Kriminalitet og uddannelse blandt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalitet og uddannelse blandt"

Transkript

1 8. Juli 16 Kriminalitet og uddannelse blandt unge Af Mette Foss Andersenn og Laust Hvas Mortensen Tidligere har tal fra Danmarks Statistikik vist, at unge dømte klarede sigg dårligt igennem grundskole- og ssystemet. Med udgangspunkt i statistikdata for personer født mellem 198 og og som harr gået i grundskole i Danmark, ser denne analyse nærmere på emnet. Analysen tager afsæt i antallet af domme blandt personerne samt status for uddannelse på det fyldte 2. år. For denne gruppe af unge sammenlignes dømtes og ikke-dømtes grundskoleforløb og sforløb. Betydningen af tidspunktet for f den første dom samt personernes sociale baggrunds undersøges også. Analysens hovedkonklusioner Analysen konkluderer ikke på årsager, men konstaterer en statistisk sammenhæng mellem uddannelsesforløb og kriminalitet i den undersøgtee gruppe. Tages der højde for forskelle i køn, forældrenes uddannelse, husstandsindh dkomst, herkomst og urbaniseringsgrad i opvækstkommunen, er der stadig storee forskelle påå dømte og ikke- dømtes uddannelsesforløb. Personer, der afbrød 8. eller 9. klasse, har gange større risiko for at have en dom som 2-årige, end det er tilfældet for personer, der afsluttede grundskolen. Ser man på karaktergennemsnittet fraa de skriftlige prøver i dansk og matematik i grundskolen, har personer, som har en dom som 2-årig, i gennemsnit fået lavere karakterer end ikke-dømte. Sammenhængen mellem afbrudte uddannelsesforløb og kriminalitet ses også på rne. Kun 48 pct. af personer med en domm har som 2-årig gennemført en, mens den tilsvarende andel er 82 pct. for personer uden dom. Kontakt: Analyse

2 Baggrund Uddannelse er en billet til det danske arbejdsmarked, hvor adgangen til de fleste jobs i dag afhænger af formelle uddannelseskvalifikationer. Derfor er der stor bevågenhed omkring unges vej gennem grundskole og rne. Danmarks Statistik viste i 1, at halvdelen af dømte unge ikke har gennemført en, hvilket også er i overensstemmelse med eksisterende undersøgelser af sammenhænge mellem kriminalitet og uddannelse. 1 Der er flere forklaringer på sammenhænge mellem uddannelse og ungdomskriminalitet. Det Kriminalpræventive Råd fremhæver risikofaktorer som problemer i skolen, økonomiske og sociale problemer i familien, social isolation, samt at bo i et område med megen kriminalitet, som risikofaktorer for at begå kriminalitet. Det er rimeligt at antage, at disse faktorer også kan påvirke chancen for at klare sig igennem et uddannelsesforløb. Det er også klart, at kriminalitet, der leder til en frihedsberøvelsesstraf, vil påvirke muligheden for at gennemføre et uddannelsesforløb. Formålet med denne analyse er at sammenligne grundskole- og sforløb for personer, der som 2-årig har fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, med personer, der ikke er dømte som 2-årig. Hvilke oplysninger anvendes i undersøgelsen? I analyserne af kriminalitet og uddannelse indgår alle personer født , som har gået i grundskolen i klassetrin. Status for og antal domme er opgjort på datoen for det fyldte 2. år. 2 Hvilke typer af domme undersøges? Analysen fokuserer på afgørelser efter Straffeloven, Våbenloven og/eller Loven om euforiserende stoffer. Straffeloven henviser til alle straffelovsovertrædelser, og disse lovovertrædelser kan inddeles i fire grupper: Ejendomsforbrydelser, voldsforbrydelser, seksualforbrydelser samt andre straffelovsovertrædelser. Sidstnævnte gruppe af lovovertrædelser dækker eksempelvis over forbrydelse mod offentlig myndighed, salg eller smugling af narkotika, freds- og ærekrænkelser mv. Udover straffeloven findes der en række særlove, blandt andet færdselsloven. Alle færdselslovsovertrædelser er udeladt fra analysen, mens to typer af særlovsovertrædelser er inddraget, nemlig overtrædelser af våbenloven, samt overtrædelser af Lov om euforiserende stoffer. 1 pct. af dømte unge er uden. Nyt fra Danmarks Statistik, 16. november 1. Education and Crime. Lochner, Lance. University of Western Ontario Oplysninger om domme stammer fra registeret Kriminalitet afgørelser. Registeret Højest fuldført uddannelse er anvendt til at analysere uddannelse efter grundskolen. Elevregisteret er anvendt til at analysere afbrud på uddannelser, samt igangværende uddannelser, og data om grundskolekarakterer stammer fra registeret Enkeltfag fra grundskole. For at kunne undersøge den sociale baggrunds betydning er der desuden anvendt data om herkomst, opvækstkommunens urbaniseringsgrad, familieindkomst samt mor og fars uddannelse fra Danmarks Statistiks øvrige registre. 2

3 Andelen af dømte Personer med dom som 2-årig Blandt mænd, som er født , har.76 én eller flere domme som 2-årig, hvilket svarer til 21 pct. Andelen af mænd med domme varierer imellem 6 pct. og pct., efter hvilken kommune de boede i som 1-årig, jf. figur 1. Hver tredje mand, der har boet i København som 1-årig, har fået én eller flere domme, mens kun 6 pct. af de mænd, der som 1-årig har boet på Læsø, har fået én eller flere domme. I 1 sjællandske kommuner har mere end hver fjerde mand, som har boet i kommunen som 1-årig, fået en dom som 2-årige. Dette er, udover København, kommunerne Ishøj, Tårnby, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Brøndby, Halsnæs, Helsingør, Greve, Hvidovre, Herlev, Gribskov, Herlev Ballerup, Glostrup og Gladsaxe. På Jylland, Fyn og ørerne er andelene under 2 pct. På Fanø, samt i Herning, Billund, Odder og Lemvig er andelen af mænd der som 1-årig har boet i kommunen, og har fået en dom under 1 pct. Figur 1 Andel mænd med bopæl i kommune som 1-årig med én eller flere domme som 2-årig 2-4 pct pct pct. 6-1 pct. Geodatastyrelsen Blandt kvinder, som er født , har 8.99 en dom, hvilket svarer til 6 pct. Andelen blandt kvinder er således markant lavere end for mænd. Også for kvinder er der geografisk variation, jf. figur 2. For kvinderne varierer andelen af dømte mellem og pct. mellem kommunerne.

4 Figur 2 Andel kvinder med bopæl i kommune som 1-årig med én eller flere domme som 2-årig 7 - pct. - 6 pct. - 4 pct. Geodatastyrelsen Kriminalitet og forløbet i grundskolen De dømtes grundskoleforløb Forløbet i grundskolen er vigtigt, da det er her, den unges grundlag for en kompetencegivende uddannelse etableres. Det er derfor relevant at kigge nærmere på grundskoleforløbene hos de personer, der er dømte som 2-årige. Blandt personer, der havde en dom som 2-årig, droppede pct. ud af 8. eller 9. klasse. Blandt personer uden en dom som 2-årig, var det kun 2 pct., der droppede ud af 8. eller 9. klasse. Blandt dem, der har en dom som 2-årige, er der altså fem gange så stor en andel der har droppet ud af grundskolen, som blandt de ikke-dømte. Karakterer og domme Personer, der har fået en dom som 2-årig, har lavere karakterer fra grundskolens skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik end personer, som ikke har fået en dom. Den største forskel findes for dømte og ikke-dømte mænds afgangsprøve i matematik, hvor dømte mænd i gennemsnit har fået 4,2 og ikke-dømte mænd 6,1, jf. tabel 1. Dømte kvinder og ikke-dømte kvinder fik til afgangsprøven i matematik i gennemsnit henholdsvis,6 og,4. Forskellen i faget dansk er mindre. Her har dømte mænd i gennemsnit fået 4,1, og ikke-dømte,4. Dømte kvinder har i gennemsnit fået, i dansk, mens ikke-dømte kvinder i gennemsnit har fået 6,6. Der er, især blandt de dømte, en høj andel, der ingen karakter har fra grundskolens skriftlige afgangsprøver. Blandt dømte har mere end 2 pct. ingen karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøver i matematik, og blandt ikke-dømte, er andelen 1 pct. 4

5 Tabel 1 Karaktergennemsnit fra grundskolens skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik for dømte og ikke-dømte personer født Mænd Kvinder Gennemsnit Pct. med en registreret karakter Antal i alt Gennemsnit Pct. med en registreret karakter Antal i alt Matematik Dansk Ingen domme 6, , Én eller flere domme 4, , Ingen domme, , Én eller flere domme 4, , Karakteroplysninger Personer med karakterer fra den gamle 1-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt der er registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for henholdsvis matematik og dansk, er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men der findes oplysninger om karakterer fra de skriftlige prøver i matematik og dansk fra. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. Karakterer indberettes af institutionerne til STIL (Styrelsen for IT og læring) og leveres til Danmarks Statistik. Manglende karakterer kan skyldes primært, at eleven er blevet fritaget, blevet syg eller udeblevet. De manglende karakterer kan også skyldes manglende indberetning af prøveresultat. Personerne i analysen har typisk afsluttet grundskolen i, og i den periode var indberetningerne af mindre god kvalitet og mindre dækkende, end de er i dag. Kriminalitet og r Når det drejer sig om erhvervskompetencegivende uddannelser blandt unge, er n central, da den giver grundlag for videre uddannelse eller erhvervsarbejde. Ungdomsuddannelserne påbegyndes typisk umiddelbart efter grundskolens afslutning, så langt de fleste vil som 2-årig have gennemført, afbrudt eller stadig være i gang med en, mens en mindre andel aldrig vil have påbegyndt en. Under halvdelen af dømte mænd og kvinder har som 2-årig Blandt unge med én eller flere domme som 2-årig er andelen, der har gennemført en, markant lavere end blandt unge, der aldrig har modtaget en dom. Som det fremgår af figur, har kun 48 pct. af de mænd, som har én eller flere domme når de fylder 2 år, gennemført en. I alt har 9 pct. af de dømte enten afbrudt én eller flere r eller aldrig påbegyndt én. Blandt ikke-dømte mænd født i har 81 pct. gennemført en på datoen for det fyldte 2 år, og kun 14 pct. har afbrudt eller aldrig påbegyndt.

6 Figur Uddannelsesstatus på det fyldte 2 år, opdelt på køn og domme. Personer født Pct Gennemført 9 11 Afbrudt I gang med Aldrig påbegyndt en Kvinde, domme Mand, domme Kvinde, 1+ domme Mand, 1+ domme Når man sammenligner mænd og kvinder generelt, er der 7 pct.point flere kvinder, der gennemfører en. Men når mænd og kvinder splittes op i dømte og ikkedømte personer, udjævner kønsforskellene sig. Unge med flere domme har lavere gennemførsel I alt har unge én dom, 7.9 unge to domme og har tre eller flere domme som 2-årig. I dette afsnit skelnes der ikke mellem typen af domme. Som det fremgå af figur 4, har 8 pct. af unge med en enkelt dom gennemført en. Blandt unge med to domme er andelen 44 pct., og kun 26 pct., eller omkring hver fjerde af de med tre eller flere domme, har gennemført en som 2-årig. Blandt unge med tre eller flere domme er andelen, der afbryder en, 19 pct.point større end andelen, der gennemfører. Figur 4 Status for på det fyldte 2. år og antal domme blandt personer født Pct. 82 Gennemført Afbrudt I gang med uddannelse domme 1 dom 2 domme + domme 26 Aldrig påbegyndt en

7 Tidspunktet for første dom og sanktionstype De foregående afsnit har analyseret, hvordan grundskole- og sforløbene ser ud for personer afhængigt af om de har modtaget en dom som 2-årige. Denne sammenligning kan imidlertid dække over en betydelig variation afhængig af tidspunktet for den første dom og af den sanktionstype, som den unge har modtaget i forbindelse med dommen. Unge med debutdom forud for folkeskolens afgangseksaminer opnår dårligere karakterer Blandt personer, der har oplysninger om karakterer fra grundskolen, havde ca. 4. personer en dom inden de skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik. Personer, der havde deres debutdom inden deres skriftlige grundskoleeksamen i dansk og matematik, har i gennemsnit fået lavere karakterer end personer, som har fået deres debutdom senere, jf. tabel 2. Personer, der havde en dom inden de skriftlige prøver i matematik, har i gennemsnit fået,4, mens personer, der har fået en dom senere, har fået 4,1. Personer, der aldrig er blevet dømt, har i gennemsnit fået,8. For karakteren i dansk er forskellene lidt mindre, men stadig betydelige. Tabel 2 Personer født fordelt på debutdom inden og efter grundskolens skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik Gennemsnit Antal i alt Debutdom inden eksamen...,4 4 2 Matematik Debutdom efter eksamen... 4, Ingen domme..., Debutdom inden eksamen... 4, Dansk Debutdom efter eksamen... 4, 24 7 Ingen domme... 6, Unge, der dømmes inden eller under deres afbryder i højere grad deres r Blandt unge, der modtager en dom, inden de påbegynder deres første, gennemfører 41 pct. uddannelsen. En lige så stor andel afbryder og er uden som 2-årig. I denne gruppe er 18 pct. stadig i gang med en som 2-årig. Blandt personer, der får en dom inden for tre år, efter de starter på deres første, gennemfører lidt over halvdelen ( pct.), mens en tredjedel (4 pct.) afbryder og er uden som 2-årig. 7

8 Figur Uddannelsesstatus på det fyldte 2 år og tidspunkt for debutdom for dømte og ikke-dømte personer født Pct. Gennemført Afbrudt I gang med Dom inden Dom indenfor de første tre år efter start på første Dom + år efter start på første 84 Ingen domme Jo ældre de unge er, når de modtager den første dom, desto større er andelen, der gennemfører en. Blandt unge, der modtog deres første dom, da de var 1 år, har 42 pct. gennemført en som 2-årig, og mere end en tredjedel (4 pct.) har afbrudt. For personer, der får en dom efter de er fyldt, er andelen, der har gennemført, 2 pct., mens 29 pct. har afbrudt, jf. figur 6. Figur 6 Alder for debutdom og uddannelsesstatus på det fyldte 2 år for personer født Gennemført ungdomsudd. Droppet ud af ungdomsudd. I gang med ungdomsudd. Aldrig påbegyndt Pct Ingen domme Frihedsberøvede unge klarer sig dårligst igennem rne Der er forskel på sforløbene for unge, afhængig af hvilken sanktion de dømte unge har modtaget i forbindelse med deres første dom. Blandt unge, som modtager en frihedsstraf som deres første dom, gennemfører relativt få en, og flere er helt ude af det ordinære uddannelsessystem som 2-årig. Kun 7 pct. af de unge, som får en ubetinget frihedsstraf som deres første dom, har gennemført en som 2- årig, og en større andel har afbrudt end gennemført. Blandt unge, der er idømt en bøde eller anden afgørelse, har omkring halvdelen gennemført en. Blandt unge, der har fået tiltalefrafald, eller hvor tiltale er undladt, har kun 44 pct. gennemført en. Der kan ikke ud fra disse tal udledes noget om de forskellige strafformers effekt på uddannelsesopnåelse. En strengere straf kan for eksempel være et udtryk for en grovere forbrydelse begået af en person, der uafhængigt af strafformen ville have ringe muligheder for at klare sig i uddannelsessystemet. Anden afgørelse indeholder advarsel (7 personer) straf bortfaldet (42 personer), militær straf (1 person), samt ingen tillægsstraf ( personer). 8

9 Figur 7 Debutstraf og uddannelsesstatus på det fyldte 2 år for personer født Pct. Ikke gennemført Gennemført Ubetinget frihedsstraf Betinget frihedsstraf Foranstaltningsdom Ungdomskontrakt Tiltalefrafald Bødeafgørelse 4 Anden afgørelse 18 Ingen afgørelser Betydningen af socioøkonomisk baggrund Dømte og ikke-dømte personer adskiller sig på andre faktorer end kriminalitet og uddannelse, og det er muligt, at disse faktorer helt eller delvist kan forklare sammenhænge mellem uddannelse og kriminalitet. For eksempel er det nærliggende at antage at forskellen i socioøkonomiske og andre baggrundfaktorer påvirker risikoen for at blive dømt for kriminalitet samt sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. Forskel i socioøkonomisk baggrund blandt dømte- og ikke dømte Tabellen nedenfor illustrerer fordelingen af dømte og ikke-dømte personer på udvalgte baggrundsfaktorer, da personerne var 1 år. Tabel Forskel på dømte og ikke-dømte personer født på baggrundsfaktorer Dømte Ikke-dømte pct. Familiens disponible indkomst da personen var 1 år Fattigste pct pct pct pct Rigeste pct Indkomst ukendt... Mors højeste uddannelse da personen var 1 år Grundskole Studentereksamen eller andet adgangsgivende... 4 Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Mors uddannelse ukendt Tabel 4 viser, at 1 pct. af de dømte er vokset op i den femtedel af danske familier, som havde den laveste indkomst mod 17 pct. af de ikke-dømte. Tilsvarende kommer 12 pct. af de dømte fra den rigeste femtedel af de danske familier, mod pct. af de ikke-dømte. I alt 1 pct. af de dømte kommer fra et hjem, hvor moderens højeste uddannelse er grundskole, mod 22 pct. af de ikke-dømte. Blandt de ikke-dømte kommer 26 pct. fra et hjem, hvor moren har en videregående uddannelse, og blandt de dømte er andelen 16 pct. 9

10 Tabel 4 Forskel på dømte og ikke-dømte personer født på baggrundsfaktorer Urbaniseringsgrad i kommunen personen boede i som 1-årig Dømte pct. Ikke-dømte Tæt befolket (København, Århus, Odense, og Københavns forstæder) Medium befolket med. indbyggere i kommunens største by Medium befolket med <. og 1. i kommunens største by Medium befolket med <1. i kommunens største by... Tyndt befolket med 1. indbyggere i kommunens største by Tyndt befolket med < 1. indbyggere i kommunens største by Ser man på urbaniseringsgrad i den kommune, som personerne voksede op som 1-årige, er der også forskelle på dømte og ikke-dømte. I alt 29 pct. af de dømte har som 1-årig boet i et område, der kan betegnes som tæt befolket, dvs. København, Århus, Odense eller Københavns forstæder, mens kun 22 pct. af de ikke-dømte har boet i tæt befolkede områder som 1-årig. Mere end en tredjedel af de dømte ( pct.) har boet i et tyndt befolket område, og den tilsvarende andel for de ikke-dømte er pct. Justering for social baggrund For at kunne vurdere betydningen af social baggrund, køn og alder er der i det følgende afsnit foretaget en justeret analyse, der tager højde for, at de dømte og ikke-dømte er forskellige med hensyn til fordelingen af køn, herkomst, opvækstkommunens urbaniseringsgrad, familieindkomst, samt forældrenes uddannelsesniveau. Justering for social baggrund Sandsynligheden for at være dømt som 2-årig afhænger i høj grad af den unges sociale baggrund. For at vurdere hvordan de dømtes uddannelsesforløb kunne have set ud, hvis de dømte havde haft samme sociale baggrund som de ikke-dømte, er der foretaget en justeret analyse. I den justerede analyse er fordelingen af køn, herkomst, opvækstkommunens urbaniseringsgrad, familieindkomst og forældres uddannelse for de dømte standardiseret til den fordeling, som disse variable har blandt de ikke-dømte. I analyserne udgår 9.6 personer, for hvem det ikke er muligt at finde personer at sammenligne med. Justering er foretaget ved hjælp af såkaldt Inverse Probability of Treatment Weighting, hvor vægtene er estimeret ved anvendelse af Coarsened Exact Matching. 4 Grundskoleafbrud og domme Figuren nedenfor viser, at justering for social baggrund kan forklare omkring to pct.point af forskellen mellem de dømte og ikke-dømte i den andel, der hhv. gennemfører og afbryder grundskoleforløbet. Dog er der stadig pct.point forskel på andelen af dømte og ikke-dømte, der dropper ud af grundskolen. 4 SM Iacus, G King, G Porry: "Causal Inference Without Balance Checking: Coarsened Exact Matching". Political Analysis, 11.

11 Figur 8 Personer født , der har gennemført eller afbrudt et grundskoleforløb grupperet i forhold til status for domme som 2-årig. Justeret Pct. 98 Gennemført 9. klasse Afbrudt 8. eller 9. klasse Ikke-dømte Dømte Dømte, justeret Justeres karakterfordelingen i grundskolens skriftlige afgangsprøver for baggrundsfaktorer, kan justeringen ligeledes kun forklare en begrænset del af forskellen mellem de dømte og ikkedømte, jf. figur og 11. For afgangsprøverne i matematik viser de justerede tal, at knap hver fjerde dømte (24 pct.) ingen karakter har fra grundskolen, og 1 pct. har dumpet matematikprøven, mod hhv. 1 og 6 pct. af de ikke dømte. Halvdelen (1 pct.) af de ikke-dømte har fået karakteren 7 og derover mod pct. af de ikkedømte. Figur 9 Karaktergennemsnit fra grundskolens skriftlige afgangsprøver i matematik for dømte og ikke-dømte personer født Justeret 4 Pct. Ingen karakter - eller Ikke-dømte Dømte Dømte, justeret For danskkarakteren ses samme tendens som for matematik, dog er langt færre, både dømteog ikke-dømte, dumpet i de skriftlige prøver i dansk i forhold til matematik uafhængigt af justeringen. 11

12 Figur Karaktergennemsnit fra grundskolens skriftlige afgangsprøver i dansk for dømte og ikke-dømte personer født Justeret Pct Ingen karakter - eller Ikke-dømte Dømte Dømte, justeret Figuren nedenfor viser status på som 2-årig fordelt på dømte og ikkedømte personer, justeret for familiebaggrund. Den justerede analyse viser, at 7 pct.point flere dømte mænd og kvinder har gennemført en, når der justeres for socioøkonomisk baggrund. Men andelen på pct. er stadig langt lavere end de henholdsvis 8 pct. af kvinder og 81 pct. af mænd uden en dom, som gennemfører en. Figur 11 Uddannelsesstatus på det fyldte 2 år og tidspunkt for debutdom for dømte og ikke-dømte personer født Justeret Pct. 82 Gennemført 47 I gang med Afbrudt Ungdomsuddannelse Ikke-dømte Dømte Dømte, justeret Aldrig påbegyndt Samlet set viser analyserne, at køn, herkomst, forældres højest fuldførte uddannelse, indkomst og opvækstkommunens urbaniseringsgrad kun kan forklare en meget begrænset andel af sammenhængen mellem domme og grundskole- samt sforløb. Diskussion Denne analyse har vist betydelige forskelle mellem dømte og ikke-dømtes grundskole- og sforløb. Disse forskelle kan ikke alene forklares af forskelle i social baggrund mellem dømte og ikke-dømte som eksempelvis familieindkomst, køn og vestlig/ikke vestlig baggrund. Social baggrund hænger sammen med kriminalitet, men forklarer relativt lidt af sammenhængen mellem kriminalitet og uddannelse. De tal, som er præsenteret her, skal fortolkes med forsigtighed. Analysen skelner ikke mellem den sanktionstype, den unge er idømt. Som det fremgår af analysen af sanktionstype og uddannelse, er der forskelle på uddannelsesforløbene afhængigt af typen af debutdom. Disse forskelle er sandsynligvis en indikation af, at der er forskel på uddannelsesforløbene afhængigt af alvorlighedsgraden af den kriminalitet, som den unge er dømt for. Dette er ikke systematisk undersøgt i denne analyse. 12

13 Det er en relativ lille del af forskellen mellem dømte og ikke-dømtes uddannelsesforløb, der kan forklares af de inkluderede socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Det betyder ikke, at den unges socioøkonomiske baggrund generelt ikke har nogen betydning, men kan skyldes, at der er andre forklarende faktorer, som ikke er medtaget i denne analyse. En forskningsoversigt fra Justitsministeriets Forskningskontor peger blandt andet på faktorer som lav selvkontrol, opdragelse, skoletrivsel, sociale relationer og alkohol- og narkotikaforbrug. Analysen kan konkludere at der er forskelle på dømte og ikke-dømte personers grundskole- og sforløb, men det er ikke på baggrund af analysen, muligt at pege på, hvilke faktorer der er betydende for sammenhængen mellem kriminalitet og uddannelse. Risikofaktorer, Effektevalueringer og behandlingsprincipper. En forskningsoversigt. Justitsministeriet 12. Danmarks Statistik ISSN

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser 58 Afgørelser Strafferetlige afgørelser Afsnittet indeholder følgende tabeller om strafferetlige afgørelser, hvor en afgørelser kan bestå af ét eller flere forhold (lovovertrædelser):

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Kandidatspeciale 2016 Jura - AAU Priyanka Chandiran. Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere

Kandidatspeciale 2016 Jura - AAU Priyanka Chandiran. Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere Bilag Bilag 1 Særlige retningslinjer vedrørende ophold 1. Danskfødte ansøgere Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har mistet denne, kan optages

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere