DEN NYE REGENS. A f Soransk Samfunds Formand, Professor, Dr. phil. E R IK SCH OU. Professor, Dr. med. Thorkild Rovsing.

Transkript

1 s o i r w E n - B m i )K T 5.Aargang No. 9 December 1920 DEN NYE REGENS A f Soransk Samfunds Formand, Professor, Dr. phil. E R IK SCH OU e t har i de senere Aar været følt som en meget uheldig D Ting, at de ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt studerende har saa stor Vanskelighed ved at skaffe sig Tag over Hovedet. Vanskelighederne med Hensyn til Forplejningen kan siges at være fjernet ved Universitetets velorganiserede og billige Studentermaaltider, men med Hensyn til Boligerne er Forholdene meget daarlige. For at raade Bod herpaa, har man fra Universitetet taget fat paa Tanken om at søge rejst en ny Regens, og særlig under den nylig afgaaede Rektor magnificus, Prof. Rovsing, er Arbejdet blevet fremmet med stor Energi, saa at man nu kan skride til Virkeliggørelsen, efter at den nødvendige Kapital i det væsentlige er tegnet. Man har herved optaget det Princip, at enkelte eller flere i Fællesskab skulde paatage sig Omkostningerne ved Opførelsen af et Studenterværelse, som da i Fremtiden skulde bære Giverens Navn eller opkaldes efter hans Ønske. Den Sum, der saaledes skulde betales pr. Værelse, er 15,000 Kr.1) Fra forskellige Sider er den Tanke kommen frem, at vi Soranere maatte være med her, og at der burde oprettes et eller flere Sorø-Værelser. For os, som har haft den Lykke at tilbringe en Stor Del af vor Barndom i Sorø i kammeratligt Samliv, maa jo ogsaa Tanken om at medvirke til Oprettelsen af en ny Regens være særlig nærliggende. Vi har jo nemlig frem for nogen Forudsætninger til at bedømme, hvor stor Betydning det kan have for de unge Studenter at have gode Boliger og at leve iblandt Kammerater. Vi kan straks indse, hvor langt lykkeligere et Studenterliv maa være under saadanne Forhold end et ensomt Liv i Pensionater eller tilfældige Værelser ude i Byen, og hvilken Paavirkning til stadigt Arbejde Samlivet med Kammeraterne vil føre med sig. Vi Soranere vil derfor let kunne blive enige om, at det er vor Pligt at arbejde for denne Sag, og vi vil ligeledes kunne blive enige om, at der paa den nye Regens bør findes et eller flere Værelser med Sorøs Navn. Ved Forespørgsel hos Komitéen for Opførelsen ) Opholdet paa den nye Regens skal i Almindelighed ikke være gratis, men der skal ydes en beskeden Afgift til Be- Professor, Dr. med. Thorkild Rovsing. Den energiske Forkæmper for den nye Regens. stridelse af Driftsomkostningerne. Det er dog Tanken at søge Midler skaffet til Veje til Oprettelse af Stipendier.

2 70 SORANER-BLADET 5. Aarg. N r. 9 har man faaet Sikkerhed for, at de saaledes stiftede Værelser vil kunne forbeholdes Soranere, en Betingelse, som vi ganske naturligt vilde stille. Om Sympatien for Tanken i Soranernes Kreds kan der sikkert ikke være Tvivl; men Spørgsmaalet om, hvorledes vi skal skaffe Pengene, maa jo løses, og i den Anledning vil jeg gærne gøre nogle Bemærkninger i Tilslutning til den korte Redegørelse, som jeg forelagde Generalforsamlingen. Først skal jeg meddele, at Rektor Raaschou-Nielsen har indstillet til Ministeriet, at der af Sorø Akademis Midler tages de til Stiftelsen af et Sorø-Værelse nødvendige Penge, og Ministeriet har erklæret at ville fremkomme med Forslag hertil, saafremt det paa Finansloven opførte Forslag om at lette Akademiets Midler for en Række Ydelser til ikke-soranske Formaal gaar igennem. Hermed er der altsaa givet Udsigt til et Sorø-Værelse. Da denne Udsigt imidlertid er betinget af Rigsdagens Samtykke til det nævnte Forslag, og da Sorø og det bekendte og af andre Skoler anerkendte soranske Sammenhold ved denne Lejlighed gerne skulde fremtræde paa værdig Maade, bør vi tage under alvorlig Overvejelse at søge Midler skaffet til, at ogsaa Soransk Sam fund kan stifte et Sorø-Værelse. Hvis dette kunde lykkes, og man ogsaa med Sorø Akademis Midler vilde stifte et Værelse, vilde Sorø altsaa fremtræde paa den nye Regens med to Værelser, hvad der vilde passe godt med Sorøs Betydning indenfor de danske Skolesamfund, og skulde Ministeriets Plan slaa fejl, saa vilde Sorø dog faa sit Værelse. Lad os altsaa søge Veje til at skaffe Pengene. Rektor Raaschou-Nielsen har i SORANER-BLADET rettet en varm Opfordring til velhavende Medlemmer af Samfundet om at stifte et Værelse. Da vi er saa heldige iblandt de mere velhavende blandt Kammeraterne at tælle Mænd, som føler varmt for deres soranske Ungdomsminder og som er nær knyttet til Kammeraterne, ældre og yngre fra den gamle Skole, tør vi haabe, at Opfordringen vil finde Sangbund; men derfor tør vi andre ikke lægge Hænderne i Skødet. Imidlertid maa der tages Hensyn til, at den soranske Gavmildhed er blevet stærkt paakaldt i de senere Aar, og at der ogsaa i Fremtiden vil blive stillet nye Krav til den. Bestyrelsen har derfor tænkt, at man burde søge en Maade, hvorved Pengene til Væselset kunde blive ydet i Form af aarlige Tilskud over en vis Aarrække, hellere end at søge at skaffe dem paa én Gang. Paa Generalforsamlingen nævnte jeg, at man kunde tænke sig at sikre en Del af Pengene ved, at Soransk Samfund ydede et aarligt Bidrag paa 500 Kr. i 10 Aar samtidig med at der af Understøttelsesfonden tages ligeledes 500 Kr. i 10 Aar til samme Formaal. De manglende 5000 Kr. tænkte man sig saa skaffet ind ved private Bidrag, eller, hvis dette skulde vise sig at være umuligt, maaske' ved Tilskud fra Akademiets Midler. Jeg er dog overbevist om, at det vil vise sig, at man ikke behøver at gribe til den sidste Udvej. Jeg kan tilføje, at Komitéen for Opførelsen af den nye Regens stiller sig imødekommende overfor den Tanke, at Pengene ydes ved Tilskud over 10 Aar, saa at der er Mulighed for, at en Ordning i denne Retning kan træffes. Skulde dette ikke være opnaaeligt, vil man sikkert kunne indrette sig paa anden Maade, saa at Pengene kan blive stillet til Raadighed for Byggekomitéen paa et tidligere Tidspunkt. Bestyrelsen er klar over, at et saa betydeligt Skridt som det at tegne sig for store Tilskud i en saa lang Aarrække som 10 Aar, bør overvejes grundigt, og den har derfor ikke villet stille Forslag herom paa den nylig afholdte Generalforsamling. Ved en saadan Overvejelse anser man det tillige for ganske nødvendig, at Medlemmerne, som bor udenfor København, faar Lejlighed til at give deres Mening til Kende. Bestyrelsen beder derfor Medlemmerne om at udtale sig i SORANER-BLADET om Tanken i Almindelighed og om det fremsatte Forslag, for at der saaledes kan skaffes Klarhed over Samfundets Syn paa Sagen. Det er ikke Meningen, at der skulde føres en lang Diskussion herom i SORANER-BLADET med Indlæg og Contraindlæg, dette vilde tage al for megen Tid; men man har blot tænkt sig at foranstalte en Slags Enquête om Spørgsmaalet, hvorved der naturligvis ogsaa kan blive fremført nye Forslag. Naar Sagen er bleven nogenlunde klaret paa denne Maade, vil Bestyrelsen eventuelt blive i Stand til at forelægge en i denne Anledning indkaldt ekstraordinær Generalforsamling bestemte Forslag til Afgørelse. Erik Schou. Redaktøren har allerede i denne Sag modtaget følgende to Indlæg: D E N N Y R E G E N S Hr. Rektor Raaschou-Nielsen skriver: Dersom én vil oprette et saadant Soranerværelse eller flere vil slaa sig sammen derom Ja, gid rigtig mange vilde, men der er vist altfor mange, der har skrevet sig bag Øret: Guld og Sølv, det skal I ikke sanke, det har I aldrig lært at finde her Det udelukker imidlertid ikke, at mange Smaafolk kunde have Lyst at være med, og jeg vil derfor foreslaa, at enten Rektor eller vel mere hensigtsmæssigt Soransk Samfund tog Sagen op og indbød til en almindelig Ind sam ling a f f. Eks. 10 K r. Kvartalet i 5 Aar. - Pengene skal jo dog ikke bruges allesammen lige med det samme, og under denne Form vilde næsten enhver, der havde Lyst, kunne være med. Var det ikke muligt, naar alle de rige og alle vi fattige slog os sammen, at faa indsamlet f. Eks. 5 x 15,000 Kr. Der kunde i saa Fald uddeles 1 Værelse paa 5 Aar til en af hvert Hold Studenter, og jeg vilde da foreslaa, at vi forbeholdt Skolen Ret til Uddeling, f. Eks. i den Form, at selve Klassen før Eksamen Indstillede 3 af de Kammerater, som den helst saa sig repræsenteret af, og at Klassens Lærere under Rektors Præsidium inden Dimissionen deraf udvalgte den efter deres Formening værdigste. Værelserne paa Regensen skulde da danne et sluttet Hele og gennem Udstyrelse og Navngivning (Absalon Holberg Ingemann osv.) genkalde Erindringen om Sorø. A ltsa a : jeg opfordrer Soransk Samfund til at erklære sig villig til at forestaa Indsamlingen og saa mange Kammerater som muligt til at indsende deres Navn, for Storborgernes Vedkommende ledsaget af en Check paa Kr. 15,000 eller store Brøkdele deraf, - for det brede Lags Vedkommende med Forpligtelse i Henhold til ovenstaaende. Vesterborg Lægebolig pr. Nakskov, ÆrbødigSt den 15. Novbr Rudolf Kui r. Kære S O R A N E R -BLAD! I Anledning af det af Formanden paa Generalforsamlingen fremsatte Forslag om, at S. S." giver et Beløb til et Værelse paa den ny Regens, tillader jeg mig, - da den fremsatte Ide synes mig tiltalende -, at foreslaa, at Beløbet, som blev foreslaaet ydet af Samfundets Kasse, tilvejebringes ved, at Medlemmerne betaler f. Eks. et ekstra Kontingent om Aaret, indtil Beløbet er tilvejebragt. Dersom nogle Medlemmer maatte ønske at bidrage mere, staar det dem naturligvis frit for, (maaske der herved kommer saa meget ind, at S. S." kan erhverve 2 Værelser!), men den foreslaaede Maade synes mig overkommelig for alle os, der ikke er særlig velstillede, men som paa den anden Side gerne vil give et Bidrag til det smukke Formaal. Den 17. November Venlig Hilsen V. Bay.

3 5. Aa r g. N r. 9 SORANER-BLADET 71 NOGLE BREVE FRA DIREKTOR FOR SORØ AKADEMI DR. H. F. J. ESTRUP Sorøe d. 20. Oct Kjære Svoger! Jeg er i Dag i bedre Humeur end da jeg sidst skrev Dig til. Jeg har igjen faaet Ligevægt i Tingene; man har erkjendt, at den Maade, hvorpaa jeg har taget dem, er den rigtige, og derved er der bleven Ligevægt hos mig selv. Jeg sætter de moralske Midler i Bevægelse og anvender de physiske sidst. Jeg troer, det er en rigtig Opdragelsesmaxime. Men naar jeg irettesætter og formaner, ligger der maaske formeget af den milde Alvor og for liden Strenghed i mine Ord og Miner. Det er en Feil, som undertiden berøver mine Paamindelser deres Kraft; det er en naturlig Feil, en Godmodighed og Blidhed, som jeg vanskelig udsletter af min Charakter; den inhærerer tillige i mit Physiske. Under alle de ubehagelige Sager, hvormed jeg i de to sidste Uger har havt at bestille, har jeg erfaret ogsaa dette, at Lærerne ved Opdragelsesanstalten, som i min Forgængers Tid raadede alene, mente at deres Auctoritet hos Eleverne svækkedes derved, at jeg formeget greb ind i Opdragelsesanstaltens Anliggender og foretog mig formeget uden forud at aftale det med Lærerne. Jeg havde hidtil været tryg i den Overbeviisning, at jeg i dette Stykke gik frem med den største Varsomhed og Humanitet. Jeg bedreidede med Rette disse Medlærere, at de ikke havde havt den Fortrolighed at sige mig det, naar saadant var indtruffet, for at jeg derefter kunde tage mine Forholdsregler, og bad dem vise mig det Venskab for Fremtiden til enhver Tid at gjøre mig de fortrolige Meddelelser, jeg behøvede og ønskede; thi jeg havde intet kjærere Ønske end at efterkomme mine Pligter og at gjøre dem deres Pligter saa lette og behagelige som muligt. De takkede mig hjerteligt for disse Ord, og vi kom overeens om, at vi hver Løverdag vilde conferere samtlig og meddele hinanden vore Bemærkninger o. s. v. angaaende Opdragelsesanstalten. Det eneste Tilfælde, som man iøvrigt kunde nævne mig, hvori jeg havde handlet saa aldeles paa egen Haand, var, da jeg udstedte mine Anordninger med Hensyn til Cholera-Diæten, hvori jeg dog simpelt [hen] havde exeqveret Lægens Ordre, og Sagen selv ikke kunde væregjenstand for Overlæg. Eh bien! de ville regjere, men jeg vil regjere med og have det sidste Ord; thi fire unge Opdragere behøve et Hoved. Det var vel at jeg omsider traf Kilden til en Misfornøielse, som her formedelst Mangel paa ret Fortrolighed til mig mig ubevidst har fundet Sted et Aarstid, og at jeg tillige har truffet det bedste Middel til at lede eller stoppe den. Jeg har nu ganske vundet dem, og er glad. Men M. kan ikke godt blive ved Opdragelsesanstalten, som jeg har skrevet Dig. Det er hans eget Ønske at forlade den. En Indledning dertil er Ansøgningen fra Lorenzen om at blive fast Lærer, hvilken indgaar i Dag. Dog - M. bør blive endnu en Maa- Ved Kontorchef, cand. jaris H. G. O L R IK * (Sluttet). II. nedstid ved Opdragelsesanstalten; thi forlod han den S. T. nu, vilde det være en Triumph for de Elever, som have Hr. Etatsr. Engelstoft, Ridder, Dannebrogsmand m. m. forseet sig mod ham, idetmindste mod dem af dem, der endnu ikke tilfulde have erkjendt deres Uret. Jeg gjentager atter, hvad jeg skrev Dig, at han er en meget samvittighedsfuld og retsindig Lærer, som jeg gjerne beholder og som gjerne bliver ved Skolen; men han duer ikke til at være Opdrager. Efter nøie Undersøgelse finder jeg intet at være imod L.s Ønske at bytte med ham uden dette ene, at L. endnu er en Smule vindig. Men det vil vel tabe sig, da han faaer adskillige gediegne Afslibninger her paa Stedet. Jeg har nu for Dig og i al Fortrolighed gjort mine Bekjendelser. Jeg beder Dig, kjære E., at gjøre mig med ligesaamegen Fortrolighed og in meliorem informationem dine Bemærkninger. Jeg veed, at Du med din sædvanlige Klogskab og Delicatesse vil gjøre et, jeg indseer det, nødvendigt Brug af mine Meddelelser, naar Andragendet M. angaaende bliver omhandlet i Directionen. Hvad jeg har skrevet til Dig, vil jeg ikke kunne skrive i et officielt Brev, som gaar Comptoir-Wtien. Jeg vilde derved skade M., Académiet og andre. Nok herom! Vil Du takke Conf. M. for hans Brev. Jeg vil ikke uleilige ham med et Svar. - Kielsen er indflyttet. Jeg er aldeles roelig for Cholera maaske en Bebudelse, om at den kommer. Al Verden skal allerede flygte fra Kiel. Bastholm spadserer ikke længere ad Veien til Corsøer, men ad Veien fra Slagelse til Sorøe. Eleverne frygte meget for, at de i Ferierne skulle blive afskaarne fra deres Forældre. Høyberg søger Herteis Kald i Kolding. Frue Rothe har faaet ved et Fald en slem Contusion i Foden, som længe vil holde hende paa Sophaen. Den bevidste Resolution har meget fornøiet Prof. Hauch. Jeg seer ham hellere i det chemiske end i det poetiske Laboratorium. Ingemann roser hans Carl V; jeg har endnu ikke læst dette Stykke. Hils Lene og tak hende for Pærerne. Det er den omvendte Orden fra Hovedstaden at forsyne Landet med Pærer. Jeg har ikke havt en Tønde Frugt af min Hauge i Aar. Der er ogsaa megen Ufred i den. I Gaar Aftes havde Harald et lidet Selskab med I. Scavenius. Den Miillerske Familie er endnu hos os. Frue Herbst er flyttet fra Byen. Lieutenant fu n g betroede mig i Gaar, at han ønsker anden Befordring, da han ikke kan komme ud af det med sine Indtægter og har et svagt Helbred til de Forretninger, han har her. Anna Scavenius havde i Gaar Brev fra hendes Broder i Paris; han er bleven præsenteret for Kongen af Fr. Jeg kender ikke Werlauffs Adresse, og tager mig derfor den Frihed at uleilige Dig med at besørge det. - De Sygdomme, som nu herske i Sorøe Egnen, er meest Recidiver formedelst Bondens Uforsigtighed. I mit Huus leve alle vel; jeg medtager saa temmelig mig selv. Jeg befinder mig bedst paa min Hest. Mange Hilsener til Dine! Dm hengivne H. E. Oktav-Ark, beskrevet paa alle 4 Sider.

4 72 SORANER-BLADET 5. Aa r g. Nr. 9 O P L Y S N IN G E R. Ad II. Cholera-Diæten: Koleraen, der omkring 1830 hærgede rundt om i Evropa, blev ved Regeringens meget energiske Forholdsregler, navnlig et uhyre Afspærringsapparat og strænge Lovbestemmelser, holdt borte fra Danmark1). Den 17. Juni 1831 indberetter Direktor Estrup til Universitetsdirektionen, at han i Anledning af de Forsigtighedsregler, som Sundhedskollegiet har anbefalet m. H. t. Cholera morbus, efter Overlæg med Akademiets Læge, Cancelliraad Wendelboe, har troet straks og uden at afvente Direktionens Approbation at burde gøre nogle smaa Forandringer i Elevernes reglementerede Sommerdragt og daglige Levemaade". Disse Forandringer anføres i et Cirkulære af s. D. til de opsigtshavende Lærere i Akademibygningen saaledes: 1. Det forbydes Eleverne at lege i frie Luft, spadsere o. d. 1. efter Kl. 9 om Aftenen. 2. Det forbydes dem at sidde for aabne Vinduer tidlig om Morgenen og silde om Aftenen. De vogtes for Træk. 3. Det forbydes dem at bære Sommerbenklæder, Lærreds- Trøier og at kaste Trøierne i frie Luft eller for aabne Vinduer. 4. Det forbydes dem at nyde suur og oplagt Mælk udenfor Akademiet. 5. Med Hensyn til Spisereglementet iagttages: a. at Roer, Erter, Snittebønner o. d. 1. opstuves i Suppe, b. at det Fede skjæres af røget Flæsk og Skinke, c. istedetfor suur eller oplagt Mælk gives Vandgrød, Risengrød eller Bollemælk. d. Svinesteg afskaffes. e. Der serveres saa lidet [som] muligt med Klipfisk og aldrig uden Sennep. Lægen, Søren Wendelboe ( ), der i 1800 tog Eksamen ved det kirurgiske Akademi i Kjøbenhavn, blev 1. Oktbr ansat som Chirurg og 1820 tillige som Medicus ved Sorø Akademi og Gods samt i Sorø Distrikt; 1826 virkelig Cancelliraad. 2. Oktober 1851 Afsked. M. d: Mundt, se Oplysninger ad Brev I. Lorenzen: Som anført i Oplysningerne ad Brev I blev C arl H enrik Lorenzen ( ) 11. Januar konstitueret og 3. December 1831 udnævnt til Adjunkt ved Sorø Akademi, hvor han underviste i Tysk og Naturhistorie; entlediget i Naade og med Vartpenge 18. Oktbr udnævnt til Fuldmægtig og 1856 til Kontrollør ved den kgl. Centralkasse for Hertugdømmet Slesvig. Han var yngre Broder til Peter Hjort Lorenzen2). Conf. M. o : kgl. Confessionarius Mynster, se Brev I. Kielsen, Ole Valentin ( ), 23. Juli 1822 ansat som Lektor i Matematik ved Sorø Akademi. Kielsen, der ved sin Ansættelse fik Bolig i Kammeraad Møllers Gaard" paa Storegade (paa Hjørnet af Østre Brøndstræde)3), flyttede i 1831 til Fru Briiggemanns Gaard" paa Storegade (Købmand H. A. Hansens Gaard), hvor Direktor Tauber og senere Amtmand C. L. Stemann havde haft Bolig4). - Bastholm, H ans ( ), fra Sognepræst til Set. Peders Kirke i Slagelse ( ikke aandrig men lærd; saare agtværdig 5). Han skænkede sin - ikke ') Se M arcus R u b in: Frederik den Vis Tid fra Kielerfreden til Kongens Død. Kbhvn. 1895, S. 609 og de dér i Fodnote 4 citerede Skrifter. 2) Til C. H. Lorenzen sigtes vistnok med Betegnelsen Hadersleveren" (L. var født i Haderslev) i Brev af 2. Maj 1832 fra Biskop Fogtmann til Peder Hjort, se dennnes U d v a lg af Breve fr a M æ n d o g Q v i n d e r, II, S. 98. Hjort vier ham ogsaa en spydig Fodnote i I. Samling af sine udvalgte Breve. (S. 290). 3) H off Sorana VI, S ) 1. c. S. 24 f. s) Wibergs Præstehistorie. meget værdifulde Bogsamling til Sorø Akademi. - Høyberg, Lars Jacob Nørager ( ), 9. September Adjunkt ved Sorø Akademi, 3. August 1832 Sognepræst til Højberg og Elsborg Menigheder i Aarhus Stift, 8. Juni 1836 til Sneum og Tjæreborg, hvor han døde af et apoplektisk Tilfælde Dagen efter sin Tiltrædelse. Ham tillægges den Melodi, der bruges til Dulce domum. Fru Rothe, formentlig Lektor L. A. Rothes Hustru, Hedevig Sophia, født Nerenst ( ). - Den bevidste Resolution. Under 22. September 1831 havde Estrup til Direktionen indsendt et Andragende fra Lektor Hauch om en Bevilling til Anskaffelse af Reagentia til Brug ved Vinterforelæsningerne over Kemi, navnlig for Eleverne paa Agerdyrkningsinstitutet paa Mørup; endvidere om et aarligt Beløb til Komplettering af disse Kemikalier og om Tilladelse til at benytte det for en Portner bestemte Køkken i Akademiets Kælderetage til Brug ved sine Forelæsninger samt om det fornødne Brændsel og Assistance af en af Akademiets Tjenere ved de kemiske Forsøg; sluttelig foresloges Anskaffelse af Okens Isis. Direktionens Resolution, der bevilgede det ansøgte, faldt den 10. Oktbr. og meddeltes Direktor ved Brev (Nr. 1142) af 16. s. M. (Universitetsdirektionens Referat- og Resolutions-Protokol for Sorøe Academi 3. F ). Carsten H auchs Sørgespil Carl den Femtes D ød udkom 6. Oktober Lened: Estrups Søster, M agdalene Cathrine ( ), der i 1805 havde ægtet Laurits Engelstoft, se Indledningen til disse Breve. - H arald Peter N icolai Toft ( ), Student fra Sorø 1831 (S. 25), Estrups Søstersøn, blev i 1832 cand. phil. med Udmærkelse ved den academiske Læreanstalt i Sorø, 1837 cand. juris., 1840 Ejer af Rønnebæksholm. J[acob] Scavenius, se Oplysningerne ad Brev I. Den M ullerske Fam ilie. I et Brev af 13. Oktober 1831 fra Estrup til Engelstoft tales der om M uller, som efter sin Ordination reiser tilbage til Sorø... Det er Pastor E. Müller, som er Overbringeren af dette Brev. Han er gift med en Broderdatter af Capitain Thomsen [Akademiets Gymnastik- og Ridelærer], en meget vakker og, som det synes, meget huslig ung Kone. Hele Familien logerer hos mig; blot den ikke forøges i mit Huus, hvortil der er alle Aspecter. Imidlertid vilde jeg for den stakkels Kones Skyld ønske det, thi hun har det vistnok beqvemmere her end i de usle Huller i den øde Præstegaard i Pedersborg". Og i et senere Brev af 26. Oktober:»Pastor Müller reiser ikke tilbage før næste Uge. Konen har da født en lille Datter i mit Huus. Hun befinder sig meget vel"1). Johan E rnst M uller, f. i Randers 1789, som Søn af Dr. med. Peter M. og saaledes Bysbarn og Skolekammerat med Estrup, tog teologisk Embedseksamen 1814 og blev 1818 Lærer ved det s. A. oprettede lærde Institut" i Fredericia. I 1828 ægtede han Amalie Thomsen ( ) og blev den 26. August 1831 kaldet til Sognepræst for Pedersborg og Kindertofte Menigheder; den 19. Oktober s. A. blev han ordineret, og den gæstfri og venlige Estrup har da ydet den fra Jylland tilflyttede Familie (foruden Hustruen en lille Pige, f. 1830) Husly, indtil den kunde flytte ind i Præstegaarden i Pedersborg. Her var Müllers Forgænger i Embedet P. A. Høyer død den 15. Maj 1831, Natten efter at han havde hentet sin Familie dertil fra sin forrige Præstegaard; ogsaa Müllers Skæbne som Præst i Pedersborg blev kort og trist, idet han allerede døde den 21. Marts Det er formentlig ret enestaaende, naar Pedersborg Sogn skiftede Præst 5 Gange i Aarene F ru Herbst. Generalkrigskommissær M. G. C. Herbst ( ) i Slagelse havde i Ægte- ) Af det meddelte vil fremgaa, at det er urigtig, naar det i Patric is k e Slæ gter, 2. Samling, Kbhvn. 1911, S. 313, er anført, at Pastor J. E. Müllers 2. Datter, Johanne Ernstine, er født 27. Oktober 1831 i Pedersborg.

5 5. A a r q. N r. 9 SORANER-BLADET 73 p N Baad, om hvis Sider Srnaabølgerne strømmer, en Sky, der højt oppe saa blideligt svømmer, i Bunden a f Baaden en Dreng, der drømmer. En Drøm om fjerne forjættende Havne, om lokkende Lande med straalende Navne, og Mænd, der stirrer fra gyngende Stavne. Han skaber en Verden i Skyernes Banker, et Verdenshav bærer de tjærede Planker, Selv er han en Verden a f flyvende Tanker. Aage Lind. Sorø Sø set fra Korsgangen. skab med Michelle Elisabeth Charlotte Christiane Stibolt ( ) 10 Børn, hvoraf kun 2 Sønner, Adolph Conrad W aldemar ( ), t som Kammerraad og Postmester i Rønne, og C hristian Frederik ( ), Numismatiker og Arkæolog, f som Konferensraad og fhv. Museumsdirektør, Brødrene Herbst blev efter Prøven den 31. August 1830 ved Direktionens Resol. af 1. September s. A. antagne som skolesøgende Disciple i Sorø saafremt Moderen til den Tid har taget fast Bopæl i Sorø"; allerede den 31. Oktober s. A. indberettede dog Direktor m. H. t. den ældste, at Erfaring havde vist, at hans Forkundskaber ikke svarede til 3. Klasse, hvori han var sat, medens han var for gammel til at sættes i en lavere Klasse; han blev derefter udmeldt og sat til privat Undervisning hos Pastor Rohmann i Tønning. Den yngre Broder blev taget ud af Skolen samtidig med Moderens Bortrejse i Lieutnant Jung. C arl Frederik fu n g, født o i Sachsen-Weimar, f 1874 i Sorø, blev den 24. Marts 1827 ansat som Assistent ved den fysiske Opdragelse og i Gymnastiken samt tillige til at give Undervisning i Dans fra 1. Maj s. A. at regne; han havde staaet som Underofficer ved Kronens Regiment i Helsingør og blev i Anledning af sin Ansættelse i Sorø udnævnt til Løjtnant. Hans Embede blev inddraget ved Finansloven for , og han selv afskediget ved allerhøjeste Resolution af 21. Juli 1850 i Naade og med Pension1). - A nna Scavenius, Direktor Estrups Svigerinde og - senere - 2. Hustru, se Indledningen. Hendes Broder er Lucas Frederik Scavenius ( ), Student fra Sorø 1825 (S. 1), der 1830 var bleven cand. juris. og Aaret efter Kammerjunker, hvorefter han begav sig paa en Udenlandsrejse, paa hvilken han døde i Neapel. - W erlauff E. C. ( ), Professor, Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Konferensraad. Han var i April 1831 flyttet fra Vestervold, hvor han sammen med sin Svigerfader, kgl. Skuespiller Stefan Heger, havde boet i et lille Hus kaldet»den graa Kat", til Løngangsstræde 17 1 (gi. Nr.). - I en Indberetning af 21. Aug (Nr. 89) fra Estrup til Direktionen om»den Sygdomstiltilstand, som i usædvanlig høj Grad viser sig i denne Maaned i Sorø og Omegn", henvises til Distriktskirurg Wendelboes Erklæring om, at»ihvorvel der i hans District er i sidste Maaned!) Se om hans Ansættelse: Christine D augaard. B iskop Daugaard, en Mindebog S. 435 f. og S. 442 f. anmeldt flere Syge end han i sin Embedstid kan mindes nogensinde at være sket, og ihvorvel den almindelige Høstfeber i Aar meget let antager en nervøs Character, har han dog ingen Grund til at anse Sygdommene for smitsomme, da de viser sig sporadisk. Den almindelige Aarsag til dem, især paa Landet, er Uforsigtighed i Diæt under Høstarbejdet". Ifølge Indberetning af 31. September 1831 fra Kammerraad Povelsen, Godsforvalteren paa Akademiets søndre Distrikt, var dog alene i de sidste 7 Dage indtruffet 38 Dødsfald ialt til Dato 123 men Sygdommen syntes nu at aftage; i Ugen til 18. September var Antallet steget med 29; fraregnet de døde var alene i Alsted Pastorat Antallet af Syge 208. UNGE SORANERES SOCIALE ARBEJDE (KRISTELIGT STUDENTER-SETTLEMENT) * D Hvem vil yde vore Kammerater en Julehjælp? e r er formodentlig mange af SORANER-BLADET S Læsere, som har hørt noget om det kristelige Oplysnings- og Opdragelsesarbejde, der efter engelsk Mønster under Navnet»Kristeligt Studenter Settlement" er taget op af unge mandlige og kvindelige Akademikere i en af Københavns værste Fattiggader, Saxogade, hvor Arbejdet har et Standkvarter i No. 91. Under Settlementets Opgaver er bl. a. en Afdeling for Arbejdet blandt Kvarterets talløse Børn (i et enkelt Husnummer kan der høre op til 190 Børn hjemme!), som er fordelte i forskellige Klubber", Drenge og Piger for sig, under mandlige og kvindelige Studenters Ledelse. Der samles paa den Maade henved 300 Børn om Ugen i Settlementet, hvor de om Aftenen beskæftiges med Sang, Oplæsning og Tale, medens Pigerne har deres Haandarbejder og Drengene driver Sløjd o. lign. Medens der rundt om paa alle disse Klubber har været spredt Studenter fra Sorø, er der en Drengeklub som er stiftet af og stadig ledes alene af Sorø-Studenter; den har derfor faaet Navn efter Moder Sorø og kaldes

6 74 SORANER-BLADET 5. Aa r q. N r. 0 Sorøklubben. Klubben tæller ca. 30 Drenge i Alderen fra Aar og har Mødedag hver Tirsdag, foruden at Studenterne, naar de kan, tager Drengene med paa Ture uden for Byen og i det hele taget tager sig af dem i deres Fritid. Det var Tanken, at paa samme Maade andre Skoler skulde overtage hver sin lille Del af Arbejdet, og der er allerede med Sorøklubben som Forbillede af nogle Odensestudenter dannet en Odenseklub. En af Klubbernes Opgaver er at faa disse Saxogadedrenge ud i fri Luft, helst paa Spejdervis men naturligvis er Pengespørgsmaalet her det første, der rejser sig. En mere overkommelig Ting, som Sorøklubben kunde ønske sig, var en Fane, om muligt smykket med et Føniksbillede. Klubben ledes jo under soranske Auspicier, bærer Sorøs Navn, og ingen gammel Soraner vil vel tage Forargelse af at se sit Skoiemærke vise, at ogsaa et socialt og kristeligt Arbejde kan blomstre frem under Føniksfuglens Vinger. Ja, maaske er der en eller anden ældre Soraner der, naar han hører om sine unge Kammeraters Arbejde, kunde faa Lyst til at yde dem sin Støtte, og findes der en saadan, da vil unge Sorø-Studenter bede ham: giv os i Julegave Midler til at skaffe os den Fane, vi saa gerne vil samle vore Drenge under! den vil, hvor den kommer frem, kunne fortælle et og andet om, at vi Soranerne, der har levet som Drenge paa et af de skønneste Steder i Danmark og faaet en Uddannelse under Former, som mange vil misunde os, ikke har glemt, at Adel forpligter at vi bør være med til at gøre hvad vi formaar for de ulykkelige Børn i det skumle, snavsede Saxogade-Kvarter! Vil nogen sende de unge Soranere i Studenter- Settlementet et Bidrag til Fremme af deres uegennyttige, menneskekærlige Arbejde, saa kan det ske ved at skrive eller ringe til Student Aage Jespersen, Saxogade 913 B., Tlf. Vester y. SORANER-BLADET vil gerne medgive Sagen sin allerbedste Anbefaling. SORANSKE PENNE * a r l B a g g e r s B a s n æ s -D i g t e s a m t t r e B r e v e f r a C a r l B a g g e r t i l T h o r a F i e d l e r. C Udgivet og forsynede med Oplysninger af H. G. Olrik. Gyldendalske Boghandel I ovennævnte af Kr. Kongstad smukt trykte og prægtigt udstyrede Bog har SORANER-BLADETS Redaktør samlet de Digte og Breve, der knytter sig til C arl Baggers Forhold til Thora Fiedler. Udgiveren har ikke indladt sig paa nogen æstetisk Værdsættelse eller Kritik, men har foretrukket at give Læserne Stoffet til egen Bedømmelse, hvad der i vor æstetiserende Tidsalder er velgørende. Derimod har han skabt et solidt Grundlag for den nøjagtige Forstaaelse af Digtenes reelle Indhold og Baggrund, dels ved tre smaa Afhandlinger (Om Basnæs i ældre Tid og nogle af dens Ejere; Om Basnæs paa Carl Baggers Tid; Carl Baggers Bekendtskab med Familien Fiedler), dels ved en Række fyldige Oplysninger til de enkelte Digte og Breve. Udgiverens Interesse for det historiske og personalhistoriske i Forening med et grundigt Studium af de forskellige Kilder, trykte som utrykte, er resulterede i et litteraturhistorisk Arbejde, som enhver Interesseret vil læse med Glæde. Men ogsaa for Soranere er Bogen af Værdi, idet der rundt om kastes Strejflys, i første Række over' Carl Baggers Sorø-Liv og dernæst over flere af de til Stedet knyttede Personligheder. Bogen er i det hele taget et smukt Eksempel paa den Art af Litteraturforskning, der ser sin Opgave i at fremdrage alt, hvad der faktisk kan kaste Lys over Stoffet, medens æstetisk Fantaseren overlades til andre. P. Schjærff. Stephan Stephanson: P a l l e, en erotisk ung Mands Dagbog. Trykt som Manuskript. Kbhvn \ En ung gi. Soraner, der ønsker kun at optræde under ovennævnte Pseudonym, har sendt os sin lille Bog og bedt os fortælle, at den kan købes i Magasin du Nords Bogafdeling. Den lille Bog er trykt i kun 125 nummererede Eksemplarer og er en overmaade fin og nydelig lille Tryksag. Hvorvidt dens Forfatter bør fortsætte ad den litterære Vej, tør vi efter denne Penneprøve alene ikke dømme. Den gamle horatsiske Regel om de ni Aar og Bordskuffen er nu ikke helt at foragte. Fredrik N ygaard: F l a q g g V i m p l e r. V. Pios Boghandel Kbhvn En af disse herlige, tørre og friske Efteraarsmorgener, som vi iaar har haft saa mange af, laa N ygaards lille unge, yderst nitide Digtsamling paa vort Bord frisk som Dagen, der nylig var vaagnet og i sit Indhold, i nær Kontakt med selve den travle Dags Liv og Virksomhed. Nygaard groer stadig; der er en Fremdrift i ham, der er umiskendelig ogsaa megen Nænsomhed og Medfølelse med andre af Vorherres Skabninger. Der er kommet en noget dybere Toneklang i nogle af hans Vers han har vist faaet Tilværelsen en Smule paa Afstand og ser noget mere objektivt paa den. Han har tilmed et vist Humor, der smiler lidt undskyldende baade over ham selv og andre og som bl. a. har givet sig Udslag i Digtet om Perpetuum m obile eller Mekaniker Henriksens Planer om Fremtiden, om M ucius Scævola, Bagersvenden der brændte sin ene Haand af Kærlighed til Bolette og om Flyvesandet, der allerede i Salatfadet begynder at fyge til om den dømte Voldtægtsforbryder. Den lille Samling slutter som den begynder med nogle af de oftest rimfri Digte, som Nygaard efterhaanden har megen Færdighed i at skrive, og hvor Liniernes Rhytme giver en Følelsen af at ligge i en Baad, drive afsted for Vind og Vove og høre Vandet klukke mod Sider og Stavn. L. C. N ielsen: S a n g e m o d S o l n e d g a n g. Gyldendals Boghandel. Kbhvn Er N ygaard ung og morgenfrisk, saa er L. C. N ielsen hurtig blevet ældet og livstræt; i hans sidste Digtsamling gaar det mod Aften omend en Aften med smukke Solnedgangsbelysninger og dybe Betragtninger over, hvad Dagens Møje var værd og hvor taknemlig man bør være for den Fred og Skønhed, Aftenen kan skænke. Der er vistnok adskillige forpinte Sind, som i denne Digtsamling vil kunne læse sig til en Trøst, en Hengivenhed i Tillid til sin Skæbnes Kaar af nærmest religiøs Art, en Tillid, der saa taknemligt tager mod den Skønhed og Godhed, som kan komme frem i den hældende Dag, i Solfaldets og Tusmørkets Timer. Ind imellem de rent lyriske Partier kommer dog Toner frem af en Digtning i det virksomme og brogede Livs Tjeneste, saaledes de skønne sønderjyske Digte, trofaste, harmfyldte og fortrøstningsfulde og den kraftige teknologiske Kantate", hvis Recitativer om Landsbysmeden og Snedkersvenden forekommer os at rumme noget af det bedste vi kender fra L. C. Nielsens Pen. Det var ønskeligt om denne vemodfyldte Digternatur maatte faa saa vægtige Vidnesbyrd om, hvor hans Digtekunst har glædet og beriget mange, at hans Solnedgang fik nogle af de Farver og den Glæde, som Dagens Middagshede ikke har undet ham. hgo.

7 5. Aarq. Nr. 9 SORANER-BLADET 75 OVERSKÆRINGEN afholder Fredag den 21. Januar 1921 Kl- 7 Aften Agnesaften i National "s Selskabslokaler. (Indgang Jernbanegade). TIMEPLAN: 7-8 Læsetid (Dansk) Sang 8-9 Øvelse i Veltalenhed (Latin) Regning 9-10 Aalens Æde 12-1 Gymnastik (Skydning). Overskæringsbaandet, der skal bæres, kan købes ved Indgangen; iøvrigt betales intet Kontingent. Det udførlige Program for Festen fremkommer i SORANER-BLADET s Januar Nr Paaklædning: Daglig Dragt med Fønixmærke. KONKURRENCE e r udskrives en Konkurrence om den bedste soranske Tekst til Melodierne helan" og halvan". Som Præmie udsættes et Sølv-Snapseglas, som fyldes gratis til helan" og halvan'' ved Overskæringsaftenerne. Retten gaar i Arv Mand til Mand, fra Fader til ældste Søn og saa videre i direkte D Mandslinie. Forslag indsendes under Mærke med tilhørende forseglet Mærkekonvolut til Bogtrykker Hertz inden 2den Fredag i Januar (14. Januar) GAMLE SORANERE * Under 27. November har Landbrugsministeriet ansat Skovfogedaspirant K a rl Q eleff som Skovfoged af 1. Orad ved Skedebjerg Skovpart i Sønderjylland. Under 22. November er Forstassistent, kst. Skovrider P oul Lorenzen, allernaadigst udnævnt til Skovrider for Buderupholm Distrikt fra den 1. December d. A. at regne. Boghandlermedhjælper Kay Schumacher har faaet Ansættelse som second Director i det amerikanske Firma Mallouk Brothers, Funchal paa Madeira. Dansk Naturhistorisk Forening har tildelt Professor ved Landbohøjskolen, Dr. phil. C. Ferdinandsen den Schibbyeske Præmie for 1920 og paa sin sidste Generalforsamling valgt Magister scient. R. Spårck til Foreningens Sekretær. Hofjægermester A. V. Bech, Waldbygaard ved Slagelse, er paa den Suhrske Stiftelses Generalforsamling den 26. November valgt til Direktør for Stiftelsen i Stedet for afdøde Godsejer Sulir til Rosengaard. Under 19. November er Rektor for Sorø Akademis Skole, Henrik Raaschou-Nielsen, udnævnt til Ridder af Dannebrog. Justitsministeriet har under 12. November beskikket Byretsdommer N. V. Boeg som Suppleant for Formanden fra Værgeraadet for Københavns 10. Værgeraadskreds. Onsdag den 3. November gav Ebbe Ham erik en Klassiker- Koncert med Orkester i Odd-Fellow Palæets«store Sal, hvor der bl. a. spilledes en aldrig tidligere opført Symfoni af Schubert (Nr. 4 i C-Moll). Hr. Hamerik, hvis officielle Titel er Musikassistent ved det kgl. Teater, har ved flere Lejligheder lagt betydelige Evner som Orkesterdirigent for Dagen og høstede megen Anerkendelse i Dagspressen for sin Klassiker-Aften. Under 3. November er konstitueret Bibliothekar F. C. C. von Haven udnævnt til Bibliothekar ved Patentkommissionen. Cand. juris. M. A. W assard er fra 1. November at regne ansat som Sekretær i Indeni igministeriet. D ødsfald. Læge H. P. L. Meyn afgik ved Døden Natten til den 25. November. H ans Peter L illelun d Meyn blev født 4. December 1844 i Povlskær paa Bornholm, hvor hans Fader, -der tillige var Øens Provst, var Sognepræst. Han fik sin sidste Skoleuddannelse i Sorø, hvor han tog Studentereksamen i 1865 og blev i Vinteren 1873 cand. med. Fra Juli 1873 til Januar 1880 var han praktiserende Læge i Dronninglund ved Sæby og nedsatte sig i Marts 1880 i Klætorp ved Kvistgaard, hvor han praktiserede til 1910; i sin Stilling dér var han tillige Fattiglæge i Tikøb Sogns søndre og Asminderød Sogns nordre Part; fra Januar 1884 Læge ved Tikøb Sindssygeanstalt og Fattiganstalt og fra April 1893 ogsaa Jærnbanelæge. Efter at have opgivet sin Praksis, tog Læge Meyn Ophold i Kjøbenhavn, hvor han nu er død.

8 76 SORANER-BLADET. Aa r g. N r. 9 Kammerjunker O. B. S. Bech til Ulstrup afgik ved Døden den 20. November. O lu f Bernt Sukr Bech var født den 8. November 1878 paa Waldbygaard ved Slagelse, der ejedes af hans Fader, senere Hofjægermester B. I 1892 kom han i Sorø Skole, som han forlod i 1895 uden afsluttende Eksamen, lærte derefter Landvæsen og ejede i Tidens Løb forskellige større Oaarde, bl. a. i flere Aar Rønningesøgaard paa Fyen; ved sin Død var han Ejer af Hovedgaarden Ulstrup ved Bjerringbro, som han havde købt i Den Dag, han døde, havde han om Morgenen glad og fornøjet underholdt sig med sin Hustru og Datter og begav sig derefter ud i Markerne for at inspicere Arbejdet. I Nærheden af en Skovfogedbolig mødte han Skovfogedens Hustru, som nok lagde Mærke til, at han gik noget vaklende, men uden at, tænke videre derover fortsatte hun sin Gang. Da hun kort efter vendte tilbage, fandt hun O lu f Bech liggende paa Grøftekanten, medens hans Hund stod og gøede ved Siden. Hun tilkaldte sin Mand, der atter alarmerede Læge Hansen i Ulstrup, som kom meget hurtigt til Stede pr. Automobil, men kun kunde konstatere, at Døden var indtraadt som Følge af et Hjerteslag. R SORANSK SAMFUNDS AARSFEST * u s q i l d e t løb programmæssigt af Stabelen Lørdag Aften den 11. December og formede sig som en sjælden vellykket Fest ogsaa i den Forstand, at den havde samlet det største Antal Deltagere - ca. 200 nogen Soranersammenkomst hidtil har kaldt til Møde i København. Foruden 34 af Skolens Dimittender havde man den Glæde at se 12 Hædersgæster nemlig af Aarets 50-Aars Jubilarer D'Herier fhv. Kemiker E. M øller, Kommunalrevisor Chr. Olsen, Distriktsingeniør C. Bech, fhv. Kontorchef F. Ridiger, Lektor A. V. Ø llgaard, fhv. Godsejer E. v. H olstein, Baneingeniør C. Larsen, Godsejer H. B ang og Departementschef O. D am kier samt tre af de ældste nulevende Soranere, nemlig Grosserer J. Zøylner (Student fra 1856), Overretssagfører F. L. V. Bentzen (1857) og Distriktslæge G. Valentiner (1858). løvrigt bestod Selskabet af garnle og unge af alle Aargange - ikke helt faa Fædre med deres Sønner og adskillige nydelige kvindelige Soranere. Programmet fulgtes iøvrigt trofast. Ved den alvorlige" Del af Festen bød Formanden, Professor E rik Schou Velkommen og gav Ordet til Aftenens Rustaler, Lektor F. C. M atthiessen, efter at man havde sunget følgende V e lk o m st: M el.: Ensom og mørk... Hilsen og Haandslag til enhver Soraner Her i vor Kreds. Skiller til Hverdag Skæbnen vore Baner, Her kan vi ses. Sønner fra Sorø Sø og Sorø Skove, Fra Ludvig Holberg, Dit Akademi, Her hinanden love Brødre er vi! Lektor M atthiessens hjærtelige og dybtfølte Tale til de unge - og til de gamle med - blev hørt og modtaget med stor Opmærksomhed; den vil efter Talerens Manuskript blive bragt i et følgende Nummer af SORANER-BLADET. Efter en Sang foretog Formanden ved Navneopraab den egentlige Immatrikulation af Aarets unge Høst; de to nydelige kvindelige Studenter hilstes med Haandklap (anderledes er vi gamle Drenge jo ikke!) og til hver Rus overraktes et Eksemplar af det soranske Knaphulsemblem. Endnu en Sang - og denne Del af Festen var forbi. Man blev trængt ud i Galleriet, medens Salen ryddedes til Spisningen, og lidt efter kaldtes man til Bords, hvor man hengav sig til de traditionelle Nydelser i Form af Gaasesteg (hvoraf der vankede uhyre Portioner, men hvor var vi dog ogsaa sultne), Ostepind og Æblekage. Ved hver Kuvert laa en Menu i Form af et Ekstranummer af SORANER-BLADET med, vi tør nok sige et Ekstraindhold, hvis burschikose og partipolitiske Utilbørligheder vil kunne give vore Mimoser rigt Stof til Paatale. Stemningen var - trods de beskedne Drikkevarer og den noget langsomme Servering straks fortræffelig. Da Gaasen omsider var spist, tog Formanden Ordet for at byde Russerne velkommen, og efter en Sang talte Kontorchef H arho ff varmt og smukt for Jubilarerne og de tre andre Hædersgæster, af hvilke Kontorchef Bentzen takkede med en Skaal for Sorø. Efter at en af Aarets Russer havde takket foi Modtagelsen, afsluttedes denne Del af Festen, og Bordene ryddedes til sidste Del Soldet. Ved dette overtog Politiinspektør Hakon førgensen Førerskabet som M agister bibendi og indprentede straks Forsamlingen at det var det for alle Parter bedste, at hans Paabud overholdtes navnlig derhen, at Talerne hørtes i Ro; vilde nogen afbryde og sige noget, der virkelig var vittigt og paa sin Plads, maatte dette tilnød ske, men saa maatte Afbryderen fortsætte; var Afbrydelsen umotiveret, vilde Synderen blive dømt til at synge solo i 5 Minutter i Træk. Denne frygtelige Trudsel syntes at gøre sin Virkning, thi Soldet, der desværre begyndte al for sent, fordi de foregaaende Afdelinger var trukket for længe ud, forløb i en mønsterværdig Orden. Efter at Magister bibendi til Tegn paa sin Værdighed var blevet prydet med det blaahvide Baand, som det er Meningen at inaugurere som et særligt Kendetegn for Deltagerne i de planlagte maanedlige Soranersammenkomster (hvorom mere nedenfor!), gav han Ordet til Byretsdommer Boeg, der talte for Sorø, vort fælles gamle Hjem, hvorefter man afsang Hellig er vor Ungdoms Lyst", efterfulgt af Dulce domum. Nu talte Dommer fo h n Knox om Genforeningen med Sønderjylland; man sang Der er et yndigt Land" og Sekretær Axel D ahlerup fik Ordet for en Tale for den soran ske K v in d e. Her har man Talen: E r ikke Gymnasiastens Liv en dejlig Drøm, En Drøm, hvis Lige aldrig mer du finder! Af nye Spørgsmaal vælder frem en stadig Strøm, Iblandt de mange dette: hvad er Kvinder? Før hylded han begejstret Gustav Wied, Der lader Herren svare Baronessen, Da hun ham dadler haardt, at han altid Foragter Kvinder, mens han-elsker Laks: Min Naadige! af alt, hvad der er skabt, Er Kvinden afgjort det allerbedste af den Slags!" En saadan letkøbt Dom ham syntes hidtil klog; Men saa, en skønnne Dag, han væmmes ved det Sprog; Han møder nemlig en blandt Sorøs unge Piger, Hvis Øjne en passant helt andre Ting ham siger. Han finder hurtigt een ud af den lille Flok, Som Sorøs Bourgeoisie hvert Aar leverer, Med hvem han særlig ivrigt courtiserer. Fra Skolen mødes dette tit med Spot, Man siger ham, at det er ikke godt For Studierne, at Tankerne for meget spredes;

9 5. A arg. N r. O SORANER-BLADET 77 S T U D E N T E R H O L D E T Bagerste Række: Bang-. 0 ligaard. Ørum. Råben*). Schlegel. Larsen. Castenschiold*). Mellemste Række: Siersted. Jorgensen. Effersøe. Ulrich. Damhier. Schouboe Forreste Række: Moller. Bech Hansen. Sand. Ræder Af Holdet lever endnu foruden de seks, der deltog i Rusgildet, se nedenfor 5. N. T. Hansen, Sognepræst til Sdr. Kirkeby paa Falster, og fhv. Overlærer F. V. Sand i Odense samt begge Privatisterne. *) Privatister. Han ser med Undren paa, at Rektor vredes: Hold jer fra Pigebørn, derom jeg be r jer, Oaa navnlig ikke ud, hvor ingen ser je r! Paa disse grumme Ord han længe grunder: Hvori mon denne fæle Mistro bunder? Er hun da ikke dette Uskylds-ldeal, Og er det derfor, de kun færdes skal Paa Storegade under Gadespejle-Blikke? Hvorfor? Ja, je g forstod det hellerikke! Men trods Pædagogi og Taler lange, Saa ses de endnu rundt i Havens Oange, Langs Søens Bred og under Skovens Kroner; For Sorøs Ungdom elsker Traditioner, Og traditionsbefæstet er jo alt dernede: Tid, Mødested saavelsom Blikkets Hede. Din første Kærlighed maaske kun nu et Minde, Den fødtes dog af den soranske Kvinde; Dit første Digt gjaldt hendes gule Lokker, Dit første Kys fik hendes røde Mund, Med hende drømte du om Bryllupsklokker, Og for de fleste blev det Drømme kun. Men Drømmen tog du med dig ud i Livet, Den Drøm, som Sorøs Kvinder har dig givet; Og derfor, før vi rejser os fra Bord, Vi hylde hende maa med Hostrups Ord: En Skaal da for hende, vore Drømmes Lyst, Vort Livs Haab, vort Arbejdes, Løn! Hende vil vie dette Olas, hvad enten vi Allerede h a r vundet hende, eller kæmper for hende, Eller endnu kun længselsfuldt søger! Mine Herrer! den soranske Kvinde leve!" Uhyre Tilslutning fra alle Sider hilste Talen - selvfølgelig! Man sang en til Lejligheden af Læge Axel Olente skrevet Vise, og Rektor Raaschou-Melsen tog Ordet for som gammel Soraner, som Fader til en af Russerne og som Skolens Rektor at bringe de gamle Soranere en Tak for, hvad de gjorde for Sorø navnlig henvendt paa den trofaste O tto Borchsenius Arbejde paa at skaffe Sorø det skønne Mindesmærke for Carstens Hauch, der saa smukt blev ledsaget af Direktør Vagn Jacobsens Oave til Skolen: Lockers Per D egn. Atter en Vise- Sparevise - af Fabrikant t i. Anker Olsen, og Kaptajn D ahlerup tog Ordet for at bringe den evigunge Lektor Matthiessen og hans Hustru Soranernes Tak og Hyldest de burde udnævnes til Over- eller Ærkesoranere og hilses med to Fløjt: S S! M atthiessen takkede og erklærede, at han overfor den Venlighed, der mødte ham, følte sig ligervis som Jeppe, der vaagnede og troede, at han var bleven hensat i et bedre Liv. Nu var Tiden meget fremrykket og man maatte synge to af de til Lejligheden skrevne Sange af Bankassistent Brunnem ann og af Fuldmægtig i Byretten Victor Bruun - i et Træk; derpaa tog selveste Magister bibendi Ordet og udtalte: VERT Aar holder Soransk Samfund en Generalforsamling. Her kritiseres Bestyrelsen ofte skarpt, for straks efter at blive genvalgt med stormende Akklamation. Bestyrelsen har nedsat en Kommission for at ransage, hvad den kan have at bebrejde sig, og som Medlem af denne Kommission, skal jeg meddele Resultatet. Man maa i visse Maader give den fremsatte Kritik Ret. Det er en Fejl, at vi, der har spillet Pløk" sammen, saa Skidtet føg os om Ørerne, at vi, der har skiftedes til at blive Bondemand, Herremand, Baron, Oreve, Pave og Gud ved hvad, at vi, som i Mangel af fleres Havelse, har sværmet for den samme

10 78 SORANER-BLADET 5. Aa r g. N r. 9 eneste ene, at vi, der har slaaet Tavere" og Baroner", delt Skyllevand og Buksevand og faaet en Mængde 01 i Enden" sammen, at vi gæve, gamle Drenge, der var saa lidt lapsede, kun ses i Kjole og hvidt ved fornemme og stilfulde Fester. Det er jo knapt vi kender hinanden. Bestyrelsen har dristige Mænd. Skulde det da mangle Medlemmerne paa Mod! Fivad tøver vi efter? Vi har ikke samlet os Liggendefæ, og har intet Hus, som vi kalder vort eget." Men hvad vi ikke har, det kan vi faa! Kommissionen har forsøgt at gøre Rigsdagen begribelig, at der er altfor lidt Plads til to Ting paa Slottet og at man burde bygge et nyt Palæ for Rigsdagen, og for at lette Sagens Gennemførelse har man. tilbudt, at Soransk Samfund vilde overtage Rigsdagsfløjen til daglige Lokaler. Et Mindretal har dog ment at Pandekagehuset i Allegade egnede sig bedre. En Enkeltmand udenfor Kommissionen har henledet Opmærksomheden paa de Sporvogne eller Jernbanevogne, som har udstridt. Skulde vi ikke kunne samles under Feltraabet: Hver Mand sin Sporvogn? Men vi vil ikke vente paa disse glimrende Planers Realisation. Ganske vist er vi en Kommission, men derfor kan der jo godt ske noget. Vi vil isamle vore Kernetropper blandt de gamle Soranere i et Elitekorps, som skal holde Fanen højt! Som skal blæse Samling og bringe Uro i Andedammen! Som skal være Samfundets unge, bankende, fornyende og skabende Hjærte! Vi samle disse Kernetropper ikke paa Fløjene, men i vort Centrum. Men under hvilket Mærke skal de kæmpe og sejre? Hvad skal Barnet hedde? Der er et Navn, som er mere soransk end noget andet, fordi det gjalder som en Fanfare, larmer som en Trommehvirvel, lyser som Sommernatten, skælver som Foraaret og smiler som den første Kærlighed. Husker I Overskæringen? Foraaret er inde. Foraaret i Sorø! Batøken er slængt i en Krog, Boldtræ og Bold har Fridag, alle er paa Vandring. Ud over Flommen drager Klynge efter Klynge, mens den blaa Offerrøg stiger mod Himlen. Forbi Navnebøgen, til den lille Overskæring derude, hvor Jernbanelinien skiller de strenge Loves og de alvorlige Musers Land fra Ingenmands Land. Snart er de der alle. Man nyder Livet i smaa Grupper. Alle Sorger er jaget paa Flugt. Ingen tænker paa Skoletvang eller ikke løste Opgaver. Den største Bede giver Pokker i Madvigs Grammatik, alle er de fyldt af Vaarens store Lovsang, alle venter de paa Tegnet til Afinarsch, paa det store Triumftog til Ære for den store Sejrherre, der slog Mørke og Kulde paa Flugt. Nu er Tegnet der. Alle ser den blændende Lanterne, der glider frem over Banelegemet. Nu flyver den store Verdens gnistrende Forspand gennem Luften og sprænger Stilheden. Det søger at suge vore Sjæle ind i sit Kølvand. Men Ungdommen sejrede, paa tvers af Strømmen og Sporene, ind igen i Æventyret. Kommandoraabene lyde'r og de gamle Overskæringssange larmer gennem Stilheden. Livets jtore Sandheder forkyndes for de undrende, lyttende, tavse Stammer. Mallebrok, den gamle Dragon, bliver bragt til sin sidste Hvile med al mulig Honnør. I Dagens Anledning bliver han serveret en ekstra Gang til Femmad. Hans Kollega, Napoleon, fejres paa traditionel Vis og det slaas fast med Firtommers Søm, saa at ingen Videnskab nogensinde skal kunne rokke derved, at der netop er 7 stive Mile fra Rom til Frederiksstad. En Orkan af Jubel og Latter, Raab og Hujen kløver Luften. Er alle Djævle løs? Skal den gamle Fratergaards historiske Fred brydes af dette hujende Tog? Den Dag det sker, kender vi ikke Soranerne! Med eet er alt stille. Saa lyder taktfast Marsch, og idet Skolens Enemærker betrædes, smelder Kong K ristian gennem Stilheden, alle Piber er væk, Huen i Haanden, alle Muskler spændt. Igennem den menneskefyldte Fratergaard marscherer Foraaret og Ungdommens Triumftog op paa den gamle Trappe. Sang afløser Sang. En Kammerat svinger Taktstokken. Gaarden fyldes af Tonerne fra vore skønneste Sange, og naar Festen slutter med Kongernes Konge, er det som det gamle historiske Sted gyder hele sin Sjæl ud oves Sorøs raske Drenge for at fylde deres Hu med alt, hvad der er stort og skønt, mane dem til Daad og staalsætte deres Villie. Nu stormer de alle til Kasernen og til Hvilen. Mangen en Dreng med et Løfte paa Læben. Kender De noget skønnere Billede fra Sorø? Er der noget mere karakteristisk end disse store pludselige Overgange fra Latter og Spøg til dybeste Alvor, fra fantastisk Larm til den strængeste frivillige Disciplin? Mindet om Overskæringen er brændt ind i hver god Soraners Sind. Overskæringen er det Mærke, hvorunder vi vil samles! Overskæringen er Navnet paa vort Samfunds unge, virksomme Kompagni! Men Kompagniet mangler endnu Befalingsmænd. Unge Folk, der vil og tør. Vi vil i Aften vælge 4 Skærsanter. Vi vil gøre dem til store Mænd, men langsomt. Æren vinker. Fra Skærsant gaar Vejen til Overskærsant og Stabsskærsant! Men husk, at Navnet har intet med Skærsommernatsdrøm eller Søvn at gøre. Det skal mane til Daad. Jeg opfordrer Kammeraterne Schøning, Tage Møller, W aarst og Winther til at træde frem. Modtag først af alle vore Kernetropper dette vort Foreningsbaand, som vi vil bære skraat over vort Bryst, naar vi samles. Bær det med Ære. Sæt Jer saa nfcd og læg Jert højre Ben op paa Bordet. Paa gammeldags Vis med et Glas Vand i Buksebenet ud - næv ner - jeg - Jer herved til Skærsanter fo r Overskæringen. Den 3. Fredag i Januar vil I have at samle os til en Sammenkomst, som vi vil betegne med det forjættende Navn: En Agnesaften. - Leve Overskæringen! Magisterens Tale, det overraskende Ceremoniel og selve Planens Storhed vakte vild Begejstring. Men nu var Tiden saa fremrykket, at Lokalet maatte forlades, da Belysningen blev nedbragt til Vs g saa m aatte man, meget mod sin Villie, forlade Festsalen. Men den 21. Januar samles vi i National"s Selskabslokaler til den første af de planlagte Overskæringsaftner" denne Gang altsaaen Agnes-Aften. Hvad Programmet bliver, aner ingen, men pas godt paa i næste Nr. af SORANER-BLADET dér bliver ihvertfald Tid og Sted nærmere bekendtgjort! Under Festen indløb Telegrammer fra fhv. Overlærer Sand, Bogtrykker Poul Hertz og Ingeniør Aksel M øller i London. De afsungne Sange vil, saa vidt Pladsen tillader det, efterhaanden blive trykt her i Bladet. 377 RedaKtion: T r om me 9 a le n 7 1. B EKspeditiom Set. P o d erstr«d o 19. K. Tlf. un d. jurl«. O 1r i k