Praktikprojekt for Praktik ved Forsvarsakademiet Forår 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikprojekt for Praktik ved Forsvarsakademiet Forår 2016"

Transkript

1 Praktikprojekt for Praktik ved Forsvarsakademiet Forår 2016 Anders Theis Bollmann, Fag: Historie, K2 Forårssemester 2016, Studienummer: Projektet er opgjort til anslag inkl. mellemrum. HVORFOR VI KAN LÆRE AF MILITÆHISTORIE En undersøgelse af brugen af militærhistorie i en militærfaglig optik. Vejleder: Anette Warring

2 Indhold Indledning og motivation Overvejelser over praktikforløb... 2 Problemformulering... 2 Overvejelser over empiri og litteratur... 3 Teori og begrebsapparat... 3 Historiebegreb, historiebevidsthed og historiebrug... 3 Erfaring og forventning som erkendelseskategorier... 4 Erfaringsrum og forventningshorisont... 5 Forestillingsevne en tredje kategori... 6 Centrale begreber... 7 Militærhistorie... 7 Krigsteori... 7 Doktrin... 7 De to paradigmer Jomini og Clausewitz... 8 Antoine-Henri Jomini... 8 Carl von Clausewitz... 9 Argumenter for og imod militærhistoriens anvendelighed Om krigens foranderlige udtryk Om den militære professions særegenheder Militærhistorie og krigsteori Om forholdet mellem militærhistorie og krigsteori Militærhistorie, krigsteori og doktrin Om militærhistorie krigsteori og doktrin En model Militærhistorie, krigsteori og doktrin et kredsløb af forventning og erfaring Konklusion Litteraturliste

3 Jeg holder det Historiske Videnskab næst Guds Ord for den nyttigste og vigtigste af alle, naar det bliver læst med rette Øyen (Holberg i Jensen 2009: 233). Indledning og motivation Overvejelser over praktikforløb Ihåndeværende projekt er udarbejdet som et praktikprojekt i forbindelse med min praktik på Institut for Militærhistorie og Krigsteori(IMK) ved Forsvarsakademiet(FAK). Jeg har arbejdet med forskellige former for forskningsunderstøttende arbejde som litteratur-og arkivsøgning, små analyseopgaver, empiriindsamling mm. Alle disse opgaver har omhandlet IMK s primære forskningsområde: Militærhistorie og krigsteori. Jeg har endvidere deltaget i en række seminarer, foredrag og undervisningsforløb, samt været med i planlægningsfasen af et Flexmodul på MMSuddannelsen 1 med titlen Doktrinudvikling og operationskunst fra et militærhistorisk og krigsteoretisk perspektiv. 2 I den forbindelse er jeg blevet interesseret i, hvordan der i den militære profession tænkes over militærhistories anvendelighed, især med fokus på forholdet mellem militærhistorie, krigsteori og doktrin. Rent ostentativt, kan man anføre, at FAK's økonomi viser, at militærhistorie og krigsteori, i hvert fald skønnes anvendeligt. Ifølge FAK s forskningsrapport fra 2015 udgjorde IMK s budgetterede årsværk dedikeret til forskning 3,7. Hvilket målt på årsværk var næstflest af alle institutter (FAK Forskningsrapport 2015: 3). FAK's nøgletal, har dog ikke stor forklaringskraft, hvis man ønsker, at undersøge, hvorledes der tænkes om de tre centrale begreber for min praktik. At undersøge dette kan siges at være motivationen for dette projekt, Hvilket leder frem til projektets problemformulering. Problemformulering Hvorfor operationaliseres og bruges militærhistorie i forhold til krigsteori og doktrin, i en militærfaglig optik? Afgrænsning og Problemfelt For at besvare dette spørgsmål, vil jeg indledningsvis skitsere en teoretisk og begrebsmæssig ramme med udgangspunkt i historikeren Bernard Eric Jensens historiebegreb, samt hans begreber om historiebevidsthed og historiebrug. Historiebevidsthedsbegrebet vil blive operationaliseret med udgangspunkt historieteoretikeren Reinhart Kosellecks teori om erfaring og forventning, samt filosoffen Anders Schinkels ide om forestillingsevne. Dernæst vil der blive skitseret en kort definition af projektets tre centrale begreber. 1 Master i Militære Studier (MMS) er en forskningsbaseret videreuddannelse for officerer, der ønsker stillinger på højeste ledelsesniveau i Forsvaret se. Evt. 2 For modulbeskrivelse se: 2

4 Dernæst vil der blive redegjort og analyseret, hvordan hhv. Antoine-Henri Jomini og Carl von Clausewitz, begge krigsteoretikere og officerer fra det 19. århundrede, tænkte om forholdet mellem militærhistorie og krigsteori. Med projektets teoretiske ramme på plads vil der blive diskuteret en række argumenter for og imod brugen af militærhistorie. Efterfølgende analyseres og diskuteres, forskellige militærfolk og krigsteoretikeres tanker, om hvorledes militærhistorie kan operationaliseres i forhold til krigsteori. Konsekutivt vil jeg redegøre og analysere, hvorfor militærhistorie kan operationaliseres og bruges ift. doktrin i en militær faglig optik. På baggrund af dette vil jeg udarbejdes en model for forholdet mellem militærhistorie, krigsteori og doktrin. Afslutningsvis vil der opsamles og konkluderes på projektets forskellige dele. Overvejelser over empiri og litteratur Ønsket jf. projektets motivation, har været at beskæftige sig med problemstillingen i en dansk militær kontekst. Derfor er det forsøgt i videst muligt omfang, at benytte empiri i form af publikationer, litteratur etc. skrevet i en dansk sammenhæng og af danske militærfolk. Det har yderligere været ønsket, at inddrage empiri fra FAK og IMK. Det har dog måtte sandes, at mængden af empiri på området har været relativt begrænset, derfor er der også inddraget en række både udenlandske militærfolk og krigsteoretikere. Dette flytter i sagens natur projektet fra en udelukkende dansk kontekst, til gengæld en række perspektiver, der kan bidrage til projektets erkendelsesområde. Teori og begrebsapparat Jeg vil i dette afsnit skitsere projektets teoretiske og konceptuelle ramme, jeg vil indledningsvis redegøre for, hvorledes fortid kan bruges og operationaliseres med udgangspunkt i begreberne historiebevidsthed og historiebrug. Jeg vil her tage udgangspunkt i Bernard Eric Jensens Hvad er historie(2010) og Anette Warrings Erindring og historiebrug introduktion til et forskningsfelt(2011). Historiebegreb, historiebevidsthed og historiebrug Bernard Eric Jensen kommer med følgende definition på historie: Vi har at gøre med historie, når en person eller gruppe personer interesserer sig for noget fortidigt og gør brug af deres viden herom til et eller andet formål(...) Historie er, hvad historie bruges til...) (Jensen 2010: 8). Der er tale om et historiebegreb, der har indlejret en ide om anvendelighed i sig. Han beskriver yderligere, at han forstår viden om fortiden i videnssociologisk forstand, hvor viden er, hvad folk antager viden er. Det vil sige, at alt, hvad der anses som viden om fortid og hvordan denne bruges er 3

5 historie(jensen 2010: 10). Det arkimediske punkt for historiebrugen er for Jensen historiebevidstheden. Hans definition på historiebevidsthed er som følger: hele det samspil, der findes mellem menneskers fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. [ ] Historiebevidsthed tager afsæt i det forhold, at fortiden er tilstede i nutiden som erindring og fortidsfortolkning, og at fremtiden er til stede som et sæt af forventninger. Begrebet retter altså opmærksomheden mod det menneskelige eksistensvilkår, at i en levet nutid indgår der altid såvel en erindret fortid som en forventet fremtid. (Jensen i Warring 2011: 9). Historiebevidstheden konstituerer en tidslig dimension i menneskers bevidsthed. Dette gælder både individuelt og kollektivt. Jensen definerer tre forskellige funktioner for historiebevidstheden: 1. En erindrende funktion, når der laves fortidsfortolkning, 2. En diagnosticerende funktion, når nutiden forsøges at gøres intelligibel 3. En anticiperende funktion, når der gøres forventninger til fremtiden(ibid.). Han kobler historiebevidsthedens forskellige dimensioner til forskellige former for historiebrug(warring 2011: 25). Jeg vil i nedenstående redegøre for den tyske historiker og historiefilosof Reinhart Kosellecks teori om erfaring og forventning, samt filosoffen Anders Schinkels teori om forestillingsevne. Disse tilbyder en perceptionsramme til at forstå forholdet mellem erfaring og brugen af fortid, samt dettes forhold til forventningen. Erfaring og forventning som erkendelseskategorier For Koselleck er erfaring og forventning: erkendelseskategorier som skal hjælpe til at begrunde en histories mulighed (Koselleck 2007:29). Erfaring og forventning som kategorier er sammenflettede. De er ikke alternativer til hinanden men snarere er det ene utænkeligt uden det andet(ibid.). Det er kategorier som afslører noget almenmenneskeligt; man kan, sige at de henviser til noget antropologisk givet, som ingen historie er mulig eller blot tænkelig foruden (Koselleck 2007: 31).Koselleck giver ikke en endelig definition, men en tentativ begrebsafklaring(koselleck 2007: 33). Ifølge denne kan erfaring forstås som: (...(D)et nutidige forgangne, hvis begivenheder er blevet indoptaget og kan hentes frem i erindringen. Såvel bearbejdning som ubevidste forestillinger, der ikke længere har karakter af viden, forenes i erfaringen (ibid.). 4

6 Koselleck mener, at den enkeltes erfaring må forstås i forbindelse med kollektivt akkumuleret erfaring: I den enkeltes erfaring er der altid indeholdt og optaget fremmed erfaring, som er formidlet af generationer og institutioner (ibid.). Denne definition af erfarings-begrebet leder Koselleck frem til en definition af historie: I denne forstand(sic. Ifb.m. Ovenstående citat) er historie siden tidernes morgen blevet forstået som kundskab om fremmed erfaring (ibid). Forventning er både personbunden og interpersonel. Koselleck beskriver den som: (... (N)utidig aktualiseret fremtid, som sigter på et endnu-ikke, på det ikke-erfarede, på det som kan gøres tilgængeligt. (ibid.). Både erfaring og forventning er nutidsbundene, de er forbundene i et asymmetrisk forhold og forbinder derved ikke fortid og fremtid, som i et spejlbillede, da forventning ikke kan udledes direkte af erfaring, ligesom, at fortiden og fremtiden aldrig er sammenfaldende(koselleck 2007: 33f). En én gang gjort erfaring er fuldstændig i den udstrækning, at dennes kausalitet er fuldstændig og forgangen, mens der i forventningen foregribes endnu ikke gjorte erfaringer: som forgrener sig i en uendelighed af temporale stræk (ibid.).indeholdt i erfaring kan der være fejlagtig erindring og andre eller nye erfaringer kan korrigere og frigive andre perspektiver(koselleck 2007: 37). Denne eller hin begivenhed er sket én gang for alle, men de udledte erfaringer kan ændre sig over tid(ibid.). Erfaringer kan imprægnere og overlejre i hinanden, og sådan virker de nye erfaringer retrospektivt på allerede gjorte erfaringer(ibid.). Dette forhold kalder Koselleck for erfaringens temporale struktur, som ikke lader sig opbygge uden tilbagevirkende forventning(ibid.). Erfaringsrum og forventningshorisont Koselleck argumenterer for, at forholdet mellem erfaring og forventning, samt begrebernes tidslige dimension kan afklares meningsfuldt med rumlige metaforer(ibid.). Der kan tales om hhv. erfaringsrum og forventningshorisont. Erfaringsrum skal forstås sådan at, erfaring er rummelig: idet den samler sig til en helhed, hvor mangfoldige lag af tidligere tider uden at give indikationer om deres før og efter er til stede samtidig (Koselleck 2007: 35). Erfaringsrummet er ikke målbart kronologisk, det er sammensat af alt, hvad man kan hente frem af egen erfaring, samt af den kendskab man har til andres(ibid.). Koselleck mener yderligere, at erfaring springer kronologisk i tid, den er ikke en additiv bearbejdning af fortiden, som skaber kontinuitet(ibid.) Koselleck sammenligner erfaringsrummet metaforisk med en vaskemaskine, hvor man kun kan se et stykke tøj passerer forbi glaslågen, selvom alt tøjet er i maskinen(ibid). Der tales om en forventningshorisont i modsætning til et erfaringsrum, da forventningshorisonten er den linje: bag hvilken der åbner sig et nyt erfaringsrum, som endnu ikke kan overskues (ibid.). Det er grænser for, hvad vi kan vide om fremtiden og selv om man kan prognosticere, kan fremtid ikke erfares(ibid.). 5

7 Forestillingsevne en tredje kategori Anders Schinkel introducerer i Imagination as a Category of History: An Essay concerning Koselleck s concepts of Erfahrungsraum and Erwartungshorizont en tredje erkendelseskategori til at operationalisere historie og tidslighed i: Forestillingsevne(eng: imagination). Koselleck argumenterede for at, der fra oplysningstiden og frem, sker en hele tiden større adskillelse af erfaringsrum og forventningshorisont(schinkel 2005: ). Den åndelige og tekniske udvikling betød, at forventningshorisonten i mindre og mindre grad kunne forudses og udledes af erfaringsrummet, hvilket Koselleck kalder Neuzeit(Koselleck 2005: 43-50). Schinkel opsummerer sin udlægning af Koselleck således: Past experiences and the expectations based on them are less and less fit as a help in interpreting new experiences. Expectations have risen so high that they have removed themselves more and more from any experiences people have had so far (Schinkel 2005: 45). Schinkel mener i modsætning til Koselleck, at: (I)n modern times, as in premodern times, expectations is firmly grounded in experience (ibid.). Forklaringen er kategorien forestillingsevne. Hvis man lever i en tid med konstant udvikling, er ens ide om, at udviklingen forsætter og forventningshorisonten kontinuerligt brydes, også baseret på erfaring. Erfaringen at, grundvilkåret er konstant udvikling. Dette gælder også omvendt: Lever man i en periode uden ændringer, er ens forventninger om, der ikke sker store skift også baseret på erfaring(schinkel 2005: 47-50). Her spiller forestillingsevnen ind. Den gør både en række brud med erfaringerne mulige, men samtidig gør den også forhold mellem forventning og erfaring mere intelligible(schinkel 2005: 45-48, 49ff).Derved kan kategorien forstås som værende et bindeled mellem erfaring og forventning. Schinkel skriver, at: It is imagination that nestles itself between experience and expectation. It may be a small nest it may be a large one, but experience always shapes expectation through the mediation of imagination (Schinkel 2005:48). Det kræver forestillingsevne, at have forventninger overhoved(ibid.). Forestillingsevnen muliggør, at man kan tænke på -og med både abstrakte og konkrete muligheder. Ikke alle muligheder, abstrakte eller konkrete, lader sig tænke i en hver given situation. Forestillingsevnen er derved knyttet til både erfaring og forventning, den eksisterer ikke i et vakuum(schinkel 2005:49). 6

8 For Schinkel bliver erfaring og forventning ikke mere og mere adskilt, sammenhængen er bare mere eller mindre divergerende, alt efter, hvor stor en forestillingsevne folk besidder(schinkel 2005: 47). Forestillingsevnen muliggør, for dem der besidder den i særlig grad, både en større forståelse af forholdet mellem erfaringsrum og forventningshorisont, og en mulighed for at ændre disse(schinkel 2005: 49f). I nogle perioder kan folks forestillingsevne generelt være stor i andre perioder vice versa. Dette forhold ændrer på det oplevede forhold mellem erfaringsrum og forventningshorisont og oplevede erfaringer og forventninger(schinkel 2005: 48ff). Centrale begreber De tre centrale begreber i dette projekt kræver en afklaring, da der er divergerende meninger om hvad de indeholder, hvilket forhåbentligt bliver mere klart når projektet skrider frem. Der vil være tale om forståelsesrammer mere end egentlige definitioner. Disse skal tjene til, at give en ide om deres indhold. Derfor vil der også være tale om nogle meget brede udlægninger. Militærhistorie Militærhistorie forstås i dette projekt med udgangspunkt i Jensens historiebegreb. Hvor historie er når: ( en person eller gruppe personer interesserer sig for noget fortidigt og gør brug af deres viden herom til et eller andet formål (Jensen 2010: 8). Militær-historie er det fortidige der interesseres sig for og bruges til et formål knytter sig til det militære. Det er derved ikke kun militærfolk, der kan udøve og bruge militærhistorie, civile forsker og lægfolk etc., kan også. Det er området, der bruges og ikke dem, der bruger det, der gør det til militærhistorie. Krigsteori I dette projekt bruges krigsteori og militærteori synonymt. Høibacks definition af begrebet giver en udmærket perceptionsramme, til at forstå, hvad der menes med krigsteori i projektet: Militærteori er en vitenskapelig frembringelse, analyse og systematisering av kunnskap om bruk af militærmagt med den hensikt å kunne forklare og forstå krig, som igjen kan bidra til å nå overordnede, og i siste instans politiske målsetninger på en effektiv og hensiktsmæssigmåde(høiback 2012: 68). Doktrin I NATO s Allied Joint Doctrine(AJP-01) finder man denne definition på doktrin: Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgement in application( )It describes how Alliance Armed 7

9 Forces operate but not about why they do what they do, which is the realm of policy (AJP-01(d) 2010: 1-1). Doktrin omhandler ikke, hvorfor, at militære styrker gør som de gør, men hvordan de gør, det de gør. Høiback kalder doktrin for militærets software, der styrer anskaffelsesmønstre, træningsmønstre og operationsmønstre etc,(høiback 2012: 382). Doktriner er altså nedfældede principper, som gør sig gældende for et bestemt værn, militær, alliance etc. i en bestemt periode. De to paradigmer Jomini og Clausewitz Antoine Henri Jominis( ) og Carl von Clausewitz s( ) tænkning, udgør stadig i dag, to paradigmer, der tænkes inden for, ift. den militære profession(høiback 2003: 13f). ). Den norske militærfilosof og oberstløjtnant Harald Høiback kalder dem ligefrem krigsteoriens Platon og Aristoteles(Høiback 2003: Høiback 2012: 13, ). Deres centrale betydning i den militære tænkning gør, at deres tanker om militærhistories anvendelighed stadig er fundament for, hvordan der tænkes i dag. Hvilket gerne skulle fremstå klarere som opgaven skrider frem. Antoine-Henri Jomini 3 Jomini var stærkt inspireret erfaringerne fra Napoleonskrigene, samt. af Oplysningstidens ideer. Dette betød, at hans tanker var præget af stringens og systematik, ifølge Høiback mindede hans tænkning i form og udtryk om en fysikers(høiback 2003: 14). Jominis projekt var at finde de eviggyldige maksimer, regler og læresætninger, der med nødvendighed ville lede til sejr(ibid.). Hans mest betydningsfulde værk Precis de l Art de Guerre(1838) indeholder tre grundlæggende dele 1. Strategi, 2. Grand tactics og 3. Logistik(Høiback 2003: 15f). Bogen havde ifølge Høiback en klar didaktisk målsætning og skulle tjene til uddannelsen af officers of a superior grade ved at vise dem, hvilke principper, der gjaldt i strategi og hvordan de virkede(høiback 2003: 16). For Jomini var der en række af eviggyldige principper og love, som gjorde sig gældende på det strategiske niveau og det var de militære lederes opgave at finde dem(ibid.). Høiback argumenterer for, at Jominis tænkning, der især afgrænsede sig til det strategisk-operative niveau fik store pædagogiske konsekvenser for eftertiden(høiback 2003: 16f). Jomini bliver den mest fremtrædende teoretiker, der plæderede for, at der fandtes eviggyldige love og principper i strategi, disse skulle bare forstås, og anvendes korrekt(høiback 2003: 21). For Jomini var det, de militærteoretiske eksperters opgave at destillere de eviggyldige principper og love fra militærhistorie(ibid.). Han lægger derfor stor vægt på studiet af militærhistorie. Ifølge 3 For en biografisk gennemgang af Jomini se. (Høiback 2003: 18fff, Shy 1986: ) 8

10 Thomas E. Griess skelnede Jomini mellem tre former for militærhistorie: 1. Den første form er den minutiøse gennemgang af alle aspekter af et givent slag, uden meget hensyn til videre analyse, 2. Den anden form er at bruge et felttog eller et slag, for at analysere og uddrage principperne for krigsførelse. Man analyserer forholdet mellem principper og begivenheder, og applicere dem i en bred kontekst, for at se om de afslørede noget om udviklingen i krigskunsten 3. Den sidste del var forholdet mellem politik og militær. Krigen i sit bredeste spektrum, undersøges med udgangspunkt i forholdet mellem militæret og politiske, økonomiske og sociale faktorer(griess 1982: 27). Jomini forstod overvejende krigsteori som en anvendt videnskab, der ordner verden efter de tillærte systemer og love. Den skulle skabes af teoretikerne og derefter implementeres af praktikerne(høiback 2003: 21). Carl von Clausewitz 4 Clausewitz var inspireret af romantikken, tysk idealisme og historicisme(høiback 2003: 13,28). Hans hovedværk Vom Kriege (1832) er opdelt i 8 bøger, med 128 kapitler(parret 1986: 197). Clausewitz projekt var en filosofisk undersøgelse af selve krigen(høiback 2003: 42). Inspireret af ovenstående ismer, lagde han derfor ikke kun vægten på den akademiske evne til planlægning, det Jomini mente der kunne laves love for. Han ville i lige så høj grad undersøge det der ikke var lovmæssigheder for som vilje og den moralske energis betydning for krig. Den militære profession handlede ligeså meget, hvis ikke mere, om beslutsomhed, mod og offervilje end om logistik og planlægning. For Clausewitz måtte fokus flyttes fra principperne over på officererne, det var menneskelige egenskaber, der skulle kultiveres ikke principper, der skulle afdækkes(ibid.). Clausewitz mente ikke, at militærhistorie i nævneværdig grad kunne bruges til at uddrage love og principper, datidens historieskrivning kunne ikke bruges som bevismateriale til at lave generaliseringer fra (Sinnreich 2006: 70). Studier af militærhistorie skulle virke til, at officeren kunne genkæmpe slag i hovedet og derved forestille sig alle de uforudsigeligheder, tvetydigheder og farer, der var forbundet med krig. Dette skulle give ham en ide om det komplekse sammenspil mellem beslutninger, handlinger og begivenheder, der var krig i den virkelige verden(ibid.) Teori havde en rolle, at spille, ikke som generator af principper men som styrkende af den kritisk analytiske sans, der skulle: bridge the inevitable gaps in confirmed historical knowledge (ibid.). Teori havde ifølge Clausewitz tre funktioner 1. en kognitiv 2. en pædagogisk og 3. en utilitaristisk. 1. Kognitivt skulle teori strukturere fortid og nutidig virkelighed. En teori, der var historisk og logisk gyldig kunne 2. tjene det pædagogiske formål: At ordne de ideer om krig som officeren 4 For en biografisk gennemgang af Clausewitz se. (Høiback 2003: 28-32, Parret 1986: ) 9

11 havde fået fra erfaringer, studier og militærhistorie. 3. Den utilitaristiske funktion, handlede om teoriens rolle. Den skulle ikke direkte indvirke på praksis, men teori kunne have nytte i forhold til viden generelt(paret 1986: 195). Jay Luvaas opsummerer forskellen på Jomini og Clausewitz på følgende måde: Jomini s Art of War is a systematic treatise on strategy; Clausewitz s On War is essentially a philosophical inquiry into phenomenon of mass struggle. Jomini seeks to explain. Clausewitz to explore(luvaas 1982: 74). Argumenter for og imod militærhistoriens anvendelighed Good, accurate military history serves a necessary purpose so long as we have a military profession at all(howard 2006: 13). Jeg vil i kommende afsnit diskutere en række argumenter for og imod brugen af militærhistorie. Dette skal bidrage til at skabe klarhed for, hvad der diskuteres i de efterfølgende analyseafsnit. Afsnittet skal forstås som en skitse, hvor enkelte argumenter behandles. Afsnittet skal ikke forstås som en udtømmende diskussion af alle argumenter, for eller imod militærhistories anvendelighed. Om krigens foranderlige udtryk Der argumenteres for, at især teknologiske, men også politiske og sociale landvindinger har betydet militærhistories endeligt(kiszely 2006: 26). Den britisk admiral John Fischer( ) proklamerede ligefrem: Every condition is altered,hvilket ifølge admiralen betød, at historie ikke længere var andet end: a record of broken ideas (ibid.). Militærhistoriker med fortid i det amerikanske flyvevåben Willamson Murray og Oberst Richard Hart Sinreich, beskriver ligeledes, hvordan, at denne tænkning, gjorde sig gældende hos militære og politiske beslutningstagere i den sidste halvdel af det 20. århundrede(murray & Willamson 2006:6). De argumenterer for, at der ligefrem hos beslutningstagerne eksisterede: an almost theological aversion to history as source of insight and evidence (ibid.) Argumenter som disse er eksempelvis også blevet fremført ifm. med tidligere teknologiske, sociale og politiske landvindinger som eksempelvis kommunismen, flyet og atomvåben. I 1970 argumeterede, daværende oberstløjtnant A. J Trythall a på baggrund af dette for, at alt militærhistorie før 1945 ikke længere var relevant(kiszely 2006: 26f). Indvendingerne i mod militærhistorie har dog ifølge Kiszely retrospektivt ikke holdt vand. Hvis man kigger på krig i et længere og mere diakront perspektiv, synes krigen blot at tilpasse sig de givne vilkår. Krigens 10

12 væsen er evolutionært snarere end revolutionært(kiszely 2006: 26f) Samme påstand kommer den amerikanske militærhistoriker Willamson Murray med: History is also quite specific about the fundamental, unchanging nature of war. It is about killing and about the terrible threat of death that hangs over those who fight The new American way of war, proposed in the 1990s, suggested that technology could entirely remove the elements of friction chance, uncertainty ambiguity and incompetence from war( ). Instead the US. forces have discovered again in Afghanistan and Iraq, the world of the battlefield is one where friction in its widest sense continues to rule every action and operation (Murray 2006: 89). Med begreberne erfaringsrum og forventningshorisont, samt forestillingsevne in mente har Murray og Kiszleys argument, om, krigens uforanderlige væsen som grund til at studere militærhistorie stor forklaringskraft. Koselleck argumenterer for, et skred i historiebevidsthed i den såkaldte Neuzeit, hvor man så erfaringsrum og forventningshorisont som blivende mere og mere adskilt. Admiral Fisher lå under for denne historiebevidsthedsmæssige konfiguration. Han mente, at den militære virkelighed var så forandret, at studiet af fortid var blevet omsonst. Hans forestillingsevne muliggjorde ikke, at han kunne adskille sit erfaringsrum fra sin forventningshorisont. Det var ikke muligt for ham, at se det statiske og konstante, da hans erfaringer ikke tillod ham det. Hans historiebevidsthed, som(jf. Jensen) er forholdet mellem fortid, nutid og fremtid var baseret på diskontinuitet og adskillelse. Han forventer skift, da hans egne erfaringer bød ham at forvente dem. Argumentet om krigens uforanderlige væsen, giver en mulighed for, at operationalisere en anden form for oplevelse af krigen som fænomen. Det er muligt at mange dele af krigens udtryk er ændret, med nye teknologiske og politiske virkeligheder, men dele af det, der opleves og erfares i krig står som uforanderligt tilbage: I krig er de sidste 50 meter altid de samme som tidligere Forsvarschef og formand for NATOs militærkommission Knud Bartels har udtrykt det ved flere lejligheder 5. Argumentet er, hvis krigens natur, grundlæggende altid er den samme eller i hvert fald dele af den er det, kan militærhistorie tilbyde en operationaliseringen af den militære professions erfaringsrum. Om den militære professions særegenheder Et af de grundlæggende argumenter for studiet af militærhistorie omhandler et af de særegne forhold ved den militære profession. Den tidligere Generalløjtnant og IMK-ansatte K.G.H 5 Hør eksempelvis hans foredrag fra konferencen: Nordic Ways of War and Peace afholdt maj på Forsvarsakademiet, København. (ikke offentliggjort ved d.d.) 11

13 Hillingsøe skriver i en artikel med titlen Hvorfor militærhistorie, at studierne af militærhistorie er nødvendige( ) fordi arbejdet som soldat til lands til vands og i luften er det eneste, som man i fredstid ikke kan få (fuld) erfaring i(hillingsøe 2004: 653). Dette argument viser noget fundamentalt om den militære profession, denne har ikke på samme måde som andre mulighed for, at afprøve teori og træne professionen i praksis. Den militære professions egentlig opgave, at bruge våben eller sagt på en anden måde; at gå i krig er en opgave som heldigvis meget sjældent opleves i praksis, en soldat kan gå hele sin karriere uden at yde sin kernefunktion. Militærhistorie kan tilbyde substituerende kollektive erfaringer. Det samme gør sig gældende for krigsteori, daværende Generalmajor Karsten J. Møller skriver i working paperet Den videregående officersuddannelse i det 21. århundrede: War Studies eller krigsvidenskab som kerneelement: Et problem i krigsteorien drejer sig om, hvorvidt den har normativ status. Selvom en krigsteori kan have en empirisk basis, på hvis grundlag den er blevet udviklet, kan den typisk ikke testes (Møller 2007: 13). Militærhistorikeren og tidligere sekondløjtnant Michael Howard understreger samme pointe. Han mener, at en af grundene til, militærhistorie blev forstået udelukkende som operationshistorie var, at det primært var denne afart af militærhistorie, der blev undervist i for officerer og med den funktion, at gøre dem bedre til deres job. Militærhistories forbindelse til den militære funktion mener han er vigtig, hvilket han beskriver i afsnittets indledende citat. Fortidens krige i form af militærhistorie: provides the only database from which the military learn how to conduct their profession: how to do it but more important how not to do it (Howard 2006: 13). Militærhistorie og krigsteori Unless history can teach us how to look at the future, the history of war is but a bloody romance (J.F.C Fuller i Høiback 2012:60) I IMK s formålsbeskrivelse kan man ganske klart se, hvorledes der på instituttet tænkes om forholdet mellem militærhistorie og krigsteori: Militærhistorie bruges ydermere til at udfordre og validere krigsteorier, og disse giver til gengæld en vigtig teoretisk ramme for at analysere militærhistorie(fak.dk1). På IMK forstås forholdet mellem militærhistorie og krigsteori, som dialektisk. De militærhistoriske erfaringer, bruges til at forstå og sætte rammerne for krigsteorien, men samtidig bruges krigsteori til at operationalisere militærhistorie, ved at tilbyde en perceptionsramme for, hvad der kan tælle som erfaring. Hillingsøe argumenterer i førnævnte artikel for, hvorfor, det især for officerskorpset er vigtigt at studere militærhistorie, her lyder det bl.a. : De 12

14 skal forhindre officerskorpset i at fastholde teorier, der reelt er forældede, fordi betingelserne har ændret sig (Hillingsøe 2004: 653). For Hillingsøe skal militærhistories bruges til at validere og korrigere teorierne. Inspireret af Clausewitz skriver han dog også, at militærhistorie skal studeres fordi, alt ikke er rundet af planlægning of forberedelse (Hillingsøe 2004:651). Militærhistorie skal studeres for at afdække krigens kaos og krigsmaskinens friktion(ibid). Militærhistories rolle ift. krigsteori er både validerende ift. krigsteori, men samtidig er den også klarhedsskabende for den enkelte ift. krigens vilkår. En anden tidligere ansat ved IMK, daværende Kommandør Poul Gross postulerer i artiklen Om søkrig: Søkrigshistoriens betydning følgende: For en officer bør det være en naturlig ting at have et bredt kendskab til krigshistorie og udviklingen af krigsteorier, strategi, taktik, doktriner og våben(gross 2004: 660). Der er for Gross et dannelsesaspekt i brugen af militærhistorie. Han behandler ikke eksplicit forholdet mellem militærhistorie og krigsteori, men skriver at: For at kunne virke som søofficer er det vigtigt at have et grundigt kendskab til søkrig og betydningen og anvendelsen af sømagt. Det grundlæggende kendskab får man blandt andet ved at studere den historiske udvikling, herunder den økonomiske, tekniske og industrielle udvikling.(gross 2004: 662). For Gross er det at studere militærhistorie også at studere krigsteori, hvilket kræves, hvis man vil varetage sit embede som søkrigsofficer på en hensigtsmæssig måde. Karsten J. Møller skriver om forholdet mellem militærteori og historie: Militærteorien søger først og fremmest at identificere og analysere generelle militære problemstillinger samt skabe en videnskabelig ramme omkring militær tænkning, mens militærhistorien langt hen ad vejen tilvejebringer empirien gennem rent beskrivende er ofte og a-teoretisk, hvilket ikke nødvendigvis er særligt frugtbart.(møller 2007: 13) Møller mener, at militærhistorie skal operationaliseres som empirisk felt. Militærhistorie skal bruges som empiri til at validerer krigsteorien. Samtidig mener han, at krigsteori er rammen for alt militær tænkning, hvilket militærhistorie må siges at være. Han stiller sig kritisk ved frugtbarheden af a-teoretisk militærhistorie. Han stiller spørgsmålet: Hvorledes tilvejebringes empirien? Er militær- og krigshistoriske studier tilstrækkeligt eller er praktiske militære erfaringer en forudsætning? (Møller 2007: 14). Der må gøres overvejelser om empiriens gyldighed. Det kollektive erfaringsrum som militærhistorie udgør er ikke nødvendigvis egnet til at konstituere forventningshorisonten. For Møller er militærhistorien ofte a-teoretisk og deskriptiv, hvilket muligvis gør den mindre brugbar end individuel gjort erfaring. Han ser også en gavn i det 13

15 dialektiske forhold mellem militærhistorie og krigsteori, han mener bare ikke dette er givet på forhånd. Det kræver man gør sig tanker om den kollektivt akkumulerede erfaring ift. den individuelle erfaring, kort og godt, at man gør sig tanker om sin empiri. Harald Høiback argumenterer også for, at der er et dialektisk forhold mellem militærhistorie og krigsteori. Han mener, at dette forhold er historisk betinget. Han definerer krigsteoriens udgangspunkt men også begyndelse, som ideen om militærhistories didaktiske potentiale, der første gang ekspliciteres, hos den romerske militærhistoriker Vegetius 6 (Høiback 2003: 17). Høiback skriver følgende om forholdet mellem militærhistorie og krigsteori: En fruktbar måte å trimme dette begrebsapparat(krigsteori) på er( ) å la det møte utfordringer, Slike mentale utfordringer finner man mange av i historiske fremstilinger, da fortrinnsvis brukt som levning., siden begrepene finnes i forfatterens hode og ikke ved Waterloo eller ved Somme. Ved å lese gode bøker kan vi utvikle evnen til at stille gode spørgsmål. De gode spørgsmål har kanskje en mere perennialisk karakter enn gode svar(høiback 2003: 123). Brugen af militærhistoriske værker kræver de operationaliseres som levn. De skal ikke berette noget om virkeligheden i en given tid eller give svarene, de skal derimod styrke vores evne til at stille de gode spørgsmål. Militærhistorie skal bruges afklarende og udfordre og reviderer krigsteorien. I norsk sammenhæng nævner Høiback daværende oberst Sverre Diesens værk Militær strategi en innføring i magtens logikk.(høiback 2003: 51-55) Diesen mener, krigsteori har dimensioner af tidsløshed 7. Han mener, på trods af de forskellige politiske, teknologiske og sociale ændringer har krigende parter, altid været på omtrent samme udviklingstrin, derfor har sådan ændringer udjævnet sig selv i krig(høiback 2003: 54). Han konkluderer: Netopp derfor kan det ofte være vel så klargjørende å studere eksempler fra en fjern fortid, netopp fordi problemenes universelle karakter trer klarest frem når rammen rundt om dem er en helt anden enn våre dagers avanserte militærteori(diesen i Høiback 2003: 54). For Diesen kan militærhistorie skabe klarhed omkring de universelle problemer, han ser som krigsteoriens område. Han mener, at militærhistorie må operationaliseres og bruges med dette in mente, derfor kan den fjerne fortid med fordel bruges til at forklare og klargøre krigsteori. 6 Vegetius levede i slutningen af det fjerde århundrede men hans fødselsdato er ikke præcist kendt. 7 Diesen taler her om strategi men at hans holdning om krigsteori generelt skulle være anderledes er der ikke noget der tyder på se evt.(høiback 2003) 14

16 Om forholdet mellem militærhistorie og krigsteori Ovenstående analyse har afdækket hvorledes, der tænkes om operationaliseringen og brugen af militærhistorie ift. krigsteori. Det kan ses, at Clausewitz og Jominis tanker i høj grad stadig gør sig gældende i dag. På den ene side tales der om militærhistorie som et empirisk felt, der skal validerer og udfordre krigsteori. Hvilket kan ses ifm. især Jominis anden funktion for militærhistorie, men også den tredje funktion. På den anden side tales der om militærhistorie som havende en mere dannelsesmæssig funktion, der skal være med til at skærpe de kritisk-analytiske fortolkningsevner, hvilket igen indvirker på brugen af krigsteori, her trækkes på Clausewitz ide om militærhistories, kognitive, pædagogiserende og utilitaristiske formål. Disse kan ses som den ovenstående analyses to yderpoler i forhold til, hvordan der tænkes om forholdet mellem militærhistorie og krigsteori. Der synes at være bred enighed om, at militærhistorie og krigsteori står i et dialektisk forhold til hinanden: Militærhistorie bruges til at validere, forklare og udfordre krigsteori, der modsatrettet operationaliserer militærhistorie ved at skabe en forståelsesramme hvori militærhistorie kan tænkes. Det kan på baggrund af ovenstående analyse konkluderes, at der er en ide om, at militærhistorie kan bruges og operationaliseres som et erfaringsrum, for krigsteorien. Denne udgør til gengæld en måde, hvorpå forestillingsevnen kan mediere i de temporale struktur, i den kollektive erfaring som militærhistorie udgør og sætte dem i forbindelse med forventningshorisonten. Alt efter hvor jominiansk, der tænkes, kan det siges, at krigsteori muliggør, at forestillingsevnen kan mediere i tidsligheden i kollektivt tilvejebragte erfaringer, som militærhistorie udgør og gøre dem mere eller mindre eviggyldige. Militærhistorie udgør et erfaringsrum, hvis nutidige aktualiserede erfaringer ifm. krigsteori og dennes indvirkning på erkendelsen kan ændre forventningshorisonten. Militærhistorie, krigsteori og doktrin It is the task of military science to prevent the doctrines( ) from being to badly wrong (Howard i Hillingsøe 2004: 653) IMK har i deres formålsbeskrivelse opført Anvendelsen af klassisk krigsteori på nutidige og fremtidige konflikter med særlig interesse i brugen heraf ved planlægning af militære indsatser og udvikling af doktriner (Fak.dk 1), som forskningsområde, samtidig står der i beskrivelsen af modulet Doktrinudvikling og operationskunst fra et militærhistorisk, at doktrin og doktrinudvikling er påvirket af en lang række faktorer, bl.a. historiske erfaringer og militær teoridannelse om eksempelvis organisations- og operationer samt krigsforestillinger(fak.dk 2). Dette ligger i tråd med argumentationen i ovenstående analyse om, at militærhistorie og krigsteori fungerer i et dialektisk forhold. Det synes derfor meningsfuldt, at analysere og redegøre, hvordan og hvorfor militærhistorie og krigsteori operationaliseres og bruges ift. doktriner. Feltmarskal og 15

17 krigsteoretiker Ferdinand Foch( ), ophavsmanden til det moderne doktrinbegreb(høiback 2012: 406) beskriver forholdet mellem militærhistorie, krigsteori og doktrin således: What is the form of this teaching born from history and destined to grow by means of historical further historical studies? It came out in the shape of theory which can be taught which shall be taught to you and in the shape of a doctrine, which you will be taught to practice. What is meant by these words is the conception and the practical application not of a science of war or some limited dogma, composed of abstract truths outside which all would be heresy but of a certain number of principles )(Foch i Høiback 2012: 407). For Foch er militærhistorie altså den egentlige erfaring. Den operationaliseres som krigsteori på den ene side, som kommer til udtryk som forestilling(eng. conception) og bruges som doktrin på den anden side, hvilket udmøntes som praktisk anvendelse(eng practial application). Hillingsøe argumenterer i føromtalte artikel for, at militærhistorie må studeres: For at finde inspiration til doktrinudvikling, eller for at undersøge om den eksisterende doktrin stadig er gangbar, samt for at finde frem til eksempler, der kan illustrere den gældende doktrin(hillingsøe 2004: 653). Militærhistorie kan ifølge Hillingsøe operationaliseres og bruges direkte til, at validere og undersøge doktriner. Der er samtidig et didaktisk brugselement, ift. militærhistories illustrerende formål. John P. Kiszely argumenterer for, at krigsteoretiske teser altid bør testes af den erfaring, der tilbydes af militærhistorie(kiszely 2006:30). Han skriver i forbindelse med denne funktion: The relationship between on the one hand of military theory and doctrine and, on the other hand military history is, or should be, a particular strong one ) (ibid.). Kiszely er altså på linje med Hillingsøe, ift. militærhistories validerende funktion i forbindelse med doktrin, men også krigsteori. Kiszely mener, at militærhistorie kan agere et forandringsredskab for doktrin: Not only should military history act as a sounding board for doctrine against which to test new theories, but also as a catalyst to initiate doctrinal change (ibid.). Militærhistorie skal ifølge Kiszely bruges direkte som katalysator for doktrinære forandringer. Militærhistorie kan ifølge tidligere officer i den amerikanske flåde Dr. James J. Tritten også bruges til at udpege forskelle, værnene i mellem, som er relevante ift. doktrin. Han skriver i artiklen Lessons and conclusions from the History of Navy and Military doctrinal development at: A serious review of navy doctrinal development cannot help but demonstrate the major differences between lessons learned from studying ground and maritime examples (Tritten 2000: 140). Tritten 16

18 argumenterer for, at militærhistorie 8 er rigt erfaringsrum, hvorfra man med hårdt arbejde kan uddrage historisk doktrinær viden, der til gengæld letter arbejdet med udvikling af nye doktriner(tritten 2000: 142). Militærhistorie operationaliseret som doktrinhistorie giver altså øget viden, der kan bruges i udviklingen af nye doktriner. Generalmajor Møller peger på, at krigsteori grundlæggende må understøtte handling, men at: denne handling(har) behov for tankevirksomhed, der rummer, implicit eller eksplicit, en teori, der danner grundlaget for doktriner, reglementer uddannelse og procedurer(møller 2007: 13). Krigsteori kan altså forstås som den konfiguration, der danner udgangspunkt for doktrin. Krigsteori og derigennem militærhistorie bruges ifølge Møller til, at systematisere tanker og erfaringer, hvor doktrinen gør teorien situationsbestemt(ibid.). Om militærhistorie krigsteori og doktrin I ovenstående analyse tegner der sig et billede af en ide om militærhistorie og krigsteori operationaliseres og bruges af flere årsager. De bruges direkte, som et erfaringsrum, der konkret kan virke handlingsanvisende for udvikling af doktrin, i form af doktrinhistorie. Militærhistorie bliver også indholdsbestemmende i form af militærhistorie som inspirationskilde i form af erfaringer, der kan anvendes. Militærhistorie og krigsteori bliver brugt som klangbund. Her bliver erfaringsrummet brugt korrigerende. Foch ser krigsteori og doktrin som udmøntninger af militærhistorie, hvor krigsteori er forestillingen og doktrin er den praktiske anvendelse. Møller argumenterer for samme ide, for ham er forskellen, at doktrin er krigsteori som bliver konkretiseret og appliceret i forhold til en given situation. Det moderne doktrinbegreb blev defineret af Foch i begyndelsen af det 20.århundrede og opstod derfor først efter både Jomini og Clausewitz(Høiback 2012: 405f). Doktrinen i den moderne forstand synes dog, at gå godt i spænd med deres ide om brug af militærhistorie. Høibacks skrev at Clausewitz ville: tette gapet mellom den kritiske analyse av historien og offiserens praktiske gennomførelse av operationerne (Høiback 2003: 41). På baggrund af ovenstående analyse kan der argumenters for, at der er en ide om, at doktrin skal gøre militærhistorie og krigsteori handlingsanvisende for officeren, men for så vidt for alle i den militære profession. Doktrinen synes også at mediere mellem den clausewitzeanske og jominianske tilgang til krigsteori. Den jominianske tilgang, der lægger vægt på systemer og kategorisering i love og principper, bliver forbundet med den clausewitzeanske historicisme, da doktrinerne forankrer krigsteoriens principper og love i tid og rum, og derved er der enighed om, at doktrin har en rolle at spille for doktrin og doktrin udvikling. 8 Han nævner flådehistorie og militærhistorie som to distinkte kategorier, jf. redegørelsen for militærhistorie indgår flådehistorie, som en del af militærhistorie i dette projekt. 17

19 En model Militærhistorie, krigsteori og doktrin et kredsløb af forventning og erfaring I de ovenstående analyseafsnit er forholdet mellem militærhistorie er, hvordan der tænkes om, på den ene side og krigsteori og doktrin på den anden blevet gransket. Militærhistorie fungerer dialektisk med krigsteori både som empirisk grundlag for krigsteori og som korrigerende for den, men samtidig operationaliserer krigsteori militærhistorie perceptionsramme for militærhistorie. Militærhistorie og krigsteori bruges i doktrin som erfaringsbaseret indhold, doktrinen, der igen er handlingsanvisende og bliver altså ført ud i livet i det militære virke, AJP-01 fortæller how the Alliance Armed forces operate ) (AJP-01(d) 2010: 1-1). Doktrinen indvirker på virkeligheden. Militærhistorie og krigsteori i et dialektisk forhold konstituerer altså det erfaringsrum, som doktrin aktualiserer. Samtidig danner doktrin et dialektisk bindeled mellem erfaring og forventning som omstændighederne ændrer sig og ny erfaringer gøres, må dette indvirke på forventningshorisonten, der brydes og omdannes. Disse nye erfaringer indoptages igen i det erfaringsrum som militærhistorie udgør i dialektisk forhold til krigsteori som så igen bliver doktrin, dette kan forstås som et kredsløb. Doktrin er dog ikke kun konstitueret af erfaring, i lige så høj grad spiller forventningshorisonten ind i form af prognoser og tanker om fremtiden, disse er dog konstitueret af erfaringsrummet ifm. forestillingsevnen. Dette kredsløb illustreres i Model 1. Konklusion Der kan konkluderes, at militærhistorie tænkes som et erfaringsrum både ift. krigsteori og doktrin. Dette er et erfaringsrum der kan bruges på forskellige måder. Erfaringsrummet bidrager til krigsteorien i et dialektisk forhold, hvor militærhistorie på den ene side udgør den empiri, hvori krigsteorien kan afprøves og krigsteorien på den anden side udgør den perceptionsramme militærhistorie tænkes og forstås i. Militærhistorie virker yderligere både individuelt og kollektivt i det, den klargør og skærper forståelsen af krigsteori. Militærhistorie kan trimme det begrebsapparat 18

20 krigsteori udgør og få os(militærfolk og andre), til at stille de rette spørgsmål. Militærhistorie operationaliseres og bruges ift. doktrin, stadig i et dialektisk forhold til krigsteorien. Doktriner tænkes som situationsbestemt og handlingsanvisende, de omsætter krigsteori og militærhistoriske erfaringer til nye forventninger og en ny virkelighed, der igen bliver til erfaringer. Erfaringsrummet, der udgøres af militærhistorie samler kollektiv og individuel erfaring, der medieres af krigsteori, doktrinen kan bruge dette både i forhold til at drage på militærhistoriske erfaringer og som den klangbund hvormed doktrinen kan afprøves. Militærhistorie og krigsteori kan også bidrage som afklarende og korrigerende i selve doktrinudviklingsprocessen ved studiet af tidligere doktriner og processen omkring doktrinudvikling. Jomini og Clausewitz tanker hhv. om love og principper, der skal udvindes af militærhistorie på den ene side og Clausewitz tanker om militærhistories dannende aspekt, udgør stadig to tilgange, der tænkes inde for i militærfaglige sammenhænge. Den italienske(civile) filosof Nicolo Machiavelli tanker i Krigskunsten(1521) om brug af militærhistorie kan passende blive projektet sidste ord: (...(O)m de havde efterlignet de gamle i styrke og strenghed, ikke i forfinelse og blødagtighed, altså i det de gamle udrettede under solen(i krigen), ikke i skyggen(i lediggang), og overtage de fremgangsmåder, man fulgte i antikken, mens denne var på sit højeste, og ikke dem, man brugte, efter at den var gået i fordærv. Thi da slige ting begyndte at behage mine romere, gik mit fædreland til grunde. (Machiavelli 2012: 21f). 19

21 Litteraturliste Luvaas, Jay. i Coakley, Robert W. Jessup, John E. A perspective on Military History, A Guide to the Study and Use of Military History, Center of Military History, United States Army,(1982): s Griess, Thomas E. i Coakley, Robert W. Jessup, John E. A perspective on Military History, A Guide to the Study and Use of Military History, Center of Military History, United States Army,(1982): s Gross, Paul. Om søkrig: Søkrigshistoriens betydning, Militært tidsskrift,, Det Krigsvidenskabelige Selskab, Nr. 4, 133. årgang,(2004): s Hillingsøe, K.G.H. Hvorfor Militærhistorie? Militært tidsskrift, Det Krigsvidenskabelige selskab, Nr. 4, 133. årgang,(2004): s Howard, Michael i Murray, Willamson, Sinnreich, Richard Hart(ed.), The Past as Prologue The Importance of History to the Military Profession, Cambridge University Press,(2006): s Høiback, Harald. Kan vi lære av historien? En studie i militær kompetancefilosofi, Institutt for Forsvarsstudier,(2003). Høiback, Harald i Høiback, Harald. Ydstebø(ed.). Krigens Vitenskap en innføring i militærteori, abstrakt forlag,(2012): s Høiback, Harald i Høiback, Harald. Ydstebø(ed.). Krigens Vitenskap en innføring i militærteori, abstrakt forlag,(2012): s Jensen, Eric Bernard. Hvad er historie, 1. udgave Akademisk Forlag,(2010). Jensen, Eric Bernard i Eriksen, Anne. Sigurdsson, Jón Vidar Using a Past Magistra vitæ Approaches to History, Negotiating Pasts in the Nordic Countries Interdisciplinary studies in History and Memory, Nordic Academic Press(2009): s Jordheim, Helge Against Periodisation. Koselleck's Theory of Multiple Temporalities, History and Theory, 51: (2012): pp

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere