Teknisk anvisning for marin overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.8-1

2 Indhold 2.8 Overvågning af miljøskadelige stoffer i havvand Formål Princip Stoffer Prøvetagningsstrategi og kriterier for stationsplacering Indledning Område Strategi for fastlæggelse af prøvetagningssted (station) Beskrivelse af stationsvalg Frekvens og prøvetagningstidspunkt Antibegroningsmiddel Prøvetagning og prøvehåndtering Positionering Prøvetagning og mærkning Udtagning af prøver Andre parametre Dokumentation af observationer ved prøvetagningen Mærkning af prøver Opbevaring og transport Analyse Kvalitetssikring Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring, til/af den kemiske analyse Kvalitetskrav Intern kvalitetskontrol Nøjagtighed og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) Kvalitetssikring Uddannelse Datarapportering Referencer

3 2.8 Overvågning af miljøskadelige stoffer i havvand Denne tekniske anvisning er udarbejdet for at sikre sammenlignelighed af målinger udført for at undersøge forekomsten af miljøskadelige stoffer i det marine miljø. Den beskriver prøvetagningsstrategi, prøveindsamling, analyse og rapportering af miljøskadelige stoffer i havvand og er velegnet for de stofgrupper der indgår NOVANA. Denne tekniske anvisning indeholder ikke fuldstændige metodebeskrivelser, og kan derfor ikke bruges som en detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden ved bestemmelse af de miljøskadelige stoffer. Flere metoder eller modificeringer heraf kan bruges til at bestemme koncentrationen af de miljøskadelige stoffer. Kun hvis metodevalg eller en speciel procedure i metoden, har en afgørende betydning for resultatet, er dette krævet og beskrevet. Valg af metode vil ofte være afhængig af det udstyr laboratoriet råder over. Der sker desuden en meget hurtig udvikling på området, der løbende forbedrer kvaliteten på analyserne. Dette bør udnyttes, for at sikre at overvågningsprogrammet bedst muligt kan opfylde dets formål. Det er imidlertid af afgørende betydning, at man ved en evt. modificering af metoden eller et metodeskift, sikrer at der opnås sammenlignelige resultater med den tidligere metode. Dette er nødvendigt, for at man skal kunne se en evt. tidslig udvikling af koncentrationen i havvand. De råd og anvisninger, der gives vedrørende analysemetoden, skal derfor bruges som en vejledning til de laboratoriet, der ønsker at implementere eller optimere en analysemetode til bestemmelse af miljøskadelige stoffer i havvand, så at metoden kan opfylde de krav der er stillet i disse tekniske anvisninger Formål Formålet med en overvågning i havvand af miljøskadelige stoffer er: at vurdere virkningen af de indgreb der er foretaget for at reducere tilførslen af udvalgte miljøskadelige stoffer til det marine miljø, at vurdere de nuværende niveauer (og effekt) af forurening af udvalgte miljøskadelige stoffer i danske farvande, fra åbent hav til fjord, fra Østersøen til Nordsøen, kunne opfylde Danmarks internationale forpligtelser på området

4 Parametervalg Valget af stoffer er hovedsagelig baseret på de forpligtelser der foreligger i henhold til de internationale havkonventioner og EU. Enkelte stoffer er ikke omfattet konventioner eller andre formelle krav, men er inkluderet på baggrund af en viden om disse stoffers effekter i det marine miljø (forsigtighedsprincippet). Såvel hvilke parametre som udvælgelseskriterier fremgår af stoflisten til Programbeskrivelsen for NOVANA. Der sker løbende en udvikling på dette område, f.eks. nye antibegroningsmidler tages i brug. Der kan derfor senere i programmet blive behov for justeringer med hensyn til parametervalg Princip Stoffer Målinger i vandfasen giver kun et øjebliksbillede af koncentrationen af det pågældende stof. Hvor lang tidsperiode den repræsenterer vil f.eks. være afhængig af de hydrografiske forhold i området, stoffets fysisk-kemiske reaktioner og bakterielle nedbrydning. Mange miljøskadelige stoffer har f.eks. en høj affinitet for partikler, hvortil de kan bindes eller adsorberes og derefter sedimentere ud af vandfasen. Andre er letflygtige, og kan forsvinde fra vandfasen gennem fordampning. Kun forekomsten af forskellige typer af antibegroningsmiddel (diuron, irgarol, sea-nine, zink/kobber pyrithion samt to pesticider (atrazin og simazin) skal undersøges i NOVANA De mest sandsynlige kilder til antibegroningsmiddel er lystbådehavne, sejlrender, tidligere klappladser, skibsværfter og lignende. Simazin og atrazin forventes at have mere diffuse kilder, som landbrug og vandløb. Fremgangsmåde Stationsnettet fastlægges under hensyntagen til de potentielle kilder. Vandprøven udtages i en specialrenset glasflaske. Prøver til diuron, simazin, atrazin og irgarol analyse kan udtages som en fælles prøve. Prøver til sea-nine og zink/kobber pyrithion skal udtages som to separate prøver. Vedr. prøvetagning af zink/kobber pyrithion henvises til Bilag 1 (under udarbejdelse), da denne prøvetagning kræver specielle forhold som mørke flasker, da stoffet er lysfølsomt. VOC prøver kræver at glassene bliver fyldt helt op uden luft, da luftbobler giver mulighed for tab af de flygtige stoffer. Forskellige metoder kan derefter bruges til kvantificering af stoffet, afhængig af stoftype. Vandprøven kan f.eks. ekstraheres/opkoncentreres i et organisk opløsningsmiddel og kvantificeres med en GC eller HPLC metode

5 2.8.3 Prøvetagningsstrategi og kriterier for stationsplacering Indledning Prøvetagningsstrategien skal sikre at man får en viden om variationen i koncentrationen af de enkelte stoffer og stofgrupper i et område samt årsagen hertil. Den skal desuden medvirke til at variationen i vores data på grund af den naturlige variation reduceres mest mulig, da dette vil forbedre vores muligheder at opdage evt. forandringer og forskelle i koncentrationen i tid og rum. I NOVANA 2004 indgår kun et meget begrænset program for målinger af miljøskadelige stoffer i havvand. Der skal kun udtages prøver en gang i løbet af perioden og kun i få områder. Det vil derfor ikke være muligt at give et heldækkende billede af niveauer i tid og rum, på grundlag af de indsamlede resultater, men kun et øjebliksbillede af forholdene i nogle enkelte typiske marine områder Område Ved udvælgelse af områder, hvor de miljøskadelige stoffer skal måles er der lagt vægt på følgende kriterier; områdevalg for det marine program koordineres med områdevalg for øvrige relevante programmer (kilder, vandløb) om der tidligere er udført undersøgelser i området området repræsenterer forskellige typer af påvirkning af miljøskadelige stoffer området repræsenterer forskellige danske kyst- og havtyper området er specielt udvalgt for intensive eutrofieringsmålinger (stor viden om området vil blive etableret) Strategi for fastlæggelse af prøvetagningssted (station) Den overordnede prøvetagningsstrategi for havvandsprøver er at indsamle langs en gradient fra kilden på 3 stationer, for at få en viden om variationen i koncentrationen af et stof i området. Antibegroningsmiddel og pesticider Prøveantal I et område skal prøver udtages på i alt tre stationer. På hver station skal en prøve udtages og analyseres

6 Stationsvalg Høje koncentrationer af antibegroningsmiddel kan forekomme i og i nærheden af havneområder, specielt lystbådehavne, men også i nærheden af værfter/værftshavne og sejlruter. Zink/kobber pyrithion forventes forekomme ved lystbådehavne, og Sea-Nine ved kommercielle havner da det ikke bliver brugt til lystbåde. Klappladser og udledninger fra tørrefelter for deponeret havnesediment kan også udgøre kilder til antibegroningsmidler. De tre stationer skal placeres ud fra den største lystbådehavn i området (= kilden). Den første station placeres i en afstand af < 300 m. og den tredje (alt. anden) station i en afstand fra kilden (= lystbådehavnen), hvor der kun forventes en diffus påvirkning fra denne (typisk ca m herfra). Denne afstand vil dog altid kunne variere, afhængig af de lokale forhold. Den anden station placeres derimellem. Hvis muligt skal den anden station placeres i nærheden af en evt. sejlrende/rute. Der skal sikres, at strømretningen på prøvetagningstidspunktet er udadgående fra kilden Beskrivelse af stationsvalg For hvert område skal der for hver stofgruppe udarbejdes en beskrivelse af valg af position for station. Den skal bestå af en kort beskrivelse af mulige kilder i området (hus- og industrispildevand, åer, havne, skibsruter, depoter, etc.) kort beskrivelse af området herunder hydrografien i området. information om hvorvidt der findes tidligere data fra området (+evt. litteraturreference til hvor disse data er beskrevet) beskrivelse af hvordan prøverne skal udtages da disse forhold kan have afgørende betydning for den stofkoncentration der måles. Beskrivelsen skal ledsages af et kort hvor de relevante oplysninger er angivet. Beskrivelsen af lokaliteter skal indgå i amtets Prøvetagningsmanual for måling af miljøskadelige organiske stoffer. For yderligere information om manualen se afsnit vedr. Kvalitetssikring og Bilag 1 Indholdsfortegnelse for Prøvetagningsmanual i teknisk anvisning for miljøskadelige stoffer i sediment

7 Frekvens og prøvetagningstidspunkt Antibegroningsmiddel Prøver skal indsamles en gang i løbet af en seksårsperiode., Prøverne skal indsamles i perioden 15 maj til 15 juni, dvs. i perioden lige efter det at lystbådene er kommet i vand. Det er vigtigt, at alle prøvet indsamles på den samme tidspunkt på året for at få mest muligt sammenlignelige resultat, da det er vist i andre undersøgelser at der er en årstidsvariation med de højeste koncentrationer i sommerperioden Prøvetagning og prøvehåndtering Positionering Positionen på stationen skal fastlægges med et GPS system Prøvetagning og mærkning Udtagning af prøver Vandprøven udtages manuelt fra en gummibåd eller en anden båd der ikke er behandlet med antibegroningsmidler eller en anden maling, der kan kompromittere målingen. Motoren skal være slukket, så båden driver med strømmen. Prøverne udtages derefter fra læsiden, for at sikre at båden ikke har været i kontakt med de vandmassen, hvorfra der skal udtages en prøve. Prøverne kan også udtages ca. 2 m sideværts fra et skib, der er i let fremdrift. I områder med stærk tidevandsstrøm, kan prøver også udtages fra et skib der er opankret. Prøverne skal tages ca. 2 m sideværts opstrøms, for at sikre at båden ikke har været i kontakt med de vandmassen, hvorfra der skal udtages en prøve. Prøven udtages i en, eller om nødvendigt flere glasflasker (se også bilag 1 vedr. prøvetagning af zink/kobber-pyrithion), der er rekvireret fra analyselaboratoriet. Flaskerne skal kunne lukkes tæt med et låg, der ikke kontaminerer prøven, f.eks. et red cap låg forsynet med et teflonindlæg. Glasflasken og låget skal være renset som beskrevet i det tekniske appendiks Organiske klorforbindelser eller med en procedure, der giver en tilsvarende rensning. Laboratoriet skal altid kontrollere og dokumentere at deres rensningsprocedure er adækvat. Flaskerne fyldes forsigtigt op ca. 0,3-1 m under vandoverfladen. For store hvirvelstrømme/omrøring i flasken skal undgås, for at forhindre at de mest letflygtige stoffer evt. fordamper. Det er vigtigt at flaskerne fyldes helt op, for at undgå en head-space effekt i flasken (fordampning fra vandfasen til det tomme rum mellem væskefasen og låget), hvorved de mest letflygtige forbindelser kan diffundere fra 2.8-7

8 prøven, f.eks. når den åbnes. Prøven skal lukkes med en tætsluttende prop/låg, der ikke kontaminerer prøven, se også forrige afsnit. Vandprøven kan også udtages med en vandhenter, forsynet med en teflonslange. Flaskerne, der skal bruges til prøvetagning, skal leveres rensede af det laboratorium, der skal udføre analysen, for at sikre at det er forsvarligt gjort. Laboratoriet skal også oplyse den nødvendige prøvevolumen. Dette kan variere fra laboratorium til laboratorium afhængig af deres analysemetode, men den skal som minimum være 2 liter. Laboratoriet skal desuden oplyse om det er nødvendigt at skylle flasken tre gange for prøvetagningen i vand fra prøvetagningsstedet. Brug ca % af flaskevolumen ved hver skylning, hvis det er nødvendigt. Også dette vil være afhængig af laboratoriets analysemetode. Ved stille vejr, kan der dannes et tyndt mikrolag på overfladen, bestående af forskellige naturligt forekommende organiske forbindelser. Koncentrationen af visse miljøskadelige stoffer kan være betydeligt højere i dette mikrolag, end lige under overfladen. Prøveflasken skal derfor være lukket, når den føres gennem dette lag, for at sikre at prøven bliver repræsentativ Andre parametre En salt- og temperaturprofil skal måles ved prøvetagningstidspunktet Dokumentation af observationer ved prøvetagningen Følgende stations- og andre relevante oplysninger skal noters i en logbog ved prøvetagningen: Stationsnavn Position fastlagt med GPS Starttidspunkt for prøvetagning (i UTC) Sluttidspunkt for prøvetagning (i UTC) Vejrforhold (vindstyrke, vindretning og bølgehøjde) Vanddybde Parameter Prøvetagningsmetode- og udstyr Konserveringsmetode Konserveringstidspunkt 2.8-8

9 Prøvetagningsudstyr til salt/temperaturmålinger Ansvarlig Mærkning af prøver Prøver skal mærkes på en unik måde så at den nemt kan identificeres senere. Beholderen og låg skal mærkes, da man ellers kan risikere at bytte om på prøver. Det er ofte praktisk, at mærke beholderne inden prøvetagningen på en station. Der skal som minimum registreres følgende oplysninger: Stationsnummer (position) Prøvenummer og type (parameter) af prøve Prøvetagningsdato og navn på prøvetager Pen og evt. etiketter, der bruges ved mærkning skal testes for at sikre at de kan modstå fugt Opbevaring og transport Koncentrationen i prøven kan forandres efter prøvetagningen pga. fordampning af letflygtige stoffer, kontaminering, adsorption af stoffet til beholderen, kemisk og bakteriel nedbrydning. Prøverne skal derfor opbevares og mørkt og køligt umiddelbart efter prøvetagningen, f.eks. i en køletaske, forsynet med køleelementer. De skal så hurtigt som muligt stilles i et køleskab ved hjemkomst til laboratoriet. Prøverne skal helst ligge ned ved opbevaringen, for at forhindre at letflygtige stoffer diffunderer gennem låget. Prøverne skal analyseres eller ekstraheres så hurtigt som muligt efter prøvetagningen og senest dagen efter. (Ekstrakt af opløsningsmiddel af atrazin, simazin, diuron og irgarol kan opbevares i op til en måned i frys ved C). Hvis prøven for skal analyseres med en væskevæske ekstraktion metode, kan prøven konserveres for en kortere tid (< 2 døgn), ved at en mindre mængde af opløsningsmidlet tilsættes prøven direkte. Stoffer man ønsker at analysere for kan herved vandre over i den organiske fasen, og herved undgå den mikrobielle nedbrydning. Prøverne skal stadigvæk opbevares i et køleskab. Vedr. evt. opbevaring af prøver for Sea-nine henvises til speciel instruktioner fra laboratoriet. Se også Bilag 1 vedr. specielle forhold for zink/kobber pyrithion Analyse Forskellige analysemetoder kan bruges til at bestemme koncentrationen af miljøskadelige stoffer og metaller i havvand. Hvilken metode 2.8-9

10 det enkelte laboratorium vælger kan bl.a. være afhængig af det udstyr man har adgang til. I disse tekniske anvisninger er der derfor kun beskrevet nogle vejledende retningslinier for hvordan den enkelte analyse skal udføres. Kun i de tilfælde hvor erfaring har vist at metodikken kan have en afgørende betydning for analyseresultatet, vil der være beskrevet som et absolut krav at analysen skal udføres med en bestemt metodik. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at det for samtlige analysemetoder gælder, at de til enhver tid skal kunne opfylde de kvalitetskrav der er beskrevet i afsnit vedr. Kvalitetssikring. En bestemmelse af koncentrationen af disse miljøskadelige stoffer i havvand omfatter generelt følgende punkter; ekstraktion med et organisk opløsningsmiddel eller en fast-fase ekstraktion fraktionering og separering med gas- eller væskekromatografi detektion, hvor detektortypen vil være afhængig af den stofgruppe, man ønsker at analysere for, f.eks. MS, EC, HPLC. Afhængig af om detektoren er specifik eller ej, bruges en kolonne eller to kolonner med forskellig polaritet. Det er væsentligt at sikre sig at man ved prøvetagningen tager hensyn til det enkelte laboratoriums metode, så at man f.eks. indsamler en tilstrækkelig prøvemængde, og at man indsamler separate prøver til forskellige analyser, hvis dette er nødvendigt. Prøvetagningen skal derfor diskuteres og aftales med det enkelte laboratorium Kvalitetssikring En kvalitetssikring af en undersøgelse af miljøskadelige stoffer i havvand skal sikre at de indsamlede data opfylder de krav der er opstillet til målingen. Den omfatter derfor ikke kun den analytisk kemiske del af målingen, dvs. det der i hovedsagen foregår i laboratoriet, men samtlige processer der indgår i målingen, dvs., planlægning prøvetagning prøvehåndtering transport og opbevaring prøveforberedelse og analysen

11 datahåndtering rapportering Hver delproces skal derfor kvalitetssikres. Dette skal foregå ved, at de kritiske processer identificeres og beskrives i en manual for målinger af miljøskadelige stoffer og metaller. Denne manual vil udgøre en del af det enkelte amts kvalitetsstyringssystem (vedr. en mere detaljeret beskrivelse af indholdet i en sådan manual henvises til Bilag 1, der indgår som bilag til de TA for miljøskadelige stoffer i sediment) der udarbejdes en kontrolprocedure for de kritiske processer der beskrives der udpeges en ansvarlig for hver kontrolprocedure at kontrollen er udført dokumenteres, f.eks. ved at udfylde et skema (på papir i en logbog eller som en logfil) Til at identificere og beskrive de kritiske delprocesser kan et flowdiagram være en hjælp. Manualen for målinger af miljøskadelige stoffer skal indsendes til Det Marine Fagdatacenter til arkivering sammen med de indsendte data Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring, til/af den kemiske analyse Kvalitetskrav Detektionsgrænser Krav til detektionsgrænser for de forskellige stoffer der indgår i overvåningsprogrammet opdelt pr matrice (sediment, vand, biota) som fremgår af Programbeskrivelsen for NOVANA 2004 Detektionsgrænsen er her defineret som 3x standardafvigelsen (indenfor dagen) af en naturlig prøve med et lavt indhold af det pågældende stof (analyten) eller af en blankprøve der har gennemgået hele analyseproceduren. Blankprøven kan være tilsat analyten, spiket, i et niveau på op til 5 gange detektionsgrænsen. Præcision Præcisionen på metoden skal være af en sådan kvalitet, så at de stillede krav til detektionsgrænser og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) kan opfyldes Intern kvalitetskontrol Analyserne skal udføres i serier på maks. 15 prøver

12 Laboratoriet skal i samme analyseserie som prøven analysere følgende kontrolprøver: mindst en blankprøve et relevant internt kontrolmateriale (LRM) eller Certificeret Reference materiale (CRM) et passende antal dobbeltbestemmelser af naturlige prøver, der dækker koncentrationsintervallet. Min. en dobbeltbestemmelse pr. analyseserie. Hvis laboratoriet anvender et LRM skal der desuden regelmæssigt analysere et CRM, f.eks. der fremstilles en ny stamopløsning til kalibrering, når et internt kontrolmateriale erstattes af et nyt, eller når der er problemer med metoden. For yderligere information om relevante CRM, henvises til de respektive tekniske appendikser Nøjagtighed og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) De deltagende laboratorier skal 1-2 gange pr år deltage i en relevant præstationsprøvning, dvs. en præstationsprøvning, hvor prøverne består af marine prøver med et koncentrationsniveau der svarer til dem der forekommer i naturlige prøver. Se også de tekniske appendikser. Det Marine Fagdatacenter vil også kunne give yderligere oplysninger om relevante præstationsprøvninger. Laboratoriets resultat skal i princip ligge inden for de acceptable grænser der er sat af udbyderen af præstationsprøvningen Kvalitetssikring Resultatet af præstationsprøvninger det interne og certificerede kontrolmateriale dobbeltbestemmelser skal løbende rapporteres sammen med analyseresultatet Uddannelse Der vil ca. en gang årligt blive arrangeret temadage af Det Marine Fagdatacenter hvor specifikke problemer i relation til prøvetagning og måling af miljøskadelige stoffer vurdering af resultat og andre relevante emner vil blive diskuteret

13 2.8.7 Datarapportering Følgende data skal rapporteres sammen med analyseresultatet: Stationsbeskrivelse stationsnavn position dato og tid (UNT) for prøvetagning (start og sluttidspunkt) Prøvetagning og vejrforhold oplysninger om vejr- og vindforhold, bølgehøjde prøvetagningsdybde salinitet - og temperaturprofil prøvetagningsudstyr prøvevolumen konserveringsmetode navn på institut/laboratorium der har udtaget prøven evt. bemærkninger, f.eks. om der har været nogle afvigelser i forhold til manualen Analyse- og kvalitetskontrolparametre LRM (type, referenceværdi, resultat) CRM (navn, certificeret værdi, resultat præcisionen på metoden beregnet fra dobbeltbestemmelser af naturlige prøver detektionsgrænser for hver variabel metode, (Beskrivelse af ekstraktionsmetode og instrumentel metode med kodesystem) deltagelse i præstationsprøvning (resultat samt hvilken prøvning)

14 2.8.8 Referencer Quevauviller, Ph. (Ed.): Quality assurance in environmental monitoring. Sampling and sample pretreatment. VCH Publishers, INC., Weinham and New York, 306 pp

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 6.2-1 Indhold 6.2

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger Britta Pedersen Martin M. Larsen Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.4 Miljøfarlige stoffer i sediment Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.4-1 Indhold

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA. nr.: M24 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 12 Sidst ændret:

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.

Læs mere

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03 Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Anna Gade Holm, FDC Punktkilder TA henvisninger TA. nr.: P03 Version: 1 Gyldig fra: 01.03.2012 Sider:

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37

Læs mere

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet.

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet. Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC DW4 IKKE-FLYGTIGT ORGANISK KULSTOFF (TOC/NVOC) FOR VANDANAV ALYSE BATCH: VKI-29-1-0602 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.2 Vandkemiske parametre Britta Pedersen Gunni Ærtebjerg Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.2-1 Indhold

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsen December 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

ANALYSERAPPORT. Nyropsgade R00954

ANALYSERAPPORT. Nyropsgade R00954 Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: Sagsnavn/ ref: Vor Journal nr.: Antal prøver udtaget: MBG ENTREPRISE A/S Helsingørsgade 7 C 3400 Hillerød Att. Anders

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Udbud af analyseopgaver

Udbud af analyseopgaver Udbud af analyseopgaver Specifikation af krav til analysekvalitet Bind 1 - Udbudsmateriale FVD Foreningen af Vandværker i Danmark Rapport Februar 2004 Udbud af analyseopgaver udarbejdet af Vandværkets

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger At-VEJLEDNING D.7.2-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-anvisning 4.3.0.1 af maj 1996 Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger Vejledning om krav til dokumentationsmålinger, der skal kunne

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M25 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 15 Sidst ændret:

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

16. Fornyet prøvetagning

16. Fornyet prøvetagning Side 1 af 6 16. Fornyet prøvetagning Fornyet prøvetagning af partier produceret her i landet er beskrevet i følgende punkter, mens fornyet prøvetagning af partier fra udlandet er beskrevet i kapitel 18.

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264.

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264. [Tom side] Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Phenoler i drikkevand Præstationsprøvning Bente Nyeland, Birthe Kvamm Afdeling for Miljøkemi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Revisionshistorie metodedatablade, kemi Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment

Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment 1. udgave Godkendt: 2013-09-22 Forfatter: Ulla Lund Kvalitetssikring: Per Andersen Forord Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment Denne metode beskriver anvendelse

Læs mere

Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand

Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand Teknisk anvisning fra DMU, nr. 17 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Marts 2006 Betydning af erstatning af DS

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

BILAG 1 TEKNISK SPECIFIKATION - REGION NORDJYLLAND

BILAG 1 TEKNISK SPECIFIKATION - REGION NORDJYLLAND BILAG 1 TEKNISK SPECIFIKATION - REGION NORDJYLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDHOLD AF OPGAVEN... 3 1.1 Rekvisition... 3 1.2 Online service... 3 1.3 Prøveindlevering og afhentning... 3 1.4 Emballering...

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Revisionshistorie - metodedatablade

Revisionshistorie - metodedatablade Revisionshistorie - metodedatablade Metodedatablad Version Revision Dato M059, 03 Under målemetode er behandling med stærk syre 04.02.2015 Glyphosat og AMPA fjernet. Krav til konservering og opbevaring

Læs mere

Årsberetning 2006 af Ulla Lund

Årsberetning 2006 af Ulla Lund NYT FRA 2007/2 ISSN: 1901-5437 Årsberetning 2006 af Ulla Lund Referencelaboratoriet for miljøkemiske analyser er etableret i henhold til kontrakt mellem Miljøstyrelsen og Eurofins A/ S. Første aftale blev

Læs mere

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND 3.runde, september 2013 laboratoriernes resultater Institut for Miljøvidenskab SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhold 4

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Gasgrill - Model Midi Brugermanual

Gasgrill - Model Midi Brugermanual 1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek

Læs mere

ScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml

ScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml ScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml HUMANE TESTERYTHROCYTER TIL ABO-SERUMKONTROL IVD Alle de af Bio-Rad producerede og markedsførte produkter gennemgår fra modtagelse

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Badevandsprofil Dragerup Molen, øst

Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund og Stine Kjær Ottsen, Referencelaboratoriet

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning Teknisk appendiks miljøfarlige stoffer Martin M. Larsen Britta Pedersen Jens Jacobsen Afdeling for Marin Økologi Marianne Clemann Afdeling for Miljøkemi Miljøministeriet

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.1 CTD Gunni Ærtebjerg Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Torben Vang Vejle Amt Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.1-1 Indhold 1.1 CTD

Læs mere

NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437 Årsberetning 2007 Referencelaboratoriet for miljøkemiske analyser er etableret i henhold til kontrakt mellem Miljøstyrelsen (nu overgået til By- og Landskabsstyrelsen) og

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Badevandsprofil Blegstræde hagen

Badevandsprofil Blegstræde hagen Badevandsprofil Blegstræde hagen Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere