11. september - før, under og efter

Transkript

1 Marts september - før, under og efter Foredrag om 9/11 af Stephen Egede Glahn, en af Danmarks første jægersoldater, senere kontraspionagechef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), derefter sognepræst i 26 år i Munke Bjergby på Vestsjælland. Foredrag fra Alle her til stede husker den 11. september Den dag, også kaldet 9/11, har brændt sig ind i menneskers bevidsthed. De to største og stærkeste symboler på USA s magt i verden blev angrebet den dag. I centret for verdenshandel, New York s World Trade Center (WTC), der bestod af 7 bygninger, blev de to højeste vædret af hver sit Boing-fly og styrtede sammen inden for 1½ time, men først efter en række voldsomme eksplosioner. Senere blev Pentagon, højborgen for USA s enorme militærmagt, angiveligt ramt af et Boing-fly, men på grund af manglen på efterladenskaber fra et sådant fly tyder det mere på at have været et missil. Der skete andre betydningsfulde hændelser den dag, som jeg senere vil fortælle om, fordi de fleste mennesker stort set intet kender til dem. Det vil jeg råde bod på idag, som jeg vil råde bod på uvidenheden omkring dele af Bushadministratioen, som er medskyldig i angrebet 9/11, hvor vi må søge svar på enkle spørgsmål som hvorfor? og hvordan? Underforstået i spørgsmålet hvorfor? ligger: Hvem havde fordel af det? Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke er kommet for at påstå, at jeg kender hele sandheden om 9/11. Jeg er derimod kommet for at illustrere, hvor meget rigtigt der er i Mark Twain s ord: Løgnen når at vandre jorden rundt, før sandheden får snøret støvlerne. Og jeg er kommet for at redegøre for en række kendsgerninger vedr. denne største forbrydelse i USA s historie, en for- brydelse, som har haft katastrofal stor betydning for Irak, Afghanistan, USA og resten af verden, ikke mindst Danmark. Jeg er også kommet for at pege på løgne og fortielser i dette det størst tænkelige politiske bedrag, som jeg har valgt at kalde Verdenshistoriens største manipulationsoperation. Derved øges forståelsen for, hvordan det er lykkedes 9/11 s egentlige bagmænd at få de fleste mennesker til at tro på de falske forklaringer eller få tavsheden til at være altdominerende, selv hos dem, der har gennemskuet falskheden. Når jeg har valgt at tale om dette emne, skyldes det både historisk og professionel interesse. Da jeg i sin tid, som major, gennem 7 år gjorde tjeneste i Forsvarets Efterretningstjeneste, beskæftigede jeg mig først og fremmest med sikkerhed og kontraefterretningstjeneste, for mit vedkommende analysearbejde vedr. spionage, sabotage og undergravende virksomhed rettet mod dansk forsvar. I den sammenhæng beskæftigede jeg mig naturligvis også med analyse af disinformationsoperationer af forskellig art. Og jeg lærte tidligt som kontraefterretningsmand på et kursus i England, at vi altid skulle holde os for øje, at mange mennesker desværre er rede til at sælge sig selv, d.v.s. sin sjæl, blot prisen er høj nok. Men udover den historiske og professionelle interesse for 9/11, er der også en personlig grund. Når vi ser på årene , hvor Bush/Cheney havde magten, var vi vidner til et groft amerikansk forræderi mod de værdier, som vi siden 1945 havde haft til fælles, og som jeg havde brugt 24 år af mit liv, som soldat og officer, på at forsvare. Jeg gjorde tjeneste i alle de år for, om nødvendigt, at kæmpe for et demokratisk samfundssystem, hvor eksempelvis brugen af tortur naturligvis er forbudt, som det fremgår af Genevekonventionen. Jeg husker engang i 1957, hvor jeg som kadet på Hærens Officersskole læste en artikel om kardinal Mindszenty, som i forbindelse med opstanden i Ungarn 1956 var kommet ud af et kommunistisk fængsel. Her havde han i længere tid været indespærret i en nøgen celle med skinnende lys døgnet rundt samt generende støj fra højtalere. Artiklen var ledsaget af to fotografier af kardinalen, før og efter fængselsopholdet. På det første havde Mindszenty et stærkt, klart blik, på det andet lignede hans øjne et jaget dyrs. Da jeg læste den artikel, tænkte jeg ved mig selv, at det var godt at være en del af forsvaret for et samfundssystem, der ikke benyttede sådanne metoder. I dag må jeg så desværre konstatere, at sammenlignet med de metoder, som Bush/Cheneyregimet benyttede sig af over for deres fanger, er kardinalens historie nærmest en søndagsskolehistorie. I dette årtusinde er 9/11 omdrejningspunktet for det med torturen og ufattelige mange andre ulyksalige foreteelser, herunder to krige, og jeg ville svigte mig selv, hvis jeg ikke forfulgte sagen om de forbrydelser, som fandt sted den dag. Og jeg er heldigvis kun en enkelt ud af utallige i USA og resten af verden, som trækker på samme hammel. Jeg vil senere nævne de to danskere, som har betydet mest i denne sammenhæng. Her og nu vil jeg blot nævne én amerikaner, professoren fra Californien, David Ray Griffin, hvis første bog om emnet udkom i Den blev oversat til dansk i 2005 med titlen, direkte oversat: Det nye Pearl Harbor. Foruroligende spørgsmål om Bush-administrationen og 11. september. Bogen slutter med 40 rygende pistoler, som alle peger på medskyldighed fra Bush-administrationens side. Siden har Griffin udgivet flere bøger om sagen og hans seneste bog fra 2011 handler om, hvorledes statsmagtens forbrydelser mod demokratiet er forblevet uantastet gennem 10 år. I denne bog påviser professor Griffin igen, at det var kræfter inden for Bush/Cheney-regeringen, som stod bag gennemførelsen af angrebene den 11. september Som han skriver i konklusionen: De pågældende har måske nok anset sig selv som patrioter, fordi 9/11 ville stimulere den amerikanske økonomi ved at forøge det militære forbrug og åbne op for olieressourcer. Men uanset om den plan er lykkedes eller ej, så er disse amerikanere, herunder de militære ledere, som stod bag denne 1/5

2 operation, skyldige i mord og forræderi. Hvis man går ud fra reglen, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, må dette siges at være stærke ord, sagt og skrevet af en verdenskendt person (i 2009 udpegede the New Statesman Griffin til at være en af The 50 People Who Matter Today. ). Men ingen af de udpegede skyldige har, af den grund, ønsket at sætte Griffin stævne i en retssal. Sagen er, at hvis der er noget, som blandt andre George W. Bush, Dick Cheney og Donald Rumsfeld frygter i dag, så er det at skulle møde frem i en retssal enten som vidne eller anklaget i forbindelse med 9/11. Den 11. september 2001 boede jeg i Munke Bjergby præstegård nord for Sorø, fordi jeg allerede i 1979 havde forladt forsvaret for at blive sognepræst. Hvorfor? tænker du måske. Og svaret er enkelt: Fordi det nu engang hørte til meningen med mit liv. Jeg husker ikke det nøjagtige tidspunkt den dag for 11 år siden, men jeg blev ringet op af min dygtige og kontante menighedsrådsformand, en pensioneret overlæge, som blot sagde: Du skal tænde for fjernsynet! Og dér sad jeg så det meste af dagen og så igen og igen det sydlige Tvillingetårn blive ramt af et passagerfly, 17 minutter efter at Nordtårnet var blevet ramt. Og jeg så, hvordan tårnene styrtede sammen. Det skete dog først henholdsvis 56 og 102 minutter senere, og fandt sted efter en række synlige og hørbare voldsomme eksplosioner. Min umiddelbare reaktion var først og fremmest: Verden er forandret for altid! Hvad jeg på denne dag ikke havde fantasi til at forestille mig var, at USA, den førende nation i det nordatlantiske militære samarbejde, i de kommende dage, uger, måneder og år ville blive ført i en skæbnesvanger retning af fascisme og økonomisk morads. Jeg havde på det tidspunkt ikke fantasi, viden og indsigt nok til at forstå, at dette ville blive gennemført af en snæver magtelite omkring præsidenten, nemlig Dick Cheney, vicepræsidenten, Donald Rumsfeld, forsvarsministeren, Paul Wolfowitz, viceforsvarsministeren, George Tenet, chefen for CIA, John Ashcroft, justitsministeren, Robert Mueller, FBI-lederen, John Bolton, viceudenrigsminister samt seniorrådgiveren Karl Rove, for nu at nævne nogle af de mest betydningsfulde og indflydelserige. Hvad jeg heller ikke havde fantasi til at forestille mig var, at nogle af de sammensvorne amerikanere, som stod bag 9/11, tjente millioner af dollars på den dags forbrydelser. Hvis man går ind for, at forbrydelser ikke skal kunne betale sig, så var der masser af grunde til at kræve en regulær politimæssig undersøgelse eller i det mindste en uafhængig kommissionsundersøgelse. Begge dele blev effektivt forhindret af Bush-administrationen. Og så taler vi oven i købet om den største forbrydelse i amerikansk historie. Inden vi i korthed gennemgår de mest betydningsfulde kendsgerninger fra den 11. september 2001, lad os da se med historiske briller på nogle af de hændelser i 10-året før, som fik indflydelse på forløbet af 9/11. I begyndelsen af 1990 erne, hvor Sovjetunionen var kollapset, var USA nu den eneste supermagt i Verden. For neokonservative amerikanske nationalister var dette en ønskeposition strategisk set. Objektivt set var bagsiden af medaljen imidlertid, som lord Acton har formuleret det: Magt har en tendens til at korrumpere, absolut magt til at korrumpere absolut. Det begyndte med et brudt løfte til den saudiske konge, som i forbindelse med Kuwaitkrigen havde været meget modvillig over for det amerikanske ønske om stationering af amerikanske tropper på saudisk jord. Han var kun gået med til det, fordi den daværende amerikanske forsvarsminister Dich Cheney afgav løfte om, at tropperne ville blive trukket tilbage, når krigen var slut. Det skete imidlertid ikke, hvilket skabte et ufattelig stort had blandt mange saudiarabere, heriblandt Osama bin Laden. I 1993 blev det ene tvillingetårn i WTC udsat for en sabotageoperation. En vogn med sprængstof blev bragt til sprængning i underetagen. Men denne fantastisk solide bygning klarede angrebet uden afgørende skader. Hvert af tårnene var heldigvis konstrueret med et særdeles solidt indre og ydre stålskelet samt tons beton. Det ville derfor blive stående, selv om skrækscenariet skulle blive til virkelighed: at det blev ramt af et Boing-passagerfly. Efter 1993 skærpede man naturligvis sikkerheden omkring WTC. I 1995 arresterede politiet på Filippinerne et al Queda-medlem, på hvis computer politiet fandt en plan med navnet Bojinka. Den drejede sig om at kapre passagerfly og flyve dem ind i bl.a. Pentagon og tvillingetårnene i WTC. Denne plan blev af filippinsk politi afleveret til myndighederne i USA, hvorefter nogle magtbegærlige og skrupelløse neokonservative amerikanere fik mulighed for at hægte sig på den plan, så at sige overtage den og derved skabe noget nær den perfekte forbrydelse i samarbejde med bl.a. den pakistanske og saudiarabiske E-tjeneste samt Bin Laden-familien, som i årtier havde haft tætte venskabelige og forretningsmæssige forbindelser til Bush-familien fik sikkerhedsfirmaet Securacom en femårig sikkerhedskontrakt med World Trade Center. Leder og medejer af dette sikkerhedsfirma var en af George W. Bush s brødre, Marvin Bush, og kontrakten udløb september I 1996 skete der også det, at i bygning 7 i WTC blev på den 23. etage en kommandocentral til nødsituationer indrettet. 15 mill. dollars blev der brugt til at gøre kommandocentralen selvforsynende og isoleret mod fare. Udover at udstyre denne etage med sin egen forsyning af vand og luft fik borgmester Giuliani gjort den skud- og bombesikker. I foråret 1997 blev en amerikansk tænketank med base i Washington oprettet. Navnet er: The Project for the New American Century (PNAC). Blandt de mest kendte neokonservative medlemmer af denne tænketank skal nævnes Dick Cheney, Donald Rumsfeld, Paul Wolfowitz, Richard Perle og John Bolton. Da George W. Bush blev præsident i 2000, blev disse og en lang række andre PNAC-medlemmer inddraget centralt i Bushadministrationen. Hvad der især er kendetegnende for disse mennesker er, at de er tilhængere af en ren, uforfalsket magtpolitik. De beundrer statsmænd i historien, som ikke lod sig hindre af moral og som gennemførte, hvad der var i statens interesse med alle lovlige 2/5

3 og ulovlige midler. Her er virkelig tale om, at både hensigten og målet helliger midlet. I slutningen af 1990 erne forsøgte PNAC flere gange forgæves at få præsident Clinton til at indlede en krig mod Irak. I efteråret 1999 boede jeg i et par uger i New York. Jeg tog mig også tid til at vandre rundt i Word Trade Center. Bygning 1 og 2, tvillingetårnene, også kaldet Nord- og Syd-tårnet, var naturligvis altdominerende, men jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til bygning 7 med sine 47 etager, en højde på 186 m, dvs 3 x Rigshospitalets højde og med en grundplan lidt mindre end en fodboldbane. Bygningen havde 24 indre bærende, lodrette stålsøjler af gigantiske dimensioner, foruden 57 ydre søjler. Derudover bestod bygningen hovedsageligt af stål og beton. Det var som sagt i denne kolods af en solid bygning, at kommandocentralen til nødsituationer var indrettet. Hvad jeg ikke drømte om i 1999, da jeg gik rundt om denne bygning 7 var, at knap 2 år senere, den 11. september 2001 kl ( dansk tid ), ville denne bygning falde sammen nærmest i frit fald. I løbet af de 6,5 sek. det tog, ville betonen blive omdannet til pulverlignede støv og stålsøjlerne ville blive overklippet eller gennemskåret i længder, som passede til de vogne, som snarest efter ville køre dem bort, i strid med loven, da der var tale om fjernelse af bevismateriale fra et gerningssted. Men ordren om fjernelse kom fra Det Hvide Hus. I 1999 og 2000 blev netop de etager, som de to fly siden styrtede ind i, lukket for adgang i længere perioder, fordi de skulle ekstra brandsikres. Det var fra disse etager man den 11. september 2001 så smeltet stål flyde ud kort før sammenstyrtningen. I september 2000 et år før angrebene offentliggjorde tænketanken PNAC en afhandling med titlen Rebuilding America s Defenses. De tanker, der heri kommer frem omkring et altdominerende USA, minder mig om de tanker, som havde besat topfolkene i Hitlers 3. Rige. Begge steder er der i øvrigt tale om begavede mennesker, der samtidig er skrupelløse i deres magtbegær. Hovedtanken i denne PNACafhandling fra år 2000 drejer sig om dette: Hvis USA skal opnå at blive altdominerende i verden, og hvis det skal lykkes at overtale den amerikanske befolkning til at føre krige i Mellemøsten og Asien, vil det tage lang tid, medmindre der inden for USA s egne grænser sker en katastrofe som katalysator i lighed med angrebet på Pearl Harbor. Sommeren 2001 mødtes i Berlin højtstående amerikanske embedsmænd med repræsentanter for det afghanske Talebanstyre for at forhandle om olierørsledningen gennem Afghanistan fra Det Kaspiske Hav. Da afghanerne ikke ville gå ind på de amerikanske betingelser, fik de at vide, at de kunne forvente et amerikansk angreb i løbet af oktober. Det nye Pearl Harbor blev gennemført den 11. september Et koordineret angreb mod tvillingetårnene, Pentagon og det 7. tårn. Tvillingetårnene blev ramt af hvert sit Boing-fly, men blev som nævnt stående, som de var konstrueret til. Efter 56 minutter høres og ses en række eksplosioner og lysglimt i Sydtårnet. Bygningen kollapser samtidig med at trykbølger blæser vinduer ud på bygninger 100 m væk, tonstunge stålbjælker slynges op til 150 m bort, i visse tilfælde skråt op gennem luften. I løbet af disse sekunder forvandles størsteparten af de tons beton til pulverlignende støv en proces som kun kan lade sig gøre i forbindelse med højeksplosive stoffer. 102 minutter efter at Nordtårnet var blevet ramt af et fly, gentog det samme sig her. Igen voldsomme støvskyer bestående af pulveriseret beton, støvskyer som i de følgende år betød lungedøden for tusindvis af indbyggerne i New York. Senere blev Pentagon ramt, angiveligt af et kapret Boingfly. Det mærkelige er, at indgangshullets lille størrelse modsiger denne forklaring. Det samme gør vidneudsagn fra troværdige personer, bl.a. højtstående officerer, der, få minutter efter angrebet, ikke kunne se efterladenskaber af et stort fly, hverken udenfor eller inde i bygningen. Det var stuetagen i Pentagons vestfløj, som blev ramt. Denne etage husede ingen højtstående officerer, men derimod bl.a. den amerikanske hærs regnskabsafdeling og her døde 92 af Pentagons 125 døde. Den 10. september, dagen før, var en rapport blevet offentliggjort, der afslørede en mangel i Pentagons regnskab på 2,3 milliarder dollars samt manglende bilag for en fjerdel af Pentagons udgifter. I den ramte etage blev mange regnskabsførere, bogholdere og budgetanalytikere dræbt og papirerne ødelagt. Efter den 11. september blev der ikke stillet spørgsmål til Pentagons udgiftsniveau eller praksis. Det fjerde kaprede passagerfly af typen Boing faldt angiveligt ned på en mark i Pennsylvania nær byen Shanksville. På det angivne nedslagssted på marken var et stort krater, som ligner det, som dannes, når en sprængladning nedgravet i jorden er blevet bragt til sprængning. Borgmester Ernie Stull fra byen Shanksville fastholder, at der aldrig var noget fly på det angivne nedslagssted. Derimod var der en masse FBI-folk på stedet - før de lokale brandfolk. Der var ingen rester af passagerer, ingen store flydele. Disse blev til gengæld fundet indenfor en radius af op til km. F.eks. blev en vragdel på størrelse med et spisebord fundet i en marina ved Indian Lake, omkring 5 km fra det angivne nedslagssted og den ene motor blev fundet 600 m fra krateret. Dette forklares officielt med vinden som årsag den lette brise skulle altså have blæst tunge metalstykker rundt i hele regionen i forbindelse med nedstyrtningen af et Boing-fly på en mark ved Shanksville. En sådan forklaring vil jeg nærmest kalde en fornærmelse af vores intelligens. Kl den 11. september 3/5

4 2001 udløstes sidste del af angrebet på WTC. Det drejede sig om bygning 7, som jeg har omtalt. Den var ikke blevet ramt af noget fly, og den indeholdt som sagt New Yorks kommandocentral. Den indeholdt også et stort stabskontor for den amerikanske Secret Service og, som det siden kom frem, et hemmeligt CIA-kontor. Da det sydlige tårn var kollapset, forlod borgmester Giuliani og hans folk deres kommandocentral i det 7. Tårn. Han har aldrig givet nogen forklaring på, hvorfor han og hans folk forlod deres post, som jo netop var dér for en sådan nødsituation. Før det sydlige tårn faldt, havde Giuliani i øvrigt givet udtryk for, at han vidste, tårnene ville falde. Det er interessant, fordi aldrig før eller siden er en steel-framed high-riser bygning faldet sammen p.g.a. brand. Den dag skete det nu også først efter en række voldsomme eksplosioner. Som det er blevet sagt i New York: Hvordan vidste han, at tvillingetårnene ville kollapse, når det er en så enestående hændelse? Nogle, som har studeret 11. september, har spekuleret over, om kommandocentralen eller det hemmelige CIA-kontor har været det sted, hvorfra de to fly, i det mindste det sidste stykke vej mod tvillingetårnene, er blevet styret ved fjernkontrol. I det tilfælde har der været en væsentlig grund til at fjerne afslørende spor. Da kommandocentralen er blevet forladt, er der kun to personer i bygning 7, og de oplever en række voldsomme eksplosioner, mens de er indespærret på 8.etage, fordi elevatoren ikke virker og et stykke af trappen under dem er sprængt bort. Brandmænd når frem og hjælper dem ud efter to timer, og da de kommer ned til lobbyen, er den nærmest sprængt til ukendelighed. Midt på dagen er bygning 7 således helt rømmet, og selv om der er et par mindre brande, bliver ingen brandfolk sendt ind for at slukke disse. Eftermiddagens minutter og timer forløber, mens de fleste almindelige mennesker i New York er lamslåede i chok over det, som allerede er sket. Så kl sker det! Det 7. Tårn synker sammen nærmest i frit fald, symmetrisk og inden for sin egen grundplan. Til dem, der enten på tv eller på stedet her i 2012 så den kontrollerede nedrivning af de to Rødovrehøjhuse, må jeg derfor sige: Fuldstændig ligesådan så det ud, da det 7. tårn i WTC i New York kollapsede. Den kendte amerikanske tvjournalist og forfatter Dan Rather sagde faktisk samme aften på CBS News, at bygning 7 s kollaps mindede om de billeder, vi alle mange gange har set på tv af en bygning, der med fuldt overlæg destrueres ved hjælp af velplaceret dynamit, der får den til at styrte sammen. Dette indslag blev aldrig igen vist på CBS! Men det er alligevel særdeles vigtigt at holde sig for øje, at kun hvis man tror mere på mirakler end på Newtons love, kan man tro på, at en sammenstyrtning som bygning 7 s kan finde sted uden hjælp af højeksplosive sprængstoffer samt stoffet nanotermit. Sidstnævnte frembringer så ekstremt høje varmegrader, at selv stål smelter. Der er da også i ruinerne af WTC fundet rester af nanotermit. Den verdenskendte kemiker Niels Harrit fra Københavns Universitet holder et fremragende foredrag om dette under titlen Det 7. Tårn. En fantastisk historie fra virkeligheden. Han er en af de to danskere, som har betydet mest til belysning af, hvad der egentlig skete den 11. september Den anden dansker er journalisten Tommy Hansen, der står bag en fantastisk bog 11.september Stadig ingen svar. Den kan findes på internettet under og kan i øvrigt downloades gratis. Denne bog og Niels Harrits foredrag kan varmt anbefales. Når vi skal analysere, hvorfor der endnu ikke er sket noget afgørende i sagen om 9/11, vil jeg først og fremmest se på mediernes rolle og her benytte mig af historiske eksempler. I 1939 ved 2. Verdenskrigs udbrud bestod massemedierne af aviser, radio og film i biografer. Hitlers påskud for at indlede krigen mod Polen var et angreb på en tysk grænsestation. Angrebet blev udført af tyske mænd i polske uniformer. Det er det, man kalder en falsk flag-operation. Radio, aviser og film i Hitlertyskland blev udnyttet til det yderste for at beskrive dette skammelige angreb på en tysk grænsestation og det deraf følgende naturlige modangreb på Polen. Her så vi altså massemedierne anvendt til at få et usandt budskab ud i verden. Omvendt kan massemedierne undlade at omtale noget sandt, som magthaverne ønsker fortiet. I forbindelse med 9/11 har vi eksempelvis oplevet det med mediernes fortielse omkring sammenstyrtningen af bygning 7 i World Trade Center. I Hitlertyskland så vi det i forhold til KZ-lejrene. Enhver tysk journalist eller redaktør, som havde deres liv kært, var godt klar over, at om den sag skulle intet siges eller skrives. Det havde naturligvis den følge, at almindelige tyskere intet vidste om KZ-lejrene. Da engelske militærstyrker nåede frem til Bergen-Belsen KZ-lejren og bragte almindelige tyske borgere ind for at se de udhungrede fanger og dyngerne af lig, var reaktionen mistro. Der var derfor tyskere, som faktisk ikke ville tro deres egne øjne. Dette kunne ikke være sandt, fordi sådan noget kunne da ikke ske i deres fædreland Tyskland, dette gamle kulturland i hjertet af Europa. Derfor gav de pågældende tyskere udtryk for, at dette måtte være et skamløst engelsk propagandanummer. Et særlig grelt eksempel på, hvordan løgnen om en ting kan blive stående i over 50 år, har vi i den såkaldte Katyn-massakre fra 1941, hvor Stalin gav ordre 4/5

5 til at henrette ca tilfangetagne polske officerer og begrave dem i massegrave i Katynskovene. Da senere Hitlers styrker under fremrykningen mod øst når frem til Katynskovene, finder de massegravene, som de afdækker og tilkalder retsmedicinere fra andre lande herunder Danmark. Der bliver ovenikøbet oprettet et mindemuseum på stedet. Stalin benægtede imidlertid alt og påstod, at det var tyskerne, der havde gjort det, på trods af at det rent logisk var indlysende, at på tidspunktet for henrettelserne og begravelsen i massegrave var dette område under sovjetrussisk herredømme. Churchill fik i øvrigt forelagt sagen, fordi polakkerne gerne ville have sandheden frem, men han ville ikke blande sig, fordi Stalin på det tidspunkt var en allieret. Løgnen fik derfor lov til at stå i 50 år, indtil Sovjetunionens sammenbrud. Både Stalin og Hitler benyttede sig af den kendsgerning, at jo større en løgn er, desto større er sandsynligheden for, at folk tror på den, og jo oftere en løgn gentages, desto større er sandsynligheden for, at den opfattes som en sandhed af de fleste mennesker. Et aktuelt eksempel på dette har vi med den amerikanske tvstation FOX News, der i forbindelse med 9/11 har gentaget påstande op til gange, selv om de pågældende påstande ikke kan stå for en prøvelse i en retssal. Således kan opfattelsen af virkeligheden blive fordrejet, når magthaverne udnytter massemedierne på den ene og den anden måde. Bl.a. derved har det været muligt at sandsynliggøre en falsk påstand om, at det kunne lade sig gøre for 19 arabere overrumple og ukampdygtiggøre USA s militære forsvar, mens det på den anden side har været muligt at undertrykke vigtige kendsgerninger om hvad der virkelig skete den 11. september Hvad skete der i USA efter 11.september? Her vil jeg kun beskæftige mig med noget af det, der har bidraget til, at sandheden om 11. september aldrig er kommet frem. Den 12. september offentliggjorde præsident Bush, at det var hans hensigt at stå i spidsen for en storslået kamp mellem det gode og det onde. Den 13. september udnævnte han den følgende dag til at være den nationale dag for bøn og til minde for ofrene for terroristangrebene. Og den 14. september holdt præsidenten selv prædiken i en katedral i nærheden af Ground Zero, omgivet af bl.a. en kardinal, en rabbbiner og en iman, foruden fire tidligere præsidenter samt mange kongresmedlemmer. I denne prædiken sagde han bl.a. : Vores ansvar over for historien er allerede klart: vi skal besvare disse angreb og befri verden for ondskab. Der er blevet ført krig mod os i hemmelighed, ved hjælp af bedrageri og mord.... Med disse ord kan man sige, at Bush-administrationen helliggjorde sin egen version af begivenhederne, og fra da af blev ethvert spørgsmål, der anfægtede den officielle forklaring, anset for at være helligbrøde og landsforræderi. Det var nok til at afholde de fleste fra at sige eller gøre noget. Som eksempel på dette har vi den amerikanske fysikprofessor Steven Jones, som blev afskediget fra en fast stilling på sit universitet, Brigham Young University, blot fordi han mindede verden om, at fysiske love, hvorom der overhovedet ikke er uenighed, modsiger den officielle teori vedrørende kollapset af tårnene i World Trade Center. Stort set alle i den akademiske verden i USA undlod at protestere over denne afskedigelse. To måneder efter 9/11 udtrykte præsident Bush sig således: Lad os aldrig tolerere uhyrlige, skamløse konspirationsteorier vedr. angrebene den 11. sept. Ondsindede løgne, som forsøger at dreje skylden bort fra terrorristerne. Her har professor Griffin en fin analyse af betegnelsen skamløs eller uhyrlig (outrageous) konspirationsteori, idet han forinden har defineret, at en konspiration taler vi om, når to eller flere i hemmelighed planlægger en forbrydelse og gennemfører den. Derefter siger han: En god teori er en, som kan forklare alle eller, i det mindste, de fleste af de relevante kendsgerninger og ikke bliver modsagt af nogen af dem. En dårlig teori er en, som er i modstrid med nogle af de relevante kendsgerninger. En uhyrlig teori ville være én, som modsiges af stort set alle de relevante kendsgerninger. Som Griffin siger: Ud fra dette kriterium er den officielle konspirationsteori oplagt en uhyrlig, skamløs teori. For at gøre en lang historie kort, vil jeg slutte med, hvad David Ray Griffin også siger om 9/11 i konklusionen i sin seneste bog fra 2011: Hvis denne forbrydelses gerningsmænd ikke bringes for retten, vil de tro, at de kan slippe af sted med hvad som helst. Jeg vil tilføje: Ja, naturligvis bør de bringes for retten, evt. Den Internationale Domstol i Haag. I modsat fald vil vores civilisation være dømt til undergang - før tiden. Men de vil blive bragt for retten når tiden er inde. 5/5