UNFAIR TRADING PRACTICE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNFAIR TRADING PRACTICE"

Transkript

1 UNFAIR TRADING PRACTICE ILLOYAL HANDELSPRAKSIS PÅ DET DANSKE DAGLIGVAREMARKED Udarbejdet for DLF Dagligvareleverandørerne JUNI 2016

2 Forord Dagligvaremarkedet har gennemgået en udvikling mod en vertikal integration, en høj grad af koncentration og derigennem strukturelle ændringer i markedet. Det har også medført en ændring i forhandlingspositionerne og en ubalance i den individuelle business-to-business samhandel mellem detailhandlen og dagligvareleverandørerne. Udviklingen inden for anvendelse af private label-produkter har endvidere medført, at detail- og grossistvirksomheder i stigende grad kan betragtes som konkurrenter til leverandørerne. Det er almindeligt, at to forhandlingsparter i kommercielle forhandlinger har forskellig forhandlingsstyrke. Et misbrug af denne forskel kan dog medføre ineffektiv og uhensigtsmæssig handelspraksis, hvis den ene part misbruger sin styrkeposition uberettiget. Denne rapport handler om sådan illoyal handelspraksis i business-tobusiness samhandlen på dagligvaremarkedet, også kaldet Unfair Trading Practice (herefter "UTP"). Europa-Kommissionen definerer generelt UTP som "En praksis, som klart afviger fra god praksis på handelsområdet og er i strid med god tro og redelig handlemåde. Illoyal handelspraksis anvendes typisk af en stærkere part over for en svagere part i en situation med en ulige magtfordeling og kan forekomme i begge ender af B2B-forbindelsen og på et hvilket som helst stadium i forsyningskæden" 1 DLF mener, at der er en tendens mod øget udbredelse af UTP både i Danmark og i andre lande, og at UTP medfører uhensigtsmæssige og ineffektive processer i dagligvareforsyningskæden. De få virksomheder, som i dag ejer og driver dagligvarebutikker, er dagligvareleverandørernes vej til at sælge sine varer til forbrugerne. Det er dem, der bestemmer udvalget i butikkerne, og derfor har de en meget stærk forhandlingsposition. Illoyal handelspraksis skaber en ineffektiv værdikæde, øger de administrative byrder hos leverandøren og gør det ressourcekrævende og vanskeligt at nå forbrugerne. Illoyal handelspraksis fjerner også fokus og ressourcer fra innovation, nytænkning og fra at levere gode produkter og god service til kunderne. Derfor mener DLF, at det er relevant at se på, om der er et behov for at genoverveje rammerne for samhandlen. DLF Dagligvareleverandørerne har derfor anmodet HORTEN om at undersøge UTP på det danske marked, herunder, hvordan UTP kan adresseres i Danmark baseret på erfaringer fra andre EU-lande samt de konkrete udfordringer på det danske dagligvaremarked. Rapporten indeholder indledningsvist en beskrivelse af The Supply Chain Initiative, som er et europæisk initiativ på området. Derefter beskrives Europa-Kommissionens arbejde med UTP samt nationale initiativer i en række EU-medlemslande. Herefter følger en overordnet beskrivelse af det danske dagligvaremarked, den gældende regulering i Danmark og en gennemgang af konkrete eksempler på UTP i Danmark, som er uddybet i bilag 1. Afslutningsvis følger en gennemgang af mulige tiltag til bekæmpelse af UTP i Danmark. FORFATTERE Marie Løvbjerg, advokat, Horten Hans Christian Pape, advokat og partner, Horten Andreas Christensen, advokat og partner, Horten 1 Europa-Kommissionen (2013): Grønbog om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhedforsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa, COM(2013) 37 final. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og konklusion The Supply Chain Initiative Initiativets baggrund Ramme for gennemførelse og håndhævelse af The Supply Chain Initiative Registrering og gennemførelse af principperne Tvistbilæggelsesmekanismer Misligholdelse og sanktioner Principperne for god praksis i vertikale samhandelsforhold i fødevareforsyningskæden Principper for god praksis Eksempler på rimelig og urimelig praksis Registrerede organisationer/virksomheder Regulering af UTP i EU EU-plan Europa-Kommissionens arbejde og vurdering af UTP Europa-Kommissionens forslag til håndtering af UTP Europa-Kommissionens vurdering: effektiv lovgivning til at imødegå UTP England (UK) Generel markedsbeskrivelse Regulering Klageinstanser Praksis fra GCA Finland Generel markedsbeskrivelse Regulering Retspraksis National forankring af The Supply Chain Initiative Tyskland Generel markedsbeskrivelse Regulering Retspraksis Edeka-sagen

4 4 Overordnet beskrivelse af det danske marked Aktører i dagligvarehandlen Dagligvarevirksomheder Leverandører til dagligvarehandlen Samhandlen på dagligvaremarkedet Generelt Aftaler og aftaleforhandling på dagligvaremarkedet Private label-produkter Konkrete eksempler på UTP i Danmark Regulering og håndtering af UTP i Danmark Den danske holdning til bekæmpelse af UTP Aftaleretten Aftalelovens krav til vedtagelse af aftaler Aftalelovens generalklausul Markedsføringslovens Kommercielle betragtninger Konklusion EU-ret og konkurrenceret Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling Klagemyndighed, sagsbehandling og sanktionering Konklusion Relevante tiltag i Danmark Er det relevant at overveje yderligere initiativer til bekæmpelse af UTP i Danmark? Mulige tiltag til bekæmpelse af UTP Dansk platform for The Supply Chain Initiative uden lovgivning Etablering af et bindende adfærdskodeks Specifik og detaljeret lovregulering af UTP En ombudsmand eller tilsvarende offentligt tilsynsorgan Udvidelse af konkurrencereglernes anvendelsesområde BILAG 1 Konkrete eksempler på UTP i Danmark... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 1) Krav om medfinansiering af prisnedsættelser... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 4

5 2) Krav om medfinansiering af kampagner uden forudgående aftale.. Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 3) Krav om medfinansiering af etableringen af nye butikker og fornyelse af eksisterende... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 4) Strafafregning ikke-omkostningsrelaterede sanktioner... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 5) Krav om at videreføre de bedste vilkår ("wedding rebates")... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 6) Krav om meget lange betalingsfrister... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 7) Trussel om opsigelse... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 8) Indsigt i leverandørernes fortrolige oplysninger og brugen af oplysningerne. Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. Konklusion... Fejl! Der er ikke defineret et bogmærke. 5

6 1 Sammenfatning og konklusion På fælleseuropæisk plan er der ikke regulering af illoyal handelspraksis i vertikale samhandelsforhold i dagligvareforsyningskæden, og det ligger heller ikke i kortene, at det vil blive etableret. Det skyldes, at den konkrete regulering af UTP bør tilpasses forholdene i de enkelte EU-medlemslande, hvor markedsforholdene kan tilsige forskellige behov. De fleste europæiske lande har etableret national lovgivning til bekæmpelse af UTP i de vertikale relationer på dagligvaremarkedet, primært i samhandel mellem detailhandlen og dagligvareleverandørerne, der hvor virksomhederne i detailhandlen har en stærk forhandlingsposition. Flere europæiske lande har endvidere etableret nationale platforme for det frivillige initiativ, The Supply Chain Initiative, og initiativets Principper for god praksis. Europa-Kommissionen opfordrer til, at det undersøges, om de nationale lovgivningsrammer er hensigtsmæssige til bekæmpelse af UTP, og opfordrer virksomheder og organisationer til at tilslutte sig The Supply Chain Initiative. Den danske regering udtrykte i 2014, at virksomheder og myndigheder bør indgå i dialog om yderligere redskaber til at håndtere de danske problemer med illoyal handelspraksis, ligesom regeringen så positivt på det europæiske samarbejde og dialog på området. Det danske dagligvaremarked er kendetegnet ved få store aktører i detailleddet, som har en stærk forhandlingsposition i relation til leverandørerne. Dermed kan de eksisterende markedsforhold på det danske dagligvaremarked danne grundlag for anvendelsen af UTP, i hvert fald i relationen mellem leverandører og dagligvarevirksomheder. De danske dagligvareleverandørers eksempler i denne rapport viser, at dagligvarevirksomheder gennemtvinger krav, som er ubetinget til deres fordel, og som leverandørerne mener er en uberettiget anvendelse af en stærk forhandlingsposition. Det er endvidere tvivlsomt, om de krav, dagligvarevirksomhederne stiller i eksemplerne, ville blive accepteret af en tilnærmelsesvist ligeværdig aftaleog forhandlingspart. Selvom kravene ikke umiddelbart er rimelige, så er sagerne ikke indbragt for de civile domstole eller en anden myndighed. I de fleste tilfælde har leverandørerne heller ikke stillet spørgsmålstegn ved kravene over for dagligvarevirksomheden, selvom de mener, at kravene er uberettigede. Det indikerer, at der blandt leverandørerne er en frygt for repressalier samt en frygt for at miste en altafgørende handelspartner, som er adgangsbilletten til forbrugernes indkøbskurv. I nogle eksempler er trusler om repressalier endvidere direkte fremsat. Der er således meget, som tyder på, at UTP ikke kan håndteres af de eksisterende regler. Det skyldes både, at adfærden i mange tilfælde ikke er omfattet af de eksisterende regler, og at leverandørerne ikke bruger de eksisterende regler og systemer til at bringe sager op. De konkrete forhold viser altså, at der ikke er virksomme regler og systemer, som håndterer UTP, og som anvendes af markedsaktørerne i Danmark i dag. Både Finland, Tyskland og England har etableret lovgivningsrammer og initiativer på frivillig basis, som er interessante i en dansk kontekst. De er interessante, fordi landene i det væsentlige er sammenlignelige med Danmark, og fordi deres nationale dagligvaremarkeder har nogle af de samme kendetegn i form af høj koncentration i detaildagligvarehandlen. Europa-Kommissionen har endvidere udarbejdet retningslinjer for de elementer, der er vigtige for effektive lovgivningsmæssige rammer til at imødegå illoyal handelspraksis. På den baggrund har vi i afsnit 7 skitseret en række initiativer, som er relevante at overveje til sikring af en effektiv bekæmpelse af UTP i Danmark. Det omfatter overordnet: - En uafhængig frivillig dansk platform for The Supply Chain Initiative og initiativets regelsæt i form af Principper for god praksis. - Et dansk adfærdskodeks for UTP, som er tilpasset de forhold, som gør sig gældende på det danske dagligvaremarked. - Et ombudsmandslignende tilsynsorgan til at påse og håndhæve overholdelsen af et dansk adfærdskodeks. - En specifik, detaljeret lovregulering af UTP i Danmark. - En udvidelse af de danske konkurrencereglers anvendelsesområde. 6

7 2 The Supply Chain Initiative 2.1 Initiativets baggrund I 2010 nedsatte Europa-Kommissionen en ekspertgruppe, som udarbejdede en række principper og eksempler på loyal og illoyal praksis i vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden. 2 Principperne blev undertegnet af 11 organisationer, som repræsenterer samtlige dele af den europæiske fødevareforsyningskæde. Otte 3 af organisationerne iværksatte i 2013 en gennemførelse af principperne under overskriften "The Supply Chain Initiative, together for good trading practices". 4 Formålet med initiativet er at fremme en fair forretningsskik i fødevareforsyningskæden som grundlag for international handel. Derudover arbejder initiativet også for at sikre, at virksomheder håndterer tvister på en fair og gennemsigtig måde, herunder at sikre, at en klager ikke udsættes for gengældelsesaktioner. Det endelige mål med initiativet er, at der sker en faktisk kulturændring, som vil gavne alle spillere inden for fødevareforsyningskæden, herunder forbrugerne. Europa-Kommissionen støtter forsat op om initiativet og opfordrer markedsaktører og medlemsstater til at tilslutte sig og fremme initiativer, der fremmer "best practice" og bekæmper UTP på nationalt plan Ramme for gennemførelse og håndhævelse af The Supply Chain Initiative I 2013 vedtog de otte organisationer en ramme til gennemførelse og håndhævelse af Principperne for god praksis i vertikale samhandelsforhold i fødevareforsyningskæden. 6 Rammen består af et europæisk registreringssystem, hvor virksomheder registrerer sig frivilligt og forpligter sig til at gennemføre Principperne for god praksis. 7 Derudover påtager virksomhederne sig en række øvrige forpligtelser, herunder særlige procedurer for konfliktløsning. Forvaltningen af rammen varetages af en styregruppe, som repræsenterer alle dele af fødevareforsyningskæden. Styregruppens sammensætning afspejler de forskellige interessegruppers interesser i kæden Registrering og gennemførelse af principperne Inden registrering skal virksomhederne blandt andet revidere deres interne procedurer og foretage de nødvendige foranstaltninger for at overholde principperne og procedurerne for gennemførelse og håndhævelse, herunder sikre, at virksomhederne er klar til at indgå i de i Rammen oplistede tvistbilæggelsesmekanismer. 9 De deltagende virksomheder skal endvidere årligt udfylde en spørgeskemaundersøgelse, som skal sikre overvågning med Rammens overholdelse. 2 Kommissionens Grønbog om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhedsforsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa af 31. januar De otte organisationer repræsenterer fødevare- og drikkevareindustrien (FoodDrinkEurope), mærkevareproducenter (AIM), detailsektoren (European Retail Round Table (ERRT), EuroCommerce, EuroCoop og Independent Retail Europe), SMEs (UEAPME) og forhandlere af levnedsmidler (CELCAA). 4 Se 5 Kommissionens meddelelse, om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-businessfødevareforsyningskæden af 15. juli AIM m.fl. (2013): Ramme for gennemførelse og håndhævelse af principperne for god praksis i vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden (Forkortes: Rammen). 7 Rammen, s Rammen, s Rammen, s. 5. 7

8 2.2.2 Tvistbilæggelsesmekanismer De fastlagte tvistbilæggelsesmekanismer skal anvendes, når der opstår en tvist vedrørende en påstået overtrædelse af Principperne om god praksis. Virksomhederne kan vælge mellem følgende metoder: a. VIRKSOMHEDSSPORET: Forelæggelse af problemet på et højere plan i handelshierarkiet i den virksomhed, der påstås at have overtrådt principperne. b. KONTRAKTLIGE METODER: Anvendelse af en af de tvistbilæggelsesmekanismer, der er fastsat i kontrakten. c. INTERN TVISTBILÆGGELSE: Henvendelse til det interne tvistbilæggelsesorgan i den virksomhed, der påstås at have overtrådt principperne. 10 d. MÆGLING ELLER VOLDGIFT: Parterne kan vælge at henvende sig til en uafhængig tredjepart for at få bilagt deres tvist, enten via ikke-bindende bilæggelse (mægling) eller en bindende afgørelse (voldgift). 11 e. RETLIGE METODER: Klageren kan vælge at benytte de almindelige retlige metoder, jf. nationale regler og bestemmelser. Det er klager, som vælger, efter hvilken metode tvisten skal løses, medmindre andet er fastsat ved lov. Klageren vælger den mekanisme, der passer bedst til virksomhedens behov, og som står i et rimeligt forhold til den påståede overtrædelse Misligholdelse og sanktioner Ved overtrædelse af de organisatoriske krav i Rammen vurderer styregruppen, hvorledes denne bedst håndteres på en måde, som står i rimeligt forhold til overtrædelsen. Ved mindre forseelser anmodes virksomheden om at afhjælpe manglen. Ved manglende efterlevelse kan styregruppen sende en advarselsskrivelse og senere suspendere medlemmet. Ved vedvarende, forsætlig og ubegrundet misligholdelse kan styregruppen i sidste ende udelukke den pågældende virksomhed fra initiativet. 2.3 Principperne for god praksis i vertikale samhandelsforhold i fødevareforsyningskæden Principperne for god praksis indeholder dels 3 generelle principper, dels en række specifikke principper. Derudover uddybes principperne ved en række konkrete eksempler på rimelig og urimelig handelspraksis Principper for god praksis Generelle principper: A. FORBRUGERE: De kontraherende parter tager altid hensyn til forbrugernes interesser og forsyningskædens overordnede bæredygtighed i deres B2B-forbindelser. De kontraherende parter sikrer maksimal effektivitet og optimering af ressourcerne i distributionen af varer gennem hele forsyningskæden. B. AFTALEFRIHED: De kontraherende parter er uafhængige økonomiske enheder, som respekterer hinandens ret til at opstille egne strategier og egen forvaltningspolitik, herunder friheden til selv at bestemme, hvorvidt de ønsker at indgå i en aftale eller ej. 10 De registrerede virksomheder skal have indført en intern tvistbilæggelsesprocedure. Denne interne tvistbilæggelsesprocedure skal være uafhængig af handelsforhandlingerne, upartisk og hurtig. Den skal være udformet således, at den sikrer, at klageren ikke udsættes for handelsretaliering. 11 Disse metoder kræver, at parterne er enige herom. Ved mægling eller voldgift fastsættes omkostningernes fordeling i henhold til gældende lovgivning. Bevisbyrden ligger hos klageren. 8

9 C. FAIR SAMHANDEL: De kontraherende parter handler ansvarligt med hinanden i god tro og professionel omhu. Specifikke principper 1. SKRIFTLIGE AFTALER: Aftaler indgås skriftligt, medmindre dette ikke er praktisk muligt, eller medmindre mundtlige aftaler er acceptable og passende for begge parter. Aftaler er klare og gennemsigtige og omfatter så mange relevante og forudselige elementer som muligt, herunder opsigelsesrettigheder og -procedurer. 2. FORUDSIGELIGHED: Unilateral ændring af aftalevilkårene er ikke mulig, medmindre denne mulighed og omstændighederne og betingelserne herfor er aftalt på forhånd. Aftalerne skitserer, hvorledes en part kan drøfte ændringer med den anden part, som er nødvendige for aftalens gennemførelse eller som følge af uforudsete omstændigheder, som fastsat i aftalen. 3. OVERHOLDELSE: Aftalen skal overholdes. 4. OPLYSNINGER: Når der udveksles oplysninger, sker dette under streng overholdelse af konkurrencelovgivningen og al anden gældende lovgivning, og parterne sørger i rimelig grad for, at de udvekslede oplysninger er korrekte og ikke er vildledende. 5. FORTROLIGHED: Oplysningerne behandles fortroligt, medmindre de allerede er offentliggjort eller er lovformeligt indhentet af den modtagende part selv i god tro. Fortrolige oplysninger anvendes udelukkende af den modtagende part til det formål, til hvilket de er afgivet. 6. RISIKOANSVAR: Alle kontraherende parter i forsyningskæden bærer ansvaret for deres egne erhvervsmæssige risici. 7. BERETTIGET ANMODNING: En kontraherende part anvender ikke trusler med henblik på at opnå en uberettiget fordel eller overføre en uberettiget udgift Eksempler på rimelig og urimelig praksis Den mest udbredte form for urimelig handelspraksis er uklare kontraktvilkår, som gør det muligt at indføre supplerende forpligtelser for den svage part i kontraktforholdet. 12 I sammenhæng hermed er det lettere at anvende urimelig handelspraksis, når kontrakten ikke foreligger skriftligt. En anden form for illoyal handelspraksis er kombinationssalg, hvor en kontraherende part forpligtes til at købe/levere varer eller tjenesteydelser i kombination med en anden vare eller tjenesteydelse. Loyal praksis vil i den forbindelse være, hvor de kontraherende parter enes om at kombinere varer/tjenesteydelser, som øger forsyningskædens generelle effektivitet, og som er fordelagtig for begge parter. Foruden disse eksempler oplister principperne en række andre uddybende eksempler på rimelig/urimelig handelspraksis. 2.4 Registrerede organisationer/virksomheder Registrering til Forsyningskædeinitiativet åbnede fra 16. september Indtil videre har 382 virksomheder over hele Europa registreret sig. Hvis disse virksomheders datterselskaber tælles med, er virksomheder registreret. Ud af dem er der 46 virksomheder med placering i Danmark, som har ladet sig registrere. Dette omfatter også tre detailvirksomheder, Aldi NORD, Lidl og Coop Danmark A/S. 13 Derudover har flere virksomheder indsendt deres hensigt om at registrere sig til initiativet. 12 Kommissionens Grønbog om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa (2013), s Liste over de registrerede virksomheder findes på: 9

10 3 Regulering af UTP i EU UTP i business-to-business samhandel mellem detailhandlen og dagligvareleverandørerne i EU har givet anledning til betænkeligheder hos både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, som følger udviklingen nøje. På nationalt plan har udviklingen de seneste år været præget af store forandringer, og mange EU-lande har indført lovgivnings- og håndhævelsesinitiativer til bekæmpelse af UTP. 14 Dette er illustreret i nedenstående figur: Kilde: Egen fremstilling efter Europa-Kommissionens rapport af 29. januar 2016 om illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden. Som det fremgår af figuren har 20 medlemsstater lovgivning til håndtering af UTP. Heraf har 15 etablereret UTP-lovgivning inden for de seneste 5 år, ligesom de resterne lande har forbedret deres lovgivning. Medlemsstaterne har valgt forskellige tilgange til bekæmpelse af UTP. Nogle medlemsstater har generelle 14 Rapport af 29. januar 2016 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden, afsnit 2. 10

11 retlige bestemmelser, som kræver en konkret vurdering af, om der er en betydelig økonomisk ubalance mellem to aktører, og om den stærkere part har misbrugt sin position til at pålægge den svage part urimelige vilkår eller betingelser. Andre har valgt en mere detaljeret lovgivning. Det omfatter fx Ungarn, som har en særskilt lov, der fastslår, at UTP er forbudt og oplister de former for praksis, som skal betragtes som UTP efter loven. 15 Dette afsnit beskriver Europa-Kommissionens arbejde med bekæmpelse af UTP og Europa-Kommissionens anbefalinger til effektive lovgivningsrammer til bekæmpelse af UTP. Derefter beskrives konkrete initiativer i tre udvalgte lande samt en kort beskrivelse af markedet og konkrete sager, hvor det er relevant. Det er kendetegnede for det europæiske dagligvaremarked, at koncentrationen er højere i de Nordeuropæiske lande end i de Sydeuropæiske lande. De tre lande er udvalgt, fordi forholdene i disse lande i en vis grad kan sammenlignes med de danske. 3.1 EU-plan Europa-Kommissionen deltager i arbejdet med håndteringen af UTP på europæisk plan og har løbende gennemført flere undersøgelser af området. Europa-Kommissionens arbejde vedrørende UTP omfatter særligt følgende: - Europa-Kommissionens Grønbog om illoyal handelspraksis i virksomhed-tilvirksomhedsforsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa af 31. januar Europa-Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-tilbusiness-fødevareforsyningskæden af 15. juli Europa-Kommissionens rapport om illoyal handelspraksis i business-til-businessfødevareforsyningskæden 29. januar Nedenstående beskrivelse er udarbejdet på baggrund af oplysningerne i disse dokumenter Europa-Kommissionens arbejde og vurdering af UTP Spørgsmålet blev drøftet første gang på EU-plan i 2009, hvor Europa-Kommissionen fandt, at manglende markedsgennemsigtighed, ulige forhandlingspositioner og konkurrencebegrænsende metoder resulterede i markedsfordrejninger med negative virkninger for fødevareforsyningskædens konkurrenceevne som helhed. Herefter nedsatte Europa-Kommissionen i 2010 en ekspertgruppe om aftalepraksis mellem virksomheder under Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, som skulle finde en løsning på udfordringerne i fødevareforsyningskæden. Det resulterede i fastlæggelsen af Principperne for praksis og eksempler på loyal og illoyal handelspraksis i vertikale aftalerelationer samt forslag til håndhævelse heraf og The Supply Chain Initiative, som er beskrevet i afsnit 2. Europa-Kommissionen vurderer dog, at initiativet ikke har peget på effektive retsmidler til at sikre overholdelse af de fastlagte principper, ligesom det ikke opnåede støtte fra repræsentanter i hele forsyningskæden. The Supply Chain Initiative blev dog videreført af 8 af de 11 organisationer, som fortsat arbejder med gennemførelsen af Principperne om god praksis på frivilligt grundlag. 16 Europa-Kommissionens opfordring til parterne var i den forbindelse at nå til enighed om en fælles løsning. Parallelt hermed har Europa-Kommissionen arbejdet videre med området, herunder fulgt udviklingen og udarbejdet konsekvensanalyser af de forskellige muligheder for behandling af illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden. På baggrund af disse analyser vurderer Europa-Kommissionen, at de 15 The Hungarian Act XCV of 2009 on the Prohibition of Unfair Trading Practices Applied Against Suppliers Relative to the Marketing of Agricultural and Food Products. 16 Dette er nærmere beskrevet I afsnit 2. 11

12 konkurrencemæssige problemer er bredere end fødevareforsyningen og omfatter forsyningskæden for både fødevarer og nonfoodvarer. Det er Europa-Kommissionens vurdering, at illoyal handelspraksis kan have skadelig indvirkning på EU's økonomi og B2B forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i særdeleshed. En sådan praksis kan påvirke virksomhedernes, herunder SMV'ernes, evne til at investere og innovere Europa-Kommissionens forslag til håndtering af UTP I 2014 var det forsat Europa-Kommissionens vurdering, at UTP ikke bør imødegås af en fælleseuropæisk løsning, men i stedet løses ved at etablere passende og proportionelle løsninger nationalt under hensyntagen til de konkrete omstændigheder. 17 Europa-Kommissionen fremlagde i den forbindelse en række opfordringer til markedsaktørernes og medlemsstaternes fremgangsmåde til bekæmpelse af UTP. Nedenfor opsummeres disse opfordringer: - Virksomheder og organisationer opfordredes til at tilslutte sig initiativer til bekæmpelse af UTP, navnligt The Supply Chain Initiative. - Virksomheder og organisationer opfordredes til at fremme initiativet over for samhandelspartnere. - Styregruppen for The Supply Chain Initiative opfordredes til at fremme kendskabet til initiativet og bestræbelserne på at etablere nationale platforme i de enkelte medlemsstater. - Medlemsstaterne opfordredes til at undersøge, om de nationale lovgivningsrammer er hensigtsmæssige til løsningen af problemerne med UTP, herunder, om de nationale regler kunne baseres på en liste over praksisser eller en generel bestemmelse, der giver mulighed for at bekæmpe mulige krænkelser af Principperne for god praksis. - Medlemsstaterne opfordredes til at tilskynde virksomheder til at tilslutte sig frivillige adfærdskodekser, både på nationalt plan og på EU-plan. Europa-Kommissionen vil fortsat støtte op om udviklingen blandt andet ved at indsamle og udveksle oplysninger om UTP og håndteringen heraf Europa-Kommissionens vurdering af de centrale elementer i effektive lovgivningsrammer til at imødegå UTP I 2015 har Europa-Kommissionen undersøgt de nationale rammer for håndhævelsen i medlemslandene. Europa-Kommissionen vurderer på den baggrund, at visse medlemslande vil kunne styrke deres lovgivningsmæssige rammer. Kommissionen fremhævede i den forbindelse fem elementer, som er væsentlige for at kunne imødegå UTP effektivt. De fem elementer er opsummeret nedenfor: 1. Forsyningskædens dækning. UTP kan forekomme i alle led af forsyningskæden, hvor der er en økonomisk ubalance. Initiativer til at imødegå UTP bør dække hele forsyningskæden, ikke kun samhandlen med detailhandlen. 2. Vigtigste former for UTP 17 Meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2014, Tackling unfair trading practices in the business-to-business food supply chain, COM(2014) 472, side 2. 12

13 Der bør etableres en fælles definition og forståelse af, hvad UTP er med udgangspunkt i de praksisser, der er fremhævet i tidligere analyser. Her nævner Europa-Kommissionen fire handelspraksisser, som Kommissionen anser for vigtige UTP. 3. Fleksibilitet versus stivhed i fastlæggelsen af illoyal handelspraksis Europa-Kommissionen ser to relevante lovgivningsmæssige tiltag nationalt, som giver anledning til forskellige overvejelser. I. Generelle retlige bestemmelser, som kræver en konkret vurdering fra sag til sag. Det har den fordel, at det kan opfange ubalancer og forskellige eksisterende og nye UTP, som endnu ikke er konkret defineret. Det kræver på den anden side ofte omfattende undersøgelser og kan være vanskeligt at håndhæve i praksis. Kommissionen ser den tyske Edeka-sag som et eksempel på det. 18 Derfor bør der indføres overkommelige dokumentationskrav og afsættes ressourcer til sagsbehandlingen. II. Detaljeret lovgivning, som klart oplister UTP. Det har den fordel, at det ikke er nødvendigt at vurdere, om en konkret praksis er urimelig fra sag til sag, hvorfor håndhævelsen ikke medfører omfattende og ressourcekrævende faktuelle undersøgelser. På den anden side kan det være svært at tilpasse, så den tager hensyn til den konkrete sammenhæng og opfanger nye UTP. Det kan medføre en uproportionel anvendelse. Derfor bør foranstaltningerne være forholdsmæssige, og den praksis, som er omfattet af reglerne, bør overvejes nøje. 4. Fortrolighed i forbindelse med klager og muligheden for undersøgelser på eget initiativ Et effektivt håndhævelsessystem bør tage højde for den svage parts frygt for at skade sine forretningsforhold; ellers kan det let hindre myndighedernes adgang til de relevante oplysninger i sagerne. Det kan ske ved at tillade fortrolige klager, aggregerede klager og at andre interesserede parter, fx brancheorganisationer, indgiver klager. Dernæst bør håndhævelsesmyndigheden kunne undersøge og tage sager op på eget initiativ, da det giver en svag part mulighed for at underrette myndigheden, som herefter kan undersøge sagen på eget initiativ, hvis grundlaget er tilstrækkeligt. 5. Afskrækkende virkning De nationale håndhævelsesforanstaltninger bør have en reel afskrækkende effekt, hvilket afgøres af risikoen for at blive undersøgt og omfanget af potentielle sanktioner og bøder. En sanktion kan også være offentliggørelse af navnet på det selskab, som blev fundet skyldig. 3.2 England (UK) Generel markedsbeskrivelse Det engelske dagligvaremarked er domineret af syv større aktører, hvis aktiviteter langt overstiger andre markedsaktører i værdi, volumen og geografisk udstrækning. De syv aktører omfatter Asda, Co-operative Group, Marks & Spencer, Wm Morrison Supermarket, J Sainsbury, Tesco og Waitrose. 18 Sagen er nærmere beskrevet i afsnit Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Paul Henty og Rory Ashmore, Charles Russell Speechlys LLP. 13

14 Omsætningen på det engelske dagligvaremarked udgjorde mia. i indeværende år ved udgangen af marts 2015, hvilket er en stigning på 1,7 pct. fra Tesco er den største aktør på markedet med en markedsandel på 27,9 pct. efterfulgt af Sainsbury med en andel på 16,6 pct. Markedet kan opdeles i forskellige detailsalgskanaler, hvor hypermarkeder og "superstores" står for den største andel af omsætningen med 71.7 mia. Dette markedssegment udgøres hovedsagligt af de fire største dagligvarevirksomheder med den populære engelske betegnelse, "the big four". Det er dagligvarevirksomhederne Tesco, Asda, Sainsbury's og Morrisons. De fire største dagligvarevirksomheders markedsandele er kommet under et stigende pres fra discountkæder i de seneste år. I november 2015 havde Aldi og Lidls kombinerede markedsandele for første gang nået en andel på 10 pct., hvilket er en fordobling af deres samlede markedsandel i På trods af denne trussel er markedsstrukturen på det engelske dagligvaremarked fortsat koncentreret og præget af få aktører. Markedet har tidligere været genstand for konkurrencemyndighedernes undersøgelser. I 2008 gennemførte den engelske konkurrencekommission 20 en undersøgelse af forsyningskæden i dagligvaremarkedet på baggrund af en formodning om, at markedet ikke fungerede til forbrugernes fordel Regulering Reguleringen af leveringsaftaler Den engelske regulering omfatter flere initiativer, hvoraf reguleringen af leveringsaftaler er den mest interessante i relation til UTP. Leveringsaftaler i dagligvaresektoren er reguleret af "the Groceries (Supply Chain Practices) Market Investigation Order 2009". Det følger heraf, at detailister i dagligvarehandel med en årlig omsætning på mere end 1 mia. skal handle i overensstemmelse med "the Groceries Supply Chain Code of Practice" ( GSCOP ), når de handler med leverandører. Der er pt. 10 detailvirksomheder, som er forpligtet til at handle i overensstemmelse med GSCOP GSCOP forpligtelserne for dagligvarevirksomhederne GSCOP fastligger nogle overordnede principper for samhandlen samt følgende forpligtelser for dagligvarevirksomhederne, når de handler med leverandører: - Handlen skal foregå på rimelige og lovlige vilkår. - Afholdelse fra at indføre retroaktive ændringer i leveringsaftaler, medmindre adgangen hertil er fastsat fra start. - Betale for varer i overensstemmelse med aftalen, og uanset hvad en aftale måtte tilsige, som minimum inden for rimelig tid. - Undlade at kræve leverandørens bidrag til omkostninger i forbindelse med varens undergang efter levering til detaillisten har fundet sted ("svind"). - Afholdelse fra at tage produkter af hylderne eller begrænse sit indkøb, medmindre der er en reel kommerciel baggrund herfor, og en fastsat procedure følges, herunder som minimum at leverandøren får et rimeligt varsel. 20 The UK Competition Commission, now the Competition and Markets Authority. 21 Undersøgelsen affødte en række rapporter og analyser, som kan findes her: 14

15 GSCOP indeholder også et forbud mod at anvende et ekstraordinært kommercielt pres på leverandøren (fx økonomisk pres eller foranstaltninger, som ikke kan begrundes objektivt og gennemsigtigt), særligt væsentlige ændringer i leverandørens vilkår, anmodninger om bidrag til marketingomkostninger, krav om betaling for spild (medmindre leverandøren har forårsaget det eller har handlet ansvarspådragende), anmodninger om finansiering af mere end halvdelen af reklameomkostninger, krav om betaling for hyldeplads og krav om finansiering af kundeklagehåndtering Klageinstanser England har for nylig etableret en uafhængig klageinstans, som fører tilsyn med samhandelsforhold mellem dagligvarevirksomheder og deres leverandører. Klageinstansen "the Groceries Code Adjudicator" ("GCA") blev etableret i juni 2013 med "the Groceries Code Adjudicator Act 2013". GCA har til formål at sikre, at dagligvarevirksomhederne behandler deres leverandører rimeligt og lovligt. GCA kan undersøge, om større dagligvarevirksomheder handler i strid med GSCOP. En undersøgelse kan initieres på baggrund af fortrolige klager fra en hvilken som helst kilde. GCA afholder i den forbindelse en årlig sektorundersøgelse, som bruges til at fastlægge fokus for det kommende års arbejde. Hvis klageinstansen konkluderer, at en dagligvarekæde har handlet i strid med GSCOP, kan GCA anbefale og overvåge de handlinger, som er nødvendige for at opnå efterlevelse og kræve, at oplysninger offentliggøres. Fra april 2015 har GCA også beføjelser til at udstede bøder til dagligvarevirksomheder i alvorlige sager. GCA kan endvidere mægle i tvister mellem leverandører og dagligvarevirksomheder. Erfaringsgrundlaget med klageinstansen er begrænset, som følge af dens forholdsvist korte levetid. GCA's undersøgelse fra 2015 har dog vist, at antallet af leverandører, som rapporterer om problemer vedrørende overtrædelser af GSCOP, er faldet, at flere leverandører vil overveje at rejse problemstillinger for GCA, og at kendskabet til GSCOP er øget Praksis fra GCA GCA har gennemført flere såkaldte "Case Studies", som er en tidlig afklaring af, hvordan reglerne skal fortolkes i relation til en bestemt praksis, og som kan bruges som rettesnor for detailkæderne. I starten af 2015 initierede GCA sin første egentlige undersøgelse, som vedrørte dagligvarekæden Tesco. 23 GCA undersøgte, om Tesco havde handlet i strid med to forbudsbestemmelser i GSCOP: 1) Forbuddet mod forsinkelse med betaling (paragraf 5). 2) Forbuddet mod krav om betaling for bedre positionering af varer, medmindre betalingen vedrører reklamefremstød (paragraf 12). GCA fandt, at Tesco havde handlet i strid med forbuddet mod forsinkelse med betaling i GSCOP paragraf 5, hvorefter en dagligvarekæde omfattet af reglerne skal betale for leverede varer i overensstemmelse med de betingelser, der er aftalt med leverandøren og under alle omstændigheder inden for rimelig tid. Af undersøgelsesrapporten konkluderer GCA'en i den forbindelse følgende: "I found that delay in payments was a widespread issue that affected a broad range of Tesco suppliers on a significant scale. The delay in payments had a financial impact on suppliers, was an administrative 22 Pressemeddelelse af 22. juni 2015 fra GCA: https://www.gov.uk/government/news/survey-shows-groceriescode-adjudicator-is-making-a-difference. 23 GCA's rapport om undersøgelsen blev offentliggjort den 26. januar 2016 og kan findes her: https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/494840/gca_tesco_plc_fi nal_report_ _-_version_for_download.pdf. 15

16 burden to resolve, detracted from the time available to develop customer-focussed business and had a detrimental impact on some suppliers relationships with Tesco. 24 GCA fandt således, at Tesco i flere tilfælde fratrak eller udskød betaling til leverandører af skyldige beløb for leverede varer væsentligt. I to tilfælde havde leverandører krav på flere millioner pund, som uberettiget stod ubetalt i en periode på mere end to år, før Tesco korrigerede fejlen og betalte. Efter GSCOP paragraf 12 må en dagligvarekæde ikke direkte eller indirekte kræve, at en leverandør betaler for at få en bedre positionering eller et større hyldeareal til leverandørens dagligvareprodukter i butikken, medmindre betalingen kan relateres til et reklamefremstød. GCA fandt det ikke bevist, at Tesco havde handlet i strid med denne bestemmelse. GCA fandt dog bevis for en adfærd, som kunne medføre et indirekte krav til leverandøren om betaling til sikring af bedre positionering eller et større hyldeareal i butikken. GCA vil derfor søge yderligere oplysninger om adfærden og udsende en formel høring om adfærden. Da GCA ikke havde beføjelser til at pålægge bødesanktion før april 2015, er sanktionen til Tesco begrænset til en række anbefalinger, selvom GCA fandt, at overtrædelsen var alvorlig. 3.3 Finland Generel markedsbeskrivelse Det finske dagligvaremarked er blandt de mest koncentrerede i Europa, og de to største aktørers markedsandel anslås til at være på ca. 79 pct. af markedet. Den største dagligvarekæde i Finland er S Group med kæderne Prisma, S-market og Alepa/Sale, som har en markedsandel på 45,7 pct. i Andre større dagligvarevirksomheder omfatter K Group, som blandt andet har K-Citymarket og K-Supermarket og en markedsandel på 33.1 pct., Lidl med en markedsandel på 7,6 pct. og Suomen Lähikauppa 26 med kæderne Valintatalo, Siwa og Euromarket og en markedsandel på 6,8 pct. 27 Den anslåede værdi af det finske dagligvaremarked var ca. 16,7 mia. EUR inkl. moms i Betingelserne på det finske dagligvaremarked er præget af forholdsvist lave volumener og omfattende regulering kombineret med stor geografisk distance og vanskelige vejrforhold, som stiller store krav til effektivitet for at kunne drive overskudsgivende virksomhed. 28 Private labels-produkters andel af markedet er steget de seneste år i Finland på samme måde som i andre vestlige lande, men dog lavere end det europæiske gennemsnit. 29 Andelen var 23 pct. i 2014, hvilket er en stigning på næsten 15 pct. point over en 10-årig periode. 30 Der er modstridende undersøgelser om private label-produkters betydning for prisudviklingen på det finske marked. Selvom private label-produkter giver forbrugeren et billigt alternativ, så kan de ikke generelt karakteriseres som budget-produkter, da mange af dem adskiller sig på kvalitet eller andet i stedet. Ifølge undersøgelser fra de finske konkurrencemyndigheder, så kan konkurrenceskadelige effekter ved privat label- 24 Investigation into Tesco plc, Groceries Code Adjudicator, 26 January Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra advokat Asko Lindqvist, Borenius Attorneys Ltd., Helsinki, Finland. 26 Kesko Food Ltd (en del af K Group) har anmeldt overtagelsen af Suomen Lähikauppa Oy til de finske konkurrencemyndigheder i december Konkurrencemyndighederne har iværksat yderligere undersøgelser af transaktionen i januar 2016: 27 Kesko: Grocery trade, kilde: Nielsen. 28 Study on trade in groceries How does buyer power affect the relations between the trade and industry? 29 Study on trade in groceries How does buyer power affect the relations between the trade and industry? 30 Päivittäistavarakauppa ry: Kaupan omat merkit. 16

17 produkter relateres til det store antal private label-produkter sammenholdt med dagligvarevirksomhedernes stærke markedsposition. 31 I 2012 gennemførte de finske konkurrencemyndigheder en undersøgelse af dagligvarehandlen med fokus på betydning af detailhandlens købermagt og forhandlingsposition i markedet. Ifølge undersøgelsen bruger dagligvarevirksomhederne deres stærke forhandlingsposition over for leverandørerne på flere måder, som kan betragtes som uhensigtsmæssige for en virksom og effektiv konkurrence. Særligt umotiverede marketingtilskud og overvæltning af risici til leverandørerne blev vurderet som potentielt skadelige for en effektiv konkurrence. Myndighederne fandt, at dagligvarehandlens anvendelse af deres forhandlingsposition var et gråzoneområde. 32 Som en opfølgning på undersøgelsen fra 2012 gennemførte de finske konkurrencemyndigheder en spørgeskemaundersøgelse af markedsforholdene for producenter i fødevareforsyningskæden. Det var i den forbindelse deres konklusion, at markedsforholdene for producenterne er vanskeliggjort af en stram offentlig regulering og dagligvarevirksomhedernes kontraktuelle praksis, som er problematisk for en effektiv konkurrence Regulering Som et resultat af konkurrencemyndighedernes undersøgelser blev en ny bestemmelse om dominerende virksomheder i dagligvarehandlen tilføjet til den finske konkurrencelov i januar Bestemmelsen har følgende indhold: "Section 4a Dominant position in daily consumer goods trade An undertaking or an association of undertakings with a minimum of 30 per cent market share in the Finnish daily consumer goods retail trade shall be deemed to occupy a dominant position in the Finnish daily consumer goods market. This includes both the retail and procurement markets." 34 Efter bestemmelsen har en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder på dagligvaremarkedet en dominerende markedsposition ved en markedsandel på 30 pct. af den finske detaildagligvarehandel. Den dominerende position omfatter både indkøbsmarkedet (detailvirksomhedernes samhandel/indkøb hos leverandørerne) og detailmarkedet, selvom markedsandelen vurderes på baggrund af markedsandelen på detailmarkedet. Dermed omfatter bestemmelsen også samhandlen med leverandører for de detailvirksomheder, som er omfattet af bestemmelsen, selvom deres andel af indkøbet måske ikke udgør 30 pct., hvis det vurderes bredere end detaildagligvaremarkedet. Bestemmelsen sætter en fast og forholdsvist lav tærskel for, hvornår virksomheder på dagligvaremarkedet er underlagt de særlige regler og forpligtelser, som gælder for dominerende virksomheder, som er overordnet beskrevet i afsnit Det forhold, at tærsklen er sat til en bestemt procentsats, letter vurderingen betydeligt, idet eksistensen af en dominerende markedsposition ikke skal dokumenteres yderligere. Det betyder konkret, 31 FCCA: FCA study shows that daily consumer goods trade uses its buying power in several ways that are questionable for competition. 32 FCCA: Study on trade in groceries How does buyer power affect the relations between the trade and industry? 33 FCCA: Finnish Competition and Consumer Authority study: contract practices and regulation put primary producers in a difficult position in the food supply chain. 34 Engelsk oversættelse af den finske konkurrencelov: 17

18 at både S Group og K Group på nuværende tidspunkt har en dominerende stilling, hvilket også er atypisk, idet flere virksomheder således kan have en dominerende stilling, hvilket almindeligvis vil høre til sjældenhederne. Samlet udvider bestemmelsen muligheden for at anvende forbuddet mod misbrug af dominerende stilling til en bredere kreds af virksomheder på detaildagligvaremarkedet. Konkurrencemyndighedernes mulighed for at undersøge og gribe ind over for adfærd, som begrænser konkurrencen som følge af en stærk forhandlingsposition, udvides således Retspraksis Den nye bestemmelse i den finske konkurrencelov har ikke været anvendt i praksis af konkurrencemyndighederne. De finske konkurrencemyndigheder har undersøgt et loyalitetsprogram etableret af en af kæderne, men gik ikke videre med sagen. Bestemmelsen kan endvidere have en mere generel effekt på dagligvarevirksomhedernes adfærd og på forhandlingspositionerne i forhandlingerne mellem dagligvarevirksomhederne og leverandørerne National forankring af The Supply Chain Initiative I begyndelsen af 2014 etableredes Rådet for handelspraksis i fødevareforsyningskæden i Finland. Rådet er tilknyttet det finske handelskammer og har til formål at fortolke Principperne for god praksis i The Supply Chain Initiative og rammerne herfor på nationalt plan. Rådets medlemmer omfatter en professor som formand og en dommer fra den finske markedsret som næstformand. Øvrige medlemmer er repræsentanter fra rådgivere og brancheorganisationer. Rådet udstikker retningslinjer gennem praksis i form af såkaldt aggregeret konflikthåndtering mellem finske parter. Det omfatter sager, hvor flere påvirkede virksomheder nedlægger påstand om en alvorlig overtrædelse af Principperne for god praksis, hvor den virksomhed, påstanden rettes mod, har forpligtet sig til at efterleve principperne. To dagligvarebrancheorganisationer har beføjelser til at indbringe sager for Rådet Tyskland Generel markedsbeskrivelse I de seneste årtier har de fleste lokale dagligvarevirksomheder i Tyskland forladt markedet, primært gennem fusioner. Flere internationale aktører som Walmart og Spar har også trukket sig ud af det tyske marked, og andre har begrænset deres aktiviteter, eksempelvis Tengelmann. En konsekvens af den udvikling er, at markedskoncentrationen på den tyske dagligvaremarked er høj. Edeka, Rewe, Aldi og Schwarz Group, som har kæderne Lidl og Kaufland, har tilsammen en markedsandel på ca. 85 pct. I 2015 har de tyske konkurrencemyndigheder forbudt Edekas opkøb af Tengelmann-butikker af hensyn til konkurrencen på markedet, herunder for ikke at øge forhandlingsstyrken blandt de stærkeste virksomheder i detailledet. 37 Købet er dog efterfølgende godkendt af Tysklands føderale økonomiminister, blandt andet med betingelser om fastholdelse af tyske arbejdspladser. Det resterende marked udgøres af mindre delvist lokale aktører som Migros/Tegut, Norma, Globus, Bünting og REAL (ejet af Metro Group). Dertil kommer apotekerkæder som DM, Rossmann og Müller, som alle forhandler et forholdsvist bredt sortiment af dagligvareprodukter, samt økologikæderne Alnatura og Basic. Omsætningen på det tyske dagligvaremarked udgjorde mia. EUR i 2014, hvilket var en stigning på 2,6 pct. set i forhold til Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra konkurrenceretsspecialisterne Dr. Werner Blau og Darja Siekmann fra Arnecke Sibeth Siebold, Rechtsanwälte Steuerberater Partnerschaftsgesellschaft mbb. 37 Bundeskartellamts afgørelse af 31. marts 2015, sag B2 96/ Ifølge pressemeddelelse fra de tyske dagligvarekæders avis, March 13,

19 Adgang, placering og positionering på hylderne i de store dagligvarevirksomheders butikker har en enorm økonomisk effekt for leverandørerne, og som en følge heraf er dagligvarevirksomhedernes forhandlingsmagt øget over tid. De tyske konkurrencemyndigheder er blevet opmærksomme på de konkurrencemæssige problemer i forsyningskæden og har i den forbindelse gennemført en sektorundersøgelse af de tyske dagligvareforsyningskæder og dagligvarevirksomhedernes forhandlingsstyrke. De tyske konkurrencemyndigheder offentliggjorde deres rapport om dagligvarevirksomhedernes købermagt i september I pressemeddelelsen udtalt Andreas Mundt, præsidenten for den tyske konkurrencemyndighed, følgende: The sector inquiry shows that we must take decisive action to prevent a further worsening of the competitive conditions. The large retail groups already have a huge lead over their small and mediumsized competitors and can make use of their structural advantages in negotiations with manufacturers. In individual cases even large manufacturers with well-known brands can be exposed to the retailers' bargaining power if in fact there are no outside options available to them other than selling their products through the large retail chains. Sektorundersøgelsens resultater viser, at det er sandsynligt, at markedskoncentrationen bliver endnu højere, og at de store dagligvarevirksomheder i høj grad kan bruge deres strukturelle fordele i forhandlingerne med producenterne. I lyset af sektorundersøgelsen forventes det, at de tyske konkurrencemyndigheder fortsat vil anlægge en skærpet vurdering i deres praksis, som der redegøres nærmere for i afsnit Private label-produkter spiller generelt en stor rolle, som dog er varierende fra produkt til produkt. Alle dagligvarevirksomheder har private label-produkter, og for så vidt angår Aldi Nord og Aldi Süd er private labelprodukter mere hovedreglen end undtagelsen. De tyske konkurrencemyndigheders sektorundersøgelse viser, at private label-produkterne i stigende grad er blevet en vigtigt faktor i aktørernes forhandlinger af købs- og salgsbetingelser Regulering I Tyskland indførtes regulering til håndtering af UTP i 2013 ved en ændring af den tyske lov mod begrænsninger af konkurrencen ("GWB"). 39 Her indførtes en tilføjelse til det såkaldte "Anzapfverbot", som er den tyske betegnelse for et misbrug af købermagt og skal beskytte leverandører mod en stærk købermagt. Efter GWB 19, stk. 2, nr. 5, er det forbudt for leverandører eller købere af varer- og tjenesteydelser at misbruge en dominerende markedsposition til at anmode om eller på anden måde fremkalde uberettigede fordele. Med hjemmel i GWB 20 stk. 2, finder GWB 19, stk. 2. nr. 5, også anvendelse på enhver anmodning eller tilsvarende krav om berettigede fordele, hvor den anden part er afhængig af den, som stiller et uberettiget krav. Dette er tilfældet, når den, som stiller kravet, har en relativ markedsmagt, som medfører, at muligheden for at ty til andre virksomheder og alternative leveringskanaler, ikke eksisterer. Der stilles således ikke et krav om en dominerende markedsposition i en sådan situation. Efter GWB 20, stk. 2, finder forbuddet mod misbrug i GWB 19, stk. 2, nr. 5, dermed også anvendelse, hvor den, som stiller et uberettiget krav, har en mindre markedsandel, end det som kræves, for at der kan være tale om en dominerende markedsposition. Det følger endvidere af GWB 20, stk. 3, at virksomheder med en overlegen markedsposition, set i forhold til små og mellemstore konkurrenter, ikke må misbruge en sådan position ved direkte eller indirekte at skabe uretfærdige hindringer for konkurrenterne. Dette er efter bestemmelsen især tilfældet, hvis en virksomhed udbyder fødevarer til en pris, som ikke dækker omkostningerne. 39 Gesetz gegen Wettbewerbsbeschränkungen. 19

Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis

Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis Forelagt af følgende kernemedlemmer af B2B-platformen AIM CEJA CELCAA CLITRAVI Copa Cogeca ERRT EuroCommerce Euro Coop FoodDrinkEurope

Læs mere

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN Page 1 sur 10 Vælg sprog Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2016 Velkommen til webstedet for Dedicateds online undersøgelse. Den webbaserede metodologi garanterer fortroligheden

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Ramme"for"gennemførelse"og"håndhævelse"af"principperne" for"god"praksis"i"vertikale"forbindelser"i" fødevareforsyningskæden"

Rammeforgennemførelseoghåndhævelseafprincipperne forgodpraksisivertikaleforbindelseri fødevareforsyningskæden Rammeforgennemførelseoghåndhævelseafprincipperne forgodpraksisivertikaleforbindelseri fødevareforsyningskæden 25.$januar$2013$ Underskrivere: Kun de organisationer, der godkender rammen 1 I Indledning

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Susanne Aamann Mail: saa@kfst.dk cc. cmd@evm.dk intsekr@evm.dk 2. april 2013 Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0045/2011 af Christian Frener, østrigsk statsborger, om manglende overholdelse af EU's udbudsprocedure

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

GRØNBOG OM ILLOYAL HANDELSPRAKSIS I VIRKSOMHED-TIL-VIRKSOMHED- FORSYNINGSKÆDEN FOR FØDEVARER OG NONFOODVARER I EUROPA. (EØS-relevant tekst)

GRØNBOG OM ILLOYAL HANDELSPRAKSIS I VIRKSOMHED-TIL-VIRKSOMHED- FORSYNINGSKÆDEN FOR FØDEVARER OG NONFOODVARER I EUROPA. (EØS-relevant tekst) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.1.2013 COM(2013) 37 final GRØNBOG OM ILLOYAL HANDELSPRAKSIS I VIRKSOMHED-TIL-VIRKSOMHED- FORSYNINGSKÆDEN FOR FØDEVARER OG NONFOODVARER I EUROPA (EØS-relevant tekst)

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1

Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1 Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold Konkurrenceforhold: pkt. 12.1 2/10 Konkurrenceforhold Template 2. Oplysningsskema Oplysning 1. Kontaktoplysninger 1.1 Ansøgers navn og

Læs mere

Forslag. Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten 1) Til lovforslag nr. L 21 Folketinget

Forslag. Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten 1) Til lovforslag nr. L 21 Folketinget Til lovforslag nr. L 21 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. november 2016 Forslag til Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

Adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter

Adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter Artikel 1 Adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter Vejledende principper Under udførelsen af deres opgaver: Artikel 2 a) lader Europa-Parlamentets

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold Asfaltindustrien Adm. Direktør Anders Hundahl Lautrupvang 2 2750 Ballerup Dato: 25. juni 2013 Sag: BITE 13/02010 Sagsbehandler: /MAL Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING Indholdsfortegnelse 1 Emne... 3 2 Formålet med retningslinjerne...

Læs mere

Er SMV er truet af urimelige betalingsfrister? René Franz Henschel

Er SMV er truet af urimelige betalingsfrister? René Franz Henschel Er SMV er truet af urimelige betalingsfrister? præsen TATION AGENDA Betalingsfrister er vigtige for SMV er men er det et problem, og føler de sig truet? Hvad siger loven om betalingsfrister? Hvad er lovens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE

ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE 00327/11/DA WP 180 Udtalelse 9/2011 om industriens reviderede forslag til en ramme for konsekvensvurderinger vedrørende privatlivs- og databeskyttelse i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Fusionskontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk

Fusionskontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk 2013 Fusionskontrol Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN: 978-87-7029-538-3 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence-

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0060 /LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Chr. Kjærgaard A/S aktiviteter Resumé

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

MAR indfører endvidere et nyt regime for markedssondering som en regulering af videregivelse af intern

MAR indfører endvidere et nyt regime for markedssondering som en regulering af videregivelse af intern 8. juni 2016 N Y E R E G L E R O M O F F E N T L I G G Ø R E L S E A F I N T E R N V I D E N, M A R K E D S S O N - D E R I N G O G L E D E N D E M E D A R B E J D E R E S T R A N S A K T I O N E R Den

Læs mere

DACHSER Adfærdskodeks

DACHSER Adfærdskodeks DACHSER Adfærdskodeks 1. Indledning Grundlaget for alle aktiviteter hos Dachser er vores overholdelse af juridisk bindende forskrifter på nationalt og internationalt niveau samt alle forpligtelser, vi

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2015 C(2015) 4157 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 Anders Birkelund Nielsen, Partner abn@bechbruun.com 2 Fortolkning af betingelsen om, at ordregiveren finder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 45 final 2015/0028 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5222 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 07/XI/2006 om indledning af en tvistbilæggelsesprocedure mod Indien i henhold til forståelsen

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. oktober 2008 (OR. en) 14239/08 POLGEN 104 ECOFIN 411 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring

Læs mere

4. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [firma A] klaget over [indklagede], [bynavn].

4. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [firma A] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 27. juni 2016 Sagsnr. 2016-977/CHN 4. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [firma A] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Firma A] har klaget over, at

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (COM(2003)624 C5-0513/ /0246(COD))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (COM(2003)624 C5-0513/ /0246(COD)) EURO-RLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 5. februar 2004 PE 338.477/9-14 AMENDEMENTS 9-14 Udkast til udtalelse (PE 338.477) Anne-Marie Schaffner Forslag til direktiv

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0036 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0036 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0036 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 28. februar 2013 Kommissionens meddelelse om udvikling af en europæisk handlingsplan for detailhandelen

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ Markedsføringsloven har været til hovedeftersyn. Erhvervs- og vækstministeren har den 1. juli offentliggjort en rapport, som indeholder et udkast til lovforslag til en ny markedsføringslov,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.3.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0511/2008 af Marina Mastromauro, italiensk statsborger, for Pastificio Attilio Mastromauro, om

Læs mere

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

Brancheorganisationer for motorkøretøjer Dato: 24. september 2013 Brancheorganisationer for motorkøretøjer Sag: BITE-12/06340-41 Sagsbehandler: / CHJ Indskærpelse om garantier og årlige kontroleftersyn - vedrørende krav om bilejeres fremmøde

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Dato: 10. april 2014 Sag: 12/07711-287 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet,

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven BEK nr 171 af 22/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 12/17487

Læs mere

Dagrofa-koncernens kædeaftaler

Dagrofa-koncernens kædeaftaler 1 af 10 18-06-2012 11:02 Dagrofa-koncernens kædeaftaler Rådsmødet den 29. september 1999 1. Resumé Dagrofa a/s indsendte den 26. juni 1998 anmeldelse af sine og datterselskabet Lekkerland a/s aftaler med

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 27.1.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1563/2014 af D. G., polsk statsborger, om den praksis, der Andragende nr. 1618/2014 af D. G.,

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.11.2016 COM(2016) 721 final 2016/0351 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. december 2013. Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1) 18. december 2013. Nr. 1582.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. december 2013. Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1) 18. december 2013. Nr. 1582. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. december 2013 18. december 2013. Nr. 1582. Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1) I medfør af 7, stk. 2, og 26, stk. 4, i lov nr. 599 af 12. juni 2013

Læs mere

2005-07-06: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse)

2005-07-06: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse) 2005-07-06: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse) J.nr. 2005-0002911 Toyota Danmark A/S (advokat Jens Munk Plum) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Annette Wedel Fræmohs) I denne sag har

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1 Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov nr.

Læs mere