Kokkedal. Universitet. kommunekontoret. en idé. M. Hansenn. mærket de 16 år var den. af disse
|
|
- Harald Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aldersbestemmelse af grønlandshajen: Forskerspirer 2010 kategori: Naturvidenskab Mentorer: Lektor Jan Heinemeier og PhD-studerende Bente Philippsen AMS (Accelerator Masse Spektrometeri)-Centret, Inst. For Fysik og Astronomi, Århus Universitet. Appetizer: Grønlandshajen har igennem mange år været til stor irritation for de grønlandske fangere, da de ødelægger deres hellefiskelangliner. I flere kommuner er problemet så stort, at fangere bliver belønnet med en dusør på 250,- når de indleverer en hajs hjerte eller næse på kommunekontoret. I Uummannaq kommune er der blevet betaltt dusører for op til 3000 hajer på et år. Hvis fangsten fortsætter på denne måde, bliver resultatet måske at grønlandshajen bliver udryddet, idet de kan være meget gamle og først bliver kønsmodne i en sen alder. (IUCN Red List) Ud fra tidligere mærkningsforsøg, foretaget af Poul M. Hansen i , har man en idé om at grønlandshajen vokser meget langsomt, og bliver meget gamle. Poul M. Hansenn mærkede 411 hajer i og Omkring 25 af disse blev fanget igen. Heriblandt blev der den 26. juni 1952 fanget en 270 cm lang haj ved Upernavik, som var mærket 2. august 1936 i Uummannaq-fjord nogle få hundrede kilometer længere mod syd. På de 16 år der var gået mellem mærkningenn og genfangsten, var hajen kun vokset 8 cm - altså var den vokset meget langsomt (Hansen, P. M., 1963). Dette giver stof til eftertanke, når man ved at grønlandshajen kan blive op til 7 meter lang og veje op til 1000 kg. Det er på baggrund af disse mærkningsforsøg at flere mener at Grønlandshajer kan blive mere end 200 år gamle. 1
2 Indholdsfortegnelse: Appetizer:... 1 Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 3 Materiale:... 4 Metode:... 4 Hvordan måles 14 C: C s halveringstid:... 6 Tidligere 14C analyse på hajer:... 8 Lidt om grønlandshajens biologi:... 8 Konklusion:... 8 Budget... 9 Referencer: Internetreferencer:
3 Problemformulering: Jeg vil ved hjælp af 14 C-metoden forsøge at aldersbestemme flere eksemplarer af grønlandshajen. Ved at udtage linsen fra hajens øje og isolere kulstoffet fra dens centrum, som formentlig er det ældste væv, der stammer fra da hajen blev til ved befrugtning, vil jeg vha. 14 C-metoden undersøge hvor gamle hajerne var, selvom de døde for kort tid siden. Dette er muligt, da alle hvirveldyr indeholder en vis 14 C-mængde der stammer fra det tidspunkt hvor organismen blev dannet, svarende til 14 C indholdet i atmosfæren på det pågældende tidspunkt. Metoden og dens præcision blev for nylig efterprøvett på 14 døde mennesker, der var født mellem 1922 og (Kjeldsen, H. m.fl. (2010)). Man kunne ud fra 14 C- bestemmelse af øjenlinsen ret præcist bestemme hvornår menneskerne var født. Dennee metode kan i fremtiden bruges til at bestemme fødselstidspunktt i mordsager - hvis ellers øjenlinsen er intakt. Figur fra Lynnerup, m.fl. (2010) de viser atmosfærens 14 C-indhold fra ca til Bombepulsen fra omkring 1955 til 1963 der skyldes atombombeprøvesprængninger ses tydelig som forøget aktivitet. De 14 røde cirkler viser indholdet af 14 C i 14 afdøde mennesker øjenlinser plottet som det år de var født. Fra den røde kurve kan man bestemme fødselsåret på et afdødt menneske ved at måle 14 C-indhold i øjenlinsen. En interessant faktor mht. 14 C-indholdet i atmosfæren, er at det steg efter atomprøvesprængningerne i perioden den såkaldte bombepuls. Dette betyder at hvis hajen er yngre end 55 år, vil man kunne se at den har et 14 C-indhold i linsen, der er højere end hvis hajen er år gammel. 14 C-indholdet lige efter bombepulsen lå på ca. 50 % mere end 14 C-indholdet i atmosfæren lige før. Alderen af grønlandsha ajerne kan sandsynligvis bestemmes indenfor nogle få år vha. af kendt 14 C indhold i atmosfæren. 14 C indholdet i atmosfæren er kendt mange tusinde år tilbage, bestemt ud fra analyser af træringe (Olsen, J. m.fl., 2008). 3
4 Kalibreringskurverr for 14 C. Fra: Olsen, J., Heinemeier, J., Bennike, P. og Fischer, A. (2008). Materiale: I august 2010 var jeg på Arktisk Station i Godhavn på Grønland og var med til at fiske efter grønlandshajer med langliner på meter dybt vand. Desværre lykkedes det ikke at fange en eneste haj. Normalt fiskes der efter grønlandshajer om vinteren så muligvis var vandet for varmt i august måned. Det lykkedes mig dog at få væv fra 2 grønlandshajer, der blev fanget i Nordøstgrønland i august Den mindste var 290 cm lang og vejede 150 kg, mens den anden var 330 cm lang og vejede 250 kg. Ingen af hajerne var kønsmodne endnu. Metode: Metoden hvorved jeg er i gangg med at bestemme 2 hajers alder, og forhåbentlig finder ud af, at de er meget gamle og derved bekræfte Poul M. Hansen antagelse fra 1952 og 1963: 14 C-måling i tandemaccelerator på Fysisk Institut, Århus Universitet. Jeg har udtaget prøver fra 2 hajers øjenlinse. Hajens linse er cirkelrund, helt blød og slimet i det yderste lag, men jo længeree ind man kommer imod centrum i linsen, des hårdere bliver den. Linsen på en ca. 3 meter lang haj har en diameter på ca. 12 mm, mens den hårde kerne af linsen har en diameter på omkring 5 mm. Hajens linse vokser ud fra centrum, hvor kulstoffet antages at være lige så 4
5 gammelt som hajen. Den ydre del af linsen er yngre og mens hajen vokser dannes der nyt væv yderst på linsen. En øjenlinsess opbygning: Den inderste hårde kerne nucleus indeholder særlige krystallinske proteiner som er dannet omkring dyrets fødsel. Den ydre blødere del cortex er dannet mens hajen voksede. Jeg har også taget prøver fra hajernes rygsøjler, men bruskfisk har ikke en rygsøjle af knoglevæv, indeholdende kollagen, men derimod en meget smidig søjle af brusk, som muligvis har en vis udveksling af gammel 14 C med noget af nyere dato. Derfor kan jeg måske ikke bestemme den præcise alder i rygbruskprøverne. Hvordan måles 14 C: I tandemacceleratoren kan man ikke direkte bruge væv fra øjet og rygsøljen. Prøven skal først brændes sammen med kobberoxid, i et glasrør under vakuum på 10*10-2 Barr. Dette sker ved at prøven opvarmes til 900 o C i én time. Derefter har man kulstoffet som kuldioxid (CO 2 ). For at kunne analysere kulstoffet, skal man have det på fast form, så det grafiticeres med jern. Kulstoffet binder nemmere til jern end det binder til glasrøret hvori kulstoffet er. Det faste kulstof nu som grafit - indsættes i en kobbercylinder med en diameter på 1 cm, som kan indføres i tandemacceleratoren. Den første del af denne proces, var jeg med til på Fysisk Institut på Århus Universitet i september
6 Skitse af tandemacceleratorens opbygning. Fra: Heinemeier, J. m.fl. (1992). Ved målingen bliver kulstofprøven sendt ud af cylinderen og ind i selve acceleratoren. Først ind i en ionkilde, hvor kulstofatomerne får en elektrisk ladning og bliver nu til negative kulstof-ioner. Derefter sættes ionerne i fart vha. en elektrisk spænding, der tiltrækker ionerne. I magneten til venstre på figuren sorteres ionerne alt efter hvor tunge de er. 14 C er de tungeste, som har sværest ved at ændre retning, 13 C er lettere og derfor bøjer de mere af, mens 12 C er lettest og derfor bøjer mest af. Selve tandemacceleratoren består af en højspændingselektrode, hvori der indblæses argon, som river nogle elektroner af kulstof- på ionerene, så de nu bliver positive og frastødes med stor fart ud af acceleratoren. Til højre figuren er der endnu en elektromagnet analysemagneten - som kan sorterer de forskellige kulstof-ioner, så kun dem man ønsker at måle på kommer igennem. For at kunne finde alderen på hajen, har man også brug for at kende indholdet af 12 C. Dette finder man, ved at vende den første magnet om, så kun 12 C kommer igennem acceleratoren. Alderen af prøven, kan så beregnes ud fra forholdet mellem 12 C og 14 C målt efter analysemagneten. 14 C s halveringstid: Atmosfæren indeholder bl.a. de naturligt forekommende isotoper 12 C og 13 C, samt en meget lille del af den radioaktive og ustabile isotop 14 C. 14 C dannes højt oppe i atmosfæren, når kosmiske stråler og atmosfærens kvælstofatomer vekselvirker. 14 C-atomerne iltes og bliver til kuldioxid - 14 CO 2 - som fordeles jævnt i atmosfæren n. Planterne optager 14 C i forbindelse med fotosyntesen, 6 14 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2 og dyr og mennesker optager 14 C, da de spiser planterne. Den levendee organisme optager 14 C indtil sin død. Herefter vil det radioaktive 14 C henfalde med en halveringstid på 5730 år. (Fra: Olsen, J., m.fl. (2008)) Ved en halveringstid menes at efter 5730 år vil 14 C niveauet i den døde organisme, knogle eller øjenlinser, være det halve af hvad det var, da organismen levede og efter år vil der være ¼ tilbage af det oprindelige 14 C. Henfaldet for 14 C kan vises op i en graf, hvor det så vil blive eksponentielt aftagende. Ud fra øjenlinsen kan man bestemme fødselstidspunktet, da linsen er opbygget af nogle små krystaliner - α-krystalin, β-krystalin og γ-krystalin (Fra: Norn, S. M. (1975)) - som bliver dannet ved fostertilstanden. Krystalinernee opbygges fra undfangelsen, til ca. 2 års alderen, 6
7 hvorefter de stort set ikke forandrer sig resten af livet. Linsen vokser dog hele livet igennem for fisks og hajers vedkommende, men væksten sker yderst i øjenlinsen, altså er der ikke udveksling mellemm 14 C indholdet i linsekernen og resten af linsen. Da der ingen udveksling er, kan man i linsens centrum måle 14 C-indholdet i atmosfæren i den periode hvor organismen blev til. Efter 1955 og frem til 1963 blev der ført en masse ekstra 14 C ud i atmosfæren, da man udførte atombombeprøvesprængninger. 14 C niveauet steg 50 % under den såkaldte bombepuls. I grønlandshajens tilfælde vil dette betyde, at man kan måle om den er født før eller efter 1955, da mængdenn af 14 C i centrum af linsen vil vise dens fødselstidspunkt. Dog vil der være en afvigelse i forhold til terrestriske organismer, da havets 14 C alder er højere end landjordens. Dette skyldes bl.a. at det tager op til flere år for kulstoffet at transporteress fra overfladen, til fleree hundrede meter ned i havet. Billede af tandemacceleratoren på Fysisk Institut, Århus Universitet. Bagerst i lokalet, bag personen er hvor kulstofprøve en indsættes. Den store tanklignende beholder er selve tandemacceleratoren, og den røde halvcirkelformedee dims til venstre er analysemagneten. Billedet er fra Heinemeier et al, 1992, men det så stadig fuldstændig sådan ud, da jeg var på besøg første gang i august
8 Tidligere 14C analyse på hajer: Det er tidligere blevet forsøgt at bestemme hajers alder ved at måle 14 C på haj ryghvirvler (McPhie m.fl. (2009)), men ingen har endnu undersøgt øjenlisen på andre dyr end mennesket. På figuren ses analyser af 14 C fra ryghvirvler af hajer og rokker med deres forventede alder målt ud fra vækstringe i ryghvirvlerne. 14 C indholdet i ryghvirvlerne på forskellige bruskfisk i relation til hvornår brusken blev dannet. Bombepulsen ses tydeligt, men senere end i atmosfæren, idet det tager nogle år for det radioaktive 14 C at komme dybt ned i havet. Den fuldt optrukne linje er fra en sildehaj. Fra: McPhie, R. P., and Campana, S. E Lidt om grønlandshajens biologi: Man ved ikke så meget om grønlandshajens biologi. Den er observeret på vanddybder fra havoverfladen ned til 2200 meter. Grønlandshajer kan blive 6 7 meter lange og den største der er blevet fanget vejede lige omkring 1000 kg. De mindste grønlandshajer der er fanget var omkring 80 cm lange, så man formoder at de er lidt mindre end denne størrelse når de fødes. Til gengæld bliver de ikke kønsmodne før de er 4 4,5 meter lange. Grønlandshajernee har ofte én forholdsviss stor parasit på hvert øje. Parasitten sidder fast på øjets hornhinde og medfører at der dannes arvæv så hajerne mere eller mindre er blinde. Dettee generer dog måske ikke grønlandshajer idet 1) der alligevel ikke er meget lys på store havdybder og 2) at de antages at være ådselædere, som finder deres føde vha. lugtesansen. Grønlandshajen beskrives ofte som en doven og meget langsom haj, hvilket dog ikke helt stemmer overens med at man har fundet rester af sæl, isbjørn og rensdyr i mavesækken på dem. Konklusion: Idet mine prøver endnu ikke er færdiganalyseret på AMS-Centeret på Institut for Fysik og Astronomi, Århus Universitet, og ikke forventes færdige før sidst i november 2010, kan jeg 8
9 desværre ikke konkludere noget om hajernes alder på nuværende tidspunkt. Hvis det viser sig at hajerne er meget gamle, bør man overveje at frede dem, da de ellers måske bliver udryddet. Budget Rejse til Århus Universitet * 3 (Formøde, behandling af prøver, acceleratorforsøg) stk. kulstof 14 bestemmelser på Århus Universitet a' Kr ,- (*) Evt. rejse til Godhavn, Grønland til indsamling af flere store hajer I alt * NGG betaler for én 14 C analyse i november
10 Referencer: Blands, C. (1988). Dateringsmetoder. Forlaget FAG. 56 sider Freidrich. W. L., Heinemeier, J. og Sørensen, A. H. (2007). Et træ med historie. Naturens Verden nr. 1, s Hansen, P. M. (1953) Havkalen, den arktiske dybhavshaj. Tidsskriftet Grønland. S Link til artiklen: Hansen, P. M (1963). Tagging experiments with Greenland shark (Somniosus microcephalus) in Subarea I. North Atlantic Fish Marking Symposium, Woods Hole, Mass. P Heinemeier, J., Nielsen; H. L. og Rud, N. (1992). Kulstof-14 datering med accelerator gør kulstof-14 metoden 1000 gange mere følsom. Naturens verden nr. s Lynnerup N, Kjeldsen H, Heegaard S, Jacobsen C, Heinemeier J (2008) Radiocarbon Dating of the Human Eye Lens Crystallines Reveal Proteins without Carbon Turnover throughout Life. PLoS ONE 3(1): e1529. doi: /journal.pone McPhie, R. P., and Campana, S. E Bomb dating and age determination of skates (family Rajidae) off the eastern coast of Canada. ICES Journal of Marine Science, 66: Norn, S. M. (1975). Øjensygdomme. Munksgaard. 146 sider. Olsen, J., Heinemeier, J., Bennike, P. og Fischer, A. (2008). Isotoper fortæller om fortidens kost. Aktuel Naturvidenskab. 4, s Rasmussen, K. L. (1994). Kulstof-14 datering. Munksgaards Dimensioner. 63 sider. Internetreferencer: The IUCN Red List of Threatened Species Kulstof 14-datering af afdødes øjne afslører deres fødselstidspunkt. Udgivet 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Tysk drabssag opklaret med genial dansk dateringsmetode. ateringsmetode Skrevet af Sybille Hildebrandt Udgivet 2009, Videnskab.dk 10
Massespektrometri og kulstof-14-datering
Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret
Læs mereNr Isotoper fortæller om fortidens kost Fag: Fysik A/B, Biologi A/B Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, april 2009
Nr. 4-2008 Isotoper fortæller om fortidens kost Fag: Fysik A/B, Biologi A/B Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, april 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Stenalderen opdeles i flere aldre. Hvad hedder
Læs mereKulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof
Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),
Læs mereIsotoper fortæller om fortidens kost
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 4 2 0 0 Isotoper fortæller om fortidens kost Ved at analysere knogler fra fortidens mennesker for isotoper af kulstof og kvælstof, kan man afsløre, om de spiste
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereDu sætter 2300 kr ind på en konto med en rente på 3,5 % p.a. a. Hvor meget står der efter 3 år? b. 5 år? c. 10 år?
6. 6.1 Rentesregning Du sætter 2300 kr ind på en konto med en rente på 3,5 % p.a. a. Hvor meget står der efter 3 år? b. 5 år? c. 10 år? 6.2 Vækst i antal besøgende I 1999 var det årlige besøgstal i Grønkøbing
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereØjets linse. Efter findestedsundersøgelsen. det fældende bevis
Øjets linse det fældende bevis Christina Jacobsen, Afdeling for retspatologi, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Henrik Kjeldsen, AMS Daterings Center, Institut for fysik og astronomi, Århus
Læs mereGrundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS
Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereProjekt 5.3. Kropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr
Projekt 5.3. ropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr (Projektet er en let bearbejdelse af et materiale, der indgår i Væksthæftet, udgivet af matematiklærerforeningen, og som er stillet til
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereFysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A
Fysik A Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A Sorø Akakademis Skole 1stx171-FYS/A-19052017 Fredag den 19. maj 2017 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 2 http://www.sci-news.com/astronomy/
Læs mereProjekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald
Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereNr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008
Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereØvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.
AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereEksponentielle funktioner for C-niveau i hf
Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereProjekt 4.4 Aldersbestemmelse og Kulstof 14 datering
Projekt 4.4 Aldersbestemmelse og Kulstof 14 datering Indhold Første del: Metoden... 1 Kulstof isotoper... 2 Henfaldsloven... 2 Anden del. Anvendelser... 4 De grønlandske mumier... 4 Grauballemanden...
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereMørteldatering og kirkearkæologi
30 Mørteldatering og kirkearkæologi Kulstof-14-analyse bruges normalt til at datere organisk materiale som træ eller knogler. De seneste tiår er metoden blevet udviklet, så den også kan bruges på mørtel
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB
STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 008 MATEMATIK B-NIVEAU Fredag den 1. december 008 Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereLektion 7 Eksponentialfunktioner
Lektion 7 Eksponentialfunktioner Den naturlige eksponentialfunktion ep) = e Andre eksponentialfunktioner a Regneregler ep0) =, ep + y) = ep) epy) Potensfunktioner r En berømt grænseværdi Uegentlige integraler
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereDræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl
Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereπ er irrationel Frank Nasser 10. december 2011
π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereAfleveringsopgaver i fysik
Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mere700.000 ÅR GAMMELT DNA
Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab
Læs mereVektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
Vektorfunktioner (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indholdsfortegnelse VEKTORFUNKTIONER... Centrale begreber... Cirkler... 5 Epicykler... 7 Snurretoppen... 9 Ellipser... 1 Parabler...
Læs mereProjekt 4.6 C-14 Datering
Projekt 4.6 C-4 Datering Første del: Metoden I slutningen af 940 erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 4 ( 4 C
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereEn funktion kaldes eksponentiel, hvis den har en regneforskrift, der kan skrives således: f(x) = b a x eller y = b a x, idet a og b er positive tal.
Eksponentielle funktioner Indhold Definition:... 1 Om a og b... 2 Tegning af graf for en eksponentiel funktion... 3 Enkeltlogaritmisk koordinatsstem... 4 Logaritmisk skala... 5 Fordoblings- og halveringskonstant...
Læs mereFordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.
Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007
Læs mereden kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som
Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk. 6. september 2017
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mere