Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15"

Transkript

1 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune

2 Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN Præsentation af skolen Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/ Fusion af skole og SFO Samarbejde mellem pædagoger og lærere... 5 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Nationale og kommunale krav til fagligheden Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De socioøkonomiske referencer Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Nationale test Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik Overgange Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse DEL 4 ELEVTRIVSEL Trivselsmåling for elever Elevfravær godt du kom projektet Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Mål 1: Mål der knytter sig til Læsning Mål 2: Mål der knytter sig til målstyret undervisning og læring Mål 3: Mål der knytter sig til forældresamarbejde DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Side 2 af 23

3 INDLEDNING Med den nye bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne, der trådte i kraft sidste år, er der primært sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette belyses via en række parametre som f.eks. resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Desuden følges årgangenes faglige progression i løbet af skoletiden via de nationale test. Disse resultater fremgår af den lukkede del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er en af skolens to lokale kvalitetsrapporter, som omfatter status og resultater for Engstrandskolen. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken er, at skolebestyrelserne som udgangspunkt kan finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Fortrolig Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Fortrolig Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 3 af 23

4 DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2014/2015: Skoleleder: Henrik Rømer Nielsen Viceskoleleder: Elin Juel Christensen Afdelingsleder: Thomas Pedersen-Fris SFO-leder: Stina Ravn Kræmer I skoleåret 2014/2015 havde skolen to spor med enkelte årgange med et. Skolen er inddelt i tre faser. Skolens SFO består af én afdeling, hvor ingen har lokalefællesskab med skolen og ingen på lokaliteter uden for skolen. Engstrandskolen har desuden Hvidovre kommunes tilbud om 10. klasse og kommunens læsecenter. Pr 5. september 2014 var der indskrevet 473 elever på skolen og 149 i SFO (0. 3. klasse) Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015 På Engstrandskolen oplever vi en øget opbakning til at distriktets børn starter på Engstrandskolen. Vi har i en årrække været ramt af, at skolens ry var noget svingende, og i hvert fald var de to store naboskoler, Dansborgskolen og især Langhøjskolen, mere søgte. Et langt sejt træk begynder nu at bære frugt, og vi oplever større positivt omtale af skolen i nærområdet. Tydeligt viste det sig, at der var to 0. klasser, der startede i august 2014 med 26 børn i hver klasse, og at vores forældretilfredshedsundersøgelse viste, at vores forældre i overvejende grad er tilfredse eller meget tilfredse med skolen og med SFO. Engstrandskolen har traditionelt været gode til at inkludere udfordret elever, og det har medført, at vores karaktergennemsnit har været præget af dette. (Samtidigt med kommunens læsecenter, der tidligere er blevet medregnet). Kendetegnet for skoleåret er, at vi målrettet har dyrket den faglige del af skolens virksomhed. Et projekt der begyndte med faglighed i udskolingen, der hurtigt blev døbt om til tydelighed i udskolingen. Målet var, at vi ville sikre os, at alle elever vidste, hvilke krav og forventninger skolen havde til dem, og hvad de skulle kunne ved afgangsprøven i 9. klasse. Projektet er lykkedes og vi er godt på vej, og samtidigt er vi ikke færdige. Vi vil blive endnu bedre. I vores læsecenter har året været præget af en kommende kapacitetstilpasning, så vi fremover kun er normeret til 12 elever mod tidligere 25 elever. Det har været en udfordring, at få faglighed og skema til at hænge sammen, og vi håber, at vi får løst vores problem til gavn for nogle af de svageste børn i kommunen. I vores 10. klasse ligger vi på et stabilt optagelsesniveau. Vi har i de sidste 6 år ligget på mellem 145 og 150 elever. I år startede vi en ny linje LEC (Language, economic and Culture). Det blev med det samme en succes, og vi fik en klasse med 22 elever. Kendetegnet for skoleåret var selvfølgelig også, at skoleleder Henrik Rømer Nielsen blev udlånt til Langhøjskolen fra december 2014 til juni Det betød, at vi manglede en skoleleder i denne periode, og Side 4 af 23

5 det kunne mærkes. Heldigvis valgte Henrik at komme tilbage, og vi er igen en fuld arbejdsdygtig skoleledelse Fusion af skole og SFO Som udgangspunkt følte vi os godt forberedt, da vi altid har haft et godt samarbejde på skolen mellem lærere og pædagoger og mellem leder af SFO (fritidshjem) og skolen. Vi forsøgte at forberede os godt bl.a. ved hjælp af artefakter og kommunikation. Alle pædagoger fik en ipads, da dette også er et arbejdsredskab for alle lærerne. Vi valgte at omdøbe lærerværelse til personalerum, lærerintra til personaleintra etc. Derudover afholdte vi en goddag til hinanden fest i uge 32. Samtidigt besluttede vi på ledelsesplan, at Stina og Henrik i fællesskab blev leder af indskolingen til en start, hvor efter Stina stille og roligt skulle overtage det pædagogiske lederskab af afdelingen. Selvfølgelig skulle dette foregå i fællesskab og især med opbakning fra den øvrige ledelse. Vi synes, at det langt hen af vejen er lykkedes. Desværre må vi nok indrømme, at vi har fået SFO én til at være en del af skolen og lærerne, men det er ikke lykkedes nær så godt at lade skolen blive en del af SFO en. Det arbejder vi videre med, vi er fortrøstningsfulde, og det skal nok lykkes. Det vigtigste er, at vi vil denne fusion, og alle er ligeværdige medarbejdere på arbejdspladsen Engstrand Samarbejde mellem pædagoger og lærere Vi har arbejdet med at skemalægge teamsamarbejdet mellem lærer og pædagoger på klasseteamniveau. To timer pr. uge pr. team. I hele afdelingen er det primært aftensmøder ca. hver 2. måned, samt møder hver 14. dag i afdelingen med repræsentation fra SFO en. Det at ville samarbejdet er klart den vigtigste forudsætning, men vi kommer dog ikke uden om, at det er en gotisk knude, der ikke kan løses til 100 % perfektion. Vi arbejder dog videre med at forfine vores struktur til at forbedre muligheden for at samarbejde mellem lærer og pædagog. Vi synes samarbejde har været godt, og det er klart en forbedring for vores børn og deres faglige muligheder samt deres trivsel i skolen. Selvfølgelig er der store variationer i de forskellige teams, men vi arbejder videre med at udvikle samarbejde. På Engstrandskolen mener vi, at det har haft stor betydning, at Stina er blevet leder af afdelingen, da det klart har løftet pædagogernes anseelse og deres egen selvforståelse. Side 5 af 23

6 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række politiske mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet ved en overordnet intention uddybet med mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 Side 6 af 23

7 De nationale mål Med den national politiske aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. Side 7 af 23

8 Karakter 2.2. Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse Af de efterfølgende grafer fremgår skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleåret 14/15 og fire år tilbage. Ved at medtage karakterer for en 5 årig periode bliver det muligt at se tendenserne i udviklingen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligningsgrundlag fremgår også kommunens gennemsnitlige resultat og landsgennemsnittet. Alle karaktererne er for normalklasser fuldt årgangsopdelt. For fagene dansk og matematik er karakteren sammensat af henholdsvis 4 og 2 obligatoriske prøver. I faget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarakteren i den nedenstående graf udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I faget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Graf 1: Samlet karakter for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Engstrand 5,4 5,6 5,3 5,1 6,4 Kommunegns. 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 8 af 23

9 Karakter Karakter Graf 2: Samlet karakterer i dansk ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i dansk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Engstrand 5,2 5,8 5,9 5,1 6,8 Kommunegns. 6,2 6,4 6,3 6,3 6,8 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 3: Samlet karakterer i matematik ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i matematik 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Engstrand 4,5 4,8 4,0 4,3 5,7 Kommunegns. 5,8 6,0 6,0 5,8 6,3 Landsgns. 6,3 6,6 6,6 6,5 7,1 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 9 af 23

10 Karakter Karakter Graf 4: Karakterer i mundtlig engelsk ved 9. klasses afgangsprøver Mundtlig engelsk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Engstrand 7,1 5,9 5,4 5,4 6,6 Kommunegns. 7,0 7,1 7,1 7,6 7,5 Landsgns. 7,2 7,3 7,5 7,6 7,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 5: Karakterer i fysik/kemi ved 9. klasses afgangsprøver Fysik/kemi 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Engstrand 6,2 6,2 4,6 6,2 6,3 Kommunegns. 5,9 6,0 5,4 6,3 6,0 Landsgns. 6,0 6,1 6,3 6,5 6,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 10 af 23

11 2.3. De socioøkonomiske referencer Skolens socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Der fremgår både socioøkonomiske referencer for skoleåret 14/15 og en samlet reference for en 3 årig periode (2012/ /15). Den treårige periode giver et mere retvisende billede af tendensen på skolen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis skolen et år har haft en årgang, der har præsteret enten meget godt eller meget dårligt, så vil dette give sig udslag i den 3 årige reference. Tallene i den nedenstående tabel angiver karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund i forhold til økonomi, forældres uddannelsesniveau mv. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Dansk Læsning Retskrivning Skriftlig Mundtlig Socioøkonomisk reference (Skoleår 14/15) Engstrandskolen Socioøkonomisk reference 3 årig periode (Skoleår 12/13-14/15) Matematik Matematiske færdigheder - 0,8 Matematisk problemløsning - 0,7 Engelsk Mundtlig - 0,8 Fysik/kemi Mundtlig Side 11 af 23

12 2.4. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Som nævnt i indledning har vi satset på at løftet vores afgangsprøver. Vi mener, at vi har rykket os gevaldigt og er yderst tilfredse med årets afgangsprøveresultater. Det må dog under ingen omstændigheder blive en enlig svale, og vi vil være bedre næste år og satser fortsat voldsomt. Samtidigt er vi nødt til at analysere, hvorfor vores piger ligger signifikant lavere end resten af kommunens piger. Det er dog ikke et isoleret problem, da vi desværre også kan se, at vores piger som gruppe ikke er særlig uddannelsesparate. Det betyder umiddelbart, at det er mere og andet en bare vores piger skolegang. Det antyder, at vi har en del piger, der er særligt udfordret med almindelig livsduelighed. Omvendt er det med vores drenge, der generelt klare sig flot ift. resten af kommunens drenge, især hvis vi tager vores socioøkonomisk reference i betragtning. Samtidigt skal det nævnes, at I de tidligere opgørelser er inddraget Læsecenterets resultater, og det er de ikke i indeværende år, hvilke har løftet vores gennemsnit med godt et procentpoint. Det er vi glade for, og mener, at det er den rigtige måde at opgøre vores tal på, når vi skal sammenlignes med andre skoler. Udviklingen i dansk Udviklingen har i år været fremragende ift. årene før. Det er bemærkelsesværdigt, at det især er vores drenge vi har løftet, og at vores drenge er dem, der har opnået den højeste afslutningskarakter. Til gengæld ligger vores piger tilsvarende svagt. Vi er rigtig glade for karaktererne, og vi vil fortsætte med den øget fokus. Udviklingen i matematik Historien gentager sig. Det er vores drenge der klare sig signifikant bedre end pigerne. Også her har vi forbedret os flot. Som nævnt må vi analysere os nærmere ind på, hvorfor vores piger dykker i forhold til drengen og ift. resten af kommunens piger. Pigernes lave resultat medfører, at vi endnu har et stykke op til kommunens mål med 6,5 i gennemsnit. Et andet paradoks for Engstrandskolen er, at vores elever klare sig bedre i problemløsning end i færdighedsdelen, hvilket er ligeså usædvanligt som, at vores piger er markant svagere en drengene. Udviklingen i engelsk Karaktererne i engelsk på Engstrandskolen er støt stigende, og det er vi selvfølgelig glade og tilfredse med. Vi er de sidste tre år gået fra 5,2 til 5, 4 og senest 6,4 i gennemsnit. Selvom der er et stykke op til det kommunale gennemsnit på 7,2 er vi dog på rette vej. Vel vidende at der i disse tal kan gemme sig statistiske tilfældigheder. Generelt har vi på skolen arbejdet med at tydeliggøre, hvilke krav vi stiller til vores elever. Vi begyndte en indsats med overskriften faglighed i udskolingen. Ret hurtigt fandt vi dog ud af, at denne overskrift var for upræcis, og indsatsen blev i stedet omdøbt til tydelighed i udskolingen. Vi mener, at vi er faglige nok, men især kan styrke elevernes viden om, hvad de skal kunne til afgangsprøven, og hvad vi både generelt og specifikt forventer os af dem, og hvilken indsats de skal levere. Side 12 af 23

13 Udviklingen i fysik/kemi I Hvidovres kvalitetsløft er der ikke et kommunalt gennemsnit i fysk/kemi, som vi som minimum skal stræbe efter. På Engstrandskolen vil vi gerne sideordne fysik/kemi med matematik, og derfor stræber vi efter et gennemsnit på 6,5. I år endte vi på 6,3 hvilket er tilfredsstillende. Vi har i årene før gået fra 4,6 til 6,2 og nu 6,3. Vi satser på, at vi næste år opnår de 6,5 (mindst) i gennemsnit. Indsatsen er den samme som beskrevet under engelsk Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Side 13 af 23

14 Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Generelt betragtet vurderer vi, at sidste års resultater kendetegner en positiv udvikling omkring det faglige niveau. Elevernes score er væsentlig højere på alle test undtaget dansk læsning på 2. og 4. klassetrin. Her er scoren umiddelbart under baseline. På skolen er vi især glade for det positive resultat i matematiktestene og engelsk. Vi har i en periode haft en indsats omkring læseløft i indskolingen, hvilket kan have en betydning for scoren i de andre fag. DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne - både i forhold til, hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klarer sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Side 14 af 23

15 Andel 3.1. Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der blevet indført adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser, dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af skolens unge, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Af efterfølgende graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 eller derover i både dansk og matematik. Der er tale om et samlet tal. Graf 6: Andel af elever med nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 9. klasses afgangsprøver. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2010/ / / / /2015 Engstrand 74,2% 70,0% 81,0% 83,3% 94,1% Kommunegns. 85,7% 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% Landsgns. 87,5% 90,4% 90,8% 90,4% 93,1% Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1:Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 15 af 23

16 Andel 3.2. Overgange Af efterfølgende grafer fremgår det, hvordan eleverne fra skolen klarer sig i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. Graferne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange, der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Begge grafer indeholder en 5 årig oversigt. Grafen, der viser overgangen 3 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 09/10 13/14. Grafen, der viser overgangen 15 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 08/09 12/13. Graf 7: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 13/14 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2009/ / / / /2014 Engstrand 55,6% 35,5% 33,3% 36,2% 40,4% Kommunegns. 49,1% 50,8% 45,6% 48,0% 38,6% Landsgns. 43,3% 42,2% 42,0% 42,7% 43,0% Afgrænsninger i figuren Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 16 af 23

17 Andel Graf 8: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 12/13 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2008/ / / / /2013 Engstrand 74,5% 82,2% 77,4% 76,9% 72,3% Kommunegns. 82,6% 83,1% 85,7% 88,1% 86,0% Landsgns. 86,0% 88,1% 88,3% 88,6% 88,2% Afgrænsning i figuren Note 1:Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personen, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har en overgang til en ungdomsuddannelse også selv om de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring 3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Udskolingsteamet og skolens UU-vejleder yder en stor indsats i vejledningen af eleverne vedr. deres uddannelsesvalg. De sætter en stor ære i, at alle elever efter 9. klasse fortsætter med noget fornuftigt og relevant som en del af deres uddannelsesplan. Ud over at starte på en ungdomsuddannelse kan det også omhandle et år i 10., et år på efterskole, et forløb på produktionsskolen eller i enkelte tilfælde erhvervsarbejde. Ikke så overraskende er der en stor andel af vores elever, der efter 9. vælger 10. klasse, da dette center ligger på skolen, og derfor er kendt og trygt. Vi har ikke mulighed for at vurdere, hvorfor andelen af de tidligere elever på skolen falder i forhold til at være i gang med en ungdomsuddannelse. Side 17 af 23

18 Skolens arbejde med elevernes uddannelsesparathed På Engstrandskolen er proceduren, at der er konference mellem klasseteam og ledelse allerede på 7. årgang, hvor vi vurderer elevernes uddannelsesparathed. Dette bliver fulgt op af møder mellem hjem og skole, hvor både UU-vejleder og skolens ledelse er repræsenteret. Her bliver der lavet en handleplan for hver enkelt elev. Vi videreudvikler løbende vores analyseredskaber i forhold til de elever, som ikke bliver vurderet uddannelsesparate. Herunder også hvordan vi bedst laver en handleplan for hver enkelt elev. DEL 4 ELEVTRIVSEL Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en ny spørgeramme til henholdsvis klasse (20 spørgsmål) og til klasse (40 spørgsmål). Spørgerammen omfatter 4 differentierede indikatorer, foruden en række øvrige spørgsmål. De fire indikatorer er: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Den nye trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret 2015 og vil fremover skulle gennemføres hvert år. Da der er tale om den første måling, er der ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til resultaterne. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel, ved at sammenstille de forskellige resultater fra år til år Trivselsmåling for elever Den nye trivselsmåling giver os en klar indikation af, at eleverne på Engstrandskolen er meget glade for deres skole, deres lærere og deres pædagoger. Vi er meget stolte af de flotte tilbagemeldinger fra eleverne. Tilbagemeldingerne er samtidig også meget konkrete i forhold de steder, hvor vi kan gøre skoledagen endnu bedre. Social trivsel Elevernes tilbagemelding giver et indtryk af et godt og sundt miljø på skolen. En meget stor del af vores elever svarer, at de er meget glade for at gå på skolen. Mange giver udtryk for, at de føler de hører til, at de er trygge, og at de bliver accepteret som de er. Side 18 af 23

19 Faglig trivsel 3 ud af 4 elever synes, at de gør gode faglige fremskridt. De synes, at de lykkes med det, som de skal og vil lære. De giver også udtryk for, at de kan koncentrere sig i timerne. Støtte og inspiration i undervisningen Eleverne fortæller, at de er glade for deres lærere. Lærerne er gode til at hjælpe, og selvom eleverne fortæller, at timerne er lidt kedelige, så synes de alligevel, at undervisningen er spændende. Ro og orden Der bliver givet udtryk for, at lærerne ikke altid kommer til tiden. En forklaring på dette kunne ligge i organiseringen af skoledagen, hvor læreren kan have svært ved at nå fra den ene klasse til den anden, når der ikke er pause mellem modulerne. Øvrige spørgsmål Desværre synes hver 3. elev ikke, at toiletterne er rene. I de ældste klassetrin er tallet desværre endnu højere. Udearealerne får desværre heller ikke meget ros. Børnene er ikke tilfredse med de begrænsede legeredskaber, de ujævne arealer og den mangelfulde asfalt 4.2. Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne ( klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Elevfraværet er opgjort i 2 grafer. Den første graf viser udviklingen i det samlede elevfravær over en 3 årig periode sammenlignet med henholdsvis det kommune- og landsgennemsnitlige samlede fravær. Den anden graf viser skolens udvikling i de 3 typer af fravær over en 3 årig periode. Side 19 af 23

20 Fravær Fravær Graf 9: Oversigt over samlet elevfravær over 3 år Samlet elevfravær over 3 år 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2012/ / /2015 Engstrand 8,5% 8,1% 6,7% Kommunegns. 6,8% 6,0% 5,5% Landsgns. 5,7% 5,3% 5,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 10: Udvikling i typen af fravær over 3 år Udvikling i typen af fravær over 3 år - Engstrand 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Lovlig fravær Sygdom Ulovlig fravær 2012/2013 2,2% 2,8% 3,5% 2013/2014 2,0% 2,1% 4,0% 2014/2015 1,6% 1,8% 3,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 20 af 23

21 4.3. Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet. Elevernes trivselsmåling Den nye trivselsmåling giver os en klar indikation af, at eleverne på Engstrandskolen er meget glade for deres skole, deres lærere og deres pædagoger. Vi er meget stolte af de flotte tilbagemeldinger fra eleverne. Eleverne giver udtryk for, at de bliver udfordret og stimuleret både fagligt og socialt. Elevfravær For at nedbringe fraværet, specielt det ulovlige, har vi prioriteret at ansætte en skole-hjemvejleder, som har en væsentlig rolle i forhold til elever med et stort fravær. I hvert enkelt tilfælde aftales med eleven og forældrene en plan for nedbringelsen af fraværet - med jævnlig opfølgning. Vi forventer, at denne indsats i fremtiden vil være med til at nedbringe elevfraværet. Skolehjemvejlederens opfølgning i forhold til de elever, der er fraværende, har desuden den betydning, at de fremmødte elever får undervisning fra lektionens begyndelse, idet lærerne ikke skal bruge undervisningstid på at kontakte de fraværende elever. Dette har haft en positiv effekt, og skolens elevfravær er stødt faldende. DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen. Skoleåret 2014/15 har stået i folkeskolereformens tegn, hvorfor kontraktmålene har været knyttet an til de tre overordnede mål i folkeskolereformen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 14/15 Side 21 af 23

22 5.1. Mål 1: Mål der knytter sig til Læsning Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Engstrandskolen vil have som mål, at alle elever i 0. klasse kan læse inden vinterferien i uge 7. Læsning defineres som afkodning af bogstaver og ord (både som lyd og navn), samt forståelse af ord og korte, enkle sætninger. Vores mål var at 95 % af en årgang kunne læse ift. til den definition vi havde af læsning. Læsning defineres som afkodning af bogstaver og ord (både som lyd og navn), samt forståelse af ord og korte, enkle sætninger. Dette lykkedes næsten. Vi havde 93 %, der lykkedes med læsning efter ovenstående forståelse af læsning. En anden god effekt var desuden at den øgede fokus på faglig læring med tydelige mål faktisk gjorde det nemmere for vores børn at afkode, hvad betyder det at gå i skole. Desuden fik vi forældre, der var glade og stolte over, at deres børn lykkedes med skolefaglighed så tidligt. Alt i alt et godt projekt som vi fortsætter med, og er ved at indarbejde som noget vi gør og kan på Engstrandskolen Mål 2: Mål der knytter sig til målstyret undervisning og læring Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi ønsker, at medarbejderne skal arbejde med en mere målstyret undervisning og tilpasset læring for alle. Det skal være tydeligt for alle elever, hvad målet for undervisningen er, og hvorfor det er vigtigt at arbejde med det. Skolen arbejder videre med at gøre undervisningen mere målstyret.i sidste skoleår arbejdede skolens lærere med at implementere de nye forenklede fælles mål. Dette blev blandt andet faciliteret af to konsulenter tilknyttet UCC. Vi havde et forløb i efteråret og et forløb i foråret, hvor lærerne blev introduceret til metoder, hvor målstyringen blev tydeligere.vi har investeret i faglitteratur til lærerne, som også skulle stimulere udviklingen mod mere målstyret undervisning. I udskolingen har der været arbejdsgrupper, som har fastlagt pensum/indhold i de forskellige fag. Dette dels for at sikre, at nye fælles mål blev implementeret, men også for at skabe fokus på, at gøre indholdet og dermed undervisningen mere målstyret. Processen er på ingen måde slut. Det er en ændring af tilgangen til undervisningen for mange. Vi fortsætter derfor dialogen om hvordan den målstyrede undervisning kan blive endnu bedre. Side 22 af 23

23 5.3. Mål 3: Mål der knytter sig til forældresamarbejde Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi ønsker i højere grad at inddrage forældregruppen, så deres samlede ressourcer kommer aktivt i spil i skolen og SFO-en. Samtidig får forældrene indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og deres børn, hvilket er særlig vigtigt i forbindelse med de forandringer skolereformen medfører. Desuden ønsker vi at etablere et fællesskab for forældrene og samtidigt at understøtte børnenes skolegang og læring. Desværre lykkedes dette mål ikke helt til fulde. En af grunde til dette var mest at Skoleleder Henrik Rømer blev flyttet til Langhøjskolen i det sidste halvår af skoleåret Arbejdsgruppen blev nedsat og den lavede et oplæg til skolebestyrelsen og Tværnet, og gik i korte træk ud på følgende: Mindst to temaer Fortælle den gode historie og det glade budskab om skolen Anderledes forældremøder og Skole/Hjem Fortælle den gode historie fra hverdagen er lykkedes, da vi er meget aktive på de sociale medier. Vi mener, at det er med til at fremhæve Engstrandskolen som en god skole og samtidigt tror vi på, at det bidrager til forældrenes engagement. De to andre punkter har vi udskudt til nuværende skoleår, og er godt i gang med at implementere. DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Ledelsen på skolen er af den klare overbevisning, at Engstrandskolen er på rette vej. I alle de bundne prøvefag har vi forbedret os. Dette gør sig ligeledes gældende i de nationale test, som vi generelt har forbedret. Samtidigt er det heldigvis ikke gået ud over vores varemærke inklusion og trivsel. Desuden er vi særdeles tilfredse med, at så mange af vores elever (94 %) mindst har opnået karaktererne 02 i dansk og matematik. På Engstrandskolen vil vi fortsat havde fokus på, at eleverne skal forbedre sig fagligt, og vi skal fortsat understøtte skolens transformation hen imod målstyret undervisning og elevernes læring. Desuden vil vi analysere, hvorfor vi har så stor en andel af piger der ikke præsterer i skolen. Desuden vil vi prøve i samarbejde med UU-center syd, at analysere, hvorfor mange af vores elever ikke er i stand til at fastholdes i en ungdomsuddannelse efter 15 mdr. På Engstrandskolen glæder vi os til et år med en positiv stemning og en aktiv arbejdende ledelse hen i mod, at gøre alt, hvad der skal til for, at vores elever bliver bedre og endnu mere parate til en ungdomsuddannelse og livet generelt. Side 23 af 23

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Risbjergskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Avedøre skole Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Holmegårdskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole og Klub Afdelingen Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...3 Kvalitetsrapportens opbygning...3 Datagrundlag...4

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Holmegårdskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Gungehusskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune

Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Risbjergskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Dansborgskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Præstemoseskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Præstemoseskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Præstemoseskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Præstemoseskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Ungdomsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Ungdomsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Ungdomsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Ungdomsskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015 Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar

Læs mere

Gungehusskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Gungehusskolen. Hvidovre Kommune

Gungehusskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Gungehusskolen. Hvidovre Kommune Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Gungehusskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

BasisKvalitet 2016 Frederikssund Kommunes skolevæsen Skoleåret 2015/2016

BasisKvalitet 2016 Frederikssund Kommunes skolevæsen Skoleåret 2015/2016 BasisKvalitet 2016 Frederikssund Kommunes skolevæsen Skoleåret 2015/2016 1/21 Rapporten for Basiskvalitet er udarbejdet af Børn og Skole ved Frederikssund Kommune. November 2016 2/21 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere