Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse"

Bodil Dahl
7 år siden
Visninger:

1 Bilag Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender: at Metropol søger om prækvalifikation af en ny professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed ved prækvalifikationsrunden den 1. oktober Institut for Teknologi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR Baggrund Metropol har i kraft af dialog med brancher beslægtet til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsens praksis fået tilkendegivelser om et behov for en ny uddannelse inden for sikring og sikkerhed på professionsbachelorniveau. I det følgende beskrives behovet for uddannelsen. 2.1 Sikkerhedsbranchen Der ses en tendens til et øget fokus på sikkerhed i samfundet. Dette giver sig bl.a. til udtryk ved øget fokus på terror og sikring (fysisk sikring af bygninger mod indbrud mv.). En brancherapport fra Sikkerhedsbranchen fra 2015 viser, at den årlige omsætning i sikkerhedsbranchen er på 4,37 mia. kr. Blandt de største aktører i sikkerhedsbranchen kan nævnes G4S, Securitas og RUKO. På nuværende tidspunkt uddannes medarbejdere i sikkerhedsbranchen gennem en række certificerede kurser, som udbydes af private virksomheder og som primært retter sig mod enkelte elementer inden for sikkerhed. Direktør i SikkerhedsBranchen har overfor Metropol tilkendegivet, at branchen aktuelt har en rekrutteringsudfordring, når der skal ansættes medarbejdere til at varetage funktioner af et vist kompleksitetsniveau i sikkerhedsvirksomhederne. Dels er der en mangel på medarbejdere med det tilstrækkelige kompetenceniveau. Dels har de medarbejdere, som besidder de relevante kompetencer begrænset formel dokumentation for deres kompetenceniveau. 2.2 Forsvaret Forsvaret har ligeledes tilkendegivet over for Metropol, at de har et behov for en ny uddannelse inden for sikring og sikkerhed. I kraft af forsvarsforliget , hvor Forsvaret samlet set skal spare 2,7 mia. 1

2 fra 2017 er der sket ændringer af Forsvarsakademiets officersuddannelse. Ændringerne betyder, at Forsvaret i modsætning til tidligere skal rekruttere en tredjedel til deres officersuddannelse blandt personer med en civil bacheloruddannelse. På baggrund heraf har Forsvaret et ønske om en relevant officerskarrierevej i det civile uddannelsessystem, hvilket en professionsbacheloruddannelse inden for sikring og sikkerhed kan være et relevant bud på. 2.3 Indhold i uddannelsen Med afsæt i ovenstående rekrutteringsudfordringer i såvel sikkerhedsbranchen som Forsvaret har begge parter i tæt samarbejde med Metropol udarbejdet en beskrivelse af, hvilke elementer der er behov for i uddannelsen for, at den kan matche behovet for kompetencer. Metropol udbyder som bekendt Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, som er en uddannelse rettet primært mod det danske og internationale beredskab. Her har den studerende mulighed for at standse efter 2 år og få titlen beredskabstekniker. En professionsbachelor i Sikring og sikkerhed (PB i Sikring og sikkerhed) vil være en pendant til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen målrettet sikrings- og sikkerhedsområdet. En stor del af det teoretiske indhold på de første 2 år vil ligeledes være identisk med indholdet på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Muligheden for at udbyde en PB i Sikring og sikkerhed som en overbygning til Beredskabsteknikeren er derfor blevet vurderet. Denne løsning er imidlertid fravalgt i det, det ikke er muligt for Metropol at tilvejebringe praktikpladser inden for beredskabet i det omfang, der vil være behov for. SikkerhedsBranchen og Forsvaret efterspørger samlet set minimum 40 dimittender på årlig basis. Herudover vurderer SikkerhedsBranchen og Forsvaret, at det er af relevans, at de studerende har været i praktik inden for det felt uddannelsen er rettet mod fra uddannelsens start. Praktikken er således den afgørende forskel på de første 2 år på henholdsvis Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen og en PB i Sikring og sikkerhed. I samarbejde med SikkerhedsBranchen og Forsvaret er der udviklet et forslag til indholdselementerne på de sidste 1½ år af PB i Sikring og sikkerhed. Af bilag Modulbeskrivelse af PB i Sikring og Sikkerhed fremgår beskrivelsen af denne del af uddannelsen. 2.4 Uddannelsens dimensionering Forsvarsakademiet har tilkendegivet, at de kan aftage mere end 40 dimittender på årlig basis. Herudover har de tilkendegivet, at de kan stille 40 praktikpladser til rådighed til studerende på modul 4 og 6 og 20 praktikpladser på modul 11. Det bemærkes, at tilkendegivelsen om antal praktikpladser er en udtalelse på baggrund af en forventet kapacitet og vilje til at tage praktikanter ved andre myndigheder i Forsvaret, som Forsvarsakademiet ikke er foresat. Der foregår aktuelt et 2

3 sagsbehandlingsarbejde i Forsvaret om at få tilkendegivelser fra de øvrige myndigheder i Forsvaret, således at det præcise antal praktikpladser som Forsvaret samlet set kan stille til rådighed forhåbentligt afklares i løbet af sommeren SikkerhedsBranchen har tilkendegivet, at de kan aftage 20 dimittender på årlig basis og stille 20 praktikpladser til rådighed. Tilkendegivelsen er baseret på en drøftelse i SikkerhedsBranchens bestyrelse i december Der er aktuelt en dialog med repræsentanter fra de største virksomheder i sikkerhedsbranchen for at fastlægge det præcise antal dimittender der er behov for, samt antal praktikpladser, der kan stilles til rådighed. Denne dialog forventes afsluttet i sensommeren Tilkendegivelser fra henholdsvis Forsvarsakademiet og SikkerhedsBranchen er vedlagt som bilag og Da antallet af praktikpladser er afgørende for at kunne udbyde uddannelsen vurderes et årligt optag på uddannelsen på 40 studerende som mest hensigtsmæssigt. Som det fremgår af afsnit 3.0 vil dette ligeledes være en rentabel dimensionering for Metropol. 2.5 Afgrænsning til eksisterende uddannelser PB i Sikring og sikkerhed adskiller sig fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen (KRM) idet fokus er på sikring og sikkerhed, mens KRM har fokus på forebyggelse og beredskab. Uddannelserne retter sig således mod forskellige fagområder. Forsvaret udbyder i samarbejde med UC Syddanmark en akademiuddannelse, som et led i at blive kvalificeret til at påbegynde en officersuddannelse. For at blive optaget på denne uddannelse er det et krav, at man har min. 2 års praktisk erfaring som militær mellemleder, inden uddannelsen påbegyndes ligesom uddannelsen gennemføres ved siden af tjeneste i et af Forsvarets værn. En professionsbachelor inden for sikkerhed adskiller sig således fra denne uddannelse ved at være en civiluddannelse, hvor en gymnasial eksamen er direkte adgangsgivende. Der er ingen erhvervsakademier, der har udbud af uddannelser inden for sikring og sikkerhed. 2.6 Udbud af PB i Sikring og sikkerhed på Metropol Jævnfør beskrivelsen ovenfor vurderes det relevant, at uddannelsen udbydes på Metropol, idet Metropol via sit udbud af Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen er den eneste uddannelsesinstitution der har et fagligt miljø der matcher indholdselementerne i en PB i Sikring og sikkerhed. 3

4 Gennem Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen besidder Metropol en lang række af de kompetencer, der vil være behov for i relation til at kunne udbyde en PB i Sikring og sikkerhed. I kraft af Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen har Metropol ligeledes et godt netværk inden for sikkerhedsområdet således, at der er grundlag for at kunne rekruttere eksterne undervisere til uddannelsens kurser. Et udbud af en PB i Sikring og sikkerhed på Metropol vil også give mulighed for at udvikle og styrke det faglige miljø omkring Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen idet udbuddet af en PB i Sikring og sikkerhed skaber mulighed for et bredere samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter/aktiviteter på tværs af beredskab, politi, sikkerhedsbranchen og Forsvaret. 3.0 Økonomi og budget Udgifter Udgifter til prækvalifikation, akkreditering og udvikling af uddannelsen beløber sig til omkring kr. Udgifter til udbuddet af uddannelsen forventes at svare til ca årsværk, som adjunkt/lektorstillinger, ledelsesfunktion og til varetagelse af administrative opgaver, samt studiesekretariats/-vejledningsbistand. Udover udgifter til lønning af undervisere vil der naturligvis skulle bekostes relevant teknisk udstyr til uddannelsen. Indtægter PB i Sikring og Sikkerhed forventes at kunne få STÅ på niveau med Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på omkring kr. pr. årselev. Ved et udbud på 40 studerende pr. år vil et fuldt optag give en årlig indtægt på teori- og praktik-stå på ca. 6,75 mio. kr. Dertil indtægter på bygnings- og fælles-stå. Dette er ved et færdigimplementeret uddannelsesforløb samt 15 % frafald indregnet. Efter uddannelsen er fuldt udviklet og implementeret forventes den således at være i fuld balance. 4.0 Det videre arbejde og kommunikation Ved tiltrædelse af nærværende indstilling igangsættes arbejdet med prækvalifikationsansøgningen, herunder indhentning af endelig dokumentation af behovet for uddannelsen ved aftagerne, samt tilkendegivelse af antal praktikpladser. Endvidere vil der forud for indsendelse af ansøgning skulle være en dialog med erhvervsakademierne i regionen. 4

5 Bilag Bilag Bilag 9.1.1: Modulbeskrivelse af PB i Sikring og sikkerhed Bilag 9.1.2: Tilkendegivelse fra Forsvarsakademiet Bilag 9.1.3: Tilkendegivelse fra Sikkerhedsbranchen Bilag 9.1.4: Beskæftigelse blandt dimittender fra KRM inkl. eksempler på typer af job og videreuddannelsesmuligheder Institut for Teknologi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR

Relaterede dokumenter

Orientering og drøftelse Øget dimensionering på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen samt på Sygeplejerskeuddannelsen

Orientering og drøftelse Øget dimensionering på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen samt på Sygeplejerskeuddannelsen Bilag 10.1 20170329 Dato 20. marts 2017 Initialer Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Institut for Teknologi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade 26 2200 København N Tlf. nr. 72