HISTORIEN. en palmehytte.

Transkript

1 SIDE 1

2 HISTORIEN K øbenhavn Zoo blev grundlagt af Niels Kjærbølling i Han fik af Overdirektoratet for de Kongelige Haver overdraget Prinsesse Vilhelmines Have på Frederiksberg. De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. I 1901 blev fremvist 25 indiske mænd, kvinder og børn i en udstilling hvor man kunne se dem i deres daglige liv omkring en palmehytte. Prinsesse Vilhelmines Have omfattede omtrent det område der i dag er dækket af Zoologisk Haves restauranter (bygget 1899) og den store forplads, samt en del af løvernes nuværende anlæg på den ene side og storkenes på den anden. Den var indhegnet af et plankeværk. Haven havde en pavillon med et konditori og en udstilling af udstoppede fugle. Området til højre herfor, ved Zoos nuværende hovedindgang, sammen området hvor tårnet og fuglesøen ligger, blev indlemmet i haven allerede i 1861, to år efter åbningen. Arealet blev udvidet flere gange så det i 1873 omfattede hele det nuværende område nord for Roskildevej. Denne størrelse havde haven indtil 1953, hvor afdelingen i Søndermarken blev åbnet. Charles Darwins evolutionsteori gjorde at flere zoologiske haver gik over til at fremvise grupper af beslægtede dyr sammen. Således viste man alle rovdyrene ved siden af hinanden, alle hjortene for sig, alle okserne for sig osv. I Københavns Zoo var indretningen i starten mindre systematisk, men efterhånden blev princippet også gennemført her. I dag er det dog forladt igen til fordel for det geografiske princip, hvor dyrene går sammen efter hvor de lever henne, ikke efter hvem de er nærmest beslægtet med. En rest af den artsmæssige opdeling ser man i det gamle abehus fra 1891, som i dag er Primaternes Verden og viser mindre primater på tværs af verdensdelene. SIDE 2 SIDE 3

3 ISBJØRNEN Isbjørnen skinner næsten som sølv, mens han tumler med en grønkugle under vandet i Den Arktiske Ring. Han skubber kuglen ind under et klippefremspring, giver slip, fanger den igen, skubber den op på kanten og lader den langsomt trille ned igen. Han virker afslappet og nysgerrig. Det ser ud, som om han har det godt. Langt mellem sælerne I naturen færdes isbjørnen fortrinsvis alene i drivisen eller på mudrede kyststrækninger. Nogen gange med føde nok, andre gange uden mad i ugevis. For at få føde nok må isbjørnen ofte vandre over store områder, hvilket har givet anledning til den fejlagtige konklusion, at isbjørne har brug for at vandre meget Isbjørnene udfordres I Zoologisk Have behøver isbjørnene ikke at vandre for at finde deres føde. Men det betyder ikke, at føden bliver serveret på en sølvtallerken. Tværtimod dyrepasserne gør dagligt et stort arbejde for at udfordre isbjørnenes undersøgelsestrang og for at gøre dagligdagen så uforudsigelig som muligt. På den måde kan vi efterligne forholdene i naturen og fremkalde mest mulig naturlig adfærd. Derudover mødes dyrlæger, dyrepassere og zoologer løbende for at diskutere udfordringerne, så vi altid stimulerer dyrene bedst muligt. Adskilte bjørne Zoos bjørnehold består af en han og en hun, som vi forsøger at få til at yngle. Men ud over i forårets få brunstuger kan det være en udfordring for bjørnene at bo tæt sammen. I naturen holder hannen og hunnen kun sammen i parringstiden, og kun indtil parringen er overstået. Derefter går hannen på jagt efter en ny hun i brunst, og i løbet af parringssæsonen kan han således nå at parre adskillige hunner. Bedre underlag Anlæggets jordlag indeholdt tidligere mange sten, der betød, at isbjørnen foretrak kun at bruge en lille del af anlægget og her kunne gå den samme rute igen og igen. Stenene er nu udskiftet med blød barkflis, og det har åbnet op for mange flere gangruter i anlægget. Endelig har isbjørnene nu også fået adgang til det bassin, der oprindeligt var tiltænkt sæler. Ruden mellem de to bassiner er fjernet, og isbjørnene kan nu boltre sig både i det gamle og det nye bassin. Godt isbjørneliv Generelt er anlægget lavet, så det giver isbjørnene mulighed for at udfolde en stor del af deres naturlige adfærd, og det lykkes da også langt hen ad vejen. Som gæst i Zoo kan man dagligt glæde sig over isbjørnenes mange aktiviteter, ogom eftermiddagen kan man ofte se hannen ligge og hvile i de substratlommer, der er i anlægget. Det er god og normal isbjørneadfærd, når man er mæt og tilpas. Kunsten er at finde den rette balance mellem aktivitet og hvile og sørge for, at den aktivitet, bjørnene udviser, er så tæt på deres naturlige adfærd som muligt. SIDE 4 SIDE 5

4 SIDE 6 SIDE 7

5 FAKTA Videnskabeligt navn: Vægt: Højde: Giraffa camelopardalis reticulata kg 4-5 meter ELEFANTERNE I KØBENHAVN Levealder: Rugetid: Antal unger: Fødselsvægt: Kønsmoden: Føde: Art: år måneder 1 føl kg 3-5 år Blade og friske skud Pattedyr Elefanterne Elefanterne i København Zoo er blandt havens mest kendte dyr. Haven har kontinuerligt haft elefanter siden de to første kom Så tidligt som 1907 fødtes den første danskfødte elefantunge, og den fjerde i Europa, siden er der født 15 elefantunger i zoo. København Zoo har haft tre elefanthuse. Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af et større i Det nye elefanthus blev bygget og stod klart Her bor nu Zoos syv asiatiske elefanter (Elephas maximus) og man forventer at en elefantunger vil blive født i efteråret Totalt har 59 elefanter boet i København Zoo. Chang og Ellen I 1878 og 1896 ankom to unge asiatiske elefanter Chang ( ) og Ellen ( ) til København Zoo, de var begge født i Thailand. Sammen med Ellen kom den lige så gamle hunelefant Baby; den var blevet skadet i benet under transporten fra Thailand til Europa, en skade den aldrig kom sig over. Jumbo Jumbo var en asiatisk elefant, som København Zoo købte af Cirkus Krone 1919, I mange år blev han af eksperter betragtet som den største asiatiske tyr i Europa, og nåede over tre meter ved skuldrene. Den 10. marts 1963 opdagede dyrepasserne at Jumbo ikke kunne stå op. Han havde høj feber, sandsynligvis på grund af lungebetændelse, og blev aflivet med et riffelskud. Chieng-Mai og Buag-Hah Elefanthannen Chieng-Mai har fra 1970 frem til i dag fået elleve unger. Parret Cheing-Mai og Buag-Hah, som Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid fik af den thailandske stat, har sammen fået fem unger. Det gamle elefanthus Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af det gamle tempelagtige elefanthus fra 1914 tegnet af P.A. Rosenkilde Gram. SIDE 8 SIDE 9

6 GIRAFFERNE En unik langhals Truet dyreart Da Zarafa, en nubisk giraf, i 1826 vandrede 750 kilometer fra havnen i Marseilles til Paris på 41 dage, vakte det stor opsigt. Det var første gang, man stiftede bekendtskab med så stort et dyr, og folk stimlede sammen ved ruten for at få et blik af det underlige dyr, som man indtil da kun havde hørt om. Giraffen var en gave fra Muhammed Ali af Ægypten til Kong Charles X af Frankrig og var blevet sejlet til Marseilles fra Cairo, før den påbegyndte sin lange gåtur til Frankrigs hovedstad. Den største trussel mod girafferne i dag er opsplitningen af deres leveområder. Giraffer er savannedyr og færdes normalt over store områder. Men med den stigende inddragelse af savanne til landbrugsjord og udbygningen af infrastrukturen til de store byer forsvinder livsgrundlaget for girafferne, og bestanden falder drastisk.allerede nu findes de fleste giraffer i nationalparker og egentlige reservater, og skal man sikre bestanden for fremtiden, er der brug for eksakt viden om giraffernes socialstruktur. Hvordan grupperer de sig, hvordan spredes ungdyrene fra flokken, hvad er de indbyrdes relationer mellem individerne i en flok osv. Alt sammen noget, man ved forbavsende lidt om. Kraftig tilbagegang De færreste kan vel forestille sig en verden uden giraffer. Men passer vi ikke på, kan det kun alt for hurtigt blive en realitet. Antallet af giraffer i Afrika er gået kraftigt tilbage i de seneste årtier, uden at man egentlig har bemærket det. Omkring årtusindskiftet regnede man med en samlet girafbestand på individer. Dog er det vendt de seneste par år, hvilke vi selvfølgelig er også er glade for. Zoo følger giraffer Derfor startede Zoologisk Have i samarbejde med Københavns Universitet i 2012 et langtidsstudie af girafbestanden i Pilanesberg National Park, hvor Zoo siden 2011 har haft en forskningsstation. SIDE 10

7 SIDE 12