Energi- og miljøredegørelse for

Transkript

1 Energi- og miljøredegørelse for 2015

2 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal side 6 6. Konklusion.side 9

3 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen for 2015 beskriver de indsatsområder, der har været fokus på i Desuden er virksomheden Region Sjællands forbrug af el, varme og vand opgjort, og der sammenlignes med forbruget i 2011, 2012, 2013 og Resume: I 2015 er der gennemført og afsluttet en række energibesparende projekter. Projekterne er i stor udstrækning koordineret af den regionale energi- og miljøstyregruppe, og gennemført i tæt samarbejde mellem virksomhedsområderne og KU Byg. REEEZ / ELENA-projektet er afsluttet med færdiggørelse af de sidste projekter ultimo Regionen har dermed i perioden investeret omkring 70 mio. kr. energispareprojekter og vedvarende energi. For at fastholde energispareindsatsen efter afslutningen af REEEZ / ELENA-projektet, er der igangsat undersøgelser med henblik på brugen af ESCO projekter. Solcelleanlæggene etableret under REEEZ på Roskilde-, Holbæk-, Slagelse-, Næstved- og Nykøbing Falster Sygehuse, psykiatrien i Vordingborg, Synscenter Refsnæs og ved Regionshuset har i 2015 samlet produceret ca. 1,04 mio. Regionen har gennem en årrække med arbejdet bæredygtigt byggeri bl.a. DGNB-certificeringsmodellen. Modellen anvendes allerede som screeningsmodel for det kommende Sjællands Universitetshospital i Køge, og anvendes som DGNB-certificeringsmodel ved udvidelsen MANA på Nykøbing F. Sygehus og Fase 2 på Slagelse Sygehus. DGNB tilfører byggeprojekterne stor værdi især som procesværktøj, hvilket er konstateret ved etablering af Psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor byggeriet løbende er kvalitetssikret under vejs ud fra DGNB-modellens kriterier. Indkøbsaftale omkring el for årene 2015 og 2016 fortsætter. Ultimo 2015 blev der indgået aftale for naturgas i CO 2-handlingsplanens intentioner og ambitioner vedrørende energi- og ressourcebesparelser på indkøbs- og adfærdsområdet fastholdes. Planen er under implementering, men det tager lang tid at nå flest mulige ansatte i en stor organisation som Region Sjælland. Der fokuseres i handlingsplanen på reduktion af energi- og ressourceforbrug ved indkøb anvendelse af bl.a. kontor-, IT-, laboratorie- og behandlingsudstyr samt i produktionsområder som køkkener og vaskerier. Spildevand fra sygehuse har et stykke tid være til debat. For at sikre at Region Sjælland har overblik over omfanget af medicinrester og kemikalier i det spildevand der udledes fra regions sygehuse, er der i 2015 igangsat en kortlægning vedrørende omfanget. Den viden der opnås kan anvendes i den fremadrettede dialog med de lokale forsyningsselskaber og kommuner i forbindelse med nye spildevandstilladelser. 2

4 Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har i 2015 fortsat deres indsats med det formål at vidensdele om emner inden for energi- og miljøområdet. Generelt er udviklingen, set over en 5-års periode med hensyn til: - El-forbruget - stabilt til let stigende. - Varmeforbruget - stabilt til let faldende. - Vandforbruget - faldende. Der er en vis usikkerhed i registreringen af forbruget da dette primært foretages ved manuel aflæsning. At forbruget stort set kan fastholdes samtidig med at sygehusaktivitetsniveauet i samme periode er steget væsentligt mellem 4 og 7 % årligt, senest 4,4 % fra 2014 til 2015, kan tilskrives den store indsats der har været omkring energibesparende anlægsinvesteringer og optimering under driften. 3

5 3. Indsatsområder: Energi- og miljøindsatsen har i 2015 fokuseret på at færdiggøre projekter, som var planlagt til udførelse. Samtidig er der igangsat en række undersøgelser med henblik på reduktion i energi- og ressourceforbruget fremover. Kortlægning af sygehusspildevands indhold af medicinrester og kemikalier er påbegyndt med inddragelse af ekstern ekspert. Indsatsen er sket i samarbejde med driftsenhederne ved virksomhedsområderne: Drift og Anlæg: Eksisterende bygningsdrift: Driftsenhederne forsætsætter de generelle energioptimeringer med henblik på at reducere el-, varmeog vandforbruget. Det tilses at der installeres og monteres de mest energi- og ressourcebesparende komponenter når der udskiftes til bl.a. nye cirkulationspumper, lyskilder og ventilatorer. REEEZ: REEEZ-projektet er afsluttet med udgangen af 2015, og der er i perioden 2012 til 2015 investeret omkring 70 mio. kr. i energispareprojekter og vedvarende energi bl.a. solceller, udskiftning af alm. lysstofrør til LED-belysning, energioptimering af ventilations- og varmeanlæg, etablering af vandbehandlingsanlæg der erstatter anvendelsen af varmebehandling i forebyggelsen af legionellabakterier, vinduesudskiftninger og efterisolering samt energioptimering af vaskeriet i Nykøbing Falster. For at fastholde energispareindsatsen i stor skala, efter afslutningen af REEEZ /ELENA-projektet, er der igangsat undersøgelser med henblik på brugen af ESCO-projekter. Erfaringer viser at ofte kan opnås store energibesparelse på grund af det omfang ESCO-projekterne typisk har, og dette over en relativ kort årrække. Samtidig får bygningsmassen et generelt løft og indeklimaet forbedres. Solcelleanlæggene etableret under REEEZ på Roskilde-, Holbæk-, Slagelse-, Næstved- og Nykøbing Falster Sygehuse, psykiatrien i Vordingborg, Synscenter Refsnæs og ved Regionshuset har i 2015 samlet produceret ca. 1,04 mio. kwh hvilket er omkring kwh højere end den samlede produktion i 2014 på ca kwh. Det er mindre end den forventede sum på ca. 1, 2 mio. kwh årligt for alle geografier. Leverandøren der har garanteret den årlige produktion på 1,2 mio. kwh kompenserer regionen for den manglende produktion. Om-, til- og nybyggeri: Ved udbud af anlægsopgaver stilles der krav om energi- og miljømæssige forhold. Regionen har gennem en årrække fokuseret på bæredygtighed i byggerierne bl.a. med anvendelse af DGNB-certificeringsmodellen. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en tysk bæredygtighedscertificerings model der ud over fokus på miljø, også medtager det sociale og økonomiske. Modellen anvendes allerede som screeningsmodel for det kommende Sjællands Universitetshospital i Køge, og som certificeringsmodel ved udvidelsen MANA på Nykøbing F. Sygehus og Fase 2 på Slagelse Sygehus. DGNB-ordningens tilgang til bæredygtighed hvor den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed er i spil, er alle væsentlige parametre når regionen skal vurdere 4

6 og sikre at byggerierne opføres bæredygtigt. I udgangspunktet er det ikke selve certifikatet der er vigtigt for Region Sjælland, men langt mere den værdi DGNB tilfører byggeprocessen fra start til slut, altså et procesværktøj der også kan betragtes som en ekstra kvalitetssikring. Det har regionen allerede erfaret i forbindelse med etableringen af Psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor byggeriet løbende er kvalitetssikret ud fra DGNB-modellens kriterier. Indkøb: Energiindkøb: Indkøbsaftale omkring el for årene 2015 og 2016 fortsætter. Ultimo 2015 blev der indgået aftale for naturgas i El-priser er faste for de omtalte år, og variation i den faktiske el-udgift kommer derfor til at afhænge af ændringer i prisen for distribution og afgifter. Naturgasprisen er en variabel spotaftale for gassen hvor transmission og lager er til fast pris. Indkøb og Adfærd: Indkøb og adfærd indgår som et væsentligt indsatsområde i handlingsplan for CO 2-reduktion. Det tager erfaringsmæssigt lang tid at ramme flest muligt i en stor organisation som Region Sjælland, og derfor er planen stadig under implementering. Der fokuseres i handlingsplanen på reduktion af energi- og ressourceforbrug ved indkøb og anvendelse af bl.a. kontor-, IT-, laboratorie- og behandlingsudstyr samt i produktionsområder som køkkener og vaskerier. Flere sygehuse er i dialog med de lokale kommuner og forsyningsselskaber omkring sygehusspildevandets indhold af medicinrester og kemikalier. Derfor er der i 2015 igangsat en kortlægning vedrørende omfanget. Den viden der opnås kan anvendes i den fremadrettede dialog med myndighederne når der skal udarbejdes nye spildevandstilladelser. 4. Organisering: Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har fortsat deres indsats, og har til formål at vidensdele inden for energi- og miljøområdet. Emner behandlet i 2014, har bl.a. været: - ESCO-projekter (Energy Service COmpanies) projekter, hvor en bygherre indgår en aftale med en privat virksomhed omkring energirenovering af ejendomme. ESCO-virksomheden garanterer en række besparelser, og det der spares ud over garantien deles mellem bygherren og ESCOvirksomheden. - Sygehusspildevand hvor det giver stor værdi at være i dialog med de øvrige regioner omkring de forskellige måder emnet håndteres på. Nogle regioner, Region Sjælland, er i en kortlægningsfase, mens andre allerede afprøver forskellige rensemuligheder i praksis. - Udarbejdelse af nye sygehusspecifikke vejledninger i samarbejde med SparEnergi.dk (under Energistyrelsen), hvor der fokuseres på; indkøb af medicoteknisk udstyr, energiforbrug og hygiejne på hospitaler og energirenovering af ventilationsanlæg. Se vejledninger her: 5

7 Udbud af energimærkning (EMO) af bygninger, hvor regionerne står overfor at skulle udbyde dette fra 2016 og frem. - Udvikling i energiforbruget generelt i regionerne og de mange forskellige områder, hvor der kan reduceres eller fastholde et uændret forbrug, uagtet at aktivitetsniveauet er stigende. ERFA gruppens medlemmer har alle et stort netværk internt i den enkelte region, hvorfor det er vigtigt at opsamle gode erfaringer fra andre omkring energispareindsatsen. 5. Forbrugstal: Generelt er udviklingen i energi- og vandforbruget, set over en 5-års periode stabiliseret, dog faldende med hensyn til vandforbruget. Dette er sket samtidig med at sygehusaktivitetsniveauet i samme periode er steget væsentligt, mellem 4 og 7 % årligt, senest 4,4 % fra 2014 til Bygningsarealet er i samme periode reduceret en smule. Der er imidlertid ikke en lineær sammenhæng mellem aktiviteter, bygningsareal og forbrug, hvorfor det ikke er muligt at sætte præcise tal på den øgede effektivitet ved driften af bygningerne. Herudover er der en vis usikkerhed i registreringen af forbruget da dette primært foretages ved manuel aflæsning. Elforbruget: 5-årskurven viser et forholdsvist stabilt, men let stigende el-forbrug over perioden Stigningen kan sandsynligvis tilskrives det væsentligt øgede aktivitetsniveau gennem årene. At stigningen i el-forbruget ikke er større, kan delvist tilskrives at el-forbruget til bygningernes basisdrift (belysning, ventilation, tekniske installationer o.s.v.) ikke påvirkes lineært af aktivitetsniveauet. Til gengæld er det tydeligt, at den store indsats og de anlægsinvesteringer der har været på energispareområdet, har en effekt. Varmeforbruget: 5-årskurven viser at varmeforbruget er jævnt faldende i perioden Det vurderes at besparelsen i høj grad hænger sammen med den øgede fokus på optimering af driften af ejendommene samt de anlægsinvesteringer der er fortaget med henblik på energibesparelser. Der er bl.a. fortaget efterisolering af tekniske installationer og klimaskærm, vinduesudskiftninger samt gennemført energioptimeringer på ventilations- og varmeanlæg. Varmeforbruget er kun i mindre grad påvirket af aktivitetsniveauet. 6

8 Vandforbruget: 5-årskurven viser at forbruget af vand er reduceret væsentligt fra 2011 til At der i 2012 kan ses en stigning skyldes et brud på en hovedforsyningsledning. Samtidig er der indikationer på upræcise forbrugstal i At el- og varmeforbruget nu ser ud til at ligge nogenlunde stabilt til en smule stigende med hensyn til el-forbruget, understøtter beslutningen om, at igangsætte undersøgelser med henblik på fortsættelse af energispareindsatsen i stor skala, eventuelt via ESCO-projekter. En stor og samlet indsats kan være medvirkende til at forbruget reduceres, på trods af de aktivitetsstigninger der må forventes i årene fremover på sygehusene. Hvis der skal arbejdes ud fra mere valide forbrugstal er automatisk aflæsning af forbrug en egnet metode. Det kræver dog en større anlægsinvestering med efterfølgende årlige driftsomkostninger. Er forklaring på, at det er meget svært at eftervise om der opnås den forventede besparelse ved en anlægsinvestering i f.eks. nye ventilatorer eller pumper, kan findes i, at der som udgangspunkt ikke er et målt og dermed kendt forbrug (før og efter) for det aktuelle anlæg/installation. GWh/år 5 års udvikling i El- og Varmeforbrug (Klimakorrigeret) Region Sjælland Elforbrug Klimakorrigeret varmeforbrug Tabel 1: Samlet el-forbrug og klimakorrigeret varmeforbrug i GWh for (Stiblet linie viser tendenser over 5 år og fuldt optrukket det faktiske forbrug). 7

9 m³/år års udvikling i Vandforbrug Region Sjælland Vandforbrug Tabel 2: Samlet vandforbruget i m 3 for (Stiblet linie viser tendens over 5 år og fuldt optrukket det faktiske forbrug). Alle forbrugstal er ekskl. kendt forbrug til procesenergi. Procesenergi er det el-, varme- og vandforbrug som anvendes i forbindelse med drift af centralkøkkener, vaskerier m.m. Forbruget som er kendt er fratrukket det samlede forbrug. Der kan være en mindre andel af procesenergi medtaget i det opgjorte forbrug bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er etableret separate målere ved forbrugsstedet. 8

10 6. Konklusion. I 2015 har de primære aktiviteter omhandlet implementering og afslutning af en række praktiske projekter, bl.a. ved brug af driftsmidler ved mindre projekter med kort tilbagebetalingstid, og med afslutning af REEEZ / ELENA-projektet der har medført investeringer i en række projekter med længere tilbagebetalingstid, som f.eks. solcelleprojektet, klimaskærmsrenoveringer og vinduesudskiftninger. Hidtil er de fleste energibesparende anlægsinvesteringer foretaget på komponentniveau, og dette har været medvirkende til en række spredte energibesparelser på installations- og klimaskærmsområdet. Derfor ar det i 2015 igangsat undersøgelser med henblik på en større helhedsorienteret energirenovering af regionens bygningsmasse. Dermed kan der ved siden af energibesparelser opnås et generelt løft af bygningernes tilstand samtidig med at indeklimaet forbedres. Certificeringsordningen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) har vist sig meget anvendelig især som et slags procesværktøj ved flere igangværende og afsluttede anlægssager. Psykiatrisygehuset i Slagelse der blev indviet i 2015, har haft stor gavn af den ekstra kvalitetskontrol DGNB har tilført byggeriet. Hvis der skal arbejdes ud fra mere valide forbrugstal er automatisk aflæsning af forbrug en egnet metode. Det kræver dog en større anlægsinvestering med efterfølgende årlige driftsomkostninger. Det vurderes, at automatisk aflæsning med fordel kan indgå som en del af et eventuelt ESCO-projekt, hvor der alligevel indgår automatisk forbrugsaflæsninger med henblik på at dokumentere besparelser. Samarbejdet i den regionale energi- og miljøstyregruppe og den tværregionale ERFA-gruppe for Energiog Miljø fastholdes, for at sikre energiindsatsen på lokalt og nationalt plan. Dette skal bl.a. ske gennem udførelse af energirelaterede projekter, og øget fokusering på at regionerne arbejder hen mod at forbrugstal og klimaregnskaber forhåbentlig kan sammenlignes. 9