Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009."

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april (Alm. del). Kristian Jensen /Thomas Larsen

2 Spørgsmål: Ministeren bedes vurdere Det radikale Venstres skatteudspil: Grøn Skattereform fra januar 2009, herunder de fordelingsmæssige konsekvenser. Svar: Det Radikale Venstres skatteudspil Grøn skattereform fra januar 2009 indeholder forslag til at sænke indkomstskatterne, herunder på arbejdsindkomst, med 42 mia. kr. Samlet medfører skattereformskitsen bruttoprovenubevægelser for næsten 90 mia. kr. Reformen er ifølge Det Radikale Venstre provenuneutral, bl.a. fordi der hentes finansiering på ca. 39 mia. kr. fra ophævelse af skattestoppet og en 20 pct. s forhøjelse af de grønne afgifter. Det Radikale Venstres reformforslag vil føre til lavere marginalskatter på arbejdsindkomst for alle indkomstgrupper sammenlignet med nuværende regler (2010-regler ekskl. Forårspakke 2.0), jf. figur 1. Sammenlignet med Forårspakke 2.0 sænkes den øverste marginalskat kun fra ca. 63 pct. til ca. 59 pct. mod ca. 56 pct. i Forårspakke 2.0. For skatteydere med arbejdsindkomst under kr. er indkomstskattelettelsen større i Det Radikale Venstres Grøn skattereform end i Forårspakke 2.0. De samlede fordelingsvirkninger af Det Radikale Venstres skatteforslag påvirkes dog også væsentligt af den forslåede meget store stigning i afgifterne på forbrug, som belaster de mindste indkomster relativt mere end de højeste indkomster. Figur 1. Indkomstskattesystemets marginalskatter på arbejdsindkomst i RV s Grøn skattereform, nuværende regler og med Forårspakke 2.0 Pct regler ekskl. Forårspakke 2.0 Forårspakke 2.0 (fuldt indfaset) RV's skattereformforslag Pct Arbejdsindkomst før AM-bidrag, kr. 5 De provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser er her beregnet ved at sammenholde de opstillede ændringer med de i 2010 gældende beskatningsregler uden de af regeringen fremsatte forslag til udmøntning af Forårspakke 2.0. Alle provenuskøn mv. er i 2009-niveau. Der er ikke i analysen indregnet dynamiske effekter, tilbageløb og afledte effekter på andre skatter og afgifter eller eventuelle påvirkninger af konjunkturforløbet. Der er heller ikke indregnet afledte effekter på boligpriserne som følge af de foreslåede skatteændringer. Sammenlignet med Forårspakke 2.0 skønnes arbejdsudbudseffekten ved Det Radikale Venstres Grøn skattereform dog at være betydeligt mindre. Det skyldes primært, at den højeste marginalskat reduceres mindre end med Forårspakke 2.0. De positive virkninger på opsparingens niveau og anbringelse mellem forskellige aktiver, skønnes ligeledes at være mindre i Det Radikale Venstres Grøn skattereform end i Forårspakke 2.0. Side 2

3 Provenumæssige konsekvenser De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af de ændringer i indkomstskattesystemet mv., der er foreslået i Den grønne skattereform fremgår af tabel 1. Samlet skønner Skatteministeriet, at Det Radikale Venstres skatteforslag er underfinansieret med ca. på 2,9 mia. kr. Udvalgte dele af provenuoversigten er nærmere beskrevet i bilag 1. Tabel 1. Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af Det Radikale Venstres Grøn skattereform fra januar 2009, fuldt indfaset reform Det Radikale Skatte- Venstres ministeriets skøn skøn Mia. kr. (2009) Elementer som kan medregnes i fordelingsberegningerne: Lavere skat på arbejde 1. Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag ophæves... 37,8 36,2 2. Bundskatten ophæves... 54,0 50,6 3. Sundhedsbidrag sænkes med 1 pct.point... 8,3 8,1 4. Nedregulering af overførselsindkomster med 6,5 pct. (ikke specificeret i oplægget) 1)... 3,7 7, pct. proportional skat på udbetalinger fra pensionsordninger... 1,4 2,1 6. Personfradrag øges med kr... 12,5 10,1 7. Beskæftigelsesfradrag forhøjes til 10 pct., maks kr.... 7,2 6,6 8. Mellemskatten afskaffes... 5,5 8,0 9. Topskattesatsen hæves til 18 pct. og topskattegrænsen hæves til kr.. 7,8 5,9 10. Skråt skatteloft fastsættes til 50,3 pct... 0,5 0,1 Et bedre miljø 11. Grønne afgifter ekskl. registreringsafgift på biler forhøjes med 20 pct... 13,9 11,0 2) 12. Forhøjelse af afgifterne på mineralvand mv., chokolade mv. og tobak... 1,0 1,0 2) Ophævelse af skattestop 13. Skattestoppet for ejendomsværdiskatten ophæves (2015-virkning)... 10,7 10,0 2) 14. Skattestoppet for punktafgifterne ophæves (2015-virkning)... 14,6 9,0 2) Afskaffelse af diverse særregler 15. Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på kr.... 3,0 1,5 3) 16. Afskaffelse af fradrag for faglige kontingenter for lønmodtagere og arbejdsgivere og obligatorisk A-kasse... 4,0 5,0 I alt provenuvirkning som indgår i fordelingsberegningerne... 4,7 6,0 Elementer som kan ikke medregnes i fordelingsberegningerne: 17. Ændring af afskrivningsregler på bygninger mv.... 2,5? 18. Diverse særordninger afskaffes 4)... 1,1 1,5 19. Afskaffelse af Bondegårdsreglen... 1,1 1,0 20. Afskaffelse af kompensation vedr. loft for landbrugets grundskyld... 0,4 0,4 21. Afskaffelse af gulpladebiler til private... 0,2 0,2 I alt provenuvirkning som ikke indgår i fordelingsberegningerne... 5,3 3,1 Samlet umiddelbar provenuvirkning i alt 0,6 2,9 Anm.: Provenuvirkningerne af de enkelte elementer afhænger af beregningsrækkefølgen. Nummereringen i tabellen afviger fra nummerering i de radikales udspil. 1) Noter: Provenuvirkningen er beregnet som ændring i overførselsindkomst minus ændring i skat. 2) Det er i princippet muligt at hæve ejendomsskatterne, punktafgifter og grønne afgifter så den anførte umiddelbare provenuvirkning fremkommer. Visse afgifter har dog en selvfinansieringsgrad så høj, at afgiftsforhøjelser ikke medfører væsentlige provenugevinster. 3) 1,5 mia. kr. er den skønnede varige provenuvirkning. Den umiddelbare provenuvirkning er omkring 8½ mia. kr., men er ikke dækkende for forslagets virkninger, jf. bilag 1. 4) Omfatter bl.a. afskaffelse af skattefrihed vedr. hjemme-pc ere, bredbåndsforbindelser og arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, arbejdsmarkedsbidrag vedr. indkomst optjent i udlandet, stramninger vedr. generationsskifte og underskudsfremførsel. Side 3

4 Hertil kommer, at ophævelsen af skattestoppet for ejendomsværdiskatten ikke i sig selv giver et merprovenu på 10 mia. kr., jf. bilag 1. Ligeledes er det ikke realistisk at øge afgiftsprovenuet med hhv. 11,0 mia. kr. og 9 mia. kr. ved at hæve de grønne afgifter med 20 pct. og ophæve skattestoppet for punktafgifterne, hvis der tages højde for adfærdsvirkninger, jf. bilag 1. Det Radikale Venstres skattereform sænker marginalskatten på arbejde for alle indkomstgrupper, hvilket isoleret set øger arbejdsudbuddet. De øgede afgifter og skatter på boliger trækker dog i modsat retning, idet disse påvirker tilskyndelsen til at arbejde på principielt samme måde, som den direkte beskatning af arbejde gør. Når de beskæftigedes forbrug beskattes hårdere, falder værdien af deres realløn efter skat, hvilket også reducerer incitamentet til at arbejde. Omlægningen af beskatning for omkring 40 mia. kr. fra skat på arbejde til skat på forbrug og boliger øger kun arbejdsudbuddet, i det omfang omlægningen flytter en del af skattebyrden fra beskæftigede over på pensionister, arbejdsløse og studerende mv. eller reducerer den samlede progression i beskatningen af de beskæftigede. Omkring 40 pct. af afgifterne betales af erhvervslivet. De samlede skatte- og afgiftsforhøjelser for erhvervslivet i Det Radikale Venstres Grøn skattereform er ganske store i betragtning af, at den højeste marginalskat kun sænkes med 4 pct.-enheder til 59 pct. mod 7 pct.-enheder til 56 pct. i Forårspakke 2.0. Fordelingsmæssige konsekvenser De elementer af Den grønne radikale skattereform der kan indregnes i Lovmodelberegninger udgør tilsammen en skattelettelse på 6 mia. kr., jf. tabel 1 1. Virkningerne på fordelingen heraf er vist i tabel 2 opgjort på indkomstdeciler for Danmarks ca. 4,7 mio. skatteydere. De elementer der kan medregnes i fordelingsberegningerne vil for en gennemsnitlig skatteyder betyde en forøgelse af rådighedsbeløbet med ca kr. Der er dog stor forskel på, hvor meget forskellige indkomstgrupper opnår i skattelettelse. For de 10 pct. af skatteyderne, der har lavest indkomst, skønnes de indregnede elementer at betyde et fald i rådighedsbeløbet på ca kr., mens de 10 pct. af familierne, som har højest indkomst, skønnes at opnå en fremgang på ca kr. 1 I de 6,0 mia. kr. indgår et merprovenu på i alt 21 mia. kr. fra højere afgifter, hvoraf omkring 8 mia. kr. umiddelbart betales af erhvervene og ikke er indregnet i fordelingsvirkningerne. I beregningen af fordelingsvirkningerne indgår således en samlet lettelse på ca. 14 mia. kr. Side 4

5 Tabel 2. Virkninger af de i tabel 1 angivne elemtenter af Det Radikale Venstres skatteudspil "Den grønne radikale skattereform" fordelt på deciler for ækvivaleret samlet indkomst, alle skatteydere (2009-niveau) Ændring i indkomstskat og fradrag Samlet fremgang i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst Samlet fremgang i rådigheds- Decil, familier Samlet indkomst, ækv. 1) Disponibel indkomst, ækv. 1) mv. 2) Ændring i ejendomsværdiskat Ændring i afgifter i alt 3) beløb 1. decil ,0 2. decil ,1 3. decil ,5 4. decil ,0 5. decil ,3 6. decil ,3 7. decil ,0 8. decil ,1 9. decil ,5 10. decil ,1 Alle skatteydere, gnst ,1 Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen og på forbrugsundersøgelsen. Noter: 1) Samlet indkomst omfatter personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Disponibel indkomst er opgjort som samlet indkomst fratrukket indkomstskatter, arbejdsmarkedsbidrag, aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat. Samlet indkomst og disponibel indkomst er familieækvivaleret. 2) Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på kr. er indregnet i ændringen i indkomstskat og fradrag mv. med den varige virkning på 1,5 mia. kr. og ikke den umiddelbare virkning på 8½ mia. kr., jf. tabel 1 og bilag 1. 3) Virkningen på rådighedsbeløbet for ændringer i afgifter omfatter den del af stigningen i afgiftsprovenuet der hidrører fra husholdningerne. Husholdningernes afgiftsbetalinger udgør i gennemsnit ca. 60 pct. af det samlede afgiftsprovenu, mens de øvrige ca. 40 pct. primært betales af erhvervene. På sigt overvæltes den andel af afgifterne der betales direkte af erhvervene i lønningerne, og bæres dermed indirekte også af husholdningerne. Virkningen af de højere afgifter er opgjort inkl. moms. Side 5

6 Bilag 1. Afvigelser i provenuskøn mellem Det Radikale Venstre og Skatteministeriet Skatteministeriets skøn for provenuvirkningerne af forslagene afviger på en række punkter fra de radikales skøn. I det følgende er udvalgte dele af provenuoversigten beskrevet nærmere. Numrene henviser til punkterne i tabel Nedregulering af overførselsindkomster med 6,5 pct. Det er ikke specificeret i oplæget, hvor meget overførslerne forslås nedreguleret. Det er valgt at indregne en nedregulering af overførslerne med 6,5 pct., som vil betyde at en kontanthjælpsmodtager fyldt 25 år med forsørgerpligt har uændret indkomst efter skat, når alene ophævelsen af bundskattesatsen og nedsættelsen af sundhedsbidraget medregnes. 11. Forøgelse af grønne afgifter på 20 pct. (ekskl. registreringsafgiften) og 14. Skattestoppet for punktafgifterne ophæves En forøgelse af de grønne afgifter med 20 pct. kombineret med indførelse af indeksering af punktafgifterne vil udgøre en betydelig afgiftsforhøjelse, som vil påvirke afgiftsgrundlaget. Efter adfærdsvirkninger vil provenuet blive væsentligt lavere end 28,5 mia. kr. Til sammenligning udgør det samlede grundlag for punktafgifterne omfattet af skattestoppets nominalprincip 66,0 mia. kr. og de grønne afgifter ekskl. registreringsafgiften 55,2 mia. kr. En afgiftsforhøjelse på sammenlagt ca. 50 pct. vil føre til et mindre forbrug af afgiftsbelagte vare, og derfor et mindre afgiftsgrundlag. Desuden er store dele afgiftsprovenuet meget grænsehandelsfølsomt. Når afgifterne sættes op i Danmark, vil en del af afgiftsprovenuet således flytte til udlandet. Disse forhold trækker i retning af, at virkningen på de offentlige finanser er betydeligt mindre end den direkte virkning på borgenes rådighedsbeløb. Skattestoppet for punktafgifterne (ekskl. ejer- og vægtafgiften på biler) skønnes i 2009 at betyde en besparelse for borgerne på ca. 7,9 mia. kr. sammenlignet med en situation, hvor skattestoppet ikke var indført i 2002, og afgifterne var blevet reguleret svarende til stigningen i nettoprisindekset. Fra 2008 til 2015 bliver energiafgifterne indekseret med 1,8 pct. årligt som følge af Lavere skat på arbejde fra august I 2015 skønnes skattestoppet for punktafgifterne at betyde en besparelse for borgerne på ca. 9 mia. kr. (2009-niveau). 2 Det varige finansieringsbidrag vil være mindre, hvis ophævelsen af skattestoppet indfases over en årrække. Forhøjes en stor del af afgiftssatserne med omkring 50 pct. i forhold til i dag, vil afgiftsbelastningen ved forbrug af den enkelte vare i mange tilfælde klart overstige eksternalitetsomkostningerne. Det gælder særligt, hvis afgifterne gøres progressive. Hensynet til en omkostningseffektiv opfyldelse af målene i energi- og klimapolitikken samt internalisering af eksterne omkostninger tilsiger, at afgifterne ikke differentieres via progression i afgiftsbetalingen. De eksterne omkostninger er således uafhængige af, om forbruget er over eller under en progressionsgrænse, og ens marginale afgifter sikrer netop, at ønskede reduktioner sker hvor omkostningerne er mindst. 2 I 2015-fremskrivningen er nominalprincippet i skattestoppet indregnet til og med Efter 2015 anvendes neutrale beregningstekniske principper, hvor den reale skattebelastning er uændret. Det indebærer bl.a., at stykafgifterne efter 2015 forudsættes reguleret med prisudviklingen (på ca. 1,8 pct. pr. år) og grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten stiger i takt med ejendomspriserne. Side 6

7 Fordelingsmæssige hensyn varetages mest hensigtsmæssigt via indkomstskattesystemet eller gennem målrettede overførsler. Hertil gælder specifikt for forbruget af elektricitet, at det kun i et beskedent omfang stiger med indkomsten, og udgiften til elektricitet således udgør en større andel af indkomsten hos husholdninger med lav indkomst end husholdninger med høj indkomst. Endelig er der en lang række administrative problemer forbundet med progressive afgifter. Husstandens forbrug kan ikke i alle tilfælde registreres ved måler, og det er i praksis vanskeligt at differentiere afgiften efter analt personer i husstanden. 12. Skattestoppet for ejendomsværdiskatten ophæves Skattestoppet for ejendomsværdiskatten skønnes i 2009 at betyde en besparelse for boligejerne på omkring 8,9 mia. kr. i ejendomsværdiskat. 3 Frem mod 2015 skønnes besparelsen for boligejerne som følge af skattestoppet for ejendomsværdiskatten at stige til ca ½ mia. kr. (2009-niveau). Et finansieringsbidrag på ca. 10½ mia. kr. forudsætter dog, at skattestoppet for ejendomsværdiskatten ophæves straks og uden indfasning. Det varige finansieringsbidrag vil være betydeligt mindre, hvis ejendomsværdiskatten år for år øges med lønstigningerne (satstilpasningsprocenten), og dermed først efter en længere årrække når et niveau på 1 pct. af den aktuelle vurdering, svarende til den formelle ejendomsværdiskattesats for boliger uden nedslag og vurdering under kr. En højere ejendomsværdibeskatning vil påvirke prisdannelsen på ejerboliger, og derigennem også grundlaget for grundskyld og ejendomsskatter. En del af det umiddelbare merprovenu ved at forhøje ejendomsværdiskatterne skønnes at blive modgået af faldende grundskyldsprovenu. 15. Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på kr. Provenuvirkningen er beregnet som et loft på kr. årligt for fradragsberettigede pensionsindbetalinger på privattegnede og arbejdsgiveradministrerede ordninger med løbende udbetalinger. Den umiddelbare provenuvirkning udgør ca. 8½ mia. kr. Hvis indbetalingerne overstiger kr., beskattes den overliggende del fuldt ud med op til 51 pct. Dermed vil pensionsindbetalinger over kr. blive beskattes som personlig indkomst både på indbetalings- og udbetalingstidspunktet. Dermed bliver den samlede beskatning af store pensionsindskud konfiskatorisk høj, og der vil i realiteten næppe være mange skatteydere, der vil indbetale over kr. på en pensionsordning omfattet af loftet. En begrænsning af fradraget for private pensionsindbetalinger skønnes derfor kun at ville få en begrænset varig provenueffekt på omkring 1½ mia. kr., som skyldes at opsparingen foretages i andre aktiver, som i dag er højere beskattet end pensionsopsparing. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at skelne mellem privattegnede ordninger og arbejdsgiveradministrerede, da ekstra indbetalinger blot kan aftales med arbejdsgiveren, hvis det ikke er muligt selv at foretage dem på privattegnede ordninger. Alternativt kan der skelnes mellem ratepensioner mv. og ordninger med livsvarige udbetalinger, sådan som det er aftalt i Forårspakke Skønnet er baseret på fremskrivningen i Økonomisk Redegørelse, december De seneste fald i boligpriserne er derfor ikke fuldt medregnet. Side 7

8 16. Ophævelse af fradrag for faglige kontingenter og indførelse af obligatorisk a-kasse Ophævelse af fradraget for faglige kontingenter skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på 2,7 mia. kr. Indførelse af obligatorisk a-kasse betyder på den ene side, at a-kassernes indtægter stiger, men samtidig reduceres provenuet fra kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget som følge af fradraget for a-kassekontingent. Det skønnes at ca skatteydere vil skulle tvinges i a-kasse. Det er antaget, at a-kassekontingentet udgør kr. pr. år. Samlet skønnes obligatorisk a-kasse at reducere borgernes rådighedsbeløb med 2,3 mia. kr. 17. Ændring af afskrivningsregler på bygninger mv. Som led i selskabsskatteomlægningen i foråret 2007 blev afskrivningsreglerne for bygninger ændret således at afskrivningssatsen fra 2008 bliver nedsat fra 5 procent til 4 procent. I 2008 skønnes dette ved en selskabsskattesats på 25 pct. at indebære en provenugevinst på 1,5 mia. kr. mens den varige virkning skønnes at udgøre 700 mio. kr., jf. lovforslag nr. L 213 fremsat den 18. april Hvis der skal opnås en yderligere umiddelbar provenugevinst på 2,5 mia. kr. i 2009, skønnes det at afskrivningssatsen skal nedsættes fra 4 procent til omkring 2,25 procent ved en selskabsskattesats på 25 procent. Den yderligere varige virkning heraf skønnes at udgøre omkring 1,7 mia. kr. Skal der opnås et yderligere provenu på 2,5 mia. kr. i varig virkning, skønnes afskrivningssatsen at skulle nedsættes fra 4 pct. til omkring 1,9 pct. ved en selskabsskattesats på 25 procent. I 2008 vil dette indebære en provenugevinst på omkring 3 mia. kr. Der vil således være tale om forholdsvis kraftige stramninger, som betyder at afskrivningsperioden for bygninger mv. øges til godt 40 eller 50 år, mens den ved en sats på 4 pct. udgør 25 år. Side 8

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 10. oktober Spørgsmål er stillet efter ønske fra Leif Mikkelsen (NY).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 10. oktober Spørgsmål er stillet efter ønske fra Leif Mikkelsen (NY). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-418-0019 Dato: 23. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 10. oktober 2007. Spørgsmål

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2006-07 Fremsat den 6. september 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt 17. februar 2015 J.nr. 15-0190055 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 405 af 20. januar 2015

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.IV Arbejdspapir

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Skatteministeriet 26. marts 2009 Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet 26. marts 2009 Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet 26. marts 2009 Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedr. lovforslagene på Skatteministeriets område til udmøntning af skatteaftalen (Forårspakke 2.0) Hermed Ældre Sagens

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2009-311-0025 Dato: 21. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om skattefri kompensation

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere