Budget , Augustkonference baggrundsnotater MPU. Baggrundsnotater budget Miljø- og Planlægningsudvalgets område: MPU 1: Flextrafik

Transkript

1 Budget , Augustkonference baggrundsnotater MPU Baggrundsnotater budget Miljø- og Planlægningsudvalgets område: MPU 1: Flextrafik MPU 2: Stiadgang til stranden MPU 3: Tryghedsfremmende foranstaltninger på Kokkedal Station MPU 4: Anvendelse af alternative tømidler til glatførebekæmpelse 1/1

2 Vedrørende Budget , augustkonference - baggrundnotat MPU Bestilling nr. 1, MPU: Hvad er omkostningerne til flextrafik om året? Dato: Kontakt Katrine Aare Langer Centerchef KLA@horsholm.dk Direkte tlf Center for Teknik horsholm.dk Hørsholm Kommunes budget til Flextur er i 2016: kr. I 2015 blev der brugt kr. på Flextrafik. Budgettet blev dermed overskredet med ca kr. Merudgiften kunne finansieres inden for det samlede budget for kollektiv trafik i Movias bestyrelse har i april 2016 besluttet en række ændringer af reglerne for Flextur, for at sikre at ordningen ikke misbruges. Følgende ændringer er vedtaget: Der indføres en ny og forhøjet takst for lange rejser, som overskrider kommunegrænser fra januar Taksten bliver 36 kr. for de første 10 km. 6 kr. for hver af de efterfølgende op til 20 km og 12 kr. pr. km for de km, der ligger over 20 km Der lukkes for kørsel med Flextur til Københavns Lufthavn i Kastrup fra 2. maj 2016 Fordelingsnøglen for administrationsudgifterne til Flextur ændres fra budget 2017, så den afspejler de enkelte kommuners andel af flexture, der er bestilt online. 50 % rabat til medrejsende bortfaldt Miljø- og planlægningsudvalget besluttede i maj desuden at sætte prisen pr. tur op, således at brugerne fremover skal betale 36 kr. for de første 10 km. 1/1

3 Vedrørende Budget , augustkonference - baggrundnotat MPU Bestilling nr. 2, MPU: Stiadgang til stranden: Hvad er omkostningerne forbundet med ekspropriationen af vejadgang til Stejlepladsen? Dato: Kontakt Katrine Aare Langer Centerchef KLA@horsholm.dk Direkte tlf Center for Teknik horsholm.dk Der er afsat kr. på anlægsprogrammet til rådgivningsomkostninger i forbindelse med sagen samt ekspropriationserstatning til ejer. 1/1

4 Vedrørende Tryghedsfremmende foranstaltninger på Kokkedal Station Dato: Kontakt Charlotte Skov Leder af Team Vej og Park Direkte tlf Center for Teknik Team vej og park MPU 3 Tryghedsfremmende foranstaltninger på Kokkedal Station horsholm.dk I forbindelse med budgetforhandlingerne , blev der afsat kr. til supplerende belysning og tryghedsskabende tiltag på Kokkedal Station. I forbindelse hermed, har Fredensborg og Hørsholm Kommune i fællesskab udarbejdet et notat, der bl.a. vurderer de udfordringer og muligheder der findes i området ift. utryghed omkring Kokkedal Stationen. Omkostningerne til udarbejdelse af notatet er fordelt 50/50 mellem de to kommuner og beløber sig til i alt ca kr. til hver kommune. Kommunerne har i fællesskab efterfølgende lavet en tryghedsbesigtigelse af forholdene, for at vurdere omfanget af de foreslåede tiltag. Hvis tiltagene skal have den ønskede effekt, er det nødvendigt at hele området omkring stationen bliver omfattet af ændringerne. Tiltagene skal derfor udføres både i Hørsholm og Fredensborg Kommune, ligesom det forudsættes, at DSB deltager i samarbejdet, da nogle af arealerne ejes af DSB. I Fredensborg Kommune præsenteres notatet for Trafik og Infrastrukturudvalget den 18. september 2016, hvor der tages stilling til hvorvidt kommunen ønsker at arbejde videre med de foreslåede tiltag. Konklusioner fra notatet I arbejdet med tryghed i byrum, tages der udgangspunkt i, at tryghed og utryghed på bestemte steder sjældent skyldes ét enkelt forhold. Oplevelsen af tryghed skabes typisk i et samspil mellem et steds fysiske indretning, det sociale liv på stedet og de mentale opfattelser og forestillinger om stedet. Det fysiske aspekt af utryghed forekommer hyppigst i form af fravær af lys og mislighold. Det sociale aspekt af utryghed forekommer typisk ved normbrydende adfærd, eller når der ikke er nogle menneske, der naturligt holder øje ved blot at være til stede. Menneskers tilstedeværelse opleves som naturlig overvågning, medmindre de optræder som bander eller har en truende adfærd. 1/4

5 Vedrørende Det mentale aspekt af utryghed kommer til udtryk gennem negative historier eller manglende kendskab til specifikke steder. Notat Dato: Den fysiske dimension Stationens indretning med svag belysning og mange kroge med buske og træer, som man kan gemme sig ved, er med til at fremme den kriminelle adfærd med salg af hash og tyveri fra biler. Den svage belysning er desuden med til at påvirke den generelle oplevelse af utryghed blandt folk, der færdes på Kokkedal Station. Den sociale dimension Kokkedal Station opleves især utryg i aften- og nattetimerne torsdag, fredag og lørdag, hvor en gruppe unge mødes fast ved kebabbaren. Gruppen har en tendens til at råbe ad forbipasserende, hvilket er med til at give en følelse af utryghed. Der foregår desuden kriminalitet på stationen som hærværk og tyveri fra biler samt hashsalg i skovkanten. Pressen beskriver det sociale aspekt af utrygheden på Kokkedal Station, og skriver at utrygheden skyldes en gruppe på unge, som chikanerer forbipasserende og personalet hos 7-11 med trusler, voldsom opførsel og åbenlyse butikstyverier, der har medført, at 7-11 har indskrænket deres åbningstider. Den mentale dimension På baggrund af folks oplevelser på Kokkedal Station og historier om voldsepisoder og hærværk, er Kokkedal Station et sted, der i de sene aften og nattetimer fremstår som utrygt i borgernes bevidsthed. Konsekvensen af dette er, at flere vælger at tage toget fra stationen Rungsted Kyst i stedet, på trods af, at der er færre afgange. Dette påvirker igen den sociale dimension af trygheden, da det er med til at mindske graden af naturlig overvågning fra tilstedeværelsen af andre borgere. Anbefalinger Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en eller flere af følgende tiltag til fremme af oplevelsen af tryghed: 1. Fysiske tiltag: I området omkring Kokkedal Station er et nemt sted at begå kriminelle handlinger på grund af den nuværende beplantnings højde og tæthed kombineret med den mangelfulde belysning. Det er ved at ændre på beplantning og belysning muligt at skabe tryggere forhold i området. Muligheder og erfaringer med overvågning Overordnet kan det konkluderes, at Tv-overvågning kan virke præventivt nogle steder og over for nogle kriminelle og nogle typer kriminelle handlinger. De fleste undersøgelser peger imidlertid på, at video-overvågning har en forebyggende effekt på mere afgrænsede områder som kældre, elevatorer, offentlige transportmidler, taxaer og erhvervsvirksomheder. 2/4

6 Vedrørende (Ligesom der allerede i dag er opsat overvågning i venterummet på Kokkedal Station). Notat Dato: Sociale tiltag Politiet har tidligere haft en indsatsgruppe rettet mod den gruppe af unge, der holder til på Kokkedal Station. Indsatsen har bestået af tilstedeværelsen af civilbetjente, der har lavet påbud og anholdelser. Civilbetjentenes tilstedeværelse har hjulpet, men efter at indsatsen er ophørt, er gruppens adfærd igen blevet uhensigtsmæssig. På baggrund af dette anbefales, at man foretager en ny målrettet indsats med civilbetjente på Kokkedal Station, kombineret med nogle fysiske tiltag, der vil forebygge at den kriminelle adfærd opstår, når betjentene ikke er til stede, så indsatsen med tiden kan drosles ned. 3. Mentale tiltag I takt med de fysiske og sociale tiltag, vil folks mentale oplevelse af Kokkedal Station ændre sig, så man føler sig tryg, når man færdes og opholder sig på området. Man vil med fordel kunne tilskynde den mentale forandring ved at køre kampagnetiltag, der fortæller om de forbedrede forhold og den øgede tryghed på Kokkedal Station. Økonomi Økonomien omkring de foreslåede tiltag fordeles således: Fysiske tiltag Beplantning og beskæring: kr. Det forudsættes at omkostninger fordeles mellem Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommune evt. i samarbejde med DSB. Belysning: kr. (Af de der blev afsat på budgettet i 2016 resterer et beløb på kr , som foreslås anvendt til supplerende belysning). Det forudsættes at Fredensborg Kommune ligeledes opsætter supplerende belysning i deres del af stationen. Overvågning Anlægsomkostningerne til etablering af overvågning skønnes at være mellem kr. afhængigt af hvilken type af overvågning der vælges. Hertil kommer gravearbejde ved kabelføring m.m. som anslås at koste ca kr. De årlige driftsomkostninger vil være ca kr./år. Sociale tiltag Administrationen til gå i dialog med politiet omkring mulighederne for deres tilstedeværelse ved Kokkedal Station. Der forventes ikke at være omkostninger hertil. 3/4

7 Vedrørende Notat Dato: Mentale tiltag Kampagner omkring positiv kommunikation af anvisninger og regler for opførsel, kr Det forudsættes at omkostningerne fordeles ligeligt mellem de to kommuner med hhv kr. til hver kommune. 4/4

8 Vedrørende Anvendelse af alternative tømidler til glatførebekæmpelse Dato: Kontakt Charlotte Skov Leder af Team Vej og Park Direkte tlf Center for Teknik Team vej og park MPU 4 Anvendelse af alternative tømidler til glatførebekæmpelse horsholm.dk Miljø- og Planlægningsudvalget har bedt administrationen om at undersøge mulighederne for anvendelse af alternative tømidler, som skader miljøet mindre og desuden ikke ødelægger byens træer og buske. Vej og gadetræer Kommunen anvender i dag almindeligt salt (NaCl) i vintertjenesten til glatførebekæmpelse. Det sikrer god fremkommelighed på veje og stier - og højner trafiksikkerheden i vinterperioden - men er også forbundet med en række problemer, ikke mindst i forhold til vej- og gadetræer. I Hørsholm Kommune er det aktuelt nødvendigt at udskifte træerne langs Usserød Kongevej, som er i dårlig vækst delvist grundet anvendelse af salt. Saltet skaber fysiologisk tørke i træerne. Dette kan begrænses hvis man salter rigtigt og bruger alternative tømidler som CMA og kaliumformiat. Det bliver det ikke nødvendigvis dyrere af når træernes sundhed og vækst tages med i regnestykket. CMA og kaliumformiat er typisk længere tid om at virke hvilket giver et øget behov for at rydde vejene godt ved snefald, inden der saltes. Tømidlers påvirkninger af miljøet generelt I Høreholm Kommune arbejdes der systematisk med separering af vejvand, således at vejvandet ikke længere ledes til kloarken (Renseanlægget), men ledes direkte til andre recipienter som feks. vandløb, søer eller havet. Stofferne i tømidler har alle en række fordele og ulemper i forhold til hinanden og hvad de påvirker. Nedenfor ses en kortfattet beskrivelse af disse. Rensningsanlæg Almindeligt vejsalt hæmmer renseefektiviteten og passerer gennem renseanlæg urenset til vandløb søer eller havet. Stoffer som f.eks CMA og kaliumformiat nedbrydes i anlægget og vil ikke efterfølgende påvirke vandløb, søer eller havet. 1/3

9 Søer og vandløb Alle tømidler påvirker miljøet i søer og vandløb negativt. Vejsalt påvirker sammensætningen af dyre- og planteliv ved at gøre ferskvand mere salt, så ferskvandsarter hæmmes. Øvrige tømidler som f.eks. CMA og kaliumformiat har et højt forbrug af ilt, hvilket kan medvirke kvælning af fisk og krebsdyr. Dato: Øresund Almindeligt vejsalt påvirker selvsagt ikke miljø eller natur i havet, som allerede indeholder salt. Stoffer som CMA og kaliumformiat vil imidlertid have en vis negativ effekt idet de virker som gødning på havmiljøet. Det er en uhensigtsmæssig effekt, der kan sammenlignes med udledninger fra landbrug, husholdninger uden renseanlæg mv. Der er ingen miljømæssig gevinst ved at skifte væk fra vejsalt i de områder hvor vandet mere eller mindre direkte ledes til havet. Ingen af midlerne påvirker badevandet. Grundvand / drikkevand Der er en del steder i landet en stigende bekymring for drikkevandskvaliteten pga. forurening af grundvand grundet glatførebekæmpelse med vejsalt. Her i kommunen er der de første tegn på, at det en dag kan blive et problem, primært i nærheden af Helsingørmotorvejen. Det er ikke et akut problem, men noget som man skal have in mente. Stoffer som CMA og kaliumformiat har ingen eller kun meget ringe påvirkning af grundvandet, de bliver typisk nedbrudt eller tilbageholdt i jorden. Steder hvor vejvandet ender i grundvandet, f.eks. ved nedsivning (LARprojekter) kan man med fordel skifte væk fra almindeligt vejsalt. Økonomi Kommunens samlede budget til glatførebekæmpelse er i alt ca. 3,1 mio kr./år. Ved anvendelse af CMA eller kaliumformiat, må det forventes at udgiften bliver ca. 6-7 gange dyrere. Ved anvendelse af f.eks CMA sparer man til gengæld udgiften til saltværn, og sparer også på ekstra vanding og undgår ødelagt jord og døde træer der skal udskiftes. Eksempel: Der er på Usserød Kongevej og i Hovedgaden træer som skal varetages og hvor udskiftning af tømidler vurderes at være fordelagtigt. Såfremt tømidler på Usserød Kongevej og Hovedgaden (rute 4) udskiftes til f.eks. CMA må det forventes at de årlige omkostninger pr. sæson vil stige med ca kr. Konklusion 2/3

10 Grundet de forskellige påvirkninger tømidlerne har på miljøet, vil det være nødvendigt at foretage en differentiering af kommunens veje, hvis det ønskes at anvende alternative tømidler. Det vil være nødvendigt at vurdere særlige behov og interesser der skal varetages i de enkelte områder, og evt. inddele vejnettet ift. dette når glatførebekæmpelsen planlægges. Der skal her skelnes til beplantning samt hvortil vejvandes ledes hen. Dato: Det vil ikke være fordelagtigt at anvende alternative tømidler på kommunens vejnet før ovennævnte er kortlagt. 3/3