Sammen. Tema: Diakoni over grænser - grænser for diakoni. Grænser for frivillighed. Aflastningstjeneste. Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Maj [02] 2007 Tema: Diakoni over grænser - grænser for diakoni Grænser for frivillighed Aflastningstjeneste Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk Sammen OM MENIGHEDSPLEJE 1

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen sk@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Inge Aaskov Elinor Rasmussen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M (se forestående ændringer side 15) HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Finn Pilgaard Beyer fpb@menighedsplejer.dk Gunhild Legaard gl@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Anne Dorte Schwarz-Nielsen ando@mail.dk HJEMMESIDE Christian Steffensen christian@steffensenweb.dk RECEPTION Merethe Jægergaard FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Kultur nedbryder aldersgrænser side 3 Et velfortjent pusterum side 4-5 Grænser for frivillighed side 6-7 Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk side 8-10 Gemmesider: Hvad er diakoni - ord til eftertanke Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer side Nyt om navne side 15 Diakoni over grænser - grænser for diakoni? side Landet Rundt Side Kurser og konferencer Side Godt år - trods alt Årsmøde 2007 Side At gå over grænser Bagsiden FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Emmy Rasmussen. KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf Bent S. Møller,Genbrugskonsulent Nord tlf Bjørn Clausen, genbrugskonsulent Syd tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Menighedspleje er grænseoverskridende. Mennesker når hinanden på kryds og tværs af de normale skel i vores samfund. Foto: Anne Dorte Schwarz-Nielsen 2

3 Kultur nedbryder aldersgrænser Kultur gir helse. Det er navnet på et norsk projekt, som i nogle år har sat nye standarder for, hvad man kan, når ansatte, frivillige, pårørende og naboer til plejehjem går sammen. I fællesskab gennemføres de kulturelle aktiviteter på plejehjemmene for dets beboere. Der, hvor projektet er sat i gang, er både ansatte, frivillige, pårørende og personer fra plejehjemmets nærområde ansvarlige for, at der gennemføres kulturelle aktiviteter for plejehjemmets beboere. Det er vigtigt for selvforståelsen og selvfølelsen, at man som beboer på et plejehjem kan foretage kulturelle valg, så længe man er i stand til det. For man holder ikke op med at være et menneske med kulturelle behov, selv om man bliver gammel og syg og må bo på plejehjem. Tværtimod er der netop behov for at styrke muligheden for gode kulturoplevelser for denne aldersgruppe, for at holde livsgnisten tændt. Det kan være sang eller musik, det kan være en god bog eller et smukt maleri, det kan være en lysandagt eller en gudstjeneste. Det kan være teater, film eller dans, eller det kan være leg, pasning af blomster, bagning, motion og lignende. Aktiviteterne foregår både på hjemmet og for nogles vedkommende på ture ud. Og nogle aktiviteter er åbne for ældrebefolkningen i nærområdet. Når man kommer på plejehjem, kommer man der ofte med mange tab, som man har været igennem de seneste år. Og livet på et plejehjem kan forstærke denne negative tabsoplevelse, hvis der ikke findes noget eller nogen på plejehjemmet, der kan hjælpe beboerne til at rette fokus mod noget, som er positivt, noget, der løfter hverdagen op og gør den lidt lysere og mere farverig, mere hyggelig og mindre forudsigelig. På mange danske plejehjem er der i forvejen en del gode kulturelle tilbud. Men det kniber ofte for personalet at gennemføre så meget, som man gerne ville. Bliver man nødt til at skære ned på plejehjemmet, er det ofte de kulturelle indslag, man sparer på. Ville det ikke være en god opgave for jer frivillige fra sognene, at I tilbyder at bakke op om det lokale plejehjem og gøre jeres til, at der bliver mange flere kulturelle tilbud for plejehjemsbeboerne at vælge imellem? Foruden at tilgodese et kulturelt behov vil det medføre flere muligheder for samvær. For flere kulturelle aktiviteter vil naturligt føre med sig, at beboerne i højere grad får deres sociale behov dækket. Også for ansatte og pårørende vil der blive flere nye lyspunkter i hverdagen med sådanne aktiviteter, som man kan glæde sig til og glæde sig over sammen med beboerne. Idéerne kan også gennemføres for beboere i ældreboliger. Lad dette være til inspiration for sogne, der deltager i Samvirkende Menighedsplejers projekt Tid til venskab med frivilliges indsats på plejehjemmene. Tag denne gode idé op. Fra Samvirkende Menighedsplejer kommer vi gerne og fortæller mere om Kultur gir helse. Jens Bilberg, udviklingskonsulent AKTUEL KOMMENTAR 3

4 Et velfortjent pusterum Aflastning er til glæde for både familie og besøgende Af Anne Dorte Schwarz-Nielsen - Det giver én så meget. Ellinor Bach Jørgensen er glad for sit frivillige arbejde som aflaster. Hun er tidligere sygeplejerske, så hun har den faglige bagage i orden, når hun besøger familier, der er ramt af svær sygdom. Hendes lyse sind og omsorgsfulde væremåde kommer de ramte familier til gavn. I øjeblikket kommer hun hver uge hos Aase og hendes mand, som har brug for døgnpleje. - Jeg holder meget af at spille bridge, men måtte holde op med det i en periode. Fordi Ellinor kommer, har jeg mulighed for at være med igen. Det er dejligt. Også for min mand, som opmuntrer mig til at tage af sted og opleve noget andet, fortæller Aase. SAMTALEKUNST - Alle har en historie at fortælle, så det gælder om at få den frem, for så er der basis for en god samtale. Jeg forbereder mig altid, inden jeg skal på besøg, i det mindste Modelfotos: Palle Højland i starten, hvor vi ikke kender hinanden så godt, siger Ellinor. Aase fortæller, at første gang Ellinor var på besøg, havde hun medbragt et blad, der skrev om handelsskoleuddannelser. Aases mand havde været inspektør på handelsskolen. Så var samtalen godt i gang. Det er dog ikke kun den syge, der har fornøjelse af at tale med afl asteren. - Jeg får også nogle gode samtaler med Ellinor, når hun er her. Hendes baggrund og kendskab til sygdom gør, at man kan tale med hende om de svære ting også. Vi har nogle dejlige døtre, som er en stor hjælp, men det er ikke alt, man kan tale med sine børn om. Og her kommer Ellinor og hjemmesygeplejerskerne ind som en stor støtte, siger Aase. - En dag kunne Ellinor se, at jeg var træt, og humøret var ikke så godt. Da sagde hun: Når en dør smækker i, så lukker der sig et vindue op. Det har jeg tænkt på siden, og det er en fi n måde at udtrykke sig på, fortæller Aase. ET TILFÆLDIGT MØDE Det var hjemmesygeplejerskerne, der fortalte Aase om afl astningsordningen, og hun var naturligvis lidt skeptisk i starten. Først kom lederen af afl astningstjenesten, Birthe Vestbo, på besøg for at aftale nærmere med ægteparret. Da de kendte Ellinor fra tidligere, besluttede de, at det ville være dejligt, hvis hun blev tilknyttet. Og sådan blev det. Ellinor har været en del af afl astningstjenesten siden januar Det var et tilfældigt møde med den lokale præst, der satte hende i gang. - Jeg kan godt lide at tale med mennesker, og efter at jeg gik på pension, er det dejligt, at man kan tale sammen, uden en klokke ringer, eller andet arbejde skal nås. Jeg er kommet i fl ere familier, og det er dejligt at 4

5 kunne give den raske ægtefælle et velfortjent pusterum i en hverdag, der kan være meget hård og belastende. Mange demente er urolige også om natten, så det er et utroligt arbejde, disse ægtefæller udfører. - Det er ikke altid, at den syge kan tale, men så kan vi måske synge sammen, eller jeg kan læse højt. Der er altid muligheder for kontakt, for kropssproget siger jo også meget. Man kommer tæt på familien i sådan en periode, og det er vigtigt, jeg respekterer, at alt foregår på hjemmets præmisser. De viser os en stor tillid. FØRSTE SVÆRE GANG - Første gang Ellinor skulle komme, var det svært at gå hjemmefra, og jeg havde ikke rigtig ro på mig. Det var både rart og ikke rart. Jeg har været ved at miste min mand fl ere gange, så jeg var urolig og havde tankerne derhjemme det meste af tiden. Allerede anden gang var det noget helt andet, og jeg er helt tryg ved Ellinor, siger Aase. Hun understreger, at hendes mand er meget glad for, at hun får mulighed for at komme af sted. Også han hygger sig, mens Ellinor er på besøg. Skønt han normalt får sondemad, bliver det til et glas rødvin sammen med Ellinor, og det er alle trygge ved, da hun som sygeplejerske har helt styr på risikoen for fejlsynkning. Det var ingen tvivl hos Aase om, at hun ville passe sin mand hjemme, selv om han har brug for megen pleje. - Vi har været sammen siden 1951, og vi har haft det dejligt sammen, så naturligvis skulle han blive hjemme. Men det er også dejligt at komme lidt væk hjemmefra. Jeg vil absolut anbefale andre at tage imod tilbuddet om afl astning. Nu er det gået op for kommunen, at jeg har brug for afl astning, og min mand kan i fremtiden komme på vores nye rehabiliteringscenter 5 uger om året. Sådan et tilbud skal man tage imod. - I de senere år er det blevet lettere at tale åbent om demens og de store omvæltninger, det giver at have en dement ægtefælle. Det er derfor også blevet mere accepteret, at man kan have gavn af afl astning, og det er rigtig godt, understreger Ellinor. I Herning leder Birthe Vestbo afl astningstjenesten. Det har hun gjort, siden hun som 63-årig gik på efterløn. Tjenesten dækker de gamle Herning og Åskov kommuner. 14 aktive afl astere besøgte i hjem. I alt 499 besøg svarende til 1170 afl astningstimer inklusive enkelte nattevagter hos døende. Afl astningstjenesten har et godt samarbejde med hjemmeplejen, og der ligger pjecer i lægehuse, kirker, biblioteker og lokalcentre. Det er Birthe, der har den første samtale med familierne, og det er hende, der ansætter afl asterne, der alle er sygeplejersker. Det er også hendes opgave at sætte familie og afl aster sammen, så samarbejdet bliver godt og frugtbart. Birthe lægger stor vægt på, at det er både den syge og den raske, der accepterer, at en afl aster kommer i hjemmet, og hun understreger, at afl a- sterne har tavshedspligt. 5

6 Grænser for frivillighed Farlig vej at betræde, hvis regeringens kvalitetsreform udvikler sig til, at det frivillige skal kunne servicere det offentlige. Interview med Johs. Bertelsen Johs. Bertelsen er formand for Frivilligt Forum og forstander for Kristeligt Studenter Settlement på Vesterbro i København Det offentlige forventer, at civilsamfundet træder mere og mere i karakter på det sociale område. Det gælder ikke mindst forventningerne til de frivillige sociale organisationer. Grænsen mellem de offentligt ansattes arbejde og de frivilliges indsats er ikke mere så vigtig efter politikernes opfattelse. Hvad mener du om det? - Det offentlige har ansvaret for en anstændig velfærd for de udsatte grupper, både praktisk og omsorgsmæssigt. De frivilliges indsats må være et supplement, således at der gives mere kontakt og omsorg til dem, der trænger mest. Kan du nævne eksempler på, at man fra det offentlige står i fare for at overskride nogle grænser i forhold til frivilligt arbejde for socialt udsatte? - Det kan ske på plejehjemmene, hvis ikke der er en klar samarbejdsaftale med de frivillige og deres organisation om, hvordan det frivillige arbejde på plejehjemmet organiseres i forhold til det offentliges indsats. De frivillige skal, når de begynder, have et kort kursus i, hvordan man så fl eksibelt som muligt holder sig til denne aftale. Selvfølgelig skal umiddelbare behov hos den, man besøger, kunne dækkes, f.eks. at brygge en kop kaffe. Bagved de frivillige skal der være en frivillig organisation, der løbende kan supervisere de frivillige om grænserne for ansvaret. Denne organisation skal have en fast kontakt til institutionen. Hvad mener du om, at kommunerne mange steder selv begynder at rekruttere frivillige? - I Frivilligt Forum må vi tage afstand fra, at det offentlige selv fi nder de frivillige og lægger opgaver ud til dem. Så bliver den fare nærliggende, at fl ere og fl ere af de opgaver, som før har været det ansatte personales, lidt efter lidt lægges over på de frivillige. Og de frivillige ender som en del af det offentlige system. Her må vi stå fast på, at kommunerne udarbejder en frivillighedspolitik i samarbejde med organisationerne, og at vi som organisationer i høj grad kan stille krav og være med til at defi nere de frivilliges opgaver. - I virkeligheden er kommunerne i øjeblikket meget afhængige af de frivillige organisationer, så vi står i en stærk position. Hvad mener du om regeringens nye kvalitetsreform, hvor det frivillige sociale arbejde i høj grad er indarbejdet som værende i forlængelse af det offentlige? - Når man i kvalitetsreformen taler om kapacitetsudvikling, så tænker man primært på, at det frivillige skal udvikles til at kunne servicere det offentlige. Det er efter min mening en farlig vej at betræde. Den vej, vi i stedet bør gå, hvis frivillige skal tænkes ind i en kapacitetsudvikling, er, at vi skal blive bedre til at få værdierne frem i det frivillige arbejde. Vi skal få kvalifi ceret det særlige, som civilsamfundet kan. Hvordan vil du defi nere værdien i det frivillige arbejde? - Filosoffen Jürgen Habermas skelner mellem systemverdenen og livsverdenen. I systemverdenen er økonomien det bestemmende, mens det i livsverdenen er identiteten og meningen med livet. - Begge verdener er vi henvist til at leve i, men i vort samfund er balancen ved at tippe. Systemverdenen er gået over gevind med den overstyring, der er på hele arbejdsmarkedet, og som politikerne nu også vil have indført i det frivillige arbejde. Det offentlige kræver kontrol og dokumentation. Her er de offentligt ansatte hårdt ramt, og får vi i de frivillige organisationer offentlige midler til vores arbejde, bliver vi nu stillet under tilsvarende kontrolvilkår. De frivillige tæn- 6

7 Frivilligt Forums 10-punktsprogram: 1. Det frivillige sociale arbejde skal have en kritisk og demokratisk funktion med henblik på udviklingen af det danske velfærdssamfund. 2. Der skal være et afbalanceret samarbejde mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer med en klar rollefordeling. 3. Det offentlige skal fastholdes på en bred velfærdspolitik, så det eksisterende offentlige velfærdsniveau ikke forringes. 4. Der skal udvikles særlige samarbejdsmodeller, som respekterer det frivillige sociale arbejdes særlige metoder og værdier, og som sikrer, at de frivillige sociale organisationer ikke bliver til forretningsførere for offentlige opgaver. 5. Der skal være en offentlig grundstøtte, som sikrer, at driftsstrukturen og kerneydelserne i organisationerne ikke alene skal baseres på projektmidler fra år til år. 6. Det folkelige engagement og medborgerskab i det frivillige sociale arbejde skal sikres, som en modvægt til det offentliges interesse i at professionalisere frivilligheden. 7. De frivillige sociale organisationer skal styrkes til at kunne bidrage til udvikling af nye metoder i social- og sundhedssektoren. 8. De frivillige sociale organisationer skal bidrage til at sikre samfundets sammenhængskraft, i en tid, hvor der sker væsentlige ændringer i lokalsamfundenes infrastruktur. 9. Vilkårene for det frivillige sociale arbejde set i lyset af globaliseringen skal overvåges. 10. Foreningen skal være et besindelsesforum, hvor de frivillige sociale organisationer har mulighed for at stemme holdninger af. Læs mere om foreningen på Samvirkende Menighedsplejer er repræsenteret i Frivilligt Forums bestyrelse. kes mere og mere ind som en del af det offentlige system. - Det frivilllige arbejde hører hjemme i livsverdenen. Målet er, at arbejdet skal give meningsfyldt identitet og livsfællesskab for alle involverede. I livsverdenen skal menneskers identitet synliggøres. I den frivillige livsverden skal vi ikke bare tænke i kompetencer. Andre værdier skal også ind, f.eks. dem, vi fi nder i teologien, fi losofi en og æstetikken. Det er det, som teologen Jørgen I. Jensen skriver om i sin nye bog Jeg-automaten, som jeg vil anbefale alle at læse. - Systemverdenen bør også blive mindre dominerende i de offentligt ansattes arbejdsliv, end det er lige nu. Der skal være plads til arbejdsglæde og til nogle tillidsrelationer mellem administratorerne og dem, der udfører arbejdet ude omkring. Både i det offentlige arbejde for mennesker og i det frivillige arbejde, som samarbejder med stat og kommune, bør det være de tillidsfulde relationer, der bestemmer, således at der bliver mere balance mellem system- og livsverdenen. Kirsten R. Laursen Foto: Rune Hansen 7

8 Comunitá di Sant Egidio - diakoni på Romersk Reportage om diakoni - Folkekøkkenet i Via Dandolo i Trastevere, Rom - til inspiration over landegrænser af sognepræst Lotte Martin Jensen Folkekøkkenet i Via Dandolo er et af de større projekter for Sant Egidios gruppe i Rom - og det er i sandhed stort. Der er åbent 3 aftener om ugen, og hver gang bespises mellem 600 og 1000 mennesker! Det lyder af mange - og det er mange, men den måde, arbejdet er organiseret på, er totalt nedbrydende for de sædvanlige nordiske fordomme om italienerne. For det virker - og det virker godt! Rent praktisk foregår spisningen i et stort lokale, der er delt næsten helt igennem af en mur. Den opdeling gør det muligt at sætte mindre borde op ud fra væggene hele vejen rundt og på den måde bevare en lidt mere intim stemning. Jeg håber, I kan se de mange besøgende for jer, for det er forbudt at fotografere folkekøkkenets gæster. Hvert bord har en vært - her kommer idealet med at tjene ind. Det system betyder, at hver enkelt bliver bænket, budt velkommen og serveret for. På den måde er der ikke nogen, der går ud fra folkekøkkenet uden at have talt med et andet menneske. Hver enkelt bliver set og bliver behandlet som en velkommen gæst. Og man forsøger at imødekomme hver enkelts behov, så vidt som det er muligt. Menuen ligger stort set fast: En portion pasta med sovs (ofte tomatsovs med forskellige krydderier eller oliven). En form for grønsager med en slags kød Et stykke frugt - dertil vand og brød ad libitum. Der er dog mulighed for lidt variation: Man kan få suppe i stedet for pasta, eller man kan få en ost i stedet for enten pastaen eller kødretten. Disse oste er meget eftertragtede - men de er dyre, derfor er det kun muligt at erstatte en af retterne med ost. Når gæsten har spist, tager vedkommende selv sit brugte service (alt er engangs af praktiske og hygiejniske årsager) med ud, og værten dækker op til en ny gæst. Mange af brugerne kender værterne og har deres favoritter - det betyder, at de vælger vedkommendes bord, og det gør det samtidig muligt for os at holde lidt øje med, om der er nogen, der mangler, og høre til (se til), hvordan det går med sår, sygdomme og andre plager. Både fysiske og psykiske. HVEM ER DE, GÆSTERNE? Tja, det kan jeg ikke svare kort på, for de er en meget blandet skare af folk, der stort set kun har det til fælles, at de er kommet i en uheldig social situation. Der er de hjemløse - både italienerne og immigranterne - mange af dem har også andre problemer end hjemløshed. En stor del har psykiatriske problemer, og der er også et massivt misbrug af stort set alt i den gruppe. En anden stor gruppe er de gamle. Ganske 8

9 almindelige ældre mennesker - især kvinder, der ikke har været på det offi cielle arbejdsmarked og derfor ikke får del i de enorme summer, der ellers tilfl yder de italienske pensionister (det er virkelig et paradoks, for Italien er det land i Europa, der bruger fl est penge på pensioner set i forhold til bruttonationalproduktet). Mange af vores pensionister i folkekøkkenet kan imidlertid dårligt dække huslejen med deres pension, så de bliver nødt til at spise hos os. Det er trist, naturligvis især for dem - og forstemmende at se på - der er f.eks. en utrolig kær gammel dame, der ligner min mormor til forveksling... Men set i et større perspektiv gør de stor nytte, for deres beherskede og normale adfærd virker meget positivt og stabiliserende på stemningen i lokalet. En tredje stor gruppe er de arbejdsløse og førtidspensionisterne. Også de er meget klemt økonomisk, og også de hører til kernegruppen. I den gruppe fi nder vi også nogle familier med små børn. Indgangen til folkekøkkenet i Via Dandolo. Fotos: Lotte Martin Jensen HVEM SERVERER? Tja! Vi er såmænd en lige så broget skare som gæsterne. Der er en fast gruppe af Egidiofolk i alle aldre og med alle mulige kulturelle baggrunde. De er, som Sant Egidio i al almindelighed, en blanding af indfødte italienere, immigranter, velstillede (mange akademikere) og dårligt stillede (mange immigranter har dårlige jobs eller små boder). Der er de unge præstestuderende fra hele verden, der kender Sant Egidio fra deres hjemland eller har hørt om arbejdet gennem deres kammerater på kollegiet. Der er nonner, også fra hele verden - de fl este af dem er på gennemrejse ligesom de unge præstestuderende - ja og for tiden er der mig! Den første dansker, der arbejder der, for tiden også den eneste ikke-katolik - og helt klart den første kvindelige præst - for mange, både af medarbejderne og brugerne også den første kvindelige præst, de har mødt! Men kendetegnende for stedets åbenhed og varme atmosfære er, at selv jeg er velkommen! Noget af det første, der slog mig, da jeg begyndte at arbejde i folkekøkkenet i Via Dandolo, var den gode stemning. Naturligvis opstår der uenighed, naturligvis er der berusede mennesker, der er noget højrøstede, men generelt er stemningen god og venskabelig. I samme boldgade skal det med, at jeg nu har arbejdet der i en måned, og det voldsomste jeg har oplevet al den tid, var en aften en stærkt beruset dame mistede besindelsen og knaldede en ost i panden på en af værterne! - det var en 100 grams mozzarella, så de fysiske skader var til at overse. Men Lotte Martin Jensen har siden 1998 været sognepræst i Houlkær Sogn, Viborg Stift. Desuden er hun præst i psykiatrien i Viborg. Hun har været aktiv i Samvirkende Menighedsplejer siden sin studietid. Først som medlem af bestyrelsen for Aaby Sogns Menighedspleje, Århus Stift. Nu som medlem af Samvirkende Menighedsplejers regionsudvalg for Region Nord. Hun har for tiden 3 måneders studieorlov. Orloven tilbringes i Rom med at studere Comunità di Sant Egidios arbejde. Særligt arbejdet blandt de psykisk syge hjemløse. 9

10 Foto: ando der bredte sig en generel stemning af chok, for den slags er de simpelthen ikke vant til. Det er ikke accepteret, hverken af medarbejderne eller af brugerne. Normalt er stemningen altså god og venskabelig, men det betyder ikke, at man ikke skal være vågen. Plat er en del af hverdagen, ja, det er næsten et spil, der skal spilles. Hvis den søde gamle dame med den grå hat ikke prøver at platte mig for en ekstra ost, er der grund til bekymring - så må hun være syg. Og hvis de tre unge gutter fra Rumænien ikke prøver at tiltuske sig både et par ekstra hovedretter og noget ost, så ved jeg, at jeg har fornærmet dem på en eller anden måde. De tre er i det hele taget er kapitel for sig. Under andre omstændigheder er jeg overbevist om, at de ville have gjort store karrierer inden for skuespillerfaget. Tag f.eks. den mindste af dem. En aften var hovedretten fiskepinde med spinat. Spinaten gled fint ned - men det kneb noget med fi- skepindene. Den aften lærte jeg en helt ny og meget alvorlig sygdom at kende: fiskeallergien! Han kikkede bedende på mig; der var næste tårer i de kønne brune øjne, og han fortalte med stor overbevisning i stemmen, at det eneste, der kan lindre symptomerne, er ost - meget ost! KAN VI LÆRE AF SANT EGIDIO? Ja, det tror jeg bestemt. Der er ikke mulighed for at gå i detaljer her, men overordnet tror jeg, at noget af det vigtigste, jeg har med mig hjem, er bevidstheden om det vigtige i at kunne omstille sig - at kunne og at turde træffe en rask beslutning. Her bliver ikke brugt lang tid på at sende ting i udvalg eller på at lave store skriftlige analyser og beskrivelser. Her er nogle folk, der tør handle på det, de ser, når de ser det. Det er ikke altid så fint - det er heller ikke altid de samme projekter kører i årevis, men der sker noget! Comunità di Sant Egidio er grundlagt af en flok unge katolikker med historikeren Andrea Riccardi i spidsen umiddelbart efter 2. Vaticaner koncilium og som en reaktion på de meget dogmatiske diskussioner der. Formålet med Sant Egidio er at give troen en konkret, praktisk dimension, og forbilledet er Jesu tjeneste for os og Hans påbud til os om at tjene hinanden - derfor er selve begrebet at tjene centralt både i Sant Egidio-folkenes selvforståelse og i deres konkrete arbejde. Arbejdet begyndte i det små i Roms fattige forstæder og har spredt sig ikke bare til hele byen, men helt uden for Italiens grænser - der er endda tilknyttet enkelte lutherske menigheder i Tyskland. Til at begynde med var arbejdet centreret om fællesspisning og lektiehjælp, ja i det hele taget skoletilbud til de dårligt stillede børn i forstæderne, men det har udviklet sig - og udvikler sig stadig i takt med, at der viser sig nye behov og melder sig mennesker med andre evner og styrker. I dag spænder arbejdet lige fra en blanding af diakoni og ydremission i Afrika, over internationalt fredsarbejde, til folkekøkkener, besøgstjenester hos gamle og ensomme, hjælp til handicappede, arbejde blandt psykisk syge hjemløse og misbrugere. 10

11 Hvad er diakoni? Ord til eftertanke KÆRLIGHEDEN SOM TROENS HANDLINGSDIMENSION I Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed. Galaterbrevet kap. 5, vers 6 KÆRLIGHEDEN SOM LIVETS KILDE Troen er en kilde til kærlighed og lyst til Gud, og kærligheden en kilde til et frit, villigt, muntert liv, som vil tjene næsten for ingenting. Martin Luther GRÆNSER FOR DIAKONI Glem aldrig, at Menighedsplejen er Menighedens Gerning, og at den udføres for Guds Ansigt. Man fristes ofte til at handle som i anden rent borgerlig filantropisk Virksomhed, men der maa være en klar Forskel. Adskilligt, som de andre kan gøre, kan vi i Menighedsplejen ikke være med til. Generalsekretær Alfred Th. Jørgensen AT SKØNNE UD FRA KÆRLIGHEDEN Og det beder jeg om, at jeres kærlighed må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære. Filipperbrevet kap. 1, vers 9-11 VÆRDIER KOMMER FØR FAGPRINCIPPER Medfølelse, barmhjertighed, tillid og ærlighed arbejder sammen med fagkundskaben, når vi handler rigtigt og godt mod den anden. I skønnet er begge kundskabsformer [kundskab vundet ud fra en sanselig forståelse og kundskab vundet ud fra en begrebsmæssig forståelse] til stede som en god, forenende modsætning. Men modsætningen er kun god, når den praktiske værdirationelle kundskab er overordnet den begrebsmæssige påstandskundskab. Skønnets mest fundamentale udtryksform er gennem vore naturlige sanser og den daglige tale. Skønnet kan ikke sættes fast i begreber, regler og principper. Da ødelægges skønnets vurderingsevne, som netop er at se en situation fra forskellige sider og at kunne handle rigtigt og godt i forhold til den anden. Samtidig er faktakundskab også nødvendigt i denne sammenhæng. Men den værdirationelle tænkning og handling må være overordnet. Det vil sige, at de overordnede spørgsmål er at finde ud af, hvad der er godt eller dårligt, hvad man bør gøre i den konkrete situation. Kari Martinsen DIAKONI OG OFFENTLIG OMSORG Det er velfærdsstatens store risiko, at samfundslivet indkapsles i byrokratisme, i en institutionalisme, hvor det hele bliver upersonligt, hvor mennesker vurderes som objekter Måske er vi her ved den afgørende betydning af den kristne diakonis indsats i den moderne velfærdsstat. Vi bilder os ikke ind, at diakonien skulle gøre højere kvalificeret arbejde end den sociale forsorg, men vi tror, at diakonien har fået pligt til at sige noget meget væsentligt om medmenneskelighedens betydning, om den ånd, hvori mennesker tjenes. Generalsekretær Westergård-Madsen i Årsberetning for De Samvirkende Menighedsplejer (Fortsættes side 14) Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer,

12 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 1. maj 2007 De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale Nyoptagne sogne i perioden er sat i kursiv FYENS STIFT Munkebjerg Sct. Jørgens, Svendborg * Skt. Hans, Odense * Paarup * HELSINGØR STIFT Avedøre Bagsværd Ballerup Brøndby Strand Brøndbyvester Buddinge Christians, Lyngby-Tårbæk Dyssegård Fløng * Frederiksborg Slot * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helleruplund Helsingør (Sct. Olai Sct. Mariæ Sthens Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby- Alsønderup Frederiksborg Slots Gadevang Grønnevang Præstevang Hillerød Nørre Herlev Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegård 12 Mørkhøj Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse KØBENHAVNS STIFT Absalon Advents Aldersro Allehelgen Anna Ansgar Apostel Bavnehøj Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brorson Brønshøj Christians - Vor Frelser David De Døve Elias Emdrup Enghave Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Frederiksberg Slot Frihavn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker (Sct. Knuds kirke) Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther kirken) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Sankt Olavs Færøske Menighed Simeons Simon Peter Sion Skt. Andreas Skt. Jakob Skt. Johannes nordre Skt. Johannes vestre Skt. Johannes østre Skt. Lukas Skt. Markus Skt. Matthæus Skt. Paul Skt. Stefan Skt. Thomas Solbjerg Solvang St. Magleby Sundby Sundkirken Sydhavn Tagensbo Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østerlars - Gudhjem*

13 Østervold (Esajas kirke) * Aaker (Åkirkeby) Aalholm LOLLAND-FALSTER STIFT Holeby (Errindlev- Olstrup- Tågerup Fuglse- Krønge- Torslunde Holeby- Bursø) Nykøbing F. Nysted (Nysted- Vantore Kettinge- Bregninge Døllefjelde-Musse- Herritslev Godsted- Vester Ulslev- Øster Ulslev) Majbølle Vigsnæs * Rudbjerg (Dannemare- Gloslunde- Græshave Kappel- Arninge- Tillitze- Vestenskov) Rødby (Rødby- Ringsebølle Rødbyhavn Nebbelunde- Sædinge) Sakskøbing Toreby HADERSLEV STIFT Tyrstrup* Vamdrup RIBE STIFT Grundtvigs (Esbjerg)* Kvaglund * Rindum - Ringkøbing Ribe Sct. Catharinæ Skjern aflastningstjeneste * Sønderho* ROSKILDE STIFT Allerslev (v. Præstø) Allerslev (v. Lejre)* Fensmark Greve Havdrup Sankt Nikolai, Holbæk - Tveje Merløse Holsted Jersie Karlslunde Kildebrønde Køge Lotus (Næstved)* Mosede Nr. Asmindrup Roskilde Domsogn Roskilde Søndre (Jakobskirken) Skt. Peder Næstved Slagelse (Antvorskov Nørrevang Skt. Mikkel Skt. Peder) Solrød Strøby Ølsemagle Ågerup * VIBORG STIFT Aulum-Haderup (Aulum- Hodsager Haderup) Egeris Fredens (Herning)* Hjerm Holstebro Ikast* Lemvig-Heldum* Måbjerg Romlund* Roslev* Rødding-Løvel-Pederstrup Struer (Struer Gimsing Vejrum Ølby- Asp- Fousing Hjerm Resen- Humlum Voldhøj Valgmenighed Trehøje * (Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed * Nørre Omme * Timring * Vildbjerg- * Nøvling * Vinding *- Vind*) Thyborøn Viborg (Asmild- Tapdrup Houlkær Søndermark Søndre Vestervang Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars AALBORG STIFT Bangsbostrand* Brønderslev* Hasseris Margrethe (Aalborg)* Nykøbing Mors* Sdr. Tranders Storarden Thisted Aalborg Menighedspleje (Ansgar Budolfi Gistrup- Nøvling Hasseris Horsens Hvorup Nr. Uttrup Lindholm Margrethe Nr. Tranders Nørresundby Skalborg Sulsted Svenstrup Sdr. Tranders Vadum Vodskov Vor Frue) ÅRHUS STIFT Christian Gellerup Kristrup* Lystrup* Mariehøj Randers (Enghøj Skt. Andreas Skt. Clemens Skt. Morten og Skt. Peder) Skjoldhøj* Skt. Johannes (Århus) Tyrsted Uth* Vorup Aaby Sogne, der hører sammen i et pastorat, står angivet med bindestreg. I alt er der tilsluttet 192 menighedsplejer omfattende 282 sogne, og der er 31 samarbejdsaftaler omfattende 44 sogne. 13

14 Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, HANDLINGERNES RETTE MOTIV Sad jeg end i mange udvalg, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde. Og brændte jeg end af iver for gode projekter, men ikke havde kærlighed til dem, de blev iværksat for, da gavnede det mig intet. Og udførte jeg end store ting til egen ære, men ikke havde kærlighed til andre, da var jeg intet. Og har jeg så travlt med at organisere kærligheden, at jeg glemmer, hvad kærlighed er, da nytter det intet. Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten men glæder sig over sandheden. Udvalgene skal en dag forsvinde, de gode projekter bliver overflødige, store ting, der bliver gjort med de forkerte motiver, svinder hastigt hen. Men kærligheden ophører aldrig. (Overvejelser over Paulus 1. Brev til Korintherne, kap. 13, af Mary Hathaway). SYSTEMVERDENEN OG LIVSVERDENEN Er fællesskab noget af det vi har gemt i velfærdssystemets arkiver? En tillidsfuld nærhed er ikke bestemt af pen og papirdirektiver, og mennesker søger forgæves kontakt, mens meningsløs tale i verden får magt. Det ord om at elske sin fjende som bror og gøre mod ham alt det bedste, som vi i vort inderste håber og tror vil komme til os fra vor næste Er lagt i vort hjerte som kærlighedsbud, men sjældent vi magter at leve det ud. At komme som menneske mennesker nær kan være det skridt på vor vandring, der giver den gråtriste hverdag et værd og skaber et håb om forandring, hvor kærlige stemmer med livsglæde i vil klinge i verden som lys melodi. Gudrun Ring Wiwe 14

15 Nyt om navne Ny hverdag for Jens Bilberg og for de frivillige på kontoret i Odense Pr. 1. august går udviklingskonsulent Jens Bilberg fra en fuldtids stilling til en stilling på fl eksibel efterløn. Det betyder, at han går ned på under halv tids ansættelse. Der må stadig gerne rettes henvendelse fra sognene til Jens Bilberg, der også i sin fremtidige stilling stiller sig til rådighed ved møder og andet. Kontakt efter 1. august: Jens Bilberg Gl. Kongevej Videbæk Tlf jb@menighedsplejer.dk Det er endnu ikke besluttet, på hvilken måde Samvirkende Menighedsplejer yderligere vil tilgodese Region Syd med konsulenthjælp, efter at Jens arbejdstid er reduceret. Men det er besluttet at føre kontoret i Odense videre. Henvendelse hertil sker fortsat på tlf Flere dage om ugen er kontoret bemandet med frivillige medarbejdere, og udlån af reminiscensmateriale til plejehjem m.m. fortsætter uforandret. Ny konsulent i Kirkens genbrug Kirkens genbrug, som er et samarbejde mellem Danmission og Samvirkende Menighedsplejer, har ansat Bjørn Clausen, 56 år, der bor i Sønderborg, til at dække området Fyn og Jylland. Bjørn er uddannet inden for detailhandel og har en bred erfaring i etablering og drift af butikker. Bjørn er i fuld gang med at sætte sig ind i sit nye arbejdsområde. Vi siger velkommen fra Samvirkende Menighedsplejer og glæder os til et godt samarbejde. Samtidig siger vi tak for samarbejdet med Jens Hebsgaard, der fratrådte konsulentjobbet for nogle måneder siden. Medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer Organiserede menighedsplejer kan blive medlem, og menighedsråd kan indgå en samarbejdsaftale. Nu kan man også blive støttemedlem/personligt medlem for 250 kr. om året. Så modtager du bladet Sam- men 4 gange årligt, har mulighed for rabat ved foredrag og kan deltage (uden stem- meret) i Årsmødet. Ring på tlf eller gå ind på hjem- mesiden 15

16 Diakoni over grænser grænser for diakoni? Af generalsekretær Kirsten R. Laursen At leve som kristent menneske indebærer, at man funderer sit liv på troen. Man lever i den stadige dialog med Gud og har bønnens modtagelighed som sit livs centrum. Ud fra dette centrum lever man praktisk sin tro ud i kærlighedens tjeneste for medmennesket - i og uden for menighedens fællesskab. 16 DIAKONI ER GRÆNSESPRÆNGENDE Denne diakonale praksis var Jesus selv banebryderen for med sine mange frelsesgerninger for samfundets udstødte: Fattige, ensomme, syge og syndere. Her blev grænserne sprængt for det politisk korrekte: På tværs af køn og alder, social og etnisk status, og uden forskel for mennesker af forskellig religiøs opfattelse ydede han det nødstedte menneske omsorg. Denne praksis fortsattes af Jesu disciple og de ældste kristne menigheder. Op gennem kirkens historie har forkyndelse til tro og diakonal gerning altid hørt sammen som de to uadskillelige bestanddele af det kristne liv. Den officielle danske folkekirke har hele tiden været suppleret af institutioner og organisationer, der ud fra et folkekirkeligt grundlag har varetaget væsentlige diakonale opgaver. Og menighederne har selv været ansvarlige for diakonale opgaver, tit i samarbejde med andre menigheder under Samvirkende Menighedsplejers paraply. Samvirkende Menighedsplejer har været medvirkende til banebrydende nyskabelser både i det sociale og det kirkelige regi. Det var opgaver, som det offentlige senere overtog. Fra først i det 20. årh. kan nævnes syge- og plejehjem, hjemmesygepleje og børnesundhedspleje. Fra 1980 erne og 1990 erne kan nævnes indførelsen af sognemedhjælpere og besøgs- og aflastningstjenester og væresteder i mange sogne. Disse og andre sognediakonale opgaver efterspørges nu i stigende omfang af det offentlige som et supplement til den offentlige omsorg, og mange kirker tager udfordringen op. Det nyeste er menighedsplejernes medvirken til, at betrængte børnefamilier på forskellig vis får hjælp. Et eksempel herpå er Samvirkende Menighedsplejers nye projekt Folkekirkens Fotos: Rune Hansen

17 Feriehjælp. Vi er i organisationen også opmærksomme på, at integration af mennesker af anden etnisk afstamning end dansk er en opgave, der inddrager sognemenighederne. Alt vort arbejde har hele tiden været foretaget for og sammen med sognene, hvilket er selve formålet med Samvirkende Menighedsplejer. I disse år oplever menighedsplejearbejdet ligesom andre idébetonede frivillige indsatser en renæssance, fordi solidariteten i det offentligt regulerede samfund er for nedadgående. Velstanden privatiseres, og bestemte kategorier af mennesker forsømmes af det offentlige. Her må menighedsplejerne huske på, at målet er at omfatte det nødlidende menneske med kærlighed, uanset hvem det menneske er. Vi må betræde nye veje og udtænke nye metoder, gerne ved at gå uden for landets grænser og lade os inspirere. Kristen diakoni er imidlertid ikke hvad som helst. DER ER GRÆNSER FOR DIAKONI Det er troen, der defi nerer grænserne ikke tro forstået som ortodokse regler, men tro, der virker i kærlighed (Galaterbrevet 5,6). Således er det i virkeligheden den kristne kærlighed, der - som troens handlingsdimension i forening med det fornuftige skøn bestemmer grænserne for diakoni (Filipperbrevet 1,9-10). Kærlig handling hviler på troen og har håbet om livsopfyldelse som sit orienteringspunkt. Dette definerer diakoniens og menighedsplejens værdigrundlag. Under kærlig handling indbefattes alt, hvad der i den konkrete tjeneste for medmennesket kræves af barmhjertighed, omsorg, rummelighed, medmenneskelig nærhed, ligeværdighed og vedholdenhed. Når man i kirkens sociale arbejde mødes med samfundskrav, der er i strid med dette værdigrundlag, er det sociale arbejde ikke mere diakoni. Jeg skal uddybe dette med et aktuelt eksempel. I samarbejdet med de offentlige myndigheder, der bevilger midler til menighedsplejerne, bliver vi for tiden mødt med nogle dokumentationskrav, der truer med at kaste vrag på de værdier, som indeholdes i den kristne kærlighed: Primært er det krav om stramme målsætninger, hvor så og så meget skal nås inden en bestemt dato, og hvor kvantiteten bliver det afgørende. Problemet er, at kriterierne for bevillingerne fra det offentlige primært angår det, der kan måles og vejes. En standardisering af kvalitetsområderne og et minuttyranni er i disse år blevet følgerne af den aktuelle økonomistyring inden for offentlig social omsorg. Styringen ud fra økonomiske principper begynder på denne måde at holde sit indtog også i de frivillige organisationers verden, når de må basere deres drift på offentlig støtte. KRISTNE VÆRDIER UNDERVURDERES Dette betyder, at de kristne værdier i omsorgsarbejdet undervurderes: At der skal være tid til at gå over grænser. Hvad indebærer det for eksempel? 1. Det indebærer tid til den medmenneskelige samtale og den tætte relation, der er forudsætningen for at bedre livskvaliteten for den, der hjælpes. 2. Det indebærer tid til barmhjertighed og til en ofte vanskelig og krævende indsats, fordi menighedsplejen hjælper dem, der er en i særlig mangelsituation og derfor kræver en stor og til tider utraditionel indsats. 3. Det indebærer tid til rummelighed, vedholdenhed og tålmodighed, fordi de mennesker, der trænger til menighedsplejens omsorg, ofte kan være plaget af problemer, der gør, at de kan være vanskelige at nå ind til. Måske lykkes det først efter lang tid. Forhold som disse gør det påkrævet, at de bevilgende offentlige myndigheder ikke lader alt gå op i kvantitetsmålinger, men også har tillid til, at de kvaliteter, der er ganske afgørende for, om arbejdet i menighedsplejen lykkes, bliver sikret. Ellers mister arbejdet sin basis i de kristne værdier, og den grænse er nået, hvor man ikke mere kan tale om diakoni. Det er vigtigt, at vi som kristne holder os til sociale indsatser, vi kan stå inde for. 17

18 Landet rundt musikken leveret af en af medarbejderne og en ven af huset. Både handelen og snakken gik livligt, og Deres udsendte reddede sig nogle smukke genbrugspåskeæg til ophængning og minde om dagen. STOR FLOT NY KIRKENS GENBRUG I HJØRRING Der var arbejdet fl ittigt med malerrullen og slidt hårdt med sortering og opstilling, inden medarbejderne i KG i Hjørring torsdag den 29. marts kunne slå dørene op for den nye knapt m 2 store og fl otte genbrugsforretning. Festligt var det med sange og taler og ikke mindst harmonika- Tre generationer hjælper med i butikken: Jeg fi k også en snak med butikkens yngste medarbejder, Christian på 18 år. Han fortæller, at det var hans morfar, der havde introduceret ham og hans mor til Kirkens genbrug og taget dem med ud i den første butik, som åbnede for fi re år siden. Begge fi k straks smag på ideen, og Christian synes, det er en fi n måde at være med til at hjælpe andre mennesker på. Christian er studerende og har også andre fritidsjobs; men hver tirsdag gælder det KG, hvor han hjælper med at bringe møbler ud eller hente ting og sager. Andre dage er der møbler, der skal repareres eller have linolie. Alle er glade for den friske unge mand, der lægger kræfter i KG. En stor tak til Christian og alle de øvrige fl ittige og engagerede medarbejdere i Kirkens genbrug. Lise-Lotte Nielsen GENÅBNING AF BUTIK I TARM Kirkens genbrug har vokseværk, også i Tarm, hvor butikken indbød til åbning af ny butik fredag den 20. april. Siden 2003 har butikken ligget på Apoteker Rasmussens Plads, men med årene ville man gerne fl ytte til noget større og begyndte at se sig om. Resultatet blev overtagelse af en tidligere Fakta-butik med et betydeligt større butiksareal på Engdraget 2. Bestyrelsen og de ca. 60 frivillige medarbejdere påtog sig at indrette butikken, og hvilken butik. Et stort og lyst butikslokale med møbler, bøger, tøj og ting, et legehjørne for børn og et kaffehjørne for voksne. Desuden planlægges et mindre værksted, hvor man håber at kunne tiltrække mændene som medarbejdere. Formanden Niels Najbjerg bød velkommen til åbningen, og butiksleder Inga Thuesen klippede den røde snor. Genbrugskvintetten spillede jazzmusik, og der var kaffe og forfriskninger samt konkurrence for børnene og til slut modeopvisning ved medarbejderne. Mange havde lagt vejen om ad Engdraget for at lykønske bestyrelse og medarbejdere og måske gøre et godt køb. Held og lykke med den nye butik og tak til alle for indsatsen. Anne Olesen 18

19 ÆLDRES NETVÆRK I KØBENHAVNS KOMMUNE Samvirkende Menighedsplejer er sammen med andre organisationer gået ind i et samarbejde med Københavns Kommune om et projekt for at modvirke ældres ensomhed. Hensigten er at styrke naboskabet og fællesskabet mellem mennesker, der bor tæt på hinanden. Kampagnen skal udvikle nye idéer til netværk, som ensomme ældre kan benytte, samt nye metoder, der fører ældre ind i eksisterende fællesskaber. Der er en aktivitetspulje tilknyttet projektet, læs herom på projektets hjemmeside Denne pulje kan menighedsplejer i kommunen med interesse for projektet søge om at få del i. Det er også muligt at rette henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer på smp@menighedsplejer.dk. Her kan man få flere oplysninger om idéer til projektet og komme med i en fælles ansøgning om projektmidler. Kirsten R. Laursen FORMIDDAGSKAFFE I TINGBJERG Til sommer har vi i 15 år hver onsdag formiddag hele året rundt drukket kaffe sammen i Tingbjerg Kirke. Det er hyggeligt. Det er populært. Og det koster næsten ikke noget at være med. De seks kroner, som folk lægger i skålene, er et frivilligt bidrag, som kommer vores lokale menighedspleje til gode, når udgifterne er trukket fra. Men man behøver ikke at have penge med hjemmefra. Til kaffen og teen serveres der franskbrød med syltetøj. Engang imellem er der nogen, der har bagt. Mange kommer der hver uge. Andre kommer blot en gang imellem. Men der er altid fyldt op rundt om bordet i konfirmandstuen. Snakken går, som om man ikke har set hinanden i lang tid, hvilket overhovedet ikke passer, men det kunne man tro som udenforstående. For denne dag er det helt og holdent de fremmødte, der bestemmer programmet. Der sker ikke andet end at drikke kaffe sammen. Alligevel eller netop derfor kan der nås meget på de ca. to timer, formiddagskaffen varer. Hvordan gik det med sidste lægebesøg? Og hvad med de håndværkere, er de blevet færdige? Har nogen set noget til fru Jensen? Det er så dejligt at være i fred Københavns Kommune og en række frivillige organisationer vil styrke naboskab og fællesskab mellem mennesker, der bor tæt på hinanden. Klik ind på og se hvordan du hjælper ensomme ældre. Københavns Kommune Samvirkende Menighedsplejer. Hovedstadens Røde Kors. Kristeligt Studenter Settlement. Multikulturel Forening. Omsorgsorganisationernes Samråd. Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde. formiddagskaffen er netværksskabende. Samtidig giver den mig som præst et godt billede af, hvordan de forskellige i menigheden har det. Er der noget, der skal følges op på tomandshånd? Naturligvis kan folk bestille tid til samtale hele ugen, men her er det anderledes uforpligtende at falde i snak med præsten. Så vidt muligt prøver jeg at få vekslet nogle ord med hver eneste fremmødte. Jeg kan fornemme aktuelle stemninger i bydelen og i menigheden, hvad der igen kan flyde ind i mine prædikener, som mange oplever som nærværende og vedkommende, uden at tænke over, at de i virkeligheden har skrevet med på dem. Da vi startede med formiddagskaffen, kunne vi ikke vide, at det skulle blive så stor en succes. Det var dels et ønske om at gøre kirken til et godt sted at være, dels en forhåbning om, at det åbne samvær vil sætte nye kræfter fri i menigheden. Begge dele har holdt stik, så mon ikke vi om 15 år stadigvæk hver onsdag formiddag drikker kaffe i Tingbjerg Kirke? Sognepræst Ulrich Vogel, formand for Tingbjerg sogns menighedspleje 19

20 Til menighedsråd og menighedsplejer, samt enkeltpersoner i Helsingør Stift, Roskilde Stift og Lolland-Falster Stift Invitation til seminar om nyfattigdom Mandag den 4. juni kl til ca. kl hos Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby : PROGRAM Kaffe, velkomst og introduktion til temaet ved generalsekretær Kirsten Laursen Fattigdom i Danmark Fattigdommens udviklingshistorie sammenholdt med vor tids nyfattigdom ved udviklingskonsulent Finn Pilgaard Beyer Spisepause Fælles drøftelse: Kirken og de fattige hvad er kirkens ansvar, og hvad kan vi gøre? Orientering om Folkekirkens Feriehjælp og opsamling ved Finn Pilgaard Beyer Afslutning ved generalsekretær Kirsten Laursen Vi håber, at mange menighedsråd og menighedsplejer i de tre stifter vil prioritere at deltage i debatten om dette vigtige emne. I første omgang skal vi ikke finde løsninger, blot erkende, at der er et problem, vi som folkekirke bliver nødt til at tage alvorligt. DELTAGERGEBYR Deltagergebyr 200 kr. for medlemmer, 400 kr. for ikke medlemmer. Gebyret dækker kaffe/te, kage, bespisning og mødeafgift. Pladsforholdene gør, at deltagerantallet vil være begrænset til 30 personer. TILMELDING Tilmelding til Samvirkende Menighedsplejer, Merethe Jægergaard på telefon senest den 21. maj. Når tilmelding er modtaget, fremsendes faktura med opkrævning af deltagergebyr. Med venlig hilsen Finn Pilgaard Beyer Ny konference og nye basiskurser for aflastere Basiskurser på Båring Højskole fra mandag den 1. oktober til fredag den 5. oktober og forventeligt et kursus på Silkeborg Højskole i uge 2 (2008) Selv om kurserne først er i efteråret og i 2008, er det en god idé allerede nu at notere tidspunkterne i kalenderen. Med baggrund i en ny bevilling til aflastningstjenesten fra Socialministeriet er der nu grundlag for tilrettelæggelse og afvikling af en konference og 2 basiskurser. PROGRAM FØLGER På grund af den korte tid, der er gået, har vi ikke kunnet udarbejde endelige programmer, men disse vil blive bragt på Ønskes programmer tilsendt, er man vel- 20 kommen til at rette henvendelse til Jens Bilberg på tlf Konferencen vil blive afviklet på Ry Parkhotel den 9. november og 10. november. De 2 basiskurser afvikles med et kursus på Båring Højskole fra mandag den 1. oktober til fredag den 5. oktober og forventeligt et kursus på Silkeborg Højskole i uge 2 (2008). Baggrunden for valget af højskoler er spørgsmål om prisen, men også at give kurserne et indhold, som bærer præg af de 2 skolers tilbud om foredrag og aktiviteter. Jens Bilberg