Indholdsfortegnelse! iv! Indholdsfortegnelse'

Transkript

1

2 Resumé Resumé' Thepurposeofthisthesisistoenquireintothecorrelationbetweenknowledgesharingandlearning.Thisconnection isexaminedthroughaqualitativestudyofhowmembersofaninterdisciplinarymusealdevelopmentteamarticulate andproducemeaningaboutthreethemes:howorganizationalculture,employees variousprofessionalcompetencies andtechnologyaffectthecorrelationbetweenknowledgesharingandlearninginorganizations. Weemployasocialconstructionistandabductiveapproach,whichmeansthatweinvestigatethesocialworldofthe employeesinthedevelopmentteamandaimtogaininsightintotheirconstructionsofrealityandwaysofgiving meaningtothesocialworld.thus,wecontinuallydevelopourunderstandingsandresultsinanondgoinganalytical processbetweenourqualitativedataandourtheoreticalconcepts. Firstoffweproducealiteraturereviewinwhichwediscusstheexistingliteratureconcerningtheconcepts:The LearningOrganisation,OrganizationalLearningandKnowledgeManagement.Onthebasisoftheliteraturereviewwe definetwoparadigms anobjectivisticandaconstructionistparadigm anddefineandpositionourowntheoretical understanding.wethenarguethattheexistingliteratureaboutknowledgesharingandlearningisflawedinitslackof depthandmethodologicalunderstandings.inthelightofthisunderstandingwearguethatscientificandqualitative researchisneededinidentifyingsomeofthecharacteristicsabouttherelationbetweenknowledgesharingand learning.thepurposeofthisthesisisthereforetodiscoverandclarifythecorrelationbetweenknowledgesharingand learning. Intheanalysis,wefocusonourrespondents articulatedexperiencesandsometimescontradictoryopinions concerninginterdisciplinarycooperationandknowledgesharingintheirorganization.theanalysisshowsthatthereis acorrelationbetweenknowledgesharingandlearningandthatorganizationalculture,intheformofamutual languageandunderstandings,affecttheopportunitiesforlearning.yetanorganizationalculturecanalsolimitand restrictemployees possibilitiestolearn. Theanalysisalsoshowsthatemployees differentprofessionalcompetencieshaveanimpactonanorganization s possibilitiesforlearningthroughknowledgesharing.theemployeesqualify,challengeanddevelopeachother sideas throughanondgoingknowledgesharingprocess,whichcreateslearning.ourresultsalsoshowthatthepossibilitiesfor learningdependonemployeessharingrelevantandnotirrelevantknowledgewitheachother. Finallyouranalysisshowsthattechnologyplaysadecisiveroleforthecorrelationbetweenknowledgesharingand learning.ononehandtechnologyenablesemployeestoshareknowledgewiththeircodworkersandtheirprofessional andpersonalnetwork.ontheotherhandtheuseoftechnologycanalsoinhibitopportunitiesforlearning,ifthere isn tanyusefulguidelinesforemployees. i

3 Kolofon Kolofon' Videndelingoglæringiorganisationer DEtkvalitativtbidragtiletunderbelystforskningsfelt RoskildeUniversitet,juni2015 InstitutforKommunikation,VirksomhedogInformationsteknologier(CBIT) Kommunikation 10.Semester RasmusMonnerupJensen 42306DSeanPhilipSaré Isamarbejdemed:MoesgaardMuseum Vejleder:JørgenLercheNielsen Anslag: tegnsvarendetil88,9normalsiderá2400tegn Forfattererklæring: Fælles:1,1.1,1.2,1.3,1.4,1.5,1.6,2,2.1.1,2.1.2,2.1.3,2.5,5,5.1,6,6.1 RasmusMonnerupJensen:2.3,2.3.1,2.3.2,3.2,3.2.1,3.2.2,3.2.3,3.2.4,3.4,3.4.1,3.4.2,3.5,3.5.1,4.2,4.3 SeanPhilipSaré:2.2,2.2.1,2.2.2,2.4,2.4.1,2.4.2,2.4.3,2.4.4,2.4.5,3.1,3.1.1,3.1.2,3.3,3.3.1,3.3.2,3.5.2, 4.1 ii

4 Forord Forord' DettespecialemedtitlenVidendeling(og(læring(i(organisationer(/(Et(kvalitativt(bidrag(til(et(underbelyst( forskningsfelt(erudarbejdetafrasmusmonnerupjensenogseanphilipsarésomafslutningpå kandidatuddannelsenikommunikationpåroskildeuniversitetogafleveretjuni2015. Specialetsomdrejningspunkterdenunderbelystesammenhængmellemvidendelingoglæring,hvilket undersøgesudfrahvordandeansatte,iudstillingstegnestuenpåmoesgaardmuseumiaarhus,skaber betydningomkringdetatdelevideniettværfagligtsamarbejde. VivilgerneretteenstortaktilMoesgaardMuseumogsærligtmuseetsudstillingstegnestueforderesstore gæstfrihed,samtforatgiveosmulighedforkvalitativtatundersøgedetuklareforholdmellemvidendeling oglæring. EttakskalogsålydetilvoresvejlederJørgenforinspirationogvejledning. Rigtiggodlæselyst. iii

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse' Indholdsfortegnelse Resumé...i Kolofon...ii Forord...iii Indholdsfortegnelse...iv 1.Indledning Nyevilkårfororganisationer Denlærendeorganisationogvidendeling Problemet Problemformulering Voreskommunikationsforståelse Metodeogcase Teoretiskdiskussion Voresforståelseforlæring Detobjektivistiskesynpådenlærendeorganisation Detkonstruktionistiskesynpåorganisatorisklæring Modeloverlitteraturenogvoresposition Organisationskommunikation Transmissionsparadigmet Interaktionsparadigmetogvoresforståelse Organisationskultur Kulturietsymbolskperspektiv Teknologiietsymbolskperspektiv Videndeling Forståelserafvidendelingilitteraturen Voresforståelseafvidendeling RelationersomsamhørighedsDogbytteforhold Arbejdsprocessersomafhængighedsformer Forskelligetyperafviden Problemet Deneksisterendelitteratur Enfokuseretsøgning Problemet:Ethulilitteraturen...35 iv

6 Indholdsfortegnelse 3.Metode Videnskabsteoriogdenabduktivemetode Etsocialkonstruktionistiskudgangspunkt Abduktivmetode Interview,observationerogrefleksioner Detaktiveinterview Deltagendeobservation Denrefleksiveforsker BuzzDwordsogafbrydelser Bearbejdningafdata Transskription Kodningogmaps Kvalitativforskningsgeneraliserbarhedogekstremecases Kvalitativforskningsgeneraliserbarhed Ekstremecasesogudvælgelseafcase Casebeskrivelse MoesgaardMuseumdengangognu Interviewpersoner Analyse Organisationskultur Etableringenafenorganisationskultur Relationernesbetydningforvidendeling Detfællessprogogeksterne Barriererforvidendeling Fysiskestrukturersbetydning Delkonklusion Forskelligefaglighedersbetydningforvidendelingoglæring Pingpong:Deansattessupplererhinanden Pingpong:Deansatteudfordrerhinanden Formegetvidenoginformation Delkonklusion Videndelingogteknologi Videndelingvianetværk...73 v

7 Indholdsfortegnelse 4.3.2Internvidendelingaffagligvidenviateknologi Videndelingvianetværksdrev Delkonklusion Konklusion Refleksioner Fokusgruppeinterview Udviklingafetforskningsprojekt Kommunikationsartikel:VidendelingDIkkebareetbuzzword Kommunikationsplan Litteraturliste Fagbøger Artikler WebDhenvisninger Bilagsliste Bilag1:Model1:Hvordanlæringskabes Bilag2:Interviewguidetilindividuelleinterviews Bilag3:InterviewguidetilindledendetelefonDinterview Bilag4:Deltagendeobservationer Bilag5:RetningslinjerTransskription Bilag6:Situationelkort Bilag7:Socialarenakort Bilag8:Projektkort Bilag9:MoesgaardMuseum Bilag10:MoesgaardOrganisationsdiagram Bilag11:DetgamleMoesgaard Transskriptioner vi

8 1.Indledning 1.'Indledning' 1.1'Nye'vilkår'for'organisationer' Motivationenfordettespecialeerudsprungetafennysgerrighedomkringorganisationersmulighederfor atskabelæringiformafinnovationogudvikling.dettekoblessammenmedvidendeling,dereretmere konkretværktøjtil,hvordanansattekansamarbejdeogdelevidenfordervedatskabelæringognye indsigter.vifinderdetteemneenormtaktuelt,danutidensorganisationerogvirksomhederståroverfor nyeudfordringeriforholdtilatskabevækstogøgetkonkurrenceevne.forsamfundetharforandretsigfra atværeetindustrisamfund,tilatværeetvidendesamfund,hvorvidenbliverdenenestemådeathåndtere denstigendemængdeinformationpå(qvortrup2004:15).dettenyesamfundkanforståssomet hyperkomplekstsamfund,hvilketbetyderatsamfundetersåkomplekst,atdestoremængderaf informationikkekanoverskues,ogdenstørsteudfordringbliverderforatreducerekompleksiteten (Qvortrup1998:26&256).Detbliverbådeenudfordringforsamfundet,fororganisationerogforindivider, deralleskalkunnenavigereietkomplekstogoftemodsætningsfyldtlandskabafinformationogviden. Skabelsenogdelingenafvidenbliverhercentralforatkunnehåndteredenneudvikling. Vifokusererinærværendespecialepåorganisationer,hvorudviklingenmodenstigendekompleksitethar medførtforandringeriformafglobalisering,teknologiskudvikling,lovændringer,ethøjtvidensindholdi produkter,øgetkonkurrencesamtkorterelevedogudviklingstiderforprodukter.denneudviklinghar medførtatorganisationerkonstantmåværeforandringsparate.(thomsen2004:1;hislopet.al.2014:540) Foretkonstantforanderligtmarkedkræver,atorganisationerskalkunneforandresigogskabeinnovation, hvilketbetyderatkommunikationbliveressentielt(moingeon&edmondson1996:7;newellet.al.2009; Barker&Camarata1998).Sammenmedkommunikationblivervidenmåden,hvorpåorganisationerkan håndterekompleksiteten,dadetifølgelarsqvortrup 1 kunervedatskaffesigmereviden,atmankan håndteredenkomplekseoguoverskueligeomverden(qvortrup2001:198).svaretpåatforstådestore mængderkompliceretinformationeraltsåatfåmerevidenogdervedkonstantforandresig.derhar igennemtidenværetstorinteresseogflerebudpå,hvordanorganisationerbliverforandringsparateved kontinuerligtatkommunikereogskaffesigviden.detharifølgeqvortrupmedførtatorganisatorisklæring erblevetsatpådagsordenen(qvortrup2001:70). 1 LarsQvortrup(f.1950)erprofessorvedInstitutforKommunikation,AalborgUniversitet. 1

9 1.Indledning 1.2'Den'lærende'organisation'og'videndeling' Iforlængelseafdethyperkompleksesamfunderlæringkommetifokuspåarbejdspladsensomenreaktion påkravetomkontinuerligtatskulleskabemereviden(elkjær2005:28).formangeeridéenomden lærendeorganisation(dlo)blevetsvaretpå,hvordanorganisationerkannavigereogblive konkurrencedygtigeienkonstantforanderligogkompleksverden,ogområdetharmodtagetstor forskningsinteresse.dloblevforalvorintroducereti1990afpeterm.senge 2,ogblevdefineretsom: (...) an(organization(that(is(continually(expanding(its(capacity(to(create(its(future. (Senge1990:14).Dettenye fokuspåatskabeoglærebetødatmoderneorganisationerudvikledesigfradegamlebureaukratiskeog meretungeorganisationsstrukturertilenmerelærendeogdynamiskorganisationsform.detmedførte blandtandetatdegamlehierarkierblevblødtop,såorganisationersmedarbejdereblevistandtilat undersøge,udfordreogtageansvarforløsningenafdeproblemer,somopstodihverdagen.(qvortrup 2001:70;Argyris1994;Elkjaer2001)Dennenyeorganisationsformblevudviklet,ogstørstedelenaf forskningsfeltetblevhurtigtenigeomdengavkonkurrencemæssigefordeleiformaføgetproduktivitet, færrerisiciogressourcespildsamtøgetinnovation(watkins&marsick1993;daft&huber1986;theriou& Chatzoglou2014;Garvin2000;Argote1999;Ibrahim&Heng2015;Billett2001). Kontinuerliglæringogskabelseafvidenerhermedbeskrevetsomfundamentetfor,atorganisationerkan udviklesig,hvilketbetyderatmangeafdeinnovationsdogvidenskabelsesprocesser,hvorvidenoglæring kommerispil,erblevetunderlagtetstrategiskfokusiorganisationer.videndelingerherblevetetcentralt område,dadelingenafvidenansessomfundamentalforatorganisationerkanskabenyvidensamt udnyttedeneksisterendeviden.(christensen2004:64d65)forvidendelinghandlerifølgepeterholdt Christensen 3 omatorganisationerbliverbedreoghurtigeretilatløseaktiviteterigennemidentificering, overførseloganvendelseafviden(christensen2004:26).vikanaltsåkonstatereatlæringogvidendeling harmodtaget,ogfortsatmodtager,storforskningsinteresse,samtatbådelæringogvidendelinger afgørendefornutidensorganisationerssucces. 1.3'Problemet' Nårlæringogvidendelingfårensåcentralpladsilitteraturen,såstillerviosundrendeoverfor,hvilken sammenhængderermellemdissetofænomener.forskabervidendelingaltidlæring?ogerderen sammenhængmellemdeto?detteharviforsøgtatfindesvarpåideneksisterendelitteratur,ogvivilnu kortskitsereenindledendeproblematiseringaflitteraturenpåområdet,hvilkenvilbliveuddybetiafsnit 2.5Problemet. 2 PeterM.Senge(f.1947)eramerikanskforskeroglektorvedMITSloanSchoolofManagement 3 PeterHoldtChristensenerlektorvedCopenhagenBusinessSchool,DepartmentofStrategicManagementand Globalization 2

10 1.Indledning Kunenkeltestederidenellersomfangsrigelitteraturomlæringiorganisationererlæringsati sammenhængmedvidendeling(nonaka2001:19;wilson1996:35d36).dethardogværetmuligtatfinde flerenyereartikler,derpåviserendirektesammenhængmellemorganisatorisklæringogvidendeling (Aizpurúaet.al.2011,Ibrahim&Heng2015,AbuDShanabet.al.2014).Dissestudiergårdogikkeidybden meddemerekvalitativeområder,somrelationernes,kontekstensellersprogetsbetydning,men konstatererblotatdereksistererensammenhængmellemvidendelingoglæring.dervedindtagerden begrænsedelitteraturpåområdetenkvantitativogobjektivtilgangtiletgenstandsfelt,derikkeletladersig registrereoganalysereitabellerogtal.forudfravoresperspektivforegårvidendelingoglæringnemlig altidsitueret,ogvivilderforargumentereforatbetydningerogforståelserforfænomenersomvidendeling oglæring,ersværeatundersøgeviakvantitativforskning.setudfraudviklingenafdethyperkomplekse samfundogdeneksisterendelitteraturbliverdetrelevantviakvalitativforskningatsøgesvarpå,hvilken sammenhæng,dereksisterermellemvidendelingoglæring.formåletmeddettespecialebliverderforat tagedeførsteskridttilattydeliggøreforholdetmellemvidendelingoglæring. 1.4'Problemformulering' Medudgangspunktiovenståendeafsnitlydervoresproblemformulering: Hvilken(sammenhæng(er(der(mellem(videndeling(og(læring(i(en(organisatorisk(kontekst?(Og(hvilken( betydning(har(organisationskultur,(ansattes(forskellige(fagligheder(og(brugen(af(teknologi(for(denne( sammenhæng? Somproblemformuleringenafspejler,arbejderviudfratesenom,atdereksistererensammenhæng mellemvidendelingoglæring.undersøgelsenafdennesammenhængharviinddeltitre forskningsspørgsmål,somvildannegrundlagforhverderesanalysedel: Hvilken(betydning(har(organisationskultur(for(sammenhængen(mellem(videndeling(og(læring?( Hvilken(betydning(har(ansattes(forskellige(fagligheder(for(sammenhængen(mellem(videndeling(og( læring?( Hvilken(betydning(har(brugen(af(teknologi(for(sammenhængen(mellem(videndeling(og(læring?( 3

11 1.Indledning 1.5'Vores'kommunikationsforståelse' Vifinderdetvigtigtatklarlæggevoreskommunikationsforståelse,dadenfårbetydningforvoresmetodiske tilgangogkonstruktionafdata.vivilderforkortgøreredefordenne,oguddybedensenereiafsnit2.2 Organisationskommunikation. Viforstårkommunikationsomsocialinteraktion,hvorigennemmeningogbetydningskabes,konstrueresog forhandles.kommunikationforståsudfradetteperspektivsomendynamiskprocesmellemindivider,der ansessomaktivedeltagereikommunikationsprocessen.(frandsen2014:284)dettesynpåkommunikation medføreratviforståralinteraktion,herundervidendelingiorganisationer,somkommunikation(heideet. al2012:33).igennemdetteperspektivsættervifokuspåkommunikationsaktører, kommunikationsprocessenogkommunikationskonteksten.kommunikationsaktørerneskalforståssom ansatte,mensvianserkommunikationsprocessernesomdeansattesitalesættelserafdesammenhænge, hvormeddedelerviden,ogafsluttendeerkommunikationskontekstendenorganisatoriskeramme. 1.6'Metode'og'case' Vivilidetteafsnitkortpræsenterevoresmetodeogcase,MoesgaardMuseum,somdannerdetempiriske fundamentforundersøgelsenafproblemformuleringen. MoesgaardMuseumvaretoplagtogspændendevalgafcase,dedeiforbindelsemedudviklingenafdet nyemuseumharetableretderesegenudstillingstegnestue,hvilkenfremadrettetvilbliveomtaltsom Tegnestuen.ITegnestuen,derblandtandetbestårafarkæologer,arkitekter,interaktionsdesignereogen scenograf,samarbejderforskelligeansatteomatudvikledeindholdsdogdesignmæssigeelementeri museumsudstillingerne(web1).tegnestuenvilværenærværendespecialesomdrejningspunkt,dade ansatteskonstantesamarbejdeomudviklingafudstillingerforegåriettværfagligtsamarbejde,hvor videndelingstårcentralt.vihargennemførtsyvkvalitativeinterviewsmedtreledereogfiremedarbejdere frategnestuen,samtforetagetdeltagendeobservationer,hvilkeviharanvendttilatkvalificerevores kvalitativeinterviews.dettevilvivendetilbagetiliafsnit3.metode. 4

12 2.Teoretiskdiskussion 2.'Teoretisk'diskussion' Idefølgendefemafsnitvilvidiskutereogklarlæggevoresteoretiskeogbegrebsligeforståelse.Vivilide førsteafsnitdiskuteredentidligereobjektivistiskelitteraturomdenlærendeorganisation(dlo)og knowledgemanagement(km),hvoreftervivilbeskrivevoreskonstruktionistiskeorienteringmod organisatorisklæring.detervigtigtatpointere,atdeninddragedelitteraturbloteretudsnitafden tilgængeligelitteratur,ogatdenderforafspejlervoresvalgogafgrænsninger.somopsamlingpåde objektivistiskeogkonstruktionistiskeforståelservilviiafsnit3indplaceredemienmodel.detvilvigørefor atgiveetoverblikoverdenbehandledelitteratur,ogforatkunneplacereosselvstændigtblandtden omfangsrigelitteraturpåområdet.dereftervilvibeskrivevoresforståelseforkommunikation,hvoreftervi vilklarlæggevoresforståelseforkultur,derbliveretafgørendegrebtilatkunneforstådenorganisatoriske kontekst,hvorlæringogvidenskabes.iforlængelseherafvilvibeskrivevoresforståelseforvidendeling, hvorvidendelessomkommunikation.afsluttendevilvidiskuteredeneksisterendelitteraturomkring sammenhængenmellemvidendelingoglæring,ogherigennempåviseatdererenudfordringi,at forskningenpåområdeterbegrænsetogobjektivistisk. 2.1'Vores'forståelse'for'læring' Vivilinærværendeafsnitbeskrivevoresforståelseforlæringiorganisationer.Detvilvigørevedførstat diskuteredenmereobjektivistiskelitteraturomdenlærendeorganisation(dlo),ogderefterdiskutereden merekonstruktionistiskelitteraturomorganisatorisklæring(ol).denklareskelnenmellemdloogoler begrundetiatdloerénbestemtorganisatoriskform,somskalopnåsforatskabelæring,mensol henvisertilprocessenfor,ogikkenogenbestemtsandhedomkring,hvordanlæringopstår.denne diskussioniafsnit1.1og1.2ervigtig,dadeterafgørendeforvoresforståelseforlæring,atforstå,hvilken kontekstoghvilkenforskningslitteratur,somviplacererosindenfor.vivilsomafslutningogopsamling fremviseenmodel,hvordeninddragelitteraturindplaceresiforholdtilderesforståelsefor,hvordan organisatorisklæringskabes.hervilviogsåplacereosselvblandtdenomfangsrigelitteraturpåområdet, foratklarlæggevoresforståelseforlæring 'Det'objektivistiske'syn'på'den'lærende'organisation' Inærværendeafsnitvilvipræsentereogdiskuteredeforskelligeperspektiver,somforfatternemedet objektivistisktilgangharhafttilskabelsenafenlærendeorganisation,samthvilketperspektivpålæringog videndetagerudgangspunkti.fællesfordissetilgangeeratdefokusererpåatfremskriveenbestemt sandhed,omkringhvordanorganisationermesteffektivtkanopnålæringogbrugeviden.detgørdeblandt 5

13 2.Teoretiskdiskussion andetvedatopstilleetorganisatoriskdesignmedenbestemtstrukturfororganisationen,samtvedat beskrive,hvordanorganisationerkanopnålæringigennemdeansattesindividuelleerkendelse.deter dermedvigtigtatforstådisseperspektiver,dadehardannetfundamentetformegetafdennyere forskning. Den'lærende'organisation'og'knowledge'management'som'ledelsesværktøjer' Fællesfordeflestetilgangetildenlærendeorganisation(DLO)ogknowledgemanagement(KM)eretfokus påbevidstatstyrevidenoglæringiforsøgetpåatforøgeeffektivitetenogdenorganisatoriskepræstation. VivilstartemedatpræsenteredetoforfattereTheriouogChatzoglou(2014).Detoellersretukendte forfatterebrugestilatindledeafsnittet,dadedefinererdlooglopåenmåde,someretrepræsentativt eksempelpå,hvordandetobjektivistiskeperspektivserpåmulighederneforatstyrevidenoglæring.deto forfattereargumentererforatmankanunderstøtteudviklingenafenloogkmvedatbenyttedenbedste humanresourcemanagement(hrm)praksis,hvilketskalforståssomalledehrmtiltagogpolitikker,der igennemtidenharværetsuccesfulde.foratforstådennesammenhængskalviførstkunneforstå forfatternesperspektivpådloogkm.dedefinererenlosom: ( )the(organizational(and(managerial( characteristics(that(facilitate(the(organizational(learning(process(or(allow(an(organization(to(learn(and(thus( develop(a(lo. (Theriou&Chatzoglou2014:538)EnLObetegneraltsåsærligeledelsesmæssigeog organisatoriskeegenskaber,somskaberrammerneforudviklingenaflæring.foratoptimerelæringeni organisationenskalledelsensamtidigkunnestyreopbevaringen,delingen,spredningen,udviklingenog implementeringenafvidenvedatbenyttekm: KM(encompasses(the(managerial(efforts(in(facilitating( activities(of(acquiring,(storing,(sharing,(diffusing,(developing,(and(deploying(knowledge(by(individuals(and( groups. (Theriou&Chatzoglou2014:537)IdetteperspektivomhandlerKMkortsagtdenkonkrete ledelsesmæssigestyringafviden,mensdlobeskriverbestemteorganisatoriskeegenskaber.theriouog ChatzoglouspointeeratdissetoområderkanunderstøttesvedatbrugedenbedsteHRMpraksis,hvormed effektivitetenogdenorganisatoriskepræstationkanøges. OpfattelsensomskildresafTheriouogChatzoglou,afatvidenoglæringkanstyresafledelsenog organisationen,erudbredtilitteraturen.idenmegetdeterministiskeendeharvieksempelvismartinog Brun(2009),derharudarbejdet13metodertilatskabeenLO(Martin&Brun2009:42D44).Metoderne spændervidtfraindividuelfeedbackogmentorordningertilstorydtellingogudarbejdelsenafenswotd analyse.samtidighardelavetenmodeloverforskelligeorganisatoriskelæringsniveauer,ogdeter hensigtenatenorganisationskalbenyttemetoder,derpassertilderesnuværendeorganisatoriske 6

14 2.Teoretiskdiskussion læringsniveau,foratopnånæsteniveau(martin&brun2009:49).organisationenkanaltsåligesomhos TheriouogChatzoglouimplementerebestemtemetoderogdervedstyrevidenogskabelæring. IdenmereproduktionsorienteredeendeafspektretharviLindaArgote 4 (1999),derhovedsageligtforstår læringogvidensomindividuelophobetpraktiskerfaring,deropnåsigennemgentagelse.detskalforstås udfraenmaskineltankegang,hvorengentagenproduktionafsammefysiskeprodukt,eksempelvisflyeller pizzaer,vilforøgedenhastighedogkvalitet,hvormedetproduktproduceres(argote1999:1d2,8d9,13d14). Argoteargumentererforfordelenevedlæringvialæringskurver,somviseratjofleregangeenorganisation laveretprodukt,deshurtigereogbedreproduceresdet,hvilketmedføreratomkostningerneperprodukt blivermindreovertid.denorganisatoriskepræstationoptimeresaltsågennemlæring,dalæringførertil færrearbejdstimerogomkostningerperprodukt.imodsætningtildeovenståendeforfattereønsker Argotedogikkeatstyrelæringdirekte,menargumentereristedetforatindividerogteamsskalhave rammerneogtidentilatkunneophobelæring.tildenneforståelsekanviikkeanfægte,atviallelærer igennemgentagelsenafbestemterutiner,menderkandogstillesspørgsmålstegnved,omorganisatorisk læringogvidenkanbegrænsestilatomhandleindividetsakkumuleringaftidligerepraktiskeerfaringer. Hvisvibevægerosviderefradefysiskeprodukterogovertilinformation,harviblandtandreDavidA. Garvin 5 (2000),derfokusererpåatorganisationerskalindsamleogbehandleinformation,dadeigennem enøgetmængdeinformationvilkunnetræffedebeslutninger,dererbedstfororganisationen,ogdermed skabeenlo.garvindefinererenlosom: A(learning(organization(is(an(organization(skilled(at(creating,(acquiring,(interpreting,(transferring,(and( retaining(knowledge,(and(at(purposefully(modifying(its(behaviour(to(reflect(new(knowledge(and(insights. (Garvin2000:11) IdennedefinitionanserGarvindétatskabeideer,somessentieltforatlæringkanske.Samtidigbliver forståelsenogoverførslenafdennyevidencentralfor,atorganisationenkanforandresig.somen uddybningdelergarvinlæringsprocessenopitredele:1)tilegnelseafinformation2)fortolkningaf information3)anvendelseafinformation(garvin2000:20d28).informationbliveridenneoptikforstået sometobjekt,derkanindfanges,behandlesogdistribueresaforganisationenoglederne.vedattilegnesig nyrelevantinformation,fortolkedentilbrugbarviden,ogudøvenyehandlingerpåbaggrundafdenviden, kanenorganisationifølgegarvinopnåderesgivnemålsætninger. 4 LindaArgoteerprofessorvedTepperSchoolofBusiness,CarnegieMellonUniversity. 5 DavidA.GarvinerprofessoriBusinessAdministrationvedHarvardBusinessSchool 7

15 2.Teoretiskdiskussion Viharnuskitseretetpareksemplerpå,hvordanDLOkanindsamlevidenogstyrelæringviabestemte teknikkerogdermedopnåeffektivitetsamtbliveistandtilattræffedebeslutninger,deransessombedst fororganisationen.denneforståelseforbrugenafteknikkerogmetodersomledelsesværktøjertilatskabe læringvilviudfordresenere.litteraturenomdloogkmharimangetilfældeanlagtetmereoverordnet organisatoriskperspektiv,hvordloskabesudfrahensigtsmæssigestrukturerogprocedurer,hvilketvivil behandleidetfølgendeafsnit. Design'af'en'lærende'organisation' Mangeforskerefradetobjektivistiskeperspektivharfokuseretpå,hvordanorganisationermest hensigtsmæssigtkandesignesogstruktureres,samthvordanledelsenbedstmuligtkankontrollereflowet afinformation.vivilstartemedatnævnerichardm.cyertogjamesg.march 6 (1963),dadeernogleafde førstetilatlaveenteori,somtagerudgangspunktienforståelseaforganisationersombeståendeaf informationerogbeslutninger.mestcentraltopsætterdetoforskereenmodelfor,hvordanorganisationer skaldesignes,sådekantræffegodebeslutningerpåbaggrundafindsamletinformation.envirksomheds strukturkanudfradenneoptikbrugestilatundgåusikkerhederogøkonomisketab(cyert&march1963: 87D92).Detoforskeresteoriomvirksomhederkandogkritiseresforikkeatgåidybdenmed organisationerskompleksitet,dadeudelukkendefokusererpåbeslutningsprocesser.deerdogrelevante daderestænkningomkring,hvordanenorganisationsdesign,målogforventningerkanpåvirke beslutningerienpositivretning,harinspireretmegetafdensenereforskning.richarddaft 7 &George Huber 8 (1986)forstårpåsammevisorganisationersombeståendeafinformationerogbeslutninger,hvor grundidéeneratinformationskalbrugestilattræffederetteorganisatoriskebeslutninger.daftoghubers løsninger,atorganisationerskaldesignessådeindeholderetlogistiskogetfortolkendesystem.det betyderatorganisationensstruktur,kommunikationsstrategiogteknologiskalunderstøttebåde spredningenafinformationinterntiorganisationen,samtsørgeforatmodtagerneafinformationeni organisationenforstårdenkorrekt.(daft&huber1986:26d31)enlærendeorganisationerherudfra indrettetsådenbådeharkapacitettilatindeholdeogdistribuereenstormængdedata,ogsamtidigkan reducerekompleksitetenafdataen,sådenerforståeligforderettevedkommende. BegrebetomDLOogsynetpåorganisationersomstrukturerslogforalvorigennemistartenaf90 erne,da Senge(1990)udgavværket The(Fifth(Discipline.SengesønskevaratskabeenLO,hvor: 6 JamesG.MarcherprofessorvedStanfordGraduateSchoolofBusiness 7 RichardDafterlektorvedOwenGraduateSchoolofManagement,VanderbiltUniversity 8 GeorgeHubererprofessoremeritusiBusinessAdministrationvedMcCombsSchoolofBusiness,TheUniversityof TexasatAustin 8

16 2.Teoretiskdiskussion (...)(people(continually(expand(their(capacity(to(create(the(results(they(truly(desire,(where(new(and(expansive( patterns(of(thinking(are(nurtured,(where(collective(aspiration(is(set(free,(and(where(people(are(continually( learning(how(to(learn(together. (Senge1990:3) Sengebeskriverendynamiskorganisation,hvorlæring,udviklingognyemåderattænkepåersati højsædet.tilgangenkandogsigesatværeretabstrakt,dadennetopanserorganisationensomenstruktur ogikkeindeholdernoglesærligeimplementerbareprincipper.detskalherpointeresattilgangenhænger sammenmedargyrisogschönsidealomdoubledlooplearning,hvordetercentraltatstillespørgsmåltilde grundlæggendeantagelser,dereriorganisationen.dissetovilvidogkommenærmereindpåsenerei detteafsnit.isengesperspektiverorganisationensstrukturafgørendeforindividershandlemåder,oghan opstillerderforenrækkedisciplineroglove,somorganisationenskalindrettesefter(senge1990:6d10,57d 67).Dissereglerkommereksempelvistiludtryknårenorganisationundersøgerproblemer,hvorderikke skalfokuserespådeansattesfejlellerpersonligheder,menistedetpåatændreorganisationensstruktur, såderistedetskabesbetingelser,somfremmeratbestemtønskeligehandlingerfindersted.deter samtidigvigtigtisengessystemtænkningatderikkesespålineæreårsagsdvirkningssammenhænge,meni stedetpådemereprocessuelleogstrukturellevilkår(senge1990:73).deterinteressantatsenge fokusererpåprocesserneforlæring,ogikkeblotopstilleridealerfor,hvordanenorganisationkanbliveen LO,dadetnærmersigetkonstruktionistiskperspektiv,hvorhandlingoglæringuløseligthængersammen. Sådanneovervejelsererfraværendeidenmesteandenlitteratur,somomhandlerdesignetafenLO. KarenE.WatkinsogVictoriaJ.Marsick 9 (1993)harogsåværetafgørendeforlitteraturenogforståelsenfor designetafenlo.dedefinererenlosom: The(learning(organization(is(one(that(learns(continuously(and( transforms(itself. (Watkins&Marsick1993:8)LigesomhosSengetegnesdereretbilledeafendynamisk organisation,hvorformåleterkontinuerligtatlæreogforandresig.watkinsogmarsickharlavetenmodel, derviser,hvadenorganisationskalindeholdeoghandleefter,foratbliveenlærendeorganisation (Watkins&Marsick1993:10): 9 KarenE.WatkinserprofessorvedUniversityofGeorgiaogVictoriaJ.MarsickerprofessorvedColumbiaUniversity, TeachersCollege 9

17 2.Teoretiskdiskussion ModellenbeskriverudviklingenafenLOpåfireniveauer:individD,teamD,organisationsDog samfundsniveau.watkinsogmarsickopstillersamtidigseksindsatsområdersomorganisationenskal opfylde:atskabemulighederforkontinuerliglæring,atfremmeundersøgelse(inquiry)ogdialog,at fremmesamarbejdeogteamlæring,atetableresystemertilatindfangeogdelelæring,athjælpeansatte modenkollektivvision,samtatforbindeorganisationentilsineomgivelser.organisationenskalaltså struktureresudfra,oghandlepå,allefireniveauer.samtidigskalorganisationenopfyldedeseks indsatsområder,somfordelersigpådefireniveauer,foratbliveenlo.watkinsogmarsickunderstreger, atdetervigtigtatorganisationenskulturunderstøtterorganisationenshandlen,dakulturenindeholderde grundlæggendeværdierogforståelseriorganisationen.fornårorganisationenskalforståogreagerepå nyeforholderdetprimærtigennemkulturenatprocessenforegår,daændringerikulturenmedfører ændringeriorganisationen(watkins&marsick1993:158d160).dettekansammenlignesmedsenges mentalmodels,derhandleromatgøreopmeddeintegreredeforforståelsersomenorganisationog densmedarbejderehar(senge1990:8d9).fællesfordetoværkereraltsåenforståelseafatkulturenskal væreforanderlig,daorganisationenigennemetopgørmeddensforståelserkanforandresig. EnsidsteforfattersomvivilnævneerDavidA.Wilson(1996),derargumentererforennyereogfladere organisationsform,hvorfærrelagvilmedføreatkommunikationoginformationhurtigerenåroptil beslutningstagereogtilbagetilmedarbejdere(wilson1996:17).samtidigskalallemedarbejdereudvikle mentalekompetencertilatbehandleinformationogskabenyviden(wilson1996:20).wilsonharlaveten 10

18 2.Teoretiskdiskussion model,derviser,hvordandatahensigtsmæssigtskalindsamlesogbehandles,meddetformålatskabeen mereeffektivorganisation(wilson1996:34figur3.1): IfølgeWilsonskaldataførstselekteresoganalyseres,hvormeddetblivertilinformation.Vedatudvælgeog kombinereinformationopnåsviden,sombrugestilattræffebeslutninger,hvilketendeligførertil handlinger.vikanherforstå,atwilsonbyggerviderepåcyertogmarchsforståelsefororganisationer,hvor organisationerstogrundelementererinformationerogbeslutninger.modellenovenforviserhermedet designogenstrukturfor,hvordanorganisationerskaltræffebeslutningerogudførehandlingerpå baggrundafeffektivinformationsbehandling. Fællesfordeovennævnteforskereerenforståelseaf,atorganisationerkandesignesefterbestemte principper,fordervedatbliveenlo,samtatinformationogvidenkanstruktureresibestemte organisatoriskesystemer.dennetilgangtagerudgangspunktienforståelseafatvidenernoget,derkan overføresfraatilbvedatbenyttedetrigtigesystem. Organisatorisk'viden'gemmes'og'glemmes' Forståelsenafviden,somværendenogetderkanstruktureresogoverføres,betyderatvidenligeledeskan oplagres,gemmesogdervedogsåglemmesigen.detteområdeharfåetmegetopmærksomhedi litteraturen,dalæringdermedogsåskaloplagresiorganisationenforikkeatforsvinde. WatkinsogMarsickbeskriveratdelæringssystemer,derudviklesienorganisation,bliverbevaretog overførtviaorganisationshistorieognormer(watkins&marsick1993:147).flereforskereergåetetskridt 11

19 2.Teoretiskdiskussion videre,ogharbegrebsliggjortatorganisationerglemmer(organizationalforgetting),hvilketeretfænomen, hvorvidenellerlæringforsvinderudaforganisationen(argote1999:35;theriou&chatzoglou2014:544, 557;Garvin2000:10;Martin&Brun2009:42).EksempelvismenerArgote,medudgangspunkti læringskurver,atorganisatoriskvidenervedblivendeovertid,menskriversamtidig: Yet,(people(leave( organizations.(records(are(lost(or(misplaced.(technologies(become(obsolete. (Argote1999:35)Hermed kanorganisatoriskvidenhenfaldeellerforsvinde,ogdetmedføreratprisenperproduceretenhedstiger, dadetviltagelængeretidatproducerehverenhed.løsningenerifølgeargoteorganisatoriskhukommelse (organizationalmemory).forhvorwatkinsogmarsickmeneratvidenbevaresviaorganisationshistorienog normer,såmenerargoteatvidenkanværeindlejretientenindividet,organisatoriskestrukturerogrutiner ellerorganisationensteknologi(argote1999:81d93).argotebeskriverdogatdetharvissekonsekvenser, hvorvidenopbevares,forhvorindividerergodetilatindfangeogoverføreviden,såerdemindregodetil athuske,mensorganisatoriskestrukturerogteknologiermeremodstandsdygtigeoverforforældelseog bedretilathuske. Forståelsenafatorganisatoriskvidenermuligatgemmeogoverførekankritiseres,dadenanskuerviden sometfastobjekt,derkanrykkesrundtsomenressource.denneforståelselukkerøjnenefordetsociale ogrelationelleaspektafviden,ogfokusererudelukkendepåorganisationensformelledesignogstruktur. Forståelsenafatorganisationerglemmerogatorganisationerharenhukommelseerdogudbredti litteraturen,oghareftervoresorienteringkunmødtudfordringetenkeltstedfra:forhislopet.al.(2014) harintroduceretbegrebetindividuelaflæring(individualunlearning),ogargumentererforatdeteret oversetemneilitteraturen.aflæringadskillersigfra organizationalforgetting vedatværeenbevidstog intentionelproces,hvilketblandtandetbetyderatdenforladtevidenkanfindesfremigen(hislopet.al. 2014:542).Enspændendepointeeratevnentilataflære,erligesåvigtigsomevnentilatkunnelære,fori forsøgetpåatlærenyviden,værdierelleropførselmådendominerendeviden,værdierelleropførsel forlades.vihardogvalgtikkeatfokuserepåaflæring,daviiundersøgelsenafsammenhængenmellem videndelingoglæringharmereinteresseiatundersøge,hvadderbliverskabt,endhvadderbliverforladt. Læring'som'individuel'erkendelse' Detobjektivistiskeperspektivharforflereteoretikeremedførtenforståelseforlæringsomnoget,der foregårkognitivtiindividet,vedatindividetselvreflekterer,erkenderogændrersinehandlemåderpå baggrundaforganisatoriskestrukturerogtiltag.ikujirononaka 10 (1994&2001)anserlæringsomskabt igennemindividuelerkendelse,mengørsamtidigopmeddentraditionelleforståelseafledelse,hvor 10 IkujiroNonakaerprofessoremeritusvedHitotsubashiICSiTokyo,Japan 12

20 2.Teoretiskdiskussion organisationenbliveranskuetsomenmaskine,derbehandlereksterninformation,somkommerindi organisationen.nonakasætteristedetfokuspå,hvordanorganisationerinterntdefinererproblemerog udviklernyvidentilatløsededefineredeproblemer(nonaka2001:13).nonakaermestkendtforsineto begreber:eksplicitogtavs(tacit)viden,somomhandlerhenholdsvisdenkonkreteoverførbarviden,som eksempelviskanformidlestiloplægellerimanualer,ogdenukonkreteogsværtoverførbarviden,som bedstbeskrivessomintuitionellererfaringer(nonaka2001:14).dissetoformerforvidenindgårisecid processen,hvorvidenskabesiinteraktionenmellemdetoformerforvidenienformforspiral.ifølge NonakaskabesvidenigennemSECI:Socialisering,Eksternalisering,KombinationogInternalisering(Nonaka 2001:14D18): Modellenviser,hvordaneksplicitogtavsvidenkontinuerligtinteragererirelationmedhinandenifire forskelligeaktiviteter.disseaktiviteterskalforståsienstørresammenhæng,hvorvidenskabelsenbevæger sigienspiralfradeneneaktivitettildenanden,hvilketgøratvidenkanudviklesigimellemtavsog eksplicitviden.igennemdennespiralprocesskabesorganisatoriskviden.yderligereharnonakabidraget medbegrebetba,hvilketkanoversættessometrumforlæring(nonaka2001:18d21).opsamlendehar Nonakabidragetmedinteressantebegreberogtanker,oggrundentil,atviplacererhamidetteafsnit,erat hananserlæringsomenproces,derforegårviaerkendelseiindividet.dettekaneksempelvissesi videnskabelsenisocialiseringsdaktiviteten,hvorindividetigennemegneerfaringerogrefleksioneri situationermedandreindivider,skalkunnelæreogblivemerekompetent.voresplaceringafhamsom objektivistiskinspirereterikkerettetmod,atenkelteindividersommedarbejdereellerlederekanspilleen 13

21 2.Teoretiskdiskussion rolleiudviklingenafenorganisation,menmodhansforståelseafatlæringopstårviaindividetsegen refleksionogerkendelse. EtandetvigtigtbidragtilforståelsenforlæringkommerfraArgyrisogSchön(Argyris&Schön1996,Argyris 1990,Argyris1993,Argyris2004).Deforstårogsålæringsomindividuelerkendelse,hvorindividetskal stoppemedattænkeisingledloopdlearning,hvilketkanforståssomlogiskeårsagsdvirkningssammenhænge, ogistedetskaltænkeidoubledloopdlearning,hvorenorganisationsunderliggendeværdierundersøgesog handlingerændres(argyris1993:8d9).denneudviklingkræveratindividetændrersitkognitivejegog dropperdedefensivekommunikationsformer,somgenereltprægerindividerogorganisationer(argyris 2004:1D3).Dedefensivekommunikationsformerskalforståssomentilbageholdenhedalleindividerhar overforatudtrykkekritik.argyrisogschönsætterderforfokuspåatindividerskalkommunikerekritiskog problemorienteret,dadetdannerfundamentetfororganisationenslæring.foratorganisationenkanlære, kræverdetaltsåatindividetændrerdereshandlingsteorii,hvordehandlerioverensstemmelsemed singledlooplearningpåbaggrundafdedefensivekommunikationsformer,oghenimodenhandlingsteoriii, hvordesøgeratskabedoubledloopdlearningvedatøgedereskritiskeproblemstillingsevner(argyris1993: 25D37).DetoforskeretagerudgangspunktiJohnDeweysforståelseforundersøgelse(inquiry),hvortvivler omdrejningspunktetforenhversituation,somindividetbefindersigi.denenestemådeatkommetvivltil livspåergennemundersøgelse,ogindividerskalderforundersøgealledeorganisatoriskeproblemer,som destøderpå.herudfraanserargyrisogschönundersøgelsenafetorganisatoriskproblemsombådeen refleksionogenhandling,hvormedlæringoghandlinggårhåndihånd.(argyris&schön1996:30d31)det skalpointeresatdepådettepunktadskillersigfrarestenafforfatterneidetteafsnit,hvorlæringgårforud forhandling.vihardogvalgtatplaceredemidetteafsnit,dadenbeskrevneprocesforatopnå organisatorisklæringtilnærmelsesvistbeskrivessomenterapeutiskproces,hvorindividetselvskaludvikle sigkognitivtfraetlæringssystemi(singledloop)tiletlæringssystemii(doubledloop).dlobliverdermedud fradennetankegangskabtigennemindividetsegenerkendelse 'Det'konstruktionistiske'syn'på'organisatorisk'læring' Inærværendeafsnitvilvipræsentereogdiskuteredemerekonstruktionistiskeperspektiverpå organisatorisklæring(ol).fællesfordissetilgangeeratdeanlæggeretperspektiv,derfokusererpålæring somsitueretisocialpraksis.detbetyderatderikkefindesenbestemtsandhedomkring,hvordan organisationerskalskabelæring,ogdisseperspektivererudsprungetsomenudviklingogmodpoltilflere afperspektivernepræsenteretiforrigeafsnit.vivilstartemedendiskussionafdetobjektivistiskeog konstruktionistiskeperspektiv,ogderefterbeskrivevoresforståelsefororganisationeroglæring.detskal 14

22 2.Teoretiskdiskussion dogpointeresatikkealleforfatterenævntidetteafsniterkonstruktionister,daviogsåinddrager objektivistisketilgange,foratforklaredetsæregnevedenkonstruktionistiskforståelse. Diskussion'af'de'objektivistiske'og'konstruktionistiske'perspektiver' AnnaSfard(1998)haropdeltallitteraturenomlæringindenfortogrundlæggendemetaforer:tilegnelsesD metaforen(acquisition),derermestudbredtiældrelitteratur,ogdeltagelsesdmetaforen(participation), dermesterbrugtinyerelitteratur(sfard1998:6d7).tilegnelsesdmetaforentagerudgangspunktiatviden kanoverføres,delesogpåføresforskelligekontekster,ogbeskrivessomenstærkmetaforsomstadigfylder megetforvoresforståelseforlæringidag.deltagelsesdmetaforensætteristedetfokuspåkontekstenog densocialesituation,oglæringanskuesistedetsomdeltagelseietfællesskab.ligesomvibeskrevtidligere, medblandtandreargyrisogschönsamtnonaka,erdetvigtigtatunderstregeatkoncepterneog forfatterneikkekanplaceresfuldstændigtindenfordeneneellerdenandenmetafor.metaforerneskal derforblotforståssombillederpådegrundlæggendeforståelser,somdeforskelligeforfattereharderes rødderi.medudgangspunktisfardstometaforerkanviplacereforfatternefrasidsteafsnitindenfor tilegnelsesdmetaforen,daderestænkningtagerudgangspunktiatlæringogvidenkanopbevares,delesog anvendes,hvisman blot indrettersinorganisationkorrekt.dettesesblandtandetidebrugtebegreber omvidenoglæringsomværendemuligat:opbevare,(dele,(sprede,(udvikle,(implementeresamtindfange.vi kansamtidigplacerevoresegenforståelseafvidenoglæringnærmeredeltagelsesdmetaforen,hvorvitager udgangspunktibegrebersom:praksisfællesskaber,kontekster,interaktion,processer,sociale(verdenerog arenaer. OgsåNewellet.al(2009)laverennyttigadskillelsemellemtogrundlæggendetilgangetilviden,hvorviden entenkanforståssomnogetmankanbesidde,ellersomnogetderskabesipraksis.indenforforståelsenaf vidensombesiddelseansesvidensomnogetmennesketkognitivthar,mensvidensompraksisanskuer vidensomnogetmangør.isidstnævnteblivervidenkonstrueretogforhandletigennemsocialforhandling, hvilketbetyderatvidenikkekanforståsudenforpraksis.(newellet.al2009:3d5)dennenyeretilganger bådeatfindeilitteraturenomorganisatorisklæring(ol)ogknowledgemanagement(km).newellet.al tagereksempelvisudgangspunktikm,menerikkeobjektivistiskeellerdeterministiskeiderestilgangsom forfatterneomkm,dererbeskrevetiforrigeafsnit,selvomdesøgeratskabespecifikkestrategierog værktøjertilledere.dedefinererorganisatoriskvidensom: ( )a(learned(set(of(norms,(shared( understandings(and(practices(that(integrates(actors(and(artefacts(to(produce(valued(outcomes(within(a( specific(social(and(organizational(context. (Newellet.al2009:6).Fokuserstadigpåatopnåønskelige resultaterienorganisatoriskkontekst,ogvidenbliverstadigansetsomenressource,menistedetforat 15

23 2.Teoretiskdiskussion styre,hvoroghvornårorganisatoriskvidenopstår,samthvordandenskalbehandles,såbliverden organisatoriskevidenskabtibestemtesocialekonteksterigennemhandlinger.denneforståelsedelesogså afelizabethmore(1998),derargumentererforat: The(management(of(knowledge(goes(far(beyond(the(storage(and(manipulation(of(data,(or(even(of(information.( It(is(the(attempt(to(recognize(what(is(essentially(a(human(asset(buried(in(the(minds(of(individuals,(and(leverage( it(into(an(organizational(asset(that(can(be(accessed(and(used(by(a(broader(set(of(individuals(on(whose(decisions( the(firm(depends. (More1998:353) Moreretterenkritikmoddenældredelafledelsesteorien,derkunsætterfokuspåkontrolog produktivitetgennemstyringenafinformation.ledelsesteorienseraltsåenudviklingmodenmere konstruktionistiskforståelseforviden,hvorvidendogstadigforståssomværendenogetindividerbesidder, oghvorfokusstadigerpåkorrektebeslutningerogsuccesfororganisationen.isammeboldgadekanvi placerearnelindsethbygdås 11 (2014),somligeledesskildrer,hvordanledelsesteorienharoplevetetskifti tilgangentillæringiorganisationer: ( )(from(command(and(control(to(engage(and(enrol. (Bygdås2014: 95).Ledereskalnuafgivekontrollenovermedarbejderenogistedetsøgeenmereengagerendeogmindre styrendevejtilatskabelæring.bygdåsbeskriver,hvordanopstartenafnyestoreprojekter,som eksempelvisfabrikkeriandrelande,ikkebarekanstartesopvedatorganisatoriskepraksisservideregives udfraenoverførselsdtilgangtilviden,dadeorganisatoriskepraksisserskalskabesudfratidligerelæring (Bygdås2014:89).SomBygdåsskriver: ( )it(is(not(a(copy(and(paste(event,(but(rather(can(be(described(as(a(community(of(knowing(in(the(making( following(various(modes(of(cultural(learning(characterized(by(mutual(adjustments,(joint(interactions,(and( alignment(of(shared(understandings,(and(as(such(is(more(learned(than(transferred. (Bygdås2014:95) LigesomNewellet.al.ogMorekanvidenifølgeBygdåsikkeoverføresfraAtilB,menmåistedetskabesvia praksisisocialeogorganisatoriskefællesskaber.videnomhandleraltsåherogsåfællesforståelserogen kultureludviklingifællesskaber.etendnumeredynamisksynpålæringogvidenpræsenteresafstephen Billett 12 (2001),derargumentererfor,atindividetaltidvilværeaktivtikonstruktionenafviden,ogatdet derforikkekanundgåatlærekontinuerligt(billett2001:18).senereuddyberhan: Therefore,(from(the( constructivist(perspective,(learning(is(ongoing(and(unavoidable(as(we(think(and(act.(it(seems(that(we(can(no( 11 BygdåserseniorforskervedArbejdsforskningsinsitituttet,Oslo,Norge 12 BilleterprofessorvedSchoolofEducationandProfessionalStudies,GriffithUniversity,Australien 16

24 2.Teoretiskdiskussion more(consciously(avoid(learning(than(we(can(breathing. (Billett2001:30).Læringeraltsåenfortløbende proces,somikkekanundgås. DetnyereogmerekonstruktionistiskeperspektivrepræsenteretafblandtandetNewellet.al.,More, BygdåsogBillett,anserlæringsomenfastdelafindividersdagligeinteraktionirelationmedandre.Disse perspektivererdogikkenoktilatbelyseogdiskutere,hvordanlæringogvidendelinghængersammen,da deikkegivernogleoperationaliserbarebegrebertilatfremanalyserelæringellerforståorganisationer.de tjenerderforudelukkendedétformålatvise,hvordantilegnelsesdmetaforenforladesogdeltagelsesd metaforenvinderfreminyerelitteraturomkringlæringiorganisationer.deviser,hvordanatforståelsen forlæringbevægersigvækfralæringsomenkognitivindividuelerkendelseoghenimodenmeresitueret ogsocialforståelseforlæring.denneudviklingharhaftstorbetydningfor,hvordanmanforståroganskuer organisationer,hvilketvivilkommeindpåifølgendeafsnit. Organisationer'som'sociale'arenaer'bestående'af'sociale'verdener' Detkonstruktionistiskeperspektivhargjortopmedforståelsenaforganisationersomstrukturer,oghar dermedogsåflyttetsitperspektivfraatopstillehensigtsmæssigestrukturertilistedetatfokuserepå hvilkenslagssocialinvolvering,derskaberdenbedstekontekstforlæring.jeanlaveogetiennewenger 13 (1991)harsomnogleafdeførstefremsatetperspektivpålæringsomsitueretipraksis,hvilkeindeholder bestemteforståelser: ( )(about(the(relational(character(of(knowledge(and(learning,(about(the(negotiated(character(of(meaning,(and( about(the(concerned(( )(nature(of(learning(activity(for(the(people(involved.(that(perspective(meant(that(there(is( no(activity(that(is(not(situated.( (Lave&Wenger1991:33) Dersættesherfokuspådensitueredeaktivitetfremfororganisationensstrukturer.Detbetyderatvidenog læringantagerenmererelationelkarakter,atmeningaltidforhandles,samtenforståelseafatalle aktiviteterersituerede.læringskeridet,somdetoforfatterekalderetpraksisfællesskab(communityof practice): A(community(of(practice(is(a(set(of(relations(among(persons,(activity,(and(world,(over(time(and(in( relation(with(other(tangential(and(overlapping(communities(of(practice. (Lave&Wenger1991:98)Et praksisfællesskabskalaltsåforståssometsætafrelationerelleraktiviteter,hvorlæringopstårigennem deltagelseidensocialepraksis. 13 LaveerprofessorvedUniversityofCalifornia,BerkeleyogWenger(f.1952)erselvstændiglæringsteoretiker 17

25 2.Teoretiskdiskussion Ovenståendeforståelseaforganisationer,sometsted,hvorindividerindgårifællesskaberomkringfælles aktiviteterogderigennemskaberlæring,erioverensstemmelsemedvoresforståelseforlæringog videndeling.laveogwengersforståelseindeholderogsåenafstandstagenfraobjektivisternesforståelseaf atledelsenkankontrollereflowetafviden,samtatorganisationerkandesignesogstrukturerestilatskabe læring.udfordringenvedatforståorganisationersompraksisfællesskabererdog,atbegrebetenten henvisertilgrupperellerbestemtekontekster,ogvivilderforudvidevoresforståelsefororganisationer vedikkeblotatsedemsombeståendeafcommunitiesofpractice,mensomsociale(verdener(social worlds).forsocialeverdenerkanudvidevoresforståelsefororganisationervedatinkludereindividuelleog organisatoriskeaktiviteter,samtsættefokuspådegrupper,deropstårpåbaggrundafandetendfælles aktiviteter.dettevilvigørevedatinddragebenteelkjær 14,dertagerudgangspunktiStrauss forståelsefor socialeverdener,ogbeskriversocialeverdenersom:"groups(with(shared(commitments(to(certain(activities,( sharing(resources(of(many(kinds(to(achieve(their(goals,(and(building(shared(ideologies(about(how(to(go( about(their(business."(straussielkjær1992:83)viforstårherudfraatorganisationerbestårafmange forskelligesocialeverdener,hvorgrupperikkeblotskabesigennemfællesaktiviteter,menogsåskabespå baggrundafdelingenafressourcertilatopnåbestemteorganisatoriskemål,samtigennemenfælles forståelsefornormer,rutinerogønskværdigopførsel.demangesocialeverdenerersamletien organisation,derdannerdensocialearenafordesocialeverdenersopståen,opløsningoginteraktion (Elkjær2005:136).MedudgangspunktiStraussdefinererElkjærsocialearenaer: Organisationen(begribes(som(en(arena,(der(på(en(anden(måde(end(betegnelsen(rum(signalerer,(at( organisationens(grænser(er(åbne(over(for(omverdenen.((...)(organisationen(bestemmes(i(stedet(af(engagement(i( de(kollektive(handlinger(og(de(vilkår,(hvorunder(de(udspiller(sig.(det(er(på(arenaen,(at(den(organisatoriske( aktivitet(folder(sig(ud,(og(den(organiserer(sig(i(sociale(verdener. (Elkjær2005:137) Organisationerkanaltsåforståssomenarenaermedflydendegrænser,derbeståraforganisatorisk aktivitet,somorganiserersigisocialeverdener.detervigtigtatunderstregeatensocial(verdeneren subjektivempiriskforståelse,somgiverosenbegrebsligrammetilatundersøgekompleksesociale processer.dengøroseksempelvisistandtilatforståenbestemtafdelingsnæresammenholdien organisation,belyseenfrokoststuesbetydningelleranskuevirkningerneafenorganisationskultur. ForatvendetilbagetilLaveogWenger,såkandeanvendestilatforstålæringsomensocialproces,samt belyse,hvordanmenneskermødesipraksisfællesskaber.somelkjærpointerer,kandedogikkegivesvaret 14 BenteElkjærerprofessorvedDanmarksinstitutforPædagogikogUddannelse,AarhusUniversitet 18

26 2.Teoretiskdiskussion på,hvordanlæringmerekonkretkanopståigennemdeltagelse(elkjær2001:440).påsammeviskanetsyn påorganisationersomsocialearenaerbeståendeafsocialeverdenerhellerikkegiveosetkonkretsvarpå, hvordanlæringopstårigennemorganisatoriskaktivitet.derforvilviidetfølgendeafsnitfølgeielkjærs fodsporogbeskrivevoresforståelseforlæringvedatinddragejohndewey 15. En'pragmatisk'læringsteori:'Organisatorisk'læring'som'erfaring' Forståelsenafatlæringforegårigennemdeltagelseisocialeverdener,gøropmedtilegnelsesDmetaforen, hvoretindividtilegnersigviden,oglederosistedethenmoddeltagelsesdmetaforen.elkjærargumenter dogforatdeltagelsesdmetaforenermangelfuld,dadenikkedefinererdetønskedeformålellerindeholder noglemetoder(elkjær2003:482).forhvortilegnelsesdmetaforenidetmindstehardefineretsitformål (evnerogviden)ogmetode(læringigennemundervisning),såerdetikketydeligt,hvadderskallæres gennemdeltagelse,ellermedhvilkenmetodelæringskalopstå.dererderforbehovforennyogtredje metafor,hvilketerbaggrundenforatinddragejohndeweyogbenteelkjærsforståelseforhansbegreber. Elkjærargumentererforatdentredjemetaforskalværeundersøgelse(inquiry),somoprindeligtblevbragt påbanenafdewey.dentredjemetafortagerudgangspunktiundersøgelse,hvorformåletererfaringog metodenertænkningogrefleksion: To(get(to(know(and(to(become(knowledgeable(is(only(one(way(of( experiencing.(inquiry(is(a(method(by(which(experience(by(way(of(thinking(and(reflection(can(become( knowledge. (Elkjær2003:482)Videnoglæringopstårveddentredjemetaforigennemudforskningog refleksivtænkning.processenvedundersøgelse(skaldogikkeforståssomførsttænkning,ogsåen kommendehandlingpåbaggrundaftænkningen,datænkningoghandlingidennemetaforeruadskillelige. Detbetyderatundersøgelsenviltageformaf: ( )(en(instrumentel(og(eksperimenterende(anvendelse(af( ideer(og(hypoteser,(begreber(og(teorier(som(led(i(udforskningens(pendlen(mellem(definition(og(løsning(af( den(usikre(situation. ((Elkjær2005:21)Dereraltsåikkefokuspåenbestemtformforhandling,derså medførerskabelsenafviden,mennærmereetdynamiskforholdimellemhandlingoglæring.citatetkræver dogenuddybningiforholdtildeweysforståelseforskabelsenafnyviden.fordenusikresituationstår centraltforlæring,daderifølgedeweykunermulighedforlæring,nårvantehandlingerogværdier forstyrresafmødetmedenusikkersituation(elkjær2005:102).fornårvanerforstyrresellerændresvil detdanneetpotentieltudgangspunktforatundersøgesituationen,reflektereoverdeniforholdtil tidligereerfaringerogderudfraovervejeenmuligløsningpåproblemet(brandi&eljær2011:75d77). Deweyspragmatiskelæringsbegrebtagerderforafsætiudforskningenafenusikkersituation,hvorvaner forstyrres.vanerforstårvihersomkonstantudviklendesocialenormerforønskværdigoguønsketopførsel 15 Dewey(1859D1952)varprofessorifilosofiogpædagogikiChicagoogifilosofivedColumbiaUniversity 19