Børn af kriminelle forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn af kriminelle forældre"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Børn af kriminelle forældre Susanne Beck Petersen Arbejdspapir 21 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Bidrag til rapport om social arv Børn af kriminelle forældre af Susanne Beck Petersen, cand.jur. Indledning Problemstillingen i dette notat om social arv og dens konsekvenser er, om forældres kriminelle adfærd bevirker, at deres børn med større sandsynlighed end andre børn udvikler kriminel adfærd. Der foreligger kun sparsomt materiale om undersøgelser af dette specifikke område. I de fleste undersøgelser om årsager til kriminel adfærd ses der oftest på faktorer som fx. køn, alder, urbanisering, skolegang, arbejdsløshed og velstand, se fx. Balvig (1987). Selv om social arv er det overordnede emne, vil der også indgå undersøgelsesresultater om genetisk arv i forbindelse med kriminalitet, da det kan være svært -om ikke umuligtat skelne mellem de to faktorer genetisk arv og social arv. Dette understreges også af Hurwitz og Christiansen (1968), som anfører, at forskningen ikke på noget punkt har ført afgørende bevis for, at arvefaktorer dominerer over miljøfaktorer ved kriminalitetens opståen, men at arv og miljø altid indgår i et dynamisk samspil ved formningen af kriminel adfærd. I notatet henvises der i nogle tilfælde til undersøgelser, der henviser til andre undersøgelser. Dette har desværre været nødvendigt pga. manglende adgang til den originale undersøgelse. Definition af kriminalitet Kriminalitet defineres af Balvig og Kyvsgaard (1986) som "handlinger, der bryder vedtagne love, og som kan medføre en straf", og der forstås herved almindeligvis "straffelovsovertrædelser (berigelses-, seksual- og voldsforbrydelser)... og... overtrædelser af færdselsloven, våbenloven, skatte- og afgiftslove, loven om miljøbeskyttelse m.m.". Et så udvidet kriminalitetsbegreb medfører dog, at kredsen af personer, der betegne som kriminelle, bliver meget omfattende. Dette påpeges også af Gottfredson og Hirschi (1990:4), som i stedet vælger at definere kriminalitet som "acts of force or fraud undertaken in pursuit of self-interest" (handlinger, hvor der anvendes magt eller bedrageri for at forfølge egne interesser), p. 15. Jonsson (1967) definerer i sin nedenfor omtalte undersøgelse kriminalitet som registrering i kriminalregistret, hvilket betyder, at personen har været dømt for en forbrydelse, for hvilken der er idømt hårdere straf end bøde.

3 Undersøgelser om sammenhængen mellem forældres og børns kriminalitet Kyvsgaard (1992: og ) har, ud fra en undersøgelse af samtlige børn, som i 1988 blev registreret for at have begået kriminalitet, indhentet oplysninger om, hvorvidt forsørgerne til disse børn har været straffet (tiltalefrafald, bøde og betinget eller ubetinget dom) i perioden fra 1979 til og med Formålet med undersøgelsen har været at belyse udviklingen i børns kriminalitet samt at pege på, hvilke forhold, der er forbundet med kriminalitet". Baggrunden for undersøgelsen var, at et fald i den registrerede børnekriminalitet (den kriminalitet, som politiet opdager og fører statistik over) i begyndelsen af 80'erne førte til en diskussion om, hvorvidt udviklingen afspejlede de reelle forhold, eller om den skyldtes en ændret registreringspraksis eller lignende. Undersøgelsesgruppen består af 2149 børn i alderen 4-14 år, der er registreret for at have begået kriminalitet. 82% af disse børn er drenge, hvilket svarer til kønsfordelingen for de kriminelle årige. 82% af de registrerede børn er år, heraf er de 43% 14 år. I perioden fra 1979 til 1989 er 14% af de mandlige forsørgere og 8% af de kvindelige forsørgere straffet. En tredjedel af mændene og næsten halvdelen af kvinderne er senest straffet i perioden dvs. lige omkring det tidspunkt, hvor børnene er registreret for kriminalitet. Kun 0,2% af de mandlige og ingen af de kvindelige forsørgere er idømt fængselsstraf. Hovedparten af de straffede personer er således forsørgere, der er meddelt tiltalefrafald eller er idømt bøde eller betinget dom. Desuden er de fleste af dem kun straffet én gang i perioden, og mindre end 10% af dem er straffet mere end 4 gange. Kyvsgaard har noteret sig, at der også i forhold til familiens sammensætning er en del variationer i kriminalitetsfrekvensen. Således er der blandt mændene forholdsvis mange af stedfædrene, der er straffet og blandt kvinderne forholdsvis mange af de enlige mødre, dererstraffet. Da det ikke er muligt at få helt tilsvarende oplysninger for hele befolkningen, men det alene er muligt at beregne kriminalitetsfrekvensen i befolkningen inden for et givet år, har Kyvsgaard valgt at se på 1989, det seneste år. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. 2 Tabel 1. Procentdelen af straffede personer blandt forsørgere til børn, der er registreret for kriminalitet og af alle årige i Fædre/stedfædre Mødre/stedmødre Registrerede børns forsørgere 2,3% 1,4% Samtlige årige 2,8% 0,8%

4 De registrerede mandlige forsørgere ligger lidt lavere med 2,3% end samtlige årige mænd, som ligger på 2,8%, og de registrerede kvindelige forsørgere ligger lidt højere med 1,4% over for 0,8% af samtlige årige kvinder. 3 Som Kyvsgaard selv påpeger, kan der ud fra denne undersøgelse ikke konkluderes, at børnene er socialt eller biologisk arveligt belastede mht. kriminalitet. Da Kyvsgaard (1998: 48) har vist, at kriminalitetsprævalensen (andelen af en befolkning, der i løbet af et år begår kriminalitet) topper i 18-årsalderen og derefter aftager jævnt med stigende alder, kunne undersøgelsens resultater meget vel have givet et andet billede, hvis aldersfordelingen i alle grupperne i undersøgelsen var ens. Gottfredson og Hirschi (1990) refererer til en undersøgelse foretaget af Hutchings og Mednick (1977). De undersøgte, ud fra et materiale af københavnske adopterede drenge, hvilken effekt kriminel adfærd hos deres biologiske fædre og adoptivfædre havde på drengenes kriminalitet. Resultaterne er gengivet i følgende tabel. Tabel 2. Procentdel af adoptivsønner, der er registreret som kriminelle på baggrund af biologiske fædre og adoptivfædre Er den biologiske far kriminel? Ja Nej Er adoptivfaderen kriminel? Ja 36,2% (af 58) 11,5% (af 52) Nej 22,0% (af 219) 10,5% (af 333) Kilde: Gottfredson og Hirschi (1990:54). 1) Tabellen skal læses på følgende måde: 36,2% af de 58 adoptivsønner, hvis biologiske fædre og adoptivfædre begge var registreret i kriminalregisteret var også selv registreret for kriminalitet. Hutchings og Mednick har selv påpeget, at forskellene i tabel 2 ikke har statistisk signifikans, men at forskellene støtter styrken af biologiske fædres kriminalitet over adoptivfædrenes kriminalitet. De påpeger dog, at et større materiale ville give ovenstående imponerende procentdele stor statistisk signifikans. I en senere undersøgelse udvidede Mednick, Gabrielli og Hutchings, ifølge Gottfredson og Hirschi, undersøgelsen til at omfatte alle ikke-familiære adoptioner i Danmark mellem 1924 og Resultaterne fremgår af tabel 3.

5 4 Tabel 3. Procentdel af adoptivsønner, som er blevet dømt for straffelovsovertrædelser på baggrund af biologiske forældre og adoptivforældre. Er de biologiske forældre kriminelle? Ja Nej Er adoptivforældrene kriminelle? Ja 24,5% (af 143) 14,7% (af 204) Nej 20,0% (af 1.226) 13,5% (af 2.492) Kilde: Gottfredson og Hirschi (1990:54). Ud fra disse undersøgelser er der noget, der tyder på, at arven fra de biologiske forældre (som kan være en kombination af biologiske og sociale faktorer) har større betydning end den sociale arv for børns udvikling af kriminel adfærd. Det kunne i denne sammenhæng have været interessant at vide, hvad alder drengene havde, da de blev adopteret, idet de sociale faktorer kunne have haft en større indflydelse på drenge, der blev bortadopteret efter spædbarnsalderen. West (1982: og 44-52) lavede en systematisk undersøgelse af 400 almindelige unge mænd, som blev hvervet fra et arbejderklasseområde i London, da de var 8 år og fulgt op til de var 25 år. På det tidspunkt var en tredjedel af dem registreret for at have fået straf for en kriminel handling. Formålet med undersøgelsen var at opnå en bedre forståelse af årsagerne til, at unge bliver kriminelle. Bogen opsamler mange af de resultater, som West har publiceret i tidligere bøger og artikler, men han anfører, at der var et tydeligt behov for at få overblik over hele projektet. Indledningsvis skal nævnes 5 hovedfaktorer, som, ifølge West, hver især havde en betydelig forbindelse med sandsynligheden for at udvikle kriminel adfærd, som ikke kunne forklares ud fra andre, mere grundlæggende, faktorer. 1) At komme fra en lavindkomstfamilie. Ud af 93 drenge fra denne kategori blev 33,3% ungdomskriminelle (sammenlignet med 16,7% i resten af undersøgelsesgruppen). 2) At komme fra en stor familie (defineret som fire eller mere overlevende børn født af hans moder frem til hans tiende fødselsdag). Ud af 99 drenge i denne gruppe blev 32,3% ungdomskriminelle. 3) At have forældre, som af socialrådgivere blev anset for at have udført deres pligter i.f.t. børneopdragelse utilfredsstillende. Ud af 96 drenge i denne gruppe blev 32,3% ungdomskriminelle. 4) At have en intelligens, der var under gennemsnittet (defineret som IQ på 90 eller mindre på Raven's Matrices Test). Ud af 103 drenge i denne gruppe blev 31,1% ungdomskriminelle (sammenlignet med 15,9% i resten af undersøgelsesgruppen).

6 5) At have en forælder, der er registreret for kriminalitet (registreret før drengens tiende fødselsdag). Ud af 103 drenge i denne gruppe blev 37,9% ungdomskriminelle (sammenlignet med 14,6% i resten af undersøgelsesgruppen). 5 West påpeger, at der var en markant overlapning mellem disse risikofaktorer, idet tilstedeværelsen af enhver af faktorerne gjorde sandsynligheden for tilstedeværelsen af de andre større. Således havde en minoritet på 63 ud af de 400 drenge en kombination af mindst 3 af de 5 risikofaktorer. Næsten halvdelen af denne gruppe blev ungdomskriminelle mod kun en femtedel af hele undersøgelsesgruppen. Men det understreges, at der ud af disse 63 drenge var 32, som ikke blev registreret for kriminalitet, og at 53 af de ungdomskriminelle ikke tilhørte højrisikogruppen. Man kunne derfor ikke, ud fra denne gruppering, have forudsagt, at de kunne være i risiko for at blive kriminelle. Kriminalitet hos en forælder ser dog, ifølge procentfordelingen i pkt. 1-5, ud til, at være en meget stærkere risikofaktor for udvikling af ungdomskriminalitet end de andre risikofaktorer. Således er der i gruppe 5 en overrepræsentation på 23,3% i forhold til hele undersøgelsesgruppen, mod gruppe 1 og 4, som "kun" har en overrepræsentation på hhv. 16,6% og 15,2%. West anfører, at ungdomskriminalitet synes at være en del af en familietradition. En analyse af strafferegisteret for undersøgelsesgruppens medlemmer samt deres forældre og søskende afslørede en høj koncentration blandt en ret lille minoritet af familierne. En optælling af de registreringer, der var til rådighed i 1974 viste, at medlemmerne af 4,6% af familierne (18 ud af 394) var ansvarlige for næsten halvdelen (581 ud af 1217) af alle de registrerede domfældelser. Senere blev yderligere en analyse foretaget (denne gang blev mænd, der var uden for UK fra 22-årsalderen og 14 mænd med en yngre bror udelukket). Det viste sig, at risikoen for, at en mand havde modtaget en dom før sin 23-års fødselsdag var mere end fordoblet, hvis faderen var registreret for at have modtaget en dom. Ud af 21 medlemmer af undersøgelsesgruppen, som havde mødre, der var registreret for at have været dømt, blev 47,6% kriminelle. Var deres bror kriminel øgedes sandsynligheden for kriminalitet uanset om faderen var kriminel eller ej. Det er, ifølge West, en sandsynlig antagelse, at forældre på en eller anden måde overfører deres egen kriminelle adfærd til deres børn, men forfatteren påpeger, at der kan være andre mulige forklaringer på den øgede kriminalitetsforekomst hos børnene. En forklaring kunne være, at når først et familiemedlem er stemplet som kriminel, vil dette hænge ved denne person på ubestemt tid og gøre børnene i den familie særligt udsatte for at blive dømt i tilfælde af dårlig opførsel. West bemærkede, at registreringer for kriminalitet er meget mere almindelige blandt store fattige familier bosiddende i bestemte gader. Han forklarer det med, at unge i disse gader måske bliver overvåget mere, og at der bliver grebet hurtigere ind over for dem end andre, der bor mere heldigt. Den unges samarbejdsvilje og måde at opføre sig på over for politiet har også stor relevans for politiets beslutningen om at tiltale den unge.

7 Da relativt få af fædrene havde været fængslet i løbet af deres søns liv, kunne splittelse af familien af denne grund ikke have været en årsag til hovedparten af kriminalitet blandt sønnerne. Ud af de otte drenge i undersøgelsesgruppen, der havde en fader, som havde fået en fængselsdom efter sønnens tiende fødselsdag, var der 7, der blev recidivister. Desuden havde fædre med en langvarig kriminel karriere en større sandsynlighed for at have kriminelle sønner. Et kendetegn for kriminelle fædre, som viste sig at gentage sig selv blandt sønnerne, var villigheden til at være afhængig af bistandshjælp. 6 West påpeger, at et af problemerne med en undersøgelse som den, der ligger til grund for hans resultater er, at den rejser spørgsmål, som kun kan besvares ved yderligere forskning. Den belyser ikke kun de mange påvirkninger, der medvirker til kriminalitet, men også vekselvirkningerne mellem disse påvirkninger, uden at give nok data til at identificere de indviklede forbindelser mellem årsag og virkning. Han er ikke i tvivl om, at kriminel adfærd hos en forælder eller søskende gør en modtagelig for selv at blive kriminel, men der er muligvis mange årsager til det. Jonsson (1967) er formodentlig den første forsker, der i sine publikationer har brugt begrebet social arv, efter at have opdaget, at sociale frustrationer strækker sig gennem generationer. I sin undersøgelse har han set på forekomsten af kriminalitet hos svenske drenge fra slutningen af 1940'erne til midten af 1950'erne. Hans materiale består dels af 305 asociale eller kriminelle drenge mellem 7 og 15 år, som i denne periode har været anbragt på behandlingshjemmet Skå og dels af en kontrolgruppe på 222 tilfældigt udvalgte skoledrenge i samme alder fra Stockholm. Den første gruppe benævnes i tabellerne som hhv. "delinquent boys" og "Skå boys" og den sidste som "non-delinquent boys". Ud af 100 Skå-drenge var de 68 som hovedårsag blevet anbragt pga. tyveri og 2 pga. brandstiftelse, resten af drengene havde asocial adfærd. Undersøgelsen viser, at Skå-drengene havde et markant højere antal kriminelle fædre (26%) end kontrolgruppen (11%), tabel 28, p. 87. Dette skal sammenlignes med gennemsnittet for svenske mænd, som lå på omkring 10%. De dømte fædre til Skå-drengene modtog i 33% af tilfældene en betinget dom, mens det samme var tilfældet for hele 62.5% af de dømte fædre i kontrolgruppen, tabel 29, p. 88. Jonsson forklarer den mindre hyppige forekomst af betinget dom hos Skå-drengenes fædre med, at de dels kunne have begået grovere kriminalitet og dels kunne have begået en mere vedvarende kriminalitet. En forøget recidiv hos Skå-drengenes fædre kan da også ses af tabel 30, p. 89, hvor 30 af de 305 drenges fædre er dømt én gang og 52 af dem er dømt flere gange, hvorimod 14 af kontrolgruppens fædre er dømt én gang og kun 10 er dømt flere gange. Ved at studere kriminalregisteret fandt Jonsson, at fædrene til de kriminelle drenge selv var begyndt med småkriminalitet, for hvilke de havde modtaget betinget dom. De havde derefter fortsat med småkriminalitet og fået ubetinget dom. I alt havde 13 af dem (16%) været i fængsel mellem fem og ti gange, hvor kontrolgruppen kun havde 2 fædre, der havde været fængslet så mange gange.

8 Jonsson fandt også, at alkohol ofte var forbundet med kriminalitet. Mere end halvdelen af de fædre der var registreret gentagne gange for fuldskab var også registreret for kriminalitet, p Det skal påpeges, at Jonsson tager forbehold for undersøgelsens resultater, idet de er baseret på en meget lille undersøgelsesgruppe. En forklaring på den store forekomst af kriminel adfærd hos Skå-drengenes fædre kan være, at Skå-drengene ikke kun bestod af kriminelle drenge men også af drenge, der var stærkt asociale og socialt belastede. Derfor repræsenterede de måske ikke den gennemsnitlige ungdomskriminelle gruppe. En teori om kriminalitet Gottfredson og Hirschi (1990: ) ser kriminalitet som et resultat af lav selvkontrol. Den i indledningen nævnte definition udspringer af, at forfatterne opfatter mennesket som hedonistisk, og kriminalitet som værende et af de midler, der kan anvendes til at opnå hedonistiske mål, Kyvsgaard (1998: 219). Det er ikke alle, der gennem kriminalitet forfølger hedonistiske mål, idet de har lært selvkontrol og dermed kan udsætte dækning af deres behov. Personer med lav selvkontrol derimod er mere "her-og-nu"-orienterede og har tilbøjelighed til at være impulsive, ufølsomme, fysiske (i modsætning til mentale), kortsynede, non-verbale og tage risici. Derfor vil de have tilbøjelighed til at deltage i kriminelle og analoge handlinger. Hovedårsagen til lav selvkontrol er ifølge forfatterne mangelfuld opdragelse. De definerer ud fra forskningen på området de nødvendige betingelser, man må opfylde for at lære sit barn selvkontrol. Disse er: 1) overvåge barnets opførsel 2) genkende afvigende adfærd når den opstår, og 3) straffe en sådan adfærd. Opfyldes disse betingelser, kan det resultere i et barn, der bedre er i stand til at udsætte tilfredsstillelse af sine behov, er mere sensitiv til andres interesser og behov, er mere uafhængig og villig til at acceptere indskrænkninger i sin aktivitet, og for hvem det er mere usandsynligt at bruge magt eller vold til at opnå sine mål. Så simpelt som disse betingelser kan forekomme, er der dog meget der kan gå galt. Forskning tyder på, at det bl.a. går galt der, hvor forældre ikke straffer og ikke viser interesse. Forfatternes antager i deres teori, at kriminalitet ikke er noget, forældre må arbejde på at producere men tværtimod noget, de må arbejde på at undgå. De påpeger, at der på grundlag af forskning på området, er god grund til at tro, at personer, der mangler selvkontrol ikke socialiserer deres børn godt og ikke specielt mestrer at bibringe deres børn selvkontrol. Desuden anfører de, at forskningen i overensstemmelse med disse forventninger konsekvent viser, at opsynet med børn, der begår lovovertrædelser, i familier, hvor forældre er registreret for kriminalitet, har tilbøjelighed til at være slap, mangelfuld og ringe. Straf i disse familier har tilbøjelighed til at være let

9 (den lette løsning vælges), kortvarig og ufølsom (råben, skrigen og slåen) med trusler, der aldrig føres ud i livet. 8 Denne teori peger således på, at en bestemt type af social arv er en faktor i udviklingen af kriminel adfærd. Teorien kritiseres dog af Kyvsgaard (1998: ), som bl.a. påpeger, at de opvækstforhold, der angives at have betydning for udvikling af lav selvkontrol, ikke i nyere dansk forskning har kunnet påvises at have sammenhæng med kriminalitet. Rutter (1996) refererer i sin artikel til en undersøgelse af Farrington (1993), hvor Farrington fandt, at forældres kriminalitet kun var en risikofaktor for kriminalitet hos børnene, hvis det var kombineret med lav social status. Desuden var tidlig adskillelse fra en forælder en risikofaktor for drenge fra gennemsnits- eller højindkomstsfamilier men en beskyttende faktor for dem fra lavindkomstfamilier. Konklusion Der er ud fra disse undersøgelser noget der tyder på, at social arv kan være en risikofaktor i forhold til om børn udvikler kriminel adfærd, men at det ikke er den eneste faktor. Undersøgelsen foretaget af Hutchings & Mednick peger på, at den biologiske arv er en større risikofaktor end den sociale arv, mens andre undersøgelser ikke adskiller de to faktorer. Kyvsgaards undersøgelse giver ikke belæg for, at social eller biologisk arv er en risokofaktor. Derimod kan West ud fra sine undersøgelser konkludere, at forældres kriminalitet i høj grad øger sandsynligheden for, at deres børn bliver ungdomskriminelle, men heller ikke han forsøger at adskille biologisk og social arv. Gottfredson og Hirschi mener, at mangelfuld opdragelse og overvågning og mangel på konsekvenser for dårlig/afvigende opførsel øger risikoen for, at et barn får mangel på selvkontrol. Denne manglende selvkontrol, antager de, øger risikoen for kriminel adfærd. Da status er uafklaret, kunne det være en fordel at forske yderligere på området. Der mangler bl.a. undersøgelser som kombinerer de forskellige sociale faktorer, som fx. de af Farrington og West undersøgte faktorer. De udenlandske forhold kan ikke uden videre sammenlignes med danske forhold, derfor ville det være nødvendigt at gentage dele af dem på danske børn og forsørgere, hvis de skal kunne være vejledende for eventuelle specielle indsatser for de berørte børn. Litteratur: Balvig, Flemming (1987). Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem tre århundreder, fra 1725 til København: Borgens Forlag.

10 9 Balvig, F. og Kyvsgaard, B. (1986). Kriminalitet og ungdom. 80ernes samfund. København: Borgens Forlag. Rutter, Sir M. (1995). Concepts of antisocial behavior, of cause and of genetic influence. In: Ciba Foundation Symposium 194. Genetics of criminal and antisocial behaviour. England: John Wiley & Sons Ltd. Farrington, D. P. (1993). Interactions between individual and contextual factors in the development of offending. In: Silbereisen R. Todt E. (eds) Adolescence in context. Springer-Verlag, New York, p Gottfredson, M. og Hirschi, T. (1990). A General Theory of Crime. Californien: Stanford University Press. Hurwitz, S. & Christiansen, K.O. (1968). Kriminologi I. København: Gyldendals Forlagstrykkeri. Hutchings, B. and Mednick, S. (1977). Criminality in adoptees and their adoptive and biological parents: A pilot study. In Biosocial Bases of Criminal Behavior, edited by S. Mednick and K. O. Christiansen (pp ). New York: Gardner. Jonsson, G. (1967). Delinquent boys, their parents and grandparents. Acta Psychiatrica Scandinavica. Vol. 43, Suppl København: Munksgaard. Kyvsgaard, B. (1992). Ny ungdom? Om familie, skole, fritid, lovlydighed og kriminalitet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Kyvsgaard, B. (1998). Den kriminelle karriere. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. West, D. J. (1982). Delinquency. Its Roots, Careers and Prospects. London: Heinemann. (Indeholder bl.a. undersøgelsesresultater fra de to nedenstående bøger). West, D. J. & Farrington, D. P. (1977). The Delinquent Way of Life. London: Heinemann. West, D. J. & Farrington, D. P. (1973). Who Becomes Delinquent? Second Report of the Cambridge Study in Delinquent Development. London: Heinemann.

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017 At opleve en forælders død i løbet af barndommen er associeret med en lang

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Notat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014

Notat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014 Notat Emne Til Kopi til Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget Den 7. november 2014 Aarhus Kommune 0. Baggrund og indhold I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets

Læs mere

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017 KRIMINALITET BLANDT UNGE OG VOKSNE, DER HAR MISTET EN FORÆLDER I BARNDOMMEN

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retsvæsen - A.7 106 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr.

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr. Afgørelser 65 Tabel 3.13 Ubetingede fængselsstraffe fordelt efter overtrædelsens art og længden af den idømte straf 2000 Unsuspended prison sentences by type of offence and length of sentence 2000 Overtrædelsens

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 8728 5003 NOTAT Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Udviklingen i domme til foranstaltning

Udviklingen i domme til foranstaltning Udviklingen i domme til foranstaltning TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 214 ISBN 978-87-9276-66-1 INDHOLD 1. Resumé... 3 2. Indledning... 5 3. Data og metode... 6 3.1.

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2010 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2005 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Efter bestemmelsen straffes den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt (stk. 1, 1. pkt.).

Efter bestemmelsen straffes den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt (stk. 1, 1. pkt.). Bøde for overtrædelse af dyreværnslovgivningen Den væsentligste bestemmelse om straf i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen findes i dyreværnslovens 28. 28. Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt

Læs mere

FORBRYDELSER I FAMILIEFORHOLD

FORBRYDELSER I FAMILIEFORHOLD FORBRYDELSER I FAMILIEFORHOLD Undersøgelsen omfatter i alt 155 afgørelser om incest m.v. ( 210; 223, stk. 1; 224, jf. 223, stk. 1) og om unddragelse af forældremndighed m.v. ( 215). INCEST M.V. ( 210;

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009. Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 732 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

BRANDSTIFTELSE KVALIFICERET BRANDSTIFTELSE ( 180)

BRANDSTIFTELSE KVALIFICERET BRANDSTIFTELSE ( 180) BRANDSTIFTELSE Undersøgelsen omfatter i alt 515 afgørelser om henholdsvis kvalificeret brandstiftelse ( 180) og forsætlig brandstiftelse ( 181), hvoraf sidstnævnte angår 97% af afgørelserne. KVALIFICERET

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler

Læs mere

Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser 58 Afgørelser Strafferetlige afgørelser Afsnittet indeholder følgende tabeller om strafferetlige afgørelser, hvor en afgørelser kan bestå af ét eller flere forhold (lovovertrædelser):

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE Undersøgelsen omfatter i alt.9 afgørelser om dokumentfalsk ved brug af betalingsmidler ( 171), dokumentfalsk i øvrigt ( 171), personelt falsk ( 17) og pengefalsk

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

DU HAR ET VALG. Vigtige adresser. Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50.

DU HAR ET VALG. Vigtige adresser. Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50. Vigtige adresser Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50. Socialstyrelsens Vidensportal - Børn & Unge www.vidensportal.servicestyrelsen.dk DU HAR ET VALG Et kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere