Lokal Mad nu og i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal Mad nu og i fremtiden"

Transkript

1 gro grønne regionale madoplevelser Lokal Mad nu og i fremtiden - en markedsundersøgelse med fokus på Region Sjælland GRO Grønne Regionale Madoplevelser og Center for oplevelsesforskning, Roskilde Universitet Donna Isabella Caroline Sundbo - Maria Louise Nørgaard Olesen

2 2 GRO Markedsundersøgelse GRO Grønne regionale Madoplevelser Roskilde Universitet Donna Isabella Caroline Sundbo, PhD Post Doc Maria Louise Nørgaard Olesen

3 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 3 Introduktion Denne markedsundersøgelse er resultatet af en række interviews, som blev gennemført i Den er lavet af erhvervsøkonomiske forskere på Roskilde Universitet i forbindelse med GRO projektet, som omhandler Grønne Regionale Oplevelser med hovedfokus på Region Sjælland. Derfor er deltagerne i denne undersøgelse også primært aktører indenfor lokal mad i Region Sjælland. Dog har vi også inkluderet visse aktører på lokalmadsmarkedet fra andre steder i Danmark for at få endnu større viden om fænomenet lokal mad, som først for relativt nyligt er blevet sat i tale i Danmark. Det kan ses om led i en større fokus på etik og oprindelsen for den mad vi spiser. Således har der førhen været fokus på nærende kost, slankemad, økologi, biodynamik og en række andre temaer, som alle har haft til hensigt, at forbedre den mad vi spiser, blot på forskellig måde. Lokal mad er dermed det nyeste skud på stammen med lignende intentioner, og fordelene ved den lokale mad er mange, heriblandt et reduceret CO2-aftryk, større udvalg til forbrugeren, støtte til små producenter i lokalområdet, samt en bedre forbindelse til de historiske-, kulturelle- og naturmæssige rødder, som produkterne har.

4 4 GRO Markedsundersøgelse Undersøgelsens baggrund Der eksisterer ikke ret meget viden om lokal mad i Danmark da det er et relativt nyt fokus selvom fænomenet er så gammelt som menneskeheden selv. Tidligere har det været den mest naturlige måde at skaffe sig føde på, og det har udgjort langt størstedelen af kosten for langt de fleste mennesker. Dog har der samtidigt eksisteret mad, som på ingen måde var lokal. Der er i dag sket en afgørende ændring af fødevaremarkedet i den vestlige verden, og nu er balancen forskudt således, at hovedparten af fødevarerne kommer fra andre steder end lokalområdet. Med efterkrigstidens stigende industrialisering og globaliseringens nye muligheder er en række nye fødevarer blevet dagligvarer, og selv almindelige varer såsom æbler som førhen typisk blev produceret lokalt, bliver nu produceret på den anden side af jorden - men solgt i Danmark. Ligeledes bliver nogle fødevarer, trods de kommer fra en lokal kilde, transporteret halvvejs rundt om kloden for at blive forarbejdet for derefter at blive transporteret tilbage igen. Dermed er lokal mad ikke længere den dominerende måde at skaffe sig føde på, men noget som skal genopfindes eller genopdages. Det er gået fra at være den mest selvfølgelige måde, hvorpå man skaffede sig mad, til at være et aktivt tilvalg som indebærer etiske overvejelser og som ofte kan være lidt dyrere end de traditionelle industriproducerede fødevarer. At undersøge lokal mad indebærer en række udfordringer, fordi der ikke findes nogen kategori, der hedder lokal mad i de officielle systemer. Det registreres derfor heller ikke, når en fødevare er lokal. Producenter omlægger ikke specielt produktionen efter nogle officielle retningslinjer. Produkterne mærkes ikke med, at de er lokale, supermarkeder registrerer ikke, hvilke varer der er lokale, og de madmarkeder hvor lokal mad sælges, er atomiserede i en række skiftende enkeltproducenter. Der eksisterer heller ingen officielle foreninger eller sammenslutninger for lokal mad i Danmark. At få et samlet overblik over typer, omfang og erfaringer med lokal mad er derfor stort set en umulig opgave. I stedet vil vi afdække de erfaringer,der eksisterer med produktion, distribution, salg, formidling og forbrug af lokal mad blandt en række udvalgte aktører i feltet. Dette viser både, hvordan det foregår nu, hvilke udfordringer deltagerne i denne undersøgelse står overfor, samt de ønsker de har, for at lokal mad kan blive endnu mere udbredt.

5 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 5 Metode Vi har altså skullet udforske et ukendt, nyt og atomiseret territorium. Da vi er eksplorative, har vi valgt ikke at definere lokal mad, men i stedet spurgt hver deltager i undersøgelsen, hvordan de opfatter begrebet lokal mad. Dermed har vi også haft lejlighed til at foretage en empirisk undersøgelse af, hvordan lokal mad egentlig bliver opfattet blandt de forskellige aktører på markedet for lokal mad. Det er vigtigt at understrege, at dette er en markedsundersøgelse og ikke en markedsanalyse i klassisk forstand. Formålet er dermed ikke at udregne procentsatser for forbrugersvar på diverse emner, men derimod at afdække erfaringer med at producere, sælge og formidle lokal mad. Undersøgelsen er derfor ikke kvantitativ, men kvalitativ af natur. Den er som skrevet ovenfor heller ikke landsdækkende, men derimod hovedsageligt regionsbaseret og mere dybdeborende i forhold til dens definerede område, nærmere betegnet Region Sjælland. Det er heller ikke en forbrugerundersøgelse men derimod en skildring af vilkårene for aktørerne i hele værdikæden for lokal mad. Derfor er undersøgelsen ikke skrevet ud fra et forbrugerperspektiv, men snarere fra et producent-, distributions- og salgsperspektiv, selvom forbrugerperspektivet også er repræsenteret i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på 14 semi-strukturerede interviews af en varighed på mellem 1-2 timer. Deltagerne er udvalgt, så de repræsenterer de forskellige kategorier af aktører i feltet lokal mad. Indenfor kategorien supermarkeder, som især handler med lokal mad, har Præstø Madmarked samt SuperGastro deltaget. Indenfor kategorien lokale madmarkeder har Farmers Marked, Bondens Marked og Kulinarisk Sydfyn deltaget. I kategorien som omfatter (internet)pakker med mad, som bliver distribueret, har Mineslund og Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF) deltaget. I kategorien gårdbutikker og primærproducenter har Knuthenlund og Dalsbakkegård deltaget, og visse andre deltagere falder også under denne kategori som primærproducenter. Indenfor kategorien netværk af primærproducenter har Lammefjordens Grøntsagslaug samt Viventes, som står bag Smag På Nordsjælland deltaget. Endeligt har INCO deltaget under kategorien grossister som handler med lokale fødevarer. En liste over deltagerne i denne undersøgelse kan ses i bilag 1.

6 6 GRO Markedsundersøgelse Strukturen for den følgende markedsundersøgelse følger de spørgsmål og emner, som deltagerne blev stillet overfor. Den falder i to hoveddele, nemlig de nuværende erfaringer med lokal mad og de fremadrettede tendenser og forventninger til lokal mads potentiale. I første del er deltagerne udover nogle baggrundsspørgsmål blevet spurgt til, hvad lokal mad er for dem, samt hvorfor de gik ind på dette område. De er også blevet spurgt om erfaringer med at afsætte lokal mad, deres indtryk af kundernes købsgrunde, samt hvilke udfordringer og muligheder de har i forhold til at kunne producere og afsætte lokal mad. Vi har antaget, at brugen af lokal mad også hænger sammen med den nuværende danske madkultur og danskernes madkompetencer, samt i hvor høj grad lokal mad ikke kun er et lejlighedsfænomen, men en integreret del af hverdagsmaden. Derfor er disse emner også dækket i undersøgelsen. Til slut har vi spurgt deltagerne om synliggørelse af lokal mad, samt om økonomi i forbindelse med lokal mad. I anden del har vi spurgt til tendenserne fremadrettet på området. Deltagerne har svaret på, hvad deres forventninger er til fremtiden og til hvilke tendenser, de ser på markedet. De er blevet spurgt til deres syn på potentialet for at øge salget af lokal mad, samt hvad der i deres optik skal til for, at dette kan ske. Endelig har vi spurgt dem om, hvilke ønsker de har til tiltag, samt hvilke alternative afsætningskanaler de ser i fremtiden. Interviewguiden, som blev anvendt i undersøgelsen, kan ses i bilag 2. Vi vil gerne takke alle de medvirkende i denne markedsundersøgelse, som tog tid ud af deres travle hverdag for at besvare vores mange spørgsmål. Uden jer ville al den viden og de erfaringer, som er samlet i denne undersøgelse, aldrig være kommet frem. Vi håber, den kan tjene til inspiration også for jer.

7

8 8 GRO Markedsundersøgelse 1. Hvad er lokal mad? Der er mange forskellige bud på, hvad lokal mad er. Begrebet bruges mere og mere i akademisk teori, i daglig tale og i medierne, men det er en udfordring at finde en endegyldig definition af begrebet. For at sikre, at det er tydeligt, hvad respondenterne taler om, kunne vi have givet en præfabrikeret definition af begrebet til alle deltagerne, men en vigtig pointe, når man snakker om lokal mad, er netop, at der er mange forskellige forståelser af og måder at arbejde i det daglige med lokal mad. Hvert interview blev derfor igangsat ved at bede hver deltager beskrive deres definition af lokal mad. Ud fra den indsamlede empiri vil vi i det kommende fremlægge en samlet oversigt over, hvad lokal mad er set fra vores deltageres synspunkt. Den første essentielle faktor er den fysiske afstand mellem produktionsstedet af den pågældende råvare og køberen af råvaren. Der er stor enighed om, at lokal mad er udtrykt ved den korte afstand fra jord til bord, der gerne skulle nedsætte CO2-udslippet og øge friskheden i råvaren. Der er imidlertid varierende opfattelser af, hvordan kort skal defineres. Nogle sætter sin tvivl ved, om forbrugerne ser lokalt som hele Danmark (Mineslund 2013), mens lokalt for andre er lidt mere geografisk begrænset, men dog godt kan være km fra forbrugeren (KBHFF 2013 & Rødder 2013). For andre er lokalt meget fysisk afgrænset til et bestemt område omkring en by eller en ø (Farmers Marked 2013 & Kulinariske Sydfyn 2013). Et eksempel på en meget fysisk afgrænsning, der er ført ud i et forretningskoncept, er Restaurant 5 på Fyn, der har slået sin forretning op på, at alle råvarer skal komme fra Fyn (Kulinariske Sydfyn 2013). Et andet eksempel er gourmetrestauranten på Dragsholm, der primært laver kulinariske retter baseret på lokale råvarer og produkter, men hvor udenlandske råvarer kan komme i spil, hvis de lokale varer ikke er af god nok kvalitet (Dragsholm 2013). Lokal mad er altså noget,der hører til i området (Dalsbakkegård 2013).

9 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 9 Yderligere er det vigtige ved den geografiske placering en fokusering på det egnstypiske. Her finder vi endnu en version af lokal mad, nemlig råvarer og produkter, der afspejler deres produktionssted. Eksempelvis er området omkring Lammefjorden særligt godt til at dyrke grøntsager, og det har flere producenter i dette område derfor valgt at fokusere på (Dalsbakkegård 2013). Flere deltagere udtrykker, at det er vigtigt at fremme de sortstypiske egenskaber (Lammefjorden 2013), og ligeledes bære disse egenskaber videre i udviklingen af en ret, hvor man kan smage bondens arbejde i den færdigserverede mad (Dragsholm 2013). Ydermere fremkommer et udtryk for det gamle talesprog du bliver, hvad du spiser i den forstand, at menneskets fordøjelsessystem er tilpasset det område og de egnsbestemte råvarer, hvor det er født og opvokset gennem generationer (eksempelvis vil en mand i Kina, og en mand i Danmark ikke kunne fordøje samme type og mængde egnstypiske råvarer) (Dalsbakkegård 2013). Samtidig skal man tage udgangspunkt i sæsonens råvarer og følge det udbud, der er lokalt i den pågældende årstid (Rødder 2013). I Danmark har vi klimamæssige udfordringer med at producere bl.a. grøntsager året rundt. Nogle fødevarefællesskaber løser udfordringen ved at købe fra drivhuse i Danmark, hvor udvalget dog fortsat er begrænset, men generelt handler det om at spise efter årstiden og bruge de råvarer, vi har mange af i vinterhalvåret. (KBHFF 2013). Dette har haft en lærerig effekt for nogle af netværkets medlemmer, der nu ser citrusfrugter som de eksotiske frugter de er, og samtidigt føler sig beriget over den viden, deres medlemskab har ført med sig (KBHFF 2013).

10 10 GRO Markedsundersøgelse En yderligere faktor handler om relationerne mellem producent og forbruger. I denne forståelse handler lokal mad om at have tillid til sine producenter og kende dem godt nok til at vide, hvordan råvarerne bliver behandlet, uden at et økologi-mærke er nødvendigt (KBHFF 2013). Derfor foretrækker nogle netværk blandt andet at købe råvarer i vejboder (hvis til privat forbrug) eller direkte hos landmanden (Kulinariske Sydfyn 2013). Denne direkte kontakt er vigtig for netværkene, der har fokus på kvalitet og direkte levering frem for kontrolleret ø-mærkning. Samtidig udnyttes den nære relation i forhold til arbejdskraft, hvor netværksmedlemmer hjælper med lugning og andet på gården, mens landmænd bringer grøntsagerne ud til netværket (KBHFF 2013). Samtidig undgår man ved den direkte kontakt fordyrende mellemled som grossister og supermarkeder, hvor det er svært at finde samme udbud af produkter. Desuden undgår man som forbruger, at supermarkeder og grossister mere eller mindre bestemmer, hvad man må spise (Dalsbakkegård 2013 & Kærsgaard). Endnu en fordel ved den direkte relation er muligheden for historiefortælling. Landmænd får mulighed for at forklare, hvordan råvarerne er produceret, og de gør meget ud af historikken (SuperGastro 2013 & Mineslund 2013). Samtidig åbner flere landmænd op for, at forbrugerne kan besøge gårdene og derved lettere fange historien (Kærsgaard 2013). Derved sættes der fokus på synlighed og transparens, som er vigtig for både producenter, forbrugere, lokalmadssupermarkeder samt kokke. Der skal være sporbarhed i produkterne: producenter indtænker råvarens brug i produktionsmetoden (Knuthenlund 2014), kokken indtænker råvarens produktion i den videre forarbejdning, og forbrugerne er oplyste omkring fødevarernes oprindelse (SuperGastro 2013 & Dragsholm 2013). Taler man om lokal mad, er der yderligere fire faktorer, der kommer til udtryk i samtalerne: Økologi, Miljø, Dyrevelfærd og Kvalitet.

11

12 12 GRO Markedsundersøgelse Økologi og miljø Der sættes ikke automatisk lighedstegn mellem økologi og lokale råvarer, som det for eksempel er tilfældet i England (Mineslund 2013). Heller ikke mellem økologi og kvalitet (Rødder 2013). Nogle fødevarenetværk har en pragmatisk tilgang til det og stoler på landmændenes ord om økologi, uden at ø-mærket er nødvendigt (KBHFF 2013), mens andre producenter har erfaret, at bestemte områder, for eksempel København, kræver ø-mærket som en garanti, mens det er selve råvarens kvalitet, der sælger i lokalområdet (Mineslund 2013). Miljø og kort transporttid er essentielt for flere lokale producenter og netværk/markeder. Der bliver tænkt grønt, udeladt mellemled og søgt varer så lokalt som muligt for at mindske benzinforbrug og for at skåne miljøet (Farmers Marked 2013 & KBHFF 2013). En beskrivelse af lokal mad er, når maden er mest frisk og har haft en kort transportvej (Kærsgaard 2013). Dyrevelfærd og kvalitet Dyrevelfærd bliver af flere set som mere essentielt end økologi. Dyrene skal have det godt og få ordentlig mad samt god behandling (Rødder 2013 & Kærsgaard 2013). Kvaliteten er for mange en essentiel faktor i lokal mad, men lokal mad er dog ikke lig med høj kvalitet (Lammefjorden 2013 & Dragsholm 2013). Kokke prioriterer lokalt, men går ikke på kompromis med kvaliteten, hvilket betyder, at de lokale råvarer kun benyttes, hvis kvaliteten er god nok. Ellers ser de sig nødsaget til at finde råvarer anden steds. (Rødder 2013 & Dragsholm 2013). I forbindelse med kvalitet nævnes smagen i lokale varer som en særlig faktor. Flere deltagere mener, at smagen i lokale råvarer er kraftigere og har flere nuancer end konventionelt producerede råvarer. Den kraftige smag gør råvaren mere fyldig og giver derved en hurtigere mæthedsfornemmelse end konventionelt producerede råvarer. Yderligere nævner flere, at smagen i lokale råvarer afspejler friskheden i produktet (Farmers Marked 2013 & SuperGastro 2013 & Kærsgaard 2013).

13 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 13 Opsummering af vigtige pointer En opsummering af de karakteristiske træk, der definerer lokal mad er: Den fysiske afstand mellem produktion og forbruger skal være kort Fokus på egnstypiske og sæsonbestemte råvarer Intet mellemled. Den direkte relation mellem producent og forbruger foretrækkes Sporbarhed, synlighed og historiefortælling Kort transportvej, som skåner miljøet Dyrevelfærd prioriteres højt Kvalitet bliver ofte prioriteret højt hos producenter, men det er ikke en selvfølge at lokal mad har god kvalitet Smagen er fyldig, frisk og giver større mæthedsfornemmelse

14

15 GRO Grønne Regionale Madoplevelser AFSÆTNING I dette afsnit beskrives problemstillinger og faktorer for afsætning af lokale varer. Nogle af de spørgsmål, der vil blive sat fokus på, er: Hvilke produkter bliver primært afsat, i hvor høj grad afsættes lokale varer, hvordan gøres afsætningen synlig, og hvor bliver varerne solgt? En større netværksgruppe i København beskriver, hvor mange forskellige produkter de aftager fra leverandører. Udover grøntsager, der er hovedråvarerne, aftager de ligeledes mel, honning, æblesaft, chutney og andet. Enkelte gange bliver der ligeledes lavet fællesbestillinger på kød (KBHFF 2013). En restaurant i København beskriver ligeledes, hvordan de forsøger at købe så meget som muligt lokalt (Rødder 2013). Hos Kulinariske Sydfyn har de en samlet andel på 20-30% af lokale varer fra Fyn, men de har truffet den beslutning at inddrage produkter fra andre områder og lande for at bliver større (Kulinariske Sydfyn 2013). De producenter vi talte med afsætter blandt andet større dele forarbejdet kød som spegepølse og pålæg, store portioner af grøntsager, hele og halve dyr, kød fra køer, får, gæs og så videre, samt afledte produkter af råvaren (Mineslund 2013, Dalsbakkegård 2013, Kærsgaard 2013 & Lammefjorden 2013).

16 16 GRO Markedsundersøgelse Hvorfor? Overordnet fornemmer flere producenter, markeder og købere (netværk og restauranter), at mange lokale råvarer i høj grad bliver afsat som værende lokale råvarer (Kærsgaard 2013, KBHFF 2013, Rødder 2013, Farmers Marked 2013, Lammefjorden 2013 & Dragsholm 2013). Grundlaget og bevæggrundene for afsætningen af lokale varer som værende lokale er forskellige. Nogle deltagere afsætter lokale varer som lokale på grund af den korte transportvej (Kærsgaard 2013), mens andre sætter fokus på harmonien i naturen og tanken om nærhed i lokale produkter (Dragsholm 2013). Nogle afsætter produkterne som værende både økologiske og lokale (Farmers Marked 2013), mens andre i forståelsen af lokale varer har fokus på sporbarheden i produkterne langt mere end den fysiske afstand, som ofte forbindes med lokale varer (SuperGastro 2013). I området omkring Lammefjorden sætter flere producenter fokus på identitet i stedet for lokalitet, og de lokale varer afsættes med den lokale lokalitet, som varen har (Lammefjorden 2013). Afsætning af lokale varer til eksempelvis København bliver lettere, hvis råvaren har ø-mærket, idet økologien allerede anses som et kvalitetsstempel hos de københavnske forbrugere (Mineslund 2013). Hvordan? Ligesom der er flere bevæggrunde, er der også flere måder, hvorpå de lokale varer synliggøres. Restauranter promoverer leverandørerne til deres arrangementer, fordi de private købere ikke ved, hvor de skal finde de gode råvarer (Rødder 2013 & Kulinariske Sydfyn 2013). Som en anden restaurant bemærker: Hvorfor købe gulerødder fra Italien, når de står i baghaven? (Dragsholm 2013). Producenterne benytter sig af både direkte interaktion og internettet. I den direkte interaktion er det blandt andet mund-til-mund-metoden, der er essentiel, og samtidig er det vigtigt at sætte fokus på den mundtlige fortælling om råvarerne og kræse om varernes- og produktionens historie (SuperGastro 2013 & Kærsgaard 2013). Internettet bruges ligeledes til eksponering, eksempelvis kan en side på Facebook eller netannoncering på Google være relevante værktøjer til formidling (Mineslund 2013 & SuperGastro 2013).

17 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 17 Hvor? Afsætning gennem supermarkeder er ikke særlig populært, blandt andet fordi man derved mister den direkte kontakt mellem producent og forbruger, og denne relation er blandt andet vigtig for historiefortællingen og troværdigheden af produkterne (Kærsgaard 2013 & Dalsbakkegård 2013). Et afsætningssted er gårdbutikken, hvor flere producenter sælger ud af forskellige varer, blandt andet pølser og stykker af kød. Fordelen ved en gårdbutik er den direkte interaktion og muligheden for at fortælle forbrugerne om sine produkter (Dalsbakkegård 2013 & Kærsgaard 2013 & Mineslund 2013). Det er dog vigtigt, at producenterne i tilstrækkelig grad holder åbent i deres butikker, og at de har en synlig politik omkring deres åbningstider (Kulinariske Sydfyn 2013 & Dalsbakkegård 2013). Et alternativ til egen gårdbutik er at levere til mindre butikker, som blandt andet Egeskov slot og Maritim center, hvor produkterne stadig kan komme til rette udtryk, såfremt sælgeren i butikken erhverver sig viden om produkterne (Kulinariske Sydfyn 2013). Nogle gårde inviterer ligeledes deres kunder indenfor til særlige arrangementer (interne events), og det har for flere producenter vist sig som en god investering, da flere kunder efterfølgende køber råvarer med hjem fra gårdbutikken (Kulinariske Sydfyn 2013 & Kærsgaard 2013). En anden salgskanal er eksterne events, markeder og andre arrangementer, der dukker op flere steder i landet. Restaurantgruppen Rødder afholder events med pop-op restauranter i København, hvor de viderebringer budskabet om de lokale råvarer, for de tvivler på, at deres deltagere vil køre helt til Lolland efter en enkelt vare (Rødder 2013). Arrangementer og markeder ses generelt som en positiv og gangbar salgskanal, og nogle af de arrangementer og markeder der bliver nævnt, er: Copenhagen Cooking, Farmers Marked, Ledreborg, Bondens Marked, Smag Sorø og Roskilde Dyrskue (Lammefjorden 2013 & Dalsbakkegård 2013). En restaurant har yderligere nedsat et forslag om at lave en hal, hvor alle lokale producenter kan sælge sine varer til lokale kunder, for på denne måde at gøre tilgængeligheden let for kunderne og styrke tiltrækningskraften ved at samle varerne, så kunderne ikke skal køre fra en gårdbutik til en anden (Dragsholm 2013).

18

19 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 19 Restauranter og markeder om deres leverandører Leverandørerne skal gerne være tæt på markedet for at mindske transporten og afstanden mellem råvarens oprindelse og kunden (Farmer Marked 2013). I et lokalt-orienteret supermarked bringer leverandørerne ofte varerne ind, men det kræver en forståelse for, at rytmer og bestillingstider fungerer anderledes, når man handler med små og private producenter frem for konventionelle supermarkeder (SuperGastro 2013). Restauranter får nogle varer leveret, andre henter de selv. Kødet skal som regel forudbestilles og ofte bestilles der så små mængder, at varen ikke kan bringes ud. Det største problem ved denne ordning er den tid, der går på transporten, for kokkene kan godt lide kontakten til bonden (Dragsholm 2013 & Rødder 2013). Kokkene prøver at skifte ud mellem, hvilke leverandører de benytter og forsøger at finde sjove råvarer til events, men til faste leveringer i forbindelse med eventuel catering bruges ofte de kendte leverandører, der med garanti kan levere (Rødder 2013). For eksempel fødevarenetværket KBHFF sætter tillid til deres leverandører højt, og stoler på producentens overholdelse af reglerne i forbindelse med deres køb af økologiske æg, der ikke behøver have et økologisk stempel (KBHFF 2013). Nogle af de leverandører, der nævnes, er: Bakkegaarden, KysØko, Æbibo, Bondegårdens økologi, Maglemosegaard, Dalbakkegaard, Hvidklidegaard, Bursødal, Kiselgaarden og Birkemosegaard (Farmers Marked 2013 & Rødder 2013). Enkelte af leverandørerne har udbredt deres produkter til SuperBrugsen i Sorø, der stiller deres parkeringsområde til rådighed for et lokalt marked to gange om måneden. Leverandørerne er dog fortsat repræsenteret på markedet (Farmers Marked 2013). Et netværk på Fyn med kontakt til adskillige producenter og leverandører har blandt andet fået flere bryggerier og mikrobryggerier til at samarbejde, og skabt et bredere og mere varieret udvalg til afsætning (Kulinariske Sydfyn 2013).

20 20 GRO Markedsundersøgelse De typiske kunder Det største salg af lokale varer ligger for mange producenter og markeder i København og Nordsjælland (KBHFF 2013, Dalsbakkegård 2013 & Kærsgaard 2013), og det er generelt ikke den lokale befolkning, der handler hos gårdbutikkerne (med undtagelse af juleindkøb). Mange lokale tror, gårdbutikken sælger billigere kød på grund af den direkte handel, hvilket ikke er tilfældet, og selvom de lokale kan se, at dyrene har det godt, er det svært for gårdbutikkerne at tiltrække mange lokale kunder, selvom der er enkelte faste. (Kærsgaard 2013). Dog bliver der ikke leveret meget til Strandvejen (Mineslund 2013), hvilket muligvis kan begrundes med, at mange af de lokale producenter vælger ikke at omlægge til økologi, da det vil være meget bekosteligt og pålægge producenten yderligere regler. Dette betyder, at flere af de kvalitetsbevidste københavnske kvinder, derfor vælger de lokale varer fra til fordel for økologimærket (de direkte produkter er ikke gode nok ) (Dalsbakkegård 2013). Et fynsk netværk oplever ligeledes en større positiv indstilling overfor deres lokale produkter hos de københavnske kunder frem for de lokale (baseret på en spørgeskemaundersøgelse). Smagen af Fyn bliver i København anset som smagen er fin, bare kom med det, mens de lokale kunder på Fyn siger jah, joh, er det nu så godt, som de siger, og er det ikke lidt dyrt (Kulinariske Sydfyn 2013). En forklaring kan ifølge deltageren være, at københavnerne anser Fyn som et sted, der er renere end der, hvor de selv bor (Kulinariske Sydfyn 2013). Der er efterhånden opstået flere netværksgrupper rundt omkring i landet, og en relevant refleksion i denne forbindelse er, hvorvidt man kan adskille disse netværksgrupper fra hinanden. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvad Smagen af Fyn og Smagen af Nordsjælland i virkeligheden er, og hvordan disse netværk distancerer sig fra hinanden (Mineslund 2013).

21 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 21 Segmentering En segmentering, der ofte bliver lavet på forbrugere, er inddeling i aldersgrupper. Producenter, netværk og markeder oplever en interesse fra flere forskellige aldersgrupper. Med andre ord køber kunder i alle aldre lokal mad. Der er dog visse aldersgrupper som er forholdsvist talrige, som nu kort vil blive gennemgået. Det skal siges, at deltagerne har forskellige produkter samt placeringer i fødekæden, og derfor varierer dette fra deltager til deltager. Den første er det grå guld eller de ældre fra (Farmers Marked 2013, Dalsbakkegård 2013, Kulinariske Sydfyn 2013, Kærsgaard 2013 & KBHFF 2013). Den anden er børnefamilierne (Mineslund 2013, Farmers Marked 2013, Kulinariske Sydfyn 2013 & KBHFF 2013) og den tredje er de unge (også på kollegier) (Mineslund 2013, Kærsgaard 2013, KBHFF 2013 & Rødder 2013). Mens de årige for flere er for svære at fange (Kulinariske Sydfyn 2013 & Farmers Marked 2013). Det grå guld har mere luft i hverdagen i forhold til tid og økonomi (Kærsgaard 2013), segmentet børnefamilierne tæller de familier, som har økonomisk balance (Dalsbakkegård 2013), og de unge der i løbet af studietiden indser, at økologi ikke nødvendigvis er dyrere end andre råvarer, og som samtidig overvejer at stifte familie (KBHFF 2013). Hos et fødevarefællesskabet i København er medlemmerne meget forskellige, men kan alligevel kategoriseres efter bostedet; Østerbro er de lidt ældre og familierne, Nørrebro er de unge og studerende, og Islands Brygge er familierne og særligt kvinder (også enlige) (KBHFF 2013). Rødder har et ønske om at formidle lokale varer til massen; dog har deres events i starten appelleret mest til de unge på grund af det undergrundsagtige i de opstillede events. Men de er nu begyndt at tilbyde anderledes events som vinsmagning og børneprojekter, der tiltrækker andre segmenter som ældre, hvilket giver Rødder et bredere publikum (Rødder 2013).Udover aldersinddelingen er aftagerne af lokal mad de bevidste forbrugere (eller det grønne segment) der har taget et bevidst valg; det er dem, der planlægger og har system over deres mad, og som ofte har en årstidskasse og et reklamer nej tak -skilt (Mineslund 2013). Dog vil nogle fra dette segment først træffe beslutning om hvilken vare, de skal vælge i det øjeblik, de står i et supermarked (SuperGastro 2013). Det er typisk forbrugere, der går op i mad og ved noget om kvalitet (Rødder 2013). Mange er veluddannede, og det er oftest kvinder, der tager initiativ til økologi og lokal mad (KBHFF 2013).

22 22 GRO Markedsundersøgelse De bevidste forbrugere Det grå guld Børnefamilierne De unge

23 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 23 Restauranten på Dragsholm serverer lokal mad for hotellets gæster, som blandt andet tæller kursister og konferencedeltagere men også mennesker, der ønsker et afbræk fra hverdagen og søger afslapning i naturen (Dragsholm 2013). Hos Dragsholm kommer kunder fra hele Norden, dog kommer enkelte fra lokalområdet også til en middag. Restauranten er opdelt i to og repræsenterer spisekøkkenet, som serverer kendt og lettilgængeligt mad samt slotskøkkenet, som tænker innovation og appellerer til de kunder, der gerne vil prøve noget nyt (Dragsholm 2013). Denne tankegang om at segmentere markedet og tilbyde produkter og mad til flere forskellige segmenter, har andre ligeledes tænkt på. Nogle producenter har arbejdet med at segmentere markedet og bevidst målrette deres produkter mod et bestemt segment, for derved at ramme forskellige forbrugere og udvikle nye nicheprodukter. Et eksempel på dette er udviklingen af sødere gulerødder til børn, hvor producentens faglighed bliver brugt til at målrette produktet til en særlig gruppe forbrugere eller opfylde en interesse (Lammefjorden 2013). Det er yderligere essentielt at bemærke forskellen i forbrugeradfærd fra det segment, der vil have de billigste æbler til det segment der vil betale dobbelt for den halve mængde (Lammefjorden 2013). Flere producenter og netværk sætter stor værdi i den direkte kontakt mellem producent og kunde, og prøver i flere sammenhænge at lægge op til interaktion, både på markeder og i forbindelse med gårdbesøg (Kærsgaard 2013, Kulinariske Sydfyn 2013 & Lammefjorden 2013). Det har i nogle tilfælde vist sig, at et gårdbesøg stammer fra et markedsbesøg, hvor en familie ønsker at se råvarens historie blive fortalt i virkeligheden (Kærsgaard 2013). Denne kunde-bonde-relation giver producenten mulighed for at videregive sin historie om råvarerne. Samtidig åbner en tæt relation op for muligheden for, at kunderne kan influere producentens arbejde og komme med konstruktive tilbagemeldinger om den pågældende råvare, uden at det virker som brok fra kundens side (KBHFF 2013).

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Erhvervscase: Fur Bryghus

Erhvervscase: Fur Bryghus Erhvervscase: Fur Bryghus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstillinger... 3 Problemstilling 1: For upræcis målgruppe... 3 Løsning... 4 Konsekvensen.... 4 Problemstilling

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk.

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk. Økofarmen Virksomhedsprofil En onlineshop der sælger økologiske og specialvarer. En økologisk gård hvor der bliver dyrket frugt og grønt. Til gården hører et lager, hvor de langtidsholdbare varer opbevares.

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DETAILSTUDIET Et studie af danske forbrugere i dagligvarehandlen baseret på 2.780 respondenter, autoetnografi og dybdeinterviews. I DETAILSTUDIET kan du lære mere om danskernes:

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere?

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Idéer har de masser af hos Aarstiderne. Og bæredygtighed ligger dybt i dna'et. Men den systematiske tilgang til forandringer bliver

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden To modeller To modeller Abonnements modellen Familie/gruppe fokus Simplicitet Leverance til hjemmet Serviceydelseincl. digital interaktions

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør OM OS/ For enden af Danmarks længste allé, som er en del af Ledreborg Slot, ligger Herthadalen. De smukke lokaler, som alle har egen terrasse med udsigt over Knapsø, har plads fra 15 til 200 personer,

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Fur-bryghus er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 2004, det vil sige at de har

Fur-bryghus er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 2004, det vil sige at de har Fur-bryghus er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 2004, det vil sige at de har eksisteret i 4 år (case fra 2008), og betegnes som en nyopstartet virksomhed. De producerer, distribuerer og

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk

Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk Papirøen? - udsigten fra Skuespilhuset, Nyhavn PAPIRØEN - Beliggenhed Copenhagen Street

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet

Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Idé Børn smører sunde madpakker sammen med Sebastian Klein Sebastian underviser i, hvad en sund madpakke er Aktiviteten er for børn i indskolingen

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

10.-19. OKTOBER VIL DU VÆRE MED I OYSTER TROPHY WEEK 2014? EN HYLDEST TIL DANMARKS FRÆKKESTE RÅVARE

10.-19. OKTOBER VIL DU VÆRE MED I OYSTER TROPHY WEEK 2014? EN HYLDEST TIL DANMARKS FRÆKKESTE RÅVARE 2014 10.-19. OKTOBER EN HYLDEST TIL DANMARKS FRÆKKESTE RÅVARE VIL DU VÆRE MED I OYSTER TROPHY WEEK 2014? Oyster Trophy Week er en hyldest til en af de mest eksklusive madvarer, der kommer fra det kolde

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1 Virksomheden kan står over for udfordringer der skal løses, ved at I arbejder sammen opnås bedre resultater, udvikle virksomheds medarbejder på teambuilding kursus på Marketenderiet med Lantz. Teambuildings

Læs mere

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 Mad Events Byliv Rejse Lige midt i København ligger Danmarks nye højskole: Suhrs Madakademiet. Her får du masser af hands-on i køkkenerne, møder nogle af byens bedste kokke

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016

Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016 Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016 Vi i Team Odsherred arbejder med markedsføringsprojekter, med fokus på hele Odsherred. Hvilke projekter, der sættes

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere