Kvalitetsrapport 2014/2015. Folkeskolerne Thisted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2014/2015. Folkeskolerne Thisted Kommune"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014/2015 Folkeskolerne Thisted Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Evaluering af folkeskolereformen i Thisted Kommune... 5 Evalueringsrapportens overordnede konklusioner... 5 Evalueringsrapportens anbefalinger Nationale test Karaktergennemsnit 9. klasse prøver Inklusion Trivselsmålingen Kompetencedækning Kvalitetssamtaler med skolerne... 8 Fokusområder fra kvalitetssamtalerne Fritagelse for deltagelse i de nationale test Fritagelse for deltagelse i prøve i 9. klasse Opsamling på handleplan for skoleåret 2014/ Fremadrettede handleinitiativer på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapport 2014/ Skolebestyrelsernes kommentarer konklusion Oplysninger om klager til klagenævnet Mål og resultatmål for Thisted Kommune De nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Elevernes trivsel skal øges Resultater fra trivselsmålingen fordelt på overordnede kategorier, kommuneniveau Resultater fra den Nationale Trivselsmåling i Thisted Kommune 2015 med relevans for de tre hovedelementer vedrørende klasserumsledelse Elevfravær Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Side 1 af 58

3 De bundne prøvefag udgør følgende faggrupper: Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts Fritagelse fra de nationale test Fritagelse fra de bundne prøver i 9. klasse Inklusion Kompetencedækning Bilag Bilag 1 - Evalueringskæden Bilag 2 - Evaluering af Folkeskolereformen Thisted Kommune 2015 (pixiudgave) Side 2 af 58

4 1. Indledning I kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 er det første gang, at skolernes faglige udvikling vurderes på grundlag af kravene i folkeskolereformen, der med virkning fra den nye folkeskolelovs ikrafttræden den 1. august 2014 har været skolernes arbejdsgrundlag. Endvidere er det første gang trivselsmålingen indgår i kvalitetsrapporten, hvormed den udgør baseline for fremadrettede indsatser på området. Bekendtgørelsen, jævnfør 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen fastsætter kvalitetsrapportens minimumskrav, for at Kommunalbestyrelsen kan vurdere skolevæsnet og de enkelte skolers niveau. Kommunalbestyrelsen kan der ud over beslutte, hvilke andre oplysninger der skal fremgå af det samlede vurderingsgrundlag i kvalitetsrapporten. Et af formålene med kvalitetsrapporten er at sikre størst mulig sammenhæng mellem de nationalt fastsatte mål og intentioner og de lokale politikker, visioner og målsætninger i kommunerne. I Thisted Kommune er følgende lokale visioner og målsætninger gældende på folkeskoleområdet: Thisted Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik Målsætning for Thisted Kommunes folkeskoler Vision og målsætning for inklusion for folkeskolerne i Thisted Kommune It-vision og målsætning for folkeskolerne i Thisted Kommune Strategisk kompetenceudviklingsplan for folkeskolerne 14/20 Intentionen med kvalitetsrapport 2.0 er ændret grundlæggende i forhold til tidligere kvalitetsrapporter, idet det er hensigten, at den jvf. folkeskolereformen nu skal rette fokus mod progressionen i elevernes læring og trivsel. Det betyder både, at eleverne skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Fokus i folkeskolen er nu rettet mod målstyring og resultatopfølgning, det vil sige, at kvaliteten skal måles i de resultater, eleverne opnår. Forskningen peger på at målstyring og resultatopfølgning har en positiv effekt på skolens kvalitet og effektivitet, idet fokus på resultaterne øges og der skabes større gennemsigtighed, der gør det lettere for ledere og lærere at arbejde mod det samme mål. Der er dog nogle forudsætninger der skal være opfyldt: Entydige, fokuserede og målbare mål Dialog med og inddragelse af skolerne i målformulering og opfølgning Opfattelse af mål- og resultatstyring som understøttende fremfor kontrollerende. Ontario I forhold til Undervisningsafdelingen og skoleledelserne stilles der derfor også i langt højere grad end tidligere krav om, at viden og data anvendes som grundlag for prioriteringer og indsatser. Den enkelte elevs læring og trivsel skal følges, og fokus rettes helt naturligt mod progression, det vil sige de fremskridt den enkelte elev, klassen og skolen gør år efter år. Målstyring og resultatopfølgning kræver en systematisering af evalueringskulturen således, at Side 3 af 58

5 vi kun efterspørger de data, vi også efterfølgende har til hensigt at anvende som udgangspunkt for handling vedrørende kvalitetsudviklingen af vores folkeskoler. I Thisted Kommune arbejder vi på folkeskoleområdet efter nedenstående formål og principper vedrørende evaluering og kvalitetssikring: Formål At leve op til folkeskolens overordnede mål om: o At folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. o At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund. o At tilliden til og trivslen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. At skabe handle- og udviklingsmuligheder på baggrund af evaluering. At evaluering bliver en del af praksis på alle trin i Evalueringskæden fra politiker til elev. Principper Vi bruger dialogen som bindeled mellem de forskellige trin i vores Evalueringskæde, fordi vi ønsker at skabe læring gennem refleksion og inddragelse. Vi arbejder med både kvantitative- og kvalitative evalueringsmetoder. Vi følger op på alle tests og evalueringer og vi har klare retningslinjer for hvem der har ansvar for opfølgningstiltagene. Vi formidler resultaterne af vores kvalitets- og evalueringsarbejde, så det er brugervenligt og målrettet relevante trin i Evalueringskæden. Evalueringskæden vedlægges som bilag til kvalitetsrapporten Fra og med skoleåret 2015/2016 vil Thisted kommunes 10. klasse-tilbud Campus 10 indgå som en del af kvalitetsrapporten. Bestyrelsen for Campus 10 har i samarbejde med skolens ledelse besluttet at målstyre og evaluere undervisningen ud fra nedenstående resultatmål: Alle elever skal via deres prøvekarakter og/eller uddannelsesparathedsvurderingen kunne opnå adgang til den ønskede ungdomsuddannelse. Andelen af elever der får 2 eller derover i dansk og matematik skal stige år for år. Trivslen på Campus10 skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 4 af 58

6 2. Sammenfattende helhedsvurdering 2.1. Evaluering af folkeskolereformen i Thisted Kommune Undervisning vurderer på baggrund af rapporten Evaluering af folkeskolereformen i Thisted Kommune- de første erfaringer (vedlægges som bilag til kvalitetsrapporten), at skolerne er kommet godt i gang med implementeringen af folkeskolereformen, og at der forud for skoleåret 2014/2015 er lagt mange kræfter i at forberede det, man populært sagt kunne kalde et paradigmeskifte i folkeskolens historie. Det vil overordnet set sige at: effekten af undervisningen, altså den synlige læring og den målstyrede undervisning, står i centrum, og vi bevæger os fra hvad skal vi lave, til hvad skal vi lære Af evalueringen fremgår det, at skolerne har haft forskellige prioriteringer i realiseringen af reformens elementer, og at der blandt andet er afprøvet og indført forskellige strukturer for skoledagen, herunder differentierede lektions- og pauselængder. Skoleledelser, medarbejdere, elever og skolebestyrelser har lagt et stort arbejde i omstillingen til en ny virkelighed og ændrede arbejdsforhold for ledere og medarbejdere. Det har betydet, at reformen i Thisted Kommune er kommet godt fra start. Evalueringsrapportens overordnede konklusioner at individuelle målsætninger for elevernes læring har en positiv indflydelse på læringsudbyttet og motivationen at en længere skoledag for nogle elever opleves spændende, mens andre synes, den er trættende og ensformig at bevægelse opleves at have en positiv indvirkning på elevernes koncentration og læringsparathed at understøttende undervisning af eleverne opleves som spændende at faglig fordybelse af lærerne opleves som givende i forhold til læringsudbyttet, når hjælpen er kvalificeret, har sammenhæng med det øvrige skolearbejde og når eleverne medinddrages. Flere forældre giver udtryk for, at det er rart, at lektierne er lavet på skolen, men at det er blevet sværere at følge med i sit barns skolegang at den længere skoledag er med til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til muligheden for at støtte eleverne i lektiearbejdet. Det er oplevelsen, at flere elever fra ressourcesvage hjem møder forberedte til undervisningen at lærernes professionaliserede praksis har ændret sig i forhold til anvendelsen af elevernes læringsresultater, blandt andet har det haft den afledte effekt, at eleverne får mulighed for at følge egen læringsprogression at pædagogernes rolle i undervisningen i høj grad er understøttende Evalueringsrapportens anbefalinger øget inddragelse af eleverne i forhold til indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og på eget læringsforløb variation i skoledagen bevægelse og understøttende faglige aktiviteter faglig fordybelse med læreruddannet personale kommunikation med forældrene omkring deres barns faglige udvikling og trivsel videndeling i teamsamarbejdet mulighed for at reflektere over og drøfte erfaringer fra egen praksis Side 5 af 58

7 skemalagt tid til samarbejde der opleves et stort behov for mere tid til fælles forberedelse afklaring omkring samarbejde og rollefordeling mellem lærere og pædagoger kompetenceudvikling i forhold til målstyret undervisning, digitalisering og inklusion specialtilbuddene føler sig oversete i reformen og savner vejledning i at arbejde med reformens målsætninger fortsat fokus på inklusionsopgaven, der er et behov for at få etableret et fælles sprog og en fælles forståelse vedrørende inklusionsopgaven 2.2. Nationale test Det samlede skolevæsen har fastholdt læseresultaterne fra sidste år og til i år på alle klassetrin. På skoleniveau har: o 8 skoler enten fastholdt eller haft fremgang i læseresultaterne på 2. klassetrin o 9 skoler enten fastholdt eller haft fremgang i læseresultaterne på 4. klassetrin o 10 skoler enten fastholdt eller haft fremgang i læseresultaterne på 6. klassetrin o 3 skoler har haft fremgang i læseresultaterne på 8. klassetrin Det samlede skolevæsen har haft fremgang i resultaterne i matematik fra sidste år og til i år på alle klassetrin. På 6. klassetrin ligger Thisted Kommunes gennemsnit højere end på landsplan. På skoleniveau har: o 12 skoler fastholdt eller haft fremgang i resultaterne i matematik på 3. klassetrin o 11skoler fastholdt eller haft fremgang i resultaterne i matematik på 6. klassetrin Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning er steget på 4. og 8. klassetrin, men ligger under landsgennemsnit. På 2. og 6. klassetrin ses et markant fald i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning. (Der viser sig at være markante udsving mellem baselinemålingen i 2014 og den efterfølgende måling i Det kan skyldes forhold i selve testen (opgaverne). Især resultaterne vedr. gruppen af fremragende læsere i 2. klasse, hvor grænsen synes at være sat for højt. Ministeriet vil derfor foreslå at netop dette resultat (andel af fremragende læsere i 2. klasse) ikke indgår i tilsynets screeninger af skolerne, da der synes at være usikkerhed om kvaliteten af data på lige netop dette punkt. I forhold til den kommunalpolitiske behandling af kvalitetsrapporten vil det være relevant at gøre opmærksom på dette forhold. BKF har bedt ministeriet om at melde klart ud herom). Andelen af de allerdygtigste elever i matematik på 3.- og 6. klassetrin er steget siden sidste år. Resultatet ligger højere end på landsplan. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning er på 2. klassetrin er fastholdt siden sidste år. På 4.- og 6. klassetrin ses en stigning i antallet af elever med dårlige resultater. Resultatet ligger højere end på landsplan. På 8. klassetrin ses et fald i antallet af elever med dårlige resultater. Resultatet ligger på samme niveau som på landsplan. Side 6 af 58

8 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 3. og 6 klassetrin er faldet siden sidste år. På 6. klassetrin ligger resultatet under landsgennemsnit. Der ses altså en generel fremgang, og Thisted Kommune opfylder målsætningen om, at antallet af elever med dårlige resultater skal reduceres Karaktergennemsnit 9. klasse prøver Om det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i Thisted kommune kan det konkluderes at gennemsnitskarakteren er steget i forehold til de to sidste år. I skoleåret 14/15 ligger gennemsnittet dog fortsat en smule under landsgennemsnittet. Ud fra en socioøkonomiske referenceremme for gennemsnittet af karaktererne i de bundne prøvefag fremgår det, at skolerne i Thisted Kommune følger de socioøkonomiske forventninger. Skolerne lever dermed op til kravet om, at betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til de faglige resultater. Andelen af elever der forlader folkeskolen med gennemsnitskarakteren mindst 2 er steget fra sidste år. Af det samlede resultat fremgår det, at Thisted kommune ligger på landsgennemsnittet. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er faldet siden sidste år. Dette skyldes en stigende søgning til Thisted kommunes 10. klasses tilbud. Af det samlede gennemsnit fremgår det, at Thisted Kommune ligger en lille smule under landsgennemsnittet. Andelen af elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er steget siden sidste år. Af det samlede resultat fremgår det, at Thisted Kommune i 2013(seneste tal) ligger over landsgennemsnittet. Det kan i lighed med sidste år konkluderes, at antallet af elever uden testresultater i de nationale test for flere skolers vedkommende stadig er for højt. På overbygningsskolerne ses et udsving på 26,9 procentpoint i forhold til antallet af elever der fritages for prøver i 9. klasse. Ser man på tallet for fritagelse fordelt på køn, er der langt færre drenge end piger, der går til eksamen i 9. klasse Inklusion På landsplan undervises 95,2 % af elever i den almene undervisning i skoleåret 2014/2015. I Thisted Kommune undervises 95,5 % af elever i den almene undervisning i skoleåret 14/15. Dette har ligget stabilt over de seneste tre år. Thisted Kommune opfylder ikke i juni 2015 målsætningen om at 96 % af eleverne skal undervises i den almene undervisning i I rapporten Evaluering af folkeskolereformen i Thisted Kommune- de første erfaringer fremgår det som tidligere omtalt i denne rapport, at der fortsat er et stort behov blandt medarbejderne for at der fokus på inklusionsopgaven, især er der et behov for at få etableret et fælles sprog og en fælles forståelse vedrørende inklusion Trivselsmålingen Side 7 af 58

9 Resultatet fra trivselsmålingen i Thisted Kommune viser at vi enten ligger på eller over landsgennemsnittet. Børne- og Familieudvalget har på baggrund af resultaterne besluttet, at der i et fremadrettet perspektiv skal sættes fokus på klasserumsledelse. KL s nøgletal viser endvidere, at der især bør satses på en positiv udvikling i forhold til elevernes oplevelse af, om undervisningen er inspirerende, og om de får den støtte, de behøver i forbindelse med undervisningen. Da dette er den første måling vedr. den sociale- og faglige trivsel i Thisted Kommune og dermed baseline for de kommende trivselsmålinger, er det i første omgang forventningen, at skolerne behandler egne resultater på henholdsvis klasse- og skoleniveau. Resultaterne indgår desuden i forvaltningens årlige kvalitetssamtaler med skolernes ledelsesteam Kompetencedækning Undervisningsafdelingen har udarbejdet en politisk godkendt kompetenceudviklingsplan for folkeskoleområdet på baggrund af de forandringer og krav, skolereformen medfører på området. Planen omhandler fire kerneområder: Undervisningsfag, målstyret undervisning, vejledning og lokale aktionslæringsforløb. I skoleåret 14/15 valgte undervisningsafdelingen at igangsætte følgende efter- og videreuddannelsesforløb: undervisningsfag: Matematik klasse. målstyret undervisning: Obligatoriske spotkurser der tog afsæt i Forenklede Fælles Mål med fokus på målstyring og evaluering. vejledning: Igangsættelse af lærings- og matematikvejlederuddannelsen og efteruddannelse af læsevejlederne vedrørende synlighed i vejlederrollen. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleåret 2014/2015 er 83,8 %, hvilket er samme niveau som året før. Det vurderes, at målet om 85 % kompetencedækning i 2016 først nås ved afslutningen af skoleåret 2016/ Kvalitetssamtaler med skolerne På baggrund af kvalitetsrapporten 2013/2014 har Undervisning gennemført kvalitetssamtaler med folkeskolernes ledelsesteam om elevernes faglige resultater og trivsel. Hensigten med samtaler har været at sætte fokus på, hvad den enkelte skole især er lykkes med og endvidere at drøfte, hvad der i et fremadrettet perspektiv kunne være relevante fokusområder for den enkelte skole og for det samlede skolevæsen, jævnfør de målsætninger vi både nationalt- og lokalpolitisk har på området. Både forvaltningen og ledelsesteam har oplevet om data vedrørende elevernes faglige præstationer og trivsel, som værdifulde for praksis på skolerne. Fokusområder fra kvalitetssamtalerne vejledningsfunktionerne på skolerne savner synlighed og anvendelse i praksis, især i forhold til kollegial vejledning og sparring ledelsernes samtaler med klasseteam/fagteam eller årgangsteam og om elevernes faglige progression og trivsel skal prioriteres. Skolerne skal arbejde med at systematisere kulturen omkring ledelsens læringssamtaler med medarbejderne vigtigheden af at gøre medarbejderne til dataejere. Det vil sige, det er medarbejderne, der gennemgår relevante data for deres praksis og efterfølgende er klar til dialogen med ledelsesteamet. fokus skal i langt højere grad, end tilfældet er nu rettes mod at fortælle den gode historie om Thisted Kommune samlede skolevæsen, så vi alle kan lære af hinanden og af det der virker. Side 8 af 58

10 2.8. Fritagelse for deltagelse i de nationale test I kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 var antallet af elever der fritages for deltagelse i de nationale test et fokusområde i rapporten, i det tallene på nogle af kommunens skoler var uacceptabelt højt. Fokusområdet indgik endvidere i forvaltningens kvalitetssamtale med skolerne. Af tallene for skoleåret 2014/2015 fremgår det for nogle af skolernes vedkommende, at der stadig er grund til at have fokus på, at alle elever har krav på at deltage i de nationale test. Udgangspunktet er at alle elever skal deltage, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. I disse særlige tilfælde bør der foreligge en pædagogisk begrundelse herfor Fritagelse for deltagelse i prøve i 9. klasse I dette års kvalitetsrapport fremgår det, at mellem 73,1 % og 100 % af eleverne på overbygningsskolerne aflægger alle bundne prøver i 9. klasse. Endvidere fremgår det af tallene fra Undervisningsministeriet at langt færre drenge end piger aflægger prøve, hvorfor dette område vil have øget fokus frem mod kvalitetsrapporten 2018/ Opsamling på handleplan for skoleåret 2014/2015 Indsatser i Thisted Kommune i relation til de nationale målsætninger Nationale mål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Indsatser Thisted Kommune Læsevejledere på alle skoler. Beslutning om adgang til matematikvejledning på alle skoler. Kompetencecenter for Læsning for elever med ordblindevanskeligheder. A.P. Møllerfonden: Synlig læsevejledning. Læsevejledernetværk. Matematikvejledernetværk. Tidlig læsehjælp/reading Recovery. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i nationale tests i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Status: Alle indsatser er implementeret A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse. Etablering af Eliteidrætsklasser. Udarbejdelse af Talentstrategi. Status: Alle indsatser er igangsatte A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse. Etablering af pædagogiske læringscentre. Indførelse af ordblindescreening. Beslutning om læringsvejledere på alle skoler. Beslutning om adgang til matematikvejledning på alle skoler. Side 9 af 58

11 Status: Alle indsatser er implementeret eller igangværende Elevernes trivsel skal øges A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse. Klassetrivsel indført på de fleste skoler. AKT-vejledere på alle skoler. Konsulterende socialrådgivere på alle skoler. Inklusionsudviklingsprojekt i samarbede med UVM s Læringskonsulenter. Alle skoler er LP-skoler. Andelen af elever der inkluderes i den almene undervisning skal være 95 pct. i 2018 Andelen af elever som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning ved 9. klasseprøverne skal reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Kompetencedækningen skal være 85 pct. i 2016 stigende til 90 pct. i 2018 Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9.klasse og 10. klasse Status: Alle indsatser er implementeret eller igangværende A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse. Inklusionsudviklingsprojekt i samarbede med UVM s Læringskonsulenter. Alle skoler er LP-skoler. Status: Alle indsatser er implementeret eller igangværende A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse. Ansøgning igangsættelse af temaforløb vedr. målstyret undervisning i specialtilbud i samarbejde med UVM s Læringskonsulenter. Status: Alle indsatser er implementeret eller igangværende Der er udarbejdet en strategisk kompetenceudviklingsplan for Folkeskolen. Undervisningsfag matematik klasse er igangsat. Status: Alle indsatser er implementeret eller igangværende Fokus på uddannelsesparathedsvurderingen Samarbejdsaftale med erhvervsuddannelserne om EUD10 Thy og Morsø uddannelsesråd hvor forvaltning, skolelederrepræsentant mødes med lederne af de lokale uddannelsesinstitutioner Vejledning ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Status: Alle indsatser er implementeret eller igangværende Side 10 af 58

12 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Dataindsamling fra Danmarks Statistik så skolerne kan se, hvordan deres elever klarer sig Projekt Uddannelsesgaranti Thy, som er et netværkssamarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne. Status: Alle indsatser er implementeret eller igangværende Fremadrettede handleinitiativer på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapport 2014/2015 Fokusområde Handleinitiativer Klasseledelse I forvaltningens årlige kvalitetssamtale med skoleledelserne sættes der frem til kvalitetsrapport 16/17 særligt fokus på trivselsmålings tema: Ro og orden Klasseledelse indgår som en del af Thisted Kommunes 4- årige udviklingsprojekt Program for læringsledelse Støtte og inspiration i undervisningen I forvaltningens årlige kvalitetssamtale med skoleledelserne sættes der frem til kvalitetsrapport 16/17 særligt fokus på trivselsmålings tema: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen indgår som en del af Thisted Kommunes 4- årige udviklingsprojekt Program for læringsledelse Vejledningsfunktioner I forvaltningens kvalitetssamtaler med skoleledelserne sættes der fokus på, at involvering af vejledere i forbindelse med læringssamtaler med klasseteams vedr. elevernes faglige progression og trivsel skal prioriteres Ledelsens læringssamtaler med klasseteams Alle skoler har en systematisering af ledelsens læringssamtaler med klasseteams som et indsatsområde Dataejerskab Gennem Program For Læringsledelse arbejder alle ledere og pædagogiske medarbejdere med data vedrørende elevernes faglige progression og trivsel Den gode historie videndeling Forvaltningen rammesætter løbende procesmøder for de tværkommunale Side 11 af 58

13 ledelsesnetværk så skolerne kan inspirere og sparre med hinanden. Forvaltningen har i denne sammenhæng mulighed for at få indsigt i og understøtte skolernes arbejde Elevinddragelse/elevdemokrati April 2015 er der indgået aftale mellem Thisted Kommune og Danske Skoleelever for at sikre inddragelse af elever i forhold til både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, med henblik på at styrke elevdemokratiet herunder elevernes engagement og deltagelse i udvikling af folkeskolen. Følgende emner er drøftet: 1. IT-brug og IT-strategi- hvordan anvendes IT som en del af skoledagen? 2. Bevægelse -hvordan opleves bevægelse som en del af skoledagen? På baggrund heraf vil bestyrelsen for Fælleselevrådet og Fælleselevrådet udarbejde en kampgane vedrørende brug af IT, mobil og tablets i undervisning samt i pauser, da de oplever digitale medier som læringsforstyrrende. Elever uden testresultater i nationale test I den årlige kvalitetssamtale med skolernes ledelsesteam vil der være en drøftelse med de skoler, der fritager elever fra test, vedr. nedbringelse af antallet. Elever der fritages fra prøver i 9. klasse Undervisning undersøger resultaterne fra kvalitetsrapporten og har en dialog med skolerne om, hvilke kriterier der ligger til grund for fritagelserne Specialtilbuddene savner vejledning i arbejdet med reformens målsætninger Der gennemføres 4 temadage i samarbejde med andre kommuners specialtilbud og Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Temadagene skal give medarbejderne konkrete Side 12 af 58

14 redskaber til anvendelse i praksis vedrørende målsætningsarbejder for elever med særlige behov, samt danne grundlag for tværgående regionale netværk Skolebestyrelsernes kommentarer konklusion Den fulde tekst er bilagsmateriale. Ni af folkeskolerne har tage Kvalitetsrapporten 14/15 til efterretning uden yderligere kommentarer De resterende skolers kommentarer kan læses som bilagsmateriale til Kvalitetsrapporten Oplysninger om klager til klagenævnet Der er ingen klager indgivet til Klagenævnet for skoleåret 2014/2015. Side 13 af 58

15 3. Mål og resultatmål for Thisted Kommune I sammenhæng med den politiske aftale fra juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er udgangspunktet for den opfølgning, der sker på alle niveauer i forhold til udviklingen vedrørende elevernes faglige niveau og trivsel. Det betyder, at de er retningsgivende for Kommunalbestyrelsens tilsyn med kvaliteten i folkeskolerne. Opfølgningen på målene omtales senere i rapporten. De nationale mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund, skal reduceres år for år 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt gennem respekt for professional viden og praksis elevernes trivsel skal øges Opfyldelsen af de nationale mål og resultatmål har til formål at sikre, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og at andelen af elever der mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik skal stige. Endvidere skal målene understøtte målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Opfølgningen på målene omtales senere i rapporten. Undervisningsministeren har desuden besluttet at nedenstående midlertidige obligatoriske indikatorer skal indgå i kommunerenes kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/ Lærerne skal have formel undervisningskompetence i de fag, de underviser i. mindst 85 % kompetencedækning i 2016 mindst 90 % kompetencedækning i 2018 i 2018 drøftes det resterende løft til 95% under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader 5. Andelen af elever der skal inkluderes i den almene undervisning, skal øges. 96 % af folkeskolens elever skal i 2015 være inkluderet i den almene undervisning Side 14 af 58

16 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultaterne fra de nationale test har tidligere udelukkende været angivet i en normbaseret kategori, hvor elevernes præstationer blev angivet i forhold til landsgennemsnittet. Fra foråret 2015 har de normbaserede tilbagemeldinger på elevernes præstationer været suppleret med kriteriebaserede tilbagemeldinger, der viser om eleverne eksempelvis har leveret en god eller en fremragende præstation. De nye kriteriebaserede tilbagemeldinger bidrager med viden om, i hvilken grad eleverne har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Endvidere styrkes skoledernes og kommunens mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af de faglige mål. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Niveauer Nationale resultatmål Fremragende præsentation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Ikke tilstrækkelig præstation 4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dette resultatmål viser hvor stor en elevandel, der på et givet klassetrin har opnået et resultat på den kriteriebaserede skala, der enten er: godt rigtig godt fremragende Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning, Thisted, 3 år. 1, 2 1 Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 2 Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Side 15 af 58

17 Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning på 2., 4. og 6. klassetrin ligger stort set på samme niveau som i skoleåret 2013/2014 og opfylder ikke resultatmålet. Resultaterne ligger under landsgennemsnit. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning på 8. klassetrin har været svagt stigende siden skoleåret 2013/2014 men opfylder ikke resultatmålet. I Thisted kommune er der i perioden fra gennemført et kompetenceudviklingsprogram for læsevejlederne. Programmet har haft til formål både at synliggøre læsevejlederrollen og endvidere at gøre læsevejlederne til medpraktikere i undervisningen og alle skoler har udarbejdet individuelle strategiske implementeringsplaner for synlig læsevejledning. Læsevejlederne mødes desuden fire gange årligt i et fælles kommunalt netværk, med henblik på at erfaringsudveksle og at øge elevernes faglige niveau i læsning. Andelen af elever med gode resultater i matematik, Thisted, 3 år. 3, 4 Andelen af elever med gode resultater i matematik på 3. klassetrin har været stigende siden skoleåret 2013/2014 men opfylder ikke resultatmålet. Resultatet ligger under landsgennemsnit. Andelen af elever med gode resultater i matematik på 6. klasse har været stigende siden skoleåret 2013/2014 men opfylder ikke resultatmålet. Resultatet ligger over landsgennemsnit. Der er i skoleåret 2014/15 etableret et matematikvejledernetværk i Thisted Kommune og truffet beslutning om, at alle skoler skal have adgang til matematikvejledning. Vejledernes deltagelse i netværket har som formål at øge elevernes faglige niveau i matematik. Thisted Kommune deltager der ud over med én repræsentant i Matematikvejledernetværk Region Nord. 3 Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 4 Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Side 16 af 58

18 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Denne indikator viser hvor stor en andel af eleverne, der har opnået den kriteriebaserede indikator fremragende. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning er steget. Dansk 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 2013/2014 Nej Nej Ja Nej 2014/2015 Nej Ja Nej Ja Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning, Thisted, 3 år. 5, 6 På 2. klassetrin ses et markant fald i i antallet af de allerdygtigste elever i dansk, læsning siden skoleåret 2013/14, et lignende fald ses på landsgennemsnittet. Resultatet opfylder ikke målsætningen og ligger under landsgennemsnittet. 7 På 4. klassetrin ses en fordobling i antallet af elever blandt de allerdygtigste i dansk, læsning siden skoleåret 2013/14. Resultatet opfylder målsætningen og ligger under landsgennemsnittet. På 6. klassetrin ses et markant fald i antallet af de allerdygtigste elever i dansk, læsning siden skoleåret 2013/14. Resultatet opfylder ikke målsætningen og ligger under landsgennemsnittet. På 8. klassetrin ses en fordobling i antallet af de allerdygtigste elever i dansk, læsning siden 2013/14. Resultatet opfylder målsætningen og ligger under landsgennemsnittet. 5 Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 6 Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. 7 Note 3: (Der viser sig at være markante udsving mellem baselinemålingen i 2014 og den efterfølgende måling i Det kan skyldes forhold i selve testen (opgaverne). Især resultaterne vedr. gruppen af fremragende læsere i 2. klasse, hvor grænsen synes at være sat for højt. Ministeriet vil derfor foreslå at netop dette resultat (andel af fremragende læsere i 2. klasse) ikke indgår i tilsynets screeninger af skolerne, da der synes at være usikkerhed om kvaliteten af data på lige netop dette punkt. I forhold til den kommunalpolitiske behandling af kvalitetsrapporten vil det være relevant at gøre opmærksom på dette forhold. BKF har bedt ministeriet om at melde klart ud herom). Side 17 af 58

19 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever i matematik er steget. Matematik 3. klasse 6. klasse 2013/2014 Nej Nej 2014/2015 Ja Ja Andelen af de allerdygtigste elever i matematik, Thisted, tre år. 8, 9 På 3. og 6. klassetrin ses siden skoleåret 2013/14 en stigning i antallet af de allerdygtigste elever i matematik. Resultaterne opfylder målsætningen og ligger under landsgennemsnit. 8 Note 1: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. 9 Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Side 18 af 58

20 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En af de nationale målsætninger er, at andelen af elever med dårlige faglige resultater skal reduceres år for år. Denne indikator viser hvor stor en andel af eleverne, der har opnået et resultat i de nationale test på den kriteriebaserede skala, der betegnes som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning er faldet. Dansk 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 2013/2014 Ja Ja Nej Ja 2014/2015 Nej Nej Nej Ja Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Thisted, 3 år. På 2. klassetrin er antallet af elever med dårlige resultater i dansk, læsning stagneret set over en treårig periode. Resultatet opfylder ikke målsætningen og ligger over landsgennemsnittet. På 4. klassetrin ses en stigning i antallet af elever med dårlige resultater i dansk, læsning siden skoleåret 2013/2014. Resultatet opfylder ikke målsætningen og ligger over landsgennemsnittet. På 6. klassetrin ses en stigning i antallet af elever med dårlige resultater i dansk, læsning siden skoleåret 2013/2014. Resultatet opfylder ikke målsætningen og ligger over landsgennemsnittet. På 8. klassetrin ses et fald af elever med dårlige resultater i dansk, læsning siden 2013/2014. Resultatet opfylder målsætningen og ligger på landsgennemsnittet. 10, Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 11 Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Side 19 af 58

21 Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldet. Matematik 3. klasse 6. klasse 2013/2014 Nej Nej 2014/2015 Ja Ja Andelen af elever med dårlige resultater i matematik, Thisted, tre år. 12, 13 På 3. klassetrin ses et fald i antallet af elever med dårlige resultater i matematik siden skoleåret 2013/2014, et lignende fald ses på landsgennemsnittet. Resultatet opfylder målsætningen og ligger over landsgennemsnittet. På 6. klassetrin ses et fald i antallet af elever med dårlige resultater i matematik siden skoleåret 2013/2014, et lignende fald ses på landsgennemsnittet. Resultatet opfylder målsætningen og ligger under landsgennemsnittet. 12 Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 13 Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Side 20 af 58

22 6. Elevernes trivsel skal øges En af de nationale målsætninger for folkeskolen er, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal øges. Den første nationale trivselsmåling blev gennemført i foråret Målingen der gentages årligt i perioden januar til marts skal både vise udviklingen af elevernes trivsel og være et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet. Resultatrapporterne fra trivselsmålingen der skal danne grundlag for de fagprofessionelles arbejdet med at styrke elevernes trivsel kan ikke stå alene, men skal bruges i sammenhæng med det særlige kendskab, som lærere og pædagoger m.fl. har til de enkelte klasser og elever. Resultatrapporterne skal altså danne grundlag for de fagprofessionelles arbejdet med at styrke elevernes faglige- og sociale trivsel Resultater fra trivselsmålingen fordelt på overordnede kategorier, kommuneniveau Kommuneniveau Landsplan Social trivsel/andel der har svaret i en af de to højeste kategorier Faglig trivsel/ Andel der har svaret i en af de to højeste kategorier Støtte og inspiration/ Andel der har svaret i en af de to højeste kategorier Ro og orden/ Andel der har svaret i en af de to højeste kategorier 94,5 % 93 % 88,5 % 88,9 % 66,7 % 64,8 % 86,9 % 83,2 % 14 Af KL s nøgletal for folkeskolen 2014/2015 vedrørende trivselsmålingen fremgår det at Thisted Kommune ligger omkring landsgennemsnittet. På spørgsmålene vedr. social trivsel har flest elever svaret positivt. På spørgsmålene vedr. støtte og inspiration har færrest elever svaret positivt. På Børne- og Familieudvalgets seminar den 11. og 12. august 2015 blev der fremsat ønske fra Børne- og Familieudvalget om en definition af begrebet klasserumsledelse. Hensigten var, at definitionen sammen med resultaterne af den Nationale Trivselsmålingen skulle danne baggrund for Udvalgets beslutning om, hvorvidt der i kvalitetsrapporten 2014/2015 skulle sættes fokus på klasserumsledelse frem mod kvalitetsrapporten 16/17. Udvalget har i forlængelse heraf besluttet, at klasserumsledelse skal være et fokuspunkt i kvalitetsrapporten 2016/ Kilde: Kl s nøgletal for folkeskolen 2014/2015 Side 21 af 58

23 Thisted Kommunes definition på klasserumsledelse: Klasserumsledelse handler om at skabe gode betingelser for både faglig og social læring i skolen. Denne ledelse af klasser og undervisningsforløb kan defineres og forstås via tre hovedelementer: lærerens evne til at skabe et positivt klima eller læringsmiljø lærerens evne til at etablere og bevare arbejdsro lærerens evne til at motivere elevernes arbejdsindsats Motivation og arbejdsindsats fremstår som en helt afgørende faktor for elevernes læring. God struktur på undervisningen har en stærk sammenhæng med motivation, hvilket understreger, at hensigtsmæssig ledelse fremmer elevernes arbejdsindsats (Nordahl, Sunnervåg, Aasen og Kosbøl 2010) Resultater fra den Nationale Trivselsmåling i Thisted Kommune 2015 med relevans for de tre hovedelementer vedrørende klasserumsledelse klasse Lærerens evne til at skabe et positivt klima eller læringsmiljø: 71 % er meget glade for deres klasse. 82 % er meget glade for deres lærere. 58 % synes, de er gode til at hjælpe hinanden i klassen. 65 % synes, deres klasselokale er rart at være i. Lærerens evne til at etablere og bevare arbejdsro: 52 % af eleverne kan for det meste koncentrere sig. Lærerens evne til at motivere eleverne til en arbejdsindsats: 79 % synes, lærerne er gode til at hjælpe dem. 12 % synes, tit timerne er kedelige. 62 % synes, det de lærer er spændende klasse Lærerens evne til at skabe et positivt klima eller læringsmiljø: 79 % er meget tit eller tit glade for deres klasse. 73 % synes, at de meget tit eller tit er gode til at samarbejde. 39 % oplever sjældent eller aldrig, at de er med til at bestemme. Lærerens evne til at etablere og bevare arbejdsro: 68 % oplever, at de meget tit eller tit kan koncentrere sig i timerne. 19 % oplever, at lærerne sjældent eller aldrig kan skabe ro, når der er larm i klassen. 58 % oplever, at deres lærere meget tit eller tit møder præcist til undervisningen. Side 22 af 58

24 Læreren evne til at motivere eleverne til en arbejdsindsats: 74 % har opfattelsen af, at lærerne synes, de gør meget gode eller gode fremskridt. 66 % synes, de meget tit eller tit lærer det, de gerne vil. 75 % har oplevelsen af, at de kan klare det, de sætter sig for. 73 % synes, de klarer sig godt fagligt i skolen. 43 % er helt enige eller enige i, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. 26 % synes, at undervisningen meget tit eller tit er kedelig. 19 % synes sjældent eller aldrig, at undervisningen er spændende Elevfravær I Thisted Kommune ses et generelt lavt fravær. I skoleåret 2014/2015 ligger fraværsgennemsnittet for henholdsvis lovligt- og ulovligt fravær under landsgennemsnittet. Fravær på grund af sygdom ligger en lille smule over landsgennemsnittet. Gennemsnitligt elevfravær, Thisted kommune, 3 år. 15, Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. 16 Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Side 23 af 58

25 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende afsnit vises karaktergennemsnittene i Thisted Kommune. Karaktergennemsnittet skal dokumentere om Thisted Kommune lever op til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet er den enkelte elevs gennemsnit i et fag/fagene. Det betyder, at alle elever vægtes lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve. Ved beregning af karaktergennemsnittet i alle bundne prøvefag indgår kun elever, der har aflagt 4 ud af 8 prøver. De bundne prøvefag udgør følgende faggrupper: dansk, mundtligt og skriftligt matematik, færdigheder og problemløsning engelsk, mundtlig fysik/kemi, praktisk/mundtligt Karaktergennemsnit bundne prøvefag 9. klasse, Thisted. Der ses en positiv udvikling i karaktergennemsnittet for skoleåret 2014/2015 sammenlignet med skoleåret 2013/2014. Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet. Side 24 af 58

26 Karaktergennemsnit bundne prøvefag, 9. klasse, Thisted, skoler. Snedsted- og Hurup skoler ligger over kommune- og landsgennemsnit. Østre-, Sjørring- og Hannæs skoler ligger over kommunegennemsnittet. Hanstholm- og Tingstrup skoler ligger under kommune- og landsgennemsnit. Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse, Thisted. Der ses en positiv udvikling i karaktergennemsnittet for skoleåret 2014/2015 sammenlignet med skoleåret 2013/2014. Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet. Side 25 af 58

27 Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse, Thisted, skoler. Østre-, Snedsted- og Hannæs skoler ligger over kommune- og landsgennemsnit. Sjørring skole ligger over kommunegennemsnit. Tingstrup-, Hurup- og Hanstholm skoler ligger under kommune- og landsgennemsnit. Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse, Thisted. Der ses en positiv udvikling i karaktergennemsnittet for skoleåret 2014/2015 sammenlignet med skoleåret 2013/2014. Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet. Side 26 af 58

28 Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse, Thisted, skoler. Snedsted-, Sjørring- og Hurup skoler ligger over kommune og landsgennemsnit Østre-, Tingstrup-, Hanstholm- og Hannæs skoler ligger under kommune- og landsgennemsnit Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9.klasse giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Referencen er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Side 27 af 58

29 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference, 3-årig periode, 9. kl., Thisted, skoler. Af tabellen fremgår det at skolerne i Thisted Kommune følger de socioøkonomiske forventninger Side 28 af 58

30 8. Eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Det nationale resultatmål Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik fortæller hvor stor en andel af en 9. klasses årgang der ved afgangsprøverne et givent år fik mindst karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne. Andel elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 9. klasse, Thisted. I Thisted Kommune ses en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 i antallet af elever, der forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. I skoleåret 2014/2015 ligger Thisted Kommune på landsgennemsnittet. Side 29 af 58

31 Andel elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 9. klasse skoler, 2014/2015. Østre-, Snedsted-, Hanstholm-, Hannæs skoler ligger over kommune- og landsgennemsnit. Tingstrup-, Sjørring- og Hurup skoler ligger under kommune- og landsgennemsnit. Bedsted skole har ikke haft overbygningselever siden skoleåret 2013/2014. Visningen på 100 % er målt på én elev fra specialtilbuddet Golfstrømmen. Eleven har aflagt prøve i dansk, matematik og engelsk. Side 30 af 58

32 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen I dette afsnit vil følgende indikatorer for Thisted Kommune blive gennemgået: Andel elever der 3 mdr. efter afsluttet 9. kl. er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel elever der 15 mdr. efter afsluttet 9. kl. er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens afslutning. Andel elever der forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst én ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet. 17, 18 På landsplan er antallet af elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse i 2014 steget med 0,4 procent i forhold til Der ses et fald på 0,1 procent på optaget på de gymnasiale uddannelser og en stigning på 0,5 procent på optaget på de erhvervsfaglige uddannelser. STU optaget ligger stabilt over de tre viste år. 17 Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 18 Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Side 31 af 58

33 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Thisted. 19 I Thisted kommune er der i ,6 procent af de unge der har færdiggjort 9. klasse, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse efter tre måneder. Dette er et fald i forhold til 2013 på 3,5 procent. Dette skyldes, at der i Thisted kommune er en stigende søgning til 10. klasses tilbud. Der er 2014, i Thisted kommune, 0,4 procent flere elever vælger en erhvervsfagligungdomsuddannelse end en gymnasial ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Thisted, Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Side 32 af 58

34 Hanstholm Skole er den skole i Thisted kommune, hvor der er flest elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9.klasse. I forhold til 2013 er der på Østre Skole, Tingstrup Skole, Hurup Skole og Hannæs Skole en stigning i elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 % af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet. 21 På landsplan der er i 2013, set i forhold til 2012, sket en stigning på 1 % i optaget til de gymnasiale ungdomsuddannelser samt et fald på 1,3 % i optaget til de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Optaget på STU (særlig tilrettelagt undervisning) er stabilt steget med 0,1 % pr. år fra 2011 til Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 21 Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse - også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Side 33 af 58

35 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Thisted. 22 I Thisted kommune var der i 2013 i forhold til 2012, 3,1 % flere elever, der 15 måneder efter 9. klasse valgte at påbegynde en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. I samme periode var der et fald på 1,6 % i elever, der 15 måneder efter 9. klasse valgte at påbegynde en gymnasial ungdomsuddannelse. 22 Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse - også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Side 34 af 58

36 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Thisted. 23 Thisted Kommune ligger over landsgennemsnittet, vedrørende elever der påbegynder en ungdomsuddanneler 15 måneder efter 9. klasse. En tendens der er stigende over de tre viste år. Dette viser, at en stor del af eleverne i Thisted kommune efter et 10. skoleår vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Thisted Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse - også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Side 35 af 58

37 9.3. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Thisted. 25, 26, 27, 28 I Thisted Kommune er der fra 2012 til 2014 sket en stigning på 2,6 procent i antallet af elever der forventes, at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Det betyder, at Thisted kommune i 2014 befandt sig på landsgennemsnittet. 24 Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse - også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. 25 Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. 26 Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). 27 Note 3: At have gennemført 'mindst en ungdomsuddannelse' vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. 28 Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Side 36 af 58

38 9.4. Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 % af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever som er vurderet uddannelsesparate pr. 1. marts, Thisted , 30 I Thisted Kommune er der fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 sket en stigning på 4,4 % i forhold til elever, der vurderes uddannelsesparate. Det betyder, at Thisted kommune i skoleåret 2014/2015 ligger over landsgennemsnittet. 29 Note 1: Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, da kun disse skal parathedsvurderes. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. 30 Note 2: Figuren viser ikke, om vurderingen omstødes af den uddannelsesinstitution der søge. Side 37 af 58

39 10. Fritagelse fra de nationale test Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0. Andel elever uden testresultat, nationale test, pr. skole, dansk, læsning, 2. klasse, Thisted, 2014/2015. På i alt 5 ud af 16 skoler har man fritaget elever for deltagelse i de nationale test. I sær på Snedsted- og Bested skoler er antallet af elever, der ikke har deltaget i de nationale test i dansk på 2. klassetrin højt. Side 38 af 58

40 Andel elever uden testresultat, nationale test, pr. skole, dansk, læsning, 4. klasse, Thisted, 2014/2015. På halvdelen af skolerne har man fritaget elever for deltagelse i de nationale test i dansk 4. klasse. I sær på Østre-, Snedsted-, Sennels-, Hanstholm- og Bested skoler er antallet af elever, der ikke har deltaget i de nationale test i dansk på 4. klassetrin højt. På Østre skole er en stor andel af eleverne på 4. klassetrin booket uden testresultater i dansk, læsning. Side 39 af 58

41 Andel elever uden testresultat, nationale test, pr. skole, dansk, læsning, 6. klasse, Thisted, 2014/2015. På halvdelen af skolerne har men fritaget elever for deltagelse i de nationale test i dansk 6. klasse. I sær på Østre-, Hurup-, Hannæs- og Bested skoler er antallet af elever, der ikke har deltaget i de nationale test i dansk på 6. klassetrin højt. Side 40 af 58

42 Andel elever uden testresultat, nationale test, pr. skole, dansk, læsning, 8. klasse, Thisted, 2014/2015. På 6 af skolerne har man fritaget elever for deltagelse i det nationale test i dansk 8. klasse. I sær på Snedsted Skole er antallet af elever, der ikke har deltaget i de nationale test i dansk på 8. klassetrin højt. Bedsted skole har ikke overbygning, hvilket betyder, at antallet af elever der er fritaget for deltagelse i de nationale test i dansk på 8. klassetrin går i specialtilbuddet Golfstrømmen. Kvadderkjær er en intern skole på et socialpædagogisk opholdssted. Thisted Kommune har haft tilsynspligten med undervisningen. Side 41 af 58

43 Andel elever uden testresultat, nationale test, pr. skole, matematik 3. klasse, Thisted, 2014/2015. På halvdelen af skolerne har man fritaget elever for deltagelse i de nationale test i matematik 3. klasse. I sær på Østre-, Hillerslev- og Hanstholm skoler er entallet af elever, der ikke har deltaget i de nationale test i matematik på 3. klassetrin højt. Side 42 af 58

44 Andel elever uden testresultat, nationale test, pr. skole, matematik 6. klasse, Thisted, 2014/2015. På 10 af skolerne har man fritaget elever for deltagelse i de nationale test i matematik i 6. klasse. I sær på Østre-, Østerild-, Sennels-, Hannæs- og Bested skoler er antallet af elever, der ikke har deltaget i de nationale test i matematik på 6. klassetrin højt. Side 43 af 58

45 11. Fritagelse fra de bundne prøver i 9. klasse Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0. Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse, Thisted. 31, 32, 33 På Hannæs Skole aflægger alle elever prøve i 9. klasse. Øster Skole ligger over kommune- og under landsgennemsnittet vedrørende andelen af elever der aflægger prøve i 9.klasse. Snedsted-og Sjørring skoler ligger på kommunegennemsnit og under landsgennemsnit vedrørende andelen af elever der aflægger prøve i 9. klasse. Tingstrup-, Hurup- og Hanstholm skole ligger under kommune- og landsgennemsnit vedrørende andelen af elever der aflægger prøve i 9. klasse. 31 Note 1: Andelen af elever der har aflagt alle bunde prøver og alle udtræksprøver er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. 32 Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 33 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 44 af 58

46 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole og køn, 9. klasse, Thisted. 34, 35, 36 På Hannæs Skole aflægger alle drenge og piger prøve i 9. klasse. På Tingstrup Skole aflægger flere drenge end piger prøve i 9. klasse. På Snedsted-, Sjørring-, Hurup- og Hanstholm skoler aflægger flere piger end drenge prøve i 9. klasse. 34 Note 1: Andelen af elever der har aflagt alle bunde prøver og alle udtræksprøver er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. 35 Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 36 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 45 af 58

47 12. Inklusion Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet eksempelvis klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Thisted (bopælskommune). Thisted Kommune har set over en treårig periode en stabil inklusionsprocent på ca. 95 % Thisted Kommune opfylder ikke juni 2015 den obligatoriske indikator om, at 96 % af folkeskolens elever i 2015 skal være inkluderet i den almene undervisning. Side 46 af 58

48 13. Kompetencedækning En af intentioner bag folkeskolereformen er at det faglige niveau i folkeskolen løftes. Med udgangspunkt heri er det derfor besluttet, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag de underviser i. Med undervisningskompetence menes enten kompetence i undervisningsfag (tidl. linjefag/læreruddannelsen) eller formel undervisningskompetence svarende hertil. Med formel undervisningskompetence menes, at den enkelte lærer har skriftlig dokumentation for sin/sine kompetencer. Af lovteksten fremgår det desuden, at det skal sikres, at kommunens skolevæsen opfylder ovenstående krav til kompetencedækning i de fag lærerne underviser i. Målet er et niveau på: 85 % kompetencedækning i mindst 90 % kompetencedækning i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 % under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. På baggrund af kompetencedækningen fra 2014/15 har Thisted Kommune i indeværende skoleår i samarbejde med nogle af de nordjyske kommuner og Professionshøjskolen ACT2lean Aalborg ansøgt Mærsk Fonden om et tocifret millionbeløb til medfinansiering af et kompetenceløft på folkeskoleområdet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Thisted. Kompetencedækningen i Thisted Kommune ligger set over en treårig periode stabilt på 84,8 %. Side 47 af 58

49 14. Bilag Bilag 1 - Evalueringskæden Side 48 af 58

50 Bilag 2 - Evaluering af Folkeskolereformen Thisted Kommune 2015 (pixiudgave) SAMMENFATTENDE UDGAVE AF DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLEKSKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik den daværende regering, Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om et fagligt løft af den danske folkeskole. Målet er at gøre en god folkeskole endnu bedre. Den 1. august 2014 trådte Folkeskolereformen i kraft, og de danske folkeskoler fik nye rammer og mål at arbejde efter. Disse omfatter følgende nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i Folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Folkeskolerne i Thisted Kommune er derfor i gang med en omfattende forandringsproces i forhold til at implementere Folkeskolereformen. I den forbindelse er der i perioden den 1. marts juni 2015 udarbejdet en kvalitativ evaluering af Folkeskolereformen blandt de 16 Folkeskoler i Thisted Kommune. Formålet med evalueringen har været at indsamle skoleledelsernes, medarbejdernes, elevernes og forældrenes foreløbige erfaringer med Folkeskolereformens indflydelse på Folkeskolen. Derfor er der afholdt henholdsvis 12 fokusgruppeinterviews og 2 evalueringsworkshops. Evalueringen har et udviklingsorienteret sigte. Der er lagt vægt på at præsentere de gode erfaringer fra de lokale løsningsmodeller, som kan bidrage til udviklingen af skolerne og den fortsatte implementering af Folkeskolereformen, så elevernes læring og trivsel styrkes. I denne opsummering af evalueringsrapporten formidles de foreløbige erfaringer inden for 6 konkrete temaer: Synlig læring - arbejdet med læringsmål Den længere og varierede skoledag Bevægelse i undervisninge n Understøtten de Undervisning Faglig Fordybelse Specialafdelin gerne En dybdegående præsentation af de interviewedes erfaringer findes i hovedrapporten, som er tilgængelig på: Thisted Kommunes hjemmeside Side 49 af 58

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere