pjece om de menneskeskabte KLIMA PROBLEMER En REO pjece.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pjece om de menneskeskabte KLIMA PROBLEMER En REO pjece."

Transkript

1 En pjece om de menneskeskabte KLIMA PROBLEMER Befolknings eksplosionen Brundtland rapporten Kernekraft Skovrydninger Kul Olie Naturgas En REO pjece. Drivhus effekten Temperatur stigninger? Ændret nedbør? Havstigninger? Flere orkaner?

2 Landsforeningen REEL ENERGI OPLYSNING (REO) har siden 1976 forsøgt at påvirke udviklingen på ENERGI området på en sådan måde, at de forsyningsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper blev vurderet MED SAMME MÅLESTOK FOR ALLE ENERGIKILDER. Især KERNEKRAFTENS miljøfordele er i den danske debat blevet imødegået med forskellige "skrækkampagner". Debatten i Danmark startede kort efter "energikrisen" i 1973/74, og foreningen REO blev stiftet i Trods en ihærdig indsats fra mange kompetente energifolks side endte debatten med en folketingsbeslutning i 1985, hvorefter kernekraften ikke længere skulle indgå i den danske energiplanlægning. Denne beslutning kan naturligvis ændres. Meget tyder på, at den voksende forståelse for "de globale klimaproblemer" vil føre til en holdningsændring. Derfor er det vigtigt, at befolkningen og politikerne får korrekte oplysninger. REO udgiver medlemsbladet REN ENERGI, udarbejder pjecer, arrangerer foredrag og skriver artikler og kommentarer til pressen og til vore politikere. Ønsker du at støtte dette arbejde, opfordres du til at blive medlem af REO. Desuden modtager REO meget gerne praktisk og økonomisk støtte til arbejdet. Landsforeningen REEL ENERGI OPLYSNING (REO). MøIIedamsvej 10, 3460 Birkerød. Tlf: Postgiro: Tekst og tegninger: Holger Skjerning, Danmarks Ingeniørakademi, 2800 Lyngby. Udgivet med støtte fra tipsmidlerne. ISBN nr:

3 Jorden "Vor blå planet" Vor klode har gennemlevet mange forandringer i de milliarder af år, den har eksisteret. Jordens bane omkring Solen ændrer sig hele tiden lidt, så afstanden til Solen (og jord aksens hældning i verdensrummet) varierer. I lange perioder, istiderne, har jordoverfladens temperatur derfor været 5 10 grader lavere end nu. Se figuren. Disse variationer har været "naturlige", og planter, dyr og mennesker har måttet bukke under eller flytte nærmere Ækvator under istiderne. I de lune perioder har nye planter og dyr udviklet sig. Temperaturen på vore breddegrader varierede ca. 10 gennem de sidste fem istider. Nu er menneskenes aktiviteter begyndt at påvirke livsbetingelserne på Jorden. Det er aldrig sket før. Man kan sige, at menneskene er igang med vort hidtil største eksperiment: VI ÆNDRER PÅ JORDENS VARMEBALANCE UDEN AT KENDE KONSEKVENSERNE! Mange undrer sig nok over, at vi "små mennesker" kan ødelægge noget af betydning. "Der er jo oceaner af luft og havvand omkring os!" Men prøv at forestille dig Jordkloden som en kugle med en diameter på en meter, så vil luftlagets (atmosfærens) tykkelse kun være ca. 5 mm, og de dybeste have vil være 1 mm dybe! Tænk på, at der næsten bor mennesker på Jorden. Så er det lettere at forstå, at naturen ikke kan nå at "omsætte" de stoffer, vi udsender, når vi producerer industrivarer, og når vi varmer op i vore huse, bruger elektriske apparater, kører bil, flyver o.s.v...

4 Det største problem er CO2 (Kuldioxid) Alle FOSSILE BRÆNDSLER danner CO2. Når vi brænder fossile brændsler (= olie, kul og naturgas) samt træ, halm, o.s.v, dannes der kuldioxid. Alle disse brændsler indeholder kulstof (C), og når de forbrændes, går kulstoffet sammen med luftens ilt (O2) og danner CO2: C + O2 => CO2 + varme. FORSKELLIGE BRÆNDSLER danner ikke lige meget CO2: Hvis du f.eks. vil opvarme 1 liter vand fra 10 til 100 grader, dannes der: fra kul: 20 liter CO2. fra olie: 15 liter CO2. fra naturgas: 12 liter CO2. Afbrænding af træ, halm osv. (=biomasse) danner også CO2, men disse brændsler har under væksten optaget samme Atmosfærens indhold af CO2 vokser mængde CO2, som der frigives ved forbrændingen. Hvis man *ppm betyder "parts per million" (=milliontedele). nøjes med at brænde overskudstræ, påvirker det derfor ikke Jordens varmebalance. (Læs om skovrydninger side 11). hvert år. Den dannede CO2 ved forbrænding af kul, olie og naturgas er i virkeligheden CO2, der blev optaget for over 100 millioner år siden. Dengang var der mere CO2 i atmosfæren, og temperaturen var derfor meget højere end i dag. Det er således "opsamlet energi" fra mange millioner af år, vi nu brænder af på få hundrede år! Kernekraft samt vandkraft og andre vedvarende energikilder udsender ikke CO2. Se side 8 og 10. Allerede ca. 1860(!) påpegede englænderen Tyndali, at kulforbrænding ville hæve indholdet af CO2 i atmosfæren, og at jordoverfladens temperatur ville stige.

5 Hvad er drivhus effekten? Drivhuseffekten skyldes, at luftens indhold af CO2, metan, freon, lattergas m.fl. vokser hvert år. Disse gasser kaldes "drivhusgasser", fordi de lader lys trænge igennem (de er gennemsigtige), mens de bremser (absorberer) varmestråler. Når der bliver flere drivhusgasser i atmosfæren, kan sollyset altså stadig nå ned til jordoverfladen og varme jorden og havet op. Denne varme sendes fra jordoverfladen tilbage til verdens rummet som varmestråler. Men nu kan Jorden ikke så let komme af med sin varme, fordi strålingen bremses af drivhusgasserne i atmosfæren. Da Jorden jo skal af med varmen, må jorden og havet derfor blive lidt varmere. (Ligesom en radiator, hvis man pakkede den ind i glasuld!). Hvis vi skal være helt præcise, har der altid været en vis "drivhuseffekt" på Jorden. Faktisk ville vor Jord være 33 grader koldere, hvis der slet ikke var drivhusgasser (herunder vanddamp) i atmosfæren! Vores PROBLEM er altså, at vi ØGER DRIVHUSEFFEKTEN. Drivhuseffekten på Venus: Atmosfæren på Venus indeholder ca. 96% C02, og temperaturen er 465 grader! Uden C02 ville temperaturen være ca. 20 grader. Ordet DRIVHUS EFFEKT er faktisk lidt forkert: Et drivhus bliver varmt, fordi sollyset kan trænge ind gennem glasset og varme jord og planter op, men varmen "blæser ikke så let væk", fordi der er læ i drivhuset!

6 Er temperaturen steget? og hvor meget vil den stige? DE STORE KLIMA MODELLER. Der er enighed om, at temperaturen vil stige. Men hvor meget? Klimatologer har beregnet, at en fordobling af de menneskeskabte drivhusgasser i atmosfæren vil hæve middeltemperaturen mellem 2 og 4 grader. Noget mere ved polerne og lidt mindre ved Ækvator. Siden 1850 er mængden af CO2 i atmosfæren steget ca. 25% (fra 280 ppm i 1850 til 350 ppm* 1989). Da de øvrige drivhusgasser (metan, freon, lattergas..) tilsammen har omtrent samme virkning som CO2, kunne temperaturen allerede nu været steget mellem 1,5 og 2 grader! Omhyggelige målinger viser, at temperaturen i gennemsnit højst er steget ca. en halv grad. Se figuren. Forklaringen kan være, at havet er mange år om at blive opvarmet (der er mere end en milliard kubik kilometer havvand!). Vi har altså ca. 1,5 grads opvarmning tilgode, også hvis mængden af drivhusgasser pludselig holdt op med at vokse! *) ppm betyder "parts per million" (=milliontedele) Klima beregningerne viser, at også nedbør, vinde og måske havstrømme vil ændres. Desuden vil havets overflade stige p.g.a. vandets varmeudvidelse, og fordi noget af indlandsisen smelter. ANDRE DRIVHUS GASSER. Menneskeskabt kuldioxid (CO2) har ansvaret for ca. 60% af drivhuseffekten. De sidste 40% skyldes især metan, freon og lattergas. METAN er hovedbestanddelen i naturgas. Derfor vil den voksende anvendelse af naturgas medføre udslip af metan. Da uforbrændt metan "virker kraftigere" end CO2, er det vigtigt, at vi i fremtiden undgår metanudslip, både ved gasudvinding og ved brug af naturgas. Metan udsendes også ved risdyrkning og fra husdyr, især okser.

7 Brundtland rapporten FOR MANGE MENNESKER bruger FOR MEGEN ENERGI Jordens middeltemperatur gennem 130 år. FREON bruges som kølemiddel i køleskabe, frysere og varmepumper. Nogle typer skumplast er fyldt med freon, og endelig bruges freon som rensemiddel i elektronik industrien. Der arbejdes overalt i verden på at finde produkter, der kan erstatte freon. LATTERGAS (N2O) dannes ved forbrænding ved for lav temperatur og kan dannes i de øverste jordlag ved nedbrydning af gødning. Freon nedbryder også ozonlaget i stratosfæren. Derved kan mere ultraviolet lys trænge ned til jordoverfladen til skade for dyr og planter. Dette har ikke noget med DRIVHUSEFFEKTEN at gøre. I 1984 nedsatte FN et udvalg, Brundtland Kommissionen*, der skulle udarbejde "et globalt program for ændringer". Udvalget udsendte i foråret 1987 Brundtland rapporten under navnet "Vores fælles fremtid". Den beskriver den forventede udvikling gennem ca. 50 år, altså frem til år 2040: Befolknings udviklingen, energi og fødevareressourcerne, vækstmulighederne i i landene og u landene, og de globale forureningsproblemer, der vil følge med. Desværre er rapporten "meget svag", når det drejer sig om konkrete løsninger på problemerne. Især på to væsentlige punkter var der politisk uenighed i kommissionen: Begrænsning af befolknings tilvæksten og øget anvendelse af kernekraft. På energiområdet anbefaler Brundtland rapporten store besparelser og effektiviseringer: i landene bør halvere energiforbruget pr. indbygger inden år 2040, og u landene må højst bruge 30% mere pr. indbygger. Tager man befolkningsudviklingen med i regnestykket, vil disse meget kraftige begrænsninger medføre et samlet energiforbrug i år 2040, der er ca. 10% større end nu! Foruden dette, skal der altså ske effektive omlægninger, hvis vi ønsker at reducere** CO2 udsendelsen! *) Kommissionens formand var den norske statsminister Gro Harlem Brundtland. **)Standses skovrydningerne (side 11) vil CO2 udsendelsen falde yderligere 25%.Udbygges kernekraften ( side 8 9) med blot 4% om året, kan CO2 udsendelsen reduceres yderligere ca. 35% i 2040.

8 Kernekraften er en del af løsningen Men hvorfor netop kernekraft?? En af de løsningsmodeller, der nævnes i Brundtlandrapporten er, at vi kan "vælge at udvikle kernekraften ("atomenergien") ud fra en overbevisning om, at de dertil knyttede problemer og risici kan og må løses med en grad af sikkerhed, som er både nationalt og internationalt acceptabel". Mange (bl.a. REO) har gennem de sidste femten år sagt, at en udbygning af kernekraften kan være med til at redde Jorden fra den voksende drivhuseffekt. Simpelt hen fordi kernekraft ikke udsender CO2 og andre skadelige gasser. KERNEKRAFT KAN FORSYNE OS MED BÅDE STRØM OG VARME. Varmen og elektriciteten, der kommer fra et kernekraftværk, dannes ved spaltning af især uran 235 i brændsels stavene. For hver ton uran, der spaltes, dannes en ton højradioaktivt affald og 7,5 TWh (= kilowatt timer) elektricitet. DET HØJRADIOAKTIVE AFFALD GEMMES VÆK. Hvis Danmarks årlige elforbrug (= 30 TWh/år) skulle dækkes alene ved kernekraft, skulle der spaltes ca. 4 tons uran. Det højradioaktive affald ville kun "fylde" 5 10 kubikmeter! Det kan derfor deponeres dybt i undergrunden, så det ikke gør skade. DETTE ER KERNEKRAFTENS STØRSTE FORDEL Man kan sige, at affaldet ligger mere sikkert her, end uranen ligger i de fleste uranminer! Desuden skal der deponeres en del lav og mellemradioaktivt affald. (Se REO's pjecer om kernekraft, radioaktivt affald og stråling). De svenske projekter til deponering af kernekraft affald blev godkendt, før de sidste seks reaktorer blev startet. CO2 KAN også deponeres! Hvis den dannede CO2 udskilles og presses sammen, kan den pumpes dybt ned i havet (eller i oliefelter?), så den ikke påvirker miljøet i en årrække. Men det er både dyrt og energikrævende!

9 Kernekraften på vej op kernereaktorer* producerer elektricitet i 24 lande. Og ca. 85 er under bygning. Ialt kommer 17% af hele verdens elektricitet fra kernekraftværker. De lande, der især får strøm fra kernekraft, er Frankrig, Belgien, Sverige og Schweiz, der alle "ligger" over 40%. Her i Danmark importerer vi op til 35% af vort årlige elforbrug fra Sverige og Norge, men vi kan tidligst selv producere kernekraft efter år Kernekraftens "vækst gennem 30 år *) Hvis disse kernekraftværker var kulfyred (som i Danmark), ville der udsendes to mia. tons CO2 mere om året! Ca. 7% mere end nu. Uran ressourcerne Ofte læser man, at der kun er uran til 20 eller 50 år. Men det er helt forkert. Uran findes næsten overalt: i jorden, i granit og i havvand. Der er f.eks. 25 gram i hver m3 granit på Bornholm og ca. 5 gram i hver m3 havejord! I uranminerne findes det naturligvis i større mængder. Verdens tilgængelige uranressourcer er mange millioner tons, men prisen vil stige en del, når den "dårligere" uranmalm skal udnyttes. (Alene i Kvanefjeldet på Grønland er der f.eks. uran nok til at dække Danmarks elforbrug i mere end 50 år). Til det nuværende antal kernekraftværker, vil der kunne brydes uran til nogle hundrede års drift, og hvis man benytter de mere avancerede "formerings reaktorer"**, er der uran til mange tusind år. **) World Energy Conference angiver (1989) mængden af billig uran (under 130 $/kg) til ca. 4 mill. tons. **I en formerings reaktor omdannes uran 238 til reaktor brændsel, og uranet udnyttes derfor bedre.

10 Andre "rene" energikilder Vedvarende energi nævnes ofte som en losning på energiproblemerne. Der tænkes her på solenergi, vindkraft, bølgeenergi og biomasse/biogas. De færreste er klar over, at den eneste vedvarende energikilde, der har betydning i global målestok, er vandkraften. Den leverer (1991) ca. 20% af verdens elektricitet (eller 6% af verdens energiforbrug). I de fleste i lande vil de øvrige vedvarende energikilder højst kunne blive et supplement. Simpelt hen, fordi de ikke kan levere energi "til tiden". Danmark er det industriland i verden, der siden energikrisen i 1973/74 har satset kraftigst på vedvarende energi. Vi har bl.a. bygget ca vindmøller for mere end en milliard kroner. Alligevel kom (i 1990) mindre end 1 % af energien fra vindkraft, solenergi og biogas tilsammen! Regner man derimod affalds, flis og halmfyring med, blev det til ca. 4%. Vindmøllerne i Danmark leverede i 1990 ca. 2% af elektricitets forbruget. Vandkraft, solenergi, vindkraft m.fl. udsender ligesom kernekraft ikke CO2 ved drift, men fremstillingen af materialerne og opbygningen af kraftværker, vindmøller m.v. vil naturligvis medføre en vis forurening. FUSIONS ENERGI Gennem årtier har hundreder af fysikere og teknikere i hele verden arbejdet på at udnytte fusionsenergi til el og varmeproduktion. Solen og stjernerne får deres energi ved at sammensmelte (fusionere) tunge brint atomer til helium. Den nødvendige brint findes i almindeligt vand. Det er yderst vanskeligt at få processen til at fungere i et kraftværk, fordi temperaturen skal op på omkring 100 millioner grader. Hvis det lykkes, kan vi tidligst om nogle årtier få glæde af denne næsten uudtømmelige energikilde.

11 De globale skovrydninger Almindeligt SKOVBRUG påvirker IKKE CO2 balancen! En almindelig dansk skov er normalt "i balance". Det betyder her, at den optager lige så megen CO2 (ved fotosyntesen), som der frigives, når træet brændes eller rådner op. Det samme gælder for andre slags "biomasse", f.eks. halm. Benyttes træet til byggeri, møbler eller papir, vil der naturligvis gå længere tid, før den "bundne" CO2 slippes fri igen. De globale SKOVRYDNINGER øger DRIVHUS EFFEKTEN. Desværre ryddes der langt mere skov på Jorden, end naturen kan nå at erstatte. Man regner med, at ca km2 skove hvert år ryddes, uden effektiv genplantning. Det er mere end to gange hele Danmarks areal! Det meste af træet brændes for at skabe landbrugsjord. Men få år efter er jorden udpint, og ny skov ryddes. Denne udvikling bør de rige lande bremse ved at støtte u landenes landbrugs programmer. Afbrænding af disse skovområder udsender en CO2 mængde, der svarer til 30 40% af hele verdens afbrænding af olie, kul og naturgas tilsammen! Ved at bremse denne skovrydning og i stedet beplante egnede områder, kan en væsentlig del af bidraget til DRIVHUSEFFEKTEN fjernes. Men det kræver en samlet international indsats.

12 Hvordan kan vi bremse drivhus effekten De kommende klimaproblemer (DRIVHUS EFFEKTEN) skal modvirkes på mange måder: 1. Vi bør supplere med anden vedvarende energi, hvor det er fornuftigt (side 10). 2. Vi må standse de tropiske skovrydninger, og evt. tilplante i stedet! (side 11). 3. Vi skal udnytte energien mere effektivt (side 7). 4. Vi skal bremse befolkningstilvæksten i verden (side 7). 5. Vi bør erstatte mest muligt fossilt brændsel med kernekraft (side 4, 8 og 9). 6. Vi bør udnytte mere vandkraft, hvor det er acceptabelt (side 10). 7. Endelig kan det blive nødvendigt at ændre en del "vaner" og holdninger, f. eks. begrænse flyrejser, bilkørsel, bolig komfort o.s.v. Vil du vide mere, kan du på biblioteket finde: Drivhuseffekten. Fenger og Laut. Fiskers forlag Vores fælles fremtid (Brundtland rapporten). FN forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke Værd at vide om drivhuseffekten. REO's informationsblad nr REO's videoprogram "REN ENERGI et debatprogram..." (20 minuter) kan lånes ved henvendelse til EFC KRAK VIDEO. Tlf Spørgsmål om de i pjecen omtalte globale ENERGI/MlLJØ emner og specielt om KERNEKRAFT kan rettes til: REO, Mølledamsvej 10, 3460 Birkerød. Tlf: , eller (forfatteren):

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kulstoffets kredsløb (Spørg naturen, tema, Peter Norrild)

Kulstoffets kredsløb (Spørg naturen, tema, Peter Norrild) Kulstoffets kredsløb (Spørg naturen, tema, Peter Norrild) 3. Luft er ikke bare luft Jorden har eksisteret i mange milliarder år, livet på den i mange millioner år. Men det er kun et par hundrede år siden,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

VELKOMMEN til Energi & miljø bevidsthedskursus Miljøarbejde i industrien

VELKOMMEN til Energi & miljø bevidsthedskursus Miljøarbejde i industrien VELKOMMEN til Energi & miljø bevidsthedskursus Miljøarbejde i industrien 1 Miljøarbejde i industrien Program / UV-Plan Velkomst ved leder fra virksomheden o Hvorfor er det vigtigt for os? Virksomhedens

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere