bankernes udlånskapacitet generelt har været en begrænsende faktor for udlånsudviklingen. Den samlede kreditgivning ligger fortsat på et højt niveau set i et længere perspektiv. Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp, Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling De danske husholdninger har gennem de sidste år øget deres nettoformue set i forhold til deres indkomst. Samtidig har de øget deres balance, dvs. både deres aktiver og deres passiver. I artiklen analyserer vi, hvilken betydning nettoformuen og dens sammensætning har haft på udsvingene i det private forbrug. Vi ser også nærmere på, hvordan de finansielle strømme fra husholdningernes formue påvirker deres indkomst og dermed deres forbrugsmuligheder. Analyserne viser bl.a., at udviklingen i boligpriserne var den væsentligste faktor bag forbrugsboomet under højkonjunkturen og det efterfølgende kraftige fald. Endvidere demonstreres det, at de seneste års rentefald, der er kommet som reaktion på den kraftige internationale afmatning, har bidraget væsentligt til at holde hånden under det private forbrug 52. årgang, nr. 2

4

5 1 Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og pengeinstitutvirksomhed. Der er eksempelvis en klar tendens til fald eller lav vækst i bankernes udlån under et konjunkturtilbageslag. Det har baggrund i såvel efterspørgslen efter som udbuddet af kredit. Efterspørgslen efter kredit er svag i en konjunkturnedgang som følge af en svag udvikling i forbrug og investeringer. Udbuddet af bankkredit vil ligeledes være mindre under en lavkonjunktur, da det er vanskeligere for låntagerne at overholde rente- og afdragsforpligtelser, når konjunkturerne er dårlige, og antallet af arbejdsløse personer og konkurstruede virksomheder stiger. Det giver sig udslag i, at bankerne typisk øger rentemarginaler og strammer kreditstandarderne i forbindelse med en lavkonjunktur for at imødegå risikoen for øgede tab på udlån. I artiklen gives en nærmere belysning af dette samspil mellem konjunkturer og pengeinstitutter. Endvidere belyses forholdet mellem bankernes og realkreditinstitutternes udlån over konjunkturerne. I del 1 af denne Kvartalsoversigt bringes en oversigtsartikel med et ikke-teknisk sammendrag af artiklernes vigtigste resultater og konklusioner. Analysen viser, at det under krisen er blevet vanskeligere for virksomhederne at opnå banklån, da bankerne har strammet deres kreditstandarder fra et lempeligt niveau forud for krisen. Virksomheder med god økonomi har haft lettere ved at opnå lån end virksomheder med dårlige regnskabsmæssige nøgletal. Overordnet set er det kun en begrænset del af virksomhederne, der de senere år har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, men billedet varierer mellem brancher. Inden for industrien har andelen af virksomheder, som har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, befundet sig på et meget lavt niveau under de senere års krise. Det har bidraget til, at arbejdsløsheden stadig er relativ lav i Danmark. I de hjemmemarkedsorienterede erhverv byggeri og service er der en højere andel af virksomhederne, som har angivet produktionsbegrænsninger som følge af finansielle begrænsninger under krisen. Det er dog betydeligt større andele af virksomhederne i hjemmemarkedser-

6 2 hvervene, som har angivet manglende efterspørgsel som årsag til produktionsbegrænsning. Erfaringerne viser, at det er en generel tendens, at bankerne strammer kreditvilkårene og reducerer udlånseksponeringen under en lavkonjunktur, men der er ikke tvivl om, at de senere års finanskrise har givet anledning til et betydeligt ekstra produktionstab i den danske økonomi. Ud over den negative indvirkning på realøkonomien af udlånstilbageholdenhed i en kriseramt banksektor har finanskrisen ligeledes mere generelt haft en negativ indvirkning på samfundsøkonomien. Den øgede opfattede usikkerhed om den fremtidige samfundsøkonomi og de økonomiske udsigter for husholdninger og virksomheder, som finanskrisen har fremkaldt, kan have ført til lavere forbrug og investeringer og dermed lavere huspriser, produktion og kreditefterspørgsel. Hertil kommer, at virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid vil (kunne) stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed, kan være blevet svækket. Det kan have forstærket konsolidering og gældsnedbringelse hos ikke-finansielle virksomheder og lagt en dæmper på kreditefterspørgsel, investeringsaktivitet og beskæftigelse. Der er et markant opsparingsoverskud hos de ikke-finansielle selskaber, og de danske virksomheders og husholdningers finansielle opsparingsoverskud opgjort i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, er på det højeste niveau siden statistikkens start i begyndelsen af 1970'erne. Opsparingsoverskuddet er dermed højere end under de dybe lavkonjunkturer i begyndelsen af 1980'erne og 1990'erne. Der er ikke indikationer på, at bankernes udlånskapacitet generelt har været en begrænsende faktor for udlånsudviklingen. Endvidere vidner stigningen i realkreditinstitutternes udlån om, at en del af virksomhedernes og husholdningernes kreditbehov har kunnet dækkes af realkreditsektoren. Det har sammen med betydelige statsindgreb under finanskrisen medvirket til, at der under de senere års krise ikke har været en mærkbar tilbagegang i den samlede kreditgivning fra penge- og realkreditinstitutter set i forhold til BNP. Den samlede kreditgivning ligger fortsat på et højt niveau set i et længere perspektiv. 2. KONJUNKTURER, PENGEINSTITUTTER OG KREDITFORMIDLING Pengeinstitutterne spiller en vigtig kreditformidlende rolle i samfundsøkonomien. Gennem indskud opsamles midler fra husholdninger og virksomheder med opsparingsoverskud, og disse midler videreudlånes til husholdninger og virksomheder med forbrugs- og investeringsbehov. De tætte relationer mellem banksektoren og realøkonomien indebærer, at der er et meget stort konjunkturelt element i pengeinstitutternes

7 3 REALVÆKST I DANSKE PENGEINSTITUTTERS UDLÅN Figur 2.1 Pct., år-til-år Anm.: Kvartalsobservationer. Deflator er forbrugerprisindekset. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Kilde: Abildgren (2012a), Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. kreditgivning. I figur 2.1 er vist realvæksten i pengeinstitutternes udlån siden begyndelsen af 1920'erne. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang. Som det fremgår, er der en klar tendens til fald eller lav vækst i udlånsmassen i perioder med konjunkturtilbageslag. Det har baggrund i såvel efterspørgslen som udbuddet af kredit. Efterspørgslen efter kredit er normalt svag i en konjunkturnedgang som følge af en svag udvikling i forbrug og investeringer i realkapital. Udbuddet af kredit vil normalt ligeledes være mindre under en lavkonjunktur. Erfaringsmæssigt er det vanskeligere for låntagerne at overholde rente- og afdragsforpligtelser, når konjunkturerne er dårlige, og antallet af arbejdsløse og konkurstruede virksomheder stiger. Det giver sig udslag i, at bankerne typisk øger rentemarginaler og strammer kreditstandarderne (fx øger kravene til sikkerhedsstillelse) i forbindelse med en lavkonjunktur for at imødegå risikoen for øgede tab på udlån, jf. figur 2.2. I lighed med tab er der en betydelig konjunkturel variation i pengeinstitutternes nedskrivningsprocenter, jf. figur 2.3. Der ses en tendens til, at nedskrivningerne er relativt høje i år med lavkonjunktur, mens de er relativt lave i år med høj vækst i økonomien. I gode tider med lav ledighed og fremgang i virksomhederne vil der være relativt få tilfælde, hvor lånekontrakter misligholdes osv., hvilket giver lave nedskrivningsprocen-

8 4 DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB PÅ UDLÅN OG GARANTIER Figur 2.2 Pct 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Anm.: Årsobservationer. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Kilde: Finanstilsynet, Baldvinsson mfl. (2005) og Busch-Nielsen mfl. (1996). PENGEINSTITUTTERNES NEDSKRIVNINGER Figur 2.3 Pct. af udlån og garantier Anm.: Årsobservationer. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Nedskrivninger er opgjort netto for tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger som indtægter. Negative tal for nedskrivninger er udtryk for, at tidligere foretagne nedskrivninger tilbageføres som indtægter. Der er et databrud i serien for nedskrivninger i 2005, hvor regnskabsprincipperne blev ændret. Kilde: Abildgren mfl. (2011) og Finanstilsynets hjemmeside..

9 5 ter. Omvendt vil der være relativt mange misligholdelser i en lavkonjunktur og dermed høje nedskrivningsprocenter. Den konjunkturelle variation i pengeinstitutternes tabs- og nedskrivningsprocenter genfindes i pengeinstitutternes rentemarginaler, når der tages hensyn til den underliggende trend, jf. figur 2.4. Der er således en tendens til, at rentemarginalen er relativ lav i perioder med konjunkturopgang og relativ høj i perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren (2012b) og Drejer mfl. (2011). Pengeinstitutternes forventede tab og dermed nedskrivninger kan opfattes som en omkostning ved udlån og garantier på linje med personale- og it-omkostninger mv., som pengeinstitutterne skal have inddækket ved, at der tages en passende merrente, som bliver lagt oven i finansierings- og administrationsomkostninger mv., jf. Baltensperger (1980) og Andersen mfl. (2001). Den stærke konjunkturvariation i pengeinstitutternes nedskrivninger slår tydeligt igennem på institutternes årsresultat, jf. figur 2.5. Den afspejles derimod ikke i pengeinstitutternes nettofordringserhvervelse som opgjort i nationalregnskabet. Nettofordringserhvervelsen er et udtryk for pengeinstitutternes opsparingsoverskud, dvs. bruttoopsparing fratrukket investeringer i realkapital. Hverken børskursgevinster/tab, nedskrivninger eller kredittab indgår i opgørelsen af nettofordringserhvervelsen. Modsat årsresultatet blev nettofordringserhvervelsen derfor PENGEINSTITUTTERNES RENTEMARGINAL Figur 2.4 Pct., år-til-år Rentemarginal Trend Anm. Kvartalsobservationer. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Rentemarginalen er forskellen mellem pengeinstitutternes gennemsnitlige ud- og indlånsrenter. De anvendte gennemsnitsrenter er vægtede gennemsnit af renterne for udestående forretninger med sektorerne offentlig forvaltning og service, ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Der er søgt korrigeret for diverse databrud. Trenden er beregnet som et 32-kvartalers centreret glidende gennemsnit. Kilde: Abildgren (2012b) og Danmarks Nationalbank.

10 6 PENGEINSTITUTTERNES ÅRSRESULTAT OG NETTOFORDRINGSERHVERVELSE Figur 2.5 Pct. af BNP 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1, Årets resultat Nettofordringserhvervelse Anm.: Årsobservationer. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Nettofordringserhvervelsen for pengeinstitutter er beregnet som nettofordringserhvervelsen for andre monetære finansielle institutioner (ekskl. Nationalbanken) fratrukket årets resultat for realkreditinstitutter. Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet. ikke negativ i begyndelsen af 1990'erne og i årene Figur 2.5 viser derimod, at nettofordringserhvervelsen øges i perioder med konjunkturnedgang. Det er et udtryk for, at pengeinstitutterne øger rentemarginal mv. under en konjunkturnedgang for at genere en indtjening til dækning af de store nedskrivninger og tab. Den reale kurs på bankaktier er vist i figur 2.6. Der ses en tendens til stagnation eller fald i kursen i konjunkturnedgange, hvor udsigterne for bankernes fremtidige indtjening forringes. Det bemærkes, at faldet i kursen var særlig markant i årene præget af den værste krise i det danske bankvæsen siden 1920'erne. Endelig illustrerer figur 2.7, at antallet af bankansatte ligeledes er præget af meget store konjunkturelle udsving. Under højkonjunkturen i den første del af 1980'erne steg antal ansatte med over 20 pct. Med konjunkturomsvinget i 1987 og bankkriserne frem til midten af 1990'erne blev fokus atter rettet mod tilpasning af omkostninger og personaleforbrug. Antallet af ansatte faldt fra knap i 1987 til omkring i anden halvdel af 1990'erne. Under højkonjunkturen steg antallet af ansatte igen markant, for så atter at falde under den seneste konjunkturnedgang. Bankernes tendens til at stramme kreditvilkårene og reducere udlånseksponeringen under en lavkonjunktur og omvendt lempe kreditvilkå-

11 7 REALT KURSINDEKS FOR BANKAKTIER Figur = Anm.: Årsgennemsnit. Deflator er forbrugerprisindekset. Aktiekursindekset dækker OMX Finans siden De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Kilde: Danmarks Statistik og Abildgren (2010). rene og øge udlånseksponeringen i en højkonjunktur er alt andet lige med til at forstærke udsvingene i konjunkturerne. Der tales i den forbindelse om, at bankvirksomhed har en konjunkturforstærkende (procyklisk) effekt. Procyklikaliteten kan endda blive særlig kraftig, såfremt ANTAL ANSATTE I PENGEINSTITUTTER Figur Anm.: Årsobservationer. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011) Kilde: Finanstilsynet.

12 8 kreditstandarderne lempes uforholdsmæssigt meget under et udlånsboom i en overophedet økonomi, hvilket der er indikationer på har været tilfældet i Danmark forud for finanskrisen. Det har givet behov for ekstra hårde stramninger af kreditstandarderne i løbet af krisen, og stramningerne er dermed kommet på et temmeligt ubelejligt tidspunkt. I kølvandet på finanskrisen er der derfor sat fokus på tiltag, som fremadrettet kan reducere procyklikaliteten i banksektoren, bl.a. gennem indførelse af modcykliske kapitalbuffere, som ventes implementeret på europæisk plan med det kommende kapitalkravsdirektiv jf. Harmsen (2010). Hensigten med modcykliske kapitalbuffere er, at de bygges op i tider, hvor der er overnormal udlånsvækst i økonomien, og nedbringes i dårlige tider, så der ikke fremover bliver behov for at staten skal træde til med generelle støtteordninger og kapitalindskud for at sikre den finansielle stabilitet. I Danmark er endvidere Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter kommet med anbefalinger for regulering af systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI'er. Udvalget har bl.a. anbefalet en såkaldt krisehåndteringsstødpude i form af gældsinstrumenter på 5 pct. af de risikovægtede poster, der skal kunne konverteres til kernekapital eller nedskrives, hvis et SIFI kommer i krise. Endelig er Det Systemiske Risikoråd blevet oprettet med henblik på at forebygge og reducere systemiske finansielle risici. 3. UDLÅNSUNDERSØGELSER OG KREDITSTANDARDER I en række lande gennemføres hvert kvartal såkaldte udlånsundersøgelser, hvor bankernes kreditchefer bliver bedt om at vurdere ændringer i låneudbud og -efterspørgsel over det seneste kvartal samt forventede ændringer i det kommende kvartal. Udlånsundersøgelsernes potentielt set mest værdifulde informationsindhold er knyttet til spørgsmålet om, hvorvidt en given udvikling i udlån efter bankernes vurdering skyldes ændringer på efterspørgsels- eller udbudssiden. Det er en information, som ikke kan uddrages af balancestatistikken for pengeinstitutter, idet en observeret udlånsbeholdning er det realiserede resultat af kreditudbud og -efterspørgsel. Den første udlånsundersøgelse blev gennemført i 1967 (1964 på forsøgsbasis) af den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Inden for de seneste godt 10 år har flere andre centralbanker indført lignende undersøgelser, herunder Den Europæiske Centralbank i og Bank of England i 2007, jf. Berg mfl. (2005) og Driver (2007). 1 Følgende 12 lande I euroområdet har været med fra starten i slutningen af 2002: Østrig, Belgien, Frankrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal og Spanien.

13 9 Nationalbanken introducerede sin kvartalsvise udlånsundersøgelse i begyndelsen af 2009, jf. Jensen og Sass (2009) og Nielsen (2010). I undersøgelsen bliver kreditcheferne i en række penge- og realkreditinstitutter bedt om at vurdere ændringer i låneudbud og -efterspørgsel over det seneste kvartal samt forventede ændringer i det kommende kvartal, jf. boks 3.1. Det er et karakteristisk træk ved udlånsundersøgelserne i alle lande, at de er baseret på svar fra relativt få banker. Den amerikanske udlånsundersøgelse udarbejdes på basis af svar fra omkring 60 banker, som tegner sig for omkring 60 pct. af de amerikanske bankers samlede udlån. Der er i alt omkring banker i USA. ECB's udlånsundersøgelse indhentes fra omkring 120 banker i euroområdet, som tegner sig for ca. 50 pct. af udlånsvirksomheden i euroområdet. Der er omkring kreditinstitutter i euroområdet. Den danske undersøgelse omfatter de ca. 15 største pengeinstitutter og de fem største realkreditinstitutter, som samlet dækker omkring 80 pct. af kreditinstitutternes udlån til privatpersoner og erhverv. I 2011 var der i alt 113 pengeinstitutter og 8 realkreditinstitutter i Danmark. Den danske udlånsundersøgelse er dog endnu så ny, så den ikke kan danne baggrund for en systematisk statistisk vurdering af udviklingen i kreditstandarderne hen over forskellige dele af konjunkturcyklen. For USA foreligger der derimod tal dækkende flere konjunkturcykler, så der kan afdækkes en række "stiliserede fakta" om sammenhængen mellem konjunkturer og kreditstandarder, jf. figur 3.1. Disse sammenhænge må med tiden alt andet lige forventes ligeledes at være afspejlet i den danske undersøgelse. Lown mfl. (2000) finder, at kreditstandarderne i USA er blevet strammet forud for langt de fleste recessioner. Det er som nævnt i afsnit 2 naturligt, at banker i lyset af en konjunkturafmatning strammer kreditstandarderne for at reducere risikoen for tab på udlån. Der kan fx være tale om en stramning i form af højere rentemarginaler og gebyrer samt øgede krav til sikkerhedsstillelsen. Ifølge Owens og Schreft (1991) er udlånspolitikken i de amerikanske undersøgelser endvidere blevet strammet langt hyppigere, end den er lempet, hvilket ikke forekommer plausibelt. Udsvingene i undersøgelsen er desuden mere markante i perioder med stramninger end i perioder med lempelser i udlånspolitikken. Dermed kan kreditpolitikken i tallene fremtræde mere restriktiv, end den faktisk er, så svaret "uændret" på nogle tidspunkter reelt set må dække over en lempelse. Selv om Nationalbankens udlånsundersøgelse endnu kun har nogle få år på bagen, har den allerede spillet en central rolle i analyser og fortolkninger af kreditudviklingen i Danmark. Det skal ses i lyset af, at under-

14 10 NATIONALBANKENS UDLÅNSUNDERSØGELSE Boks 3.1 Nationalbankens udlånsundersøgelse blev introduceret i 4. kvartal Der er tale om en kvalitativ statistik, hvor kreditcheferne i en række penge- og realkreditinstitutter vurderer ændringer i låneudbud og -efterspørgsel over det seneste kvartal samt forventede ændringer i det kommende kvartal. Udlånsundersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse blandt de ca. 15 største danske pengeinstitutter (Finanstilsynets gruppe 1 og 2) og de fem største realkreditinstitutter. Denne population dækker omkring 80 pct. af kreditinstitutternes udlån til privatpersoner og erhverv. Spørgeskemaerne falder i tre dele. Den første del omhandler ændringer i institutternes kreditpolitik. Der ses på, hvilke faktorer der har bidraget til institutternes ændringer af kreditpolitikken, samt hvordan institutterne via deres lånebetingelser og -vilkår har gennemført ændringerne. Den anden del af spørgeskemaerne omhandler ændringer i efterspørgslen efter lån fra henholdsvis eksisterende og nye kunder. Ved besvarelsen heraf bliver institutterne bedt om at se bort fra sæsonmæssige udsving. Den tredje del ser på ændringer i nedskrivninger og tab på udestående lån. For hvert spørgsmål er der fem besvarelsesmuligheder: "strammet/steget en del", "strammet/steget lidt", "uændret", "lempet/faldet lidt" og "lempet/faldet en del". Besvarelsen foretages både for udviklingen i indeværende kvartal, samt for forventningerne til det kommende kvartal. Besvarelser skal altid foretages ud fra en vurdering af ændringerne fra ét kvartal til det næste og ikke ud fra et langsigtet niveau. For at sammenfatte undersøgelsens resultater, kvantificeres institutternes svar i nettotal ved at tildele hver af de fem svarmuligheder en værdi, fx "strammet en del" = - 100, "strammet lidt" = -50, "uændret" = 0, "lempet lidt" = +50 og "lempet en del" = Nettotallet fås ved at vægte værdien af institutternes svar med deres andel af det samlede udlån. Skalaen for nettotallet går fra -100 til Et negativt nettotal vedrørende kreditpolitik svarer til, at institutterne samlet set har strammet kreditpolitikken, således at det som kunde er blevet sværere at opnå lån, mens et positivt nettotal betyder, at institutterne samlet set har lempet kreditpolitikken. Den danske udlånsundersøgelse er inspireret af tilsvarende udenlandske undersøgelser hos bl.a. Federal Reserve, Bank of Japan, Den Europæiske Centralbank, Bank of England og Norges Bank. Der er dog en række metodeforskelle mellem de enkelte lande for så vidt angår sammenvejningen af de enkelte bankers svar til samlede nettotal. I Danmark sammenvejes som nævnt de enkelte institutters svar med instituttets andel af det samlede udlån fra stikprøvepopulationen. ECB sammenvejer resultaterne fra de enkelte eurolande med landenes andel af det samlede udlån i euroområdet. 1 Der anvendes derimod ingen vægtning på det nationale niveau i euroområdets udlånsundersøgelse. Der er ligeledes forskelle i den måde, hvorpå de enkelte svarkategorier sammenvejes til nettotal. Beregning af data i den danske udlånsundersøgelse følger Bank of Englands metode, hvor alle fem svarmuligheder sammenvejes til nettotal. Ved ECB's metode beregnes derimod nettostramninger, dvs. andelen af institutter, der har strammet kreditpolitikken fratrukket andelen af institutter, der har lempet kreditpolitikken. Ved ECB's metode skelnes der således ikke imellem, om institutterne svarer "en del" eller "lidt". 1 Flere af landene i euroområdet offentliggør deres egne bidrag til udlånsundersøgelsen for euroområdet, bl.a. Tyskland (Deutsche Bundesbank, 2009) og Irland (Kennedy, 2011).

15 11 AMERIKANSKE BANKERS NETTOSTRAMNING AF KREDITSTANDARDER Figur 3.1 Procentpoint Anm.: Kvartalsobservationer. Kreditstandarder for udlån til store og mellemstore virksomheder. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang. Spørgsmålet om kreditstandarder indgik ikke i den amerikanske undersøgelse i årene Kilde: National Bureau of Economic Research og Federal Reserve Bank of St. Louis' FRED database. dersøgelsen blev introduceret lige i kølvandet på den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs i den sidste del af 2008 og den deraf følgende skærpelse af den internationale og danske finanskrise. På aggregeret plan ses i de fleste kvartaler en relativt god overensstemmelse mellem de danske bankers vurdering af ændringer i kreditstandarder og kreditefterspørgsel og den faktiske udvikling i udlån til erhverv, jf. figur 3.2. For udlån til private er sammenhængen ikke helt så tydelig, jf. figur Udlånet til private er under finanskrisen ikke faldet så kraftigt som udlånet til erhverv. Det skal ses i lyset af, at husholdningerne ikke har været så hårdt ramt, hvilket afspejler sig i et betydeligt lavere niveau for tvangsauktioner og færre nedskrivninger i realkreditsektoren sammenlignet med begyndelsen af 1990'erne. Det skal igen ses på baggrund af, at ledigheden trods stigning stadig ligger på et relativt lavt niveau. Husholdningernes økonomi har endvidere haft gavn af et lavt niveau for såvel de korte som lange boligrenter opgjort efter skat, jf. Abildgren og Thomsen (2011). 1 Udviklingen i det samlede udlån til især erhverv er, udover reelle ændringer i kreditgivningen, påvirket af timingen af overflytning af udlån fra banker under Finansiel Stabilitet A/S til enheder uden banklicens. Hertil kommer tidspunktet for realisering af tab. Endvidere har udenlandske banker i Danmark overdraget lån til danske virksomheder til moderbanken i hjemlandet. Endelig har den fælles fundingaftale mellem BRFkredit og flere banker i 2012 bidraget til en mindre nedgang i bankernes udlån.

16 12 ÆNDRINGER I DANSKE BANKERS KREDITSTANDARDER OG EFTERSPØRGSEL, SAMT UDLÅNSVÆKST, ERHVERV Figur 3.2 Nettotal 100 Pct kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 1. kvt Ændring i kreditstandarder Efterspørgsel eksisterende erhvervskunder Efterspørgsel nye erhvervskunder Kvartalsvis vækst i sæsonkorrigeret udlån (højre akse) Anm.: Kreditstandarder og efterspørgsel måles på en skala fra -100 (strammet/faldet en del) til +100 (lempet/steget en del). Kilde: Danmarks Nationalbank. ÆNDRINGER I DANSKE BANKERS KREDITSTANDARDER OG EFTERSPØRGSEL, SAMT UDLÅNSVÆKST, PRIVATE Figur 3.3 Nettotal 100 Pct kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 1. kvt Ændring i kreditstandarder Efterspørgsel eksisterende privatkunder Efterspørgsel nye privatkunder Kvartalsvis vækst i sæsonkorrigeret udlån (højre akse) Anm.: Kreditstandarder og efterspørgsel måles på en skala fra -100 (strammet/faldet en del) til +100 (lempet/steget en del). Kilde: Danmarks Nationalbank.

17 13 Det kan ligeledes konstateres, at variationen i kreditefterspørgslen over tid er relativt stor. Bankernes kreditstandarder er derimod primært blevet ændret umiddelbart efter Lehmann Brothers konkurs i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, samt under opblusningen af den sydeuropæiske statsgældskrise i slutningen af 2011 og begyndelsen af I begge tilfælde er der foretaget markante stramninger af kreditstandarderne. 4. DE ENKELTE BANKERS KREDITSTANDARDER UNDER FINANSKRISEN I dette afsnit ses nærmere på de enkelte bankers kreditstandarder, og hvilke faktorer der har betydning for disse. Analyserne er baseret på bankernes besvarelse af Nationalbankens Udlånsundersøgelse og en række andre kilder 1. Da bankernes og realkreditinstitutternes forretningsmodel og balancestruktur er meget forskellige fokuseres i denne analyse udelukkende på bankerne. Den population af banker, der indgår i Nationalbankens Udlånsundersøgelse, varierer lidt over tid, da den består af de banker, der på et givet tidspunkt er i Finanstilsynets gruppe 1 og 2. Figur 4.1 viser svarfordelingen for de tre centrale spørgsmål om kreditstandarder, som indgår i udlånsundersøgelsen, nemlig ændringer i kreditstandarder, priser og andre betingelser og vilkår (eksempelvis sikkerhedsstillelse). Figuren bygger på godt 200 observationer hidhørende fra omkring 15 bankers besvarelse af udlånsundersøgelsen i 15 kvartaler. Som det fremgår, har bankerne svaret, at de har strammet kreditstandarderne for udlån til erhverv lidt eller en del i 22 pct. af besvarelserne. Bankerne har strammet kreditstandarderne på udlån til husholdninger lidt mindre, nemlig i 18 pct. af besvarelserne. Bankerne angiver generelt oftere i undersøgelsen, at de har strammet priserne mere, end at de har strammet kreditstandarderne, jf. figur Eftersom priserne i hvert fald fra kundens synspunkt ofte ses som et element af kreditstandarderne, kan en mulig tolkning være, at priserne ikke vægtes ret højt i bankernes samlede vurdering af kreditstandarderne. Sammenhængen mellem bankernes karakteristika og ændringer i kreditpolitikken kan i første omgang præsenteres grafisk. Figur tager udgangspunkt i alle observationer i udlånsundersøgelsen. Figurerne er, ligesom figur 4.1, inddelt i tre grupper, som hver for sig repræsenterer et element af bankernes kreditstandarder. Først ses på de generelle 1 Der anvendes data fra institutternes regelmæssige rapportering til balance-, strøm- og rentestatistikken hos Danmarks Nationalbank samt rapportering til Finanstilsynet. Desuden anvendes en række konjunkturmæssige indikatorer opgjort af Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 2 Det er muligt i undersøgelsen at svare, at priser, krav til sikkerhedsstillelse og øvrige betingelser og vilkår er ændret, uden at det nødvendigvis giver udslag i det overordnede spørgsmål om ændringer i kreditstandarder.

18 14 ÆNDRINGER I KREDITSTANDARDER, PRISER OG KRAV TIL SIKKERHED Figur Kreditstandarder Priser Krav til sikkerhed Udlån til erhverv Kreditstandarder Priser Krav til sikkerhed Udlån til private Lempet lidt Uændret Strammet lidt Strammet en del Anm.: Figuren er baseret på individuelle bankers besvarelser af Nationalbankens Udlånsundersøgelse i 15 kvartaler. Kilde: Kuchler (2012) kreditstandarder, som er udlånsundersøgelsens overordnede spørgsmål. Dernæst ses specifikt på ændringer i priser, og i krav til sikkerhedsstillelse. I hver af disse grupper repræsenterer tre søjler tre lige store grupper af observationer, baseret på den forklarende variabel. Figur 4.2 viser således ændringen i kreditstandarder for tre grupper, som adskiller sig ved bankernes kvartalsvise vækst i nedskrivninger. Søjlen "højest vækst i nedskrivning" indeholder den tredjedel af observationerne, hvor bankerne har haft den største kvartalsvise vækst i nedskrivningerne, søjlen "lavest vækst i nedskrivning" indeholder observationerne med den laveste vækst i nedskrivninger, og søjlen "mellem vækst i nedskrivning" indeholder den resterende tredjedel. Figurerne vedrører kun udlån til erhverv. Tilsvarende figurer for udlån til private viser overvejende det samme, jf. Kuchler (2012). Der er en vis sammenhæng mellem ændringer i kreditstandarder og nedskrivninger, jf. figur 4.2. De banker, der har haft den største vækst i nedskrivningsprocenten over det foregående kvartal, har haft større tendens til at stramme kreditstandarderne over for erhverv. Samtidig har de mindst solvente banker i højere grad strammet end øvrige banker, jf. figur 4.3. Figur 4.4 viser ændringer i kreditstandarderne i grupper baseret på ændringen i det rentespænd i forhold til pengemarkedsrenten, som bankerne betaler for at låne penge fra andre monetære finansielle institutioner (MFI'er). Ændringer i inter-mfi rentespændet har en ret stor betydning for bankernes kreditstandarder. Banker, der har oplevet en stig-

19 15 ÆNDRINGER I BANKERNES KREDITSTANDARDER FOR UDLÅN TIL ERHVERV: BANKER GRUPPERET EFTER KVARTALSVIS VÆKST I NEDSKRIVNINGSPROCENT Figur Lavest vækst i nedskrivning Mellem vækst i nedskrivning Højest vækst i nedskrivning Lavest vækst i nedskrivning Mellem vækst i nedskrivning Højest vækst i nedskrivning Lavest vækst i nedskrivning Mellem vækst i nedskrivning Højest vækst i nedskrivning Kreditstandarder Priser Krav til sikkerhedsstillelse Lempet lidt Uændret Strammet lidt Strammet en del Anm.: Figuren er baseret på alle bankers besvarelser af Nationalbankens udlånsundersøgelse i 15 kvartaler. Inddelingen er foretaget på baggrund af den kvartalsvise vækst i nedskrivninger, således at der er lige mange observationer i hver gruppe. Eksempelvis henviser højest vækst i nedskrivning i figuren til den tredjedel af observationerne, hvor bankerne har den højeste vækst i nedskrivninger. Kilde: Kuchler (2012). ÆNDRINGER I BANKERNES KREDITSTANDARDER FOR UDLÅN TIL ERHVERV: BANKER GRUPPERET EFTER SOLVENSPROCENT Figur Lavest solvens Mellem solvens Højest solvens Lavest solvens Mellem solvens Højest solvens Lavest solvens Mellem solvens Højest solvens Kreditstandarder Priser Krav til sikkerhedsstillelse Lempet lidt Uændret Strammet lidt Strammet en del Anm.: Figuren er baseret på alle bankers besvarelser af Nationalbankens udlånsundersøgelse i 15 kvartaler. Inddelingen er foretaget på baggrund af bankernes solvensprocent, således at der er lige mange observationer i hver gruppe. Eksempelvis henviser "højest solvens" i figuren til den tredjedel af observationerne, hvor bankerne har den højeste solvensprocent. Kilde: Kuchler (2012).

20 16 ÆNDRINGER I BANKERNES KREDITSTANDARDER FOR UDLÅN TIL ERHVERV: BANKER GRUPPERET EFTER ÆNDRING I INTER-MFI RENTESPÆND Figur Lavest stigning i rentespænd Mellem stigning i rentespænd Højest stigning i rentespænd Lavest stigning i rentespænd Mellem stigning i rentespænd Højest stigning i rentespænd Lavest stigning i rentespænd Mellem stigning i rentespænd Højest stigning i rentespænd Kreditstandarder Priser Krav til sikkerhedsstillelse Lempet lidt Uændret Strammet lidt Strammet en del Anm.: Figuren er baseret på alle bankers besvarelser af Nationalbankens udlånsundersøgelse i 15 kvartaler. Inddelingen er foretaget på baggrund af den kvartalsvise ændring i de enkelte bankers inter-mfi rentespænd, således at der er lige mange observationer i hver gruppe. Eksempelvis henviser "højest ændring i rentespænd" i figuren til den tredjedel af observationerne, hvor bankerne har den største stigning i inter-mfi renten. Inter-MFI rentespændet er defineret som den gennemsnitlige rente på indlån fra andre MFI'er minus den aktuelle pengemarkedsrente. Alle indlån fra MFI'er (ekskl. Centralbanker) er medtaget. Kilde: Kuchler (2012). ning i rentespændet, har i højere grad også strammet kreditstandarderne, jf. figur 4.4. Tilsvarende figurer viser derimod ingen klar sammenhæng mellem kreditstandarder og variable, der beskriver bankernes karakteristika før krisen (udlånsvækst, størrelse, branchemæssig eksponering), jf. Kuchler (2012). De ovenstående grafiske analyser af sammenhængen mellem bankspecifikke variable og kreditstandarder er partielle. Det kan eksempelvis tænkes, at de banker, der har størst vækst i nedskrivninger, også har højere stigning i fundingomkostninger og således er repræsenteret i den dårligste tredjedel målt på begge dimensioner. Der kan også være konjunkturmæssige elementer, som har betydning for kreditstandarderne og derfor er vigtige at inddrage i analysen. Alt andet lige betyder dårligere konjunkturer, at bankernes kunder har sværere ved at overholde deres rente- og afdragsforpligtelser, hvilket kan få bankerne til at stramme deres kreditstandarder. I det efterfølgende præsenteres derfor resultaterne af en økonometrisk analyse af sammenhængen mellem bankkarakteristika og ændringer i kreditstandarderne. For at undersøge, hvilke bankspecifikke og konjunkturelle variable der har betydning for bankernes kreditstandarder, anvendes en logistisk regressionsmodel, jf. boks 4.1. I modellen beregnes de forskellige fakto-

21 17 ØKONOMETRISK MODEL FOR UDVIKLING I BANKERNES KREDITSTANDARDER Boks 4.1 Analysen af bankernes kreditstandarder tager udgangspunkt i en logistisk regressionsmodel, hvor forskellige bankspecifikke og konjunkturelle faktorers påvirkning af sandsynligheden for stramning af kreditstandarderne estimeres 1. Den logistiske regressionsmodel er givet ved: P ( Stram 1 x,b,m ) = f ( α + βx + γb + λm ), it = it i t it i t (4.1) hvor Stram it angiver at bank i har strammet kreditstandarderne lidt eller en del i kvartal t, x it er en vektor med bankspecifikke tidsvarierende forklarende variable (se boks 4.2), b i er en vektor med bankspecifikke karakteristika før krisen, og m t er en vektor med makroøkonomiske indikatorer. f er den logistiske funktion, som er givet ved: exp( z ) f( z ) = (4.2) 1 + exp( z ) Modellen estimeres separat for udlån til husholdninger og erhverv. Grundet et ønske om at undersøge effekten af variable, der ikke varierer over tid (eller kun varierer langsomt), er der ikke inkluderet dummy-variable for de enkelte banker (bank fixed effects). Standardfejlene er beregnet under hensyntagen til, at observationerne fra en given bank over tid kan være korrelerede. Ud fra de estimerede koefficienter kan ligning (1) anvendes til at estimere sandsynligheden for, at en specifik bank strammer kreditstandarderne i et bestemt kvartal. Resultaterne af analysen præsenteres som marginale effekter af de forklarende variable på sandsynligheden for stramning af kreditstandarder. De marginale effekter er udregnet for gennemsnitsværdier af de forklarende variable. En marginal effekt på 0,10 kan tolkes således, at en stigning på én enhed i den forklarende variabel alt andet lige betyder en stigning i sandsynligheden for stramning af kreditstandarderne på 10 procentpoint. 1 Den økonometriske metode er uddybet i Kuchler (2012), som også præsenterer yderligere resultater. rers påvirkning af sandsynligheden for, at en bank strammer kreditstandarderne. Udover de ovenfor nævnte bankspecifikke variable såvel variable, der varierer over tid, og variable, der beskriver bankens karakteristika før krisen inkluderes konjunkturelle variable, jf. boks 4.2. Den kvartalsvise vækst i det sæsonkorrigerede BNP samt ændringen i pengemarkedsrenten medtages som generelle konjunkturindikatorer. Pengemarkedsrenten har desuden til funktion at kontrollere for det generelle renteniveau, således at effekten af det bankspecifikke inter-mfi rentespænd bliver estimeret som den ekstra effekt udover effekten af det generelle renteniveau. Som en mere specifik indikator for risikoen ved udlån til erhverv inkluderes den kvartalsvise vækst i antallet af konkurser (sæsonkorrigeret) i modellen for kreditstandarder for udlån til erhverv. Tilsvarende inkluderes væksten i antallet af tvangsauktioner i modellen for udlån til private.

22 18 CENTRALE VARIABLE, DER INDGÅR I ANALYSEN Boks 4.2 I den økonometriske analyse indgår en række karakteristika for de enkelte banker samt et antal konjunkturindikatorer: Afhængige variable: Indikator 1 for stramning af kreditstandarderne for udlån til erhverv (private) Indikator for stramning af priser på udlån til erhverv (private) Indikator for stramning af krav til sikkerhedsstillelse på udlån til erhverv (private) Bankspecifikke variable: Ændring i procentpoint i andelen af udlån, som står på konti med nulstillet rente Ændring i procentpoint i kapitaloverdækning (solvensbehov solvensprocent) Ændring i procentpoint i inter-mfi rentespænd (bankens rente på lån fra monetære finansielle institutioner (ekskl. centralbanker) minus pengemarkedsrenten) Gennemsnitlig årlig udlånsvækst i pct. p.a. Samlet udlån, mia. kr. ultimo 2007 (logaritmisk transformeret) Sektorfordelt udlån, procentpoint ultimo 2007 (andelen af det samlede udlån der udgøres af udlån til henholdsvis bygge- og anlæg, fast ejendom, landbrug og husholdninger) Konjunkturelle indikatorer: Kvartalsvis vækst i pct. i sæsonkorrigeret BNP Kvartalsvis ændring i procentpoint i pengemarkedsrenten Kvartalsvis vækst i pct. i antallet af konkurser (sæsonkorrigeret) Kvartalsvis vækst i pct. i antallet af tvangsauktioner 1 Indikatorvariable (dummyvariable) har værdien 1, hvis betingelsen er opfyldt og 0 ellers. Resultaterne af den økonometriske analyse er præsenteret i tabel 4.1. Resultaterne bekræfter flere af de sammenhænge, som figurerne ovenfor gav indtryk af. Inter-MFI rentespændet har signifikant betydning for bankens kreditstandarder. Bankens kapitaloverdækning har ligeledes betydning for kreditstandarderne, men når der kontrolleres for den makroøkonomiske (konjunkturmæssige) situation bliver effekten insignifikant. Bankens karakteristika før krisen (ultimo 2007) har generelt ikke betydning for kreditstandarderne under og efter krisen. Bankernes udlånsvækst, størrelse og branchemæssig eksponering før finanskrisen bidrager ikke signifikant til at forklare bankens kreditstandarder. Det skal dog bemærkes, at 3 banker, som oprindeligt var inkluderet i udlånsundersøgelsen, er udgået af statistikken i løbet af 2009 og 2010, efter at bankerne er ophørt som selvstændige virksomheder. Disse banker var generelt karakteriseret ved en relativt høj udlånsvækst før krisen og en høj eksponering mod fast ejendom. Bankerne er kun inkluderet i analysen i de perioder, de indberetter til udlånsundersøgelsen. Det indebærer

23 19 LOGISTISK REGRESSIONSMODEL FOR STRAMNING I KREDITSTANDARDER Tabel 4.1 Afhængig variablel Udlån til erhverv Udlån til private Uafhængige variable (1) (2) (3) (4) Bankspecifikke variable Ændring i konti med nulstillet rente Ændring i kapitaloverdækning... * * Ændring i inter-mfi rentespænd... ***0.425 **0.223 *** Tidsinvariante bankspecifikke variable Årlig vækst i udlån Log (total udlån, 2007) Branchefordelt udlån (ultimo 2007): -Bygge og anlæg Ejendom Landbrug Husholdninger Konjunkturindikatorer Vækst i BNP... *** *** Ændring i pengemarkedsrenten... ** Vækst i konkurser... ***0.009 Vækst i tvangsauktioner Antal observationer Anm.: Marginale effekter fra logistisk regression. Signifikanstest er baseret på robuste standardfejl. Koefficientestimaternes signifikans: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Kilde: Kuchler (2012). 1 Variablen refererer til udlånet til pågældende sektor. Eksempelvis er "årlig vækst i udlån " den årlige vækst i udlånet til erhverv i model (1) og (2) og den årlige vækst i udlånet til private i model (3) og (4). en risiko for, at estimaterne undervurderer betydningen af kraftig udlånsvækst og eksponering mod fast ejendom. Som forventet har den makroøkonomiske udvikling betydning for bankernes kreditstandarder. Væksten i BNP indgår således signifikant i modellerne for kreditstandarder for udlån til såvel private som erhverv. En stigning i den kvartalsvise vækst i BNP på et procentpoint reducerer alt andet lige sandsynligheden for stramning af kreditstandarderne for udlån til erhverv med 11 procentpoint og til private med 6 procentpoint. Væksten i antallet af konkurser har også signifikant betydning for kreditstandarderne for udlån til erhverv, mens væksten i antal tvangsauktioner ikke indgår signifikant i modellen for udlån til private. Tabel 4.2 præsenterer tilsvarende resultater for to mere specifikke afhængige variable, nemlig stramninger i priser og krav til sikkerhedsstillelse. Den makroøkonomiske udvikling har ligeledes stor betydning for, om der strammes på disse vilkår, idet væksten i BNP og antal konkurser er signifikante i modellerne. Inter-MFI rentespændet har relativ stor betydning for priser på udlån, mens den også i mindre grad har betydning for bankernes krav til sikkerhedsstillelse. Sammenfattende viser analysen, at det primært er konjunkturudviklingen, og dermed udviklingen i kundernes kreditværdighed, der har haft

24 20 LOGISTISK REGRESSIONSMODEL FOR STRAMNING I PRISER OG KRAV TIL SIKKERHEDSSTILLELSE Tabel 4.2 Sektor Erhverv Private Afhængig variabel: Stramning i Priser Sikkerhed Priser Sikkerhed Uafhængige variable (1) (2) (3) (4) Bankspecifikke variable Ændring i konti med nulstillet rente Ændring i kapitaloverdækning * Ændring i inter-mfi rentespænd... ***0.507 ***0.269 *** Tidsinvariante bankspecifikke variable Årlig vækst i udlån *** * Log (total udlån, 2007)... * ** Sektor-/branchefordelt udlån (2007): -Bygge og anlæg Ejendom *** Landbrug *** Husholdninger... *** Konjunkturindikatorer Vækst i BNP... *** *** *** *** Ændring i pengemarkedsrenten Vækst i konkurser... *0.016 ***0.012 Vækst i tvangsauktioner Antal observationer Anm.: Marginale effekter fra logistisk regression. Signifikanstest er baseret på robuste standardfejl. Den afhængige variabel i model (1) og (3) er en dummyvariabel for stramning i priser, og i model (2) og (4) en dummyvariabel for stramning i krav til sikkerhedsstillelse. Koefficientestimaternes signifikans: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Kilde: Kuchler (2012). 1 Variablen refererer til udlånet til pågældende sektor. Eksempelvis er årlig vækst i udlån den årlige vækst i udlånet til erhverv i model (1) og (2) og den årlige vækst i udlånet til private i model (3) og (4). betydning for udviklingen i bankernes kreditstandarder de senere år. Den enkelte banks egen "markedsmæssige kreditværdighed" målt ved bankens lånerente på pengemarkedet fratrukket den gennemsnitlige pengemarkedsrente har dog også haft betydning. Det er et udtryk for den enkelte banks finansieringsvilkår sammenlignet med vilkårene for banksektoren som helhed. Da der i analysen er kontrolleret for den enkelte banks solvensforhold og den generelle konjunkturudvikling, afspejler den markedsmæssige kreditværdighed den markedsmæssige vurdering af boniteten af den enkelte banks udlånsportefølje sammenlignet med banksektoren som helhed og den specifikke konjunkturudvikling inden for den enkelte banks kundesegmenter. Den markedsmæssige kreditværdighed afspejler således først og fremmest kvaliteten af udlånsporteføljen. Øvrige bankspecifikke forhold såsom bankernes solvensforhold har modsat forventningen ikke haft væsentlig betydning, når der tages hensyn til den konjunkturmæssige udvikling. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med betydelige statsindgreb under finanskrisen, som bl.a. via Bankpakke 2 gav mulighed for statslige kapitalindskud i banker.

25 21 5. UDBUDS- OG EFTERSPØRGSELSFAKTORER BAG PENGEINSTITUTTERNES UDLÅNSVÆKST UNDER FINANSKRISEN Udlånsundersøgelsernes potentielt set mest værdifulde informationsindhold er knyttet til spørgsmålet om, hvorvidt en given udvikling i udlån skyldes ændringer på efterspørgsels- eller udbudssiden. I Lacroix mfl. (2010) er der på baggrund af udlånsundersøgelser foretaget en opdeling af, hvor meget henholdsvis udbuds- og efterspørgselseffekter har bidraget til de franske bankers udlånsvækst under finanskrisen. De finder, at faldet i erhvervsudlån i Frankrig fra 2008 i første omgang udløstes af en stramning i kreditstandarderne, hvorefter et fald i efterspørgslen ligeledes bidrog. Del Giovane mfl. (2011) bruger data på bankniveau fra Italien til at konstruere en lignende opdeling, og finder ligeledes at udbudsfaktorer særligt havde betydning under finanskrisen. Selv om der endnu kun foreligger en kort tidsrække for den danske udlånsundersøgelse kan det være interessant at foretage lignende dekomponeringer af udlånsudviklingen i Danmark under finanskrisen. Herved kan det kortlægges, hvor stor en del henholdsvis efterspørgselsog udbudsfaktorer har spillet for kreditudviklingen under krisen vurderet ud fra banksektorens opfattelse. Analysen i dette afsnit er baseret på de enkelte bankers besvarelser af Nationalbankens Udlånsundersøgelse. Det har den fordel, at efterspørgsels- og udbudsfaktorer mere direkte kan sammenkobles med de relevante mål for udlånsvækst. Derudover giver brug af mikrodata mulighed for at anvende panel-data metoder, som i mindre grad er følsomme over for uobserverede karakteristika ved de enkelte banker, som ellers kunne påvirke de estimerede bidrag fra udbuds- og efterspørgselsfaktorer. Tabel 5.1 præsenterer en række estimationer af en model for bankernes udlånsvækst, som er nærmere beskrevet i boks 5.1. For udlån til erhverv fås de forventede fortegn, om end det relativt lave antal observationer er medvirkende til, at der i flere af estimationerne ikke kan etableres statistisk signifikante sammenhænge. Væksten i udlån til erhverv kan forklares af en kombination af udbuds- og efterspørgselsfaktorer. Banker, der har rapporteret en faldende efterspørgsel fra erhverv i udlånsundersøgelsen, har i gennemsnit en vækst i udlån til erhverv, som er 2-2,5 procentpoint lavere end øvrige banker. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant i alle modeller. Det fremgår ligeledes af tabel 5.1, at banker, der strammer kreditstandarderne på udlån til erhverv, har en udlånsvækst, der er omkring 3 procentpoint lavere end øvrige banker. Koefficientestimaterne for de øvrige udbudsvariable har generelt de forventede fortegn. Det vigtigste resultat fra modellerne med øvrige udbudsvariable er, at når stramninger

Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer

Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer 1 Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og pengeinstitutvirksomhed.

Læs mere

Kredit og konjunkturer

Kredit og konjunkturer 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser

Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser 53 Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst og Atef Qureshi, Kapitalmarkedsafdelingen og Jonas Staghøj, Statistisk Afdeling INDLEDNING

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ

KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ Svend Greniman Andersen og Andreas Kuchler, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING Konkurrencen om kreditinstitutternes erhvervskunder er øget de seneste år,

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011 Februar 2 Med kilde i Danmarks Statistik Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2 Byggeriets forventninger forbliver på samme niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -33 i januar mod -32

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2016

Status på udvalgte nøgletal november 2016 Status på udvalgte nøgletal november 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i august mens ledigheden faldt i september efter et

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering december 2008

små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering december 2008 små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering december 28 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 1

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 1 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere