Sammen. Tema: Diakoni over grænser - grænser for diakoni. Grænser for frivillighed. Aflastningstjeneste. Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen. Tema: Diakoni over grænser - grænser for diakoni. Grænser for frivillighed. Aflastningstjeneste. Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk"

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Maj [02] 2007 Tema: Diakoni over grænser - grænser for diakoni Grænser for frivillighed Aflastningstjeneste Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk Sammen OM MENIGHEDSPLEJE 1

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Inge Aaskov Elinor Rasmussen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M (se forestående ændringer side 15) HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Finn Pilgaard Beyer Gunhild Legaard Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Anne Dorte Schwarz-Nielsen HJEMMESIDE Christian Steffensen RECEPTION Merethe Jægergaard FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Kultur nedbryder aldersgrænser side 3 Et velfortjent pusterum side 4-5 Grænser for frivillighed side 6-7 Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk side 8-10 Gemmesider: Hvad er diakoni - ord til eftertanke Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer side Nyt om navne side 15 Diakoni over grænser - grænser for diakoni? side Landet Rundt Side Kurser og konferencer Side Godt år - trods alt Årsmøde 2007 Side At gå over grænser Bagsiden FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Emmy Rasmussen. KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf Bent S. Møller,Genbrugskonsulent Nord tlf Bjørn Clausen, genbrugskonsulent Syd tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Menighedspleje er grænseoverskridende. Mennesker når hinanden på kryds og tværs af de normale skel i vores samfund. Foto: Anne Dorte Schwarz-Nielsen 2

3 Kultur nedbryder aldersgrænser Kultur gir helse. Det er navnet på et norsk projekt, som i nogle år har sat nye standarder for, hvad man kan, når ansatte, frivillige, pårørende og naboer til plejehjem går sammen. I fællesskab gennemføres de kulturelle aktiviteter på plejehjemmene for dets beboere. Der, hvor projektet er sat i gang, er både ansatte, frivillige, pårørende og personer fra plejehjemmets nærområde ansvarlige for, at der gennemføres kulturelle aktiviteter for plejehjemmets beboere. Det er vigtigt for selvforståelsen og selvfølelsen, at man som beboer på et plejehjem kan foretage kulturelle valg, så længe man er i stand til det. For man holder ikke op med at være et menneske med kulturelle behov, selv om man bliver gammel og syg og må bo på plejehjem. Tværtimod er der netop behov for at styrke muligheden for gode kulturoplevelser for denne aldersgruppe, for at holde livsgnisten tændt. Det kan være sang eller musik, det kan være en god bog eller et smukt maleri, det kan være en lysandagt eller en gudstjeneste. Det kan være teater, film eller dans, eller det kan være leg, pasning af blomster, bagning, motion og lignende. Aktiviteterne foregår både på hjemmet og for nogles vedkommende på ture ud. Og nogle aktiviteter er åbne for ældrebefolkningen i nærområdet. Når man kommer på plejehjem, kommer man der ofte med mange tab, som man har været igennem de seneste år. Og livet på et plejehjem kan forstærke denne negative tabsoplevelse, hvis der ikke findes noget eller nogen på plejehjemmet, der kan hjælpe beboerne til at rette fokus mod noget, som er positivt, noget, der løfter hverdagen op og gør den lidt lysere og mere farverig, mere hyggelig og mindre forudsigelig. På mange danske plejehjem er der i forvejen en del gode kulturelle tilbud. Men det kniber ofte for personalet at gennemføre så meget, som man gerne ville. Bliver man nødt til at skære ned på plejehjemmet, er det ofte de kulturelle indslag, man sparer på. Ville det ikke være en god opgave for jer frivillige fra sognene, at I tilbyder at bakke op om det lokale plejehjem og gøre jeres til, at der bliver mange flere kulturelle tilbud for plejehjemsbeboerne at vælge imellem? Foruden at tilgodese et kulturelt behov vil det medføre flere muligheder for samvær. For flere kulturelle aktiviteter vil naturligt føre med sig, at beboerne i højere grad får deres sociale behov dækket. Også for ansatte og pårørende vil der blive flere nye lyspunkter i hverdagen med sådanne aktiviteter, som man kan glæde sig til og glæde sig over sammen med beboerne. Idéerne kan også gennemføres for beboere i ældreboliger. Lad dette være til inspiration for sogne, der deltager i Samvirkende Menighedsplejers projekt Tid til venskab med frivilliges indsats på plejehjemmene. Tag denne gode idé op. Fra Samvirkende Menighedsplejer kommer vi gerne og fortæller mere om Kultur gir helse. Jens Bilberg, udviklingskonsulent AKTUEL KOMMENTAR 3

4 Et velfortjent pusterum Aflastning er til glæde for både familie og besøgende Af Anne Dorte Schwarz-Nielsen - Det giver én så meget. Ellinor Bach Jørgensen er glad for sit frivillige arbejde som aflaster. Hun er tidligere sygeplejerske, så hun har den faglige bagage i orden, når hun besøger familier, der er ramt af svær sygdom. Hendes lyse sind og omsorgsfulde væremåde kommer de ramte familier til gavn. I øjeblikket kommer hun hver uge hos Aase og hendes mand, som har brug for døgnpleje. - Jeg holder meget af at spille bridge, men måtte holde op med det i en periode. Fordi Ellinor kommer, har jeg mulighed for at være med igen. Det er dejligt. Også for min mand, som opmuntrer mig til at tage af sted og opleve noget andet, fortæller Aase. SAMTALEKUNST - Alle har en historie at fortælle, så det gælder om at få den frem, for så er der basis for en god samtale. Jeg forbereder mig altid, inden jeg skal på besøg, i det mindste Modelfotos: Palle Højland i starten, hvor vi ikke kender hinanden så godt, siger Ellinor. Aase fortæller, at første gang Ellinor var på besøg, havde hun medbragt et blad, der skrev om handelsskoleuddannelser. Aases mand havde været inspektør på handelsskolen. Så var samtalen godt i gang. Det er dog ikke kun den syge, der har fornøjelse af at tale med afl asteren. - Jeg får også nogle gode samtaler med Ellinor, når hun er her. Hendes baggrund og kendskab til sygdom gør, at man kan tale med hende om de svære ting også. Vi har nogle dejlige døtre, som er en stor hjælp, men det er ikke alt, man kan tale med sine børn om. Og her kommer Ellinor og hjemmesygeplejerskerne ind som en stor støtte, siger Aase. - En dag kunne Ellinor se, at jeg var træt, og humøret var ikke så godt. Da sagde hun: Når en dør smækker i, så lukker der sig et vindue op. Det har jeg tænkt på siden, og det er en fi n måde at udtrykke sig på, fortæller Aase. ET TILFÆLDIGT MØDE Det var hjemmesygeplejerskerne, der fortalte Aase om afl astningsordningen, og hun var naturligvis lidt skeptisk i starten. Først kom lederen af afl astningstjenesten, Birthe Vestbo, på besøg for at aftale nærmere med ægteparret. Da de kendte Ellinor fra tidligere, besluttede de, at det ville være dejligt, hvis hun blev tilknyttet. Og sådan blev det. Ellinor har været en del af afl astningstjenesten siden januar Det var et tilfældigt møde med den lokale præst, der satte hende i gang. - Jeg kan godt lide at tale med mennesker, og efter at jeg gik på pension, er det dejligt, at man kan tale sammen, uden en klokke ringer, eller andet arbejde skal nås. Jeg er kommet i fl ere familier, og det er dejligt at 4

5 kunne give den raske ægtefælle et velfortjent pusterum i en hverdag, der kan være meget hård og belastende. Mange demente er urolige også om natten, så det er et utroligt arbejde, disse ægtefæller udfører. - Det er ikke altid, at den syge kan tale, men så kan vi måske synge sammen, eller jeg kan læse højt. Der er altid muligheder for kontakt, for kropssproget siger jo også meget. Man kommer tæt på familien i sådan en periode, og det er vigtigt, jeg respekterer, at alt foregår på hjemmets præmisser. De viser os en stor tillid. FØRSTE SVÆRE GANG - Første gang Ellinor skulle komme, var det svært at gå hjemmefra, og jeg havde ikke rigtig ro på mig. Det var både rart og ikke rart. Jeg har været ved at miste min mand fl ere gange, så jeg var urolig og havde tankerne derhjemme det meste af tiden. Allerede anden gang var det noget helt andet, og jeg er helt tryg ved Ellinor, siger Aase. Hun understreger, at hendes mand er meget glad for, at hun får mulighed for at komme af sted. Også han hygger sig, mens Ellinor er på besøg. Skønt han normalt får sondemad, bliver det til et glas rødvin sammen med Ellinor, og det er alle trygge ved, da hun som sygeplejerske har helt styr på risikoen for fejlsynkning. Det var ingen tvivl hos Aase om, at hun ville passe sin mand hjemme, selv om han har brug for megen pleje. - Vi har været sammen siden 1951, og vi har haft det dejligt sammen, så naturligvis skulle han blive hjemme. Men det er også dejligt at komme lidt væk hjemmefra. Jeg vil absolut anbefale andre at tage imod tilbuddet om afl astning. Nu er det gået op for kommunen, at jeg har brug for afl astning, og min mand kan i fremtiden komme på vores nye rehabiliteringscenter 5 uger om året. Sådan et tilbud skal man tage imod. - I de senere år er det blevet lettere at tale åbent om demens og de store omvæltninger, det giver at have en dement ægtefælle. Det er derfor også blevet mere accepteret, at man kan have gavn af afl astning, og det er rigtig godt, understreger Ellinor. I Herning leder Birthe Vestbo afl astningstjenesten. Det har hun gjort, siden hun som 63-årig gik på efterløn. Tjenesten dækker de gamle Herning og Åskov kommuner. 14 aktive afl astere besøgte i hjem. I alt 499 besøg svarende til 1170 afl astningstimer inklusive enkelte nattevagter hos døende. Afl astningstjenesten har et godt samarbejde med hjemmeplejen, og der ligger pjecer i lægehuse, kirker, biblioteker og lokalcentre. Det er Birthe, der har den første samtale med familierne, og det er hende, der ansætter afl asterne, der alle er sygeplejersker. Det er også hendes opgave at sætte familie og afl aster sammen, så samarbejdet bliver godt og frugtbart. Birthe lægger stor vægt på, at det er både den syge og den raske, der accepterer, at en afl aster kommer i hjemmet, og hun understreger, at afl a- sterne har tavshedspligt. 5

6 Grænser for frivillighed Farlig vej at betræde, hvis regeringens kvalitetsreform udvikler sig til, at det frivillige skal kunne servicere det offentlige. Interview med Johs. Bertelsen Johs. Bertelsen er formand for Frivilligt Forum og forstander for Kristeligt Studenter Settlement på Vesterbro i København Det offentlige forventer, at civilsamfundet træder mere og mere i karakter på det sociale område. Det gælder ikke mindst forventningerne til de frivillige sociale organisationer. Grænsen mellem de offentligt ansattes arbejde og de frivilliges indsats er ikke mere så vigtig efter politikernes opfattelse. Hvad mener du om det? - Det offentlige har ansvaret for en anstændig velfærd for de udsatte grupper, både praktisk og omsorgsmæssigt. De frivilliges indsats må være et supplement, således at der gives mere kontakt og omsorg til dem, der trænger mest. Kan du nævne eksempler på, at man fra det offentlige står i fare for at overskride nogle grænser i forhold til frivilligt arbejde for socialt udsatte? - Det kan ske på plejehjemmene, hvis ikke der er en klar samarbejdsaftale med de frivillige og deres organisation om, hvordan det frivillige arbejde på plejehjemmet organiseres i forhold til det offentliges indsats. De frivillige skal, når de begynder, have et kort kursus i, hvordan man så fl eksibelt som muligt holder sig til denne aftale. Selvfølgelig skal umiddelbare behov hos den, man besøger, kunne dækkes, f.eks. at brygge en kop kaffe. Bagved de frivillige skal der være en frivillig organisation, der løbende kan supervisere de frivillige om grænserne for ansvaret. Denne organisation skal have en fast kontakt til institutionen. Hvad mener du om, at kommunerne mange steder selv begynder at rekruttere frivillige? - I Frivilligt Forum må vi tage afstand fra, at det offentlige selv fi nder de frivillige og lægger opgaver ud til dem. Så bliver den fare nærliggende, at fl ere og fl ere af de opgaver, som før har været det ansatte personales, lidt efter lidt lægges over på de frivillige. Og de frivillige ender som en del af det offentlige system. Her må vi stå fast på, at kommunerne udarbejder en frivillighedspolitik i samarbejde med organisationerne, og at vi som organisationer i høj grad kan stille krav og være med til at defi nere de frivilliges opgaver. - I virkeligheden er kommunerne i øjeblikket meget afhængige af de frivillige organisationer, så vi står i en stærk position. Hvad mener du om regeringens nye kvalitetsreform, hvor det frivillige sociale arbejde i høj grad er indarbejdet som værende i forlængelse af det offentlige? - Når man i kvalitetsreformen taler om kapacitetsudvikling, så tænker man primært på, at det frivillige skal udvikles til at kunne servicere det offentlige. Det er efter min mening en farlig vej at betræde. Den vej, vi i stedet bør gå, hvis frivillige skal tænkes ind i en kapacitetsudvikling, er, at vi skal blive bedre til at få værdierne frem i det frivillige arbejde. Vi skal få kvalifi ceret det særlige, som civilsamfundet kan. Hvordan vil du defi nere værdien i det frivillige arbejde? - Filosoffen Jürgen Habermas skelner mellem systemverdenen og livsverdenen. I systemverdenen er økonomien det bestemmende, mens det i livsverdenen er identiteten og meningen med livet. - Begge verdener er vi henvist til at leve i, men i vort samfund er balancen ved at tippe. Systemverdenen er gået over gevind med den overstyring, der er på hele arbejdsmarkedet, og som politikerne nu også vil have indført i det frivillige arbejde. Det offentlige kræver kontrol og dokumentation. Her er de offentligt ansatte hårdt ramt, og får vi i de frivillige organisationer offentlige midler til vores arbejde, bliver vi nu stillet under tilsvarende kontrolvilkår. De frivillige tæn- 6

7 Frivilligt Forums 10-punktsprogram: 1. Det frivillige sociale arbejde skal have en kritisk og demokratisk funktion med henblik på udviklingen af det danske velfærdssamfund. 2. Der skal være et afbalanceret samarbejde mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer med en klar rollefordeling. 3. Det offentlige skal fastholdes på en bred velfærdspolitik, så det eksisterende offentlige velfærdsniveau ikke forringes. 4. Der skal udvikles særlige samarbejdsmodeller, som respekterer det frivillige sociale arbejdes særlige metoder og værdier, og som sikrer, at de frivillige sociale organisationer ikke bliver til forretningsførere for offentlige opgaver. 5. Der skal være en offentlig grundstøtte, som sikrer, at driftsstrukturen og kerneydelserne i organisationerne ikke alene skal baseres på projektmidler fra år til år. 6. Det folkelige engagement og medborgerskab i det frivillige sociale arbejde skal sikres, som en modvægt til det offentliges interesse i at professionalisere frivilligheden. 7. De frivillige sociale organisationer skal styrkes til at kunne bidrage til udvikling af nye metoder i social- og sundhedssektoren. 8. De frivillige sociale organisationer skal bidrage til at sikre samfundets sammenhængskraft, i en tid, hvor der sker væsentlige ændringer i lokalsamfundenes infrastruktur. 9. Vilkårene for det frivillige sociale arbejde set i lyset af globaliseringen skal overvåges. 10. Foreningen skal være et besindelsesforum, hvor de frivillige sociale organisationer har mulighed for at stemme holdninger af. Læs mere om foreningen på Samvirkende Menighedsplejer er repræsenteret i Frivilligt Forums bestyrelse. kes mere og mere ind som en del af det offentlige system. - Det frivilllige arbejde hører hjemme i livsverdenen. Målet er, at arbejdet skal give meningsfyldt identitet og livsfællesskab for alle involverede. I livsverdenen skal menneskers identitet synliggøres. I den frivillige livsverden skal vi ikke bare tænke i kompetencer. Andre værdier skal også ind, f.eks. dem, vi fi nder i teologien, fi losofi en og æstetikken. Det er det, som teologen Jørgen I. Jensen skriver om i sin nye bog Jeg-automaten, som jeg vil anbefale alle at læse. - Systemverdenen bør også blive mindre dominerende i de offentligt ansattes arbejdsliv, end det er lige nu. Der skal være plads til arbejdsglæde og til nogle tillidsrelationer mellem administratorerne og dem, der udfører arbejdet ude omkring. Både i det offentlige arbejde for mennesker og i det frivillige arbejde, som samarbejder med stat og kommune, bør det være de tillidsfulde relationer, der bestemmer, således at der bliver mere balance mellem system- og livsverdenen. Kirsten R. Laursen Foto: Rune Hansen 7

8 Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk Reportage om diakoni - Folkekøkkenet i Via Dandolo i Trastevere, Rom - til inspiration over landegrænser af sognepræst Lotte Martin Jensen Folkekøkkenet i Via Dandolo er et af de større projekter for Sant Egidios gruppe i Rom - og det er i sandhed stort. Der er åbent 3 aftener om ugen, og hver gang bespises mellem 600 og 1000 mennesker! Det lyder af mange - og det er mange, men den måde, arbejdet er organiseret på, er totalt nedbrydende for de sædvanlige nordiske fordomme om italienerne. For det virker - og det virker godt! Rent praktisk foregår spisningen i et stort lokale, der er delt næsten helt igennem af en mur. Den opdeling gør det muligt at sætte mindre borde op ud fra væggene hele vejen rundt og på den måde bevare en lidt mere intim stemning. Jeg håber, I kan se de mange besøgende for jer, for det er forbudt at fotografere folkekøkkenets gæster. Hvert bord har en vært - her kommer idealet med at tjene ind. Det system betyder, at hver enkelt bliver bænket, budt velkommen og serveret for. På den måde er der ikke nogen, der går ud fra folkekøkkenet uden at have talt med et andet menneske. Hver enkelt bliver set og bliver behandlet som en velkommen gæst. Og man forsøger at imødekomme hver enkelts behov, så vidt som det er muligt. Menuen ligger stort set fast: En portion pasta med sovs (ofte tomatsovs med forskellige krydderier eller oliven). En form for grønsager med en slags kød Et stykke frugt - dertil vand og brød ad libitum. Der er dog mulighed for lidt variation: Man kan få suppe i stedet for pasta, eller man kan få en ost i stedet for enten pastaen eller kødretten. Disse oste er meget eftertragtede - men de er dyre, derfor er det kun muligt at erstatte en af retterne med ost. Når gæsten har spist, tager vedkommende selv sit brugte service (alt er engangs af praktiske og hygiejniske årsager) med ud, og værten dækker op til en ny gæst. Mange af brugerne kender værterne og har deres favoritter - det betyder, at de vælger vedkommendes bord, og det gør det samtidig muligt for os at holde lidt øje med, om der er nogen, der mangler, og høre til (se til), hvordan det går med sår, sygdomme og andre plager. Både fysiske og psykiske. HVEM ER DE, GÆSTERNE? Tja, det kan jeg ikke svare kort på, for de er en meget blandet skare af folk, der stort set kun har det til fælles, at de er kommet i en uheldig social situation. Der er de hjemløse - både italienerne og immigranterne - mange af dem har også andre problemer end hjemløshed. En stor del har psykiatriske problemer, og der er også et massivt misbrug af stort set alt i den gruppe. En anden stor gruppe er de gamle. Ganske 8

9 almindelige ældre mennesker - især kvinder, der ikke har været på det offi cielle arbejdsmarked og derfor ikke får del i de enorme summer, der ellers tilfl yder de italienske pensionister (det er virkelig et paradoks, for Italien er det land i Europa, der bruger fl est penge på pensioner set i forhold til bruttonationalproduktet). Mange af vores pensionister i folkekøkkenet kan imidlertid dårligt dække huslejen med deres pension, så de bliver nødt til at spise hos os. Det er trist, naturligvis især for dem - og forstemmende at se på - der er f.eks. en utrolig kær gammel dame, der ligner min mormor til forveksling... Men set i et større perspektiv gør de stor nytte, for deres beherskede og normale adfærd virker meget positivt og stabiliserende på stemningen i lokalet. En tredje stor gruppe er de arbejdsløse og førtidspensionisterne. Også de er meget klemt økonomisk, og også de hører til kernegruppen. I den gruppe fi nder vi også nogle familier med små børn. Indgangen til folkekøkkenet i Via Dandolo. Fotos: Lotte Martin Jensen HVEM SERVERER? Tja! Vi er såmænd en lige så broget skare som gæsterne. Der er en fast gruppe af Egidiofolk i alle aldre og med alle mulige kulturelle baggrunde. De er, som Sant Egidio i al almindelighed, en blanding af indfødte italienere, immigranter, velstillede (mange akademikere) og dårligt stillede (mange immigranter har dårlige jobs eller små boder). Der er de unge præstestuderende fra hele verden, der kender Sant Egidio fra deres hjemland eller har hørt om arbejdet gennem deres kammerater på kollegiet. Der er nonner, også fra hele verden - de fl este af dem er på gennemrejse ligesom de unge præstestuderende - ja og for tiden er der mig! Den første dansker, der arbejder der, for tiden også den eneste ikke-katolik - og helt klart den første kvindelige præst - for mange, både af medarbejderne og brugerne også den første kvindelige præst, de har mødt! Men kendetegnende for stedets åbenhed og varme atmosfære er, at selv jeg er velkommen! Noget af det første, der slog mig, da jeg begyndte at arbejde i folkekøkkenet i Via Dandolo, var den gode stemning. Naturligvis opstår der uenighed, naturligvis er der berusede mennesker, der er noget højrøstede, men generelt er stemningen god og venskabelig. I samme boldgade skal det med, at jeg nu har arbejdet der i en måned, og det voldsomste jeg har oplevet al den tid, var en aften en stærkt beruset dame mistede besindelsen og knaldede en ost i panden på en af værterne! - det var en 100 grams mozzarella, så de fysiske skader var til at overse. Men Lotte Martin Jensen har siden 1998 været sognepræst i Houlkær Sogn, Viborg Stift. Desuden er hun præst i psykiatrien i Viborg. Hun har været aktiv i Samvirkende Menighedsplejer siden sin studietid. Først som medlem af bestyrelsen for Aaby Sogns Menighedspleje, Århus Stift. Nu som medlem af Samvirkende Menighedsplejers regionsudvalg for Region Nord. Hun har for tiden 3 måneders studieorlov. Orloven tilbringes i Rom med at studere Comunità di Sant Egidios arbejde. Særligt arbejdet blandt de psykisk syge hjemløse. 9

10 Foto: ando der bredte sig en generel stemning af chok, for den slags er de simpelthen ikke vant til. Det er ikke accepteret, hverken af medarbejderne eller af brugerne. Normalt er stemningen altså god og venskabelig, men det betyder ikke, at man ikke skal være vågen. Plat er en del af hverdagen, ja, det er næsten et spil, der skal spilles. Hvis den søde gamle dame med den grå hat ikke prøver at platte mig for en ekstra ost, er der grund til bekymring - så må hun være syg. Og hvis de tre unge gutter fra Rumænien ikke prøver at tiltuske sig både et par ekstra hovedretter og noget ost, så ved jeg, at jeg har fornærmet dem på en eller anden måde. De tre er i det hele taget er kapitel for sig. Under andre omstændigheder er jeg overbevist om, at de ville have gjort store karrierer inden for skuespillerfaget. Tag f.eks. den mindste af dem. En aften var hovedretten fiskepinde med spinat. Spinaten gled fint ned - men det kneb noget med fi- skepindene. Den aften lærte jeg en helt ny og meget alvorlig sygdom at kende: fiskeallergien! Han kikkede bedende på mig; der var næste tårer i de kønne brune øjne, og han fortalte med stor overbevisning i stemmen, at det eneste, der kan lindre symptomerne, er ost - meget ost! KAN VI LÆRE AF SANT EGIDIO? Ja, det tror jeg bestemt. Der er ikke mulighed for at gå i detaljer her, men overordnet tror jeg, at noget af det vigtigste, jeg har med mig hjem, er bevidstheden om det vigtige i at kunne omstille sig - at kunne og at turde træffe en rask beslutning. Her bliver ikke brugt lang tid på at sende ting i udvalg eller på at lave store skriftlige analyser og beskrivelser. Her er nogle folk, der tør handle på det, de ser, når de ser det. Det er ikke altid så fint - det er heller ikke altid de samme projekter kører i årevis, men der sker noget! Comunità di Sant Egidio er grundlagt af en flok unge katolikker med historikeren Andrea Riccardi i spidsen umiddelbart efter 2. Vaticaner koncilium og som en reaktion på de meget dogmatiske diskussioner der. Formålet med Sant Egidio er at give troen en konkret, praktisk dimension, og forbilledet er Jesu tjeneste for os og Hans påbud til os om at tjene hinanden - derfor er selve begrebet at tjene centralt både i Sant Egidio-folkenes selvforståelse og i deres konkrete arbejde. Arbejdet begyndte i det små i Roms fattige forstæder og har spredt sig ikke bare til hele byen, men helt uden for Italiens grænser - der er endda tilknyttet enkelte lutherske menigheder i Tyskland. Til at begynde med var arbejdet centreret om fællesspisning og lektiehjælp, ja i det hele taget skoletilbud til de dårligt stillede børn i forstæderne, men det har udviklet sig - og udvikler sig stadig i takt med, at der viser sig nye behov og melder sig mennesker med andre evner og styrker. I dag spænder arbejdet lige fra en blanding af diakoni og ydremission i Afrika, over internationalt fredsarbejde, til folkekøkkener, besøgstjenester hos gamle og ensomme, hjælp til handicappede, arbejde blandt psykisk syge hjemløse og misbrugere. 10

11 Hvad er diakoni? Ord til eftertanke KÆRLIGHEDEN SOM TROENS HANDLINGSDIMENSION I Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed. Galaterbrevet kap. 5, vers 6 KÆRLIGHEDEN SOM LIVETS KILDE Troen er en kilde til kærlighed og lyst til Gud, og kærligheden en kilde til et frit, villigt, muntert liv, som vil tjene næsten for ingenting. Martin Luther GRÆNSER FOR DIAKONI Glem aldrig, at Menighedsplejen er Menighedens Gerning, og at den udføres for Guds Ansigt. Man fristes ofte til at handle som i anden rent borgerlig filantropisk Virksomhed, men der maa være en klar Forskel. Adskilligt, som de andre kan gøre, kan vi i Menighedsplejen ikke være med til. Generalsekretær Alfred Th. Jørgensen AT SKØNNE UD FRA KÆRLIGHEDEN Og det beder jeg om, at jeres kærlighed må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære. Filipperbrevet kap. 1, vers 9-11 VÆRDIER KOMMER FØR FAGPRINCIPPER Medfølelse, barmhjertighed, tillid og ærlighed arbejder sammen med fagkundskaben, når vi handler rigtigt og godt mod den anden. I skønnet er begge kundskabsformer [kundskab vundet ud fra en sanselig forståelse og kundskab vundet ud fra en begrebsmæssig forståelse] til stede som en god, forenende modsætning. Men modsætningen er kun god, når den praktiske værdirationelle kundskab er overordnet den begrebsmæssige påstandskundskab. Skønnets mest fundamentale udtryksform er gennem vore naturlige sanser og den daglige tale. Skønnet kan ikke sættes fast i begreber, regler og principper. Da ødelægges skønnets vurderingsevne, som netop er at se en situation fra forskellige sider og at kunne handle rigtigt og godt i forhold til den anden. Samtidig er faktakundskab også nødvendigt i denne sammenhæng. Men den værdirationelle tænkning og handling må være overordnet. Det vil sige, at de overordnede spørgsmål er at finde ud af, hvad der er godt eller dårligt, hvad man bør gøre i den konkrete situation. Kari Martinsen DIAKONI OG OFFENTLIG OMSORG Det er velfærdsstatens store risiko, at samfundslivet indkapsles i byrokratisme, i en institutionalisme, hvor det hele bliver upersonligt, hvor mennesker vurderes som objekter Måske er vi her ved den afgørende betydning af den kristne diakonis indsats i den moderne velfærdsstat. Vi bilder os ikke ind, at diakonien skulle gøre højere kvalificeret arbejde end den sociale forsorg, men vi tror, at diakonien har fået pligt til at sige noget meget væsentligt om medmenneskelighedens betydning, om den ånd, hvori mennesker tjenes. Generalsekretær Westergård-Madsen i Årsberetning for De Samvirkende Menighedsplejer (Fortsættes side 14) Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer,

12 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 1. maj 2007 De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale Nyoptagne sogne i perioden er sat i kursiv FYENS STIFT Munkebjerg Sct. Jørgens, Svendborg * Skt. Hans, Odense * Paarup * HELSINGØR STIFT Avedøre Bagsværd Ballerup Brøndby Strand Brøndbyvester Buddinge Christians, Lyngby-Tårbæk Dyssegård Fløng * Frederiksborg Slot * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helleruplund Helsingør (Sct. Olai Sct. Mariæ Sthens Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby- Alsønderup Frederiksborg Slots Gadevang Grønnevang Præstevang Hillerød Nørre Herlev Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegård 12 Mørkhøj Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse KØBENHAVNS STIFT Absalon Advents Aldersro Allehelgen Anna Ansgar Apostel Bavnehøj Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brorson Brønshøj Christians - Vor Frelser David De Døve Elias Emdrup Enghave Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Frederiksberg Slot Frihavn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker (Sct. Knuds kirke) Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther kirken) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Sankt Olavs Færøske Menighed Simeons Simon Peter Sion Skt. Andreas Skt. Jakob Skt. Johannes nordre Skt. Johannes vestre Skt. Johannes østre Skt. Lukas Skt. Markus Skt. Matthæus Skt. Paul Skt. Stefan Skt. Thomas Solbjerg Solvang St. Magleby Sundby Sundkirken Sydhavn Tagensbo Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østerlars - Gudhjem*

13 Østervold (Esajas kirke) * Aaker (Åkirkeby) Aalholm LOLLAND-FALSTER STIFT Holeby (Errindlev- Olstrup- Tågerup Fuglse- Krønge- Torslunde Holeby- Bursø) Nykøbing F. Nysted (Nysted- Vantore Kettinge- Bregninge Døllefjelde-Musse- Herritslev Godsted- Vester Ulslev- Øster Ulslev) Majbølle Vigsnæs * Rudbjerg (Dannemare- Gloslunde- Græshave Kappel- Arninge- Tillitze- Vestenskov) Rødby (Rødby- Ringsebølle Rødbyhavn Nebbelunde- Sædinge) Sakskøbing Toreby HADERSLEV STIFT Tyrstrup* Vamdrup RIBE STIFT Grundtvigs (Esbjerg)* Kvaglund * Rindum - Ringkøbing Ribe Sct. Catharinæ Skjern aflastningstjeneste * Sønderho* ROSKILDE STIFT Allerslev (v. Præstø) Allerslev (v. Lejre)* Fensmark Greve Havdrup Sankt Nikolai, Holbæk - Tveje Merløse Holsted Jersie Karlslunde Kildebrønde Køge Lotus (Næstved)* Mosede Nr. Asmindrup Roskilde Domsogn Roskilde Søndre (Jakobskirken) Skt. Peder Næstved Slagelse (Antvorskov Nørrevang Skt. Mikkel Skt. Peder) Solrød Strøby Ølsemagle Ågerup * VIBORG STIFT Aulum-Haderup (Aulum- Hodsager Haderup) Egeris Fredens (Herning)* Hjerm Holstebro Ikast* Lemvig-Heldum* Måbjerg Romlund* Roslev* Rødding-Løvel-Pederstrup Struer (Struer Gimsing Vejrum Ølby- Asp- Fousing Hjerm Resen- Humlum Voldhøj Valgmenighed Trehøje * (Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed * Nørre Omme * Timring * Vildbjerg- * Nøvling * Vinding *- Vind*) Thyborøn Viborg (Asmild- Tapdrup Houlkær Søndermark Søndre Vestervang Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars AALBORG STIFT Bangsbostrand* Brønderslev* Hasseris Margrethe (Aalborg)* Nykøbing Mors* Sdr. Tranders Storarden Thisted Aalborg Menighedspleje (Ansgar Budolfi Gistrup- Nøvling Hasseris Horsens Hvorup Nr. Uttrup Lindholm Margrethe Nr. Tranders Nørresundby Skalborg Sulsted Svenstrup Sdr. Tranders Vadum Vodskov Vor Frue) ÅRHUS STIFT Christian Gellerup Kristrup* Lystrup* Mariehøj Randers (Enghøj Skt. Andreas Skt. Clemens Skt. Morten og Skt. Peder) Skjoldhøj* Skt. Johannes (Århus) Tyrsted Uth* Vorup Aaby Sogne, der hører sammen i et pastorat, står angivet med bindestreg. I alt er der tilsluttet 192 menighedsplejer omfattende 282 sogne, og der er 31 samarbejdsaftaler omfattende 44 sogne. 13

14 Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, HANDLINGERNES RETTE MOTIV Sad jeg end i mange udvalg, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde. Og brændte jeg end af iver for gode projekter, men ikke havde kærlighed til dem, de blev iværksat for, da gavnede det mig intet. Og udførte jeg end store ting til egen ære, men ikke havde kærlighed til andre, da var jeg intet. Og har jeg så travlt med at organisere kærligheden, at jeg glemmer, hvad kærlighed er, da nytter det intet. Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten men glæder sig over sandheden. Udvalgene skal en dag forsvinde, de gode projekter bliver overflødige, store ting, der bliver gjort med de forkerte motiver, svinder hastigt hen. Men kærligheden ophører aldrig. (Overvejelser over Paulus 1. Brev til Korintherne, kap. 13, af Mary Hathaway). SYSTEMVERDENEN OG LIVSVERDENEN Er fællesskab noget af det vi har gemt i velfærdssystemets arkiver? En tillidsfuld nærhed er ikke bestemt af pen og papirdirektiver, og mennesker søger forgæves kontakt, mens meningsløs tale i verden får magt. Det ord om at elske sin fjende som bror og gøre mod ham alt det bedste, som vi i vort inderste håber og tror vil komme til os fra vor næste Er lagt i vort hjerte som kærlighedsbud, men sjældent vi magter at leve det ud. At komme som menneske mennesker nær kan være det skridt på vor vandring, der giver den gråtriste hverdag et værd og skaber et håb om forandring, hvor kærlige stemmer med livsglæde i vil klinge i verden som lys melodi. Gudrun Ring Wiwe 14

15 Nyt om navne Ny hverdag for Jens Bilberg og for de frivillige på kontoret i Odense Pr. 1. august går udviklingskonsulent Jens Bilberg fra en fuldtids stilling til en stilling på fl eksibel efterløn. Det betyder, at han går ned på under halv tids ansættelse. Der må stadig gerne rettes henvendelse fra sognene til Jens Bilberg, der også i sin fremtidige stilling stiller sig til rådighed ved møder og andet. Kontakt efter 1. august: Jens Bilberg Gl. Kongevej Videbæk Tlf Det er endnu ikke besluttet, på hvilken måde Samvirkende Menighedsplejer yderligere vil tilgodese Region Syd med konsulenthjælp, efter at Jens arbejdstid er reduceret. Men det er besluttet at føre kontoret i Odense videre. Henvendelse hertil sker fortsat på tlf Flere dage om ugen er kontoret bemandet med frivillige medarbejdere, og udlån af reminiscensmateriale til plejehjem m.m. fortsætter uforandret. Ny konsulent i Kirkens genbrug Kirkens genbrug, som er et samarbejde mellem Danmission og Samvirkende Menighedsplejer, har ansat Bjørn Clausen, 56 år, der bor i Sønderborg, til at dække området Fyn og Jylland. Bjørn er uddannet inden for detailhandel og har en bred erfaring i etablering og drift af butikker. Bjørn er i fuld gang med at sætte sig ind i sit nye arbejdsområde. Vi siger velkommen fra Samvirkende Menighedsplejer og glæder os til et godt samarbejde. Samtidig siger vi tak for samarbejdet med Jens Hebsgaard, der fratrådte konsulentjobbet for nogle måneder siden. Medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer Organiserede menighedsplejer kan blive medlem, og menighedsråd kan indgå en samarbejdsaftale. Nu kan man også blive støttemedlem/personligt medlem for 250 kr. om året. Så modtager du bladet Sam- men 4 gange årligt, har mulighed for rabat ved foredrag og kan deltage (uden stem- meret) i Årsmødet. Ring på tlf eller gå ind på hjem- mesiden 15

16 Diakoni over grænser grænser for diakoni? Af generalsekretær Kirsten R. Laursen At leve som kristent menneske indebærer, at man funderer sit liv på troen. Man lever i den stadige dialog med Gud og har bønnens modtagelighed som sit livs centrum. Ud fra dette centrum lever man praktisk sin tro ud i kærlighedens tjeneste for medmennesket - i og uden for menighedens fællesskab. 16 DIAKONI ER GRÆNSESPRÆNGENDE Denne diakonale praksis var Jesus selv banebryderen for med sine mange frelsesgerninger for samfundets udstødte: Fattige, ensomme, syge og syndere. Her blev grænserne sprængt for det politisk korrekte: På tværs af køn og alder, social og etnisk status, og uden forskel for mennesker af forskellig religiøs opfattelse ydede han det nødstedte menneske omsorg. Denne praksis fortsattes af Jesu disciple og de ældste kristne menigheder. Op gennem kirkens historie har forkyndelse til tro og diakonal gerning altid hørt sammen som de to uadskillelige bestanddele af det kristne liv. Den officielle danske folkekirke har hele tiden været suppleret af institutioner og organisationer, der ud fra et folkekirkeligt grundlag har varetaget væsentlige diakonale opgaver. Og menighederne har selv været ansvarlige for diakonale opgaver, tit i samarbejde med andre menigheder under Samvirkende Menighedsplejers paraply. Samvirkende Menighedsplejer har været medvirkende til banebrydende nyskabelser både i det sociale og det kirkelige regi. Det var opgaver, som det offentlige senere overtog. Fra først i det 20. årh. kan nævnes syge- og plejehjem, hjemmesygepleje og børnesundhedspleje. Fra 1980 erne og 1990 erne kan nævnes indførelsen af sognemedhjælpere og besøgs- og aflastningstjenester og væresteder i mange sogne. Disse og andre sognediakonale opgaver efterspørges nu i stigende omfang af det offentlige som et supplement til den offentlige omsorg, og mange kirker tager udfordringen op. Det nyeste er menighedsplejernes medvirken til, at betrængte børnefamilier på forskellig vis får hjælp. Et eksempel herpå er Samvirkende Menighedsplejers nye projekt Folkekirkens Fotos: Rune Hansen

17 Feriehjælp. Vi er i organisationen også opmærksomme på, at integration af mennesker af anden etnisk afstamning end dansk er en opgave, der inddrager sognemenighederne. Alt vort arbejde har hele tiden været foretaget for og sammen med sognene, hvilket er selve formålet med Samvirkende Menighedsplejer. I disse år oplever menighedsplejearbejdet ligesom andre idébetonede frivillige indsatser en renæssance, fordi solidariteten i det offentligt regulerede samfund er for nedadgående. Velstanden privatiseres, og bestemte kategorier af mennesker forsømmes af det offentlige. Her må menighedsplejerne huske på, at målet er at omfatte det nødlidende menneske med kærlighed, uanset hvem det menneske er. Vi må betræde nye veje og udtænke nye metoder, gerne ved at gå uden for landets grænser og lade os inspirere. Kristen diakoni er imidlertid ikke hvad som helst. DER ER GRÆNSER FOR DIAKONI Det er troen, der defi nerer grænserne ikke tro forstået som ortodokse regler, men tro, der virker i kærlighed (Galaterbrevet 5,6). Således er det i virkeligheden den kristne kærlighed, der - som troens handlingsdimension i forening med det fornuftige skøn bestemmer grænserne for diakoni (Filipperbrevet 1,9-10). Kærlig handling hviler på troen og har håbet om livsopfyldelse som sit orienteringspunkt. Dette definerer diakoniens og menighedsplejens værdigrundlag. Under kærlig handling indbefattes alt, hvad der i den konkrete tjeneste for medmennesket kræves af barmhjertighed, omsorg, rummelighed, medmenneskelig nærhed, ligeværdighed og vedholdenhed. Når man i kirkens sociale arbejde mødes med samfundskrav, der er i strid med dette værdigrundlag, er det sociale arbejde ikke mere diakoni. Jeg skal uddybe dette med et aktuelt eksempel. I samarbejdet med de offentlige myndigheder, der bevilger midler til menighedsplejerne, bliver vi for tiden mødt med nogle dokumentationskrav, der truer med at kaste vrag på de værdier, som indeholdes i den kristne kærlighed: Primært er det krav om stramme målsætninger, hvor så og så meget skal nås inden en bestemt dato, og hvor kvantiteten bliver det afgørende. Problemet er, at kriterierne for bevillingerne fra det offentlige primært angår det, der kan måles og vejes. En standardisering af kvalitetsområderne og et minuttyranni er i disse år blevet følgerne af den aktuelle økonomistyring inden for offentlig social omsorg. Styringen ud fra økonomiske principper begynder på denne måde at holde sit indtog også i de frivillige organisationers verden, når de må basere deres drift på offentlig støtte. KRISTNE VÆRDIER UNDERVURDERES Dette betyder, at de kristne værdier i omsorgsarbejdet undervurderes: At der skal være tid til at gå over grænser. Hvad indebærer det for eksempel? 1. Det indebærer tid til den medmenneskelige samtale og den tætte relation, der er forudsætningen for at bedre livskvaliteten for den, der hjælpes. 2. Det indebærer tid til barmhjertighed og til en ofte vanskelig og krævende indsats, fordi menighedsplejen hjælper dem, der er en i særlig mangelsituation og derfor kræver en stor og til tider utraditionel indsats. 3. Det indebærer tid til rummelighed, vedholdenhed og tålmodighed, fordi de mennesker, der trænger til menighedsplejens omsorg, ofte kan være plaget af problemer, der gør, at de kan være vanskelige at nå ind til. Måske lykkes det først efter lang tid. Forhold som disse gør det påkrævet, at de bevilgende offentlige myndigheder ikke lader alt gå op i kvantitetsmålinger, men også har tillid til, at de kvaliteter, der er ganske afgørende for, om arbejdet i menighedsplejen lykkes, bliver sikret. Ellers mister arbejdet sin basis i de kristne værdier, og den grænse er nået, hvor man ikke mere kan tale om diakoni. Det er vigtigt, at vi som kristne holder os til sociale indsatser, vi kan stå inde for. 17

18 Landet rundt musikken leveret af en af medarbejderne og en ven af huset. Både handelen og snakken gik livligt, og Deres udsendte reddede sig nogle smukke genbrugspåskeæg til ophængning og minde om dagen. STOR FLOT NY KIRKENS GENBRUG I HJØRRING Der var arbejdet fl ittigt med malerrullen og slidt hårdt med sortering og opstilling, inden medarbejderne i KG i Hjørring torsdag den 29. marts kunne slå dørene op for den nye knapt m 2 store og fl otte genbrugsforretning. Festligt var det med sange og taler og ikke mindst harmonika- Tre generationer hjælper med i butikken: Jeg fi k også en snak med butikkens yngste medarbejder, Christian på 18 år. Han fortæller, at det var hans morfar, der havde introduceret ham og hans mor til Kirkens genbrug og taget dem med ud i den første butik, som åbnede for fi re år siden. Begge fi k straks smag på ideen, og Christian synes, det er en fi n måde at være med til at hjælpe andre mennesker på. Christian er studerende og har også andre fritidsjobs; men hver tirsdag gælder det KG, hvor han hjælper med at bringe møbler ud eller hente ting og sager. Andre dage er der møbler, der skal repareres eller have linolie. Alle er glade for den friske unge mand, der lægger kræfter i KG. En stor tak til Christian og alle de øvrige fl ittige og engagerede medarbejdere i Kirkens genbrug. Lise-Lotte Nielsen GENÅBNING AF BUTIK I TARM Kirkens genbrug har vokseværk, også i Tarm, hvor butikken indbød til åbning af ny butik fredag den 20. april. Siden 2003 har butikken ligget på Apoteker Rasmussens Plads, men med årene ville man gerne fl ytte til noget større og begyndte at se sig om. Resultatet blev overtagelse af en tidligere Fakta-butik med et betydeligt større butiksareal på Engdraget 2. Bestyrelsen og de ca. 60 frivillige medarbejdere påtog sig at indrette butikken, og hvilken butik. Et stort og lyst butikslokale med møbler, bøger, tøj og ting, et legehjørne for børn og et kaffehjørne for voksne. Desuden planlægges et mindre værksted, hvor man håber at kunne tiltrække mændene som medarbejdere. Formanden Niels Najbjerg bød velkommen til åbningen, og butiksleder Inga Thuesen klippede den røde snor. Genbrugskvintetten spillede jazzmusik, og der var kaffe og forfriskninger samt konkurrence for børnene og til slut modeopvisning ved medarbejderne. Mange havde lagt vejen om ad Engdraget for at lykønske bestyrelse og medarbejdere og måske gøre et godt køb. Held og lykke med den nye butik og tak til alle for indsatsen. Anne Olesen 18

19 ÆLDRES NETVÆRK I KØBENHAVNS KOMMUNE Samvirkende Menighedsplejer er sammen med andre organisationer gået ind i et samarbejde med Københavns Kommune om et projekt for at modvirke ældres ensomhed. Hensigten er at styrke naboskabet og fællesskabet mellem mennesker, der bor tæt på hinanden. Kampagnen skal udvikle nye idéer til netværk, som ensomme ældre kan benytte, samt nye metoder, der fører ældre ind i eksisterende fællesskaber. Der er en aktivitetspulje tilknyttet projektet, læs herom på projektets hjemmeside Denne pulje kan menighedsplejer i kommunen med interesse for projektet søge om at få del i. Det er også muligt at rette henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer på Her kan man få flere oplysninger om idéer til projektet og komme med i en fælles ansøgning om projektmidler. Kirsten R. Laursen FORMIDDAGSKAFFE I TINGBJERG Til sommer har vi i 15 år hver onsdag formiddag hele året rundt drukket kaffe sammen i Tingbjerg Kirke. Det er hyggeligt. Det er populært. Og det koster næsten ikke noget at være med. De seks kroner, som folk lægger i skålene, er et frivilligt bidrag, som kommer vores lokale menighedspleje til gode, når udgifterne er trukket fra. Men man behøver ikke at have penge med hjemmefra. Til kaffen og teen serveres der franskbrød med syltetøj. Engang imellem er der nogen, der har bagt. Mange kommer der hver uge. Andre kommer blot en gang imellem. Men der er altid fyldt op rundt om bordet i konfirmandstuen. Snakken går, som om man ikke har set hinanden i lang tid, hvilket overhovedet ikke passer, men det kunne man tro som udenforstående. For denne dag er det helt og holdent de fremmødte, der bestemmer programmet. Der sker ikke andet end at drikke kaffe sammen. Alligevel eller netop derfor kan der nås meget på de ca. to timer, formiddagskaffen varer. Hvordan gik det med sidste lægebesøg? Og hvad med de håndværkere, er de blevet færdige? Har nogen set noget til fru Jensen? Det er så dejligt at være i fred Københavns Kommune og en række frivillige organisationer vil styrke naboskab og fællesskab mellem mennesker, der bor tæt på hinanden. Klik ind på og se hvordan du hjælper ensomme ældre. Københavns Kommune Samvirkende Menighedsplejer. Hovedstadens Røde Kors. Kristeligt Studenter Settlement. Multikulturel Forening. Omsorgsorganisationernes Samråd. Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde. formiddagskaffen er netværksskabende. Samtidig giver den mig som præst et godt billede af, hvordan de forskellige i menigheden har det. Er der noget, der skal følges op på tomandshånd? Naturligvis kan folk bestille tid til samtale hele ugen, men her er det anderledes uforpligtende at falde i snak med præsten. Så vidt muligt prøver jeg at få vekslet nogle ord med hver eneste fremmødte. Jeg kan fornemme aktuelle stemninger i bydelen og i menigheden, hvad der igen kan flyde ind i mine prædikener, som mange oplever som nærværende og vedkommende, uden at tænke over, at de i virkeligheden har skrevet med på dem. Da vi startede med formiddagskaffen, kunne vi ikke vide, at det skulle blive så stor en succes. Det var dels et ønske om at gøre kirken til et godt sted at være, dels en forhåbning om, at det åbne samvær vil sætte nye kræfter fri i menigheden. Begge dele har holdt stik, så mon ikke vi om 15 år stadigvæk hver onsdag formiddag drikker kaffe i Tingbjerg Kirke? Sognepræst Ulrich Vogel, formand for Tingbjerg sogns menighedspleje 19

20 Til menighedsråd og menighedsplejer, samt enkeltpersoner i Helsingør Stift, Roskilde Stift og Lolland-Falster Stift Invitation til seminar om nyfattigdom Mandag den 4. juni kl til ca. kl hos Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby : PROGRAM Kaffe, velkomst og introduktion til temaet ved generalsekretær Kirsten Laursen Fattigdom i Danmark Fattigdommens udviklingshistorie sammenholdt med vor tids nyfattigdom ved udviklingskonsulent Finn Pilgaard Beyer Spisepause Fælles drøftelse: Kirken og de fattige hvad er kirkens ansvar, og hvad kan vi gøre? Orientering om Folkekirkens Feriehjælp og opsamling ved Finn Pilgaard Beyer Afslutning ved generalsekretær Kirsten Laursen Vi håber, at mange menighedsråd og menighedsplejer i de tre stifter vil prioritere at deltage i debatten om dette vigtige emne. I første omgang skal vi ikke finde løsninger, blot erkende, at der er et problem, vi som folkekirke bliver nødt til at tage alvorligt. DELTAGERGEBYR Deltagergebyr 200 kr. for medlemmer, 400 kr. for ikke medlemmer. Gebyret dækker kaffe/te, kage, bespisning og mødeafgift. Pladsforholdene gør, at deltagerantallet vil være begrænset til 30 personer. TILMELDING Tilmelding til Samvirkende Menighedsplejer, Merethe Jægergaard på telefon senest den 21. maj. Når tilmelding er modtaget, fremsendes faktura med opkrævning af deltagergebyr. Med venlig hilsen Finn Pilgaard Beyer Ny konference og nye basiskurser for aflastere Basiskurser på Båring Højskole fra mandag den 1. oktober til fredag den 5. oktober og forventeligt et kursus på Silkeborg Højskole i uge 2 (2008) Selv om kurserne først er i efteråret og i 2008, er det en god idé allerede nu at notere tidspunkterne i kalenderen. Med baggrund i en ny bevilling til aflastningstjenesten fra Socialministeriet er der nu grundlag for tilrettelæggelse og afvikling af en konference og 2 basiskurser. PROGRAM FØLGER På grund af den korte tid, der er gået, har vi ikke kunnet udarbejde endelige programmer, men disse vil blive bragt på Ønskes programmer tilsendt, er man vel- 20 kommen til at rette henvendelse til Jens Bilberg på tlf Konferencen vil blive afviklet på Ry Parkhotel den 9. november og 10. november. De 2 basiskurser afvikles med et kursus på Båring Højskole fra mandag den 1. oktober til fredag den 5. oktober og forventeligt et kursus på Silkeborg Højskole i uge 2 (2008). Baggrunden for valget af højskoler er spørgsmål om prisen, men også at give kurserne et indhold, som bærer præg af de 2 skolers tilbud om foredrag og aktiviteter. Jens Bilberg

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

1 Hovedstaden Københavns sogne og menigheder

1 Hovedstaden Københavns sogne og menigheder 1 Hovedstaden Københavns sogne og menigheder 1.1 De københavnske sogne - efter oprettelsesår Oversigt over sognene og deres oprettelsesår eller året for ældste bevarede kirkebog, nævnt kronologisk efter

Læs mere

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift:

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Dok.Id: 97330 Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Indledning: Spørgsmålet om den fremtidige sogne- og provstistruktur i Københavns stift har været temaet for adskillige

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

Valgresultat - korrigeret 14. nov Stemmeberettigede. Hele landet ,

Valgresultat - korrigeret 14. nov Stemmeberettigede. Hele landet , Hele landet 492.226 77.397 1.101 15,7 368 343 Københavns Stift 43.869 3.776 101 8,6 23 20 Amagerbro Provsti Vor Frelsers Sogn 6.314 343 11 5,4 2 2 Amagerbro Provsti Filips Sogn 6.692 319 4 4,8 2 2 Bornholms

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Sammen. Maj [02] 2006 OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer

Sammen. Maj [02] 2006 OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Samvirkende Menighedsplejers årsmøde med ny handlingsplan for 2006-2010: Visioner for fremtiden

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed

Læs mere

Eksklusive og ledighedsramte boligområder

Eksklusive og ledighedsramte boligområder 14. juni 2004 Eksklusive og ledighedsramte boligområder Af Niels Glavind Resumé og hovedresultater AErådet har i en tidligere analyse beskæftiget sig med polariseringen på boligområdet. Nærværende notat

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

GLORIA Januar 2013, 2. årgang Nyhedsbrevet GLORIA Januar 2013, 2. årgang 1 Leder Kære læser! Det er jul, det er cool lyder det i en gammel julesang, men for nogle er det mere koldt end cool når vintermånederne når de nordiske breddegrader.

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Sammen1. Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side 18

Sammen1. Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side 18 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [2] 2011 Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side

Læs mere

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Velkommen til Dagcenteret på Damgården Velkommen til Dagcenteret på Damgården Plejecenter Øst Svendborg Kommune Velkommen til dagcenteret på Damgården Plejecenter Damgården er en del af Plejecenter Øst i Svendborg Kommune. Damgården er beliggende

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn?

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn? Fastelavnssøndag Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 PÅ BØLGELÆNGDE JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET 'Vær velkommen, Herrens år' Vi synger ved begyndelsen af adventstiden og ved starten af et nyt år: Vær velkommen,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh. Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016 Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.1,5) I verden omkring os, og jævnligt også i vore egne hjerter, synes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere