Lokal Mad nu og i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal Mad nu og i fremtiden"

Transkript

1 gro grønne regionale madoplevelser Lokal Mad nu og i fremtiden - en markedsundersøgelse med fokus på Region Sjælland GRO Grønne Regionale Madoplevelser og Center for oplevelsesforskning, Roskilde Universitet Donna Isabella Caroline Sundbo - Maria Louise Nørgaard Olesen

2 2 GRO Markedsundersøgelse GRO Grønne regionale Madoplevelser Roskilde Universitet Donna Isabella Caroline Sundbo, PhD Post Doc Maria Louise Nørgaard Olesen

3 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 3 Introduktion Denne markedsundersøgelse er resultatet af en række interviews, som blev gennemført i Den er lavet af erhvervsøkonomiske forskere på Roskilde Universitet i forbindelse med GRO projektet, som omhandler Grønne Regionale Oplevelser med hovedfokus på Region Sjælland. Derfor er deltagerne i denne undersøgelse også primært aktører indenfor lokal mad i Region Sjælland. Dog har vi også inkluderet visse aktører på lokalmadsmarkedet fra andre steder i Danmark for at få endnu større viden om fænomenet lokal mad, som først for relativt nyligt er blevet sat i tale i Danmark. Det kan ses om led i en større fokus på etik og oprindelsen for den mad vi spiser. Således har der førhen været fokus på nærende kost, slankemad, økologi, biodynamik og en række andre temaer, som alle har haft til hensigt, at forbedre den mad vi spiser, blot på forskellig måde. Lokal mad er dermed det nyeste skud på stammen med lignende intentioner, og fordelene ved den lokale mad er mange, heriblandt et reduceret CO2-aftryk, større udvalg til forbrugeren, støtte til små producenter i lokalområdet, samt en bedre forbindelse til de historiske-, kulturelle- og naturmæssige rødder, som produkterne har.

4 4 GRO Markedsundersøgelse Undersøgelsens baggrund Der eksisterer ikke ret meget viden om lokal mad i Danmark da det er et relativt nyt fokus selvom fænomenet er så gammelt som menneskeheden selv. Tidligere har det været den mest naturlige måde at skaffe sig føde på, og det har udgjort langt størstedelen af kosten for langt de fleste mennesker. Dog har der samtidigt eksisteret mad, som på ingen måde var lokal. Der er i dag sket en afgørende ændring af fødevaremarkedet i den vestlige verden, og nu er balancen forskudt således, at hovedparten af fødevarerne kommer fra andre steder end lokalområdet. Med efterkrigstidens stigende industrialisering og globaliseringens nye muligheder er en række nye fødevarer blevet dagligvarer, og selv almindelige varer såsom æbler som førhen typisk blev produceret lokalt, bliver nu produceret på den anden side af jorden - men solgt i Danmark. Ligeledes bliver nogle fødevarer, trods de kommer fra en lokal kilde, transporteret halvvejs rundt om kloden for at blive forarbejdet for derefter at blive transporteret tilbage igen. Dermed er lokal mad ikke længere den dominerende måde at skaffe sig føde på, men noget som skal genopfindes eller genopdages. Det er gået fra at være den mest selvfølgelige måde, hvorpå man skaffede sig mad, til at være et aktivt tilvalg som indebærer etiske overvejelser og som ofte kan være lidt dyrere end de traditionelle industriproducerede fødevarer. At undersøge lokal mad indebærer en række udfordringer, fordi der ikke findes nogen kategori, der hedder lokal mad i de officielle systemer. Det registreres derfor heller ikke, når en fødevare er lokal. Producenter omlægger ikke specielt produktionen efter nogle officielle retningslinjer. Produkterne mærkes ikke med, at de er lokale, supermarkeder registrerer ikke, hvilke varer der er lokale, og de madmarkeder hvor lokal mad sælges, er atomiserede i en række skiftende enkeltproducenter. Der eksisterer heller ingen officielle foreninger eller sammenslutninger for lokal mad i Danmark. At få et samlet overblik over typer, omfang og erfaringer med lokal mad er derfor stort set en umulig opgave. I stedet vil vi afdække de erfaringer,der eksisterer med produktion, distribution, salg, formidling og forbrug af lokal mad blandt en række udvalgte aktører i feltet. Dette viser både, hvordan det foregår nu, hvilke udfordringer deltagerne i denne undersøgelse står overfor, samt de ønsker de har, for at lokal mad kan blive endnu mere udbredt.

5 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 5 Metode Vi har altså skullet udforske et ukendt, nyt og atomiseret territorium. Da vi er eksplorative, har vi valgt ikke at definere lokal mad, men i stedet spurgt hver deltager i undersøgelsen, hvordan de opfatter begrebet lokal mad. Dermed har vi også haft lejlighed til at foretage en empirisk undersøgelse af, hvordan lokal mad egentlig bliver opfattet blandt de forskellige aktører på markedet for lokal mad. Det er vigtigt at understrege, at dette er en markedsundersøgelse og ikke en markedsanalyse i klassisk forstand. Formålet er dermed ikke at udregne procentsatser for forbrugersvar på diverse emner, men derimod at afdække erfaringer med at producere, sælge og formidle lokal mad. Undersøgelsen er derfor ikke kvantitativ, men kvalitativ af natur. Den er som skrevet ovenfor heller ikke landsdækkende, men derimod hovedsageligt regionsbaseret og mere dybdeborende i forhold til dens definerede område, nærmere betegnet Region Sjælland. Det er heller ikke en forbrugerundersøgelse men derimod en skildring af vilkårene for aktørerne i hele værdikæden for lokal mad. Derfor er undersøgelsen ikke skrevet ud fra et forbrugerperspektiv, men snarere fra et producent-, distributions- og salgsperspektiv, selvom forbrugerperspektivet også er repræsenteret i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på 14 semi-strukturerede interviews af en varighed på mellem 1-2 timer. Deltagerne er udvalgt, så de repræsenterer de forskellige kategorier af aktører i feltet lokal mad. Indenfor kategorien supermarkeder, som især handler med lokal mad, har Præstø Madmarked samt SuperGastro deltaget. Indenfor kategorien lokale madmarkeder har Farmers Marked, Bondens Marked og Kulinarisk Sydfyn deltaget. I kategorien som omfatter (internet)pakker med mad, som bliver distribueret, har Mineslund og Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF) deltaget. I kategorien gårdbutikker og primærproducenter har Knuthenlund og Dalsbakkegård deltaget, og visse andre deltagere falder også under denne kategori som primærproducenter. Indenfor kategorien netværk af primærproducenter har Lammefjordens Grøntsagslaug samt Viventes, som står bag Smag På Nordsjælland deltaget. Endeligt har INCO deltaget under kategorien grossister som handler med lokale fødevarer. En liste over deltagerne i denne undersøgelse kan ses i bilag 1.

6 6 GRO Markedsundersøgelse Strukturen for den følgende markedsundersøgelse følger de spørgsmål og emner, som deltagerne blev stillet overfor. Den falder i to hoveddele, nemlig de nuværende erfaringer med lokal mad og de fremadrettede tendenser og forventninger til lokal mads potentiale. I første del er deltagerne udover nogle baggrundsspørgsmål blevet spurgt til, hvad lokal mad er for dem, samt hvorfor de gik ind på dette område. De er også blevet spurgt om erfaringer med at afsætte lokal mad, deres indtryk af kundernes købsgrunde, samt hvilke udfordringer og muligheder de har i forhold til at kunne producere og afsætte lokal mad. Vi har antaget, at brugen af lokal mad også hænger sammen med den nuværende danske madkultur og danskernes madkompetencer, samt i hvor høj grad lokal mad ikke kun er et lejlighedsfænomen, men en integreret del af hverdagsmaden. Derfor er disse emner også dækket i undersøgelsen. Til slut har vi spurgt deltagerne om synliggørelse af lokal mad, samt om økonomi i forbindelse med lokal mad. I anden del har vi spurgt til tendenserne fremadrettet på området. Deltagerne har svaret på, hvad deres forventninger er til fremtiden og til hvilke tendenser, de ser på markedet. De er blevet spurgt til deres syn på potentialet for at øge salget af lokal mad, samt hvad der i deres optik skal til for, at dette kan ske. Endelig har vi spurgt dem om, hvilke ønsker de har til tiltag, samt hvilke alternative afsætningskanaler de ser i fremtiden. Interviewguiden, som blev anvendt i undersøgelsen, kan ses i bilag 2. Vi vil gerne takke alle de medvirkende i denne markedsundersøgelse, som tog tid ud af deres travle hverdag for at besvare vores mange spørgsmål. Uden jer ville al den viden og de erfaringer, som er samlet i denne undersøgelse, aldrig være kommet frem. Vi håber, den kan tjene til inspiration også for jer.

7

8 8 GRO Markedsundersøgelse 1. Hvad er lokal mad? Der er mange forskellige bud på, hvad lokal mad er. Begrebet bruges mere og mere i akademisk teori, i daglig tale og i medierne, men det er en udfordring at finde en endegyldig definition af begrebet. For at sikre, at det er tydeligt, hvad respondenterne taler om, kunne vi have givet en præfabrikeret definition af begrebet til alle deltagerne, men en vigtig pointe, når man snakker om lokal mad, er netop, at der er mange forskellige forståelser af og måder at arbejde i det daglige med lokal mad. Hvert interview blev derfor igangsat ved at bede hver deltager beskrive deres definition af lokal mad. Ud fra den indsamlede empiri vil vi i det kommende fremlægge en samlet oversigt over, hvad lokal mad er set fra vores deltageres synspunkt. Den første essentielle faktor er den fysiske afstand mellem produktionsstedet af den pågældende råvare og køberen af råvaren. Der er stor enighed om, at lokal mad er udtrykt ved den korte afstand fra jord til bord, der gerne skulle nedsætte CO2-udslippet og øge friskheden i råvaren. Der er imidlertid varierende opfattelser af, hvordan kort skal defineres. Nogle sætter sin tvivl ved, om forbrugerne ser lokalt som hele Danmark (Mineslund 2013), mens lokalt for andre er lidt mere geografisk begrænset, men dog godt kan være km fra forbrugeren (KBHFF 2013 & Rødder 2013). For andre er lokalt meget fysisk afgrænset til et bestemt område omkring en by eller en ø (Farmers Marked 2013 & Kulinariske Sydfyn 2013). Et eksempel på en meget fysisk afgrænsning, der er ført ud i et forretningskoncept, er Restaurant 5 på Fyn, der har slået sin forretning op på, at alle råvarer skal komme fra Fyn (Kulinariske Sydfyn 2013). Et andet eksempel er gourmetrestauranten på Dragsholm, der primært laver kulinariske retter baseret på lokale råvarer og produkter, men hvor udenlandske råvarer kan komme i spil, hvis de lokale varer ikke er af god nok kvalitet (Dragsholm 2013). Lokal mad er altså noget,der hører til i området (Dalsbakkegård 2013).

9 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 9 Yderligere er det vigtige ved den geografiske placering en fokusering på det egnstypiske. Her finder vi endnu en version af lokal mad, nemlig råvarer og produkter, der afspejler deres produktionssted. Eksempelvis er området omkring Lammefjorden særligt godt til at dyrke grøntsager, og det har flere producenter i dette område derfor valgt at fokusere på (Dalsbakkegård 2013). Flere deltagere udtrykker, at det er vigtigt at fremme de sortstypiske egenskaber (Lammefjorden 2013), og ligeledes bære disse egenskaber videre i udviklingen af en ret, hvor man kan smage bondens arbejde i den færdigserverede mad (Dragsholm 2013). Ydermere fremkommer et udtryk for det gamle talesprog du bliver, hvad du spiser i den forstand, at menneskets fordøjelsessystem er tilpasset det område og de egnsbestemte råvarer, hvor det er født og opvokset gennem generationer (eksempelvis vil en mand i Kina, og en mand i Danmark ikke kunne fordøje samme type og mængde egnstypiske råvarer) (Dalsbakkegård 2013). Samtidig skal man tage udgangspunkt i sæsonens råvarer og følge det udbud, der er lokalt i den pågældende årstid (Rødder 2013). I Danmark har vi klimamæssige udfordringer med at producere bl.a. grøntsager året rundt. Nogle fødevarefællesskaber løser udfordringen ved at købe fra drivhuse i Danmark, hvor udvalget dog fortsat er begrænset, men generelt handler det om at spise efter årstiden og bruge de råvarer, vi har mange af i vinterhalvåret. (KBHFF 2013). Dette har haft en lærerig effekt for nogle af netværkets medlemmer, der nu ser citrusfrugter som de eksotiske frugter de er, og samtidigt føler sig beriget over den viden, deres medlemskab har ført med sig (KBHFF 2013).

10 10 GRO Markedsundersøgelse En yderligere faktor handler om relationerne mellem producent og forbruger. I denne forståelse handler lokal mad om at have tillid til sine producenter og kende dem godt nok til at vide, hvordan råvarerne bliver behandlet, uden at et økologi-mærke er nødvendigt (KBHFF 2013). Derfor foretrækker nogle netværk blandt andet at købe råvarer i vejboder (hvis til privat forbrug) eller direkte hos landmanden (Kulinariske Sydfyn 2013). Denne direkte kontakt er vigtig for netværkene, der har fokus på kvalitet og direkte levering frem for kontrolleret ø-mærkning. Samtidig udnyttes den nære relation i forhold til arbejdskraft, hvor netværksmedlemmer hjælper med lugning og andet på gården, mens landmænd bringer grøntsagerne ud til netværket (KBHFF 2013). Samtidig undgår man ved den direkte kontakt fordyrende mellemled som grossister og supermarkeder, hvor det er svært at finde samme udbud af produkter. Desuden undgår man som forbruger, at supermarkeder og grossister mere eller mindre bestemmer, hvad man må spise (Dalsbakkegård 2013 & Kærsgaard). Endnu en fordel ved den direkte relation er muligheden for historiefortælling. Landmænd får mulighed for at forklare, hvordan råvarerne er produceret, og de gør meget ud af historikken (SuperGastro 2013 & Mineslund 2013). Samtidig åbner flere landmænd op for, at forbrugerne kan besøge gårdene og derved lettere fange historien (Kærsgaard 2013). Derved sættes der fokus på synlighed og transparens, som er vigtig for både producenter, forbrugere, lokalmadssupermarkeder samt kokke. Der skal være sporbarhed i produkterne: producenter indtænker råvarens brug i produktionsmetoden (Knuthenlund 2014), kokken indtænker råvarens produktion i den videre forarbejdning, og forbrugerne er oplyste omkring fødevarernes oprindelse (SuperGastro 2013 & Dragsholm 2013). Taler man om lokal mad, er der yderligere fire faktorer, der kommer til udtryk i samtalerne: Økologi, Miljø, Dyrevelfærd og Kvalitet.

11

12 12 GRO Markedsundersøgelse Økologi og miljø Der sættes ikke automatisk lighedstegn mellem økologi og lokale råvarer, som det for eksempel er tilfældet i England (Mineslund 2013). Heller ikke mellem økologi og kvalitet (Rødder 2013). Nogle fødevarenetværk har en pragmatisk tilgang til det og stoler på landmændenes ord om økologi, uden at ø-mærket er nødvendigt (KBHFF 2013), mens andre producenter har erfaret, at bestemte områder, for eksempel København, kræver ø-mærket som en garanti, mens det er selve råvarens kvalitet, der sælger i lokalområdet (Mineslund 2013). Miljø og kort transporttid er essentielt for flere lokale producenter og netværk/markeder. Der bliver tænkt grønt, udeladt mellemled og søgt varer så lokalt som muligt for at mindske benzinforbrug og for at skåne miljøet (Farmers Marked 2013 & KBHFF 2013). En beskrivelse af lokal mad er, når maden er mest frisk og har haft en kort transportvej (Kærsgaard 2013). Dyrevelfærd og kvalitet Dyrevelfærd bliver af flere set som mere essentielt end økologi. Dyrene skal have det godt og få ordentlig mad samt god behandling (Rødder 2013 & Kærsgaard 2013). Kvaliteten er for mange en essentiel faktor i lokal mad, men lokal mad er dog ikke lig med høj kvalitet (Lammefjorden 2013 & Dragsholm 2013). Kokke prioriterer lokalt, men går ikke på kompromis med kvaliteten, hvilket betyder, at de lokale råvarer kun benyttes, hvis kvaliteten er god nok. Ellers ser de sig nødsaget til at finde råvarer anden steds. (Rødder 2013 & Dragsholm 2013). I forbindelse med kvalitet nævnes smagen i lokale varer som en særlig faktor. Flere deltagere mener, at smagen i lokale råvarer er kraftigere og har flere nuancer end konventionelt producerede råvarer. Den kraftige smag gør råvaren mere fyldig og giver derved en hurtigere mæthedsfornemmelse end konventionelt producerede råvarer. Yderligere nævner flere, at smagen i lokale råvarer afspejler friskheden i produktet (Farmers Marked 2013 & SuperGastro 2013 & Kærsgaard 2013).

13 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 13 Opsummering af vigtige pointer En opsummering af de karakteristiske træk, der definerer lokal mad er: Den fysiske afstand mellem produktion og forbruger skal være kort Fokus på egnstypiske og sæsonbestemte råvarer Intet mellemled. Den direkte relation mellem producent og forbruger foretrækkes Sporbarhed, synlighed og historiefortælling Kort transportvej, som skåner miljøet Dyrevelfærd prioriteres højt Kvalitet bliver ofte prioriteret højt hos producenter, men det er ikke en selvfølge at lokal mad har god kvalitet Smagen er fyldig, frisk og giver større mæthedsfornemmelse

14

15 GRO Grønne Regionale Madoplevelser AFSÆTNING I dette afsnit beskrives problemstillinger og faktorer for afsætning af lokale varer. Nogle af de spørgsmål, der vil blive sat fokus på, er: Hvilke produkter bliver primært afsat, i hvor høj grad afsættes lokale varer, hvordan gøres afsætningen synlig, og hvor bliver varerne solgt? En større netværksgruppe i København beskriver, hvor mange forskellige produkter de aftager fra leverandører. Udover grøntsager, der er hovedråvarerne, aftager de ligeledes mel, honning, æblesaft, chutney og andet. Enkelte gange bliver der ligeledes lavet fællesbestillinger på kød (KBHFF 2013). En restaurant i København beskriver ligeledes, hvordan de forsøger at købe så meget som muligt lokalt (Rødder 2013). Hos Kulinariske Sydfyn har de en samlet andel på 20-30% af lokale varer fra Fyn, men de har truffet den beslutning at inddrage produkter fra andre områder og lande for at bliver større (Kulinariske Sydfyn 2013). De producenter vi talte med afsætter blandt andet større dele forarbejdet kød som spegepølse og pålæg, store portioner af grøntsager, hele og halve dyr, kød fra køer, får, gæs og så videre, samt afledte produkter af råvaren (Mineslund 2013, Dalsbakkegård 2013, Kærsgaard 2013 & Lammefjorden 2013).

16 16 GRO Markedsundersøgelse Hvorfor? Overordnet fornemmer flere producenter, markeder og købere (netværk og restauranter), at mange lokale råvarer i høj grad bliver afsat som værende lokale råvarer (Kærsgaard 2013, KBHFF 2013, Rødder 2013, Farmers Marked 2013, Lammefjorden 2013 & Dragsholm 2013). Grundlaget og bevæggrundene for afsætningen af lokale varer som værende lokale er forskellige. Nogle deltagere afsætter lokale varer som lokale på grund af den korte transportvej (Kærsgaard 2013), mens andre sætter fokus på harmonien i naturen og tanken om nærhed i lokale produkter (Dragsholm 2013). Nogle afsætter produkterne som værende både økologiske og lokale (Farmers Marked 2013), mens andre i forståelsen af lokale varer har fokus på sporbarheden i produkterne langt mere end den fysiske afstand, som ofte forbindes med lokale varer (SuperGastro 2013). I området omkring Lammefjorden sætter flere producenter fokus på identitet i stedet for lokalitet, og de lokale varer afsættes med den lokale lokalitet, som varen har (Lammefjorden 2013). Afsætning af lokale varer til eksempelvis København bliver lettere, hvis råvaren har ø-mærket, idet økologien allerede anses som et kvalitetsstempel hos de københavnske forbrugere (Mineslund 2013). Hvordan? Ligesom der er flere bevæggrunde, er der også flere måder, hvorpå de lokale varer synliggøres. Restauranter promoverer leverandørerne til deres arrangementer, fordi de private købere ikke ved, hvor de skal finde de gode råvarer (Rødder 2013 & Kulinariske Sydfyn 2013). Som en anden restaurant bemærker: Hvorfor købe gulerødder fra Italien, når de står i baghaven? (Dragsholm 2013). Producenterne benytter sig af både direkte interaktion og internettet. I den direkte interaktion er det blandt andet mund-til-mund-metoden, der er essentiel, og samtidig er det vigtigt at sætte fokus på den mundtlige fortælling om råvarerne og kræse om varernes- og produktionens historie (SuperGastro 2013 & Kærsgaard 2013). Internettet bruges ligeledes til eksponering, eksempelvis kan en side på Facebook eller netannoncering på Google være relevante værktøjer til formidling (Mineslund 2013 & SuperGastro 2013).

17 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 17 Hvor? Afsætning gennem supermarkeder er ikke særlig populært, blandt andet fordi man derved mister den direkte kontakt mellem producent og forbruger, og denne relation er blandt andet vigtig for historiefortællingen og troværdigheden af produkterne (Kærsgaard 2013 & Dalsbakkegård 2013). Et afsætningssted er gårdbutikken, hvor flere producenter sælger ud af forskellige varer, blandt andet pølser og stykker af kød. Fordelen ved en gårdbutik er den direkte interaktion og muligheden for at fortælle forbrugerne om sine produkter (Dalsbakkegård 2013 & Kærsgaard 2013 & Mineslund 2013). Det er dog vigtigt, at producenterne i tilstrækkelig grad holder åbent i deres butikker, og at de har en synlig politik omkring deres åbningstider (Kulinariske Sydfyn 2013 & Dalsbakkegård 2013). Et alternativ til egen gårdbutik er at levere til mindre butikker, som blandt andet Egeskov slot og Maritim center, hvor produkterne stadig kan komme til rette udtryk, såfremt sælgeren i butikken erhverver sig viden om produkterne (Kulinariske Sydfyn 2013). Nogle gårde inviterer ligeledes deres kunder indenfor til særlige arrangementer (interne events), og det har for flere producenter vist sig som en god investering, da flere kunder efterfølgende køber råvarer med hjem fra gårdbutikken (Kulinariske Sydfyn 2013 & Kærsgaard 2013). En anden salgskanal er eksterne events, markeder og andre arrangementer, der dukker op flere steder i landet. Restaurantgruppen Rødder afholder events med pop-op restauranter i København, hvor de viderebringer budskabet om de lokale råvarer, for de tvivler på, at deres deltagere vil køre helt til Lolland efter en enkelt vare (Rødder 2013). Arrangementer og markeder ses generelt som en positiv og gangbar salgskanal, og nogle af de arrangementer og markeder der bliver nævnt, er: Copenhagen Cooking, Farmers Marked, Ledreborg, Bondens Marked, Smag Sorø og Roskilde Dyrskue (Lammefjorden 2013 & Dalsbakkegård 2013). En restaurant har yderligere nedsat et forslag om at lave en hal, hvor alle lokale producenter kan sælge sine varer til lokale kunder, for på denne måde at gøre tilgængeligheden let for kunderne og styrke tiltrækningskraften ved at samle varerne, så kunderne ikke skal køre fra en gårdbutik til en anden (Dragsholm 2013).

18

19 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 19 Restauranter og markeder om deres leverandører Leverandørerne skal gerne være tæt på markedet for at mindske transporten og afstanden mellem råvarens oprindelse og kunden (Farmer Marked 2013). I et lokalt-orienteret supermarked bringer leverandørerne ofte varerne ind, men det kræver en forståelse for, at rytmer og bestillingstider fungerer anderledes, når man handler med små og private producenter frem for konventionelle supermarkeder (SuperGastro 2013). Restauranter får nogle varer leveret, andre henter de selv. Kødet skal som regel forudbestilles og ofte bestilles der så små mængder, at varen ikke kan bringes ud. Det største problem ved denne ordning er den tid, der går på transporten, for kokkene kan godt lide kontakten til bonden (Dragsholm 2013 & Rødder 2013). Kokkene prøver at skifte ud mellem, hvilke leverandører de benytter og forsøger at finde sjove råvarer til events, men til faste leveringer i forbindelse med eventuel catering bruges ofte de kendte leverandører, der med garanti kan levere (Rødder 2013). For eksempel fødevarenetværket KBHFF sætter tillid til deres leverandører højt, og stoler på producentens overholdelse af reglerne i forbindelse med deres køb af økologiske æg, der ikke behøver have et økologisk stempel (KBHFF 2013). Nogle af de leverandører, der nævnes, er: Bakkegaarden, KysØko, Æbibo, Bondegårdens økologi, Maglemosegaard, Dalbakkegaard, Hvidklidegaard, Bursødal, Kiselgaarden og Birkemosegaard (Farmers Marked 2013 & Rødder 2013). Enkelte af leverandørerne har udbredt deres produkter til SuperBrugsen i Sorø, der stiller deres parkeringsområde til rådighed for et lokalt marked to gange om måneden. Leverandørerne er dog fortsat repræsenteret på markedet (Farmers Marked 2013). Et netværk på Fyn med kontakt til adskillige producenter og leverandører har blandt andet fået flere bryggerier og mikrobryggerier til at samarbejde, og skabt et bredere og mere varieret udvalg til afsætning (Kulinariske Sydfyn 2013).

20 20 GRO Markedsundersøgelse De typiske kunder Det største salg af lokale varer ligger for mange producenter og markeder i København og Nordsjælland (KBHFF 2013, Dalsbakkegård 2013 & Kærsgaard 2013), og det er generelt ikke den lokale befolkning, der handler hos gårdbutikkerne (med undtagelse af juleindkøb). Mange lokale tror, gårdbutikken sælger billigere kød på grund af den direkte handel, hvilket ikke er tilfældet, og selvom de lokale kan se, at dyrene har det godt, er det svært for gårdbutikkerne at tiltrække mange lokale kunder, selvom der er enkelte faste. (Kærsgaard 2013). Dog bliver der ikke leveret meget til Strandvejen (Mineslund 2013), hvilket muligvis kan begrundes med, at mange af de lokale producenter vælger ikke at omlægge til økologi, da det vil være meget bekosteligt og pålægge producenten yderligere regler. Dette betyder, at flere af de kvalitetsbevidste københavnske kvinder, derfor vælger de lokale varer fra til fordel for økologimærket (de direkte produkter er ikke gode nok ) (Dalsbakkegård 2013). Et fynsk netværk oplever ligeledes en større positiv indstilling overfor deres lokale produkter hos de københavnske kunder frem for de lokale (baseret på en spørgeskemaundersøgelse). Smagen af Fyn bliver i København anset som smagen er fin, bare kom med det, mens de lokale kunder på Fyn siger jah, joh, er det nu så godt, som de siger, og er det ikke lidt dyrt (Kulinariske Sydfyn 2013). En forklaring kan ifølge deltageren være, at københavnerne anser Fyn som et sted, der er renere end der, hvor de selv bor (Kulinariske Sydfyn 2013). Der er efterhånden opstået flere netværksgrupper rundt omkring i landet, og en relevant refleksion i denne forbindelse er, hvorvidt man kan adskille disse netværksgrupper fra hinanden. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvad Smagen af Fyn og Smagen af Nordsjælland i virkeligheden er, og hvordan disse netværk distancerer sig fra hinanden (Mineslund 2013).

21 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 21 Segmentering En segmentering, der ofte bliver lavet på forbrugere, er inddeling i aldersgrupper. Producenter, netværk og markeder oplever en interesse fra flere forskellige aldersgrupper. Med andre ord køber kunder i alle aldre lokal mad. Der er dog visse aldersgrupper som er forholdsvist talrige, som nu kort vil blive gennemgået. Det skal siges, at deltagerne har forskellige produkter samt placeringer i fødekæden, og derfor varierer dette fra deltager til deltager. Den første er det grå guld eller de ældre fra (Farmers Marked 2013, Dalsbakkegård 2013, Kulinariske Sydfyn 2013, Kærsgaard 2013 & KBHFF 2013). Den anden er børnefamilierne (Mineslund 2013, Farmers Marked 2013, Kulinariske Sydfyn 2013 & KBHFF 2013) og den tredje er de unge (også på kollegier) (Mineslund 2013, Kærsgaard 2013, KBHFF 2013 & Rødder 2013). Mens de årige for flere er for svære at fange (Kulinariske Sydfyn 2013 & Farmers Marked 2013). Det grå guld har mere luft i hverdagen i forhold til tid og økonomi (Kærsgaard 2013), segmentet børnefamilierne tæller de familier, som har økonomisk balance (Dalsbakkegård 2013), og de unge der i løbet af studietiden indser, at økologi ikke nødvendigvis er dyrere end andre råvarer, og som samtidig overvejer at stifte familie (KBHFF 2013). Hos et fødevarefællesskabet i København er medlemmerne meget forskellige, men kan alligevel kategoriseres efter bostedet; Østerbro er de lidt ældre og familierne, Nørrebro er de unge og studerende, og Islands Brygge er familierne og særligt kvinder (også enlige) (KBHFF 2013). Rødder har et ønske om at formidle lokale varer til massen; dog har deres events i starten appelleret mest til de unge på grund af det undergrundsagtige i de opstillede events. Men de er nu begyndt at tilbyde anderledes events som vinsmagning og børneprojekter, der tiltrækker andre segmenter som ældre, hvilket giver Rødder et bredere publikum (Rødder 2013).Udover aldersinddelingen er aftagerne af lokal mad de bevidste forbrugere (eller det grønne segment) der har taget et bevidst valg; det er dem, der planlægger og har system over deres mad, og som ofte har en årstidskasse og et reklamer nej tak -skilt (Mineslund 2013). Dog vil nogle fra dette segment først træffe beslutning om hvilken vare, de skal vælge i det øjeblik, de står i et supermarked (SuperGastro 2013). Det er typisk forbrugere, der går op i mad og ved noget om kvalitet (Rødder 2013). Mange er veluddannede, og det er oftest kvinder, der tager initiativ til økologi og lokal mad (KBHFF 2013).

22 22 GRO Markedsundersøgelse De bevidste forbrugere Det grå guld Børnefamilierne De unge

23 GRO Grønne Regionale Madoplevelser 23 Restauranten på Dragsholm serverer lokal mad for hotellets gæster, som blandt andet tæller kursister og konferencedeltagere men også mennesker, der ønsker et afbræk fra hverdagen og søger afslapning i naturen (Dragsholm 2013). Hos Dragsholm kommer kunder fra hele Norden, dog kommer enkelte fra lokalområdet også til en middag. Restauranten er opdelt i to og repræsenterer spisekøkkenet, som serverer kendt og lettilgængeligt mad samt slotskøkkenet, som tænker innovation og appellerer til de kunder, der gerne vil prøve noget nyt (Dragsholm 2013). Denne tankegang om at segmentere markedet og tilbyde produkter og mad til flere forskellige segmenter, har andre ligeledes tænkt på. Nogle producenter har arbejdet med at segmentere markedet og bevidst målrette deres produkter mod et bestemt segment, for derved at ramme forskellige forbrugere og udvikle nye nicheprodukter. Et eksempel på dette er udviklingen af sødere gulerødder til børn, hvor producentens faglighed bliver brugt til at målrette produktet til en særlig gruppe forbrugere eller opfylde en interesse (Lammefjorden 2013). Det er yderligere essentielt at bemærke forskellen i forbrugeradfærd fra det segment, der vil have de billigste æbler til det segment der vil betale dobbelt for den halve mængde (Lammefjorden 2013). Flere producenter og netværk sætter stor værdi i den direkte kontakt mellem producent og kunde, og prøver i flere sammenhænge at lægge op til interaktion, både på markeder og i forbindelse med gårdbesøg (Kærsgaard 2013, Kulinariske Sydfyn 2013 & Lammefjorden 2013). Det har i nogle tilfælde vist sig, at et gårdbesøg stammer fra et markedsbesøg, hvor en familie ønsker at se råvarens historie blive fortalt i virkeligheden (Kærsgaard 2013). Denne kunde-bonde-relation giver producenten mulighed for at videregive sin historie om råvarerne. Samtidig åbner en tæt relation op for muligheden for, at kunderne kan influere producentens arbejde og komme med konstruktive tilbagemeldinger om den pågældende råvare, uden at det virker som brok fra kundens side (KBHFF 2013).

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

[ Gør det overskueligt! ]

[ Gør det overskueligt! ] 2015 Kommunikation/IT niveau C Eksamensprojekt sundhedskampagne Kristian N. Rieck - 45882 Gør det overskueligt! Sundhedsstyrelsen At give danskerne mere overskud i hverdagen At gøre hverdagsindkøb - Og

Læs mere

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Jon Sundbo, RUC Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Hvad er en oplevelse? 2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Kaffen koster 100 kr + 50 kr oveni for musik Servicen

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Målgrupper. Af Phuong og Camilla Målgrupper Af Phuong og Camilla Målgrupper En målgruppe eller et segment, er en gruppe af kunder eller mulige købere, som en virksomhed retter sin markedsføring imod. Det er vigtigt for en virksomhed at

Læs mere

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang!

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! 18. februar 2013 Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! REFERAT for Workshop 2, der blev afholdt den 13. februar 2013, kl. 8.30 12.30 i Riddersalen på Nyborg Slot.

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologiske forbrugere og deres forbrug Tirsdag 15. nov. 2016 Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologiske forbrugere og deres forbrug flytter sig i disse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke DEN BEVIDSTE FORBRUGER Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke 2 Hvorfor LOHAS? METODE Interview med aktører i fødevaremarkedet: - Meyer Consulting - Arla Foods - Tulip

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Smagsoplevelser - hvad vil de tyske turister have?

Smagsoplevelser - hvad vil de tyske turister have? Smagsoplevelser - hvad vil de tyske turister have? Kort om projekt Smagsoplevelser Oplevelsesbaseret Kystturisme, CKT Formål: At gøre smagsoplevelser til turismeprodukter Værdikæder for fødevarer og turisme

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet Dagsorden: 1. Projektets formål 2. Udfordringerne i forhold til kommunernes eksisterende rammeaftaler 3. Hvilke redskaber blev anvendt for at realisere formålet? 4. Hvad var resultatet? 5. Hvad har vi

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017 Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

GFK CONSUMER EXPERIENCES

GFK CONSUMER EXPERIENCES GFK CONSUMER EXPERIENCES Camilla Vinther Senior konsulent, GfK Consumer Experiences 1 Introduktion til GfK Panelet GfK Panel Services har 3000 husholdninger i panelet som hver uge indrapporterer deres

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad. Nyt tilbud til ledige Gastroskolen Et 6-ugers kompetenceforløb for dig som er eller gerne vil være kok, delikatesseassistent, smørrebrødsjomfru, cater, gastronom, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi.

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi. Kort præsentation Afsætning af økologi Tredje generation fra Løgismose Teori og praksis Bæredygtighed og økologi Løgismose Gods Overblikket Efterspørgselskurven Realpris >< optimalpris To mulige veje Pris

Læs mere

De lokale fremtidsudsigter i en global verden

De lokale fremtidsudsigter i en global verden De lokale fremtidsudsigter i en global verden Et kig i krystalkuglen. Hvad venter om hjørnet for fødevareproducenter? Hvilke muligheder giver fremtidens tendenser? v/klaus Jørgensen, Områdechef 8 vigtige

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Producentsammenslutningen Det økologiske Akademi. Business case Gruppearbejde, Modul D/H, Gothenborg, den 25. august 2014

Producentsammenslutningen Det økologiske Akademi. Business case Gruppearbejde, Modul D/H, Gothenborg, den 25. august 2014 Business case Gruppearbejde, Modul D/H, Gothenborg, den 25. august 2014 Netværk og partnere Ydelse Kunder Folkeskolen Healing og meditation Samarbejde med kok lad en kok fortælle historien Landbrugsskoler

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress. KALAS FESTIVAL Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.com Casper Ragn http://www.casperragn.wordpress.com Niels Otto Andersen

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012 Velkommen Nye aktive på nye måder 27. Oktober 2012 Program for dagen 11.40-13.00 Velkommen og siden sidst med gæst i den varme stol Oplæg og diskussion om målgrupper 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.50 Oplæg

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning Agenda Program Facilitator 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning 9:10-9:30 Introduktion til projektet og de overordnede mål herunder: Vækstpotentiale i erhvervet Specielle forhold

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere