Tillæg til Beskæftigelsesplan. Konkretisering af indsatser og resultatmål

Transkript

1 Tillæg til Beskæftigelsesplan 2014 Konkretisering af indsatser og resultatmål

2 Udfordringer på beskæftigelsesområdet i Odense Kommune 2014 I debatoplægget for Odense, februar 2013, udarbejdet af Beskæftigelsesregion Syddanmark, skitseres Odenses udfordringer. Krisen på arbejdsmarkedet beskrives ved at have gennemløbet to faser. I krisens første fase fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen i Odense med ca personer (7 pct.). I krisens anden fase fra 2010 til 2012 faldt beskæftigelsen med ca. 600 personer (1 pct.). Dette har givet forskellige udfordringer for den lokale beskæftigelsesindsats. Der er efterfølgende konstateret begyndende vækst i en række brancher, tillige begyndende paradoksproblemer inden for ufaglærte stillinger. Udfordringer med at modvirke mangelsituationer og opkvalificere ledige målrettet mod gode jobområder gælder ikke mindst i en situation, hvor der i den kommende periode forventes mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge-og anlægsområdet. Samtidig stiger kravene til folks kompetencer, så der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft indenfor samme eller relaterede områder. For at imødekomme udfordringerne, er det er vigtigt med en beskæftigelsesindsats, der understøtter, at de ledige kan det, som virksomhederne efterspørger. Beskæftigelsesplanen skal også sikre, at flere unge får en uddannelse - ligesom den skal føre til, at færre ryger ud af arbejdsmarkedet. De konkrete indsatser for at imødegå udfordringerne på det odenseanske arbejdsmarked varetages af henholdsvis JobrehabiliteringsCentret, som løser opgaverne i forhold til kontanthjælpsmodtagere der ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate og overfor sygemeldte og i ArbejdsmarkedsCentret løses opgaverne i forhold til arbejdsmarkedsparate jobsøgende og unge under 30 år. Begge centre løser opgaverne i et tæt samarbejde med samarbejdspartnere samt private og offentlige arbejdsgivere. 1

3 Indsatsen over for unge De unge under 30 år er en udsat gruppe, når der er krise og svage konjunkturer. For at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet er uddannelse helt central. Derfor er beskæftigelsesministerens mål 1: Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Resultatmål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal i december 2014 (år til dato) være på 23,4 pct. svarende til en stigning på 15,8 procent fra december 2012 december Delmål: Antallet af unge uden uddannelse skal nedbringes med 2,6 % Andelen af unge, der ved frafald fra en uddannelse overgår til kontanthjælp skal nedbringes med 20% Antallet af unge, der efter 1. kontakt til Jobcentret påbegynder en uddannelse uden at søge kontanthjælp skal øges med 8 % Med etableringen af Ungeenheden i Odense samles uddannelsesvejledning, beskæftigelsesindsats og indsats for udsatte unge med henblik på at få mere uddannelsesvejledning i beskæftigelsesindsatsen og mere arbejdsmarkedsperspektiv i uddannelsesvejledningen for alle grupper af ledige fra de mest ressourcestærke til de mest uddannelsesudfordrede unge. Samtidig fastholdes og udbygges samarbejdet med grundskolerne, ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedets parter i forhold til samarbejdet om grundskolevejledning, praktikker og brobygning samt støtte til gennemførelse for de unge, som løber ind i udfordringer i forbindelse med deres uddannelsesforløb. Det overordnede formål er at skabe en sammenhæng imellem de forskellige indsatser på det organisatoriske niveau på en måde, så systemet bliver mere gennemskueligt for den enkelte unge, der har behov for vejledning, samtidig med at en fælles koordination skaber et samlet fokus på valget af relevant uddannelse og et fremtidigt arbejdsmarked. 2

4 Konkrete indsatser for unge uden uddannelse: Partnerskabsaftale med ungdomsuddannelserne: Styrket Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsorientering(UEA)-undervisning for understøttelse af bredden i uddannelsesvalgene og færre frafald på første uddannelsesvalg. Styrket opfølgning i forhold til de unge med mange uddannelsesskift, i samarbejde med erhvervsuddannelserne, med krav om uddannelsesplan forud for uddannelsesstart og udvidet vejledning med fokus på faglige og sociale barrierer for uddannelse til unge, som er på vej til deres 4. uddannelsesvalg Vejledning til alle frafaldstruede unge om Odense Kommunes aktivitetskrav og uddannelsespålæg Fokus på uddannelsesparathed hos unge, som går fra uddannelsespassiv til uddannelse, gennem bl.a. voksentilrettet uddannelsesparathedsvurdering (UPV) fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn (UUO), Læse- og matematiktest samt realkompetenceafklaring. Yderligere fokus på overgangen til uddannelse med anvendelse af både interne og eksterne mentorer. Partnerskabsaftalen med LO: Samarbejde om vejledning i grundskolen omkring praktikker og muligheder. Samarbejde om etablering af mentornetværk, hvor unge kan få mentor med relevant faglig baggrund. Kontanthjælpsreformen - Uddannelsesparate: Selvhjulpne unge med uddannelsesplan skal direkte i nytteindsats, så ressourcerne kan prioriteres til unge med vejledningsbehov. Fokus på fremskudt vejledning, uddannelsesforlagt aktivitet og uddannelsesintroducerende forløb samt brobygning i samarbejde med ungdomsuddannelser og VUC. Styrket anvendelse af uddannelsesforberedende aktivitet med fokus på almenfaglige kompetencer samt personlige og sociale forudsætninger for uddannelse. F.eks. VUC, Produktionsskoler og Ungdomsskoler. Uddannelsesrettet aktivitet for unge med forøget risiko for barrierer for uddannelse. Skal ske i samarbejde med uddannelser og erhvervsliv, og skal være medvirkende til at sikre, at flest mulig unge forbliver uddannelsesparate samt færrest mulig unge i rehabiliterende indsats. Kontanthjælpsreformen - Aktivitetsparate: 3

5 Unge, der vurderes til ikke at være uddannelsesparate, skal hjælpes mod uddannelsesparathed. Fokus på styrkelse af netværk og brug af mentorer Fokus på brugen af resultatbaseret styring (RBS), i forhold til arbejdet med de unges ressourcer. Styrkelse af samarbejdet omkring målgruppen imellem JobrehabiliteringsCentret og ArbejdsmarkedsCentret. Helhedsplaner i boligområder: Deltagelse i områdets fællesmøder med information om uddannelse og beskæftigelse. Hjælp til etablering af uddannelsesafklarende eller -forberedende praktikker og fritidsjobs til områdets unge. Adgang til Vejledende Læse- eller Matematiktest for Voksne (18+) samt uddannelsesparathedsvurdering. Koordineret samarbejde med ArbejdsmarkedsCentrets Ungeenheds Uddannelsescafé og fremskudt vejledning ift. områdernes uddannelsessøgende og uddannelsespassive unge. Frivillige organisationer: Samarbejde med foreninger og frivillige organisationer, som kan være den unges afsæt til såvel uddannelse som til arbejde. Samarbejde om etablering af mentornetværk, hvor unge kan få mentor med relevant faglig baggrund og fastholdes i uddannelse. Samarbejde med erhvervsliv: Udvikling af partnerskab mellem virksomheder, uddannelser og arbejdsmarkedscenter, som kan understøtte at flere unges praktikker fører til uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense en del af Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Fokus på at vejlede unge med en hurtig og intensiv indsats. Fokus på en øget vejledning i grundskolen og en optimering af vejledningen. Fokus på at vejlede de unge, der har behov og mulighed for det, i retning af erhvervsuddannelserne 4

6 Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension En af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål: Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Resultatmål 2: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 482 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 26 pct. fra december 2012 til december Delmål: Ved udgangen af 2014 skal alle borgere omfattet af jobrehabilitering være i gang med indsatser (forventeligt 6.000). Fokus i indsatsen er at sikre, at flest mulige borgere med problemer ud over ledighed realiserer deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og derigennem er en del af fællesskabet. Dette understøtter samtidig et ønske om at have en stor arbejdsstyrke. Missionen er at skabe motivation hos borgerne til at rehabilitere sig til job og uddannelse. Dette gælder uanset hvilket forsørgelsesgrundlag (ydelsestype) borgeren modtager. Det handler om i et samarbejde, at finde frem til borgerens overordnede beskæftigelsesmål. Det sker dels ved at hjælpe borger til at hjælpe sig selv, og ved at borger hjælper borger. Overordnet set er borgerflowet baseret på netværksskabelse og relationsopbygning, hvor der arbejdes én til mange og skabes rammer for, at borger får mulighed for at støtte borger. Konkrete indsatser: Facilitering af indsatser i netværk, så borger hjælper borger med at komme tilbage på eller ud på arbejdsmarkedet. Dette sker formelt i ugentlige møder i netværksgruppe. Den enkelte borgers handlekompetencer øges, når denne hjælper andre i samme eller en lignende situation og ved, at denne lærer af andre. Borgeren understøttes herved i at tage øget ansvar for egen (og andres) udvikling og bliver derved medskaber af velfærdsydelsen. Styring af progression via resultatbaseret styring (RBS), hvor fokus er på borgerens ressourcer fremfor barrierer. RBS bidrager til en mere systematisk og målrettet 5

7 sagsbehandling, samt en større borgerinddragelse og giver dermed et bedre grundlag for at specificere de behov, som indsatser for borgeren skal opfylde. Myndigheden bestiller en konkret progression på bestemte indikatorer. Det er opfyldelse af disse, som tilbud/indsatser måles på, og som danner grundlag for det videre arbejde med borgeren. Den systematiske evidensopsamling og fokus på progression i mål og midler i indsatserne muliggør eksistensen af permanente og prisbillige indsatser med stor effekt for borgeren. Alle i gang hele tiden vil være omdrejningspunktet for den fremadrettede beskæftigelsesindsats, hvilket i 2013 og 2014 betyder en flerdobling af kapaciteten i indsats. Alle borgere skal principielt være i gang med relevante indsatser. De får et indsatskema, som ændrer sig i takt med, at deres situation ændres jf. progressionsmålinger via RBS. Der kan være tale om mestringsforløb, fysiske træningsforløb, uddannelse, virksomhedspraktik mv. alt afhængig af, hvor borgeren er i sit forløb. Fokus er i sidste ende på uddannelse, job og selvforsørgelse. Øget fokus på brug af mentorer. Det gælder både kommunale mentorer og samarbejde med frivillige organisationer og foreninger. Indsatsernes organisering og indhold vil løbende blive tilpasset, på baggrund af erfaringer med opnået effekt. Herunder vil der være fokus på, at udvikle indsatser målrettet borgere med særlige behov, i overensstemmelse med de målsætninger, der er formuleret i Handicapstrategien. De borgere, som ikke umiddelbart har kunnet profitere af indsatser jf. ovenstående, får deres sag behandlet i kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam. Det forventes, at teamet vil behandle sager i Det tværfaglige rehabiliteringsteam skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgeren, der er i risiko for at blive indstillet til førtidspension. De foreløbige erfaringer fra arbejdet i rehabiliteringsteamet indikerer, at en stor del af de omfattede borgere indstilles til fleksjob, heraf mange til såkaldte små fleksjobs på under 10 timer pr. uge. I 2014 skal der endvidere arbejdes videre med udvikling af målrettede og effektive ressourceforløb, herunder koordineringen af beskæftigelses- og behandlingsindsatser på tværs af sektorer og forvaltninger. 6

8 Indsatsen for at bekæmpe langtidsledigheden Langtidsledigheden er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Jo længere tid en ledig dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er det tredje mål for beskæftigelsesindsatsen: Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Resultatmål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige, dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger, skal begrænses til 1979 personer i december 2014, svarende til et fald på 22 pct. fra december 2012 til december I efteråret 2013 implementeres frikommuneforsøg, hvor fokus skifter fra regelbestemt afvikling af samtaler og tilbud til samarbejde med og screening af de ledige, stadig med fokus på korteste mulige vej til selvforsørgelse som mål. Dette iværksættes så ledige med mindst behov er selvhjulpne eller får hjælp til selvhjælp, mens flere ressourcer kan prioriteres ift. de ledige, som vurderes at være i risiko for langtidsledighed. I den forbindelse søges konkrete samarbejder med a-kasserne etableret, både i forhold til forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne, der kommer fra a-dagpengesystemet. I efteråret 2013 implementeres endvidere handicapstrategien, vedtaget af Odense Kommune i juni Afsættet for strategien er et ønske om at sætte fokus på væsentlige forhold, som i positiv forstand kan stimulere fastholdelse og inklusion af borgere med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet og i uddannelse. I 2014 vil ArbejdsmarkedsCentret løbende, i dialog med Det Lokale Beskæftigelsesråd, arbejde med handicapstrategien som aktivt værktøj med henblik på at nedbringe langtidsledigheden for borgere med funktionsnedsættelse. Konkrete indsatser: Systematisk screening af ledige Tidlig indsats med fokus på generelt kortere ledighedsperioder og tidlig opmærksomhed på ledige med risiko for langtidsledighed Fokus på faglig og geografisk mobilitet Intensiv og virksomhedsrettet indsats for længerevarende ledige Netværksdannelse for såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere. Både netværk med specifikt fokus på job- og uddannelsessøgning, men også mulighederne i foreninger, 7

9 frivillige organisationer og boligområder for at være del i aktiviteter, som kan give mod og motivation. Kontaktforløb og aktivitet efter individuelle mål og behov. Særligt for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Kontanthjælpsmodtagerne over 30 år kan opdeles i følgende fire kategorier: 1. Ledige, der alene søger kontanthjælp, fordi de ikke har andre muligheder. 2. Ledige, der kommer fra arbejdsløshedsdagpenge. 3. Ledige, der kommer fra sygedagpenge. 4. Ledige, der har modtaget kontanthjælp i flere år og med risiko for begrænset og forældet erhvervserfaring. Udfordringerne for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er (jf. ovenstående kategorisering): 1. At spotte hvem der er i risiko for langtidsledighed og sikre, at vedkommende ikke fastholdes i ledighed og samtidig fastholde den lediges egen indsats og ønsket om at komme i job/uddannelse. 2. At bringe den ledige tæt på arbejdsmarkedet igen og udvide jobsøgningsfeltet samt genskabe troen på den lediges egen formåen, hvis denne er reduceret. 3. At arbejde med sygdomsidentiteten, at genopbygge troen på den lediges egen formåen og genskabe motivationen, for at synliggøre de lediges kompetencer og afdække mulighederne på arbejdsmarkedet. 4. At genskabe erhvervserfaring. Indsatsen skal derfor iværksættes hurtigst muligt fra 1. ledighedsdag. Konkrete indsatser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Fokus på jobskabelse: De ledige kompetenceafklares med henblik på eventuel merit i forhold til påbegyndelse af uddannelse på ordinære vilkår som en kortere vej til beskæftigelse. Udnyttelse af kommende jobåbninger inden for Bygge-/anlægsbranchen og understøtning af den ledige på vejen hertil ved bl.a. at iværksætte virksomhedspraktik og/eller løntilskud samt motivere til påbegyndelse af erhvervsuddannelse eller opkvalificering via kortere kurser. Virksomhedsrettet aktivering: Ved øget fokus på jobrotation o Motiverende indsats 8

10 o Målrette kort, branchespecifik opkvalificering i forhold til kommende jobrotationsprojekter o Faciliterende netværk for ledige ansat i jobrotation for at fastholde beskæftigelse Understøtte deltidsarbejde/vikararbejde, Tilbyde mentor, løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærling og nytteindsats Tilbyde indslusningsforløb mod bygge- og anlægsområdet Tilbyde indslusningsforløb mod andre vækstområder. Motivation og coaching: Inddragelse af de ledige i egen indsats, eksempelvis hvad skal der til for at du kommer i job? Ved motiverende/coachende samtaler med henblik på: o Motivation til mobilitet o Fokus på kortest mulige vej til selvforsørgelse o Hindring af social isolation der kan forstærke risikoen for langtidsledighed m.m. o Motivation til brancheskift, påbegyndelse af uddannelse o Øget fokus på personlige kompetencer og afklaring af realistiske muligheder på arbejdsmarkedet o Deltagelse i faciliterende netværk Særlig indsats for sygemeldte, således at de bliver motiveret til fremmøde Øget fokus på sanktion i starten af ledighedsforløbet, eksempelvis ved udeblivelse fra tilbud, som motivation til deltagelse. Sammenhængende borgerforløb: For ledige der har opbrugt retten til a-dagpenge eller har et forudgående forløb på sygedagpenge skal indsats og dialog igangsættes hurtigst muligt efter overgangen til kontanthjælpen. For ledige der har en forudgående rehabiliterende indsats skal der arbejdes videre med den lediges vej til det ordinære arbejdsmarked og selvforsørgelse. Samarbejde med de frivillige organisationer: Inddrage frivillige organisationer og deres etablerede netværk, for at: o Udnytte jobåbninger gennem netværk o Motiverende effekt o Øge synliggørelsen af frivillige organisationer og deres potentiale. 9

11 Særligt for forsikrede ledige over 30 år: Gruppen af forsikrede ledige over 30 år kan opdeles i: 1. Ledige, som har et forudgående forløb på sygedagpenge 2. Ledige, der har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Ledige, der er ufaglærte eller har en kort uddannelse 4. Ledige med længerevarende uddannelse, der har lang erhvervsfaring inden for specifikke brancher 5. Ledige, der er fastlåst i deres arbejdsidentitet. Udfordringerne for ovenstående grupper: 1. Hjælp til frigørelse af en fastholdt sygdomsidentitet. 2. Motivation til stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed mulighed for tilegnelse af nye kompetencer. (Gruppen er blevet mere synlig efter at dagpengeperioden er afkortet fra 4 til 2 år). 3. Motivation til kompetenceerhvervelse, for derved at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet da kravene til faglige kvalifikationer øges og job for ufaglærte forsvinder. 4. At udvide jobsøgningen til andre brancher og fag, opfordre til at brede søgningen ud i forhold til tidligere faglig erhvervserfaring. 5. Udvidelse af kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet. Konkrete indsatser for forsikrede ledige over 30 år: Fokus på jobskabelse: Fokus på brancheskift til brancher med udsigt til eller allerede gode beskæftigelsesmuligheder, herunder bygge- og anlægsbranchen Fortsat deltagelse og udvikling af pilotprojekter i samarbejde med Byg til Vækst sekretariatet. Fokus på den ufaglærte gruppe motivere til uddannelse på ordinære vilkår og/eller støtte til opstart på områder med gode beskæftigelsesmuligheder, i særlig grad bygge- og anlægsbranchen. Tilbyde indslusningsforløb mod bygge- og anlægsbranchen. Tilbyde indslusningsforløb mod andre vækstområder. Prioritering af virksomhedsrettet aktivering: Øget fokus på virksomhedsrettet aktivering, herunder jobrotation, privat og offentligt løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlære for ledige i risiko for at blive langtidsledige og ledige, der er langtidsledige. 10

12 Brug af virksomhedscentre til erhvervssparring. Motiverende samtaler for nyuddannede således at fokus på jobsøgning fastholdes, ved iværksættelse af virksomhedspraktik og løntilskud for dannelse af erhvervserfaring og omsætning af tillærte kompetencer til praksis. For gruppen af ledige med længerevarende uddannelse er der fokus på den virksomhedsrettede indsats uanset alder. Prioritering af samarbejdspartnere: Ønsket om at iværksætte pilotprojekt vedrørende trepartssamtaler mellem den ledige, a- kassen og ArbejdsmarkedsCentret for ledige, hvor der er usikkerhed om rådighed. Iværksætte pilotprojekt i samarbejde med a-kasserne med henblik på at forbedre CV er og udnytte viden mere effektivt i forhold til jobformidling og virksomhedsindsatsen. Hjælp til selvhjælp og faciliteret netværk : Alle i gang via faciliteret netværk enten gennem virksomheder eller mentor som en del af den lediges jobsøgning. Stille selvbetjeningsværktøjer til rådighed i forhold til informationssøgning og vejledning/opkvalificering. Motivation og coaching en del af indsatsen: Styrke samtalerne i forhold til motivation og konfronterende vejledning Screening for risiko for langtidsledighed i samarbejde med a-kasserne. Intensiv aktivitet for ledige med mere end 12 måneders ledighed: Hyppigt samtaleforløb Anvendelse af hele redskabs-/tilbudspaletten Øget brug af mentor. Sammenhængende borgerforløb: Styrket samarbejde med JobrehabiliteringsCentret og sygedagpengeafsnittet om overgangen fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge. For ledige der er raskmeldt efter sygdom skal der arbejdes videre med den lediges vej til det ordinære arbejdsmarked og selvforsørgelse. Samarbejde med frivillige organisationer: Inddrage frivillige organisationer og deres etablerede netværk. o Udnytte jobåbninger gennem netværk. o Motiverende effekt. 11

13 Særligt for unge: o Øge synliggørelsen af frivillige organisationer og deres potentiale. Odense, er en stor studieby hvor nyuddannede udgør en del blandt de unge ledige. De nyuddannede unge er i betydelig risiko for langtidsledighed, og det handler derfor om at få de nyuddannede unge ind på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Der skal tilrettelægges en indsats der understøtter vedligeholdelse af deres kompetencer og det skal bl.a. ske gennem rådgivning om jobsøgning og jobmuligheder samt gennem virksomhedsrettede forløb og ved en tæt sparring med erhvervslivet. Der skal endvidere være: Uddannelsesrettet indsats for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse For forsikrede ledige lægges vægten på en tidlig indsats Der skal tilbydes selvhjælpsløsninger til de unge, der kan selv, med indlagt screening, som kan være grundlaget for et tættere samarbejde mellem jobcoach og den unge ledige. For kontanthjælpsmodtagerne lægges vægten i den tidlige indsats på uddannelse For de unge som er udfordrede ift. uddannelse og kun har sporadisk erhvervserfaring, skal fokus lægges på nytteaktivitet samt virksomhedsrettet- og uddannelsesforlagt aktivitet. For begge grupper arbejdes med netværksdannelse. Både netværk med specifikt fokus på job- og uddannelsessøgning, men også mulighederne i foreninger, frivillige organisationer og boligområder for at være del i aktiviteter, som kan give mod og motivation. Kontakt og dialog med virksomhederne En forudsætning for, at ledige kan bringes i job, er en tæt kontakt til og dialog med erhvervslivet. Der skal være viden om jobåbninger og jobmuligheder, så den aktive indsats kan målrettes herefter. Det fjerde mål for beskæftigelsesindsatsen er at styrke virksomhedsindsatsen: Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Resultatmål 4: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 40 pct., svarende til en stigning på 10 procent fra 2012 til december Datagrundlaget er endnu ikke klart og det endelige mål indsættes når det foreligger - 12

14 Den væsentligste udfordring er at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft. Fokus for 2014 skal være på en aktiv virksomhedsrettet indsats, der understøtter virksomhedernes behov for arbejdskraft og imødegåelse af paradoksproblemer. Indsatsen vil søge at højne samarbejdsgraden med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen og et særligt fokus rettes på brancher med vækstpotentiale eller potentiale for samarbejde. Hvis de kommende års bygge- og anlægsprojekter på Fyn, og i særdeleshed i Odense, skal omsættes til arbejdspladser for lokal arbejdskraft, er det nødvendigt med en målrettet indsats. Der skal f.eks. være tilstrækkelig viden om hvilke kvalifikationer, der efterspørges. Et godt kendskab til og samarbejde med de lokale virksomheder er en afgørende forudsætning for at, kunne bidrage til at sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer, når efterspørgslen er der. Konkrete indsatser: Understøttelse af virksomheder med behov for arbejdskraft Der skal være en central koordineret jobformidling, hvor adgangen til hjælp til rekrutteringen skal være synlig, nem og smidig for virksomhederne. Der tilbydes hjælp til uddannelse af ledige målrettet virksomhedernes kompetencebehov Fortsat brug af jobrotation med henblik på opkvalificering af medarbejdere og ledige for dermed at give et bedre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. Kontinuerlig udvikling i den generelle pallette af virksomhedsrettede redskaber, herunder opkvalificeringsjob, løntilskud, virksomhedspraktik, seniorjob. Øget fokus på fleksjob i den private sektor gennem fleksjobambassadører. Tilbyde handicapkompenserende ordninger for personer med særlige behov. Øge antallet af jobåbninger, i samarbejde med virksomheder, for ledige med lang videregående uddannelse. Indsatsen rettet mod bygge-/anlægsområdet: Der planlægges - og er allerede planlagt mange bygge-og anlægsprojekter i Odense inden for de nærmeste år. Der er således gode muligheder for vækst i den kommende tid for virksomhederne i byggebranchen. Virksomhedsservice ønsker derfor at tilbyde virksomhederne inden for bygge - /anlægsbranchen specialiseret og målrettet hjælp til rekruttering. Der planlægges etableret en kontaktenhed/team i Virksomhedsservice Rekruttering til Byg. Enheden skal etablere samarbejde med virksomheder, der har behov for arbejdskraft her og nu og på længere sigt. Derudover skal der etableres indsatser der støtter op om det kommende rekrutteringsbehov: Ved efteruddannelse af medarbejdere i byggebranchen med henblik på et kompetenceløft til branchen, så kvalifikationsstrukturen modsvarer de krav, der bliver stillet i fremtidens byggeri. 13

15 Ved hjælp til uddannelse af arbejdskraft til byggebranchen. Ved rekruttering af såvel unge som andre grupper til de faglige uddannelser i byggebranchen. Understøttelse af det tværkommunale samarbejde også når det gælder imødekommelse af virksomheders behov: Der vil blive taget initiativ til tværkommunalt samarbejde i forbindelse med løsning af store rekrutteringsopgaver Imødegåelse af eventuelle paradoksproblemer Opbygning af velfungerende netværk på tværs af virksomheder, brancheorganisationer, fagforeninger, bygherrer, uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer. Alle virksomheder over 5 ansatte skal have tilbudt en struktureret samarbejdsmodel: Med systematisk/strategisk koordineret besøgsplan på forskellige ledelsesniveauer med henblik på samarbejde. Ved brancherettede kampagnebesøg, så virksomhederne mødes på et relevant tidspunkt af året, i forhold til deres behov og sæsonplanlægning. Virksomhederne skal være en del af de lediges netværk: Inddragelse af virksomhederne som sparringspartnere Fokus på virksomhedsrettede netværk til langtidsledige og andre udvalgte målgrupper. Udbygning af kontaktfladerne på sociale medier med henblik på etablering af direkte kontakt mellem virksomheder og ledige. 14

16 LBR s plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i 2013 Det Lokale Beskæftigelsesråd skal, jf. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvert år udarbejde en plan for, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt. Målet er at beskæftigelsesindsatsen i størst muligt omfang bliver virksomhedsrettet. Odense kommune står, som ovenfor skitseret, overfor en række udfordringer i 2014, der kræver særlig opmærksomhed. På lang sigt er udfordringerne at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft, der besidder de kompetencer det fremtidige arbejdsmarked vil efterspørge. Hvis de kommende års bygge- og anlægsprojekter på Fyn og i særdeleshed i Odense skal omsættes til arbejdspladser for lokal arbejdskraft er det nødvendigt at arbejde målrettet for det. Der skal f.eks. være tilstrækkelig viden om hvilke kvalifikationer, der vil blive efterspurgt, de rette uddannelser skal være til rådighed og mulighederne for socialklausuler skal udnyttes. I første omgang inden for bygge- og anlægsbranchen samt tilknyttede erhverv, og også efterfølgende, når rammerne til nye arbejdspladser er skabt, og innovation og nye produktionsmuligheder skal udnyttes. Overordnede fokusområder for Det Lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsrettede lokale initiativer Det Lokale Beskæftigelsesråd vil prioritere aktiviteter og tiltag, som på kort sigt er i overensstemmelse med den beskæftigelsesmæssige situation og som på længere sigt tager højde for de fremtidige udfordringer. Med afsæt i de aktuelle udfordringer på det lokale arbejdsmarked er det overordnede fokus for LBR Odense at understøtte Byg til vækst dagsordenen. Fokusområder i 2014: a) Initiativer, der understøtter rekruttering til bygge- og anlægsbranchen. b) Indsatser for at få unge ledige, der har svært ved at opnå eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet, i job eller uddannelse. c) Indsatser for opkvalificering af borgere, der har svært ved at bevare/opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. d) Målgrupperne i beskæftigelsesplanen. 15