Beretning 2008 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Mandag 30. marts kl Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Århus

Transkript

1 Beretning 2008 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2009 Mandag 30. marts kl Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Århus

2 Repræsentantskabsmøde mandag 30. marts 2009 kl Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Århus C. Dagsorden 1. Valg af to dirigenter 2. Forhandlingsbogen 3. Beretning 4. Regnskab 5. Forslag til pengebevillinger 6. Andre forslag 7. Valg: a. Fire medlemmer til forretningsudvalget for en toårig periode: På valg: Aage Madsen, Dansk Metal Århus. Anders Munk, TIB Afd. 4 Østjylland. Jytte Breum Hansen, 3F Rymarken Århus. Kirsten Normann Andersen, FOA Århus. b. To suppleanter til forretningsudvalget for en toårig periode: På valg: Anders Isaksen, Ejendomsfunktionærernes Fagforening Århus. Morten Rasmussen, 3F Transport, Logistik og Byg Århus. c. En bilagskontrollant for en toårig periode: På valg: Leo Jensen, HK Stat Østjylland. d. En suppleant for bilagskontrollant for en toårig periode: På valg: Mogens Pedersen, Socialpædagogerne Østjylland. e. Tre medlemmer af stemmeudvalget for en toårig periode: På valg: Peter Bæk, 3F Transport, Logistik og Byg Århu. Steen Boye Jensen, 3F Rymarken Århus. Klavs Elvig Hansen, NNF Østjylland. f. To suppleanter til stemmeudvalg for en toårig periode: På valg: Margit Lund, Dansk Metal Tele Afdeling 11. Yvonne Christensen, 3F Rymarken Århus. g. En fanebærer for en toårig periode: På valg: Finn Andersen, Dansk Metal Århus. h. En reservefanebærer for en toårig periode: På valg: Lone Skov Hansen, 3F Rymarken Århus. Indhold Foretningsudvalgets beretning... 3 Udvalgsberetninger... 8 Det Regionale Beskæftigelsesråd... 8 De arbejdsmarkedsmarkedspolitiske netværk Skolekontaktudvalget LO Faglige Seniorer Overenskomstudvalget Social- og miljøudvalget Udvalget mod misbruget af udenlandsk arbejdskraft Kommunalpolitisk udvalg Jobpatruljen LO Ungdom Internationalt arbejde LOkalerne Forretningsorden For repræsentantskabsmødet. For Stemmeudvalget Gæster og tilhørere Medlemsorganisationer Næste års repræsentantskabsmøde i LO Århus holdes mandag 12. april 2010 i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Århus C.

3 Beretning for LO Århus 2008 Af forretningsudvalget ved Hans Halvorsen, formand for LO Århus LO Århus har haft mange jern i ilden i 2008, både fagligt og politisk. Af større begivenheder og opgaver kan nævnes vores 125 års jubilæum, arbejdet med et målsætningsprogram for og dermed udvikling af organisationen, overenskomstsituationen på det offentlige område samt den fortsatte udvikling af samarbejdet i LO Region Midtjylland og LO-Storbyerne. Af de enkelte udvalgs delberetninger kan man danne sig et godt indtryk af det brede og engagerede arbejde, der udføres i udvalgene. I denne del af beretningen vil vi derfor primært beskæftige os med de overordnede faglige og politiske emner, som har optaget os i ÅRS JUBILÆUM 18 december 1883 mødtes repræsentanter for otte lokale fagforeninger med tilsammen 621 medlemmer. Formålet var at danne et fælles talerør for de faglige organisationer i Århus. Navnet på den nye sammenslutning blev De Samvirkende Fagforeninger i Århus. I dag kender vi organisationen under navnet LO Århus. Med 125 år er LO Århus den ældste fællesorganisation i Danmark. Formålet nu som dengang er at fungere som et fælles forum for LO-fagforeningerne i Århusområdet. Vi er den fællesorganisation i landet, der har været længst på banen. Og vi forventer at være her, i mange år fremover. fagbevægelse, både på landsplan og lokalt. Det fremgår blandt andet af denne beretning, som sætter fokus på de vigtigste indsatsområder i Indsatsområder, der blev udpeget og prioriteret i det målsætningsprogram, som vi vedtog i april I forretningsudvalget var vi enige om, at jubilæet skulle stå i de enkelte medlemsorganisationers og dermed de enkelte medlemmers tegn. Derfor aftalte vi med Tivoli Friheden, at haven 13. september kun skulle være åben for medlemmer af LO-fagforeninger med familie. Heldigvis blev vejret godt, og mere end mennesker fandt vej til den faglige og festlige dag. Lizette Risgaard, næstformand i LO Danmark, og byens borgmester Nicolai Wammen stod for festtalerne. Musikken blev leveret af Gruppe 4 og Pernille Valentin med band. Alt i alt et godt og vellykket arrangement. Selve fødselsdagen 18. december blev markeret med en reception i Aarhussalen for medlemmer og samarbejdspartnere. Godt 130 mennesker lagde vejen forbi for at ønske os til lykke. En række organisationer og samarbejdspartnere betænkte os med kontante indskud på vores udsmykningskonto. På dagen udgav vi jubilæumsbogen Fællesskab gør stærk, som blev til i et samarbejde med Århus Byhistoriske Fond. Bogen er skrevet af Henrik Fode. Jubilæumsbogen kan fortsat købes ved henvendelse til LO Århus. Endelig skal nævnes vores jubilæumsudstilling på Bymuseet, som kunne ses frem til 15. marts Som nævnt er vi den fællesorganisation i landet, der har været længst på banen. Og vi forventer at være her, i mange år fremover. Organisationen har gennem årene i høj grad sat fingeraftryk på udviklingen i Århus og i det østjyske område, både fagligt og politisk. Vi har altid søgt indflydelse, hvor det kunne gavne medlemmerne. I bestyrelser, råd, nævn og ikke mindst i byrådet. Faglige og politiske udfordringer er der nok af, og der er fortsat brug for en stærk LO- MÅLSÆTNINGSPROGRAM Under overskriften Fremtiden i fællesskabet Fællesskabet i fremtiden drøftede vi på en temakonference februar 2008, hvilke faglige og politiske målsætninger vi skulle arbejde efter i 2008 og Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, var tovholder på konferencen, hvor der var bred enighed om, at fremtiden for LO-fagbevægelsen ligger i at bevare og styrke fællesskabet. Debatten og konklusionerne inspirerede til det oplæg til målsætningsprogram, som et enigt repræsentantskabsmøde vedtog 7. april Målsætningsprogrammet har tre hovedoverskrifter: Erhverv, beskæftigelse, integration, uddannelse og socialpolitik. Organisationspolitiske opgaver og synlighed. Velfærd, kommunalpolitisk indsats, overenskomstforhold. 3

4 Målsætningsprogrammets beskæftigelses- og organisationspolitiske opgaver skal ses i sammenhæng med den aftale om politiske kerneopgaver, som LO-sektionerne har indgået med LO Danmark. Denne aftale gælder ligeledes for årene 2008 og I målsætningsprogrammet præciserer vi, hvem der er LO Århus primære samarbejdspartnere, nemlig LO Danmark, LO-Storbyerne og LO-sektionerne i Region Midtjylland, FTF og AC, Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus (DKF) og KIS i Skanderborg, Det Regionale Organisationsfællesskab (DRO) samt Velfærdsinitiativet i Århus. Programmet udpeger også vores partipolitiske samarbejdspartnere Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. De følgende afsnit af beretningen kan ses som en status over, hvor langt vi er kommet i arbejdet med de forskellige punkter i målsætningsprogrammet i det forløbne år. BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSPOLITIK En stor del af LO Århus beskæftigelsespolitiske indsats har handlet om at servicere medarbejderrepræsentanterne i de lokale beskæftigelsesråd. Vores nye beskæftigelseskonsulent Søren Larsen har været den praktiske tovholder i dette arbejde, og det er i vidt omfang lykkedes at sætte fingeraftryk på beskæftigelsesindsatsen i de fire kommuner, vi dækker. Foruden Århus er det Skanderborg, Odder og Samsø. Indflydelse på beskæftigelsesplaner For at klæde vores repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd (LBR) bedst muligt på til opgaven, har vi givet deltagerne i LBR-formøderne status af egentlige arbejdsmarkedsudvalg i de enkelte kommuner med den økonomi og status, det indebærer. Resultatet har vist sig i form af indflydelse på beskæftigelsesplanerne. Ikke mindst har vi haft held til at sikre bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering af de ledige. Det et også lykkedes os at styrke samarbejdet i de enkelte kommuners beskæftigelsesudvalg. LO Århus værdsætter og støtter beskæftigelsesindsatsen for særligt udsatte unge, som bl.a. Triple U-projektet har stået for. Projektet var på randen af lukning, men har nu fået mulighed for at fortsætte yderligere to år i Jobvækstregi. Vi er glade for, at der er fundet en løsning til fremtidssikring af dette arbejde, som har givet gode resultater blandt nogle af de sværest stillede unge. Aktive i Erhvervskontaktudvalget og Vækstforum Erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik kan ikke skilles ad, og derfor følger vi også kommunernes erhvervspolitik så tæt som muligt, ikke mindst i Århus Kommune, hvor vi øver indflydelse via Erhvervskontaktudvalget. Her har vi netop taget hul på diskussionen om en ny erhvervshandlingsplan, som skal afløse den nuværende, der løber til og med udgangen af I Region Midtjylland er vi repræsenteret i Vækstforum, hvor vi arbejder for så stor indflydelse som muligt. Vores ønske er at få flere lønmodtagerrepræsentanter med i arbejdet. P.t. er vi kun repræsenteret med et enkelt medlem. En del af indsatsen i Vækstforum har handlet om at skaffe midler til udvikling og uddannelse til gavn for lønmodtagerne i Århusområdet. Det har vi haft god succes med, ikke mindst i kraft af oprettelsen af det toårige projekt KOMPETENCEmidt, der skal sikre virksomhedernes ufaglærte og kortuddannede efteruddannelse, så de kan påtage sig nye og mere krævende arbejdsopgaver. Turbo på erhvervsuddannelserne Styrkelse af efteruddannelserne gør det dog ikke alene. Det nytter ikke, at vi forsøger at lukke hullerne et sted i uddannelsessystemet, hvis vandet samtidig fosser ind i den anden ende. Her tænker vi på de alt for mange unge, der aldrig får en erhvervsuddannelse, og som derfor risikerer at blive sorteper på et arbejdsmarked, der i stadig mindre grad efterspørger ufaglært arbejdskraft, men tilsvarende efterspørger stadig flere faglærte medarbejdere. I det østjyske område vil der frem til 2015 forsvinde ufaglærte job. Til gengæld vil der uanset de aktuelle konjunkturudsving blive brug for lige så mange med en relevant erhvervsuddannelse. Derfor er det så vigtigt at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og at få dem, der allerede har en sådan, til at efter- og videreuddanne sig og dermed kravle endnu et trin op ad uddannelsesstigen. I LO Århus er vi derfor meget enige i regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. I praksis går det desværre den stik modsatte vej. På landsplan er antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse, faldet, og er nu under 80%. Samtidig søger færre unge ind på en videregående uddannelse. LO Århus vil i alle sammenhænge arbejde for at vende denne udvikling. 4 Beskæftigelsesindsatsen handler ikke kun om at fastholde og få LO-fagbevægelsens forsikrede medlemmer i job. Vi vedkender os vores sociale ansvar og glæder os i den forbindelse over, at det i vid udstrækning også er lykkedes at nedbringe antallet af især unge ledige kontanthjælpsmodtagere. Vi er meget enige i regeringens målsætning om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. I praksis går det desværre den modsatte vej.

5 Modsat regeringen har de lokale politikere fra S og SF i Århus Byråd heldigvis blik for nødvendigheden af at styrke uddannelsesområdet. I det seneste budgetforlig blev der afsat ekstra 6 millioner kroner til arbejdet med at styrke udsatte unge og få dem i gang med en ungdomsuddannelse. I relation til opgaven er det ikke mange penge, men et klart signal og et skridt i den rigtige retning. LO Århus vil i alle de sammenhænge, hvor vi har indflydelse, slå et slag for, at de unge får (mindst) en erhvervsuddannelse, så de kan gå ud på arbejdsmarkedet som faglærte. Det må være et minimum, man kan forlange, i en by der bryster sig af titlen uddannelsesby. Året bragte flere eksempler på vellykkede aktioner mod både udenlandske og danske firmaer, der beskæftigede udenlandsk arbejdskraft på ulovlige eller urimelige vilkår. Sundt og sikkert arbejdsmiljø Erhvervspolitik handler også om et godt og sikkert arbejdsmiljø, om den forebyggende indsats mod arbejdsskader og -ulykker og om effektiv hjælp, når skaden er sket. Derfor har vi været meget optagede af at sikre de arbejdsmedicinske klinikkers fortsatte eksistens og udvikling, samt fagbevægelsens ret til at henvise medlemmerne til undersøgelse på klinikkerne. Også de arbejdsmedicinske klinikker har været ramt af sparekniven i regionen. Det samlede budget er beskåret med en tredjedel. Klinikken i Skive er delvist nedlagt, og klinikkerne i Århus og Herning har hver især fået et meget større dækningsområde. Det har vi ikke kunnet forhindre. Til gengæld er det lykkedes os at bevare henvisningsretten i Århus og få den i Herning, hvad vi ikke tidligere har haft. Til et godt og sundt arbejdsmiljø hører ligeledes, at man har ordnet indkvartering. Dette gælder ikke mindst på byggepladserne. Vi oplever i stigende grad, at indkvarteringsforholdene for bygningsarbejderne lader meget tilbage at ønske. En række entreprenører og bygherrer tilbyder forhold, mange af os ikke engang vil tilbyde vore husdyr. Derfor fortsætter vi også arbejdet med at fremsætte krav til myndighederne om, at der ikke mindst ved de mange store byggeprojekter, der står foran deres påbegyndelse i Århus, sikres ordentlige indkvarteringsforhold til bygningsarbejderne. I 2008 stod vores social- og miljøudvalg igen i spidsen for en flot markering af den internationale arbejdsmiljødag. Det skete med en gademanifestation og uddeling af materiale på Skt. Knuds Torv og i Ryesgade. Fortsat kamp mod illegal arbejdskraft LO Århus byder fortsat udenlandske medarbejdere velkomne i Danmark, så længe de arbejder på lovlige og overenskomstmæssige vilkår på linje med deres danske kolleger. Til gengæld kæmper vi og vores udvalg mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft hårdt mod anvendelse og udnyttelse af illegal udenlandsk arbejdskraft. Her bød også 2008 på store problemer. Mange byggepladser blev oversvømmet af tyske, polske og østeuropæiske arbejdere, som det i mange tilfælde var svært at få hold på og få organiseret. I slutningen af året klingede denne bølge lidt af. Under indtryk at krisen pakkede en del af de mere useriøse udenlandske firmaer sammen og rejste hjem. Vi har dog stadig mange udenlandske håndværkere i Danmark, ikke mindst tyske, som vi arbejder på at få organiseret. Året bragte flere eksempler på vellykkede aktioner mod både udenlandske og danske firmaer, der beskæftigede udenlandsk arbejdskraft på ulovlige eller urimelige vilkår. I flere tilfælde lykkedes det at opnå overenskomst med mere eller mindre vrangvillige arbejdsgivere og få organiseret de pågældende arbejdere. Ikke mindst Træ- Industri-Byg har i samarbejde med LO Århus gjort en stor indsats på dette område. Det er desværre ikke altid, at indsatsen lykkes. Det skyldes blandt andet, at vi nogle gange har svært ved at få adgang til de arbejdspladser, hvor der er problemer. Derfor presser vi fortsat på for en lovændring, der som i Sverige sikrer fagbevægelsen adgang til arbejdspladserne. Vi har løbende rejst spørgsmålet over for diverse folketingspolitikere. Indtil videre desværre uden større held. ORGANISATIONSPOLITIK OG SYNLIGHED En væsentlig del af vores målsætningsprogram handler om at få vendt den negative medlemsudvikling i LO-fagbevægelsen. De nuværende medlemmer skal fastholdes, og så skal der rekrutteres nye medlemmer. Især blandt de mange unge, der går på erhvervsskolerne og inden længe springer ud på arbejdsmarkedet. De gule organisationers fremmarch skal stoppes, først og fremmest ved at kommunikere et klart og tydeligt budskab om LO-fagbevægelsens grundlag og fortrin. Fortsat medlemstilbagegang men kurven flader ud Desværre må vi konstatere, at det heller ikke i 2008 lykkedes at vende den samlede medlemsudvikling fra afgang til tilgang. Det er dog lykkedes enkelte medlemsorganisationer at vende udviklingen fra tilbagegang til fremgang. Under ét oplever LO-organisationerne dog fortsat tilbagegang, om end den nedadgående kurve er fladet noget ud. Det har ikke skortet på bestræbelser på at vende udviklingen. Mange aktiviteter er sat i gang for at stabilisere medlemstallet og skaffe flere medlemmer, både i de enkelte medlemsorganisationer og i LO Århus. I LO Århus har medlemssituationen været drøftet på flere konferencer, ikke mindst på vores temakonference i februar Desuden har vi løbende haft emnet oppe på organisations- og forretningsudvalgsmøder. 5

6 6 LO Århus skruer op for synligheden Med en række tiltag har vi forsøgt at gøre LO-fagbevægelsen i Århus mere synlig. For første gang havde vi en bod på Kræmmermarkedet i Tangkrogen i Kristi himmelfartsferien, ligesom vi deltog i DHL-stafetten og Marselisløbet. Her sponsorerede vi Skolestafetten, hvor de røde LO-trøjer lyste op i Tangkrogen. Ved Skovbakkens årlige fodboldfestival for børn og unge fra hele landet var LO-bussen til stede med tilbud om information og gode råd. Jobpatruljen en årligt tilbagevendende begivenhed demonstrerer meget tydeligt, hvad rigtige fagforeninger er værd ikke mindst for unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. I 2008 kunne vi takket være de mange unge aktivister, der meldte sig, sætte ekstra turbo på Jobpatruljen med flere afsløringer af underbetaling samt usikre og ulovlige arbejdsforhold til følge. Ikke mindre end 64 unge fra Århus, Skanderborg, Odder, Djursland, Favrskov og Skive-Ringkøbing var med på årets jobpatrulje. Det var meget glædeligt at kunne konstatere en sådan opbakning og dermed også, at vores støtte til det faglige ungdomsarbejde bærer frugt. Et andet resultat af dette er, at det er lykkedes at etablere et fagligt netværk blandt unge med omkring 40 deltagere. På den måde har vi fået en række aktive og engagerede ambassadører i præcis den Jobpatruljen demonstrerer meget tydeligt, hvad rigtige fagforeninger er værd ikke mindst for unge der er på vej ind på arbejdsmarkedet. målgruppe, hvor vi skal forsøge at sikre fremtidens medlemsgrundlag. OVERENSKOMST 2008 I overensstemmelse med målsætningsprogrammet fulgte vi på tæt hold overenskomstfornyelsen på det offentlige område i foråret Overenskomstudvalget kommer nærmere ind på dette emne. Her skal vi blot fastslå, at forhandlingerne som ventet blev yderst vanskelige. Forventningerne til et godt resultat først og fremmest et solidt lønløft var på forhånd skruet i vejret. Ikke mindst på grund af de mange gyldne løfter fra politikerne op til folketingsvalget i november Det manglende fodslag i KTO-samarbejdet gjorde ikke situationen lettere, men åbnede op for, at arbejdsgiverne kunne spille de enkelte grupper ud mod hinanden. Ikke alle faggrupper stillede sig tilfredse med lønrammen på 12,8 %, som i første omgang blev forhandlingsresultatet. Det førte til omfattende arbejdsnedlæggelser blandt FOAs medlemmer, ligesom pædagoger organiseret i BUPL og sygeplejerskerne var i konflikt. De ekstra lønstigninger, der kom ud af konflikten, var beskedne men set i bakspejlet var det samlede resultat ikke så ringe endda. Historisk set fik de offentligt ansatte faktisk et betragteligt lønløft og oplevede undervejs stor forståelse og opbakning i den brede befolkning til lønkravene. FOA nåede ikke helt i mål med kravet om mandeløn til kvindefag, men der blev taget et skridt i den rigtige retning. Effekten af konflikten har været omdiskuteret. Den borgerlige presse havde ikke uventet travlt med at bagatellisere det, der blev opnået. Blandt andet med platte købmandsberegninger over udgifter (strejkestøtte) og indtægter (lønstigninger) holdt op mod hinanden. Sådan kan man bare ikke gøre resultatet af en konflikt op. Dels tyder meget på, at overenskomstslagets gang har styrket sammenholdet i en del af de berørte organisationer, hvilket i sig selv har stor værdi. Men ikke mindst viser historien, at resultaterne af en konflikt først slår igennem på lidt længere sigt. I 1998 var der storkonflikt på det private område op til overenskomstfornyelsen. Det kom der umiddelbart ikke det helt store ud af, men ved den efterfølgende overenskomst i 2001 fik vi uden større sværdslag opfyldt kravet om den sjette ferieuge. Arbejdsgiverne havde lært lektien og havde ikke noget ønske om en ny omfattende arbejdskamp. Det kan meget vel tænkes, at overenskomstfornyelsen i 2008 har banet vej for et rigtig godt resultat, når Overenskomst 2011 på det offentlige område til sin tid skal forhandles på plads. Mens dette skrives er forberedelserne til overenskomstforhandlingerne på store dele af det private arbejdsmarked allerede begyndt. I de enkelte organisationer er man i gang med at indhente krav fra medlemmerne, således at disse er gennemarbejdede i forbundene frem til forhandlingerne om et års tid. VELFÆRD OG KOMMUNALPOLITIK Blandt LO Århus målsætninger er også at sikre den fælles velfærd. Den danske velfærdsmodel er i disse år under massivt pres. Den borgerlige regering har fortsat fokus på skattelettelser for de velstillede frem for velfærd for alle og tvinger med en stram økonomistyring kommunerne til urimelige besparelser. I alle de fora, hvor vi er repræsenteret, forsøger vi ikke desto mindre at afværge velfærdsforringelser og i stedet sætte forbedringer på dagsordenen. LOkalerne i Skanderborg, Odder og på Samsø forsøger løbende at påvirke de kommunalpolitiske beslutninger. Det samme gælder i forhold til byrådet i Århus. Her kunne vi efteråret 2008 glæde os over et budgetforlig, der gav en række centrale velfærdsområder et løft og i nogen grad rettede op på de besparelser, det tidligere var nødvendigt at gennemføre på grund af kommunens dårlige økonomi. Pres fra LO Århus var med til at sikre, at tryghedsaftalen for kommunens ansatte i forbindelse med udbud og udlicitering ikke blot faldt til jorden, men trods kraftig modvilje fra byrådets højrefløj blev erstattet af en ny og perspektivrig udviklingsaftale. Aftalen betyder, at medarbejderne ved besparelser, rationaliseringer og omstruktureringer er sikret ret til en udviklingspakke med tilbud om uddannelse og opkvalificering til nye job i eller uden for kommunen. Ved udbud og ansættelse hos en privat tilbudsgiver er man sikret uændrede løn- og arbejdsvilkår i hele den første udbudsperiode, ligesom man kan vende tilbage til kommunen og få en udviklingspakke ved en eventuel bortrationalisering.

7 Vi skal blive endnu bedre til at argumentere for LO-fagbevægelsens fortrin i sammenligning med organisationer, der reelt ikke har meget andet at byde på, end kontingent til dumpingpriser. 1. MAJ PÅ VÆDDELØBSBANEN For første gang i mange år holdt vi ikke 1. maj i Tangkrogen. På grund af sammenfaldet med Kristi himmelfartsferien og Lions-klubbernes kræmmermarked valgte vi at finde et andet sted i nærheden, nemlig Væddeløbsbanen. Arrangementet forløb udmærket, men vejrguderne var ikke med os. Vejret og en vis usikkerhed om, hvor arrangementet fandt sted, var medvirkende årsager til, at vi havde færre deltagere end forventet. Det gjaldt ikke mindst til Ungdommens 1. maj, der blev holdt om aftenen. Alt i alt betød det, at arrangementet kom ud med et dårligere økonomisk resultat, end vi er vant til. Vi håber på mere sol og flere deltagere, når vi i 2009 inviterer til 1. maj i Botanisk Have. Tangkrogen er endnu ikke klar til at tage imod os, da området er ved at blive drænet og renoveret. I 2010 skulle vi atter kunne vende tilbage til vores traditionelle 1. maj-sted. LO-SAMARBEJDET Region Midtjylland med Århus som dynamo og omdrejningspunkt udvikler sig hastigt i retning af et fælles arbejdskraftområde. Derfor er der også ræson i, at de 10 LO-sektioner i området har fundet sammen i et stadig tættere samarbejde. LO Århus varetager i dag sekretariatsfunktionen for regionsudvalget, som består af formænd og næstformænd for de 10 sektioner. Samarbejdet er konstruktivt og positivt, men vi kunne i LO Århus ønske os en hurtigere udvikling mod et mere forpligtende samarbejde således, at der blev etableret et egentligt fællessekretariat for alle sektioner i regionen. Det ville give mulighed for en bedre udnyttelse af de fælles ressourcer i LO-regi. Samarbejdet mellem LO-Storbyerne, der foruden LO Århus omfatter Storkøbenhavn, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers, har gennem flere år været inde i en stabil og god gænge var ingen undtagelse fra denne regel. AARHUSSALEN ER EN SUCCES De gode takter fra startfasen med Aarhussalen har heldigvis vist sig langtidsholdbare. Lokalerne er fortsat meget efterspurgte. Belægningsprocenten var i 2008 på over 80, og som det fremgår af regnskabet, giver Aarhussalen nu også et mindre overskud. Succesen skyldes ikke mindst det engagement, som de to medarbejdere Jean Bødskov og Søren Søe lige fra starten har lagt for dagen for at få Aarhussalen til at fungere optimalt. DET FREMTIDIGE ARBEJDE Hvis 2008 var et år med store udfordringer, så bliver de næppe mindre i Finanskrisen og det generelle økonomiske tilbageslag betyder blandt andet, at indsatsen i forhold til de lokale og Det Regionale Beskæftigelsesråd samt jobcentrene skal styrkes yderligere. Her skal vi være ekstra opmærksomme på at sikre uddannelsesmuligheder for ufaglærte og kortuddannede, der er de mest udsatte i forhold til de fyringsrunder, som mange virksomheder allerede har været igennem. At få vendt den negative medlemsudvikling til en positiv er fortsat en af de helt store opgaver. Vi skal være endnu mere synlige og blive endnu bedre til at argumentere for LO-fagbevægelsens berettigelse og fortrin i sammenligning med de gule organisationer, der reelt ikke har meget andet at byde på, end kontingent til dumpingpriser. Endelig er 2009 i høj grad et valgår, med de muligheder, det giver, for at profilere fagbevægelsen og de værdier, vi står for. Allerede i juni er der valg til Europa- Parlamentet. I november følger valgene til regionsrådet og byrådene. Hvis vi vil have mulighed for at påvirke udviklingen i den retning, vi ønsker, er det vigtigt at vi i LO Århus og ikke mindst i medlemsorganisationerne er aktive i forhold til disse valg. I regionsrådet og byrådene i Odder, Skanderborg og på Samsø handler det om at styrke venstrefløjens positioner. I Århus handler det om at bevare og meget gerne styrke det nuværende venstrefløjsflertal i byrådet. Forretningsudvalget Hans Halvorsen, LO Århus (formand). Aksel Basballe Jensen, (næstformand) Blik og Rør. Kirsten Normann Andersen, FOA Århus. Andy Dalum, HK Privat Østjylland. Jytte Hansen, 3F Århus Rymarken. Aage Madsen, Dansk Metal Århus. Anders Munk, TIB Afd. 4, Østjylland. Hans Sig Nielsen, 3F Århus Rymarken. Verne Pedersen, Socialpædagogerne Østjylland. Axel Iversen, LOkal Odder. Hans Schmidt, LOkal Samsø. Benny Blichfeldt Bach, LOkal Skanderborg. 7

8 Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) 8 Af Hans Halvorsen, medlem af Beskæftigelsesrådet, arbejdstagerrepræsentant i Rådets forretningsudvalg. Det har været et utroligt spændende arbejdsår i Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Da året startede, var den største udfordring at øge arbejdsstyrken. Alle analyser, der er udarbejdet i Beskæftigelsesregion Midtjylland i det forløbne år, har som hovedomdrejningspunkt, alene haft det mål, at øge og afdække mulighederne for at øge arbejdsstyrken i Region Midtjylland. Ledigheden har været historisk lav i hele 2008, arbejdskraftreserven (personer med mere end 3 måneders ledighed) blev reduceret markant. Beskæftigelsesministerens mål for Jobcentrene som overvåges og følges tæt i RBR har været centreret om de ledige, der har haft sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet. I slutningen af 2008 er der sket en lige så historisk ændring i det beskæftigelsespolitiske arbejde. Finanskrisen har i stor udstrækning ramt de private LOarbejdspladser indenfor byggeri og industri. Det har betydet, at RBR har vendt blikket mod det konjunkturskifte der er en realitet og som bliver en af de største udfordringer for RBR i Samtidig har regeringen og beskæftigelsesministeren sidst i 2008, ensidigt ændret det nuværende beskæftigelsessystem. Fra at være et statsligt og kommunalt system til et rent kommunalt system. Det vil for Rådet betyde en skærpelse af den overvågende og rådgivende rolle i forhold til Jobcentrene. Rådet skal sikre at der føres en regional beskæftigelsespolitik, og sikre at kommunerne ikke bliver små arbejdsmarkedsområder, der glemmer det regionale og landspolitiske arbejdsmarked. Ministermål 2008 Beskæftigelsesministeren opstillede i 2008 tre mål for Jobcentrenes indsats. Disse mål er drøftet med rådets medlemmer på et årligt møde mellem parterne hvor der indgås en kontrakt for arbejdet. Mål 1: Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) skal nedbringes. Mål 2: Særlig fokus på indsatsen over Vi kan ikke vente på analyser og statistikker. Vi skal i dialog med virksomhederne og A-kasserne og arbejdsmarkedets parter for at bruge det bedste fra opgangstiden til at undgå kaos i nedgangtiden. for de kontanthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. Mål 3: Antallet af unge (under 30 år) på kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og dagpenge skal nedbringes ift. året før. Regionale mål Rådet har i forbindelse med ministermålene udarbejdet konkrete mål for den regionale indsats. Dog ikke for mål 2 som udløb den 1. juli 2008: De regionale mål var at antallet af ledige med tre måneder ledighed reduceres fra personer (november 2007) til personer (november 2008). At antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes fra personer (september 2007) til (december 2008) ift. året før. Målet om at reducere arbejdskraftreserven blev opfyldt, da tallet i oktober 2008 var på personer, mens målet om at nedbringe ungeledigheden ikke bliver opfyldt, da der i september 2008 var personer i denne gruppe. Udover ministerens mål, enedes rådet om hvilke udfordringer, som ud fra et regionalt synspunkt, er vigtige for arbejdsmarkedet i Region Midtjylland i perioden De største udfordringer i 2008: Kvalificeret jobmatch. Udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft. Fortsat mange ledige i arbejdskraftreserven. Overledighed blandt nogle grupper. Fortsat mange udenfor arbejdsstyrken. De største udfordringer de næste 3-5 år: Udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft. Faldende arbejdsstyrke. Den demografiske udvikling særligt i Vestjylland. Den erhvervsmæssige strukturelle udvikling. Opkvalificering af arbejdsstyrken specielt ufaglærte og flere unge skal tage en uddannelse. Redskaber i beskæftigelsesindsatsen RBR har forskellige redskaber til at understøtte, afhjælpe og følge udviklingen på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland. Disse kan følges på Analyser af arbejdsmarkedet RBR følger udviklingen på arbejdsmarkedet, iværksætter analyser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Resultaterne heraf stilles til rådighed for alle, der følger udviklingen på beskæftigelsesområdet I 2008 er der udover Arbejdsmarkedsoverblik, kommunebeskrivelser, Rådets analyserapport, ledighedstal, befolkningsgrupper, brancher og sygefravær udarbejdet følgende særskilte analyser: Matchgruppe 4 og 5 en analyse. Virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår Spotanalyserne indenfor Jern og metal, IT-området, Ingeniørområdet og Bygge og anlæg. Formålet med spotanalyserne er bl.a. at få en mere detaljeret viden om omfanget af arbejdskraftmangelen fordelt på stillingsbetegnelser, i hvilken grad virksomhederne forventer stigende beskæftigelse. I hvilken grad virksomhederne rekrutterer udenlandsk arbejdskraft og hvilke rekrutteringskanaler virksomhederne anvender, når de rekrutterer arbejdskraft. Opfølgning på Jobcentrenes resultater Rådet overvåger resultaterne af den

9 samlede indsats i regionens Jobcentre både den statslige og den kommunale indsats. Det skal understreges, at rådet ikke har nogen beslutningskompetence overfor Jobcentrene. Dog kan rådet gribe ind, hvis det skønnes at indsatsen fra Jobcentrene ikke er tilfredsstillende, eller disse ikke opfylder lovgivningen. I sådanne tilfælde kan rådet til ministeren indstille at Jobcenterets opgaver eller dele heraf overdrages til anden aktør. Flaskehalsindsatsen Rådet administrerer den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe de såkaldte flaskehalse på arbejdsmarkedet. Rådet prioriterer en række stillingsbetegnelser på områder, hvor der er (regional) tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft. Rådets prioritering synliggøres på Flaskehalslisten, der fornyes hvert år 31. december Listen udarbejdet til 2008 omfatter godt 150 stillingsbetegnelser, og tager afsæt i året forud, hvor ledigheden har været meget lav. Endvidere udarbejder rådet den såkaldte positivliste, der viser indenfor hvilke fagområder man kan få tilskud som f.eks. voksenlærling. Dialogmøder med LBR Rådet har i 2008 iværksat dialogmøder med LBR-medlemmerne opdelt i fire arbejdskraft-oplande. Intentionen for rådet har været, at skabe sammenhæng mellem rådets arbejdet og det arbejde der foregår lokalt på arbejdsmarkedet. På den måde, er det et ønske fra rådet at få en større viden, at udveksle synspunkter og drøfte udviklingen på arbejdsmarkedet med de lokale parter. Herudover har rådet en række andre opgaver: Varsling af afskedigelser af større omfang. Rammeudbud for inddragelse af andre aktører. Etablering af specialenheder, hvor Jobcentrene kan trække på viden og information i relation til særlige indsatsområder. Koordinering af vejledningsindsatsen. Den specialiserede revalideringsindsats. Samt en række særlige opgaver. I år har der igen været stor fokus med at holde øje med de mange ansøgninger om ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Det er især når der er mangel på arbejdskraft, vi ser at der hentes udenlandsk arbejdskraft til landet. Det har i 2008 især været indenfor landbrug og byggeri. Der skal handles nu Året slutter som sagt med en kæmpeudfordring stigende ledighed. Fra at være gået fra lav ledighed er konjunkturerne vendt. Ledigheden stiger og det sker især indenfor de ufaglærtes område. Er vores beskæftigelsessystem gearet til nedgangstider? Er vi i stand til at opkvalificere arbejdsstyrken, og skal et af de gode redskaber der tidligere er brugt nemlig jobrotation ikke iværksættes straks? Udfordringen er, at der skal handles nu. Vi kan ikke vente på analyser og statistikker. Vi skal i dialog med virksomhederne, A-kasserne og arbejdsmarkedets parter for at bruge det bedste fra opgangstiden til at undgå kaos i nedgangtiden. Rådet skal sikre at kommunerne ikke bliver små arbejdsmarkedsområder, der glemmer det regionale og landspolitiske arbejdsmarked. 9

10 De arbejdsmarkedspolitiske netværk 10 Af Viggo Thinggård, formand for LBR Århus-Samsø 2008 var et år hvor udfordringerne begyndte med en historisk lav ledighed og mangel på arbejdskraft til at slutte med en eksplosiv og historisk omvæltning med øget ledighed og finanskrisens indtog i det danske samfund. En anden af de store udfordringer i 2008, har været regeringens beskæftigelsesminister. Ministerens klapjagt på de sidste ledige, med krav om 4 jobsøgninger om ugen, vende folk i døren, en kuldsejlet dagpengereform og ændring af beskæftigelsessystemet til det enstrengede kommunale system uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter, har bidraget til et særdeles turbulent år. Fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oplyses det, at ledigheden i de 4 kommuner som LO Århus dækker i november 2008 (november 2007 i parentes) var; Skanderborg 1,0% (1,4) Odder 1,3% (1,7) Samsø 2,3% (3,5) og Århus 1,7% (2,6). I sidste års beretning blev det nævnt at ledigheden var historisk lav, og den forsatte med at falde. Tallene for november sammenholdt med september, viser en stigende tendens. Samtidig lyder det fra mange fagforeninger fra det private område, især indenfor byggeri og industri at der sker en eksplosiv øget ledighed, som først vil kunne ses i Det lokale arbejde Det overordnede mål for arbejdet har hele tiden været klart, nemlig at søge maksimal indflydelse på det nye beskæftigelsessystem, til gavn for vores medlemmer og de borgere der har haft det svært med at finde en plads på arbejdsmarkedet. Vi har i LO Århus foretaget nogle politiske justeringer internt, for at styrke vores arbejde. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigesludvalget er blevet nedlagt og i stedet er der oprettet tre arbejdsmarkedspolitiske netværk. De tre netværk fungerer som formødegrupper til De Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Skanderborg, Odder og Århus- Samsø. I netværkene deltager samarbejdspartnere fra LBR-arbejdet samt øvrige lønmodtagerrepræsentanter. Nogle af de delmål som de arbejdsmarkedspolitiske netværk har forfulgt er: En aktiv beskæftigelsespolitik med varig beskæftigelse som målet. Globaliseringens konsekvenser på arbejdsmarkedet, bl.a. outsourcing/ udflagning. Øve indflydelse på beskæftigelsesplanerne og samarbejde med Jobcentrene. Samarbejde på tværs af kommunegrænserne og mellem Jobcentrene. Styrke samarbejdet med kommunernes arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske udvalg. Kæmpe for, at de ledige sikres uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering. Arbejde aktivt for udvidelse af arbejdsstyrken gennem opkvalificering og indslusning af kontanthjælpsmodtagere og personer på ledighedsydelse. Nedbringelse af sygefraværet. Aktiv brug af fleksjobordningen samt udvikling af seniorordninger. Det arbejdsmarkedspolitiske netværk i Skanderborg Netværket har afholdt 7 møder i Møderne har primært været brugt til at gennemgå dagsordenen til de ordinære LBR-møder, samt drøftelse af forslag til indsatsområder for det beskæftigelsespolitiske arbejde i lokalområdet. Jobcenter Skanderborg er et pilotjobcenter, hvilket har betydet øget fokus på samarbejdet. Nogle af de områder som LO har støttet som prioriteringer i LBR Skanderborg i år har været: Virksomhedskontakt, mentorordninger og rotationsprojekter (også ansatte på særlige vilkår). Fremme beskæftigelse og fastholdelse af +45 årige og akademikere der har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet i en højkonjunktur. Integration, sprog, anerkendelse af uddannelser fra hjemlandet, opkvalificering til jobåbninger. Sygedagpengeområdet, forebyggelse af sygefravær. Ungeindsatsen. Alment kompetenceløft til unge under 30 år uden uddannelse. Oprettelse af et kompetencecenter hvis overordnede opgave er at udvikle og gennemføre målrettede aktiviteter for borgere tilknyttet Jobcentret aktiviteter der supplerer sagsbehandlingen med de forløb, der er nødvendige for den enkelte borgers afklaring, hurtigst mulige vej til job/uddannelse samt personlig kompetenceudvikling. Der er i samarbejde med Jobcenter Samtidig lyder det fra mange fagforeninger fra det private område, at der sker en eksplosiv øget ledighed, som først vil kunne ses i Skanderborg etableret et samarbejdsforum for A-kasser fra FTF, AC, DANA og LO. Dette samarbejdsforum mødes 4 gange årligt. Målet med møderne er at styrke samarbejdet til gavn for alle parter. Dette samarbejde søges udmøntet i partnerskabs-aftaler til gavn for medlemmerne. Jobcentret og LO har i fællesskab afholdt en temadag for sagsbehandlere i A-kasserne og Jobcenteret. På temadagen var der oplæg af sekretariatschef Torben D. Jensen fra A-kassernes Samvirke. Han gav sit bud på fælles mål for A-kasserne og Jobcentrene, gode ideer til hvordan Jobcentrene og A-kasserne kan samarbejde, hvordan nedbringes i fællesskab arbejdskraftreserven og kan den nedbringes mere. Samt lidt om fremtiden tanker om et nyt dagpengesystem. Eftermiddagen var sat af til drøftelse af konkrete cases til fremme af og forståelse af hinandens arbejdsområder. LO har desuden deltaget med en stand på to jobmesser afholdt af Jobcentret. Det arbejdsmarkedspolitiske netværk i Odder Netværket har afholdt 8 møder i Møderne har primært været brugt til at gennemgå dagsorden til de ordinære LBR-møder, samt drøfte forslag til indsatsområder for det beskæftigelsespolitiske arbejde i lokalområdet. LBR deltager en gang årligt i en samarbejdskonference med økonomiudvalget i Odder Kommune. Her fastlægges i et tæt samarbejde de beskæftigelsespolitiske mål for lokalområdet. Nogle af de områder som LO har prioriteriteret i LBR Odder i 2008 har været: Kontanthjælpsmodtagere. Indslusning en styrket indsats i forhold til de unge under 30 år. Forebyggelse og fastholdelse ift. sygemeldte. Projektansættelse af en sundhedskonsulent til at understøtte udvalgte virksomheders arbejde med sygefravær. Årets rummelige virksomhed Uddeling af pris til virksomhed, der gør en særlig indsats for eget arbejds-

11 miljø og indslusning af ledige, sygemeldte og personer med nedsat arbejdsevne. Hjemmeside. Jobcenterets og LBR's initiativer skal synliggøres. Netværkslokomotivet. Formidling af og etablering af undervisning for medarbejdere, der har brug for at forbedre deres læse-, stave-, regne- og sprogfærdigheder. Seminar om beskæftigelsesplanen, medarbejderseminar, hvor jobcentrets medarbejdere arbejder med at fastlægge metoder og organisering til at nå målene i planen. Seminar for LBR Økonomiudvalget. Samspillet mellem LBR og udvalget styrkes med et årligt fælles seminar. Partnerskabsaftale mellem Odder Kommune og Jobcenteret. Et samarbejde ift. arbejdsfastholdelse og indslusning af ledige og personer med nedsat arbejdsevne. Jobcenter Odder tog i 2008 initiativ til en fælles temadag for de lokale A-kasser. Det arbejdsmarkedspolitiske netværk i Århus-Samsø Netværket har afholdt 6 møder i Møderne har primært været brugt til at gennemgå dagsorden til de ordinære LBR-møder, drøftelse af projektansøgninger og drøfte forslag til indsatsområder for det beskæftigelsespolitiske arbejde i lokalområdet. LBR afholder årligt en samarbejdskonference på Samsø. Her fastlægges i et tæt samarbejde mellem parterne, arbejdsgiverne, lønmodtagerne, interesseorganisationer og Jobcentret de beskæftigelsespolitiske mål for lokalområdet. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som LO har støttet som prioriteringer i LBR Århus-Samsø i år har været: De arbejdsmarkedsparate ledige skal hurtigt ud i job. Der skal sættes målrettet ind overfor flaskehalse, så virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer imødekommes bedst muligt. Det økonomiske opsving giver særlige muligheder for også at gøre brug af arbejdskraftpotentialet hos ledige langt fra arbejdsmarkedet. LBR bakker op om en særlig indsats overfor denne målgruppe. Hvor det er muligt og realistisk skal indsatsen også overfor denne målgruppe basere sig på efterspørgsel efter arbejdskraft. I indsatsen for så vidt muligt at hjælpe syge borgere tilbage på arbejdsmarkedet og forebygge langvarigt sygefravær, vil LBR medvirke til at få udviklet samarbejdet mellem Jobcentret/Beskæftigelsesforvaltningen og andre relevante parter. F.eks. praktiserende læger, a-kasser og andre interessenter. LBR vil understøtte det mere langsigtede perspektiv i beskæftigelsesindsatsen ved at have fokus på uddannelse og opkvalificering, dels via dialog med de relevante interessenter, (f.eks. uddannelsesinstitutioner), dels ved at iværksætte projekter, som særligt tilgodeser udvikling af relevante kompetencer hos ledige. De overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er fælles for hhv. Århus og Samsø Kommuner. Men rammebetingelserne er forskellige og vil ofte kræve forskellige tiltag. LBR vil iværksætte initiativer, der tager højde for dette. Og de vil understøtte fælles/parallelle udviklingsaktiviteter og erfaringsudveksling mellem Århus og Samsø, hvor det er hensigtsmæssigt. LO Århus har for at fremme samarbejdet mellem fagforeningerne/a-kasserne og Jobcentret i 2008 indgået en partnerskabsaftale vedr. sygemeldte A-kasse medlemmer samt en rammeaftale for samarbejde om integration og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og job på særlige vilkår. Disse aftaler er indgået med henblik på at styrke at LO-medlemmer fastholdes og ikke udstødes fra arbejdsmarkedet. Derudover er der påbegyndt forhandling om revision af en tidligere indgået fleksjobaftale. LO a-kasserne og Jobcenter Århus har også et etableret samarbejdsforum, hvor man mødes 4 gange årligt. I dette forum drøftes det daglige samarbejde mellem a-kasserne og Jobcentret til fremme af begge parters arbejde med medlemmer af a-kasserne. Nye udfordringer Afslutningen på 2008 med øget ledighed, kommunernes overtagelse af de statslige jobcentre betyder, at arbejdet med nye udfordringer på beskæftigelsesområdet allerede er godt i gang. Det vil blive et 2009 hvor vi vil sætte alle sejl til for at fastholde arbejdsmarkedets parters indflydelse på beskæftigelsespolitikken. Dette vil ske i et tæt samarbejde med andre aktører, men den grundlæggende viden om arbejdsmarkedet ligger hos parterne. Det er der beskæftigelsespolitikken skal udvikles. Vi er parate. Vi vil samtidig i beretningen bruge lejligheden til at takke alle vores samarbejdspartnere for indsatsen i Det være sig øvrige lønmodtagerorganisationer, arbejdsgiverrepræsentanter, beskæftigelses- og jobcenteransatte, politiske kontakter samt øvrige interesseorganisationer. LO- repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd (LBR) Skanderborg May-Britt Stormly, FOA, næstformand LBR. Palle Langkjær, Dansk Metal, LBR-medlem. Inger Lund, 3F Søhøjlandet, LBR-medlem. Jens Kristian Sørensen, Soc.pæd. Østjylland, LBR-suppleant. Lisbeth Elfving Rasmussen, TIB afd. 4, Østjylland, LBR-suppleant. Gerda Flint, HK Østjylland, LBR-suppleant. Odder Inge Jensen Pedersen, FOA, næstformand LBR. Linda Raufort, HK Østjylland, LBR-medlem. Jytte Breum Hansen, 3F Århus Rymarken, LBR-medlem. Axel Iversen, Ejendomsfunk. Fagforening, Århus, LBR-suppleant. Poul Jørgensen, Dansk Metal, Skanderborg-Odder, LBR-suppleant. Niels Erik Pedersen, TIB afd. 4, Østjylland, LBR-suppleant. Århus-Samsø Viggo Thinggård, HK Østjylland, formand LBR, Inge Jensen Pedersen, FOA, LBR-medlem. Jytte Breum Hansen, 3F Århus Rymarken, LBR-medlem. Knud Andersen, Dansk Metal, LBR-suppleant. Bo Hamburger, Socialpædagogerne Østjylland, LBR-suppleant. 11

12 Skolekontaktudvalget Af Søren Høj Eggers, formand for Skolekontaktudvalget Såvel i folkeskolen som på privatskolerne er gæstelærerne en aktiv del at mange skolers undervisning. Vejledningsreformen, der betyder at UU-vejlederne er ansat fuldtids af UU-centrene, har bevirket at udvalget, og især de enkelte gæstelærere skal være mere opmærksomme på at lave konkrete aftaler med den pågældende skole, hvad enten det er med skolens ledelse, typisk den pædagogiske leder eller klassens lærerteam. Det forhold har betydet at vi har brugt flere ressourcer på at aftale forløb på de respektive skoler. På privatskoleområdet har der været stor aktivitet. Vore gæstelærere er eftertragtede til UEA-forløb på privatskolerne. Særlig indsats i Århus vest I forbindelsen med udviklingen på folkeskoleområdet i Århus Kommune, fik LO Århus, Skolekontaktudvalget flere henvendelser fra skoler og UU-vejledere om at medvirke til at udbrede undervisningen i Uddannelse, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, herunder arbejdsmiljø og undervisningsmiljø. Med en særlig indsats på de skoler der er beliggende i de udsatte områder i Århus kommune. Der var meget stor interesse fra lærernes side, i at deltage i de forløb vi præsenterede for dem. På et tidspunkt opstod der et behov for at afvikle et undervisningsforløb, der kunne vise eleverne gennem selvaktivering hvordan det er at være på arbejdsmarkedet. Undervisningsforløbet skulle indeholde elementer fra den virkelige verden ude på arbejdspladsen, og produktionen skulle være motiverende og produktet både sundt og salgbart på skolen. Udviklingen af konceptet har været en proces hvor der er inddraget de evalueringer såvel skriftlige som mundtlige der er foretaget med klasselærere og andre involverede f.eks. lærere, UUvejledere og ikke mindst eleverne. I processen har vi arbejdet hen imod at produktionsspillet er så tæt på virkeligheden som muligt. vores bedste erfaringer ske justeringer i materialet. Vi har planer om efterfølgende at udvikle materiale til andre målgrupper, så vi kan dele vore erfaringer med andre LO-sektioner, der har lignende opgaver at løse. Århus Erhvervsforskole Samarbejdet med AOF, om at gøre en indsats for de unge der har særlige behov, og ikke er i en tilfredsstillende uddannelse eller jobsituation blev i årets løb afsluttet på en god og konstruktiv måde. Arbejdet med at gøre projektet til et blivende og ordinært tilbud for målgruppen blev en realitet. Et tæt samarbejde med Århus Produktionsskole i en form for satellit-forkursus til et forløb på Produktionsskolen. Da mange af eleverne i projektet har gennemgået grundskolen, uden at have bestået afgangsprøverne (en forudsætning for at komme videre til en ungdomsuddannelse), er det et nødvendigt og naturligt forløb der her er blevet etableret. Arbejdet er målrettet mod at etablere en samlet enhed. En enhed der indeholder alle de undervisnings- og vejledningstilbud der er nødvendige, for at kvalificere målgruppen mod en ungdomsuddannelse. Projektet har således gode muligheder for at udvikle sig i den nye konstruktion. Undersøgelser dokumenterer, at frafaldet overvejende bunder i, at målgruppen har en mangel på generel indsigt i, hvike kvalifikationer der kræves for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er udarbejdet en udførlig evalueringsrapport for det samlede projektforløb. Rapporten er tilgængelig for interesserede. Det kan allerede konstateres at projektet har bidraget meget positivt til indsatsen for udsatte unge. Vejledningsindsatsen Erhverv 2008 I 2007 arbejdede en gruppe med deltagelse af mange af interessenterne bag indsatsen Erhverv 20XX UU-Århus som tovholder på at udvikle projektet. Da mange undersøgelser dokumenterer, at frafaldet fra ungdomsuddannelserne overvejende bunder i, at der for målgruppen, og især de unges forældre, er en mangel på generel indsigt i, hvike kvalifikationer der kræves for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der var en bred interesse for at optimere Erhverv 2008, så alle elever i grundskolen i Østjylland, får mulighed for at få indsigt i erhvervsuddannelsernes mange muligheder og de kompetencer der er nødvendige at tilegne sig for at gennemføre et uddannelsesforløb. Herunder at få mulighed for at tale med allerede uddannede og ikke mindst unge der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse. Jobudstillingen er den del af vejledningsindsatsen, hvor eleverne har mulighed for at opleve uddannelserne på egen krop. Danne sig billeder af hvad der gemmer sig bag de mangfoldige erhvervsuddannelser der udbydes. Efter en succesfuld gennemførelse af Jobudstillingen i 2008 er der truffet beslutning om, at den del ikke skal 12 Målgruppen er udskolingen ( klasse), men vi har også udviklet på andre målgrupper fx voksne og unge med særlige behov. Det udviklede undervisningsmateriale er ligeledes beregnet for udskolingen ( klasse). Hvis det skal bruges på andre målgrupper, end de førnævnte, skal der efter