CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder"

Transkript

1 CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

2 Boligsociale lektiecaféer En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder Mette Fabricius Madsen, projektleder Frederik Mühldorff Sigurd Lasse Kjeldsen Kasper Krog Pedersen ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Maj 2012 Forsidefoto: Lektiehjælp på Avedøre Bibliotek, fotograf Lisbeth Holten. Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Introduktion...4 Sådan har vi g jort...5 Konklusioner og anbefalinger...6 Anbefalinger...8 Behov for lektiehjælp i udsatte områder...10 Karaktergennemsnit og uddannelsesforløb Forventede effekter på længere sigt...12 Casestudie Caféernes målsætninger...15 Danmarkskort med undersøgelsens 13 lektiecaféer...16 Målbare resultater af indsatserne Effekter og endemål Erfaringer fra lektiecaféerne...24 Litteratur og interviewpersoner Bilag Bilag 1: Resultatevalueringsskema...31 Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse...32

4 Introduktion Uddannelse er en af de vigtigste veje til at bryde den sociale arv. Boligsociale lektiecaféer arbejder for, at flere tager en ungdomsuddannelse, og har samtidig fokus på de problemstillinger og udfordringer, som præger mange børn og unge i udsatte områder.

5 Mange børn og unge i udsatte boligområder har et særligt behov for hjælp med skolearbejde og uddannelsesvejledning. Det skyldes dels, at en stor andel af eleverne er tosprogede og dels, at mange forældre i de udsatte områder ikke har mulighed for at hjælpe deres børn med skolearbejdet. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011a) peger på en række risikofaktorer omkring børns opvækstvilkår, som har stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning. De risikofaktorer, der bliver peget på, sætter de udsatte boligområder i centrum for problemstillingen. Analysen viser, at børn fra fattige familier og børn med dårligt uddannede forældre har en betydelig større risiko for at stå uden job og uddannelse som ung end børn med en stærk hjemmebaggrund. For at sikre at alle børn og unge, uanset baggrund, skal have de samme muligheder, er støtte og hjælp til uddannelse en af de vigtigste veje til at bryde med den sociale arv (Dalskov et al., 2011). En tidlig indsats allerede i folkeskolen er derfor et vigtigt bidrag til at sikre de succesoplevelser, der gør, at børn og unge har mod på at læse videre. Lektiecaféerne yder et bidrag til at fastholde børn og unge i skolesystemet og arbejder for, at flere tager en ungdomsuddannelse. Der findes mange forskellige initiativer og aktører, som tilbyder lektiehjælp. Fælles for dem alle er et tilbud om støtte og hjælp med lektielæsning, og at der er fokus på lyst til læring. En af de grundlæggende forskelligheder ligger i, hvor højt andre aspekter end lektielæsningen prioriteres. Nogle initiativer fokuserer på sociale aspekter, mens andre alene er koncentreret om fagligheden. Som en del af de boligsociale helhedsplaner, er der i løbet af de sidste fem år etableret en række boligsociale lektiecaféer, som ligger lokalt i udsatte boligområder. Helhedsplanernes arbejde med lektiecaféer udgør en væsentlig del af det aktuelle arbejde med uddannelses- og beskæftigelsesindsatser for børn og unge. Det lokale aspekt giver mulighed for at arbejde målrettet med de problemstillinger og udfordringer, som præ- ger mange børn og unge i udsatte områder. Erfaringerne fra denne undersøgelse viser, at indsatserne fokuserer både på elevernes faglige, personlige og sociale forudsætninger for at klare sig godt i skolen. Formålet med denne rapport er at evaluere indsatsen af boligsociale lektiecaféer og gennem gode eksempler formulere anbefalinger til det videre arbejde med lektiehjælp målrettet børn og unge i de udsatte boligområder. Tak til de projektledere og lektiehjælpere, som har deltaget i undersøgelsen og bidraget med deres erfaringer og anbefalinger fra arbejdet i boligsociale lektiecaféer og tak til de repræsentanter fra folkeskolen, som har bidraget med deres vurderinger. Sådan har vi g jort Evalueringen er baseret på statistiske oplysninger om skole- og uddannelse blandt børn og unge i udsatte områder samt et mere detaljeret casestudie af udvalgte boligsociale lektiecaféer. Først belyses behovet og potentialet for lektiecaféer generelt ved hjælp af statistiske analyser med fokus på grundskolekarakterer og uddannelsesforløb blandt børn og unge i udsatte områder. Derefter fokuseres mere specifikt på evalueringen af 13 udvalgte boligsociale lektiecaféer, som ligger i udsatte boligområder over hele landet. Denne del af evalueringen er baseret på projekternes egen indberetning af resultater 1 samt interviews med projektledere og lektiehjælpere i syv lektiecaféer omkring arbejdsmetoder og erfaringer fra praksis. Derudover har vi gennem interview med folkeskolelærere og bedt om en vurdering af nytteværdien af de boligsociale lektiecaféer. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. 1 Siden 2010 har helhedsplaner haft pligt til at indberette resultater til Landsbyggefonden ved brug af et indberetningsskema, som CFBU har udarbejdet. Projekterne selv opstiller deres succeskriterier og indsender efterfølgende løbende resultater ind. CFBU behandler resultaterne. Et eksempel på et sådant skema findes i bilag 1. Boligsociale lektiecaféer - Introduktion 5

6 Konklusioner og anbefalinger Lektiecaféerne yder et vigtigt bidrag til en gruppe af børn og unge, som har behov for hjælp og er vanskelige at nå ud til. Caféerne udfylder en bred rolle, som omfatter både faglig hjælp og personlig støtte for eleverne.

7 Behov for lektiecaféer i udsatte områder Det kan konkluderes, at børn og unge i udsatte områder har særligt behov for hjælp og støtte i folkeskolen, da de har et væsentligt lavere karaktergennemsnit end børn og unge på landsplan. Tendensen fortsætter også efter folkeskolen, idet en tredjedel af eleverne fra udsatte områder tre år efter grundskolen ikke har fuldført og ikke er i gang med en uddannelse. De boligsociale lektiecaféer, som opererer i udsatte områder, er målrettet børn og unge, der ikke har mulighed for at få hjælp til skolearbejdet fra deres forældre eller netværk. Derfor yder indsatsen et vigtigt bidrag til en gruppe af børn og unge, som har et reelt behov for hjælp. På længere sigt har lektiecaféerne potentiale til at hjælpe eleverne til et bedre uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser, at en ændring på blot én karakter i snit har signifikant betydning for elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen. Boligsociale lektiecaféer Lektiecaféerne i denne undersøgelse har godt fat i deres primære målgruppe, som er børn og unge, der reelt har brug for hjælp med deres lektier. Undersøgelsen viser, at hovedparten af de elever der kommer, er fagligt meget svage, og at mange er socialt udsatte. Mange af eleverne er tosprogede og har så store vanskeligheder med det danske sprog, at det er svært at forstå opgaveformuleringen. De har dermed ingen forudsætning for at løse skoleopgaverne. Den faglige lektiehjælp varetages for det meste af frivillige organisationer eller ansatte lektiehjælpere, mens helhedsplanens medarbejdere står for organisering, rekruttering af børn og unge samt løbende tilpasning af tilbuddene i lektiecaféen efter brugernes behov. Undersøgelsen viser, at eleverne i høj grad benytter tiden i lektiecaféerne til at få lavet lektier. 77 % af de adspurgte elever svarer, at de får lavet flere lektier nu, end før de kom i lektiecaféen. Eleverne er samtidig tilfredse med den faglige hjælp, der tilbydes idet 96 % af de adspurgte elever vurderer, at de får den hjælp, de har behov for. Samlet set lever de boligsociale lektiecaféer op til deres egne målsætninger i forhold til antal brugere med i alt 20 % flere elever end målsat. Der er stor forskel på antallet af elever, men de boligsociale lektiecaféer, som er med i denne undersøgelse, bruges i gennemsnit af 50 elever ugentligt. Succesen gælder dog ikke for alle lektiecaféer, idet ca. halvdelen af lektiecaféerne har færre brugere end forventet. Der er generelt tilfredshed og en positiv vurdering af elevernes faglige udbytte af lektiecaféernes indsats blandt både projektledere, lektiehjælpere og elever samt undervisere i folkeskolen. Det sociale aspekt Undersøgelsen viser, at de boligsociale lektiecaféers indsats handler om mere end blot den faglige hjælp til lektier. Interviews med de forskellige aktører afslører, at det i høj grad handler om at skabe en positiv spiral, hvor børnene og de unge får styrket deres faglige selvtillid, og gennem succesoplevelser får lyst til at lære mere. Langt størstedelen af eleverne vægter lektielæsningen højt, men samtidig svarer ca. 50 % af de adspurgte elever i spørgeskemaundersøgelsen, at de også kommer, fordi det er hyggeligt og fordi de kan lide de voksne i lektiecaféen. Det sociale aspekt af indsatserne er særlig vigtigt i udsatte boligområder, da mange børn og unge i disse områder har særlige behov, som netop de boligsociale lektiecaféer kan være med til at imødekomme. Lektiecaféerne fungerer således ofte som fristed for: Børn, der har svært ved at finde ro derhjemme, fordi de bor i små lejligheder med en stor familie Børn og unge, som har brug for et sted, hvor de føler sig på hjemmebane Etniske piger, som af deres forældre holdes ude af de traditionelle klubtilbud. Børn, som har brug for voksenkontakt under trygge rammer Boligsociale lektiecaféer - Konklusioner og anbefalinger 7

8 Interviewundersøgelsen afslører talrige historier om hvordan relationen mellem lektiehjælperne og eleverne har udviklet sig til omsorg og støtte, som går ud over almindelig lektiehjælp. 89 % af de adspurgte elever kommer i lektiecaféen hver uge, hvilket giver et godt udgangspunkt for at opbygge gode relationer til eleverne. Nærheden til boligområdet Den lokale beliggenhed er en stor styrke for de boligsociale lektiecaféer. Mange af indsatserne ligger i det lokale beboerhus og opnår dermed en naturlig kontaktflade med mange beboere i boligområdet. Det fjerner en væsentlig barriere i forhold til at tiltrække børn og unge, som normalt er vanskelige at nå ud til. Samtidig betyder den uformelle organisationsform og fraværet af myndighedsfunktion, at mange forældre føler sig trygge og derfor sender deres børn hen i den boligsociale lektiecafé. sætninger, som handler om andet end styrket faglighed. F.eks. kan en konkret målsætning være at nå ud til børn og unge, som ellers er svære at få fat i. Der findes ikke noget fast koncept for lektiecaféer under de boligsociale helhedsplaner, ligesom der ikke findes en overordnet vision eller specifik beskrivelse af formål med indsatserne. Det kan ses som en fordel, at indsatserne på den måde er fleksible, dog med risiko for, at det overordnede formål med lektiecaféen bliver udvandet. Anbefalinger Vær bevidst om, at lektiecaféen kan bruges til andre formål end blot hjælp til lektier. Personlig støtte kan være et vigtigt redskab til at give eleverne de succesoplevelser, som i sidste ende skaber lyst og glæde ved at gå i skole. De sociale aktiviteter kan sammen med den faglige støtte hjælpe eleverne til at klare sig bedre i skolen. En bredspektret indsats er særlig relevant for børn og unge i udsatte områder, hvor mange er tosprogede og kommer fra ressourcesvage familier. Det er vigtigt løbende at forholde sig til hvilke typer af børn og unge, der kommer i lektiecaféen, og overveje mulighederne for at tilpasse indsatsen efter deres aktuelle behov. F.eks. i forhold til uromagere, alder og særligt udsatte elever. I forlængelse af ovenstående udfylder de boligsociale lektiecaféer en bred rolle. Det kan derfor være relevant at overveje, hvad der kan kaldes en succes for den enkelte boligsociale lektiecafé. Det kan være en fordel at synliggøre de mål- 8 Boligsociale lektiecaféer - Konklusioner og anbefalinger

9 Boligsociale lektiecaféer - Konklusioner og anbefalinger 9

10 Behov for lektiehjælp i udsatte områder Der er særlig behov for støtte til børn og unge i udsatte områder. Det viser en undersøgelse af, hvor godt elever i udsatte områder klarer sig i skolen og efterfølgende i uddannelsessystemet.

11 I dette kapitel ser vi nærmere på situationen i de 89 udsatte områder, der svarer til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over almene boligområder med problemer i forskelligt omfang. Lektiecaféer under de boligsociale helhedsplaner konkurrerer ofte med tilbud om lektiehjælp bl.a. på den lokale folkeskole. Da der således findes en række tilbud om lektiehjælp, er det relevant at undersøge om der er behov for en ekstra indsats i de udsatte områder, og hvad man potentielt kan forvente at opnå med en sådan indsats. Først vurderes behovet for hjælp og støtte til skolearbejdet i de udsatte områder ved at sammenligne folkeskoleelevernes karaktergennemsnit med landsgennemsnittet. Derefter vurderer vi potentialet for lektiecaféer i udsatte områder ved at undersøge, hvor stor en betydning det har, om man klarer sig godt eller dårligt i grundskolen i forhold til uddannelsesforløbet i de første år efter grundskolen. Karaktergennemsnit og uddannelsesforløb Undersøgelsen af grundskoleelevers karaktergennemsnit er baseret på data fra Danmarks Statistik for alle elever fra udsatte områder som har taget 9. eller 10. klasses afgangseksamen i Elevernes karakterer er sammenlignet med karaktergennemsnittet på landsplan. Analysen viser, at karaktergennemsnittet er signifikant lavere blandt elever i udsatte områder end karaktergennemsnittet blandt elever på landsplan. Se tabel 3.1 nedenfor. Karaktergennemsnittet for elever i de udsatte områder er 4,4 mens niveauet for elever i hele landet er på 6,2. Det vil sige, at Tabel 3.1. Karaktergennemsnit i grundskolen År Karaktergennemsnit, Landsplan Karaktergennemsnit, udsatte områder ,2 4,4 Tallene viser karakterer fra grundskolens afgangseksamen i 2007 (9. og 10. klasse i folkeskole, efterskole og privatskole). Karaktergennemsnittet for elever i de udsatte boligområder er signifikant lavere end landsgennemsnittet. (n=2.582 hhv. n=66.000, p<0,00). Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet / UNi-C. eleverne i udsatte områder forlader grundskolen med karakterer, der i gennemsnit er 1,8 karakter lavere end gennemsnittet på landsplan. Tendensen er dækkende for alle udsatte områder, så forskellen skyldes ikke, at enkelte områder trækker gennemsnittet ned. I stedet tyder tallene på, at der bor mange børn og unge i udsatte områder generelt, som har behov for en ekstra indsats. Når man kigger på, hvad de unge laver efter grundskolen, er der markant forskel på uddannelsesforløbet for unge fra udsatte områder sammenlignet med unge fra hele landet. Tabel 3.2 (side 12) viser uddannelsesstatus for unge tre år efter grundskolen, opdelt efter henholdsvis I uddannelse, Fuldført uddannelse og Ej i gang, desuden underopdelt efter type af uddannelse. Vi har undersøgt forløbet for de ca unge fra udsatte områder, som har taget grundskolens afgangseksamen i 2007 og undersøgt deres uddannelsesstatus tre år efter afgangseksamen. Undersøgelsen viser, at der er signifikant forskel på uddannelsesstatus for eleverne fra udsatte områder i forhold til elever på landsplan. Den mest markante forskel skyldes, at mange unge fra udsatte områder ikke læser videre efter grundskolen. Hele 34,7 % af de unge fra udsatte områder er ikke i gang med en uddannelse tre år efter grundskolen. Det samme gælder kun for 12,5 % af de unge på landsplan. På samme måde er der stor forskel på hvor stor en andel af de unge, der har fuldført en uddannelse. Mens 46,3 % af de unge på landsplan har taget en uddannelse efter tre år gælder det blot for 19,9% af de unge fra udsatte områder. Forskellen skyldes især, at langt færre unge fra udsatte områder har taget en gymnasiel uddannelse. Til gengæld viser forløbsanalysen, at 45,4 % af de unge fra udsatte områder er i gang med en uddannelse tre år efter grundskolen, hvilket er lidt flere end landsgennemsnittet. Forskellen skyldes tilmed, at forholdsvis flere unge fra udsatte områder er startet på en videregående uddannelse. Boligsociale lektiecaféer - Behov for lektiehjælp i udsatte områder 11

12 Tabel 3.2. Unges uddannelsesforløb tre år efter grundskolen Status Fuldført uddannelse I gang med en uddannelse Type af uddannelse Udsatte områder Landsplan Erhvervsfagligt grundforløb / forberedende uddannelse - 6,3 % Erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb 1,8 % 2,1 % Gymnasial uddannelse 18,1 % 37,6 % I alt 19,9 % 46,0 % Erhvervsfagligt grundforløb / forberedende uddannelse 10,0 % 5,9 % Erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb 14,5 % 18,7 % Gymnasial uddannelse 9,1 % 7,8 % Videregående uddannelse 11,9 % 9,2 % I alt 45,4 % 41,5 % Ej i gang eller fuldført I alt 34,7 % 12,5 % Opgørelsen viser uddannelsesstatus tre år efter grundskolens afgangseksamen i 2007 for unge fra udsatte områder sammenlignet med elever på landsplan. Der er signifikant forskel på uddannelsesstatus for de to grupper (n=2.979 hhv. n=66.000, p<0,00 %). Kilde: Danmarks Statistik. Overordnet set viser analysen, at en stor andel af unge fra udsatte områder ikke er i gang med en uddannelse tre år efter grundskolens afgangseksamen, det er næsten tre gange flere end på landsplan. Denne gruppe udgør derfor en bekymrende høj andel af de unge fra udsatte områder og understreger, at der findes en koncentration af unge med risiko for ikke at komme i gang med en uddannelse og dermed større udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen bekræfter behovet for at give særlig opmærksomhed og støtte til uddannelse af børn og unge i de udsatte områder. Det koster dyrt i velstand, at mange unge hvert år forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, og ud over de samfundsmæssige omkostninger har det også betydelige personlige konsekvenser. Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Ehvervsråd viser, at sandsynligheden for at modtage kontanthjælp eller være på førtidspension er 12 gange højere for personer uden en ungdomsuddannelse (Baadsgaard, 2011). Boligsociale lektiecaféer er dermed potentielt et vigtigt bidrag til de eksisterende tilbud på bl.a. folkeskoler og biblioteker, da de er målrettet en gruppe af børn og unge, som har særligt behov for hjælp og ofte har store udfordringer i forhold til det faglige niveau. Forventede effekter på længere sigt Det overordnede formål med lektiecaféerne er, alt andet lige, at hjælpe eleverne til at klare sig bedre i skolen og i sidste ende hjælpe flere til at læse videre. Derfor er det relevant at undersøge, hvad et højere karaktergennemsnit betyder for eleverne. Analysen tager udgangspunkt i de unge fra udsatte områder, som har taget grundskolens afgangseksamen i Eleverne underopdeles i grupper efter deres karaktergennemsnit og med udgangspunkt i disse grupper undersøges betydningen af at klare sig i folkeskolen i forhold til hvor mange, der henholdsvis har Fuldført en uddannelse, er I gang med en uddannelse eller er Ej i gang eller fuldført. Undersøgelsen viser, at der er signifikant forskel på elevernes uddannelsesforløb alt efter, hvilket karaktergennemsnit de har. Det er især med hensyn til hvor stor en andel af eleverne, der fuldfører en uddannelse, at karaktergennemsnittet spiller ind. Som det fremgår af diagram 3.1, har 11,4 % af eleverne med et karaktergennemsnit på over 6 fuldført en uddannelse tre år efter grundskolen. Det gælder kun for 0,6 % af de elever, som har et karaktergennemsnit på under 2. På samme måde findes der en markant sammenhæng mellem karaktergennemsnit og andelen af elever, der ikke er i gang med en uddannelse. Her er 9,2 % af eleverne 12 Boligsociale lektiecaféer - Behov for lektiehjælp i udsatte områder

13 Diagram 3.1. Uddannelsesstatus tre år efter grundskolen opg jort efter karaktergennemsnit. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,2% 6,5% 0,6% 6,5% 6,7% 1,2% 5,8% 7,9% 2,4% 3,7% 7,5% 2,9% 2,3% 6,7% 4,0% 3,0% 11,9% 11,4% Under 2 2-2,99 3-3,99 4-4,99 5-5,99 6 eller derover Ej i gang Under uddannelse Fuldført uddannelse Analysen omfatter de i alt unge fra udsatte områder, som tog grundskolens afgangseksamen i 2007, og viser uddannelsesstatus tre efter i Tallene viser, at der er signifikant forskel på uddannelsesstatus for de forskellige grupper af unge, alt efter hvilket karaktergennemsnit de har (p < 0,00). med et karaktergennemsnit på under 2 ej i gang, mens det samme gælder for kun 3,0 % af eleverne med et karaktergennemsnit på over seks. Analysen viser endvidere, at der er signifikant forskel på, hvor godt eleverne klarer sig når man undersøger grupper af elever med forskel på én karakter i gennemsnit. Der er således forskel på uddannelsesstatus mellem elever med et karaktergennemsnit på mellem 2 og 2,99 og et snit mellem 3 og 3,99 og så videre. Det betyder, at en ændring på blot én karakter har signifikant betydning for elevgruppernes uddannelsesforløb efter grundskolen. af indsatserne i forhold til de unges videre uddannelsesforløb. Denne undersøgelse påpeger alene, at der for eleverne i de udsatte områder findes en sammenhæng mellem at klare sig godt i skolen og det videre uddannelsesforløb de første år efter grundskolen. Undersøgelsen viser dermed, at det godt kan betale sig at sætte tidligt ind og hjælpe de svageste elever, og at det potentielt er muligt at hjælpe eleverne til et bedre uddannelse ikke bare i grundskolen, men også på længere sigt. Det skal dog understreges, at denne undersøgelse ikke fastslår eller forsøger at bevise nogen kausal sammenhæng mellem det at gå i lektiecafé og uddannelsesmæssige effekter på længere sigt. Langt størstedelen af de lektiecaféer, som er med i caseundersøgelsen er opstartet i 2009 eller Det er dermed ikke på nuværende tidspunkt muligt at aflæse de langsigtede effekter Boligsociale lektiecaféer - Behov for lektiehjælp i udsatte områder 13

14 Casestudie Vi ser nærmere på målsætninger, resultater og effekter af 13 igangværende boligsociale lektiecaféer.

15 I dette kapitel kigger vi nærmere på den indsats, de boligsociale lektiecaféer tilbyder børn og unge i udsatte områder. Formålet er at vurdere indsatsernes nytteværdi og kortlægge virkningsfulde arbejdsmetoder. Denne del af evalueringen er et casestudie af 13 boligsociale lektiecaféer, som alle ligger i udsatte områder og er tilknyttet en boligsocial helhedsplan. Kortet på side 16 viser, hvor i landet de ligger, og hvilken helhedsplan de er en del af eller samarbejder med. Lektiecaféerne i denne undersøgelse er udvalgt, fordi de udgør en af hovedaktiviteterne i den lokale helhedsplan, og projektlederen derfor har dokumenteret indsatsen i en selvevaluering. Denne undersøgelse er samtidig baseret på interview med projektledere, lektiehjælpere og repræsentater fra lokale folkeskoler samt en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i syv lektiecaféer. Grundlaget for analysen er dermed: Resultatevaluering fra 12 af de 13 boligsociale lektiecaféer Interviews med projektledere og lektiehjælpere fra syv lektiecaféer Interview med repræsentater fra to lokale folkeskoler Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i syv boligsociale lektiecaféer (110 besvarelser). Resultatevaluering Resultatevalueringer er helhedsplanernes egen indberetning af fremdrift og resultater og afspejler den individuelle forandringsteori, som ligger til grund for indsatsen. Evalueringen indeholder en beskrivelse af de trin, der udgør lektiecaféernes succeskriterier og endemål. Evalueringen er skematisk opbygget og fokuserer på målbare resultater, hvor forandringer hos målgruppen sættes i fokus. I Bilag 1 findes det skema, som selvevalueringen er bygget op omkring. Dokumentationen i selvevalueringen giver mulighed for at vurdere graden af målopfyldelse baseret på projekternes egne målsætninger. Samtidig giver det et godt overblik i forhold til at sammenligne på tværs af indsatserne. Der er dog begrænset plads til uddybende kommentarer og beskrivende tekst. Selvevalueringen kan derfor ikke stå alene, men suppleres af både kvalitative og kvantitative data. Interviewundersøgelse Der er gennemført interviews med syv projektledere, tre lektiehjælpere i syv af de boligsociale lektiecaféer. I udvælgelsen af de syv lektiecaféer er det blevet prioriteret, at de ligger i forskellige dele af landet, og at de repræsenterer et bredt udsnit af indsatserne, således at de varierer med hensyn til størrelse, organisationsform m.v. Fokus for vores interview er projekternes organisering, arbejdsmetoder, konkrete aktiviteter samt praksisnære erfaringer og anbefalinger. Herudover har vi gennemført to telefoninterview med repræsentater fra lokale folkeskoler med det formål at få en vurdering af de boligsociale lektiecaféers nyttevirkning. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt de elever, der kommer i boligsociale lektiecaféer. Spørgeskemaerne er omdelt af projektlederne selv og efterfølgende indsendt til Center for Boligsocial Udvikling. Undersøgelsen omfatter dermed ikke alle de børn og unge, som er målgruppe for indsatsen men alene dem, som i forvejen benytter sig af tilbuddet. De fleste af eleverne i lektiecaféen kommer af egen fri vilje, mens andre kommer på opfordring af forældre eller deres lærere i folkeskolen. Caféernes målsætninger I analysen skelnes der mellem resultater, kortsigtede effekter og langsigtede effekter. Resultater er det, man via indsatsen direkte har indflydelse på, hvorimod de kortsigtede effekter er en forandring, der sker hos brugeren umiddelbart i forbindelse med indsatsen. De langsigtede effekter kan ses som en vedvarende ændring hos den enkelte elev eller i boligområdet som helhed. For eksempel kan et resultat af, at man har startet en lektiecafé være, at et vist antal unge benytter lektiecaféen og dermed får hjælp til at lave skolearbejde. En kortsigtet effekt kan så være, at der sker en styrkelse Boligsociale lektiecaféer - Casestudie 15

16 De 13 lektiecaféer, som er med i undersøgelsen. 16 Boligsociale lektiecaféer - Casestudie

17 af de unges faglige kompetencer, mens en langsigtet effekt kan være, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. De langsigtede effekter vil ofte være påvirket af mange forhold ud over den specifikke indsats i lektiecaféen. Bl.a. har skolen og de unges baggrund stor betydning. Det betyder, at det er sværere at konkludere entydigt om aktiviteternes langsigtede effekter end om deres resultater og kortsigtede effekter. De fleste projekter i denne undersøgelse er karakteriseret ved en meget bred forståelse af lektiehjælps-begrebet. Denne flerhed af formål afspejles i nedenstående forandringsteori (se figur 4.1 nedenfor), som er en samlet fremstilling af de undersøgte lektiecaféers selvevalueringer. Figuren afspejler udviklingstrin og endemål for lektiecaféerne. Trin 1 og trin 2 kan karakteriseres som umiddelbare resultater, mens målsætningerne for trin 3 handler om kortsigtede effekter og endemålene typisk er mere langsigtede effekter. Det er forskelligt, hvor langt de enkelte lektiecaféer er nået i forhold til de trin, der er skitseret i figur 4.1. Langt størstedelen af lektiecaféerne er nået til trin 3 i deres projektforløb, og fem af indsatserne har på nuværende tidspunkt afrapporteret opnåede resultater for trin 3. I følgende afsnit vurderes lektiecaféernes umiddelbare resultater i forhold til målsætningerne i trin 1 og 2. Lektiecaféernes målopfyldelse vurderes på baggrund af de afrapporterede resultater i disse to første trin. Næste afsnit belyser lektiecaféernes indsats i forhold til de målsætninger, der er opstillet for trin 3 og endemål. Målbare resultater af indsatserne Resultatevalueringerne for de 12 lektiecaféer viser, at alle projekterne i trin 1 har en målsætning om, at der kommer et vist antal elever i lektiecaféen. I trin 2 har hovedparten (10 ud af 12) en målsætning om, at eleverne får lavet deres lektier i lektiecaféen. De sidste to lektiecaféer har valgt at sætte målsætningen til henholdsvis, at eleverne synes, at det er hyggeligt at komme, og at eleverne får ejerskab til stedet. Målgruppe De boligsociale lektiecaféer i denne undersøgelse har primært fokus på udsatte børn og unge, som ikke har mulighed for at få den nødvendige hjælp og støtte fra deres forældre eller netværk. Ni ud af de 12 undersøgte Figur 4.1. Forandringsteori for lektiecaféerne med udviklingstrin og endemål. 12 Eleverne kommer 2 10 Hyggeligt at komme / de føler ejerskab De laver lektier 1 Succesoplevelser 8 Styrket faglighed 1 Lyst til at gå i skole 1 Velforberedt 1 Øget selvværd Fungerer bedre i skolen Udsatte børn får gode boglige kompetencer Gennemfører en ungdomsuddannelse Øget motivation for at gå i skole Styrket kulturforståelse blandt tosprogede børn Mere ro i området Trin 1 Trin 2 Trin 3 Endemål Figuren er baseret på resultatevaluering for 12 boligsociale lektiecaféer. Projekterne har opstillet en forandringsteori, som i en resultatevaluering er omsat til tre udviklingstrin og et endemål, der belyser hvordan lektiecaféerne vil påvirke brugerne på en række områder både fagligt, personligt og socialt. Trin 1 og 2 omfatter de umiddelbare resultater af lektiecaféernes indsats, som danner grobund for de kompetencer, der udvikles på kort sigt (trin 3) og på længere sigt (endemål). Tallene i figuren viser, hvor mange ud af de 12 indsatser, der har defineret de forskellige udviklingstrin. F.eks. har otte af de 12 indsatser i trin 3 en målsætning, der omhandler styrket faglighed blandt eleverne i lektiecaféen. Boligsociale lektiecaféer - Casestudie 17

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder Boligsociale lektiecaféer En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ. Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ. Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ Godt på vej - Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere