CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder"

Transkript

1 CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

2 Boligsociale lektiecaféer En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder Mette Fabricius Madsen, projektleder Frederik Mühldorff Sigurd Lasse Kjeldsen Kasper Krog Pedersen ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Maj 2012 Forsidefoto: Lektiehjælp på Avedøre Bibliotek, fotograf Lisbeth Holten. Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Introduktion...4 Sådan har vi g jort...5 Konklusioner og anbefalinger...6 Anbefalinger...8 Behov for lektiehjælp i udsatte områder...10 Karaktergennemsnit og uddannelsesforløb Forventede effekter på længere sigt...12 Casestudie Caféernes målsætninger...15 Danmarkskort med undersøgelsens 13 lektiecaféer...16 Målbare resultater af indsatserne Effekter og endemål Erfaringer fra lektiecaféerne...24 Litteratur og interviewpersoner Bilag Bilag 1: Resultatevalueringsskema...31 Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse...32

4 Introduktion Uddannelse er en af de vigtigste veje til at bryde den sociale arv. Boligsociale lektiecaféer arbejder for, at flere tager en ungdomsuddannelse, og har samtidig fokus på de problemstillinger og udfordringer, som præger mange børn og unge i udsatte områder.

5 Mange børn og unge i udsatte boligområder har et særligt behov for hjælp med skolearbejde og uddannelsesvejledning. Det skyldes dels, at en stor andel af eleverne er tosprogede og dels, at mange forældre i de udsatte områder ikke har mulighed for at hjælpe deres børn med skolearbejdet. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011a) peger på en række risikofaktorer omkring børns opvækstvilkår, som har stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning. De risikofaktorer, der bliver peget på, sætter de udsatte boligområder i centrum for problemstillingen. Analysen viser, at børn fra fattige familier og børn med dårligt uddannede forældre har en betydelig større risiko for at stå uden job og uddannelse som ung end børn med en stærk hjemmebaggrund. For at sikre at alle børn og unge, uanset baggrund, skal have de samme muligheder, er støtte og hjælp til uddannelse en af de vigtigste veje til at bryde med den sociale arv (Dalskov et al., 2011). En tidlig indsats allerede i folkeskolen er derfor et vigtigt bidrag til at sikre de succesoplevelser, der gør, at børn og unge har mod på at læse videre. Lektiecaféerne yder et bidrag til at fastholde børn og unge i skolesystemet og arbejder for, at flere tager en ungdomsuddannelse. Der findes mange forskellige initiativer og aktører, som tilbyder lektiehjælp. Fælles for dem alle er et tilbud om støtte og hjælp med lektielæsning, og at der er fokus på lyst til læring. En af de grundlæggende forskelligheder ligger i, hvor højt andre aspekter end lektielæsningen prioriteres. Nogle initiativer fokuserer på sociale aspekter, mens andre alene er koncentreret om fagligheden. Som en del af de boligsociale helhedsplaner, er der i løbet af de sidste fem år etableret en række boligsociale lektiecaféer, som ligger lokalt i udsatte boligområder. Helhedsplanernes arbejde med lektiecaféer udgør en væsentlig del af det aktuelle arbejde med uddannelses- og beskæftigelsesindsatser for børn og unge. Det lokale aspekt giver mulighed for at arbejde målrettet med de problemstillinger og udfordringer, som præ- ger mange børn og unge i udsatte områder. Erfaringerne fra denne undersøgelse viser, at indsatserne fokuserer både på elevernes faglige, personlige og sociale forudsætninger for at klare sig godt i skolen. Formålet med denne rapport er at evaluere indsatsen af boligsociale lektiecaféer og gennem gode eksempler formulere anbefalinger til det videre arbejde med lektiehjælp målrettet børn og unge i de udsatte boligområder. Tak til de projektledere og lektiehjælpere, som har deltaget i undersøgelsen og bidraget med deres erfaringer og anbefalinger fra arbejdet i boligsociale lektiecaféer og tak til de repræsentanter fra folkeskolen, som har bidraget med deres vurderinger. Sådan har vi g jort Evalueringen er baseret på statistiske oplysninger om skole- og uddannelse blandt børn og unge i udsatte områder samt et mere detaljeret casestudie af udvalgte boligsociale lektiecaféer. Først belyses behovet og potentialet for lektiecaféer generelt ved hjælp af statistiske analyser med fokus på grundskolekarakterer og uddannelsesforløb blandt børn og unge i udsatte områder. Derefter fokuseres mere specifikt på evalueringen af 13 udvalgte boligsociale lektiecaféer, som ligger i udsatte boligområder over hele landet. Denne del af evalueringen er baseret på projekternes egen indberetning af resultater 1 samt interviews med projektledere og lektiehjælpere i syv lektiecaféer omkring arbejdsmetoder og erfaringer fra praksis. Derudover har vi gennem interview med folkeskolelærere og bedt om en vurdering af nytteværdien af de boligsociale lektiecaféer. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. 1 Siden 2010 har helhedsplaner haft pligt til at indberette resultater til Landsbyggefonden ved brug af et indberetningsskema, som CFBU har udarbejdet. Projekterne selv opstiller deres succeskriterier og indsender efterfølgende løbende resultater ind. CFBU behandler resultaterne. Et eksempel på et sådant skema findes i bilag 1. Boligsociale lektiecaféer - Introduktion 5

6 Konklusioner og anbefalinger Lektiecaféerne yder et vigtigt bidrag til en gruppe af børn og unge, som har behov for hjælp og er vanskelige at nå ud til. Caféerne udfylder en bred rolle, som omfatter både faglig hjælp og personlig støtte for eleverne.

7 Behov for lektiecaféer i udsatte områder Det kan konkluderes, at børn og unge i udsatte områder har særligt behov for hjælp og støtte i folkeskolen, da de har et væsentligt lavere karaktergennemsnit end børn og unge på landsplan. Tendensen fortsætter også efter folkeskolen, idet en tredjedel af eleverne fra udsatte områder tre år efter grundskolen ikke har fuldført og ikke er i gang med en uddannelse. De boligsociale lektiecaféer, som opererer i udsatte områder, er målrettet børn og unge, der ikke har mulighed for at få hjælp til skolearbejdet fra deres forældre eller netværk. Derfor yder indsatsen et vigtigt bidrag til en gruppe af børn og unge, som har et reelt behov for hjælp. På længere sigt har lektiecaféerne potentiale til at hjælpe eleverne til et bedre uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser, at en ændring på blot én karakter i snit har signifikant betydning for elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen. Boligsociale lektiecaféer Lektiecaféerne i denne undersøgelse har godt fat i deres primære målgruppe, som er børn og unge, der reelt har brug for hjælp med deres lektier. Undersøgelsen viser, at hovedparten af de elever der kommer, er fagligt meget svage, og at mange er socialt udsatte. Mange af eleverne er tosprogede og har så store vanskeligheder med det danske sprog, at det er svært at forstå opgaveformuleringen. De har dermed ingen forudsætning for at løse skoleopgaverne. Den faglige lektiehjælp varetages for det meste af frivillige organisationer eller ansatte lektiehjælpere, mens helhedsplanens medarbejdere står for organisering, rekruttering af børn og unge samt løbende tilpasning af tilbuddene i lektiecaféen efter brugernes behov. Undersøgelsen viser, at eleverne i høj grad benytter tiden i lektiecaféerne til at få lavet lektier. 77 % af de adspurgte elever svarer, at de får lavet flere lektier nu, end før de kom i lektiecaféen. Eleverne er samtidig tilfredse med den faglige hjælp, der tilbydes idet 96 % af de adspurgte elever vurderer, at de får den hjælp, de har behov for. Samlet set lever de boligsociale lektiecaféer op til deres egne målsætninger i forhold til antal brugere med i alt 20 % flere elever end målsat. Der er stor forskel på antallet af elever, men de boligsociale lektiecaféer, som er med i denne undersøgelse, bruges i gennemsnit af 50 elever ugentligt. Succesen gælder dog ikke for alle lektiecaféer, idet ca. halvdelen af lektiecaféerne har færre brugere end forventet. Der er generelt tilfredshed og en positiv vurdering af elevernes faglige udbytte af lektiecaféernes indsats blandt både projektledere, lektiehjælpere og elever samt undervisere i folkeskolen. Det sociale aspekt Undersøgelsen viser, at de boligsociale lektiecaféers indsats handler om mere end blot den faglige hjælp til lektier. Interviews med de forskellige aktører afslører, at det i høj grad handler om at skabe en positiv spiral, hvor børnene og de unge får styrket deres faglige selvtillid, og gennem succesoplevelser får lyst til at lære mere. Langt størstedelen af eleverne vægter lektielæsningen højt, men samtidig svarer ca. 50 % af de adspurgte elever i spørgeskemaundersøgelsen, at de også kommer, fordi det er hyggeligt og fordi de kan lide de voksne i lektiecaféen. Det sociale aspekt af indsatserne er særlig vigtigt i udsatte boligområder, da mange børn og unge i disse områder har særlige behov, som netop de boligsociale lektiecaféer kan være med til at imødekomme. Lektiecaféerne fungerer således ofte som fristed for: Børn, der har svært ved at finde ro derhjemme, fordi de bor i små lejligheder med en stor familie Børn og unge, som har brug for et sted, hvor de føler sig på hjemmebane Etniske piger, som af deres forældre holdes ude af de traditionelle klubtilbud. Børn, som har brug for voksenkontakt under trygge rammer Boligsociale lektiecaféer - Konklusioner og anbefalinger 7

8 Interviewundersøgelsen afslører talrige historier om hvordan relationen mellem lektiehjælperne og eleverne har udviklet sig til omsorg og støtte, som går ud over almindelig lektiehjælp. 89 % af de adspurgte elever kommer i lektiecaféen hver uge, hvilket giver et godt udgangspunkt for at opbygge gode relationer til eleverne. Nærheden til boligområdet Den lokale beliggenhed er en stor styrke for de boligsociale lektiecaféer. Mange af indsatserne ligger i det lokale beboerhus og opnår dermed en naturlig kontaktflade med mange beboere i boligområdet. Det fjerner en væsentlig barriere i forhold til at tiltrække børn og unge, som normalt er vanskelige at nå ud til. Samtidig betyder den uformelle organisationsform og fraværet af myndighedsfunktion, at mange forældre føler sig trygge og derfor sender deres børn hen i den boligsociale lektiecafé. sætninger, som handler om andet end styrket faglighed. F.eks. kan en konkret målsætning være at nå ud til børn og unge, som ellers er svære at få fat i. Der findes ikke noget fast koncept for lektiecaféer under de boligsociale helhedsplaner, ligesom der ikke findes en overordnet vision eller specifik beskrivelse af formål med indsatserne. Det kan ses som en fordel, at indsatserne på den måde er fleksible, dog med risiko for, at det overordnede formål med lektiecaféen bliver udvandet. Anbefalinger Vær bevidst om, at lektiecaféen kan bruges til andre formål end blot hjælp til lektier. Personlig støtte kan være et vigtigt redskab til at give eleverne de succesoplevelser, som i sidste ende skaber lyst og glæde ved at gå i skole. De sociale aktiviteter kan sammen med den faglige støtte hjælpe eleverne til at klare sig bedre i skolen. En bredspektret indsats er særlig relevant for børn og unge i udsatte områder, hvor mange er tosprogede og kommer fra ressourcesvage familier. Det er vigtigt løbende at forholde sig til hvilke typer af børn og unge, der kommer i lektiecaféen, og overveje mulighederne for at tilpasse indsatsen efter deres aktuelle behov. F.eks. i forhold til uromagere, alder og særligt udsatte elever. I forlængelse af ovenstående udfylder de boligsociale lektiecaféer en bred rolle. Det kan derfor være relevant at overveje, hvad der kan kaldes en succes for den enkelte boligsociale lektiecafé. Det kan være en fordel at synliggøre de mål- 8 Boligsociale lektiecaféer - Konklusioner og anbefalinger

9 Boligsociale lektiecaféer - Konklusioner og anbefalinger 9

10 Behov for lektiehjælp i udsatte områder Der er særlig behov for støtte til børn og unge i udsatte områder. Det viser en undersøgelse af, hvor godt elever i udsatte områder klarer sig i skolen og efterfølgende i uddannelsessystemet.

11 I dette kapitel ser vi nærmere på situationen i de 89 udsatte områder, der svarer til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over almene boligområder med problemer i forskelligt omfang. Lektiecaféer under de boligsociale helhedsplaner konkurrerer ofte med tilbud om lektiehjælp bl.a. på den lokale folkeskole. Da der således findes en række tilbud om lektiehjælp, er det relevant at undersøge om der er behov for en ekstra indsats i de udsatte områder, og hvad man potentielt kan forvente at opnå med en sådan indsats. Først vurderes behovet for hjælp og støtte til skolearbejdet i de udsatte områder ved at sammenligne folkeskoleelevernes karaktergennemsnit med landsgennemsnittet. Derefter vurderer vi potentialet for lektiecaféer i udsatte områder ved at undersøge, hvor stor en betydning det har, om man klarer sig godt eller dårligt i grundskolen i forhold til uddannelsesforløbet i de første år efter grundskolen. Karaktergennemsnit og uddannelsesforløb Undersøgelsen af grundskoleelevers karaktergennemsnit er baseret på data fra Danmarks Statistik for alle elever fra udsatte områder som har taget 9. eller 10. klasses afgangseksamen i Elevernes karakterer er sammenlignet med karaktergennemsnittet på landsplan. Analysen viser, at karaktergennemsnittet er signifikant lavere blandt elever i udsatte områder end karaktergennemsnittet blandt elever på landsplan. Se tabel 3.1 nedenfor. Karaktergennemsnittet for elever i de udsatte områder er 4,4 mens niveauet for elever i hele landet er på 6,2. Det vil sige, at Tabel 3.1. Karaktergennemsnit i grundskolen År Karaktergennemsnit, Landsplan Karaktergennemsnit, udsatte områder ,2 4,4 Tallene viser karakterer fra grundskolens afgangseksamen i 2007 (9. og 10. klasse i folkeskole, efterskole og privatskole). Karaktergennemsnittet for elever i de udsatte boligområder er signifikant lavere end landsgennemsnittet. (n=2.582 hhv. n=66.000, p<0,00). Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet / UNi-C. eleverne i udsatte områder forlader grundskolen med karakterer, der i gennemsnit er 1,8 karakter lavere end gennemsnittet på landsplan. Tendensen er dækkende for alle udsatte områder, så forskellen skyldes ikke, at enkelte områder trækker gennemsnittet ned. I stedet tyder tallene på, at der bor mange børn og unge i udsatte områder generelt, som har behov for en ekstra indsats. Når man kigger på, hvad de unge laver efter grundskolen, er der markant forskel på uddannelsesforløbet for unge fra udsatte områder sammenlignet med unge fra hele landet. Tabel 3.2 (side 12) viser uddannelsesstatus for unge tre år efter grundskolen, opdelt efter henholdsvis I uddannelse, Fuldført uddannelse og Ej i gang, desuden underopdelt efter type af uddannelse. Vi har undersøgt forløbet for de ca unge fra udsatte områder, som har taget grundskolens afgangseksamen i 2007 og undersøgt deres uddannelsesstatus tre år efter afgangseksamen. Undersøgelsen viser, at der er signifikant forskel på uddannelsesstatus for eleverne fra udsatte områder i forhold til elever på landsplan. Den mest markante forskel skyldes, at mange unge fra udsatte områder ikke læser videre efter grundskolen. Hele 34,7 % af de unge fra udsatte områder er ikke i gang med en uddannelse tre år efter grundskolen. Det samme gælder kun for 12,5 % af de unge på landsplan. På samme måde er der stor forskel på hvor stor en andel af de unge, der har fuldført en uddannelse. Mens 46,3 % af de unge på landsplan har taget en uddannelse efter tre år gælder det blot for 19,9% af de unge fra udsatte områder. Forskellen skyldes især, at langt færre unge fra udsatte områder har taget en gymnasiel uddannelse. Til gengæld viser forløbsanalysen, at 45,4 % af de unge fra udsatte områder er i gang med en uddannelse tre år efter grundskolen, hvilket er lidt flere end landsgennemsnittet. Forskellen skyldes tilmed, at forholdsvis flere unge fra udsatte områder er startet på en videregående uddannelse. Boligsociale lektiecaféer - Behov for lektiehjælp i udsatte områder 11

12 Tabel 3.2. Unges uddannelsesforløb tre år efter grundskolen Status Fuldført uddannelse I gang med en uddannelse Type af uddannelse Udsatte områder Landsplan Erhvervsfagligt grundforløb / forberedende uddannelse - 6,3 % Erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb 1,8 % 2,1 % Gymnasial uddannelse 18,1 % 37,6 % I alt 19,9 % 46,0 % Erhvervsfagligt grundforløb / forberedende uddannelse 10,0 % 5,9 % Erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb 14,5 % 18,7 % Gymnasial uddannelse 9,1 % 7,8 % Videregående uddannelse 11,9 % 9,2 % I alt 45,4 % 41,5 % Ej i gang eller fuldført I alt 34,7 % 12,5 % Opgørelsen viser uddannelsesstatus tre år efter grundskolens afgangseksamen i 2007 for unge fra udsatte områder sammenlignet med elever på landsplan. Der er signifikant forskel på uddannelsesstatus for de to grupper (n=2.979 hhv. n=66.000, p<0,00 %). Kilde: Danmarks Statistik. Overordnet set viser analysen, at en stor andel af unge fra udsatte områder ikke er i gang med en uddannelse tre år efter grundskolens afgangseksamen, det er næsten tre gange flere end på landsplan. Denne gruppe udgør derfor en bekymrende høj andel af de unge fra udsatte områder og understreger, at der findes en koncentration af unge med risiko for ikke at komme i gang med en uddannelse og dermed større udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen bekræfter behovet for at give særlig opmærksomhed og støtte til uddannelse af børn og unge i de udsatte områder. Det koster dyrt i velstand, at mange unge hvert år forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, og ud over de samfundsmæssige omkostninger har det også betydelige personlige konsekvenser. Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Ehvervsråd viser, at sandsynligheden for at modtage kontanthjælp eller være på førtidspension er 12 gange højere for personer uden en ungdomsuddannelse (Baadsgaard, 2011). Boligsociale lektiecaféer er dermed potentielt et vigtigt bidrag til de eksisterende tilbud på bl.a. folkeskoler og biblioteker, da de er målrettet en gruppe af børn og unge, som har særligt behov for hjælp og ofte har store udfordringer i forhold til det faglige niveau. Forventede effekter på længere sigt Det overordnede formål med lektiecaféerne er, alt andet lige, at hjælpe eleverne til at klare sig bedre i skolen og i sidste ende hjælpe flere til at læse videre. Derfor er det relevant at undersøge, hvad et højere karaktergennemsnit betyder for eleverne. Analysen tager udgangspunkt i de unge fra udsatte områder, som har taget grundskolens afgangseksamen i Eleverne underopdeles i grupper efter deres karaktergennemsnit og med udgangspunkt i disse grupper undersøges betydningen af at klare sig i folkeskolen i forhold til hvor mange, der henholdsvis har Fuldført en uddannelse, er I gang med en uddannelse eller er Ej i gang eller fuldført. Undersøgelsen viser, at der er signifikant forskel på elevernes uddannelsesforløb alt efter, hvilket karaktergennemsnit de har. Det er især med hensyn til hvor stor en andel af eleverne, der fuldfører en uddannelse, at karaktergennemsnittet spiller ind. Som det fremgår af diagram 3.1, har 11,4 % af eleverne med et karaktergennemsnit på over 6 fuldført en uddannelse tre år efter grundskolen. Det gælder kun for 0,6 % af de elever, som har et karaktergennemsnit på under 2. På samme måde findes der en markant sammenhæng mellem karaktergennemsnit og andelen af elever, der ikke er i gang med en uddannelse. Her er 9,2 % af eleverne 12 Boligsociale lektiecaféer - Behov for lektiehjælp i udsatte områder

13 Diagram 3.1. Uddannelsesstatus tre år efter grundskolen opg jort efter karaktergennemsnit. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,2% 6,5% 0,6% 6,5% 6,7% 1,2% 5,8% 7,9% 2,4% 3,7% 7,5% 2,9% 2,3% 6,7% 4,0% 3,0% 11,9% 11,4% Under 2 2-2,99 3-3,99 4-4,99 5-5,99 6 eller derover Ej i gang Under uddannelse Fuldført uddannelse Analysen omfatter de i alt unge fra udsatte områder, som tog grundskolens afgangseksamen i 2007, og viser uddannelsesstatus tre efter i Tallene viser, at der er signifikant forskel på uddannelsesstatus for de forskellige grupper af unge, alt efter hvilket karaktergennemsnit de har (p < 0,00). med et karaktergennemsnit på under 2 ej i gang, mens det samme gælder for kun 3,0 % af eleverne med et karaktergennemsnit på over seks. Analysen viser endvidere, at der er signifikant forskel på, hvor godt eleverne klarer sig når man undersøger grupper af elever med forskel på én karakter i gennemsnit. Der er således forskel på uddannelsesstatus mellem elever med et karaktergennemsnit på mellem 2 og 2,99 og et snit mellem 3 og 3,99 og så videre. Det betyder, at en ændring på blot én karakter har signifikant betydning for elevgruppernes uddannelsesforløb efter grundskolen. af indsatserne i forhold til de unges videre uddannelsesforløb. Denne undersøgelse påpeger alene, at der for eleverne i de udsatte områder findes en sammenhæng mellem at klare sig godt i skolen og det videre uddannelsesforløb de første år efter grundskolen. Undersøgelsen viser dermed, at det godt kan betale sig at sætte tidligt ind og hjælpe de svageste elever, og at det potentielt er muligt at hjælpe eleverne til et bedre uddannelse ikke bare i grundskolen, men også på længere sigt. Det skal dog understreges, at denne undersøgelse ikke fastslår eller forsøger at bevise nogen kausal sammenhæng mellem det at gå i lektiecafé og uddannelsesmæssige effekter på længere sigt. Langt størstedelen af de lektiecaféer, som er med i caseundersøgelsen er opstartet i 2009 eller Det er dermed ikke på nuværende tidspunkt muligt at aflæse de langsigtede effekter Boligsociale lektiecaféer - Behov for lektiehjælp i udsatte områder 13

14 Casestudie Vi ser nærmere på målsætninger, resultater og effekter af 13 igangværende boligsociale lektiecaféer.

15 I dette kapitel kigger vi nærmere på den indsats, de boligsociale lektiecaféer tilbyder børn og unge i udsatte områder. Formålet er at vurdere indsatsernes nytteværdi og kortlægge virkningsfulde arbejdsmetoder. Denne del af evalueringen er et casestudie af 13 boligsociale lektiecaféer, som alle ligger i udsatte områder og er tilknyttet en boligsocial helhedsplan. Kortet på side 16 viser, hvor i landet de ligger, og hvilken helhedsplan de er en del af eller samarbejder med. Lektiecaféerne i denne undersøgelse er udvalgt, fordi de udgør en af hovedaktiviteterne i den lokale helhedsplan, og projektlederen derfor har dokumenteret indsatsen i en selvevaluering. Denne undersøgelse er samtidig baseret på interview med projektledere, lektiehjælpere og repræsentater fra lokale folkeskoler samt en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i syv lektiecaféer. Grundlaget for analysen er dermed: Resultatevaluering fra 12 af de 13 boligsociale lektiecaféer Interviews med projektledere og lektiehjælpere fra syv lektiecaféer Interview med repræsentater fra to lokale folkeskoler Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i syv boligsociale lektiecaféer (110 besvarelser). Resultatevaluering Resultatevalueringer er helhedsplanernes egen indberetning af fremdrift og resultater og afspejler den individuelle forandringsteori, som ligger til grund for indsatsen. Evalueringen indeholder en beskrivelse af de trin, der udgør lektiecaféernes succeskriterier og endemål. Evalueringen er skematisk opbygget og fokuserer på målbare resultater, hvor forandringer hos målgruppen sættes i fokus. I Bilag 1 findes det skema, som selvevalueringen er bygget op omkring. Dokumentationen i selvevalueringen giver mulighed for at vurdere graden af målopfyldelse baseret på projekternes egne målsætninger. Samtidig giver det et godt overblik i forhold til at sammenligne på tværs af indsatserne. Der er dog begrænset plads til uddybende kommentarer og beskrivende tekst. Selvevalueringen kan derfor ikke stå alene, men suppleres af både kvalitative og kvantitative data. Interviewundersøgelse Der er gennemført interviews med syv projektledere, tre lektiehjælpere i syv af de boligsociale lektiecaféer. I udvælgelsen af de syv lektiecaféer er det blevet prioriteret, at de ligger i forskellige dele af landet, og at de repræsenterer et bredt udsnit af indsatserne, således at de varierer med hensyn til størrelse, organisationsform m.v. Fokus for vores interview er projekternes organisering, arbejdsmetoder, konkrete aktiviteter samt praksisnære erfaringer og anbefalinger. Herudover har vi gennemført to telefoninterview med repræsentater fra lokale folkeskoler med det formål at få en vurdering af de boligsociale lektiecaféers nyttevirkning. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt de elever, der kommer i boligsociale lektiecaféer. Spørgeskemaerne er omdelt af projektlederne selv og efterfølgende indsendt til Center for Boligsocial Udvikling. Undersøgelsen omfatter dermed ikke alle de børn og unge, som er målgruppe for indsatsen men alene dem, som i forvejen benytter sig af tilbuddet. De fleste af eleverne i lektiecaféen kommer af egen fri vilje, mens andre kommer på opfordring af forældre eller deres lærere i folkeskolen. Caféernes målsætninger I analysen skelnes der mellem resultater, kortsigtede effekter og langsigtede effekter. Resultater er det, man via indsatsen direkte har indflydelse på, hvorimod de kortsigtede effekter er en forandring, der sker hos brugeren umiddelbart i forbindelse med indsatsen. De langsigtede effekter kan ses som en vedvarende ændring hos den enkelte elev eller i boligområdet som helhed. For eksempel kan et resultat af, at man har startet en lektiecafé være, at et vist antal unge benytter lektiecaféen og dermed får hjælp til at lave skolearbejde. En kortsigtet effekt kan så være, at der sker en styrkelse Boligsociale lektiecaféer - Casestudie 15

16 De 13 lektiecaféer, som er med i undersøgelsen. 16 Boligsociale lektiecaféer - Casestudie

17 af de unges faglige kompetencer, mens en langsigtet effekt kan være, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. De langsigtede effekter vil ofte være påvirket af mange forhold ud over den specifikke indsats i lektiecaféen. Bl.a. har skolen og de unges baggrund stor betydning. Det betyder, at det er sværere at konkludere entydigt om aktiviteternes langsigtede effekter end om deres resultater og kortsigtede effekter. De fleste projekter i denne undersøgelse er karakteriseret ved en meget bred forståelse af lektiehjælps-begrebet. Denne flerhed af formål afspejles i nedenstående forandringsteori (se figur 4.1 nedenfor), som er en samlet fremstilling af de undersøgte lektiecaféers selvevalueringer. Figuren afspejler udviklingstrin og endemål for lektiecaféerne. Trin 1 og trin 2 kan karakteriseres som umiddelbare resultater, mens målsætningerne for trin 3 handler om kortsigtede effekter og endemålene typisk er mere langsigtede effekter. Det er forskelligt, hvor langt de enkelte lektiecaféer er nået i forhold til de trin, der er skitseret i figur 4.1. Langt størstedelen af lektiecaféerne er nået til trin 3 i deres projektforløb, og fem af indsatserne har på nuværende tidspunkt afrapporteret opnåede resultater for trin 3. I følgende afsnit vurderes lektiecaféernes umiddelbare resultater i forhold til målsætningerne i trin 1 og 2. Lektiecaféernes målopfyldelse vurderes på baggrund af de afrapporterede resultater i disse to første trin. Næste afsnit belyser lektiecaféernes indsats i forhold til de målsætninger, der er opstillet for trin 3 og endemål. Målbare resultater af indsatserne Resultatevalueringerne for de 12 lektiecaféer viser, at alle projekterne i trin 1 har en målsætning om, at der kommer et vist antal elever i lektiecaféen. I trin 2 har hovedparten (10 ud af 12) en målsætning om, at eleverne får lavet deres lektier i lektiecaféen. De sidste to lektiecaféer har valgt at sætte målsætningen til henholdsvis, at eleverne synes, at det er hyggeligt at komme, og at eleverne får ejerskab til stedet. Målgruppe De boligsociale lektiecaféer i denne undersøgelse har primært fokus på udsatte børn og unge, som ikke har mulighed for at få den nødvendige hjælp og støtte fra deres forældre eller netværk. Ni ud af de 12 undersøgte Figur 4.1. Forandringsteori for lektiecaféerne med udviklingstrin og endemål. 12 Eleverne kommer 2 10 Hyggeligt at komme / de føler ejerskab De laver lektier 1 Succesoplevelser 8 Styrket faglighed 1 Lyst til at gå i skole 1 Velforberedt 1 Øget selvværd Fungerer bedre i skolen Udsatte børn får gode boglige kompetencer Gennemfører en ungdomsuddannelse Øget motivation for at gå i skole Styrket kulturforståelse blandt tosprogede børn Mere ro i området Trin 1 Trin 2 Trin 3 Endemål Figuren er baseret på resultatevaluering for 12 boligsociale lektiecaféer. Projekterne har opstillet en forandringsteori, som i en resultatevaluering er omsat til tre udviklingstrin og et endemål, der belyser hvordan lektiecaféerne vil påvirke brugerne på en række områder både fagligt, personligt og socialt. Trin 1 og 2 omfatter de umiddelbare resultater af lektiecaféernes indsats, som danner grobund for de kompetencer, der udvikles på kort sigt (trin 3) og på længere sigt (endemål). Tallene i figuren viser, hvor mange ud af de 12 indsatser, der har defineret de forskellige udviklingstrin. F.eks. har otte af de 12 indsatser i trin 3 en målsætning, der omhandler styrket faglighed blandt eleverne i lektiecaféen. Boligsociale lektiecaféer - Casestudie 17

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ. Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ. Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ Godt på vej - Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

FRIVILLIGE. i det boligsociale arbejde CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING

FRIVILLIGE. i det boligsociale arbejde CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING FRIVILLIGE i det boligsociale arbejde CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Frivillige i det boligsociale arbejde Frederik Mühldorff Sigurd, projektleder Louise Stine Jessen Majken Rhod Larsen Kasper Krog Pedersen

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir Team Succes Statusrapport 2011-2012 Vejle Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir E n g r a m h a n d l i n g v e j e r m e r e e n d t i t o n s s n a k Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Resultater...

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING UNGE PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET. Metoder og virkning af relationsbaseret ungearbejde

CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING UNGE PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET. Metoder og virkning af relationsbaseret ungearbejde CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING UNGE PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET Metoder og virkning af relationsbaseret ungearbejde Unge på kanten af Uddannelsessystemet - Metoder og virkning af relationsbaseret

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere