SBi 2004:02. Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi 2004:02. Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder"

Transkript

1 SBi 2004:02 Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder

2

3 Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder Helle Nørgaard Thorkild Ærø SBi 2004:02 Statens Byggeforskningsinstitut

4 Titel Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder Serietitel SBi 2004:02 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2004 Forfattere Helle Nørgaard, Thorkild Ærø Sprog Dansk Sidetal 52 Litteraturhenvisninger Side 36 Emneord Kriminalitet, tryghed, kvarterløftområder, trivsel, boligområder, hærværk, tyveri, indbrud ISBN Pris Fotos Omslagsfoto Udgiver Kr. 115,00 inkl. 25 pct. moms Thorkild Ærø Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2004:02: Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder. (2004)

5 Indhold Forord...4 Indledning...5 Formål og rapportens opbygning...6 Sammenfatning og konklusioner...7 Samlet vurdering af indsats for at øge trygheden og begrænse kriminalitet...8 Opgørelse over faktisk kriminalitet...10 Anmeldelser samlet set...10 Anmeldelser fordelt på gerningstyper...12 Undersøgelse af beboernes tryghed...17 Undersøgelse af beboernes tryghed i forhold til køn, alder mv...21 Regressionsanlyser med henblik på forklaring af utryghed...24 Kvarterøftindsatsernes effekt på kriminalitet og tryghed vurderet ved nøglepersoner fra områderne...26 Kvarterløftindsatserne...29 Opsamling - diskussion af tryghed og kriminalitet...34 Kilder og litteratur...36 Bilag 1: Samlet opgørelse over anmeldelser i de syv kvarterløft...37 Bilag 2: Telefoninterviewundersøgelsen...44 Spørgsmålene...47 Bilag 3: Resultater af logistiske regressioner...50 Bilag 4: Regressioner

6 Forord Kriminalitet er en indikator for trivsel og tryghed i boligområder. Der er interesse for at undersøge forhold og faktorer, som har vist sig at have en positiv betydning, når det gælder forebyggelse af kriminalitet, og beboernes oplevelse af at kunne færdes trygt og sikkert i deres boligområde. Et tidligere forskningsprojekt har undersøgt erfaringerne fra indsatser, der kan øge trygheden, trivslen og velfærden i ti almene boligområder, der modtog støtte fra Regeringens Byudvalg i perioden fra 1994 til Fokus i dette projekt er erfaringerne fra indsatser i de syv første kvarterløft i perioden fra 1998 til Projektet er baseret på kvantitative opgørelser over den faktiske kriminalitet i de enkelte kvarterløft sammenlignet med antal anmeldelser på kommune- og landsplan. I projektet indgår også kvalitative interview med centrale aktører i kvarterløftene samt en interviewundersøgelse af beboeres oplevelse af tryghed. I projektet undersøges det, i hvilket omfang beboeres oplevelser af tryghed afspejler omfanget af den kriminalitet, der anmeldes og kvarterløftindsatserne vurderes i forhold til at øge trygheden og begrænse kriminalitet. Projektet har fået støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Vi ønsker at takke de personer fra eller med tilknytning til de lokale kvarterløftsekretariater samt nærbetjente: Eva Damgaard, Jan Lindboe, Lykke Leonardsen, Peter Nielsen, Grethe Andreasen, Per Thornborg, Pia Høyer, Karen Sommer, Ole Clausen og Anton Justesen for at medvirke i undersøgelsen og deltage i interviews. Vi ønsker også at takke Politiet for at tage godt imod os og tak til Rigspolitiets Afdeling D. for at yde hjælp med indsamling af data fra politiets elektroniske journaliseringssystem POLSAS. Endelig en tak til Karsten Nielsen og Det Kriminalpræventive Råd. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Boliger og Byfornyelse November 2004 Hans Kristensen Forskningschef 4

7 Indledning Tryghed og kriminalitet er af afgørende betydning for trivslen og tilfredsheden med at bo og leve i et boligområde. Alle påvirkes af kriminalitet, hvad enten det sker gennem de ting, vi læser i dagspressen eller gennem personlige oplevelser. Der er imidlertid stor forskel på menneskers måde at opfatte kriminalitet på. Kriminalitet og tryghed tillægges forskellige betydninger af forskellige mennesker. Disse forskellige betydninger kommer blandt andet an på vores sociale position, den livsform vi repræsenterer, vores køn, alder, og de miljøer vi færdes i. Samtidig er der kun sjældent overensstemmelse mellem oplevet tryghed i subjektiv forstand og den reelle risiko for at blive udsat for en forbrydelse. Det gælder f.eks., når ældre mennesker forklarer, at de helst opholder sig i deres egen bolig i de mørke timer af angst for overfald, til trods for at overfald af denne aldersgruppe i boligområder forekommer ganske sjældent. Sammenhængen mellem kriminalitet og tryghed er relateret til menneskers forventninger til og oplevelser af andres adfærd. Beboersammensætning og det sociale samvær i boligområdet har derfor stor betydning for oplevelsen af tryghed og sikkerhed. Andre forhold af mere fysisk karakter har ligeledes betydning for vores tryghedsopfattelse. Fra tidligere undersøgelser ved vi således, at oversigt, belysning og renholdelse har stor betydning for følelsen af tryghed. Fysiske omgivelser påvirker vores adfærd, og den måde som et boligområde er indrettet på har betydning for vores hverdagsliv. Anvendelse og vedligeholdelse af bygninger, friarealer og fælles faciliteter har tilsvarende stor betydning for trivslen og velfærden i et boligområde. Fornyelse og istandsættelse er et positivt signal til beboerne, mens manglende vedligeholdelse udtrykker ligegyldighed og kan animere til hærværk. 5

8 Formål og rapportens opbygning Projektet overordnede formål er at afdække, hvorvidt der er sket en ændring i udviklingen af kriminalitet og i beboernes tryghed i de syv første kvarterløft i perioden De syv første kvarterløft er Holmbladsgadekvarteret, Femkanten og Kgs. Enghave i København, Avedøre Stationsby i Hvidovre, Ålborg Øst i Ålborg, Tøjhushaven i Randers og Sydvestkvarteret i Kolding. Projektet har haft til formål at udpege de typer indsatser i kvarterløftområderne, der vurderes at have haft en effekt i forhold til kriminalitet og tryghed. Baggrunden for projektet er således at sammenholde ændringer i omfanget af kriminalitet, beboernes oplevelse af tryghed set i forhold til de indsatser, man har gennemført i de syv første kvarterløft. Rapporten er bygget op i tre dele. Den første del består af en kvantitativ opgørelse over den faktiske kriminalitet givet ved antallet af politianmeldelser i de syv første kvarterløftområder for årene Kvarterløftindsatsen ophørte i de fleste tilfælde i 2002, men anmeldelser fra 2003 er medtaget for at se, hvorvidt der er ændringer i antal eller gerningstype efter at kvarterløftindsatsen er ophørt. Opgørelsen over faktisk kriminalitet indeholdt oprindeligt anmeldelser fra Tallene fra 1998 er imidlertid udeladt af projektet, idet der er viste sig at være en vis usikkerhed i forhold til registreringen af anmeldelser for dette år. Opgørelserne over den faktiske kriminalitet fra 1999 til 2003 viser det samlede antal anmeldelser af brandstiftelse, forbrydelser mod liv og legeme, indbrud, tyveri, røveri, hærværk og brugstyveri, hvor gerningsstedet er en adresse i et af kvarterløftområderne. Der fokuseres i rapporten på gerningstyperne hærværk, indbrud, vold samt forbrydelser mod liv og legeme, idet det kan forventes at kvarterløftindsatsen kan have en effekt i forhold til sådanne former for kriminalitet. Udviklingen i andre former for kriminalitet i kvarterløftområderne er medtaget som bilag. Projektets anden del består i at sammenholde udviklingen i anmeldt kriminalitet med beboeres tryghed. Dette er baseret på en interviewundersøgelse (telefoninterview) med beboere i kvarterløftområderne i 1998 og Undersøgelsen viser udviklingen vedr. spørgsmål om beboernes tryghed og deres gener ved forskellige former for kriminalitet og adfærd. Efterfølgende præsenteres en socio-økonomisk karakteristik af de adspurgte beboere set i forhold til spørgsmålet om tryghed i boligområdet. I projektet undersøges det, i hvilket omfang beboernes oplevelse af tryghed afspejler omfanget af den faktiske kriminalitet. Den tredje del gør rede for de enkelte indsatser og består af kvalitative telefoninterview med ansatte i, eller personer med tilknytning til, kvarterløftene såvel som med nærbetjente. På dette grundlag beskrives de enkelte kvarterløftindsater, og deres effekt i forhold til kriminalitet og tryghed vurderes. Rapporten afsluttes med en opsamling og diskussion af tryghed og kriminalitet. Det skal understreges, at områderne ikke er udvalgt på grund af omfanget af faktisk kriminalitet, som i flere tilfælde ligger under gennemsnittet for de respektive kommuner, hvor kvarterløftene er beliggende. Det skal også understreges, at der i projektet fokuseres på gerningsstedet, og at mange anmeldelser ikke er ensbetydende med, at der bor mange kriminelle i området. Megen kriminalitet som f.eks. biltyverier kan være et udtryk for velstand i området. Samtidig er flere af kvarterløftområderne efterhånden blevet en del af byen - populære steder, hvor mange ikke-beboere færdes og dermed evt. begår kriminalitet. 6

9 Sammenfatning og konklusioner Samlet betragtet er niveauet for anmeldt kriminalitet rimeligt stabilt for alle syv kvarterløft i perioden fra 1999 til Der ses således ikke noget entydigt mønster i forhold til fald eller stigning i antallet af anmeldelser. I hvert enkelt kvarterløft varierer omfanget af kriminalitet fra år til år, mens stigning og fald i anmeldt kriminalitet følger det samme mønster i næsten alle kvarterløft. I modsætning hertil er der en del variation i beboernes oplevelse af tryghed og kriminalitet inden for de enkelte kvarterløft. Der er også stor forskel på, hvorvidt beboerne oplevede utryghed og gener af f.eks. hærværk, vold, tyveri og indbrud mv., når man sammenholder interviewundersøgelsen fra 1998 med Således følte en stor del af beboere i de syv kvarterløft sig generet af tyveri og indbrud i 1998 flest i Ålborg Øst (næsten halvdelen), men også i Avedøre Stationsby og Femkanten. I 2002 var der væsentligt færre i fem af kvarterløftene (Holmbladsgade, Femkanten, Kgs. Enghave, Ålborg Øst og Tøjhushavekvarteret), som følte sig generet af disse former for kriminalitet. I modsætning hertil viser anmeldelser af tyveri og indbrud, at der ikke er nogen entydige bevægelser mod færre tyverier eller indbrud i perioden 1999 til Der var færre indbrud i tre ud af syv kvarterløft - især Ålborg Øst, men også i Kgs. Enghave og Tøjhushaven - når man sammenligner 1999 med Modsat var der en stigning i antallet af indbrud i Holmbladsgade, Femkanten, Avedøre Stationsby og i Sydvestkvarteret. I 2003 var der derimod markant færre indbrud især i Ålborg Øst, men også i Femkanten, Avedøre Stationsby samt i Tøjhushaven og Kgs. Enghave. For så vidt angår tyverier var der gennemgående et fald i antallet heraf i 2002 sammenlignet med Det gjaldt især biltyveri samt tyveri fra biler, mens antallet af andre former for tyveri steg i næsten alle kvarterløft. I 2003 var antallet af tyveri - ligesom for indbrud - lavere i forhold til i Interviewundersøgelsen viser, at hærværk har været et problem for mange beboere i kvartererne og især i Holmbladsgadekvarteret samt Avedøre Stationsby. Der er bedre sammenhæng mellem omfanget af hærværk og beboernes oplevelse af gener i forhold til denne form for kriminalitet sammenlignet med tyveri og indbrud. Det mest markante resultat er således, at omfanget af hærværk er blevet mindre, og at beboerne samtidig føler sig mindre generet af denne form for kriminalitet. I Holmbladsgadekvarteret, Femkanten, Kgs. Enghave, Avedøre Stationsby og Ålborg Øst har der været en nedgang i omfanget af anmeldt hærværk, hvilket stemmer overens med at færre - med undtagelse Femkanten og Avedøre Stationsby - følte sig generet af hærværk i 2002 end i I Tøjhushaven og Sydvestkvarteret har der været en stigning i anmeldt hærværk, hvilket stemmer overens med, at flere føler sig generet af denne form for kriminalitet. Der er stor forskel på, hvordan beboerne vurderer problemer med vold og slagsmål i de syv områder. Mens mange følte sig generet og utrygge i Holmbladsgadekvarteret, Femkanten, Ålborg Øst og Kgs. Enghave i 1998, var det et mindre problem i de resterende områder Avedøre Stationsby, Tøjhushaven og Sydvestkvarteret. I tre af disse områder - Avedøre Stationsby, Sydvestkvarteret og Tøjhushaven - var der en stigning i andelen af beboere, som følte sig generet i I andre områder, især Kgs. Enghave og Ålborg Øst, var der færre, som følte sig generet af vold. Det faktiske antal af voldstilfælde og andre forbrydelser mod liv og legeme er i fire kvarterløft (Holmbladsgade, Femkanten, Kgs. Enghave og Ålborg Øst) mindsket i 2002 og i de tilfælde hvor der har været en stigning i vold. mv., er der tale om meget få tilfælde. I Avedøre Stationsby har der været et fald især i forhold til 7

10 vold, men også et fald i andre forbrydelser mod liv og legeme, hvor der slet ingen anmeldelser var i En forklaring på uoverensstemmelsen mellem oplevet og faktisk kriminalitet kan her være, at de anmeldte sager er blevet grovere og mere skræmmende. Tilsvarende gælder i forhold til billedet af oplevet og faktisk omfang af hærværk i Avedøre, som kan have været mere voldsomt og synligt og derfor har givet beboerne flere gener. Samlet kan det konkluderes, at mønstret i anmeldt kriminalitet er karakteriseret af variationer fra det ene år til det andet og mellem de enkelte kvarterløft. Dette peger på en høj grad af tilfældighed i omfanget af kriminalitet. En forklaring på variationerne fra år til år kan være, at kriminelle i perioder er indsat i fængsel, og derfor ikke begår kriminalitet i området. En anden forklaring kan være ændringer i sammensætningen af beboermassen i, såvel som udenfor, kvarterløftområderne med til- eller fraflytning af kriminelle. De uoverensstemmelser, der er mellem beboernes oplevelse af kriminalitet mv. og den faktiske kriminalitet på interviewtidspunktet, kan til dels forklares med, at beboernes besvarelser er subjektive og kan være præget af aktuelle hændelser i bydelen, der måske ikke afspejler den generelle udvikling - for eksempel forbliver et røveri længe i erindringen. Det billede der tegner sig af beboernes tryghed kan paradoksalt nok også være præget af, at der er fokus på spørgsmålet gennem præventive aktiviteter. Samlet vurdering af indsats for at øge trygheden og begrænse kriminalitet 8 Der har i de syv kvarterløft været igangsat meget få projekter, som specifikt har haft til formål at begrænse kriminalitet. I de kvarterløft, hvor man har oplevet et behov for og har gode erfaringer med en kriminalpræventiv indsats, har samarbejdet med nærpoliti, SSP medarbejdere, socialforvaltning, viceværter, skoler mv. været af afgørende betydning. Erfaring fra andre projekter viser desuden, at kriminaliteten kan nedbringes gennem en målrettet kriminalpræventiv indstats, som bør ske i samarbejde og koordinering mellem en række institutioner og nøglepersoner i de pågældende boligområder (Christensen & Ærø, 2003). Hvorvidt den hidtidige indsats i de syv kvarterløft har forebygget kriminalitet er i sagens natur svært at vurdere. Alligevel er det klart, at alene udmeldingen om, at man vil gøre noget for området, øger den sociale kontrol og gør, at folk passer bedre på området. Nøglepersoner i eller med tilknytning til kvarterløftene oplever i tråd hermed, at fornyelse af fællesarealer, istandsættelse af boligområder samt tilbud om aktiviteter og væresteder har betydet, at det fælles rum er blevet både mere indbydende og mere trygt. Mange projekter i kvarterløftindsatsen har netop haft til formål at øge trygheden. De syv første kvarterløft har gennem forbedring af friarealer og anlæg af fælles aktivitetsområder skabt noget at samles om. Forskønnelse af bygninger og forbedring af friarealer indbyder til at færdes i området. Erfaringen viser, at det forhold at mange mennesker bruger legepladser og aktivitetspladser og dermed opholder sig på fællesarealer er afgørende både for at øge trygheden og i forhold til at forhindre kriminalitet. Kvarterløftindsatsen har betydet, at gadebilledet har ændret sig, fordi beboerne - og i nogle tilfælde også udefra kommende - tager fællesrummet i brug. Dette har skabt større ejerskab til området, hvilket har øget trygheden. Aktiviteter for børn og unge, f.eks. sportsaktiviteter, dans mv. har haft en positiv effekt, både for de unge selv som har fået noget at lave, men også i forhold til at øge trygheden for andre beboere. Væresteder for de unge har desuden givet dem et øget tilhørsforhold og formodentlig medvirket til at mindske bl.a. hærværk og graffiti. Opgørelser over faktisk kriminalitet viser, at omfanget af hærværk er blevet mindre i fem, ud af syv kvarterkløft i perioden fra 1999 til Antallet af indbrud var i perioden fra 1999 til 2002 alene blevet formindsket i under

11 halvdelen af områderne. I 2003 var der derimod markant færre indbrud i fem ud af de syv kvarterløft. Derudover var der i næsten alle kvarterløft færre anmeldte voldstilfælde i perioden fra 1999 til For brugerne af kulturhuse og kvarterløftscentre er der skabt mulighed for at udvikle netværk, hvilket har øget trygheden. Der er i det hele taget gennem kvarterløftindsatsen skabt mange muligheder for at kunne mødes og opbygge sociale netværk. Det at kende folk fra sin ejendom eller kvarter er meget væsentligt i forhold til oplevelsen af tryghed og kan desuden forhindre nabostridigheder, som ellers kunne få en kriminel udgang. Vurderingen er, at stort set alle de projekter der er lavet - både de sociale, fysiske og kulturelle projekter - har haft en indirekte effekt i forhold til kriminalitetsforebyggelse. Konklusionen er derfor, at kvarterløftindsatsen dels har betydet, at beboernes tryghed ved at bo og færdes i deres boligområde er blevet større, dels at indsatsen har haft en kriminalpræventiv virkning og bl.a. har nedbragt omfanget af hærværk. 9

12 Opgørelse over faktisk kriminalitet For hvert af de syv kvarterløftområder er der indsamlet oplysninger om antallet af politianmeldelser optaget med gerningssted på adresser i perioden Dette giver mulighed for at kende niveauet og udviklingen af kriminalitet i perioden hvor indsatsen foregår samt efter at indsatsen er ophørt. Følgende gerningstyper indgår i indsamlingen: Brandstiftelse Forbrydelser mod liv og legeme (vold) Indbrud Tyveri Røveri Hærværk Brugstyveri (kun medtaget i de tilfælde, hvor der findes en sigtet på sagen) Desuden er indsamlet oplysninger om noteringer i døgnrapporten 1, idet disse noteringer kan indikere graden af hverdagsgener og utryghed i bebyggelsen. Noteringerne drejer sig om hændelser, hvor politiet er kaldt ud til husspektakler, gadeuorden, musik til ulempe, berusere osv. Indsamlingen af oplysninger om anmeldt kriminalitet og noteringer i døgnrapporten består af dataudtræk fra politiets elektroniske sagsstyringssystem (POLSAS). POLSAS er indført på forskellige tidspunkter i politikredsene. I de politikredse hvor POLSAS blev indført efter 1998, blev der i projektet suppleret med manuel optælling af anmeldelser. Disse anmeldelser er imidlertid udeladt af projektet, idet der er stor usikkerhed i forhold til registreringen af især hændelser, hvilket tilskrives forskelle i implementeringen af POLSAS i de enkelte politikredse. Udtræk fra POLSAS fra 1999 til 2003 er indtastet i et statistisk program, SPSS, på hvilket grundlag, der er gennemført analyser af datamaterialet. Anmeldelser samlet set Tabel 1. Samlet antal anmeldelser for de syv kvarterløft, Total Middel Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Kilde: POLSAS. Der ses ikke noget entydigt mønster i forhold til fald eller stigning i antallet af anmeldelser - hverken fra år til år, eller når de enkelte kvarterløft sammenlignes. Omfanget af anmeldt kriminalitet varierer meget i de enkelte områder 10 1 Noteringer i døgnrapporten er medtaget fra og med det tidspunkt politikredsen indfører POLSAS

13 med 713 anmeldelser i Tøjhushaven og anmeldelser i Holmbladsgade over den samlede periode fra 1999 til Der er imidlertid ikke væsentlige forskelle, når man sammenholder antallet af anmeldelser med antallet af beboere i de enkelte kvarterløftområder, som det ses af følgende tabel. Tabel 2. Antal anmeldelser pr indbyggere for de syv kvarterløft, Total Middel Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Kilde: POLSAS. Tabel 2 og figur 1 viser, at antallet af anmeldelser pr indbyggere er forholdsvis ensartet i de syv kvarterløft. Undtagelserne er Tøjhushaven, hvor niveauet er højere, og Sydvestkvarteret, som skiller sig ud ved at have færre anmeldelser pr indbyggere i forhold til de øvrige kvarterløftområder. Derudover viser tabellen, at niveauet er noget højere i Holmbladsgade end i Avedøre stationsby, Ålborg Øst samt de øvrige københavnske kvarterløft Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Hele landet Figur 1. Antal anmeldelser pr indbyggere, Figur 1 viser den grafiske fremstilling af tabel 1. Her fremgår det tydeligt, at de syv kvarterløftområder i hovedtræk følger et mønster, hvor stigninger og fald i antallet af anmeldelser pr indbyggere ligner hinanden. Det ses her, at Tøjhushavekvarteret som nævnt har det højeste antal anmeldelser af de syv kvarterløft og viser en fortsat stigning fra 1999 til I modsætning hertil lå de øvrige kvarterløftområder på et relativt lavt niveau i I 2001 vendte udviklingen i Tøjhushavekvarteret, fra hvilket tidspunkt der var en nedgang i antallet af anmeldelser, og for i 2003 at være blandt de tre kvarterløftområder med færrest antal anmeldelser pr indbyggere. 11

14 Tabel 3. Antal anmeldelser pr indbyggere i København, Hvidovre, Kolding, Randers og Ålborg kommuner, Total Middel København Hvidovre Ålborg Randers Kolding Hele landet Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, Tabel 3 viser, at både på landsplan og i København, Hvidovre, Ålborg og Kolding var 2001 det år, hvor der var færrest anmeldelser pr indbyggere Dette mønster genfindes i de enkelte kvarterløftområder med undtagelse af Tøjhushavekvarteret. Tabellen viser desuden, at antallet af anmeldelser er større i de udvalgte kommuner i forhold til landsgennemsnittet. Sammenholdes tabel 2 og 3 ses det, at der var færre anmeldelser pr indbyggere i de københavnske kvarterløftområder sammenlignet med hele Københavns kommune. Dette til trods for, at Holmbladsgade, Femkanten og Kgs. Enghave er en del af storbyen og på den vis karakteriseret ved et større omfang af kriminalitet sammenlignet med mindre byer og forstadsområder. Antallet af anmeldelser pr indbyggere er relativt stort både i Randers kommune og især i Tøjhushavekvarteret. Kun Københavns kommune har et større antal anmeldelser end Randers kommune. Ligesom i Randers kommune er der et stort antal anmeldelser i Tøjhushavekvarteret - faktisk er antallet af anmeldelser højere i Tøjhushaven sammenlignet med gennemsnittet for Randers kommune. Det bør dog bemærkes, at antallet af anmeldelser i Tøjhushaven er faldet og lå på det samme niveau som i kommunen i Som det fremgår af bilag 1, er det især blandt gerningstyperne indbrud i kontorer og beboelse, tyveri af og fra køretøjer og til dels hærværk, hvor antallet af anmeldelser er højere i Tøjhushaven end i de øvrige kvarterløft. Avedøre Stationsby følger generelt mønstret for Hvidovre kommune, om end området ligger på et højere niveau. Antallet af anmeldelser i Hvidovre kommune er meget lavere sammenlignet med Københavns kommune, men i Avedøre Stationsby er der en tendens til flere anmeldelser pr indbyggere set i forhold til udviklingen i Hvidovre kommune. I Ålborg kommune er antallet af anmeldelser en smule større end i Ålborg Øst i starten af perioden, mens udviklingen går i retning af en stigning i kvarterløftområdet. Sydvestkvarteret følger udviklingen i Kolding kommune, men ligger på et noget lavere niveau. Anmeldelser fordelt på gerningstyper I det følgende præsenteres en række tabeller over udviklingen i udvalgte former for kriminalitet. Tabellerne viser således, anmeldelser af hærværk, indbrud, vold samt forbrydelser mod liv og legeme, idet det kan forventes, at kvarterløftindsatsen kan have en effekt i forhold til sådanne former for kriminalitet. Tabeller over anmeldt kriminalitet for hele perioden 1998 til 2003 og for alle kvarterløftområder findes i Bilag Anmeldelser af tyveri af knallerter og cykler er kun medtaget i de tilfælde, hvor der er en sigtet på sagen.

15 Tabel 4. Antal anmeldelser af hærværk for de syv kvarterløft, Total Middel Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Kilde: POLSAS. Som det ses af tabel 4, er der med undtagelse af Tøjhushaven og Sydvestkvarteret sket et fald i anmeldt hærværk i løbet af kvarterløftindsatsen fra 1999 til Det lavere niveau for anmeldt hærværk fortsatte i 2003, hvor niveauet forblev lavere i næsten alle kvarterløftområder sammenlignet med niveauet i Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Figur 2. Antal anmeldelser af hærværk, Figur 2 illustrerer udviklingen i antallet af anmeldelser af hærværk, og det ses bl.a., at der fra 1999 har været en nedgang i omfanget af hærværk i Holmbladsgadekvarteret. Figuren viser også, at der har været store udsving i omfanget af hærværk i især Sydvestkvarteret. Samlet set har der i hovedparten af de syv kvarterløft været færre anmeldelser af hærværk i både i 2002 og 2003 sammenlignet med Tabel 5: Antal anmeldelser for indbrud i beboelse, Total Middel Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Kilde: POLSAS. 13

16 Tabel 5 viser antal anmeldelser af indbrud, hvoraf det ses, at Holmbladsgadekvarteret og Ålborg Øst skiller sig ud som områder med flest anmeldelser. Det ses samtidig, at antallet af indbrud i Ålborg Øst er næsten halveret fra 2002 til 2003, hvorimod antallet er steget i Holmbladsgade. For alle øvrige kvarterløft: Femkanten, Kgs. Enghave, Avedøre Stationsby, Tøjhushavekvarteret og Sydvestkvarteret er der i nogle tilfælde tale om fald og i andre tilfælde tale om stigning, når man sammenligner antallet af indbrud i 1999 med Derimod er der færre anmeldte indbrud i fem ud af syv kvarterløft i 2003 sammenlignet med Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Figur 3. Antal anmeldelser af indbrud, Som det ses af figur 3 ligger antallet af indbrud højt i både i Ålborg Øst og i Holmbladsgadekvarteret. Mens der i Holmbladsgade har været en stigning i omfanget af indbrud siden 2001, har der fra dette tidspunkt været en markant nedgang i Ålborg Øst. De øvrige kvarterløftområder følger et mønster der ligner hinanden, og lå i Femkanten, Kgs. Enghave, Avedøre Stationsby og Tøjhushavekvarteret på et lavere niveau i 2003 sammenlignet med Tabel 6. Antal anmeldelser af vold for de syv kvarterløft, Total Middel Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Kilde: POLSAS. 14 Det fremgår af tabel 6, at der i sket en reduktion i antallet af anmeldelser af vold i næsten alle kvarterløft både i perioden 1999 til 2002 og fra 1999 til I Tøjhushaven og Avedøre Stationsby er niveauet ret uændret gennem perioden, mens anmeldelser af vold i Ålborg Øst er steget indtil 2001 for derefter at falde igen.

17 Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekv arteret Sydv estkvarteret Figur 4. Antal anmeldelser af vold, Figur 4 viser antallet af anmeldelser af vold i de syv kvarterløft, hvoraf det ses, at niveauet er særligt højt i Ålborg Øst. Ligesom for indbrud ses der i Ålborg Øst et væsentligt fald fra For næsten alle kvarterløft var der færre anmeldelser af vold både i 2002 og 2003 sammenlignet med Tabel 7. Antal anmeldelser af forbrydelser mod liv og legeme, Total Middel Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Kilde: POLSAS. Tabel 7 viser, at Ålborg Øst skiller sig ud som det område, hvor antallet af forbrydelser mod liv og legeme er størst. Tabellen viser desuden, at der siden 2000 ikke har været anmeldt sådanne forbrydelser i Ålborg Øst, mens antallet fra 2000 til 2003 steg i andre områder. Der er dog samlet tale om meget få forbrydelser af denne art. 15

18 Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Figur 5. Antal anmeldelser af vold mod liv og legeme, Figur 5 illustrerer tydeligt, at der generelt er tale om meget få tilfælde af vold mod liv og legeme i de syv kvarterløftområder, og at der slet ingen anmeldelser var i Tabel 1-7, figur 1-5 såvel som den samlede opgørelse af anmeldelser (bilag 1) i de syv kvarterløft viser, at der i nogle kvarterløft er store udsving mellem de enkelte år, mens udviklingen er rimelig stabil i andre områder fra 1999 til I hvert enkelt kvarterløft varierer omfanget af kriminalitet fra år til år, mens stigning og fald i anmeldt kriminalitet følger det samme mønster i næsten alle kvarterløft. Samlet betragtet er der imidlertid ingen entydig tendens til hverken stigning eller fald i det samlede antal anmeldelser. Dette peger på en høj grad af tilfældighed i omfanget af kriminalitet. Der er dog nogle former for kriminalitet, hvor man kan pege på sammenhænge mellem ændringer heri i forhold til kvarterløftindsatsen fra 1998 til Det drejer sig især om hærværk, som i perioden fra 1999 til 2002 er blevet formindsket i fem ud af syv kvarterløft. Indbrud blev formindsket i under halvdelen af områderne, når man ser på perioden fra 1999 til 2003, mens der i 2003 var markant færre indbrud i fem ud af de syv kvarterløft. Derudover var der i næsten alle kvarterløft færre anmeldte voldstilfælde, når man sammenligner 1999 med

19 Undersøgelse af beboernes tryghed Som led i den overordnede evaluering af kvarterløftindsatsen blev der gennemført en interviewundersøgelse af SBi. Undersøgelsen var koncentreret om spørgsmål om kvarterets omdømme, de enkelte beboeres baggrund for at bo i området samt årsager til eventuelle planer for fraflytning. Undersøgelsen indeholdt også spørgsmål vedr. beboernes tryghed og gener af forskellige forhold i området. Ved kvarterløftenes start og slutning blev et repræsentativt udsnit af beboere i kvarterløftområderne bedt om at vurdere deres kvarter. I interviewundersøgelsen er belyst interviewpersonernes opfattelse af forskellige sociale forhold ved hhv. starten af kvarterløftet i 1998 og i Blandt andet har de svaret på spørgsmål, der indikerer graden af tryghed, og i hvor høj grad de føler sig generet af forskellige former for kriminalitet og sociale problemer. Beboerne blevet spurgt om, i hvor høj grad de føler sig generet af problemer som alkohol- og narkomisbrug, kriminalitet og hærværk, samt huspektakler og støj. De er også blevet spurgt, om der er steder i kvarteret, hvor de følger sig utrygge, når de færdes der. Desuden er de blevet spurgt, om de synes, at folk opfører sig dårligt, og om de har et godt eller dårligt forhold til andre beboere i kvarteret. Det bør understreges, at det kun er et udsnit af beboerne, der deltog i interviewundersøgelsen, og pointeres at det ikke er de samme personer, som deltog i undersøgelsen i hhv og Antallet af deltagere i hvert af de to år var derudover forskelligt personer i 1998 og 948 i og der var heller ikke overensstemmelse i respondenternes alderssammensætning. De adspurgtes aldersfordeling sammenliget med beboersammensætningen i området såvel som spørgsmålene i interviewundersøgelsen fremgår af bilag 2. Disse forhold er der dog taget højde for i den statistiske behandling. I det følgende fokuseres på de beboere, som svarer, at de føler sig utrygge, og der søges forklaringer på sammenhænge mellem utryghed og forskellige socio-økonomiske forhold. Besvarelserne er derfor blevet belyst i forhold til en række baggrundsvariable som køn, alder, socialgruppe, husstandstype og etnisk baggrund samt forskellige forhold vedr. interviewpersonernes bolig. Dette givet en karakteristik af hvilke grupper af beboere, der især giver udtryk for, at de føler sig utrygge i deres boligområde. Tabel 8 viser, at i alle kvartererne var der i 1998 en tredjedel eller flere blandt beboerne, som svarede ja til, at der var steder i området, hvor de ikke følte sig trygge det gjaldt især for Femkanten, Avedøre Stationsby og Ålborg Øst. I fire af områderne Femkanten, Kgs. Enghave, Avedøre Stationsby og Sydvestkvarteret er der tendenser til mindre utryghed i I Ålborg Øst er der tendens til øget utryghed. 17

20 Tabel 8. Udviklingen i beboernes tryghed ved området. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge 1998 og Ændring % Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Kilde: Telefoninterviews 1998 (n=842) og 2002 (n=948). Der er i undersøgelsen spurgt, om beboerne selv føler sig generet af tre forskellige former for kriminalitet, hhv. tyveri og indbrud, hærværk, samt vold og slagsmål. Et ja-svar til spørgsmålet behøver ikke at betyde, at respondenterne nødvendigvis selv har været ude for denne kriminalitet, men at omtale af den har fået dem til at føle sig utrygge. Besvarelsen kan således bl.a. afhænge af, i hvor høj grad der aktuelt har været medieomtale af kriminalitet i kvarteret, men giver et indtryk af, i hvor høj grad beboerne føler sig trygge i områderne. 18 Tabel 9. Udviklingen i kriminalitet og hærværk. Andelen af beboere, som svarer ja til, at de føler sig generet af forskellige former for kriminalitet og hærværk i kvarteret 1998 og Ændring Tyveri og indbrud Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Middel Hærværk Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Middel Vold og slagsmål Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Middel Kilde: Telefoninterviews 1998 og 2002.

21 Som det fremgår af tabel 9 har en stor del af de adspurgte beboere i de syv kvarterløft følt sig generet af tyveri og indbrud i 1998 flest især i Ålborg Øst (næsten halvdelen) samt i Avedøre Stationsby og Femkanten. Med undtagelse af Sydvestkvarteret var der i 2002 færre, der følte sig generet af denne form for kriminalitet. Middeltallet for gener i forhold til tyveri og indbrud viser, at der har været en samlet nedgang i perioden fra 1998 til 2002 i de syv kvarterløft. Interviewundersøgelsen viser, at hærværk også har været et problem for mange beboere i kvartererne og især i Holmbladsgadekvarteret samt Avedøre Stationsby. Der er tendenser til en formindskelse af problemerne i Kgs. Enghave og Ålborg Øst. I Tøjhushaven er der derimod sket en markant forøgelse af problemerne, således at området nu er kommet op blandt de tre værst ramte områder. Når man vurderer den gennemsnitlige udvikling fra 1998 til 2002 ses det, at der er sket en mindre stigning i andelen af beboere, som føler sig generet af hærværk. Der er stor forskel på, hvordan de adspurgte beboere vurderer problemer med vold og slagsmål i de syv områder. Mens mange følte sig generet og utrygge i Holmbladsgadekvarteret, Femkanten, Ålborg Øst og Kongens Enghave i 1998, var det et mindre problem i de resterende områder Avedøre Stationsby, Tøjhushaven og Sydvestkvarteret. I de sidstnævnte tre områder er der imidlertid i 2002 sket en markant stigning i andelen af beboere, som føler sig generet. Middeltallet viser, at der er sket en stigning i beboernes gener i forhold til vold og slagsmål, når de syv kvarterløft betragtes samlet. Når man ser på den samlede udvikling af gener fra tyveri og indbrud, hærværk og vold i perioden, hvor der har været en kvarterløftindsats, må det konkluderes, at beboerne har oplevet en positiv udvikling i forhold til tyveri og indbrud, mens der er flere, der føler sig generet af hærværk, såvel som vold og slagsmål. Beboerne er blevet spurgt, om de føler sig generet af, at der sidder folk og drikker på gaden, eller om de føler sig generet af narkomaner i området. Der kan være to årsager til, at disse forhold kan ændre sig. Den ene årsag kan være, at der rent faktisk er færre problemer med alkohol og narko blandt beboerne. Den anden årsag kan være, at man har givet misbrugerne bedre væresteder, således at de ikke behøver at sidde på gaden, men kan opholde sig steder, hvor de ikke virker så iøjnefaldende. I flere af områderne har man etableret væresteder. I Holmbladsgadekvarteret, Femkanten, Kgs. Enghave og Avedøre Stationsby og Ålborg Øst er der gjort en indsats over for alkoholikere, mens Kgs. Enghave er det eneste område med en indsats over for stofmisbrugere. 19

22 Tabel 10. Udviklingen i problemer med misbrugere. Andelen af beboere, som svarer ja til, at de selv føler sig generet af problemer med misbrugere i kvarteret, 1998 og Ændring Folk der drikker på gaden Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Middel Narkomaner o.l. Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Middel Kilde: Telefoninterviews 1998 og Tabel 10 viser, at det især var i de københavnske kvarterer, at beboerne tidligere følte sig generet af folk, der drikker på gaderne. Især i Holmbladsgadekvarteret er der sket en markant reduktion af problemet, mens der i de øvrige kvarterer kun er sket mindre ændringer. I Femkanten, Avedøre Stationsby og Tøjhushavekvarteret er der en mindre stigning i antallet af personer, der føler sig generet af folk, der drikker på gaden. Middeltallet viser, at der samlet betragtet er en svag nedgang i antallet af beboere, som føler sig generet af folk, som drikker på gaden. Middeltallet viser også, at der er en tendens til, at færre føler sig generet af narkomaner. De individuelle tal viser, at dette især gør sig gældende i Ålborg Øst. Ud over egentlig kriminalitet, som måske kun få beboere har været direkte involveret i, men ellers kun har hørt om, er der andre forhold der kan skabe utryghed. Det kan blandt andet være gener i form af husspektakler eller støj fra naboerne. Tabel 11. Udviklingen i gener fra naboer. Andelen af beboere, som svarer ja til at de føler sig generet af problemer med husspektakler eller støj fra andre beboere i kvarteret,1998 og Ændring Holmbladsgadekvarteret Femkanten Kongens Enghave Avedøre Stationsby Ålborg Øst Tøjhushavekvarteret Sydvestkvarteret Middel Kilde: Telefoninterviews 1998 og I tabel 11 ses, hvor stor en del af beboerne, der har følt sig direkte generet af husspektakler eller støj fra naboerne. Problemerne var i 1998 størst i de københavnske kvarterer, især i Holmbladsgadekvarteret. Her er der sket en

23 væsentlig reduktion af problemerne. I de øvrige områder er der ikke sket store ændringer, dog er der i Avedøre Stationsby en tendens til øgede problemer. Samlet betragtet viser middeltallet, at der kun er sket en mindre nedgang i andelen af beboere, som føler sig generet af husspektakler eller støj fra naboerne. I nogle af kvarterløftområderne - Ålborg Øst, Holmbladsgadekvarteret og Tøjhushaven - var der ifølge interviewundersøgelsen flere beboere, der føler sig utrygge i 2002 end i 1998, hvilket de involverede i kvarterløftindsatsen, nærbetjente og SSP medarbejdere, står uforstående overfor. Alle peger de på, at trygheden under kvarterløftindsatsen er øget i kraft af især friarealforbedringer, bedre og øget belysning, aktiviteter og fællesrum, som man har etableret i disse områder. De uoverensstemmelser der er mellem beboernes oplevelse af kriminalitet mv. og den faktiske kriminalitet kan som tidligere nævnt være præget af, at beboernes besvarelser er subjektive og kan være relateret til aktuelle hændelser i bydelen, der måske ikke afspejler den generelle udvikling. Det billede der tegner sig af beboernes tryghed kan også være præget af en grad af tilfældighed og forklares med, at der er fokus på spørgsmålet. Desuden er det ikke de samme interviewpersoner, der har deltaget i undersøgelsen i 1998 som i Selvom interviewpopulationen anses for at være repræsentativ for kvarterløftområderne i begge år, kan uoverensstemmelserne mellem beboernes og nøglepersoners oplevelse til dels forklares ved forskelle i interviewpopulationen. Undersøgelse af beboernes tryghed i forhold til køn, alder mv. Kriminalitet og hærværk har en meget stor betydning for beboernes følelse af tilknytning til og velbefindende i deres boligområde. Beboernes subjektive oplevelse af tryghed såvel som kriminalitet har sammenhæng med bl.a. køn og alder. Ældre er ofte mere påvirkede af oplevelser med eller omtale af kriminalitet sammenlignet med andre aldersgrupper. Til trods for at den faktiske kriminalitet kan være formindsket, kan oplevelsen af utryghed godt være stor og endog øges. Dette gør sig ikke kun gældende for de ældre, men for alle aldersgrupper. I det følgende vil blive præsenteret en række tabeller, der beskriver spørgsmål om tryghed i forhold til køn og alder såvel som i forhold til en række socio-økonomiske forhold. Tabellerne har til formål at give en karakteristik af beboerne i de syv kvarterløft og deres forhold til tryghed i eget boligområde. Tabellerne viser den samlede udvikling for de syv kvarterløftområder, idet antallet af interviewpersoner i de enkelte kvarterer ikke er stort nok, når de inddeles i grupperinger som f.eks. socialgruppe (7 grupperinger), alder (5 grupperinger) mv. Tabel 12. Udvikling i mænd og kvinders tryghed. Andel af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, i pct Ændring Mænd Kvinder Kilde: Telefoninterviews 1998 og Som det ses af tabel 12, var der i 1998 næsten dobbelt så mange kvinder som mænd, der svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge. Denne andel faldt i

24 Tabel 13. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt på alder, i pct Ændring år år år år og derover Kilde: Telefoninterviews 1998 og Tabel 13 viser at det, både i 1998 og i 2002, især var de yngre, som angav, at det var steder, hvor de ikke følte sig trygge. I 2002 var andelen af unge mellem år, som følte sig utrygge steget markant. Mod forventning er andelen af ældre på 67 år og derover som føler sig utrygge ikke større end andre aldersgrupper. Tabel 14. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt på husstandstype, i pct Ændring Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige Kilde: Telefoninterviews 1998 og Tabel 14 viser, at det især er par og enlige med børn der føler sig utrygge. For de enlige med børn er andelen der føler sig utrygge i 2002 steget i forhold til 1998, mens andelen af par med børn er faldet markant. Tabel 15. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt på socialgrupper, i pct Ændring % Førtidspensionister Kontanthjælpsmodtagere mv Folkepensionister Arbejdsløse mv Studerende Beskæftigede med lav indkomst Beskæftigede m. middel-høj indkomst Kilde: Telefoninterviews 1998 og Som det ses af tabel 15, er der ikke markante forskelle på hvilke socialgrupper, der føler utryghed i deres boligområde hverken i 1998 eller i dog var andelen af de arbejdsløse og studerende en smule større sammenlignet med de øvrige socialgrupper. For de arbejdsløses vedkommende såvel som for folkepensionister og førtidspensionister er der sket en markant nedgang i antallet af beboere, der føler sig utrygge. 22

25 Tabel 16. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt på etnisk baggrund, i pct Ændring % Danskere Rige lande Øvrige lande, første generation Øvrige lande, efterkommere Kilde: Telefoninterviews 1998 og Tabel 16 viser, at det især er beboere fra rige lande der svarer ja til, at der er steder i området, hvor de følte sig utrygge. Derudover er det især efterkommere fra øvrige lande, der følte sig utrygge i I 2002 var andelen af efterkommere, som er utrygge, reduceret markant, men også indvandrere af første generation er mindsket væsentligt. Det skal understreges, at danskere samlet betragtet udgør langt hovedparten af beboerne i kvarterløftområderne, nemlig 91%, mens indvandrere af første generation udgør 6%, beboere fra rige lande udgør 2% og efterkommere fra øvrige lande udgør mindre end 1% i I 2002 var den etniske beboersammensætning 88% danskere, 2% fra rige lande, 9% første generation indvandrere og mindre end 1% som var efterkommere. Tabel 17. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt på ejerform, i pct Ændring % Ejerboliger i enfamiliehuse Ejerlejligheder Andelsboliger Almene boliger Private udlejningsboliger mv Kilde: Telefoninterviews 1998 og Som det ses af tabel 17 var det, både i 1998 og i 2002, især beboere i andelsboliger, som angav, at der er steder i området, hvor de følte sig utrygge. Dernæst var det i 1998 især beboere i private udlejningsboliger, der følte sig utrygge, mens disse beboere såvel som beboere i ejerlejligheder især oplevede større tryghed i Tabel 18. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt på lejer- og lejebolig i pct Ændring Lejebolig Ejerbolig Kilde: Telefoninterviews 1998 og Tabel 18 viser, at i såvel 1998 som i 2002 var det tydeligvis beboere i lejeboliger, der følte sig utrygge i bestemte områder. I alle syv kvarterløft boede langt størstedelen af beboere i lejebolig, mens ejerboliger kun udgør ca. 1/4 af den samlede boligmasse samlet betragtet. 23

26 Tabel 19. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt på boliger efter opførselsår, i pct Ændring Før og senere Kilde: Telefoninterviews 1998 og Som det ses af tabel 19, er det især beboere som bor i byggeri fra perioden 1965 til 1979, der føler sig utrygge. Der er ikke sket store ændringer i beboernes tryghed i forhold til alderen på deres boligbebyggelse, dog undtaget beboerne som bor i byggeri fra 1940 til De beboere følte større tryghed ved at færdes i deres boligområde i 2002 sammenlignet med Tabel 20. Andelen af beboere, som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge, 1998 og 2002, fordelt efter antal år siden indflytning, i pct Ændring Mindre end 2 år til 5 år til 9 år eller flere år Kilde: Telefoninterviews 1998 og Tabel 20 viser, at det især er beboere, der har boet mindre end 2 år i området, som føler sig utrygge, men at der generelt ikke er stor forskel på beboernes tryghed i forhold til, om de har boet i området i kort eller lang tid. Regressionsanlyser med henblik på forklaring af utryghed For yderligere at søge forklaringer på hvilke faktorer, der er mest afgørende for, at beboerne føler sig utrygge, er der lavet en række regressionsanalyser (jf. bilag 3 og 4). I regressionsanalyserne er beregnet hvilke variable, som bedst statistisk set - forklarer, at man føler sig utryg i området. Den første kørsel er baseret på det samlede datasæt for 1998 og Resultatet heraf er følgende: Kvinder føler sig mere utrygge end mænd. Danskere føler sig generelt mere utrygge sammenlignet med første generation indvandrere samt efterkommere. Det er især husstande med børn - både enlige og par med børn, der føler sig utrygge. De beboere der føler sig mest utrygge har middel til høj indkomst. De beboere som bor i andelsbolig er generelt mest utrygge. 24 Nogle af de forhold der gør, at man føler sig utryg er især folk, som drikker på gaden, vold og slagsmål samt hærværk. Desuden medvirker tyveri og indbrud samt meget snavs, forfald og graffiti til utryghed. Regressionsanalysen viser også, at en forklaring på at man føler sig utryg er, at man bor i Avedøre Stationsby og Ålborg Øst. Regressionsanalyserne for 1998 hhv viser en forskel i de variable, som forklarer utryghed. Hvor det i 1998 især var par med børn, der følte sig utrygge, så var det i 2002 beboere i andelsboliger. Dette kan forklares med, at andelshaverne er flyttet til området i forbindelse med omdannelse af lejeboliger til andelsboliger, og at der dermed er tale om en ændret beboermasse. Andelshavere er en mere stabil beboergruppe, og de vil ofte være engageret i bomiljøet generelt såvel som interesseret i forbedring og vedligehol-

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder SBi 2006:12 Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Hans Skifter Andersen SBi 2006:12 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

By og Byg Dokumentation 040 Kvarterløft i Danmark. Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002

By og Byg Dokumentation 040 Kvarterløft i Danmark. Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002 By og Byg Dokumentation 040 Kvarterløft i Danmark Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002 Kvarterløft i Danmark Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002 Jacob Norvig Larsen Hans

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016 Kriminalitet og tryghed i Eriksminde Maj 2016 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er første trin i det indbrudsforebyggende projekt, som Eriksminde i perioden 2016-2018 gennemfører i samarbejde

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %.

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer: 15.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Fem minutter i tolv. Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar Flemming Balvig & Lars Holmberg

Fem minutter i tolv. Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar Flemming Balvig & Lars Holmberg Fem minutter i tolv Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar 2007 Af Flemming Balvig & Lars Holmberg Januar 2008 Københavns Universitet / Rigspolitiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet - Nøgletal Indhold Alderssammensætningen... 1 Indvandrere og efterkommere... 3 Børnefamilier... 6 Kontanthjælpsmodtagere... 8 SU-modtagere... 9 Fraflytning...11 Udsættelser...11 Alderssammensætningen Beboerantal

Læs mere

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013 Opfølgende undersøgelse i Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Læsevejledning 4 2. HOVEDRESULTATER 6 3. DATAINDSAMLING OG

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis.

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer:.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2014-2015 - 2016 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Januar 2017 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns politikreds: 2014-2016...

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart Effektevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Kort & klart Om evalueringen Evalueringens fire dele Evalueringen har fire fokusområder, som søger at besvare følgende spørgsmål: Landsbyggefonden

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN 6. januar 2016 J.nr. 0100-10279-00107-15 Sagsbehandler: JKO KØBENHAVNS POLITI Ledelsessekretariatet REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN Dagsorden

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere