Christiania: Problem eller gevinst for det danske samfund? Bo Sørensen, Kristian Larsen og Ronni Fjordvald Søe

Transkript

1 Christiania: Problem eller gevinst for det danske samfund? Bo Sørensen, Kristian Larsen og Ronni Fjordvald Søe 1. Juni 2011

2

3 Synopsis Titel: Christiania: Problem eller gevinst for det danske samfund? Tema: Kulturgeografi: Rum og Tid. Projektramme: P4 2. Feb - 1. Juni, 2011 Forfattere: Bo Sørensen Kristian Larsen Ronni Fjordvald Søe Vejleder: Anne Lorentzen. Oplagstal: 5 Sidetal: 91 Samfund, Afsluttet den 1. Juni I 1971 rykkede en gruppe mennesker ind på det nedlagte Bådsmandsstræde Kaserne i København. Deres ide med området, bundede i et ønske om et kollektivt utopisk samfund, med plads til mangfoldighed, kreativitet og drømme. For dette projekt er det specielt interessant at se på VKOs italesættelse af Christiania. Derfor søges der igennem en analyse at identificere en diskurs for Christianias normalisering. Projektgruppen har valgt at bruge Richard Floridas teori omkring den kreative klasse, sammen med diskursog magtteori. På denne måde undersøges det hvordan VKO italesætter en normalisering af Christiania, samt om dette derved har en afsmittende effekt på den kreative klasse. I projektet er diskursanalyse valgt som metode, hvor to diskursteoretiske retninger er valgt som redskab til denne analyse. Der er ydermere foretaget en vurdering af de konsekvenser der ses som resultat af VKOs diskurs. Her tydeliggøres det hvordan VKO igennem en italesættelse af Christiania, har kunne udøve magt over området. Derudover illustreres det hvordan VKOs diskurs og magtanvendelse kan få konsekvenser for lige netop den kreative klasse. Konklusionen på diskursanalysen viser med tydelighed, en generel diskurs som er præget af en negativ italesættelse af Christiania. Der er dog lokaliseret nogle forskelle i de tre partiers diskurs. Projektgruppen har ydermere påvist, at italesættelsen af Christiania har haft nogle konsekvenser for områdets beboere. Derudover ses der fra det danske samfunds side, en generel opbakning til normaliseringen af Christiania. Det ses at regeringen er opsat på at tiltrække og fastholde højtuddannede, hvilket vil sige en del af den kreative klasse. Projektgruppen har, på baggrund af Floridas teori, fundet en uoverensstemmelse mellem regeringens ønske om at tiltrække og fastholde denne klasse, og deres ønske om at normalisere Christiania. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 5 Forord Rapporten er udarbejdet på geografistudiet ved Aalborg Universitet. Dette er et fjerde semesters projekt, og er udarbejdet i perioden 2. februar juni I projektet har Anne Lorentzen været tilknyttet som vejleder. Det overordnede tema for semesteret har været Kulturgeografi med undertemaet Samfund, Rum og Tid. Denne rapport henvender sig primært til medstuderende, vejleder og censor tilhørende semesteret. Projektet består af en hovedrapport med bilag.

6 6

7 Indhold 1 Introduktion Indledning Problemformulering Afgrænsning Normalisering Metode Opbygning Christianias historie Om Christiania Historisk gennemgang i et politisk perspektiv Opsumering Den kreative klasse Richard Floridas teori om den kreative klasse Midlertidigt byrum Magt Teori omkring magt De fem magtbegreber Diskursteori Hvad er diskursteori? Fairclough Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Fairclough samt Loclau og Mouffe i projektet Dokumentanalyse Diskursanalyse Analyse af regeringens målsætning om tiltrækning af højtuddannede 67 7 Diskussion og vurdering Diskussion Vurdering af konsekvenserne af VKOs diskurs Konlusion Konklusion Kildekritik

8 A Bilag 81 A.1 Matrice over artikler A.2 Ryd Christiania: Ugebrev fra Pia Kjærsgaard A.3 DF: På høje tid med afvikling af Christiania, pressemeddelelse af : Peter Skaarup A.4 Konsekvent Christiania-politik til gavn for alle lovlydige A.5 Forespørgsel til statsministeren og forsvarsministeren A.6 Mail korrespondance A.7 Forespørgsel til Statsministren

9 Kapitel 1 Introduktion Dette kapitel giver en kort introduktion til projektet, og præsenterer problemformulering og afgrænsning. Projektgruppen har valgt, at normaliseringsbegrebet skal have sit eget afsnit, da dette er et nøglebegreb i projektet. Sidst i kapitlet findes en beskrivelse af de anvendte metoder, samt en oversigt over opbygningen af projektet. Indhold 1.1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Normalisering Metode Opbygning

10 10 Introduktion 1.1 Indledning I 1971 rykkede en gruppe mennesker ind på det nedlagte Bådsmandsstræde Kaserne, hvor aktørernes ideer bundede i ønsket om et kollektivt utopisk samfund. Et samfund, der adskilte sig fra det daværende samfund, og hvor der var plads til mangfoldighed, kreativitet og drømme. Dette skulle blive startskuddet til oprettelsen af Fristaden Christiania, der med tiden kom til at fungere som et samfund, hvor kreative individer begyndte at bryde med normerne og udfolde sig kulturelt. Siden 1971 har Fristaden Christiania gennemgået meget, og udviklingen kan siges at være flertydig. For dette projekt er det specielt interessant at se på italesættelsen af Christiania fra politikernes side, hvor udviklingen indenfor kriminalitet er et vigtigt element for regeringens diskurs imod en normalisering af Christiania. Fristaden har, med sin baggrund i den frie kultur i 60 erne, fra starten haft et frit syn på anvendelsen af hash, og dette i sig selv bryder med de love og normer der gælder i det danske samfund. Igennem tiden er dette problem blevet større hvorved det også er blevet et større problem for både det omgivende samfund og staten. Derfor er det til stadighed et varmt debatemne når Christianias eksistens diskuteres. I 2002 udgav Richard Florida sin første bog på dansk, om den kreative klasse. Her beskriver han en ny opdeling af samfundet, der tager udgangspunkt i hans baggrund som økonom, samt hans arbejde med højtuddannede unge i USA. Dette åbner op for en ny anskuelse af Fristaden Christiania, da han netop lægger vægt på sådanne kreative, boheme samfundselementer. Ifølge Florida er tilstedeværelsen af disse miljøer, med til at tiltrække højtuddannede personer fra både ind- og udland. Denne højtuddannede klasse af arbejdere betegner han som dels den kreative kerne og de kreative professionelle. Florida argumenterer, ud fra hans arbejde med disse befolkningsgrupper, for at evnen til at tiltrække disse er afgørende for den økonomiske vækst. Siden Christiania opstod, har der været en periodevis svingning i forhold til modstand fra såvel regeringen, som den danske befolkning. Igennem tiden har man kunne se, at der fra regeringernes side, er forskel i holdning til Christiania. Hvor den højreorienterede politiske fløj gerne ser en normalisering af Christiania, ses der tendenser til, at den venstreorienterede fløj er mere forstående overfor Christiania, trods deres støtte af en normalisering. I projektet ses der på Christiania i hele den periode fristaden har eksisteret, der er dog særlig fokus på perioden der strækker sig fra slut 2003 til midt 2004, hvor den nuværende regering fik vedtaget en ny lov om Christiania. Regeringen udarbejdede i denne perioden en handlingsplan, vedrørende Christiania, der skulle være et udgangspunkt for en normalisering. Dette medførte, at konflikten imellem den daværende regering og området blev aktuel, da en normalisering, ville ændre det kendte Christiania. Dette er baggrunden for, at gruppen opstiller følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering På baggrund af teori om den kreative klasse, magt og diskurs, undersøges det hvordan Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (VKO) italesætter normaliseringen af Christiania, samt om dette har en afsmittende effekt på den kreative klasse.

11 1.3 Afgrænsning 11 For at kunne besvare dette, er der opstillet følgende underspørgsmål: Hvilken diskurs står VKO for, og er der eventuelt foreskel mellem de tre partiers diskurs? Hvilke konsekvenser har denne diskurs haft for Christiania? hvad er regeringens målsætning for tiltrækning og fastholdelse af de højtuddannede, og har regeringen konkret gjort noget for dette? Hvordan passer den identificerede diskurs med regeringens visioner omkring tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede? 1.3 Afgrænsning I projektets historiske perspektiv af Christiania, er der foretaget en afgrænsning af tidsperioden. Her fokuseres der på en periode, som strækker sig fra Fristadens begyndelse i 1971, til tidspunktet hvor Christiania-loven blev ændret i Det er ydermere kun de store politiske begivenheder, som har haft betydning for Christiania, samt hash og kriminalitetsproblemer gennem tiden, der behandles i det historiske perspektiv. Der fokuseres dermed ikke på de sociale og kulturelle begivenheder i Fristadens histore. I kapitlet omkring den kreative klasse, har gruppen afgrænset sig fra de dele af Richard Floridas teori, som ikke direkte kan relateres til Christiania. Ydermere er der foretaget en afgrænsning af Floridas klasseforståelse, så hverken service, landbrug eller arbejderklassen er medtaget. I teoriafsnittet omkring magt, har projektgruppen valgt at arbejde med de fem magtbegreber som ses i [Thomsen 2002]. Det vil sige at de magtforståelser, som knytter sig til begreberne territorie, stat og nationalitet ikke er medtaget, da de ses omfattet i de valgte magtbegreber. I teoriafsnittet omkring diskursanalyse, har gruppen valgt at indrage to retninger inden for diskursteori. Dette er valgt, da gruppen har fundet de to retninger relevante i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Der er blevet foretaget en række afgrænsninger i selve diskursanalysen. I Faircloughs 3-dimensionelle model, har gruppen valgt ikke at behandle den diskursive praksis (2-dimension). Denne indeholder en definition af, hvordan den generelle diskurs på området er formuleret, hvilket gruppen ikke har fundet relevant at belyse. I stedet fokuseres der på VKOs udtalelser omkring Christiania, samt hvordan disse kommer til udtryk i praksis på området. I Faircloughs tekstanalytiske niveau (1-dimension), benyttes Ernesto Laclau og Chantal Mouffes analyseværktøjer til at lokalisere diskursen. Derved har gruppen afgrænset sig fra resten af deres metode, da dette er meget filosofisk, og svært at anvende i praksis. I den tekstanalytiske del af diskursanalysen, har gruppen valgt at arbejde med en relativt afgrænset tidsperiode, som strækker sig fra februar 2003 til august Dette er valgt, da der i denne periode, på grund af en ændring af Christiania-loven, var en del debat, se Figur 1.1, omkring Christianias fremtid. I diskursteorien, se kapitel 5.1, redegøres der for at en diskurs også kan inkluderer fiktions og non-verbale udtryk, som eksempelvis symboler, bygninger osv. Gruppen har afgrænset diskursanalysen til kun at omfatte en italesættelse af Christiania, dvs. sprogbrug som skrift og tale. I Faircloughs 3-dimension, den sociale praksis, har gruppen valgt at afgrænse sig til de administrative, sociale og bygningsmæssige tiltag, som er foretaget i kraft af regeringens diskurs for området.

12 12 Introduktion Figur 1.1: Grafen viser antallet af artikler med emneordet Christiania bragt i Dagbladet Information og på Information.dk siden Normalisering I dette afsnit vil der blive redegjort for projektgruppens forståelse af normaliseringsbegrebet, samt hvordan regeringen bruger dette begreb. Regeringen bruger, i forbindelse med debatten om Fristaden Christiania, ofte begrebet normalisering. Disse debatter var i 2003 og 2004 et aktuelt emne for den siddende regering, som her udarbejdede og vedtog en ny Christiania lov, lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet Denne lov, der er en ændring af en allerede eksisterende lov fra 1989, behandler ikke begrebet normalisering. Regeringen bruger i deres italesættelse af Christiania normaliseringsbegrebet, og benytter i denne sammenhæng den handlingsplan, Slots og ejendomsstyrelsen (SES) udarbejdede i 2004, som forståelsesramme. Dette er også den måde gruppen vælger at tolke begrebet normalisering på. Denne handlingsplan er meget omfattende, og gruppen har derfor udvalgt nogle punkter, som vurderes at være kernen bag normaliseringsbegrebet. Christiania har været undtaget en række regler i lovgivningen, eksempelvis lovgivning om fredning, om arealers anvendelse, ombygning mm. Christiania skal ikke ensrettes, men derimod stadig være et grønt område, hvor der er plads til mangfoldighed men inden for lovgivningens regler uden særlov. Yderligere er der, ifølge SES nogle forskellige parametre der skal opfyldes for at Christiania kan lovliggøres. Dette er blandt andet kriminalitet og hashhandel, der ønskes afskaffet og bevaringsværdige bygninger der vurderes misligholdt, skal genoprettes. Dette er blot et par eksempler på begrundelsen for en lovliggørelse af Christiania, men kernen i den førnævnte normalisering er, en lovliggørelse af området Chri-

13 1.5 Metode 13 stiania. Ud fra SES handlingsplan fremgår det, at i stedet for at bruge begrebet normalisering om Christiania, er det mere retsmæssigt at tale om en lovliggørelse af Christiania. Ordet normalisering har ikke nødvendigvis været brugt ens igennem hele Christianias historie, og gruppen tager i projektet ikke stilling til andre tolkningsmåder, da det hovedsageligt er interessant for gruppen at undersøge betydningen af normaliseringsbegrebet i den valgte tidsperiode. [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Spørgsmål og svar 2011] 1.5 Metode I projektet er der til hvert kapitel skrevet en tekst, som beskriver indholdet, samt hvorfor det netop er relevant at have med. Derudover redegøres der for hvilken teori kapitlet bygger på, samt hvordan det bruges i projektet. Denne metode er brugt for at styre indholdet af hvert kapitel så det i højere grad passer overens med projektets overordnede retning. I kapitlets historiske perspektiv er der brugt flere forskellige kilder. Dette er gjort, da de enkelte kilder hver giver deres billede af Christiania, og ved at anvende dem sammen, fås et mere neutralt billede. De tekster, der blev fundet gennem litteratursøgning, er blevet opstillet i en matrix for at skabe overblik over de anvendte tekster. I matricen er der opstillet en række kriterier som teksterne er sorteret efter. Teorierne om den kreative klasse og midlertidigt byrum, er valgt som teoretisk baggrund i dette projekt, da disse begreber er interessante i forhold til opfattelsen af Christiania. Gruppen har valgt disse to teorier da den tolkning af Christiania, som de lægger op til, står i kontrast til VKOs formodede diskurs og visioner om tiltrækning af højtuddannede. Gruppen overvejede at bruge Jane Jacobs betragtninger om bydiversitet, enten som supplement til eller som erstatning for den kreative klasse, men fravalgte dette da Floridas teori tydeligere viste hvad gruppen ønskede. I teoriafsnittet omkring magt, er fem forskellige magtformer beskrevet. I afsnittet er der ikke beskrevet hvilke analysemetoder, der hører til hver magtform, da metoden ikke fremgår af kildematerialet [Thomsen 2002]. Alligevel bruges disse magtfremstillinger som baggrund for en diskussion af, hvordan magtbegreberne kan ses anvendt i forhold til Christiania. Gruppen havde i forbindelse med udvælgelsen af magtteorien overvejet at benytte magtbegreberne: Territoriel magt, magt knyttet til en stat og magt knyttet til en nation. Disse magtbegreber blev ikke valgt, da disse ses dækket af de andre magtbegreber. I diskussionen af magtens anvendelse, er det valgt at understøtte dette med illustrationer, da magtrelationerne er mere overskuelige på denne måde. I afsnittene omkring diskursteori og analyse, er diskursanalysen anvendt som metode til at finde en diskurs fra VKOs side, samt at afdække hvorledes denne diskurs kommer til udtryk i praksis på Christiania. Gruppen har valgt at kombinere to forskellige diskursteoretikeres tilgange. Den ene er Norman Faircloughs teori, der opstiller diskursanalysen i tre dimensioner. Den anden er Ernesto Laclau og Chantal Mouffes teori, hvor deres tekstanalytiske værktøjer anvendes i Faircloughs 1.

14 14 Introduktion dimension. Denne kombination giver gruppen nogle håndgribelige værktøjer, samt muligheden for at analysere konsekvenserne af diskursen i praksis. Gruppen har, i forbindelse med valg af metoden, undersøgt andre diskursanalytiske tilgange, og har blandt andet fundet inspiration i andre projekters diskursanalyser, der også har anvendt disse to tilgange. 1.6 Opbygning Afsnittet indeholder en beskrivelse af projektets opbygning, og bagvedliggende overvejelser. Introduktion til emnet Indledning Problemformulering Afgrænsning Opbygning Metode Forundersøgelse af emnet Historisk perspektiv Kreativ klasse og midlertidigt byrum Teori om magtbegreber Diskursteori Analyse af emnet Dokumentanalyse af diskurs Analyse af den sociale praksis Dokumentanalyse af regeringens syn på højtuddannede Konklusion på emnet Diskussion Vurdering Konklusion Kildekritik Figur 1.2: Illustrationen viser projektets opbygning Indholdet i den første boks, er udarbejdet for at introducere læseren til projektets emne, samt de metodiske overvejelser der ligger til grund herfor, se Figur 1.2. For at kunne behandle projektets problemfelt finder gruppen det hensigtsmæssigt at beskrive de teorier, der ligger til grund for de senere analyser og konklusion, hvis indhold ses i boks to. På baggrund af dette kapitel bruges teoriernes metoder i en analyse af emnets problemfelt, hvilket fremgår af den tredje boks. Den sidste boks indeholder projektets afslutning, der på baggrund af teorier og analyser, konkluderer på projektets problemformulering. Projektet er opbygget således, da gruppen finder det hensigtsmæssigt at gøre rede for den teoretiske tilgang til projektet før analysen, da dette giver læseren den fornødne viden, der skal til for at kunne forholde sig til analyse og konklusion.

15 Kapitel 2 Christianias historie Dette kapitel omhandler christianitternes grundlæggende tanke og målsætning med Fristaden. Der bliver fremført konkrete tal for områdets beboere, omhandlende beboersammensætning, indkomst, socioøkonomiske status og uddannelsesniveau. Der er yderligere en kort beskrivelse af boliger, virksomheder og foreninger på området. Derudover præsenteres en historisk gennemgang af Christiania, hvor fokus ligger på regeringens italesættelse og magtanvendelse overfor området. Slutteligt findes en opsumering over Christianias historie. Formålet med denne beskrivelse af Christiania er at give et indblik i, hvorfor normaliseringsbegrebet, siden starten, har været på den politiske dagsorden. Derudover viser det også, at italesættelsen af Christiania, gennem tiden, hovedsagligt har været negativ; specielt fra de borgerlige regeringer. Indhold 2.1 Om Christiania Boliger på området Historisk gennemgang i et politisk perspektiv Opsumering

16 16 Christianias historie Figur 2.1: Billedet viser området Christiania. ( 2.1 Om Christiania I sommeren 1971 rømmede militæret den gamle Bådsmandsstræde Kasernens arealer. Der var fra myndighedernes side ikke lagt planer for kasernens fremtidige brug, og folk i nabokvarteret fik derved øje på kasernearealet, som de mente kunne bruges som friareal for de omkringliggende boligkvarterer. Den 18. maj 1971 brød en gruppe mennesker et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn. I løbet af sommeren og efteråret 1971 rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug. Derved blev den 26. september 1971 Fristaden Christianias officielle fødselsdag. En målsætning for Christiania, som stadig er gældende idag, blev formuleret af fire christianitter den 13 november 1971 [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Christianiaområdets historie 2011]: "Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges" Den grundlæggende tanke med Christiania, var at skabe et selvstyrende samfund, hvor økonomien var baseret på genbrug og bæredygtighed, og hvor kreativitet og virkelyst havde frit råderum. Inden for forholdsvis kort tid, havde området en befolkning på flere hundrede mennesker. Her var det i første omgang de militære bygninger, der blev brugt og ombygget til beboelse, hvorefter skurvognene og de eksperimenterende nybyggerier fulgte efter [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Christianiaområdets historie 2011]. Envidere har christianitterne aldrig ejet deres boliger, og i længere perioder end ikke vidst om de kunne blive på området. Christiania var, fra begyndelsen, tænkt

17 2.1 Om Christiania 17 som et normløst rum, hvor individet havde frie muligheder for kreativ udfoldelse, uden indgriben fra eksterne reguleringer. Her skulle det fungere som et alternativ til det omgivende samfund, hvor de fremherskende konventioner skulle forkastes, og i stedet skulle der etableres et liv på andre betingelser. Det var forestillingen om et socialt samfund, hvor der var plads til både individet og til kollektivet, der blev det officielle fundament for Christiania. Målsætningen der som nævnt stadig er funktionel idag, viser at Christiania blev opfattet som en mulighed for at omsætte utopiske idealer fra teori til praksis, og dermed var Christiania også aktiveringen af et eksperimentielt idealrum [Søren Holm Hvilsby 2005]. Beboerne på Christiania Beboersammensætningen på Christiania består af i alt 623 voksne med brugstilladelse på Christiania samt cirka 130 børn. Ifølge oplysninger fra 2006 fra Københavns Kommune er beboernes aldersfordeling som følger [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Beboerne på Christiania 2011]: 18 pct. af christianitterne er under 18 år. 5 pct. af christianitterne er i alderen pct. af christianitterne er mellem 25 og 65 år. Blandt disse er 68 pct år. 3 pct. af christianitterne er ældre end 65 år. Brugsafgift på Christiania Hver person og virksomhed, med brugstilladelse på Christiania, betaler kr. om måneden i brugsleje til Christianias fælleskasse, hvoraf 386 kr. går til staten, hvor de dækker ejendomsskat samt udgifter til bygningsmæssig personsikkerhed. Denne brugsleje opkræves uden hensyn til indkomst, formue, boligstørrelse, beliggenhed og kvalitet. Dette betyder i praksis, at en person kan bo i en 100 m 2 stor nyistandsat lejlighed og betale en brugsleje på kr. om måneden til Christianiafællesskabet, eller man kan bo i en 8 m 2 bolig uden køkken, bad og toilet og betale det samme [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Beboerne på Christiania 2011]. Beboernes indkomst, socioøkonomiske status og uddannelsesniveau Cirka 40 pct. af christianitterne over 18 år er uden for arbejdsstyrken. Den socioøkonomiske fordeling blandt beboere over 18 år er som følger: 42 pct. af beboerne er beskæftiget. 4 pct. af beboerne er registreret arbejdsløse. 12 pct. af beboerne er kontanthjælpsmodtagere. 11 pct. af beboerne er på førtidspension. 4 pct. af beboerne er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse.

18 18 Christianias historie 2 pct. af beboerne er folkepensionister. Størstedelen af beboerne på Christiania har en indkomst under kr. om året, mens den næststørste andel tjener mindre end kr. om året. Der er således tale om et relativt lavt indkomstniveau blandt områdets beboere. Generelt ligger uddannelsesniveauet lavt på Christiania, og beboernes uddannelsesniveau ser ud som følger [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Beboerne på Christiania 2011]: Mere end 50 pct. af beboerne i alderen år på Christiania har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Efter grundskolen er det primært personer med erhvervsfaglige uddannelser, som bor på Christiania. Denne gruppe udgør knap 19 pct. af beboerne i alderen år. Godt 8 pct. af beboerne har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Godt 3 pct. af beboerne har gennemført en længere videregående uddannelse Boliger på området De første år på Christiania var præget af renovering og indretning af den eksisterende bygningsmasse, så det blev muligt at bebo de nedslidte bygninger, hvoraf det kun var et fåtal, der oprindeligt var tiltænkt som boliger. Parallelt med disse aktiviteter foregik selvbyggeriet, hvor mindre, arkitektoniske strukturer blev opført rundt omkring på området. Disse byggerier var kendetegnet ved en eksperimenterende og kreativ tilgang, der, til at begynde med, mest var for sjov, se Figur 2.2 Byggerierne var udelukkende tiltænkt en kort levetid, hvorfor hverken christianitterne eller regeringen regnede dem som permanente boliger [Søren Holm Hvilsby 2005]. Idag er der ca. 325 bygninger på Christiania, hvoraf de 104 er statsbygninger fra forsvarets tid og de resterende 221 er selvbyggerhuse, der er opført efter Samlet set er der et etageareal på Christiania på lidt over etagemeter, hvoraf statsbygningerne udgør cirka etagemeter, og selvbyggerhusene de resterende. Af det samlede etagemeterareal udgør de etagemeter erhverv, kulturelt og sociale formål og de resterende etagemeter udgør boliger. Dette er dog behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke har været foretaget opmåling af alle bygningerne på Christiania. Tallene baserer sig på Christianias egne tal, samt gamle tegninger fra forsvarets tid [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Bygningerne på Christiania 2011]. Virksomheder og foreninger Der er i alt registreret 94 virksomheder og foreninger på Christiania, som fordeler sig på offentlige steder musiksteder, værtshuse og spisesteder, produktions- og salgssteder samt små virksomheder og klubber. Virksomhederne på Christiania kan deles op i eksterne og interne virksomheder. Til den eksterne kategori hører Spiseloppen, Smedjen, Kvindesmedjen, Månefiskeren, Woodstock, Musikloppen, Infocafé, Nemoland, Morgenstedet og beboerrådgivningen Herfra og Videre samt mange andre. Til den interne kategori, der først og fremmest betjener beboerne, hører Indkøberen,

19 2.2 Historisk gennemgang i et politisk perspektiv 19 Figur 2.2: Christianitter har selv bygget mange af deres boliger. Dette billede er fra 1998, hvor en skurvogn er ombygget til bolig. ( Grøntsagen, Den Grønne Hal, Vaskeriet, Bageriet, og en række enkeltmandsforetagender. Christiania huser derudover også en vuggestue, en børnehave, fritidsklubber og en ungdomsklub [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Bygningerne på Christiania 2011]. 2.2 Historisk gennemgang i et politisk perspektiv Dette afsnit indeholder en historisk gennemgang af Christiania, med fokus på regeringernes magtanvendelse og normaliseringsplaner over for Fristaden. Afsnittet bygger på kilder fra [Slots- og Ejendomsstyrelsen: Christianiaområdets historie 2011, Leksikon for det 21. århundrede: Christiania 2007, Ludvigsen 2003] I sommeren 1971 blev Bådmandsstrædes kaserne rømmet af militæret, og den 18. maj 1971 brød en gruppe mennesker så et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn. I løbet af sommeren og efteråret samme år, rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug??. Den 26. september det år blev Fristaden Christiania grundlagt. Efterfølgende forsøgte politiet adskillige gange at fjerne folk fra området, men måtte opgive, da området var for stort, og der var for mange mennesker. I stedet blev det et politisk spørgsmål, der endte i Folketinget, og Christiania endte med at indgå en aftale om forbrug af el og vand med Forsvarsministeriet. Socialdemokratiet med Otto Krag som statsminister sad på regeringsmagten i 1971, hvorefter Anker Jørgensen, ligeledes fra Socialdemokratiet, overtog i Christiania havde nu organiseret sig i 10 mindre områder, med lokalt selvstyre, og fællesmødet for alle beboere blev den højeste myndighed. Fristaden fik politisk stempel og regeringen traf en beslutning om at Fristaden Christiania kunne blive på området i en 3-årig periode, hvor det skulle fungere som et socialt eksperiment. Dette blev meddelt beboernes forhandlingsdelegation på et møde den 14. juni Der blev efterfølgende lavet en aftale om, at der skulle udskrives en

20 20 Christianias historie Figur 2.3: Billedet viser beboernes indtagelse af Christiania. [Ludvigsen 2003]. idé-konkurrence om områdets fremtidige anvendelse. Eksperimentet kunne derved fortsætte, indtil resultatet af denne konkurrence forelå. Den 19. december 1973 skifter Danmark regering, med Poul Hartling fra Venstre som statsminister, og dermed skifter også den politiske stemning omkring Christiania. Denne regering ville ikke anerkende Christiania som et socialt eksperiment og ville have, at området skulle ryddes. Den 13. februar 1975 skiftede regeringsmagten igen over til Socialdemokratiet. Christiania endte nu som kastebold mellem Københavns Kommune og Staten, og Folketinget besluttede den 10. april, at området skulle ryddes senest 1. april Den 12. december lægger christianitterne sag an i Østre Landsret mod forsvarsministeriet for løftebrud. Deres argument var, at ifølge aftalen fra 1973, skulle der udskrives en idé-konkurrence om områdets fremtidige anvendelse, og at de indtil da kunne blive på området. Denne konkurrence var endnu ikke udskrevet, og derfor mente christianitterne, at beslutningen om at rydde området var et brud på løfterne Den 26. maj 1976 fremlægger forsvarsministeriet en drejebog for fristadens afvikling, som dikterer, at alle beboede ejendomme samt alle ikke fredede ejendomme skulle nedrives. Den 10. februar 1977 taber christianitterne retssagen i Østre Landsret, som de indledte i 75. Dommen påbyder de ca beboere at forlade Fristaden uden varsel. Christiania anker dommen til Højesteret, hvilket bevirker, at Fristaden i mellemtiden ikke kunne rømmes. Den 2. februar 1978 taber christianitterne også sagen i Højesteret. Området blev ikke ryddet, men Folketinget vedtog at der skulle udarbejdes en lokalplan, og at Christiania skulle normaliseres, uden at det nærmere fremgik, hvordan dette skulle foregå. Et par dage senere valgte Folketinget på baggrund af Højesterets dom at vedtage en motiveret dagsorden, hvori det fremgik, at man burde lade den midlertidige benyttelse af området fortsætte. Den 10. oktober samme år erkendte Christianias forhandlingsgruppe, at Fristaden havde et problem med handel af hård narkotika.

21 2.2 Historisk gennemgang i et politisk perspektiv I København intensiverede politiet jagten på junkier og hashhandlere, og samtidig blev heroin for alvor introduceret i Danmark. Det mærkes tydeligt på Christiania, hvor hashhandlen voksede og antallet af junkier steg. Fristadens fællesskab tog problemet op, og iværksatte en nedtrapning for junkier og foretog aktioner mod junkpusherne. Det kulminerede med, at der blev gennemført en blokade imod junken, junkierne fik tilbuddet om nedtrapning eller at flytte, og pusherne blev smidt ud. Den 1. juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne på Christiania, hvori det fremgik, at den hidtidige benyttelse af Christianiaområdet kunne fortsætte. Året efter besluttede regeringen at lade konsulent firmaet Møller og Grønborg udarbejde en skitse for den fremtidige anvendelse af Christianiaområdet. I december 1981 blev skitsen afleveret, og konsulentfirmaet anbefalede en model, hvorved Christiania etableredes som lovlig forsøgsby I 1982 kom Firkløverregeringen, med Poul Schlüter i spidsen, til magten, og den 26. november behandlede Folketinget et beslutningsforslag om nedlæggelse af Christiania, hvilket dog ikke blev vedtaget. Christiania begyndte at få et stigende problem med rockerne, og i 1985 mødte 500 christianitter op til et krisemøde med rockergruppen Bullshit, der her lovede ikke at bære rygmærker eller våben i Fristaden. Sideløbende vedtog Folketinget at nedsætte et særligt udvalg, der havde til formål at diskutere Christianias fremtid. I maj 1986 vedtog et flertal uden om regeringen, at Christiania skulle lovliggøres inden 1. januar Udvalget afgav den 6. maj betænkning, og samtidig vedtog Folketinget, at der skulle nedsættes en særlig styregruppe, der havde til opgave at fungere som bindeled mellem Christiania og det staten. I 1987 var lovliggørelsen ikke blevet til noget, men regeringen fremsatte en handligsplan for lovliggørelsen af Christiania. Den 7. november samme år truede Poul Schlüter, på det konservative landsmøde, med at lukke Christiania, hvis politiet ikke kunne færdes frit på området Den 3. juni 1988 kom den nye KVR-regering til magten og fremsatte den 19. april 1989 et lovforslag om anvendelse af Christianiaområdet, som skulle danne retsgrundlag for en normalisering. Dette blev foretaget i tæt sammenhæng med en lokalplan for området, som Miljøministeriet udarbejdede samme år. Denne plan opdelte Christiania i to dele; en landlig del, der i løbet af kort tid skulle renses for beboelse, og en byagtig del, som på reguleret vis kunne eksperimentere videre uden egentlige tidsfrister. Den 7. juni 1989 blev forslaget om anvendelse af Christianiaområdet vedtaget som lov. I forbindelse med lovens administration nedsatte forsvarsministeriet et Christiania-sekretariat, der i 1990 udsendte skriftet Mål og midler for lovliggørelse af Christiania-området. Christianias beboere lavede i alt ca. 90 indsigelser mod lokalplanen og vendte sig stærkt imod den planlagte deling af Christiania og de mange bygningsfjernelser. Den 10. oktober 1991, underskrev Forsvarsminister Knud Enggaard og repræsentanter for Christiania en rammeaftale, der gav christianitterne lov til at blive på området. I september året efter indledte Københavns politi en kampagne, der skulle rense Christiania for hash. Den særlige Christiania-patrulje bestod af 70 politifolk, der overvågede området døgnet rundt i en 18 måneders periode I 1993 fik Danmark ny regering, og den 16. december afholdte Justitsminister Erling Olsen et møde med en gruppe christianitter for at lave en fredsaftale mellem politiet og beboerne på Fristaden. I perioden blev der indgået

22 22 Christianias historie Figur 2.4: Christiania-patruljen. ( 1-årige forlængelser af rammeaftalen. I 1994 truede Forsvarsministeren og Justitsministeren med at rydde Christiania, hvis der ikke kom styr på hashmarkedet. Rammeaftalen blev i 1996 udvidet med 3 år, så den ifølge planen skulle strække sig til Samme år lavede Forsvarsministeriet og Christiania en aftale om en udviklingsplan, der skulle fungere som et kompromis mellem lokalplanen fra 1989 og Christianias Grønne Plan. Rammeaftalen blev igen forlænget i 1999, denne gang til 5 år, så den efter planen skulle vare til 1. juli Christianitterne flyttede den 22. januar 2000, efter krav fra forsvarsministeren, et nybygget hus, der, i strid med lokalplanen, var opført på et fællesareal I 2001 kom VK-regeringen, med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, til magten. Forsvarsministeriet krævede samme år, at infohuset blev tilpasset reglerne for bygninger på Christiania, og året efter fjernes et ulovligt sommerhus, ligeledes efter krav fra forsvarsministeriet. Den 6. maj 2003 fremlagde regeringen Redegørelse om Christiania vedrørende gennemførelsen af en ny politik for Christiania, og i forlængelse heraf blev Christianiaudvalget nedsat. Christianitterne så denne redegørelse som en krigserklæring fra regeringens side. Christianiaudvalget udskrev samme år en idé-konkurrence om områdets fremtidige brug. Målet var at stoppe det sociale eksperiment, så området kunne bebygges og normaliseres. Samtidigt fremhævede embedsmændene, at beboerne på Christiania generelt var fattigere, dårligere uddannet og mere arbejdsløse end resten af befolkningen. Den 31. marts 2004, med baggrund i Christianiaudvalgets forslag, fremlagde forsvarsministeren et lovændringsforslag om anvendelsen af Christianiaområdet. Et par måneder senere blev lovændringsforslaget vedtaget og trådte i kraft et par dage efter. Christiania overgik i 2004 fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet, og et embedsmandsudvalg fra Slots- og Ejendomsstyrelsen blev nedsat til at forhandle med, og opretholde den nye lov på Christiania.

23 2.3 Opsumering I September 1971 grundlægges Christiania I 1972 overtager Socialdemokratiet regeringsmagten 1973 Sagsanlæg imod forsvarsministeriet for løftebrud I 1975 overtager Socialdemokratiet regeringsmagten Vedtagelse af status som eksperiment i en 3 års periode I 1973 overtager Venstre regeringsmagten 1976 I 1977 taber christianitterne sagen, anker til Højesteret Drejebog for Fristadens afvikling I 1978 taber christianitterne ved Højesteret. Folketinget vedtager, at Christiania skal normaliseres Forsvarsministerens erklæring: Området kan benyttes som hidtil 1982 Firkløverregeringen overtager magten I 1987 Regeringen fremsætter handleplan for lovliggørelsen af Fristaden I 1981 anbefales det at Christiania etableres som forsøgsby Folketinget behandler et forslag om nedlæggelse af Christiania I 1985: Krisemøde med Bullshit; hashproblem I 1986 Flertal uden om regeringen vedtager lovliggørelse af Fristaden KVR regeringen kommer til magten 1989 Lovforlag om anvendelse af fristadsområdet; vedtaget 1991 Rammeaftale underskrivelse; christianitterne har lov til at blive på området 1992 politiet indleder kampagne mod hashhandel Socialistisk regering overtager magten 1994 Forsvars- og Justitsministeren truer med at ryde Christiania; hash problemet 1996 Rammeaftale blev udvidet med tre år 1999 Rammeaftale blev udvidet med fem år VK regering kommer til magten 2002 Ulovligt sommerhus bliver ernet 2001 Forsvarsministeren kræver at Infohuset bliver tilpasset 2003 Ny politik for området gældende regler for bygninger på området 2004 Christianialoven fra 1989 ændres Et embedsudvalg fra SES bliver nedsat til at forhandle med og opretholde den nye lov på Christiania Figur 2.5: Illustrationen viser en tidslinje for Christianias historie. 2.3 Opsumering Christiania har siden sin start været på den politiske dagsorden, og italesættelsen af Fristaden er skiftet i takt med regeringsskift. Dette ses især i skiftet mellem de sociale og liberale regeringer, hvor de liberale regeringer har haft en tendens til at italesætte Christiania negativt. En ting er de dog alle enige om, at Christiania er et problem. Faktum er også, at Fristaden har været og er hjemsted for hashhandel og anden kriminalitet. Et andet faktum, som er medvirkende til den negative politiske holdning over for Fristaden, er beboernes sociale status. Her viser nyere tal, at ca. 40 pct. af christianitterne over 18 år er uden for arbejdsstyrken, og ca. 12 pct. af beboerne er kontanthjælpsmodtagere. Derudover er der også tale om et relativt lavt indkomstniveau blandt områdets beboere, hvor størstedelen af beboerne på Christiania har en indkomst under kr. om året, mens den næststørste andel tjener mindre end kr. om året. Uddannelsesniveauet ligger også lavt i

24 24 Christianias historie området, hvor mere end 50 pct. af beboerne i alderen år har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

25 Kapitel 3 Den kreative klasse Dette kapitel omhandler to emner. Det første emne er Richard Floridas teori om den kreative klasse, og det andet emne er teorien om det midlertidige byrum. Disse teorier er valgt, fordi de giver et andet bud på, hvorfor områder som Christiania er vigtige for det omkringliggende samfund. Dette er vigtigt, da det ellers kan være svært at finde argumenter, der ikke kun bunder i personlige holdninger og samfundssyn, for at bibeholde sådanne områder. Derudover bygger kapitlet på den forskning og erfaring, der underbygger teorien om det midlertidige byrum. Formålet med kapitlet er således dels at fremhæve det værdiskabende i områder som Christiania og dels at virke understøttende for de efterfølgende kapitler. Indhold 3.1 Richard Floridas teori om den kreative klasse Den kreative kapital Tolerance skaber vækst Kulturelle tilbud der tiltrækker den kreative klasse Den kreative klasse i Danmark Kritik af teorien om den kreative klasse Midlertidigt byrum

26 26 Den kreative klasse 3.1 Richard Floridas teori om den kreative klasse Forandringer i det samfund vi lever i og den økonomi der omgiver os, har de seneste årtier ført til en ændret arbejds og levevis. Richard Florida godtgører i sin bog "The Flight of the Creative Class", at man kan se på innovation, ikke som en usynlig hånd, men som et udslag af menneskelig kreativitet. Drivkraften bag 90 ernes store økonomiske boom er, ifølge Florida, en udløsning af menneskelig kreativitet af alle slags. Denne kreativitet er ikke kun isoleret til nyere tid. Den menneskelige kreativitet er noget der, altid har været der, eksempelvis udviklingen og brugen af dampmaskinen. Forskellen fra før til nu er, at hastigheden og intensiteten af det kreative arbejde er tiltaget. Florida har gennem sit arbejde interviewet mange hundrede mennesker, omkring hvad der får dem til at bosætte sig, der hvor de gør. Mange af disse mennesker har forladt sikre jobs til fordel for noget nyt, og ganske få af disse traf dette valg af økonomiske. Disse mennesker fik ofte mindre i løn i det nye job. Fælles for disse mennesker var, at de søgte et spændende job, hvor de fik lov til at bruge deres kreativitet. Denne tendens til at forfølge jobs hvor kreativiteten er en del af jobbet, gælder ikke kun for højtuddannede, men kan også findes på lavere trin af den socioøkonomiske rangstige. Florida understreger, at det disse mennesker ønsker, også er det, der er behov for i økonomien. Det handler ikke blot om økonomisk gevinst, men muligheden for at bruge de kreative evner. [Florida 2005] I bogen The Rise of the Creative Class definer Richard Florida den kreative klasse som opbygget af to grupper. Den første er den kreative kerne. Denne gruppe omfatter, i følge Florida, både videnskabsfolk, ingeniøre, universitets professore, digtere, forfattere, kunstnere, skuespillere, designere, arkitekter, kulturelle personligheder, forskere og andre meningsdannere. Florida definere efterfølgende den højeste orden af den kreative klasse som dem, der designer nye produkter som hurtigt og nemt kan bruges. Derudover beskæftiger de sig med forskellige former for problemløsning. Den anden gruppe er de kreative professionelle. Denne gruppe omfatter arbejdere i vidensintensive-, høj teknologiske-, finiansielle-, juridiske-, sundheds- eller handels erhverv. Disse mennesker er involverede i kreativ problemløsning der trækker på en stor og kompleks viden, for at løse specifikke problemer.[florida 2002] Denne definition er grundlaget for den opdeling der bruges i dette projekt. Derudover bygger den også på Mark Lorenzen og Kristina Vaarst Andersens tolkning af Floridas opdeling af den kreative klasse. Her er der tre beskæftigelsesgrupper, hvor den første er bohemer, der omfatter, forfattere, journalister, skulptører, malere, komponister, designere, fotografer med flere. De to andre grupper er, den kreative kerne og de kreative professionelle, som med få ændringer omfatter de folk Florida nævner. Det der kendetegner den boheme gruppe er, at de dels innoverer kunstnerisk, samt at de tiltrækker den kreative kerne. Kendetegnet for den kreative kerne er, at de innoverer på et teknisk plan, og kendetegnet for de kreative professionelle er, at de i høj grad anvender og kombinerer ny viden, fremfor at nytænke[mark Lorenzen 2006] Den kreative kapital Økonomisk set er kreativitet en form for kapital. Den traditionelle forståelse af kapital er for eksempel fysisk kapital, investeringskapital, jord, menneskelig kapital og social kapital. Førende vækstteoretikere hævder, på denne baggrund at den økono-

27 3.1 Richard Floridas teori om den kreative klasse 27 miske udvikling i høj grad er baseret på den menneskelige kapital. Denne kapital måles, af økonomerne, ud fra arbejdernes uddannelsesniveau. Dette har dog den svaghed, at der er en tendens til at overse det bidrag, der kommer fra f.eks. iværksættere og kulturelt kreative mennesker, der måske ikke har en lang uddannelse. Indlejret heri er den opfattelse, at specifikke evner er af betydning, og at det er disse evner, der indlæres på uddannelsesinstitutionerne. I den kreative tid knytter den økonomiske vækst sig til mere end en uddannelse. Her er det i højere grad menneskets evne til at skabe noget nyt, både ideer, teknologier, forretningsmodeller og kulturelle former der betyder noget.[florida 2005] Tolerance skaber vækst For at beskrive hvad der skal til for bedst at udnytte denne kreativitet og øge den økonomiske vækst opsætter Florida en formel, han kalder for Den økonomiske væksts tre Ter. Disse tre Ter er: Teknologi, talent og tolerance. De første to Ter er anerkendt, af økonomer, som vigtige for økonomisk vækst. Økonomerne har dog en tendens til at betragte teknologi og talent som almindelige produktionsfaktorer som for eksempel råmateriale. Dette vil medføre at teknologi og talent oplagres. Ifølge denne tanke er lageret, af teknologi og talent, ansvarlig for stedernes forskellige innovationsrater og økonomiske vækstrater. Men til forskel fra lagre af andre produktionsfaktorer, så adskiller teknologi, viden og menneskelig kapital sig ved ikke at være et lager, der er givet én gang for alle, men et lager i bevægelse. Dette skyldes, at mennesket bevæger sig og ikke er bundet til et sted. Det talent og den teknologi mennesket er i besiddelse af, er derfor mobile faktorer, som strømmer mellem forskellige steder. Dette medfører, at det er afgørende at holde på disse menneske-bundet produktionsfaktorer. Her har stedets åbenhed, mangfoldighed og tolerance, eller mangel på samme, en betydning. I tolerance ligger ikke kun det at acceptere forskellige slags mennesker, men også det at stedet gør alt for at være åbne og omfavnende. De steder der virkelig har succes med at mobilisere deres indbyggeres kreative talent, er dem, der aktivt inddrager en mangfoldighed af mennesker i samfundet. Floridas forskning viser, at der er en stærk sammenhæng mellem åbenhed overfor bl.a. immigranter, kunstner, homoseksuelle og bohemer, og steder der oplever økonomisk vækst. En af grundene til, at åbenhed og tolerance fører til økonomisk fremgang er, at de traditionelle "materialistiske"samfund, naturligt er indrettet så den udveksling der sker med andre samfund går lige op. Dette medfører at folk i disse samfund opfører sig, som om interaktioner, er udvekslinger som kun én har gavn af. Disse normer og værdier er med til at begrænse det sociale fremskridt og dermed den økonomiske vækst. Ved at være tolerant og modtagelig over for nye ideer, er der større sandsynlighed for økonomisk vækst. De samfund der er fyldt med social kapital, og mennesker der er i stand til at overskride grænser, er også de samfund hvor økonomien lettest kan drage fordele af viden og ideer [Florida 2005]. De der taler for denne teori hævder, at skabelsen af regional vækst ikke ligger i evnen til reducere omkostningerne, men at væksten kommer gennem en ophobning af menneskelig kapital og de ressourcer kreative personer har. Ross DeVol fra Milken Instituttet peger på, at hvis man tiltrækker denne gruppe mennesker, så tiltrækker man også de industrier, der ansætter dem og de investorer der sætter penge i virksomhederne,

28 28 Den kreative klasse hvilket medfører regional økonomisk vækst [Florida 2002] Kulturelle tilbud der tiltrækker den kreative klasse Ifølge Floridas teori er der en række faktorer, der gør sig gældende, når kreative mennesker vælger at bosætte sig. Her er den livsstil, det er mulig at føre i samfundet, ofte vigtigere end selve jobbet. Her er det især en mangfoldighed af forskellige scener, der kigges på. Det vil sige, om der er et varieret udvalg af musikscener, kunstscener, mulighed for at dyrke udendørs sport og et teknologisk miljø. Her søges oplevelsesorienterede muligheder som f.eks. lokale kunstgallerier, performancescener, teatre og musikspillesteder. Mangfoldighed er ligeledes vigtig, da disse mennesker tiltrækkes af steder, der er kendt for deres forskellighed og fordomsfrihed. De søger steder, hvor der er mangfoldighed og søger efter tegn på dette, for eksempel mennesker med alternative udseende, når de vurderer om de vil bosætte sig. Derudover er mangfoldighed også vigtig, da disse kreative mennesker værdsætter mange forskellige indtryk. Disse indtryk kan være i form af musik og mad, men også i form af andre og anderledes mennesker, med hvem de kan udveksle synspunkter. Det sted der søges skal således være et kosmopolitisk sted, hvor alle kan finde en ligesindet gruppe, et sted, der syder af udvikling, kulturer og ideer. Herudover er stedets autencitet, noget som den kreative klasse søger. Et steds autencitet skabes af flere ting, som historiske bygninger, gamle kvarterer, en unik musikscene eller specifikke kulturelle egenskaber. Denne autencitet opfattes ofte som det modsatte af masseproduktion, og sammenstilles med det virkelige, det kan være bygninger, mennesker og historie. Autenciteten skal tilbyde nogle originale, unikke oplevelser. Oplevelser der ikke findes på samme måde på steder med kæderesutrenter, natklubber og butikker. Især musikken er en vigtig del af autenciteten. Den giver stedet en bestemt lyd; en slags særlig identitet, der forbinder stedet med en bestemt slags bands og klubber. [Florida 2002] Den kreative klasse i Danmark I Danmark ses der i områder med en stor andel af den kreative klasse, en sammenhæng mellem andelen, og teknologisk samt økonomisk udvikling. Dette er de samme tendenser som ses i USA, hvor Richard Florida udfører sin forskning. Kortlægningen af den kreative klasse i Danmark, peger på, at der er nogle forskelle mellem Danmark og USA. Her ses det, at Danmark er et mere videnintensivt land end USA. Den danske kreative klasse omfatter lige over 40% af arbejdsstyrken, hvilket er godt 10% mere end i USA. Den kreative klasse i Danmark er, på samme måde som i USA, geografisk skævt fordelt, hvor der ses en tendens til, at de tiltrækkes af storbyerne. De to største byer i Danmark, er også de to byer, der har den største andel af den kreative klasse. De 20 danske kommuner, der har den største andel af mennesker fra den kreative klasse, ligger alle i enten København eller Århus byregion. 18 af disse ligger i København byregion, hvilket er en stærk indikator på Københavns betydning som drivkraft for den danske kreative økonomi. Den danske kreative klasse tiltrækkes grundlæggende af de samme faktorer som i USA. Dvs. at der hvor andelen af kunstnere, etnisk mangfoldighed og udbud af kulturelle og rekreative aktiviteter er størst, er andelen af den kreative klasse det også.

29 3.1 Richard Floridas teori om den kreative klasse 29 Generelt kan det siges, at de største byer, hvor den kreative klasse er til stede i stort omfang, også ligger højt med hensyn til andelen af kunstnere, etnisk mangfoldighed og udbud af kulturelle og rekreative aktiviteter. Man regner ikke med at finde den samme entydige forklaringsmodel i Danmark, som Richard Florida har fundet i USA. Det forventes at der i Danmark er tale om en synergieffekt, hvor diversitet og kulturelle miljøer tiltrækker folk fra den kreative klasse, der så igen styrker det diverse og kulturelle miljø. [Anvendt KommunalForskning: Danmark har sin egen model for et kreativt samfund 2005]. Figur 3.1: Billede viser en arkitekt, der er en af de professioner der indgår i den kreative klasse ( Kritik af teorien om den kreative klasse I bogen, "The Flight of the Creative Class", beskriver Florida teorierne på en meget overbevisende måde. Han medtager i bogen en del af den kritik der kom frem efter han udgav sin første bog om den kreative klasse. Denne kritik omhandler blandt andet, at teorien lider af et klassisk hønen- eller-ægget problem, eller at de data han benytter, er gamle og ikke beskriver nutidens vækstcentre. Disse kritikpunkter kommenterer han selv, og det er således op til læseren selv at vurdere, om det er overbevisende eller ej. Dette er på den ene side godt, at der er denne kritiske vinkel med i bogen, man kan dog samtidig se, at der til alle punkterne er et klart svar, der tilbageviser kritikken. Der er ikke medtaget den kritik som han ikke kan tilbagevise, hvilket ikke er objektivt.[florida 2005] En anden kritik af Floridas teori om den den kreative klasse lyder på, at mens hans tal virker overbevisende, så er de underliggende koncepter mere uldne. Her er kritikken blandt andet, at teorien om de tre Ter i nogen grad kommer an på, hvorledes man definerer de tre Ter, og hvilke variabler der bruges, samt hvilken sammenhæng der er mellem dem og måleværdierne. Derudover rettes der en kritik af, at meget af teorien hviler på selve definitionen af

30 30 Den kreative klasse den kreative klasse; en definition der ikke er åben for debat [Pratt 2008]. En tredje kritik er, at den fokusgruppe som meget af Floridas arbejde bygger på, er noget ensidig og ikke omfatter hele den kreative klasse [Daly 2004]. Herudover skal man være særligt opmærksom på, at Floridas teori omhandler og tager udgangspunkt i USA. Selv om der er mange lighedpunkter mellem Danmark og USA, er der også nogle forskelle der gør, at man skal være opmærksom og påpasselig med sammenligninger af både tal og det som fremføres som attraktivt for den kreative klasse. Det ses også som et kritikpunkt, at Florida har en baggrund som økonom og ikke samfundsforsker, hvilket gør, at han dels har fokus på økonomien i emnet, og dels at han har en mindre indsigt i emner som kunst, kultur og mangfoldighed. Projektgruppen mener herudover, at Floridas teori ikke bør stå alene, når et samfund skal analyseres. Teorien forklarer videnssamfundets klasseopdeling på en god måde, når fokus ligger på økonomiske forhold. Den bør dog suppleres af andre teoriers klasseopdeling, for at få et mere nuanceret indtryk af et samfund. Yderligere mener projektgruppen, at den har en deterministisk tendens, da en tolkning kan være, at kampen er tabt hvis ikke den kreative klasse kan tiltrækkes. 3.2 Midlertidigt byrum Når der i denne opgave refereres om midlertidige byrum, lægges der vægt på områder i landet, der bliver anvendt for en periode. Benyttelsen af disse områder er kendetegnet ved, at de som oftest udfolder sig i afindustrialiserede arealer, hvor der er rig mulighed for at udvikle og udnytte arealet. Disse områder indeholder store udviklingspotentialer, og derfor er de attraktive for kreative individer eller grupper, da områderne åbner op for midlertidig og ikke styret udfoldelse. Førnævnt afindustrialisering er sket på baggrund af, at samfundet er gået fra at være et industrisamfund, til at være et videnssamfund. På den måde er mange erhvervsområder i byerne lagt ubenyttede, og disse danner så ramme for udviklingsrum, hvor kreative eksistenser rykker ind, og opfører innovative koncepter, der bidrager til den kulturelle udvikling. Samtidig med at disse områder er opstået på baggrund af en ujævn samfundsudvikling, strukturforandring og stagnation, og derfor er produkt af en negativ udvikling i samfundet, så danner de nu ramme om nye udviklingsmuligheder for en ny generation. De forfaldne industriarealer appellerer til en nyfortolkning af bygninger og rum, og derfor rummer en form for sjæl og liv, der tiltrækker den kreative del af befolkningen. Derfor bør disse områder, produceres og integreres strategisk i bypolitik og byplanlægning[friis 2010]. Potentialer i det midlertidige byrum Udover de kulturelle udviklingsmuligheder der er mulige i disse områder, er der yderligere økonomiske, sociale og fysiske potentialer i det midlertidige byrum. Eksempelvis er de fysiske rammer med til, at åbne muligheder for udvikling af urbane strukturer, kulturer og netværk. Disse danner grundlaget for, at kreative klasser, herunder bohemerne, kan benytte disse områder, til at udvikle og udøve deres innovative koncepter. Disse aktører, der også går under betegnelsen ildsjæle, bohemer eller urbane pionerer, og deres indflydelse på områderne, er med til at skabe levende og oplevelsesrige miljøer, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for kreativ udfoldelse. De kreative og kulturelle aktører i områderne, ser områderne som et sted, i kraft af deres udefinerbare karakter, der opfordrer til synergier mellem

31 3.2 Midlertidigt byrum 31 netværk og sociale relationer, samt muligheden for, at der kan oprettes et samfund eller miljø hvor kreativitet kan udfoldes. Alt dette kan foregå på egne præmisser, hvilket er med til at give disse midlertidige byrum et unikt præg. Det er vigtigt at huske på, at midlertidige byrum er en flertydig størrelse og begrebet bliver mere og mere komplekst. Nogle aktiviteter i et område, kan udspille sig over en kort periode, mens andre går hen og bliver permanente. Men uanset hvilken varighed disse aktiviteter har, så bidrager de alle til udvikling af nye kulturer som har en effekt på den generelle byudvikling [Friis 2010]. Politisk byudvikling Begrebet midlertidigt byrum, er blevet et interessant begreb når der tales om politisk byudvikling. Dette skyldes, at områdernes potentialer bidrager til at skabe oplevelsesrige, kulturelle og kreative bymiljøer. Det bypolitiske fokus på midlertidige byrum, er sket på baggrund af de byudviklingstendenser der ses, blandt andet i form af kulturplanlægning, oplevelsesøkonomi osv. Den vigtigste parameter for denne opgave er kultur, kreativitet og byliv. Disse anses for at være en del af den midlertidige anvendelse af områderne, og samtidig besidder store potentialer inden for byudvikling og omdannelsesprocessen, og anses derfor som et konkret udviklingsværktøj [Friis 2010]. Figur 3.2: Billedet viser en del af det midlertidige byrum Christiania [Ludvigsen 2003].

32 32 Den kreative klasse Det midlertidige byrum og Den Kreative Klasse i forhold til Christiania. Selvom begrebet og konceptet midlertidige byrum er nyere end Fristaden, kan Christiania godt ses som et midlertidigt byrum, da mange af de aspekter der indgår i det midlertidige byrum, findes på Christiania. Selve de fysiske rammer for Christiania, den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne, kan sammenlignes med de afindustrialiserede områder. Dette er på trods af, at de ikke i den forstand er en konsekvens af overgangen mellem industrisamfund til videnssamfund. Kernen er her, at dette rum skaber rammerne for, at et nyt samfund kan udvikle sig; et samfund der gennem sine principper og åbne kultur har været med til at præge kulturen, først og fremmest i København, men også i resten af Danmark. Dette er, blandt andet, sket gennem den alternative tilgang, der har været til, dels de eksisterende bygninger, der har fået nyt liv gennem forskellige initiativer som kunst og musik, og dels selve området som har fået et nyt udtryk, primært gennem tilførslen af spændende, omend ulovlige, bygninger se Figur 3.2. En af de ting der er kendetegnende ved disse byggerier, er netop tanken om, at de skulle være midlertidige. Andre bygninger har, gennem tiden fået en mere permanent rolle eksempelvis som bolig. Nybyggerierne har givet disse mennesker, der blandt andre omfatter arkitekter, en mulighed for at lege med udtrykket i boligerne, da der ikke her skulle tages de samme forholdsregler som i andet byggeri. Alle disse ting er med til at skabe et område, der udover at være levende, oplevelsesrigt og et sted, hvor der er plads til forskellighed, også tiltrækker mange turister, der kommer for netop at opleve den specielle stemning der findes på Christiania. Således var Christiania i 2009 den fjerde mest besøgte turistattraktion i København, med omkring en halv million besøgene[måling: Normalisér Christiania 2006]. Området bidrager på den måde ikke kun til oplevelsesøkonomien ved at være en turistattraktion, men den virker også tiltrækkende på den kreative klasse, da der her genfindes mange af de ting, Florida beskriver som attraktive for den kreative klasse, på Christiania. Området er et gammelt militæranlæg og er en del af det gamle Københavns fæstningsværk. Er området er derfor præget af voldanlæg og gamle bygninger fra da området var kasserne. Disse fysiske rammer er med til at give en helt speciel atmosfære og stemning; og dermed autencitet, hvilket er en af de ting, som Florida lægger vægt på. Hertil kommer de bygninger, der er opført i forbindelse med forskellige byggeprojekter i området. Disse er ikke gamle, historiske bygninger, men bidrager dog alligevel til den autentiske stemning. Mangfoldighed er en anden ting, der kan genfindes på Christiania, blandt andet fordi der er plads til, at mennesker kan udfolde deres kreativitet. Hele tanken om mangfoldigheden afspejles også i Christianias manifest hvor der netop er lagt vægt på, at "hvert enkelt individ frit kan udfolde sig.." [Christiania: Information om Christiania 2011]. En meget markant bygning og institution på Christiania er Den Grå Hal. Denne anvendes til bl.a. koncerter, teater og fordrag. Den og de mange andre kulturtilbud på Christiania er med til at give området en speciel livsstil, som også er noget af det, den kreative klasse søger. Således er Christiania med til, gennem sine aktiviteter og fysiske rammer, at tiltrække den kreative klasse til København.

33 Kapitel 4 Magt Dette kapitel omhandler forskellige former af magtrelationer. Dette er relevant for projektet da de handlinger VKO foretager sig er en udøvelse af magt over en del af befolkningen. Derfor er det vigtigt at have et begrebsapparat på plads således, at magtformerne kan identificeres og bruges i den videre analyse. Kapitlet baserer sig på hæftet af Jens Peter Frølund Thomsen [Thomsen 2002], der beskriver forskellige former for magt. Som nævnt bruges kapitlet til at etablere en forståelsesramme af magt, der i projektet bruges til at påvise hvilke former for magt, der er involveret i dels VKOs diskurs af Christiania, og dels i Slots- og Ejendomsstyrelsens implementering af Christianialoven. Indhold 4.1 Teori omkring magt De fem magtbegreber Magt som direkte adfærdskontrol Magt gennem kontrol af dagsorden Magt gennem manipulation Strukturel magt Den diskursive magt Kritik af magtteorien

34 34 Magt 4.1 Teori omkring magt I følgende afsnit beskrives kort begreberne magt, indflydelse og autoritet, og hvad der adskiller disse. Magt Generelt for opfattelsen af magt, kan det være en fordel at se det som en påvirkningsrelation mellem to aktører, da dette fremmer forståelsen. Magt kan således ses som én aktør, der ændrer adfærd som følge af en påvirkning fra en anden aktør. Denne påvirkning har en bestemt karakter, da magtudøvelsen i mange tilfælde refererer til en illegitim form for kontrol, hvor den der udsættes for magtudøvelsen, ikke anerkender behovet for kontrol. Denne udøvelse af kontrol eller tvang opleves, i denne sammenhæng, som uretfærdigt eller uretmæssigt. Det væsentlige kriterie for anvendelsen af magtbegreberne er, hvorvidt der er en interessekonflikt mellem de involverede aktører. Et andet kriterie er, at der er tale om magt, hvis påvirkningen baserer sig på tvang, kontrol eller sanktioner, se Tabel 4.1. Den magtudøvelse der udføres kan virke direkte krænkende på aktøren, der bliver udsat for udøvelsen og er under alle omstændigheder en byrde [Thomsen 2002]. Indflydelse Indflydelse er et andet udtryk for en påvirkningsrelation mellem to aktører. Til forskel fra magt, har denne relation ofte en mindre bebyrdende karakter, og efterlader den påvirkede med en mulighed for en vis selvbestemmelse. Indflydelse kan ses i det tilfælde, hvor der foreligger en interessekonflikt mellem to aktører, men den ene aktør ændrer sin mening af egen fri vilje og ikke som følge af en magtudøvelse. Den ændrede holdning kan ske ved, at den påvirkende aktør tilskynder, opmuntrer eller stiller en gevinst i udsigt til den påvirkede aktør, se Tabel 4.1. Grænsen mellem indflydelse og magt er hverken klar eller skarpt optrukket, og det der starter ud som indflydelse, kan godt udvikle sig til en magtudøvelse, hvis den for eksempel understøttes af sanktioner [Thomsen 2002]. Magt Indflydelse Hovedkriterium: Konflikt Enighed Påvirkningsformer: Tvang Tilskyndelse Kontrol Opmuntring Sanktioner Gevinst Tabel 4.1: Magt og indflydelse som påvirkningsformer Autoritet Magtudøvelse kan både være ulovlig og lovlig. Der er tilfælde hvor sanktionerne er velbegrundede og magten udøves legitimt. Dette er for eksempel tilfældet, hvor der udskrives en bøde, som følge af en overtrædelse af loven. Her er sanktionen legitim, da den hviler på anerkendte og almene hensyn, og der ikke er tale om en magtudøvelse i den traditionelle forstand. Denne legitime magtudøvelse forbindes naturligt med begreberne autoritet og politisk autoritet. På denne måde repræsenterer autoritet en magttype, der hviler på et rationelt grundlag, hvor en aktør finder det hensigtsmæssigt at uddelegere sin magt til en anden aktør. Politisk

35 4.2 De fem magtbegreber 35 autoritet udøves af politikere der, som de eneste, har ret til at udøve denne legitime magt, fordi deres autoritet på forhånd er accepteret af alle borgere [Thomsen 2002]. 4.2 De fem magtbegreber Dette afsnit indeholder, de fem magtformer der anvendes i projektet. Denne teori om magt er taget med i projektet for at give en forståelse af hvordan magt kan ses anvendt overfor Christiania. Kapitlet bygger på en række teoretikeres fremstilling af magtrelationer mellem to eller flere aktører. Afsnittet ligger til grund for en senere diskussion af staten og VKOs anvendelse af magt overfor Christianitterne Magt som direkte adfærdskontrol Denne magtform tager udgangspunkt i Robert A. Dahls forsøg på at udarbejde en solid metodisk og empirisk magtteori. Han fremførte i 1957 i bogen The concept of power følgende synspunkt [Thomsen 2002]: "My intuitive idea of power, is something like this: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do... Let us call the objects in the relationship of power, actors. Actors may be individuals, groups, roles, governments or other human aggregates" Der sker her en direkte adfærdskontrol, hvor magtudøvelsen kommer til udtryk ved, at aktør B tvinges til at handle på den måde, aktør A ønsker. Her er A således den faktor, der dels begrænser Bs selvbestemmelse, og dels den der ændrer Bs adfærd. Det ses også, at den type konflikt, der her er tale om, er en konflikt, begge aktører er bevidste om og som er synlig for enhver Magt gennem kontrol af dagsorden Dette magtbegreb blev fremført af amerikanerne Peter Bachrach og Morton Baratz i slutningen af 60 erne, som en kritik af Dahls syn af magten som direkte adfærdskontrol. Kritikken ligger i, at magten ikke kun kan anskues som en åbenlys konflikt, men også bør ses som en skjult proces, hvor magtudøvelsen foregår udenfor, hvad der kan iagttages. Bachrach og Baratz argumenterer for, at den aktør der udøver magt, i høj grad er interesseret i at tilsløre sin magtanvendelse. Hovedbegrebet i denne form for magtudøvelse er ikke- beslutningstagning. Dette dækker over en mere raffineret magtudøvelse, hvor der ikke, som før, er en direkte konfrontation. Her er udøvelsen af magt forbundet med dels at forsøge at tilsløre den og dels med at undgå interessekonflikten. Dette kan gøres ved, at begrænse dagsordenen til nogle bestemte emner, hvor de kontroversielle emner sorteres fra og defineres som uvedkommende. Her tilfalder magten den aktør, der kan kontrollere dagsordenen. Dette medfører, at der ikke nødvendigvis er en synlig konflikt, da de kontroversielle emner på forhånd er fjernet fra debatten. Man kan anse denne form for magt som elitistisk, da det ofte er en elite, eksempelvis den politiske elite, der formår at sætte dagsordenen, for på den måde at sikre sine privilegier eller opretholdelse af status quo [Thomsen 2002].

36 36 Magt Magt gennem manipulation Denne magtform blev fremført af den britiske sociolog Steven Lukes i Her tilføjer han et ekstra element til de to foregående magtbegreber, da han mener, at de overser et vigtigt element. Det der her bliver tilført, er en forståelse af, at magtudøvelse ikke kun beror på skjulte konflikter, men også på latente konflikter. Latente konflikter udgør, i Lukes teori, et nøglebegreb. Han gør samtidig gældende, at der godt kan være enighed, og samtidig eksistere en latent konflikt. Han introducerer en 2-dimensionel opfattelse af aktørens bevidsthed. Den første dimension er aktørens synlige og umiddelbare præferenceplan, og den anden dimension er aktørens reale interesseplan. Det reale interesseplan dækker over, de behov og holdninger aktøren måtte have, hvis ikke denne var blevet udsat for en magtudøvelse. Lukes karakteriserer aktørens reale interesse ved, at der er hvad aktøren måtte ønske sig i en situation, hvor følgende tre betingelser er gældende [Thomsen 2002]: 1. Individet skal befinde sig i en situation karakteriseret ved fravær af tvang. 2. Individet skal have adgang til alternative informationskilder. 3. Individer skal kunne tilvejebringe korrekt viden om forskellige handlingsmuligheder. Lukes definerer herefter magt på følgende måde[thomsen 2002]: "I have defined the concept of power by saying that A exercises power over B when A affects B in a manner contrary to B s interests." Det der adskiller Dahls magtforståelse, og magt gennem manipulation, er at Lukes formulerer magtbegrebet i bevidsthedstermer, således at A formår at få B til at mene noget andet. Dette medfører, at magt for ham drejer sig om, at manipulere med folks bevidsthed. Lukes magtopfattelse adskiller sig konkret fra de to foregående ved, at behandle magt selvom der er en overensstemmelse af interesser mellem aktørerne. Ifølge hans teori kan denne overensstemmelse af interesser netop være et resultat af en bevidst magtudøvelse, hvor den latente konflikt holdes nede. Lukes teori søger, at skelne mellem en falsk enighed og en ægte enighed, og peger blandt andet på bevidsthedsmanipulation som magtmekanisme. Inden for et demokrati vil denne magtmekanisme være den dominerende. Ved bevidsthedsmanipulation søger aktør A, gennem skjulte hensigter, dagsordener og hemmeligholdelse, at holde B i en tilstand, hvor denne ikke er klar over, at der findes andre interesser og valgmuligheder, der i højere grad vil tilfredsstille denne [Thomsen 2002] Strukturel magt Denne magtforståelse fremføres af den britiske sociolog Anthony Giddens, som er en af nøgleteoretikerne. Han er samtidig en af de stærkeste kritikere af den traditionelle, relationelle, magtforståelse, som han siger leder opmærksomheden bort fra magtbegrebets centrale betydning. Giddens opfattelse af magt, handlinger og ressourcer sammenfattes således[thomsen 2002]:

37 4.2 De fem magtbegreber 37 Action depends upon the capability of the individual to make a difference to a preexisting state of affairs or course of events... we can say that action logically involves power in the sense of transformative capacity. In this sense, the most all-embracing meaning of power, power is logically prior to subjectivity. Magt drejer sig således om ressourcer, da der ved besiddelse af disse ressourcer medfølger magt. Forklaringen her ligger i samfundets strukturelle opbygning, da en direktør for et stort firma i kraft af en større mængde ressourcer af vital betydning for samfundet, har større magt end for eksempel en købmand. Dette leder Giddens til at sige at magt bør forståes som en given kapacitet til at påvirke samfundsmæssige tilstande og udviklingsprocesser. Her bliver magt et synonym med den styrke en aktør har i kraft af at kunne bringe en mængde ressourcer i spil. Magtforståelsen der her fremstilles er strukturel, da det ikke er nok blot at have viljen, eventuel en politisk vilje, hvis denne ikke understøttes af en bestemt ressource, hvilket kan være penge, ekspertviden eller organisatorisk kapacitet. Dette syn på magt er vigtigt når der søges en analyse af en indirekte magtudøvelse, hvor en aktør opgiver sin præference af frygt for, at den dominerende aktør bringer sine ressourcer i anvendelse som pressionsmiddel [Thomsen 2002] Den diskursive magt Denne magtforståelse affærdiger ikke den strukturelle magtopfattelse men gør opmærksom på, at der er en svaghed forbundet med den, da den fremstiller et statisk billede af den samfundsmæssige virkelighed. Her er kritikken af den strukturelle magt, at den ikke kan forklare hvorfor nye sociale bevægelser kan få en stor magt, når de er oppe imod store veletablerede aktører, der burde kunne være i stand til at udspille dem i løbet af kort tid. Det er dette problem analysen af den diskursive magt forsøger at forstå gennem mulighederne og begrænsningerne, der er forbundet med politisk magtudøvelse. De mest fremtrædende teoretikere inden for dette felt er Michel Foucault, Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, se Afsnit 5.3 Disse teoretikere er skeptiske overfor forståelsen af magt som statisk, og fremfører derfor synspunktet at magt skal analyseres ud fra et langt mere dynamisk perspektiv, og siger at[thomsen 2002]: magt betegner ikke noget, man har som sådan, men snare en række effekter, der frembringes gennem politiske og institutionelle praksisformer" Foucault betegner magt som en kompleks srategisk situation hvor der er mere på spil end en gruppes forsøg på at dominere en anden. Det element der især ses koblet på er, at magtrelationen mellem de involverede aktører også påvirker disse aktørers identitet, hvorfor Foucault også gør opmærksom på, ved at sige, at magt også bør knyttes til de processer og institutioner, der er med til at frembringe identitet. Laclau og Mouffe er enige med dette syn og fokus må således være, at magt ikke bør forståes som en enkeltstående hændelse, hvor de involverede forbliver upåvirkede. Deraf følger en situation, hvor der sker en magtudøvelse, hvor den dominerende aktørs dominans og dermed identitet, være direkte betinget af den modstand, der effektueres af den aktør, der udsættes for magten. Denne form for magtanalyse ser således det interessante i at belyse hvilke relationer og mekanismer der etableres

38 38 Magt mellem aktørerne, frem for hvem, der har mest magt. Dette syn på magt stiller samtidig spørgsmålstegn ved grundlaget for magtforståelsen hos Dahl, Bachrach og Baratz. Da deres magtopfattelse bunder i, at præferencen hos de involverede aktører ligger fast fra starten og ikke ændrer sig i forbindelse med sammenstødet af disse præferencer. Dette medfører, at disse teorier ikke er i stand til at forstå den magt og indflydelse, der frembringer nye præferencer. Dette ses som en svaghed da en del af den politiske praksis handler om at ændre folks prioritering. Magtudøvelse ses, af Foucault, ikke kun som repressiv men også som produktiv, hvorfor han fremhæver en problemstilling af stor relevans for forståelsen af politiske konflikter. Denne går ud på, at der i det magtstrategiske spil, skabes nye identiteter i forbindelse med aktørenes præferencesammenstød, hvilket efterfølgende skaber en ny magtstrategisk situation på et nyt grundlag se Tabel 4.2[Thomsen 2002]. A<->B => A <->B Identitet (t 1 ) Identitet(t 2 ) Tabel 4.2: Magt som identitetsskaber gennem præferencesammenstød Laclau og Mouffe anfægter ikke Foucaults magtforståelse, men søger at videreudvikle den gennem adoptionen af Antonio Gramscis hegemonibegreb. Hegemoni drejer sig, ifølge Laclau og Mouffe se Afsnit 5.3, om at skabe et ideologisk grundlag, hvorpå det kan lade sig gøre at skabe en alliance mellem aktører. For at dette kan lade sig gøre, kræver det, at de involverede aktører er villige til at modificere deres interesser. Derfor handler hegemonien om, både at skabe en fælles virkelighedsforståelse, og om at mobilisere en magt. Den måde hvorpå en magtkamp udspiller sig her, adskiller sig også fra de tidligere, hvor interesserne er defineret på forhånd. Her aflæser aktørerne nøje hinandens hensigter og ideologiske erklæringer, og prøver at handle derudfra. Den ledende aktør er hele tiden i bevægelse for at forsøge at fastholde sit lederskab[thomsen 2002]. Dette gøres ved at skabe fornyelse i samfundet og ved at udvikle en dagsorden, der sætter præmisserne for hvad den anden aktør kan formulere af krav. Bachrach og Baratz formulerer det på den måde at[thomsen 2002]: Det hegemoniske lederskab tilfalder den gruppe, der vedvarende er i stand til at dominere den politiske dagsorden og samtidig i stand til at definere andre gruppers krav som politiske uvedkommende Et andet aspekt i den diskursive magt er sprogets rolle i denne sammenhæng. Her peger Laclau og Mouffes hegemonibegreb på muligheden for, at magten kan operere ved hjælp af andre mekanismer, end dem der beskrives i de traditionelle magtteorier. Her kan sproget være en af disse mekanismer, således forstået, at der er tilfælde, hvor det stærkeste argument vandt, fordi det havde flest rationelle og dokumenterbare påstande bag sig. Det er dog i de fleste tilfælde meget svært at skelne mellem de sande argumenter og de manipulerende argumenter, da dette kræver en neutral platform hvorfra dette kan gøres. Den magt der er forbundet med viden og sprog fremfører Laclau og Mouffe på følgende måde[thomsen 2002]:... magtudøvelse er forbundet med selve forsøget på at definere virkelighedens ka-

39 4.2 De fem magtbegreber 39 rakter. Virkelighedens sociale fænomener definerer ikke sig selv... Dette medfører at det ikke på forhånd er givet, hvordan fænomener som arbejdsløshed, marginalisering og ulighed mellem kønnene skal forståes. Forståelsen af disse fænomener fastlægges gennem en diskursiv konstruktionsproces, hvilket gør, at der altid er en magtudøvelse forbundet med at definere disses indhold på en bestemt måde. Den diskursive magt omhandler derfor dels det at magtudøvelse har en indflydelse på alle de involveredes identitet dels at de involverede forsøger at skabe et hegemonisk lederskab og dels det at sproget der bruges også kan siges at være magtfuld [Thomsen 2002]. Nøglen i denne magtform er derfor en identificering af diskurserne. Dette kan ske gennem en diskursanalyse, som ud fra forskellige teorier, søger at finde de nøglebegreber, der anvendes. På den baggrund udledes herefter en diskurs for den valgte kilde. Laclau og Mouffe har opstillet en teori for diskursanalyse, hvor det igennem en identification af nøglebegreber i en tekst, søges at udlede en generel diskurs. Denne metode er anvendt i projektets analysedel, se Afsnit 6.1[Thomsen 2002] Kritik af magtteorien Udover den kritik, der er fremkommet i de forskellige magtformer, hvor de hver især kan ses som en kritik af den forrige, så er der også nogle problemer med hvordan især de komplekse modeller skal måle magten. Dahls magtbegreb omfatter en forholdsvis simpel teori, der i nogen grad lader sig dirigere af hensynet til den empiriske testbarhed, hvorved hans magtbegreb styrer uden om de måleproblemer, der er forbundet med test af ikke-synlige magtmekanismer. Omvendt har de magtbegreber, der beskæftiger sig med disse aspekter af magten, en mere interessant teoretisk baggrund, men betydelige måleproblemer. Eksempelvis ligger der et problem forbundet med at udtale sig omkring, hvad en aktør vil have gjort hvis den ikke var blevet påvirket af en anden. Et gennemgående træk er således, at der eksisterer et omvendt proportionelt forhold mellem definitionernes teoretisk information og deres metodiske stringens [Thomsen 2002].

40

41 Kapitel 5 Diskursteori I dette kapitel introduceres diskursbegrebet, hvorefter to retninger inden for diskursteorien bliver beskrevet. Den ene retning formuleres af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, og er valgt på grundlag af deres tekstanalytiske redskaber. Disse redskaber bliver brugt i den 1-dimension af Norman Faircloughs 3-dimensionelle model. Fairclough repræsenterer derved den anden retning, hvor han arbejder med den kritiske diskursanalyse. Disse to diskursteorier danner således grundlag for diskursanalysen, der foretages i projektet. Der vil yderligere, i forbindelse med beskrivelsen af de to diskursteorier, blive foretaget en kritik af de to retninger. Slutteligt vil der fremgå en beskrivelse af, hvordan projektgruppen rent praktisk bruger de to teorier i projektet. Indhold 5.1 Hvad er diskursteori? Fairclough Kritik af Faircloughs kritiske diskursteori Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Redskaber i en konkret diskursanalyse Kritik af Lochau og Mouffes diskursteori Fairclough samt Loclau og Mouffe i projektet

42 42 Diskursteori 5.1 Hvad er diskursteori? Mennesket er grundlæggende historiske og kulturelle væsner, og vores syn på og viden om verden er altid kulturelt og historisk indlejret. Vores verdensbilleder og identiteter kunne have været anderledes, og de kan forandres over tid. Diskursiv handlen er en form for social handlen, som er med til at konstruere den sociale verden (herunder viden, identiteter og sociale relationer) og derigennem med til at opretholde visse sociale mønstre [Marianne Winther Jørgensen 1999]. Begrebet diskurs er blevet et nøglebegreb inden for både humaniora og samfundsvidenskab. Diskurs omfatter i én betydning sprogbrug som skrift, tale og tegnsprog, hvilket også inkluderer fiktions- og non-verbale udtryk. Dermed kan forskellige fænomener som en enkelt ytring, tavshed, en samtale, en samling nyhedsartikler og en roman gøres til genstand for diskursanalyse. I en anden betydning betegner diskurs en italesættelse, forstået som et betydningsnetværk, der fungerer meningskonstituerende for vidensobjekter, sociale relationer og sociale identiteter. Diskursbegrebet hænger derved stærkt sammen med begreber som magt og ideologi 4.1. Diskursanalyse undersøger i denne betydning, hvordan disse italesættelser dannes, transformeres og brydes mod hinanden [Center for diskursstudier: Diskursstudier 2011]. I videnskabelige tekster og debatter bruges ordet diskurs ofte uden nogen nærmere bestemmelse af dets indhold. Det har betydet at begrebet er blevet svært at præcisere, da det enten næsten ingenting betyder, eller også bruges i mere præcise, men noget forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. Det står ydermere klart, at der ikke er nogen større enighed om, hvad diskurser er, eller hvordan man analyserer dem. Forskellige teoretikere har alle deres bud på, hvad begrebet diskurs samt diskursanalyse indbefatter, men foreløbigt kan man sige, at en diskurs er [Marianne Winther Jørgensen 1999]: "en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller udsnit af verden) på". I dette projekt fokuseres der på to retninger inden for diskursbegrebet. Den ene retning formuleres af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, hvis teoretiske udgangspunkt tages i Michel Foucault, som ifølge [Marianne Winther Jørgensen 1999] betegnes som referencen til diskursteorien. Disse to teoretikere skelner ikke mellem diskursive og ikke-diskursive sociale praksisser, da alle praksisser ses som diskursive. I deres diskursteori findes der således ikke noget dialektisk samspil mellem diskurs og noget andet. Diskursen er ifølge dem fuldt ud konstituerende for vores verden. Den anden retning er Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som også tager sit udgangspunkt i Foucault. I modsætning til Laclau og Mouffe, skelner Fairclough mellem diskursiv praksis og anden social praksis. Den diskursive praksis indgår i et dialektisk samspil med de andre sociale praksisser, så de to former for praksis gensidigt konstituerer hinanden. Dette betyder, at nogle sociale fænomener fungerer efter andre logikker end diskurserne og må undersøges med andre redskaber end de diskursanalytiske [Marianne Winther Jørgensen 1999]. 5.2 Fairclough Diskurs i den kritiske diskursanalyse, er til forskel fra Laclau og Mouffes tilgang, ikke bare konstituerende, men også konstitueret i samfundet. Det er her centralt i Fairclaughs tilgang, at diskurs er en vigtig form for social praksis, som både reproducerer og forandrer viden, identiteter og sociale relationer, se Figur 4.2, herunder

43 5.2 Fairclough 43 magtrelationer, som samtidig formes af andre sociale praksisser og strukturer. Diskurs står således i et dialektisk forhold til andre sociale dimensioner, og på det grundlag, er det ikke samtlige diskurser i samfundet, der umiddelbart kan forandres. Det betyder i realiteten, at nogle diskurser eksempelvis baserer sig på love og normer i samfundet, som ikke umiddelbart kan forandres. Forståelsen af et bestemt diskursivt fænomen ses derved som et samspil mellem forskellige sammenhængende sociale begivenheder, indlejrede idealer og en socialt bestemt måde at opfatte en diskurs på [Marianne Winther Jørgensen 1999, Fairclough 1992]. Den kritiske diskursanalyse forsøger ikke at fremstå som objektiv og politisk neutral. Den opfattes som en kritisk tilgang, der er politisk engageret i radikal social forandring, og søger at stille sig på de svages side. Når en diskurs skal analyseres, skal der, ifølge Fairclough, fokuseres på to dimensioner [Marianne Winther Jørgensen 1999]: 1. Den kommunikative begivenhed: Er et tilfælde af sprogbrug, som eksempelvis avisartikler, interview, en politisk tale, en film osv. Den kommunikative begivenhed ses som afgørende i forhold til at influere på en diskursorden. Det er netop det dialektiske forhold mellem en eksisterende diskursorden og den kommunikative begivenhed, der ifølge Fairclough skal være i fokus. 2. Diskursordnen: Er summen af de diskurstyper som bruges indenfor en social institution, eller et socialt domæne. Diskurstyper består af diskurser og genrer, hvor sidstnævnte ifølge Faircloughs typologi er det forum, hvor artikulationen foregår. Dette kan eksempelvis være en avisartikel, et interview, en nyhed, en reklamegenre osv. Fairclough er især kendt for sin fremstilling af den 3-dimensionelle opfattelse af diskursanalysen, se Figur 5.1, hvor han skaber en afstand mellem det diskursive og det ikke-diskursive. Han argumenterer for nødvendigheden af, i en undersøgelse af diskurser, at man arbejder i tre niveauer, når en social diskurs skal undersøges. Her bruger han de tre analysebegreber, tekst, diskursiv praksis og social praksis, som står i et dialektisk forhold til hinanden. Det betyder, at en social sammenhæng ikke kan forstås alene ud fra en tekst eller diskursive formationer, men skal derimod analyseres ud fra deres indbyrdes forhold. Diskurser er derved på den ene side fastholdt og skabt af de sociale strukturer, men har på den anden side mulighed for at påvirke disse sociale strukturer [Fairclough 1992]. I følgende vil de tre analysedimensioner kort blive fremlagt. Tekst: En tekst ses som et middel til at betegne virkeligheden og tillægge den mening. Her forstås det som tale, skrift, billede, eller en blanding af det sproglige og det visuelle. En tekst skal forstås i relation til fortolkeren og den sociale og diskursive praksis, som skaber mening i teksten. Det vil sige at en analyse skal ses som en konstruktion af én mening, fremfor andre potentielle meninger [Fairclough 1992]. Diskursiv praksis: Analyse af diskursiv praksis handler om, hvordan tekstforfattere trækker på allerede eksisterende diskurser og genrer for at skabe en tekst. Ligeledes handler det om, hvordan tekstmodtageren anvender forhåndenværende diskurser og genrer i fortolkningen af teksten. For at forstå begrebet diskursiv praksis skal et andet vigtig begreb introduceres, nemlig Intertekstualitet, som henviser til kommunikative begivenheder, hvor udgiveren af en tekst trækker på tidligere diskurser eller idealer, for herigennem

44 44 Diskursteori Figur 5.1: Faircloughs 3-dimensionelle model for kritisk diskursanalyse [Fairclough 1992]. at underbygge og legitimere hensigten med den udgivne tekst. Her skelnes der mellem manifest intertekstualitet, hvor der i en tekst trækkes direkte på specifikke andre tekster, og interdiskursivitet som, refererer til de diskursive begivenheder, hvor diskurser påvirker hinanden på tværs af diskursordener og dermed skaber nye diskurser og diskursordener [Fairclough 1992]. Social praksis: Fairclough kalder den sociale praksis for det ikke-diskursive, og han mener, at den diskursive praksis indlejres i den sociale struktur og praksis. Det er ifølge ham, i analysen af forholdet mellem den diskursive praksis og den bredere sociale praksis, at diskursanalysen finder sine endelige konklusioner. Det er her spørgsmål om forandring og ideologiske konsekvenser kan besvares. Spørgsmål som; reproducerer den diskursive praksis diskursordnen, og dermed bidrager til at opretholde status quo i den bredere sociale praksis? Eller omdannes diskursordenen, så der skabes social forandring? Hvad er den diskursive praksis ideologiske, politiske og sociale konsekvenser? Den sociale praksis har derved indflydelse på, hvordan virkeligheden betegnes og sættes i tale i den diskursive praksis. Italesættelsen virker herved som en konstituerende effekt på den sociale struktur, og viser herved det dialektiske forhold mellem diskursiv praksis og social praksis. Tekstanalyse er derfor, ifølge Fairclough, ikke fyldestgørende som diskursanalyse, idet den ikke begriber forbindelserne mellem teksterne og de samfundsmæssige samt kulturelle processer og strukturer [Marianne Winther Jørgensen 1999, Fairclough 1992] Kritik af Faircloughs kritiske diskursteori Et af de største problemer i Faircloughs tilgang er nogle uklarheder om konsekvenserne af skellet mellem det diskursive og det ikke-diskursive. Her kan der måske være et teoretisk og i hvert fald et praktisk problem, når man skal håndtere dialektikken mellem det diskursive og det ikke-diskursive. Hvordan viser man, at noget står i et dialektisk forhold til noget andet? Hvor går grænsen mellem to ting,

45 5.3 Ernesto Laclau og Chantal Mouffe 45 Figur 5.2: Figuren viser forskelle mellem de diskursteoretiske tilgange. der er i et dialektisk samspil? Og hvordan kan man vise præcis hvor, og hvordan det ikke-diskursive påvirker og forandrer det diskursive? Så ifølge [Marianne Winther Jørgensen 1999], kan Faircloughs erkendelsesmæssige udgangspunkt give kritikpunkter i hans forståelse af hvilke diskurser, der er konstitueret i samfundet og hvilke diskurser, der fungerer konstituerende. Der ses ikke en klar opdeling, eller gives redskaber til distinktion mellem disse, hvilket kan give problemer i det analytiske arbejde. Fairclough fokuserer på social forandring igennem kritisk diskursanalyse, men har ikke en klar skelnen mellem, hvad der tilhører sociale regler og normer, og hvad der kan diskursiveres [Marianne Winther Jørgensen 1999]. 5.3 Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Laclau og Mouffe arbejder, modsat Fairclough, ud fra den opfattelse, at alt i samfundet er diskursivt. De arbejder med en mere poststrukturalistisk tilgang end Fairclough, og tager udgangspunkt i den poststrukturalistiske pointe; at diskurs konstruerer den sociale verden i betydning, og at betydning aldrig kan fastlåses på grund af sprogets grundlæggende ustabilitet, se Figur 5.2. Laclau og Mouffe har især fokus på demokratiet og dettes problemer i det postmoderne samfund, og deres tekster har således fokus på udsagn om politik i bestemte indbyrdes relationer. Udgangspunktet er, ligesom for Fairclough, et ønske om at analysere politiske problemstillinger ved hjælp af diskursteorien [Ernesto Laclau 2002]. Laclau og Mouffe arbejder primært med begreberne hegemoni og antagonisme, hvor udgangspunktet er, at ingen diskurs kan etableres totalt. Den er altid i konflikt med andre diskurser, der definerer virkligheden anderledes, og derved sætter andre retningslinier for social handlen. Hegemoni: Ligner en diskurs, da der forsøges at fastlåse en bestemt betydningsdannelse til bestemte elementer ved hjælp af ækvivalente termer. Hegemoni handler, ifølge Laclau og Mouffe, om forskellige diskurser, som hver for sig repræsenterer en bestemt måde at tale om og forstå den sociale verden på.

46 46 Diskursteori Herved kæmper de hele tiden mod hinanden om at opnå lige netop hegemoni og at fastlåse sprogets betydninger på netop deres måde. Laclau og Mouffe mener dermed, at ingen diskurs er en lukket enhed, men omformes snarere konstant i kontakten med andre diskurser. Nøgleordet i deres teori er derfor diskursiv kamp, og hegemoni kan foreløbigt forstås som et bestemt synspunkts overherredømme. En hegemonisk intervention er lykkedes, hvis én diskurs alene dominerer dér, hvor der før var konflikt, og antagonismen (som beskrevet nedenfor) dermed er opløst [Marianne Winther Jørgensen 1999]. Antagonisme: Indenfor hegemonibegrebet ligger antagonismebegrebet, som er diskursteoriens begreb for konflikt, og opstår når forskellige identiteter gensidigt forhindrer hinanden i at opnå hegemoni. Det ses eksempelvis, når to identiteter stiller modstridende krav til ens handlinger på samme terræn, hvor den ene diskurs blokerer den anden. Antagonismer findes således, når modstridende diskurser, der ikke kan eksistere samtidigt, støder sammen [Marianne Winther Jørgensen 1999]. Den hegemoniske intervention er altså en proces i et antagonistisk terræn, hvor diskursen er resultatet. Det essentielle i Laclau og Mouffes teori er, at hegemoni og politik hænger tæt sammen, hvorfor hegemoni, som findes i alt politik, kan influere på alle politiske diskurser. Samspillet mellem hegemoni og politik ses her som en kamp om at tillægge politiske begreber en bestemt værdi [Ernesto Laclau 2002] Redskaber i en konkret diskursanalyse Laclau og Mouffes tilgang til at identificere konkrete diskurser foregår mere på et abstrakt plan, end som ressourcer folk trækker på og omskaber i hverdagens konkrete praksis. De laver derved ikke selv detaljerede analyser af empirisk materiale. De har dog skabt en række værktøjer til at lokalisere diskurser i italesættelser. Det er begreber som nodalpunkter, mesterbetegnere og myter, som samlet kan kaldes for knudetegn i den diskursive organisering [Marianne Winther Jørgensen 1999]. Nodalpunkter osv. Organiserer diskurser, som liberalt demokrati, FN, offentlige sector Organiserer identitet, som mand, Muammar al-gaddafi, Dik- Mesterbetegnere tator osv. Myter Organiserer det sociale rum som vesten, samfundet, det internationale samfund osv. Fælles for knudetegnene er, at de alle er døde termer, og først får deres betydning, når de bliver sat i forbindelse med værdiladede begreber. Dette sker, når de i såkaldte ækvivalenskæder sættes i forbindelse med andre tegn, som indholdsudfylder dem. [Marianne Winther Jørgensen 1999] bruger et socialt rum i form af Vesten som et eksempel. Her sammenkædes typisk en geografisk del af verden, med eksempelvis hvide mennesker, den kristne kirke, liberale demokratiske institutioner osv. På den måde kan man karakterisere diskurser, samt identiteter og sociale rum, ved at afdække de kæder af betydninger, de ækvivalerer [Marianne Winther Jørgensen 1999].

47 5.4 Fairclough samt Loclau og Mouffe i projektet Kritik af Lochau og Mouffes diskursteori Lochau og Mouffes udgangspunkt i diskursteorien er, at alle diskurser og artikulationer, og dermed al samfundsmæssighed, altid kunne have været anderledes, og kan blive anderledes. Kritikere mener, at Lochau og Mouffe overvurderer muligheden for forandring, og argumenterer eksempelvis for at de overser, at ikke alle individer og grupper har lige adgang til at artikulere elementer på nye måder og derved skabe forandring. Fairclough argumenterer for, at folks diskurs ofte er underlagt stærke begrænsninger, som ikke stammer fra det diskursive niveau men fra strukturelle afhængighedsforhold. 5.4 Fairclough samt Loclau og Mouffe i projektet Til den praktiske del af diskursanalysen vil Faircloughs 3-dimensionelle model, se afsnit 5.2, blive brugt. Projektgruppen har dog valgt ikke at behandle den diskursive praksis på området, men i stedet at fokusere på VKOs udtalelser omkring Christiania. Den diskursive praksis er fravalgt, da denne indeholder en definition af, hvordan den generelle diskurs på området er formuleret, hvilket gruppen ikke beskæftiger sig med i dette projekt. Inspirationen fra den 3-dimensionelle model i vores brug af diskursteorien er, at vi søger sammenhængen mellem diskurser fra VKO (1-dimension), og diskursernes konsekvens for christianitterne (3-dimension). I den først dimension, det tekstanalytiske niveau, ønskes en analyse af VKOs italesættelse af Christiania. Her er en vigtig pointe, ifølge Fairclough, at forholde sig til tekstens kilder og at være bevidst om tekstens formål. Derfor er det essentielt at få identificeret tekstens genre, som eksempelvis interviews, avisartikler, debatter mm. I det tekstanalytiske niveau, se Figur 5.1, vil Laclau og Mouffes analyseredskaber til indfangelse af diskurserne, som blev beskrevet i afsnit 5.3.1, blive benyttet. På dette niveau vil det dreje sig om at lokalisere knudetegnene i form af: nodalpunkter, mesterbetegnere og myter i de forskellige artikler, interviews osv. Efter de tre knudetegn er lokaliseret, skal de sættes i forhold til det øvrige indhold i teksten. De skal derved sættes i relation til bestemte ækvivalente termer, dvs. sættes i forbindelse med ækvivalenskæder for at få deres betydning. Fælles for ovenstående knudetegn er, at de i sig selv ikke bærer nogen værdi. I den sociale praksis (3-dimension) vil projektgruppen se på, hvordan den lokaliserede diskurs kommer til udtryk rent praktisk på Christiania. Her vil gruppen undersøge, hvad konsekvenserne af VKOs italesættelse har været for christianitterne siden Fokus vil ligge på de fysiske konsekvenser i form af byggestop, nedrivning af bygninger på området samt sociale konsekvenser som eksempelvis påbud omkring indflytning på Christiania.

48

49 Kapitel 6 Dokumentanalyse Dette kapitel indeholder to dokumentanalyser. Den første er en diskursanalyse af VKOs italesættelse af Christiania og dets beboere, hvori der indgår en analyse af den sociale praksis. Den anden er en beskrivende analyse af regeringens holdning og syn på tiltrækningen af højtuddannede arbejdskraft til Danmark. Disse to emner er vigtige for den argumentationsrække, der søges opstillet i projektet, da denne blandt andet bygger på et dybt indblik i VKOs diskursive prægning af debatten om Christiania. Kapitlet bygger på den teori, der er redegjort for i afsnittet om diskursteori, se Kapitel 5. Resultatet af analyserne vil efterfølgende blive brugt som baggrund for den senere diskussion og vurdering. Indhold 6.1 Diskursanalyse Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Venstre Delkonklusion Den sociale praksis Analyse af regeringens målsætning om tiltrækning af højtuddannede

50 50 Dokumentanalyse 6.1 Diskursanalyse Følgende er en tekstanalyse af seks tekster, skrevet i forbindelse med debatten om Christiania i perioden Hvert afsnit, er indledt med en tabel, der beskriver artiklen i forhold til de seks kriterier artiklerne er valgt og sorteret udfra. En samlet oversigt findes i rapportens bilag A.1. Herudover følger en analyse af den sociale praksis, det vil sige hvordan de holdninger, der kommer frem i tekstanalysen, kan ses i praksis på Christiania Dansk Folkeparti I de følgende to diskursanalyser bliver henholdsvis et ugebrev og en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti præsenteret. De to analyser indeholder Dansk Folkepartis holdning til problematikker vedrørende Christiania og fremlægger partiets syn på disse. Ryd Christiania: Ugebrev fra Pia Kjærsgaard Navn Afsender Type Ryd Christiania: Dansk Folkeparti, Sekundær Ugebrev fra Pia nærmere bestemt Kjærsgaard Pia Kjærsgaard Troværdighed Autencitet Repræsentativitet Troværdig, men Er autentisk da Teksten er mindre vær opmærksom på man kan identificere repræsentativ da afsenders motiv afsenderen den kun præsen- terér en parts syn på emnet Tabel 6.1: Tabellen viser denne artikel i forhold til seks udvalgte kriterier Denne artikels genre er et ugebrev, skrevet af Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard. Artiklen ses på partiets hjemmeside og repræsenterer partiets, særligt Pia Kjærsgaards, holdning og syn på Fristaden Christiania. Yderligere beskrives problematikken omkring en manglende handlingsplan for en ryddelse af Christiania og en afskaffelse af de kriminelle handlinger, der finder sted i området. Artiklen er udgivet i starten af 2003 og er derfor skrevet i en periode, hvor problematikkerne vedrørende Christiania var mange. Regeringen begyndte i denne periode at udvikle en handlingsplan for Christianias fremtid. Denne handlingsplan blev dog først offentliggjort i Det begreb der kunne være et nodalpunkt i teksten, er lovløshed, der i denne forbindelse skal forstås som, at beboerne på Christiania ikke retter sig efter det øvrige samfunds love, normer osv. Eksempelvis siges der i teksten, at christianitterne ikke betaler for hverken el eller vand, hvilket bliver udtrykt som en hån imod det øvrige samfund. Dette ses tydeligt i nedenstående citat.

51 6.1 Diskursanalyse Figur 6.1: Billedet viser ( 51 en rydning af pusher street på Christiania. At den gamle kasernes nye beboere kun havde en hånlatter tilovers for samfundsmæssige forpligtelser, som f.eks. at betale for el og vand, så de stort på (Se Bilag A.2, Afsnit 4, linje 3-5) Gennemgående forholder Pia Kjærsgaards beskrivelser i artiklen sig til, på den ene side Fristaden Christiania som et samfund, og på den anden side det øvrige danske samfund. Myten i denne tekst ser vi som værende det øvrige danske samfund, da Pia Kjærsgaard, i artiklen, opstiller Christiania som værende en trussel imod dette samfund. Dette på baggrund af, at beboerne på Christiania er lovløse, og ikke indretter sig efter samfundets love. Pia Kjærsgaard opstiller her en antagonisme imellem samfundet og Fristaden Christiania. Der er en konflikt imellem de to sociale rum, og ud fra Pia Kjærsgaards synspunkt, er Christiania en trussel imod det øvrige samfund. Derfor er Pia Kjærsgaards mål, at Fristaden skal ryddes, for at der kan blive plads til lovlydige borgere fra det etablerede samfund i området, hvilket medfører, at det etablerede samfundet opnår hegenomi. Dette ses ud fra følgende citat: I en tid, hvor København oplever en befolkningstilvækst, og hvor det hele tiden bliver vanskeligere for folk at finde en bolig, der er til at betale, virker Christiania som en dobbelt hån mod befolkningen. Her har vi et område, som kunne udnyttes til gavn for lovlydige borgere. Som kunne lægge jord til opførelsen af boliger til en rimelig pris, og som kunne tjene som rekreativt område for alle københavnere. Her er grønt, og de smukke gamle volde er bevaret. Hvor kunne det dog blive et skønt område, hvis bare vi fik lov til at udnytte det (Se Bilag A.2, Afsnit 6, linje 1-7) Ud fra de ovenstående fundne knudepunkter er det tydeligt, at Pia Kjærsgaard, i artiklen, opstiller et negativt billede af Fristaden Christiania. I det følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan disse knudepunkter bliver ækvivaleret fra aktørens side, som i dette tilfælde er Pia Kjærsgaard. Den antagonisme der er beskrevet i ovenstående, viser tydeligt, at Fristaden bliver

52 52 Dokumentanalyse omtalt med meget negative udtryk i teksten. Eksempelvis bliver det sociale rum, Christiania, der er et modstykke til det etablerede samfund, beskrevet ekstremt negativt i teksten. Denne overordnede modsætning er den primære antagonisme i teksten. Hertil kommer en mere konkret antagonisme, hvor Fristaden repræsenteres af en aktør, som står i modsætning til samfundets aktør. Og borgerne i nærområdet lider under den kriminalitet, som følger i kølvandet på narkohandelen. Men de forbliver tavse af frygt for overgreb fra de mange kriminelle bander, de ufrivilligt er blevet naboer til."(se Bilag A.2, Afsnit 3, linje 1-3) Borgerne i nærområdet bliver præsenteret som repræsentanter for det omkringliggende samfund, og bliver derfor fremstillet som ofre for de kriminelles lovløshed på Christiania. Vi har derfor en antagonisme imellem de kriminelle i Fristaden og nærområdets borgere, hvor det er udtrykt fra Pia Kjærsgaards synspunkt, at de kriminelle i Fristaden ikke bør få lov til at undertrykke borgerne i nærområdet. Dermed kan man udlede af teksten, at det er vigtigt for det etablerede samfund, at det lovløse samfund, ikke opnår hegenomi. Christiania fungerer i dag som en narko- og hashcentral for hele Danmark, og hver gang politiet foretager razziaer, afsløres der store mængder illegale våben. Her griner narkohandlerne højt ad politiets forsøg på at bremse handelen. (Se Bilag A.2, Afsnit 2, linje 4-6) Her ser vi en anden konkret antagonisme, hvor der på den ene siden er de kriminelle, i form af narkohandlerne, og på den anden side politiet. Ud fra artiklen bliver der opstillet et negativt billede af Christiania som et område, hvor almindelig lov og ret ikke er gældende, hvilket kommer til udtryk i den åbenlyse narkohandel. Som modsætning til dette ses det etablerede samfund, hvor politiet opretholder lov og orden. Fristaden bliver, i teksten, italesat som et kriminelt samfund, og knyttes sammen med en masse negative betegnelser, der alle har til formål at fremstille Christiania som et socialt rum, hvor der hersker lovløshed. Mesterbetegneren, som i artiklen fremstår som Christiania personificeret af Christianitterne, bliver italesat negativt. Pia Kjærsgaard kæder, i teksten, christianitterne sammen med en masse negative udtryk. Dette kan ses ud fra følgende eksempler: Christiania fungerer i dag som en narko- og hashcentral for hele Danmark, og hver gang politiet foretager razziaer, afsløres der store mængder illegale våben. (Se Bilag A.2, Afsnit 2, linje 4-6) Yderligere skrives der: En gang var det rockerne, der kontrollerede fristaden, men i den senere tid har også andre gangstere ønsket en del af kagen i den lukrative forretning. F.eks. voldelige og brutale indvandrerbander. (Se Bilag A.2, Afsnit 3, linje 3-5) Resultatet af denne naive leflen ser vi i dag. En bydel uden lov og orden. En bydel, hvor politiet må mobilsere en veritabel hær i fuld kampuniform for overhovedet af få adgang. En bydel, som er til gene for sine omgivelser og bringer vanry over Danmarks omdømme i udlandet. (Se Bilag A.2, Afsnit 5, linje 1-4)

53 6.1 Diskursanalyse 53 Christianitterne grinte bare ad det hele og fortsatte lovløsheden med uformindsket styrke. (Se Bilag A.2, Afsnit 7, linje 5-6) I citaterne ses det tydeligt, at Fristaden Christiania, og beboerne på området, ækvivaleres negativt. Dette ses i form af udtryk som; en bydel uden lov og orden der fungerer som narko- og hashcentral for hele Danmark, et område med store mængder illegale våben, under indflydelse af rockere, gangstere og indvandrerbander, hvor beboerne blot griner af det etablerede samfunds forsøg på at normalisere området. Alt dette er, ifølge Pia Kjærsgaard, med til at sætte Danmark i et dårligt lys i udlandet. Sammenfatning: Ud fra ovenstående tekst kan vi se, at nodalpunktet i denne tekst er lovløshed. Dette dækker over at beboerne på Christiania ikke betaler for el og vand, at de foretager åbenlys hashhandel og udfører voldelig kriminalitet. Mesterbetegneren i ugebrevet er christianitterne, som bliver præsenteret som værende udøvere af ovenstående kriminelle handlinger. Myten i ugebrevet ses som det etablerede samfund, som bygger på et lovlydigt demokratisk samfund, der står i modsætning til Fristaden Christiania, der ud fra ugebrevet bliver beskrevet som et lovløst og anarkistisk samfund. Derfor bliver Christiania, i ugebrevet, beskrevet som en trussel mod det lovlydige demokratiske samfund. Diskursen i denne tekst ses som værende, at Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti italesætter Fristaden Christiania som et lovløst samfund præget af kriminalitet, der er en trussel imod det omgivende samfunds integritet og samfundsorden. Den eneste måde hvorpå det omkringliggende samfund kan opretholde sin integritet og samfundsorden, er ved fjernelse af Fristaden Christiania. DF: På høje tid med afvikling af Christiania Navn Afsender Type DF: på høje tid Dansk Folkeparti, Sekundær med afvikling af udtalelser fra DFs Christiania næstformand Peter Skaarup. Troværdighed Autencitet Repræsentativitet Teksten er troværdig, Afsender kan identificeres Teksten er igen men der bør ta- ges forbehold for afsenders som væren- de Dansk Folkepar- mindre repræsentativ, da den, ligesom motiv. ti ovenstående, kun repræsenterer én part. Tabel 6.2: Tabellen viser denne artikel i forhold til seks udvalgte kriterier Denne teksts genre er en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti, som kan findes på deres hjemmeside. I pressemeddelelsen ses udtalelser fra Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup. Teksten tager udgangspunkt i regeringens Christianiaredegørelse og fremlægger Dansk Folkepartis holdning til denne. Teksten er fra 7.

54 54 Dokumentanalyse maj 2003, og er, ligesom ugebrevet Ryd Christiania, skrevet i en periode, hvor Christiania var et problematisk emne for regeringen, og hvor en handlingsplan for en normalisering af Fristaden var under udarbejdelse. I denne pressemeddelelse vurderes nodalpunktet til at være regeringens handlingsplan for Christiania. Dette baseres på, at pressemeddelelsen er en udtalelse fra Dansk Folkeparti, der netop omhandler denne handlingsplan. Dette ses ud fra nedenstående citater, der er udtalelser fra Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup: Dansk Folkeparti ser positivt på regeringens Christiania- redegørelse... (Se Bilag A.3, Afsnit 1, linje 1), og Dansk Folkeparti vil imidlertid holde regeringen fast på, at den handlingsplan, som redegørelsen lægger op til, gennemføres, og at tidsfristerne overholdes (Se Bilag A.3, Afsnit 5, linje 1-2) I teksten ses det, at Peter Skaarup ønsker, at Fristaden Christiania skal gives tilbage til Christianshavn, og derfor vurderes myten i teksten til at være området Christianshavn. Dette baserer projektgruppen på det faktum, at Dansk Folkeparti finder det nødvendigt, at det lovløse samfund, som Fristaden Christiania repræsenterer, skal normaliseres, og gives tilbage til københavnerne. Denne holdning fremstår i følgende citater: Der er grund til at glæde sig over, at regeringen lægger op til at få sat en effektiv stopper for det åbenlyse anarki og hashhandelen i fristaden. Forhåbentlig vil Pusher Street nu snart være en saga blot og området blive normaliseret som en levende, attraktiv og integreret del af Christianshavn... (Se Bilag A.3, Afsnit 4), samt Christiania skal gives tilbage til københavnerne som den naturskønne perle, området er. (Se Bilag A.3, Afsnit 5, linje 2) Ud fra disse citater ses det tydeligt, at Dansk Folkeparti ønsker Fristaden normaliseret. I begge citater forekommer der en antagonisme imellem christianitterne og Københavnerne. Et eksempel på denne antagonisme ses i ligeledes i ovenstående citat, hvor Christiania beskrives som et kriminelt og anarkistisk samfund, der står overfor det lovlydige og demokratiske samfund, som i teksten er repræsenteret af Christianshavn. I denne pressemeddelelse vurderes Christiania som værende mesterbetegneren, nærmere betegnet de lovløse christianitter. Christianitterne får derved tillagt en negativ identitet, hvilket ses ud fra citaterne:... gøre op med den åbenlyse hashhandel og den øvrige kriminalitet... (Se Bilag A.3, Afsnit 1, linje 3), og Christiania skal gives tilbage til københavnerne som den naturskønne perle, området er. Det vil sige, at folk skal kunne færdes frit uden at frygte kriminalitet. (Se Bilag A.3, Afsnit 5, linje 2-3) Her italesættes christianitterne som kriminelle og hashhandlere. Derudover antydes det, at den almindelige borger ikke kan færdes på Christiania uden at skulle

55 6.1 Diskursanalyse 55 Figur 6.2: Billedet viser et af de problemer Dansk Folkeparti vil af med.[ludvigsen 2003] frygte for at blive udsat for kriminelle handlinger. Yderligere ses der i disse citater en antagonisme mellem, underforstået, de kriminelle christianitter og den lovlydige Københavner, som igen kan ses som værende repræsentanter for hver deres samfund. Sammenfatning Ud fra ovenstående beskrivelse af Dansk Folkepartis pressemeddelelse, vurderes nodalpunktet til at være regeringens Christiania-redegørelse. Denne indbefatter en handlingsplan for Fristaden Christiania, der dækker over en normalisering, som dermed vil gøre området til en del af Christianshavn. Mesterbetegneren ses som værende de kriminelle christianitter. Myten ses som Christianshavn, der beskrives som et lovlydigt demokratisk samfund, der trues af det lovløse Christiania. Diskursen, som Dansk Folkeparti italesætter, er at Fristaden Christiania, ses som et anarkistisk samfund, der åbenlyst udfører hashhandel på det berygtede Pusher Street. Dermed ses Christiania som en trussel imod det etablerede samfund, som kan fjernes igennem en normalisering. Dansk Folkeparti mener dermed, at området skal gives tilbage til københavnerne, så de kan færdes i området uden at skulle frygte for kriminalitet Det Konservative Folkeparti I de følgende diskursanalyser bliver der præsenteret to tekster, hvor udtalelser fra Det Konservative Folkeparti, vedrørende problematikker omkring Christiania, bliver analyseret. Den første tekst er skrevet af Helge Adam Møller og er en kommentar til regeringens handlingsplan for en normalisering af Christiania. Den anden tekst indeholder ligeledes udtalelser fra Helge Adam Møller, men er en forespørgsel fra medlemmer af Socialistisk Folkeparti til statsministeren og forsvarsministeren, vedrørende Christiania. Konsekvent Christiania-politik til gavn for alle lovlydige Denne tekst er skrevet af Helge Adam Møller fra Det Konservative Folkeparti, og kan findes på partiets hjemmeside, som en kommentar til handlingsplanen, der skal normalisere Fristaden Christiania. Den udtrykker derfor Det Konservative Folkepartis holdning til denne handlingsplan og konsekvenserne heraf. Teksten er skrevet

56 56 Dokumentanalyse Navn Afsender Type Konsekvent Det Konservative Sekundær Christiania- politik Folkeparti, af Helge til gavn for Adam Møller. alle lovlydige Troværdighed Autencitet Repræsentativitet En troværdig tekst, Teksten er mindre men igen bør der tages forbehold for afsenders motiv. repræsentativ, Afsender kan identificeres som værende Det Konservative Folkeparti, med Helge Adam Møller som forfatter. da den kun repræsenterer én part. Dog er den repræsentativ for Det Konservative Folkepartis holdninger. Tabel 6.3: Tabellen viser denne artikel i forhold til seks udvalgte kriterier den. 6. maj 2003, og er derfor relevant i forhold til den valgte tidsperiode. Den er yderligere relevant i forhold til de andre valgte tekster, da den beskriver en del af regeringens holdning til normaliseringen af Fristaden. I denne tekst vurderes den borgerlige regerings Christiania politik som værende nodalpunktet. Dette vurderes ud fra de udtalelser, der fremgår i teksten fra Helge Adam Møller. Som et eksempel på den borgerlige regering som nodalpunkt, kan der refereres til følgende citat i teksten: "Nok er nok. Nu sætter den borgerlige regering en stopper for den åbenlyse kriminalitet, som befolkningen måbende har måttet være vidne til. Christianias dage som hash-central er talte. Christianias dage som rekreativt boligområde kan begynde."(se Bilag A.4, Afsnit 2, linje 1-4) I citatet ligger der, i Helge Adam Møllers udtalelse, en antagonisme imellem den borgerlige regering og Christiania. Dette kommer til udtryk i den første linje i citatet, hvor der står, at den borgerlige regering nu vil sætte en stopper for den åbenlyse kriminalitet, der foregår på fristaden. Det fremgår ikke tydeligt, at mesterbetegneren er christianitterne, men alligevel peger teksten i retningen af dette. En antagonisme kan findes imellem de normale mennesker, i det normaliserede samfund, og de kriminelle mennesker, på Christiania. Her kædes christianitterne sammen med en række negative termer som kriminalitet og hash-central. Som et eksempel på antagonismen og disse negative termer, kan der henvises til ovenstående citat, hvor den almindelige borger fremstilles som måbende overfor kriminaliteten, som det, underforstået, er christianitterne, der er ansvarlige for. Myten i denne tekst fremtræder ikke klart, men kan dog spores i den antagonis-

57 6.1 Diskursanalyse 57 Figur 6.3: Billedet er fra konservativ ungdoms hjemmeside me, der er imellem Christiania og det normaliserede samfund. Således kan myten ses som værende det omgivende normale samfund, hvortil der knyttes en række positive termer, der alle udspringer af de ord, der bruges om et fremtidigt normaliseret Christiania. Dette ses eksempelvis i følgende citat: "Målet er godt: En normalisering af Christiania, så disse 34 hektar indgår som et naturskønt åndehul i København med blandede boligformer, hvor alle slags mennesker kan færdes i tryghed."(se Bilag A.4, Afsnit 6 linje1-3) De ord der knyttes til det omgivende samfund, ses her som: naturskønt, åndehul og tryghed. Diskursen i denne tekst ses som værende, at Fristaden Christiania er et sted, hvor kriminalitet foregår åbenlys, og et område som er centralt for hashhandel. Yderligere italesættes Fristaden som et område, hvor det er usikkert for den almindelige borger at færdes i, og dette vil den borgerlige regering sætte en stopper for, igennem en handlingsplan for en normalisering af Fristaden. Forespørgsel til statsministeren og forsvarsministeren Denne tekst er et svar på en forespørgsel til statsministeren og forsvarsministeren fra SFs Villy Søvndal, Anne Baastrup og Aage Frandsen. Det valgte tekststykke er et svar fra Helge Adam Møller på nogle af de udvalgte spørgsmål. Genren på denne tekst er en tale, da Helge Adam Møller svarer på de, fra Socialistisk Folkepartis side, opstillede spørgsmål vedrørende Christiania. Forespørgslen er foretaget den 22. oktober 2003, og ligger derfor indenfor den relevante tidsperiode. I talen kommer Helge Adam Møller med sin egen holdning til de opstillede spørgsmål. I denne tekst ses nodalpunktet som værende frihed, da dette er det overordnede tema for teksten. Dette ses tydeligt i den antagonisme, der er imellem Det Konservative Folkeparti og Venstres frihedsforståelse, der er frihed under ansvar, og

58 58 Dokumentanalyse Navn Afsender Type Forespørgsel til Afsenderen er SF, Sekundær statsministeren og men udtalelser- ne forsvarsministeren er fra Helge Adam Møller fra Det Konservative Folkeparti, hvilket er den benyttede tekst. Troværdighed Autencitet Repræsentativitet En troværdig tekst, Afsender på forespørgslen Teksten er mindre da afsender stiller kan repræsentativ, da spørgsmål, der bliver identificeres som den udvalgte tekst besva- ret af SF, og svarene i er holdninger fra én modstående part. den valgte tekst part. er fra Helge Adam Møller. Tabel 6.4: Tabellen viser denne artikel i forhold til seks udvalgte kriterier christianitterne der tager sig frihed til at bryde loven. Dette læses ud af følgende citat: Vi Konservative er jo meget store tilhængere af frihed, ingen tvivl om det, og det er det andet regeringsparti også, ved jeg; der er heller ingen tvivl om det. Men det er frihed under ansvar over for det samfund, som man er en del af. Det er ikke frihed til bare at gøre, hvad man selv har lov til eller har lyst til, uanset hensynet til alle andre. Derfor er det altså, at vi Konservative og jeg selv godt vil bekæmpe friheden til at stjæle og besætte; vi vil godt bekæmpe friheden til at sælge ulovlige stoffer; vi vil godt bekæmpe friheden til at ødelægge unge; vi vil godt bekæmpe friheden til at bryde loven; vi vil godt bekæmpe friheden til at opføre bygninger ulovligt på fredede områder; vi vil godt bekæmpe friheden til at overtræde lokalplaner, og vi vil godt bekæmpe friheden til at kaste sten efter politibetjente, når man har lyst til det. Alt dette har gennem ufattelig mange år været en jævnlig del af den normale opførsel for et antal beboere på Christiania... (Se Bilag A.5, Afsnit 2, linje 13-24) Det fremgår tydeligt af ovenstående citat, at Det konservative Folkepartis frihedsopfattelse er en direkte modsætning til størstedelen af christianitternes frihedsopfattelse. Han ligger op til, at partiets holdning til begrebet frihed, er frihed under ansvar, hvilket han ikke mener gør sig gældende blandt en stor del af christianitterne. Derfor ses antagonismen imellem partiet og christianitterne meget tydeligt i dette citat. Mesterbetegneren i denne tekst er christianitterne, da det er dem, der er det store problem i denne sammenhæng. Dette ses ud fra nogle af de forskellige negative udtryk, der bliver tilknyttet christianitterne, samt i et yderligere citat hvor det fremgår, at de ses som en trussel imod den normale dansker.... Nu har de kriminelle derude lavet deres egne etiske regler. Og hvad går de etiske regler så ud på?...hvordan er langt de fleste af dem startet? De er startet

59 6.1 Diskursanalyse 59 Figur 6.4: Billedet viser Helge Adam Møller under en folketingsdebat ( ved hjælp af de der mennesker med deres etiske regler, de hårdkogte kriminelle, som ødelægger tilværelsen for børn, der senere vokser op og går over til hårde stoffer. (Se Bilag A.5, Afsnit 1, linje 1-2; 7-9) I ovenstående citat er der en klar antagonisme imellem christianitterne og den almindelige dansker, hvor de kriminelle christianitter ødelægger tilværelsen for, eksempelvis børn, som vokser op i et miljø, hvor der åbenlyst sælges stoffer, og derfor øger risikoen for, at den almindelige dansker ender i et stofmisbrug. Men samtidig vil jeg godt tilføje, at alle, der vil leve op til frihed under ansvar, altså de, der vil følge landets love, og som vil arbejde med på at sikre, at Christiania bliver en attraktiv, åben og lovlig bydel i København... (Se Bilag A.5, Afsnit 26-28) I ovenstående citat italesætter Helge Adam Møller, Christiania som værende en bydel, hvor der foregår ulovligheder og et lukket sted, som står udenfor det etablerede danske samfund. Dette ses ud fra udtalelsen om, at de christianitter der vil følge landets love og være med til at gøre Christiania til en attraktiv, åben og lovlig bydel, alle kan få lov til fortsat at være en del af Christiania. Myten ses ikke direkte i denne tekst, men vurderes at være det frie samfund, da det er dette sociale rum, der trues af christianitternes alternative frihedsopfattelse. Dette ses ud fra citatet om de to frihedsopfattelser, og selvom det omkringliggende samfund ikke nævnes direkte, ses det i antagonismen imellem Helge Adam Møllers frihedsopfattelse, og christianitternes. Til sidstnævnte knytter Helge Adam Møller en række negative termer, der, ifølge ham, beskriver det sociale rum Christiania. Derigennem beskriver Helge Adam Møller netop det omgivende samfund som et socialt rum, der kendetegnes ved, at det adskiller sig fra disse termer. Helge Adam Møller og Det Konservative Folkeparti fremstiller det danske samfund som værende et frit samfund, der forstår, at der til friheden også hører et ansvar. Herefter italesætter han Christiania som et samfund med en forkert frihedsopfattelse, hvor det er tilladt at udnytte og underminere det omgivende samfund igennem kriminelle handlinger Venstre I nedenstående diskursanalyser fremgår der udtalelser fra Venstre vedrørende Christiania problematikken. I den første tekst er det udtalelser fra Venstres forsvarsord-

60 60 Dokumentanalyse fører Ulrik Kragh; omhandlende Christianias fremtid. I den anden tekst, fremgår Anders Fogh Rasmussens svar på en forespørgsel vedrørende Christiania. Christiania hvad nu? Navn Afsender Type Christiania hvad Berlingske Tidende, Sekundær nu? Jacob Ludvigsen. Troværdighed Autencitet Repræsentativitet En troværdig tekst, Afsenderen kan Teksten er mindre da den indeholder identificeres som repræsentativ, da udtalelser fra en værende Jacob den indeholder repræsentant for Ludvigsen fra Berlingske udtalelser fra Ulrik Venstre vedrørende Tidende. Kragh fra Ven- Christiania, og Yderligere er der stre, der dermed figurerer på Berlingske udtalelser fra Ulrik udtrykker partiets Tidendes Kragh fra Venstre. syn på problema- hjemmeside. tikker omkring Christiania. Tabel 6.5: Tabellen viser denne artikel i forhold til seks udvalgte kriterier Tekstens genre er en mailkorrespondance, som finder sted den 8. august 2004 i kultursektionen på berlingskes hjemmeside, mellem reklamemanden Jacob Ludvigsen, og Venstres forsvarsordfører Ulrik Kragh. Her diskuterer de christianitternes fremtid, i forbindelse med at staten i 2004 forhandler den konkrete plan for Christianias fremtid på plads. I diskursanalysen af mailkorrespondancen, lægges der udelukkende vægt på Venstres forsvarsordførers syn på sagen. Dette gøres, da det kun er regeringens italesættelse af Christiania der fokuseres på i projektet. I Ulrik Kraghs del af mailkorrespondancen redegører han for christianitternes chance for at bevare sit særpræg og sin særegenhed. Han argumenterer for, at dette skal foregå indenfor lovgivningens almindelige rammer, og at det dermed skal være slut med det massive hashmarked på området. Det gennemgående tema i korrespondancen er Christianias fremtid. Dette ses eksempelvis i følgende citat. "Efter forårets politiske stormvejr omkring Christiania skal "den lille stad"nu til at vænne sig til det ny verdensbillede. Folketinget vedtog med støtte fra alle partier undtagen Enhedslisten, der stemte blankt, ny lovgivning for Christiania. Den ny lov betyder i princippet, at fristaden og dens beboere får chancen for at bevare sit særpræg og sin særegenhed - dog inden for lovgivningens almindelige rammer. Dvs. slut med det massive hashmarked, goddag til almindelige arbejdsvilkår for politiet, genindførelse af respekt for kulturarven og endelig et farvel til den tiltagende slum på området." Se Bilag A.6, (Afsnit 1, linje 1-5) Her ses yderligere en antagonisme mellem Ulrik Kraghs syn på Christianias nu-

61 6.1 Diskursanalyse 61 Figur 6.5: Billedet viser dagliglivet på Christiania (pictures.traveladventures.org). værende verdensbillede, der kobles sammen med hashhandel og despekt for den fælles kulturarv. Og på den anden side, det nye verdensbillede, som fra regeringens side indebærer en implementering af lovgivningen som er gældende for resten af det danske samfund. Dette indebærer et verdensbillede, hvor hashmarkedet på området ikke eksisterer, og almindelige arbejdsvilkår for politiet er vilkårene. Dette er stadig med chancen for at bevare sit særpræg og sin særegenhed inden for lovgivningens almindelige rammer. Mesterbetegneren er christianitterne, og her ses en vigtig antagonisme mellem de to måder Ulrik Kragh italesætter christianitterne på. "Det sociale netværk er i loven fremhævet som unikt og skal i samarbejde med Københavns Kommune videreudvikles, så de positive elementer kan fastholdes. Det grønne og rekreative areal på Christiania skal åbnes yderligere for alle byens borgere. Det ville være fedt, om du kunne bruge dine kreative evner på at give spændende input til, hvordan christianitterne inden for de almindelige lovgivningsrammer kunne udvikle "den lille stad", så det særegne, det skæve og lidt sjove i fristaden fastholdes. Det vil være en stor gevinst for samfundet, hvis projektet lykkes."(se Bilag A.6, Afsnit 2, linje 12-18) Det ses i ovenstående citat, at han på den ene side italesætter christianitterne som kreative mennesker med et unikt socialt netværk med positive elementer, der står for det sjove og lidt skæve i København. På den anden side, som også ses i forrige citat, kæder han dem sammen med kriminalitet. Ulrik Kragh skaber således to ækvivalenskæder, der hver kobles sammen med christianitterne; den ene negativ og den anden positiv. I korrespondancen er myten det omkringliggende samfund. Denne træder dog ikke klart frem, men ses gennem antagonismen mellem verdensbillederne, og præsenteres som indirekte at være truet af Christianias lovløse verdensbillede. I citatet omkring de to verdensbilleder, kan samfundet også ses som kædet sammen med de positive termer der bruges, da det her tillægges de værdier, som knytter sig til et fremtidigt, normaliseret Christiania. Ulrik Kragh italesætter Christiania som et samfund med et forkert verdensbillede

62 62 Dokumentanalyse i forhold til det omkringliggende samfund. De bliver italesat som et lukket område, der står uden for loven, et område med et omfattende hashmarked, og med manglende respekt for den danske kulturarv. Dog fremkommer der et billede af, at Christiania er et område, der har mange positive ting at tilbyde det omgivende samfund. Dette kan lade sig gøre gennem forhandlinger mellem christianitterne og staten, under den nye Christiania-lov. Således kan diskursen tolkes som; italesættelsen af Christiania ses som et sted, der gennem normaliseringen, på længere sigt, positivt kan bidrage med en kreativitet til det omkringliggende samfund. Anders Fogh Rasmussens svar på en forespørgsel Navn Afsender Type Forespørgsel til Afsender er SF, Sekundær statsministeren og men de udtalelser forsvarsministeren: der benyttes er fra Anders Fogh Anders Fogh Ras- Rasmussens svar mussen. på en forespørgsel Troværdighed Autencitet Repræsentativitet En troværdig tekst, Afsenderen i teksten Teksten er igen da den indeholder kan identifi- mindre repræ- udta- lelser fra Anders ceres som værensentativ, da den Fogh Rasmusde SF, der opstil- indeholder svar sen vedrørende ler de besvarede fra Anders Fogh problematikker spørgsmål. Dog er Rasmussen, hvilket omkring Christiania. den valgte tekst gør, at udtalelserne et uddrag af ud- kun er baseret på talelser fra Anders én parts holdning. Fogh Rasmussen. Tabel 6.6: Tabellen viser denne artikel i forhold til seks udvalgte kriterier Denne tekst er et svar på en forespørgsel til stats- og forsvarsministeren, fra SFs Villy Søvndal, Anne Baastrup og Aage Frandsen. Dette tekststykke er et svar givet af Anders Fogh Rasmussen på spørgsmål fra udvalget. Genren på denne tekst er en tale, da Anders Fogh Rasmussen svarer på de, fra Socialistisk Folkeparti, stillede spørgsmål vedrørende Christiania. Forespørgslen er vedtaget den 22. oktober 2003, og ligger derfor indenfor den relevante tidsperiode. Nodalpunktet ses i dette svar som værende frihed, da dette er det centrale tema. Dette kommer til udtryk i følgende citat af Anders Fogh Rasmussen: "...frihed handler om, at mennesker kan leve deres liv på den måde, de selv vælger. Frihed handler om, at samfundet har plads til mangfoldighed og forskellighed, og at den enkelte har de bedst tænkelige muligheder for at udfolde sine evner og talenter. Frihed handler også om, at der skal være plads til, skal vi sige, de skæve eksistenser. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at friheden har nogle fælles rammer, de fælles rammer, som landets love udgør. Frihed er muligheder for alle. Frihed er ikke,

63 6.1 Diskursanalyse 63 Figur 6.6: Billedet viser Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med et pressemøde ( at nogle få skal have særlige rettigheder og privilegier. Frihed er ikke friheden til at sælge hash eller friheden til at bygge på fredede fæstningsanlæg..."(se Bilag A.7, Afsnit 2, linje 2-10) I ovenstående citat ses det, at frihed, ifølge Anders Fogh Rasmussen, handler om muligheder for alle, og ikke om at nogen skal have særlige rettigheder og privilegier. Han udtaler, at friheden har nogle fælles rammer, som landets love udgør. Heri ligger der, underforstået, en hentydning til, at christianitterne ikke har den samme opfattelse af frihed og fælles rammer. Han udtaler derudover, at friheden også handler om, at samfundet har plads til mangfoldighed, forskellighed og de skæve eksistenser. Her er det igen underforstået, at disse termer knytter sig til christianitterne. I teksten anses christianitterne for at være mesterbetegneren. Anders Fogh Rasmussen danner både et positivt og negativt billede af dem, gennem de termer han kæder dem sammen med. Dette er positive termer som; Mangfoldige, rummelige, som skæve eksistenser, og negative som; folk med særlige rettigheder og privilegier, underforstået, at christianitterne får særbehandling i forhold til resten af danskerne, hvor han indirekte antyder, at de generelt bryder loven. I dette ses også en antagonisme mellem de almindelige danske lovlydige borgere og christianitterne. Denne antagonisme forstærkes af, at Anders Fogh Rasmussen i slutningen af sit svar udtrykker følgende: Det kan ikke være sådan, at man er nidkær i kontrollen af nogle mennesker, som lever, om jeg så må sige, et normalt liv, og så ser man gennem fingre med, at der foregår kriminalitet på Christiania (Se Bilag A.7, Afsnit 2, linje 33-35) Myten ses i svaret, til Villy Søvndal m.fl., som værende det normale samfund udenfor Christiania. Anders Fogh Rasmussen italesætter her dette samfund som lovlydigt, da de, i modsætning til Christiania, følger de fælles rammer, som loven udgør. Dette samfund står samtidigt i et modsætningsforhold med det samfund, der udgøres af Christiania, da disse bryder med de fælles rammer og dermed loven. Dette ses underbygget af det første citat, der beskriver en frihed under fælles rammer. Anders Fogh Rasmussen italesætter christianitterne som et folk med et forvrænget billede af frihedsopfattelse; en gruppe som ikke følger landets love ved bl.a. hashhandel og opførelsen af bygninger på fredede fæstningsanlæg.

64 64 Dokumentanalyse "Regeringens mål er ikke en rydning af hele Christiania, men målet er en normalisering og en udvikling af området, udvikling til at være en bæredygtig bydel i København. Man må da spørge: Hvorfor skulle der ikke kunne findes plads til meget af den mangfoldighed og den rummelighed, som Christiania repræsenterer inden for lovens og samfundets rammer?" (Se Bilag A.7, Afsnit 2, linje 17-21) Han italesætter derved også christianitterne som et folk med mangfoldighed og forskellighed, der burde kunne findes plads til i det danske samfund inden for lovens rammer. Han understreger, at normalisering ikke betyder at beboerne på Christiania skal gøres normale. Diskursen kan således findes gennem en italesættelse af en normalisering og lovliggørelse af Christiania, der ville kunne bidrage positivt både, kulturelt og kreativt, til det omkringliggende samfund Delkonklusion I dette afsnit bliver de tre partiers italesættelse af Christiania opsumeret, hvorefter det undersøges, hvorvidt en generel diskurs kan lokaliseres. Det undersøges derudover, om partierne har den samme tilgang til normaliseringen af Christiania, og hvorvidt dette kan ses i partiernes italesættelse af området. Partiernes diskurs VKOs italesættelse af Christiania har fokus på en normalisering af Fristaden. Der ses dog, gennem diskursanalysen af de tre partier, en forskelligartet opfattelse af, hvad normalisering indebærer for Christiania. Her fremkommer der tydeligt, på trods af samarbejdet inden for regeringen, en uensartet diskurs blandt de tre partier. Dansk Folkeparti Partiet italesætter Christiania som et lovløst anarkistisk samfund, præget af hashhandel og voldelig kriminalitet. De ser Fristaden som en trussel mod det lovlydige, demokratiske samfunds integritet og samfundsorden, hvor specielt Christianshavn trues af områdets beboere. Normaliseringsplanen for Dansk Folkeparti, betyder at de vil give Fristaden tilbage til københavnerne og gøre det til en del af Christianshavn. Diskursen viser tydeligt en generel kriminalisering af christianitterne, og partiet lægger vægt på at den eneste måde, hvorpå det omkringliggende samfund kan opretholde sin integritet og samfundsorden, er ved en rydning af Christiania. Det Konservative Folkeparti De konservative italesætter Christiania som et område, hvor der foregår åbentlys kriminalitet; et område der fungerer som en central for hashhandel. Partiet opfatter Fristaden som et sted, der er usikkert for den almindelige borger at færdes, hvilket de, ved en normalisering, vil sætte en stopper for. Christiania bliver italesat som et samfund med en forkert frihedsopfattelse, hvor det er tilladt at udnytte og underminere det omgivende samfund igennem kriminelle handlinger. Partiet lægger dog vægt på, at der ikke er tale om alle beboerne på området, men mener, at størstedelen af beboerne er involveret i kriminelle aktiviteter. Venstre Partiet tillægger et mere nuanceret billede af Christiania. De ser det som et samfund med et forkert verdensbillede, og som de konservative, et samfund med

65 6.1 Diskursanalyse 65 en forvrænget frihedsopfattelse. Derudover opfatter de det som et lukket område, med manglende respekt for den danske kulturarv. På samme måde som de to andre partier anerkender Venstre også, at der er et stort hashmarked på området. De mener dog, i større grad end de konservative, at disse handlinger bliver udøvet af en bestemt gruppe på Christiania, og ikke af alle individerne på området. Venstre ser også Christiania som et område, der har mange positive ting at tilbyde det omgivende samfund. Derfor er målet ikke en rydning af hele Christiania, men en normalisering og udvikling af området, hvor der skal findes plads til meget af den mangfoldighed og rummelighed, som Christiania repræsenterer. Diskursen kan således ses som Christiania, der gennem en normalisering og lovliggørelse, vil kunne bidrage positivt på det kulturelle og kreative plan, til det omkringliggende samfund. Partiernes forskelle samt den generelle diskurs Diskursanalysen viser, med alt tydelighed, en forskel i diskursen blandt de tre analyserede partier. Generelt ses Christiania som et område med åbentlys hashhandel, og hvor store dele af christianitterne ikke respekterer loven. Dansk Folkeparti italesætter, til forskel fra de to andre partier, Christiania som et område, hvor stort set alle christianitterne udøver en eller anden form for ulovlig aktivitet. Her har Venstre et mere nuanceret billede, hvor de på den ene side har fokus på hashhandel og kriminalitet, og på den anden side anerkender, at Christiania er et område med mange positive ting at tilbyde det omgivende samfund. De konservative stiller sig et sted mellem de to andre partier. Hvor de på den ene side, i enighed med Dansk Folkeparti, italesætter Christiania som et område med kriminalitet, som er usikkert at færdes i for den almindelige borger. På den anden side anerkender de også, som Venstre, at det ikke omhandler alle christianitterne. Selv om de tre partier har hver deres opfattelse af, hvad en normalisering indbefatter for Christiania, kan der alligevel udtrækkes en generel diskurs. Denne diskurs præges af en negativ holdning til det eksisterende Christiania, og der lægges fra partiernes side vægt på normaliseringsbegrebet. Derudover er de alle enige om, at der skal foretages nogle ændringer og tiltag på området. Diskursen kan derved ses som et forsøg fra VKOs side på at italesætte Christiania som et lille samfund, adskilt fra det omgivende, der mangler respekt for kulturarven og står uden for det normale lovlige danske samfund. Den eneste måde at rette op på denne manglende respekt og lovløshed er, ifølge partierne, en normalisering af området Den sociale praksis I tekstanalysen blev der identificeret en diskurs, der lagde op til en normalisering af Christiania. Igennem denne italesættelse fremstiller VKO Christiania som et problem for det danske samfund. Dette medfører, at holdningen indoptages af dele af den brede befolkning. Således var der, i en MEGAFON måling fra 2006, var en opbakning fra 78 % af vælgerne til en normalisering af området [Måling: Normalisér Christiania 2006]. Denne adoption af VKOs italesættelse af Christiania drager nogle konsekvenser med sig. Dette er både fysiske, administrative og sociale, hvilket er, hvad der søges belyst i den sociale praksis. I 2004 overtog Slots- og ejendomsstyrelsen ansvaret for Christiania fra Forsvarsministeriet. Herefter nedsatte de et udvalg, der konkret havde ansvaret for udførelsen af

66 66 Dokumentanalyse Figur 6.7: Illustrationen viser de tre områder Christiania opdeles i, ifølge helhedsplanen fra 2004 [Retsinformation: Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet 2004]. den nye lov. Det er i forbindelse med håndhævelsen af denne nye lov, at konsekvenserne af VKOs diskurs kommer til udtryk. Dette skete på flere måder. Blandt andet var en af de første opgaver SES udførte, en registreringen af, dels beboer på Christiania og dels registrering af ejendomme og andet bebyggelse i området. Dette er et tydeligt udtryk for en normalisering af området. Før havde alle beboerne haft samme folkeregisteradresse, Bådsmandsstræde 43, og bygningerne på området var ikke registret i BBR-registret [Slots- og Ejendomsstyrelsen: SES opgaver 2011]. I 2004 udgav Christianiaudvalget en helhedsplan, der kan ses som et udkast til en fremtidig lokalplan, hvor SES opdeler Christiania i tre områder, se Figur 6.7. De prøver gennem denne planlægning at styre, hvordan området bruges. Det vil sige, hvor må der bygges, hvilke områder skal ryddes og hvad skal fredes. SES fratager dermed Christiania retten til selv at bestemme hvordan området skal se ud og vil, hvis gennemført, ændre området markant[baggrundsgruppe 2005]. Derudover udarbejdede de også vedtægter for området og oprettede en almen boligorganisation. Alle disse eksempler vidner om, at der i perioden er sket en overtagelse af mange administrative opgaver af SES. Disse opgaver var før varetaget af Christiania selv, men denne normalisering af området har bevirket, at Christiania i højere grad er blevet en del af det omkringliggende samfund, omend noget ufrivilligt[baggrundsgruppe 2005]. Rent fysisk kan konsekvenserne af normaliseringen ses på voldanlæggene, område tre, se Figur 6.7, hvor hovedparten af bygningerne skal ryddes, så området kan udlægges som en offentlig park. Dette betyder, at de selvopførte bygninger, som på Den blå Karamel og de skurvogne, der er opført på voldene og de yderste bastioner, skal fjernes. Denne statslige indgriben, er endnu et udtryk for en normalisering af Christiania,