KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC)
|
|
- Alfred Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC) Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, september 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer og klaringsrapporter fra Øvre Gastrointestinal Cancer (ØGC)
2 Forord Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Af aftalen fremgår, at der inden udgangen af 2008 skal beskrives og indføres pakkeforløb for alle kræftformer. De sundhedsfaglige elementer er det faglige grundlag for pakkeforløbne. Målet med pakkeforløb er at tilbyde patienterne hurtig udredning og behandling for at forkorte forløbet og derigennem forbedre prognosen, bedre livskvaliteten og mindske utrygheden ved ventetid. Der skal altid tilrettelægges et forløb, der retter sig mod den individuelle patient - pakkeforløb eller ej. Det vil ikke være alle patienter, der kan gå direkte ind i et pakkeforløb, enten fordi symptomerne ikke peger på en bestemt kræftform, og det derfor ikke er muligt at henvise patienten til et pakkeforløb, eller fordi patienten har andre sygdomme, der skal tages særligt hensyn til. Men kvaliteten af forløbet skal for den individuelle patient være den samme, uanset om patienten kan henvises direkte til et pakkeforløb eller ej. En patient kan henvises til et pakkeforløb gennem flere indgange: Det kan eksempelvis være den praktiserende læge, en praktiserende speciallæge, en afdeling eller andre, der får begrundet mistanke om en bestemt kræftform. Pakkeforløbene baseres på de til enhver tid senest opdaterede landsdækkende kliniske retningslinjer som formuleret af de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG er). DMCG erne er nationalt fagligt forankrede i de lægevidenskabelige selskaber, forskningsmiljøer/institutioner, organisationer samt andre faglige organiseringer fx sygeplejefaglige, som har tilknytning til den specifikke kræftsygdomsgruppe herunder evt. patientorganisationer. Med udgangspunkt i DMCG ernes kliniske retningslinjer for hver enkelt kræftform har kliniske arbejdsgrupper i regi af Sundhedsstyrelsen og Kræftstyregruppen udarbejdet sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb. De sundhedsfaglige elementer er på mange måder forskellige, og arbejdsgruppernes udfordringer har også været forskellige. Som med kliniske retningslinjer generelt gælder, at de sundhedsfaglige elementer opdateres med jævnlige mellemrum. De sundhedsfaglige elementer beskriver patientforløbet fra kontakten med egen læge til rehabilitering. Samtidig er der udarbejdet en række papirer, der beskriver generelle forhold i relation til fx rehabilitering, palliation, pleje og omsorg samt patientinformation. De sundhedsfaglige elementer er i videst muligt omfang baseret på klar evidens, men hvor en klar evidens ikke findes, baseres disse på den faglige viden og erfaring hos repræsentanterne i arbejdsgrupperne. Alle kliniske arbejdsgrupper er gået meget positivt ind i opgaven og har klart støttet den. Dertil kommer at arbejdet har givet anledning til meget nyttige og frugtbare diskussioner i de enkelte arbejdsgrupper. Stor tak til alle for den store indsats. Lone de Neergaard Sundhedsplanlægning 2
3 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppens sammensætning 5 2 Introduktion til pakkeforløb - Cholangiocarcinom Patientkategori Landsdækkende kliniske retningslinjer Det multidisciplinære team 7 3 Præhospitalfase - Cholangiocarcinom Klinisk indhold Risikogrupper og kriterier for begrundet mistanke Præhospitalsfasen og henvisning til pakkeforløb Information af patienten Beslutning Ansvarlig Fagligt begrundet forløbstid 10 4 Udredning - Cholangiocarcinom Klinisk indhold Undersøgelsesprocessen i detaljer Information af patienten Beslutning Ansvarlig Fagligt begrundet forløbstid 13 5 Behandling - Cholangiocarcinom Klinisk indhold Hovedgrupper af kliniske behandlingsforløb De hyppigst opståede komplikationer Information af patienten Beslutning Ansvarlig Fagligt begrundet forløbstid 15 6 Kontrol - Cholangiocarcinom Klinisk indhold Information af patienten Beslutning Ansvarlig Fagligt begrundet forløbstid 16 3
4 7 Palliation - Cholangiocarcinom Klinisk indhold 17 8 Rehabilitering - Cholangiocarcinom Klinisk indhold 18 4
5 1 Arbejdsgruppens sammensætning Medlemmer af arbejdsgruppen vedrørende pakkeforløb for Kræft i øvre mave og tarm: Repræsentant Kontaktdetaljer Overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen (formand) Overlæge, dr.med. Ole Olsen Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital Region Syddanmark, DMCG-ØGC og DMCG-DPCG Kirurgisk Afdeling, Næstved sygehus Region Sjælland Ledende overlæge, dr.med. Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L. Århus Universitetshospital Region Midtjylland, DMCG-ØGC og DMCG-DECV Overlæge, dr.med. Carsten Palnæs Hansen Overlæge Michael Seiersen Gastroenterologisk Klinik C-Tx, Rigshospitalet Region Hovedstaden, DMCG-DPCG Kirurgisk Afdeling, Roskilde Sygehus og Køge Sygehus Region Sjælland Overlæge Peter Brøndum Mortensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. A, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Region Nordjylland, DMCG-DECV Sygeplejerske Birgitte Østergaard Overlæge dr.med. Lars Bo Svendsen Praktiserende læge Gerner Fly Overlæge ph.d. Per Pfeiffer Kirurgisk Afdeling, Roskilde og Køge sygehuse DASYS Gastroenterologisk Klinik C-Tx, Rigshospitalet DKS DSAM Onkologisk Afd., Odense Universitetshospital DMCG-ØGC og DMCG-DPCG Professor, dr. med. Claus Hovendal Kirurgisk Afd. A, Odense Universitetshospital DMCG-DECV 5
6 Overlæge, ph.d., Marianne Nordsmark Overlæge Mogens Sall Onkologisk Afd. A, Århus Universitetshospital DMCG-DECV Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. A, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital DMCG-Levergruppen Overlæge, dr. med. Frank Viborg Mortensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L. Århus Universitetshospital DMCG-Levergruppen Overlæge Klaus Jensen Overlæge, dr. med. Hans Heindorff Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Dansk Radiologisk Selskab Speciallæge praksis, København. Underarbejdsgruppe - Cholangiocarcinom Overlæge Mogens Sall, Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. A, Ålborg Sygehus Overlæge, PhD Peter Kissmeyer-Nielsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus, NBG. Overlæge, dr. med. Frank Viborg Mortensen. Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus, NBG. 6
7 2 Introduktion til pakkeforløb - Cholangiocarcinom 2.1 Patientkategori I alt ca. 50 tilfælde af cholangiocarcinom i Danmark per år, svarende til forventeligt 150 udredningsforløb. Følgende patientgrupper er omfattet af pakkeforløbet: Denne beskrivelse af de sundhedsfaglige elementer til pakkeforløb omfatter nedenstående diagnosekoder, som samlet dækker over betegnelsen cholangiocarcinom (CC), dvs. kræft i galdegangene så vel inden for og uden for leveren: C22.1 Neoplasma malignum viarum biliarum intrahepaticarum C24.0 Neoplasma malignum viarum biliarum extrahepaticarum C24.8 Neoplasma malignum overgribende flere regioner i galdeveje C24.9 Neoplasma malignum viarum biliarum uden specifikation 2.2 Landsdækkende kliniske retningslinjer De sundhedsfaglige elementer for kræft i galdegangene bygger på de britiske guidelines (BASL, GUT 2002;51:1-9) 2.3 Det multidisciplinære team I det multidisciplinære team (MDT) tages endelig beslutning om udredning og behandlingstilbud. MDT består af radiolog/interventionsradiolog, leverkirurg, hepatolog, onkolog, patolog og nuklearmediciner. 7
8 8
9 3 Præhospitalfase - Cholangiocarcinom 3.1 Klinisk indhold Risikogrupper og kriterier for begrundet mistanke Patienter med nedennævnte tilstande er i risiko for at udvikle cholangiocarcinom (CC): kendt scleroserende cholangit kendt med kroniske intraductale sten kendt med galdegangsadenomer eller papillomer kendt med galdegangscyster kendt med hepatico-enterostomi Mistanke om CC opstår ved ikterus (gulsot) Fraset icterus er der ingen sygdomsspecifikke alarmsymptomer, som indikerer Cholangiocarcinom. Nogle patienter med icterus vil udvikle febrilia (cholangitis). Patienter med avanceret sygdom vil også kunne opleve abdominalsmerter, vægttab, nedsat appetit, kvalme og træthed. Patienten bør udredes med henblik på galdestens- eller leverrelateret (f.eks. avanceret alkoholisk, hepatitis- betinget leversygdom) årsag til ikterus. Hvis en sådan ikke identificeres, er der begrundet mistanke om CC Begrundet mistanke om cholangiocarcinom Dvs. begrundet mistanke om cholangiocarcinom er således: icterus uden påvist årsag på trods af udredning derfor (se ovenfor) billediagnostisk påvisning af tumor, der giver mistanke om CC Og patienten henvises til kirurgisk afdeling til start på pakkeforløbet Præhospitalsfasen og henvisning til pakkeforløb Ved begrundet mistanke skal den praktiserende læge (evt. praktiserende speciallæge) henvise direkte til pakkeforløb for CC på kirurgisk specialafdeling. 9
10 I de tilfælde, hvor mistanken rejses på et hospital, som ikke har multidisciplinær teamfunktion vedrørende udredning og behandling af CC, skal patienten ligeledes henvises til kirurgisk specialafdeling uden yderligere undersøgelser. Henvisningen bør foretages elektronisk samme dag, som begrundet mistanke opstår. Henvisende læge skal sikre, at patienten kan træffes telefonisk. Henvisningen bør indeholde oplysninger om den begrundede mistanke, herunder svar på den billeddiagnostiske undersøgelse samt oplysninger om evt. komorbiditet. 3.2 Information af patienten Hos den praktiserende læge skal patienten informeres om: At man mistænker en kræftsygdom, der afklemmer galdegangen. At patienten på den baggrund henvises til udredning på specialafdeling i et pakkeforløb At svarene på undersøgelserne og information vedrørende det videre forløb gives af specialafdelingen 3.3 Beslutning Patienten skal henvises til start på pakkeforløb ved begrundet mistanke. 3.4 Ansvarlig Henvisende læge er ansvarlig for henvisningen til specialafdeling/hospital. 3.5 Fagligt begrundet forløbstid Ved begrundet mistanke skal patienten henvises elektronisk samme dag, som patienten kontakter primærsektor, eller samme dag som svar på UL/CT giver mistanke om en kræftsygdom der afklemmer galdegangene. 10
11 4 Udredning - Cholangiocarcinom 4.1 Klinisk indhold Undersøgelsesprocessen i detaljer Blok A (På kirurgisk afdeling) Klinisk undersøgelse med vurdering af operabilitetet Blodprøver Blok B (På højtspecialiseret afdeling) Evt suppl CT/MR eller PET- CT Endoskopisk ultralyd (EUS) evt med finnålsbiopsi (EUS- FNA) Evt. ERCP eller PTC* vejledt børstebiopsi Laparoskopi/ evt med ultralydsskanning (LUS)/ evt med biopsi Blok C MDT konference PTC: Percutan Transhepatisk Choleangiografi Ved mistanke om en kræftsygdom, der afklemmer galdegangene, skal udredningsprogrammet fastlægge følgende parametre: 1) Operabilitet ( Kan patienten tåle kirurgisk/medicinsk behandling? ). 2) Diagnose 3) TNM-stadium og Bismuth-Corlettes klassifikation af tumors udbredning. (guide til kirurgiens omfang og vigtig for prognosen) 4) Resektabilitet ( Kan tumor reseceres? ) Ad 1. En vurdering af patientens operabilitet foretages ved første personlige kontakt mellem patienten og kirurgisk afdeling. Hvis patienten skønnes at kunne tåle en operation, henvises til højt specialiseret enhed. Ad 2. Hvis patienten i udredningsforløbet viser sig at have en resektabel cancer i galdegangene/leveren, og der ikke findes tegn til metastasering, skal der hvis muligt foreligge mikroskopisk verifikation af diagnosen i form af børstebiopsi (ERCP eller PTC vejledt), ultralydvejledt FNA, EUSvejledt FNA eller endoskopisk tangbiopsi. Hvis patienten i udredningsforløbet viser sig at have en ikke-resektabel proces i galdegangene/leveren og/eller der er tegn til metastasering, eller hvis patienten skønnes at kunne tåle pallierende kemo- 11
12 terapi, skal der foreligge en mikroskopisk verifikation af diagnosen før protokolleret behandling kan påbegyndes Svartiderne på børstebiopsier og andre biopsier følger de af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi fastsatte grænser. FNA (2 hverdage), almindelig biopsi (3 hverdage), operationspræparat (6 hverdage). Ad 3. & 4. Alle undersøgelsesmodaliteter (UL/CT+ CT-angio/MR + MR angio/ercp/ptc/mrcp/eus/lap/lus/pet-ct m.m.) som foretages i udredningsøjemed på mistanke om cholangiocarcinom skal afsluttes med en konklusion vedrørende resektabilitet og TNM-stadium (UICC, 6 udgave.) samt klassifikation efter Bismuth-Corlette. Tumors spredning og evt. metastaser er af betydning for resektabiliteten Følgende blodprøver tages i forbindelse med udredningen (Hb, væsketal, trombocytter, PP/INR, APTT, ALAT, Basisk fosfatase, Bilirubin, og evt. ved behov CA 19-9). På baggrund af udredningsprogrammet, inklusive en vurdering af patientens aktuelle fysiske tilstand, opdeles patienterne i følgende behandlingsrelaterede grupper: 1. Resektabel sygdom og egnet til intenderet kurativ resektion 2. Lokal avanceret sygdom uden tegn til metastaser, henvises evt. til protokolleret stereotaktisk strålebehandling, protokolleret kemoterapi eller protokolleret brachyterapi. 3. Dissemineret sygdom og god almentilstand (performancestatus 0-2). Henvises evt. til protokolleret palliativ kemoterapi 4. Dårlig almentilstand (performancestatus 3-4) dvs at patienten ikke kan tåle en operation. Symptomatisk behandling 4.2 Information af patienten Ved første kontakt med en patient i pakkeforløb informeres patienten om det planlagte udredningsprogram og herunder evt. ubehag og risici. Når patienten efter endt udredning vurderes af det multidisciplinære team, vil resultatet blive meddelt patienten senest dagen efter. 4.3 Beslutning Beslutning om hvilken behandling, som skal tilbydes den enkelte patient, afgøres i det multidisciplinære team, med mindre andet er aftalt mellem henvisende læge/afdeling/hospital og det multidisciplinære team. Beslutning om at tilbyde ERCP/PTC med stentaflastning skal konfereres med højt specialiseret enhed. 12
13 4.4 Ansvarlig Efter henvisning er det multidisciplinære team ansvarlig for hele det videre forløb, men teamet kan og bør i videst muligt omfang inddrage både primær- og sekundærsektoren for at udnytte ressourcer og kompetencer bedst muligt. Information om resultaterne af udredningsprogrammet foretages af de læger, som står for undersøgelserne og/eller har henvist til undersøgelserne. Informationen varetages af enten kirurg, hepatolog eller onkolog, men som hovedregel af den læge som har ansvaret for udredningen. 4.5 Fagligt begrundet forløbstid På kirurgisk afdeling: Tid fra modtaget henvisning til visitation og besked til pt. om indkaldelsestidspunkt: 1 hverdag. Tid til første konsultation fra modtaget henvisning: Maksimalt 2 hverdage. Svar på biokemi og vurdering af operabilitet: 2 hverdage, dog ved specielle blodprøver i alt 4 hverdage Information af patienten og henvisning til højt specialiseret enhed: 1 hverdag På højt specialiseret enhed: Fra modtaget henvisning til indkaldelse af patienten: 1 hverdag Til 1. konsultation og start på udredning: yderligere 2 hverdage Udredning og beslutning vedr. behandling: yderligere 6 hverdage Samlet tid på kirurgisk afdeling 4 hverdage og samlet tid på højt specialiseret enhed 9 hverdage 13
14 5 Behandling - Cholangiocarcinom 5.1 Klinisk indhold Hovedgrupper af kliniske behandlingsforløb Behandlingsmodaliteterne er operation, protokolleret kemoterapi eller symptomatisk behandling. Der er ikke evidens for, at efterbehandling bedrer prognosen. Hos operable patienter med monosymptomatisk ikterus skal stent som hovedregel undlades. Patienter med ikterus, som har feber, betydende generelle gener eller forhøjet s-kreatinin, skal tilbydes akut endoskopisk aflastning af galdevejene. eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, skal patienten PTC med stentanlæggelse. Beslutningen skal konfereres med den højt specialiserede enhed mhp. indikation og valg af stent. Patienter, som skønnes at have en resektabel tumor, henvises til intenderet kurativ resektion. Det tilstræbes kun at foretage resektion, såfremt det er muligt at opnå R0-resektion (mikro- og makroskopisk radikalitet). I tilfælde af R1- eller R2-resektion diskuteres muligheden for protokolleret pallierende kemoterapi i hvert enkelt fælde i det multidisciplinære team. Patienter med dissemineret sygdom i god almentilstand (performancestatus 0-2) henvises til protokolleret palliativ kemoterapi. Patienter i dårlig almentilstand (performancestatus 3-4) behandles symptomatisk De hyppigst opståede komplikationer De hyppigste komplikationer til galdevejs- og leverresektion er blødning, absces, anastomoselækage (galdeveje), galdevejsfistel (efter leverresektion), cholangitis og leverinsufficiens. Tidlig diagnostik af komplikationerne er vigtig for at kunne behandle disse så minimalt invasivt som muligt. Blødning kan kræve re-operation, men interventionel radiologisk behandling kan evt. forsøges. Hovedparten af fistlerne og anastomoselækagerne kan behandles med perkutan - eller PTC-drænage, mens cholangitistilfælde behandles med antibiotika og sikring af sufficient galdeafløb. Leverinsufficiens behandles understøttende i samarbejde med hepatologer. De hyppigste komplikationer til radiokemoterapi er blødning og infektion, mens infektion er hyppigst ved kemoterapi alene. Behandlingen er symptomatisk. 5.2 Information af patienten Information om operation, de dertil knyttede risici, den postoperative fase og rehabilitering foretages af de læger, som udfører resektionerne. 14
15 I tilfælde af onkologisk behandling skal kirurgen informere om baggrunden for dette, inden patienten henvises til onkologisk afdeling. Hvis der tilbydes protokolleret pallierende kemoterapi, informerer onkologen om baggrund for behandlingen og giver desuden detaljeret information om behandling, herunder varighed, bivirkninger, behandlingsmål, monitorering, m.m. Informeret samtykke indhentes i alle tilfælde inden start af behandling. Den afdeling, der varetager den primære behandling, informerer patienten om behandlingens karakter herunder risiko og bivirkninger. Når behandlingen er afsluttet, skal patienten have besked om det videre forløb. 5.3 Beslutning MDT tager beslutning om allokering af patienten til en af ovenstående behandlingsgrupper. 5.4 Ansvarlig Såfremt den videre behandling er kirurgisk, er det kirurgen i det pågældende MDT, som er ansvarlig for det videre forløb. Tilsvarende er det onkologen, som er ansvarlig, såfremt næste behandlingstrin er onkologisk. 5.5 Fagligt begrundet forløbstid Fra informeret samtykke til iværksættelse af behandling: 2 hverdage. 15
16 6 Kontrol - Cholangiocarcinom 6.1 Klinisk indhold Evidensen vedrørende opfølgning er sparsom, og der kan ikke demonstreres overlevelsesmæssig gevinst ved tætte kontroller og skanninger efter radikal resektion for cholangiocarcinom. Men der er et stort behov for systematisk erfaringsopsamling vedrørende denne patientgruppe. Ved symptomer på recidiv anbefales CT med henblik på diagnostik og herefter eventuelt palliativ kemoterapi. Kontrolforanstaltninger har derfor det primære mål at sikre patienten en let adgang til eksperter, som løbende kan hjælpe med de problemer som opstår. Efter kirurgisk resektion følges patienten i kirurgisk regi i 5 år, det første år hver 3. måned, de efterfølgende 4 år hver 6. måned såfremt der ikke er tegn på recidiv. Patienter med cholangiocarcinom, som ikke reseceres, følges i kirurgisk regi. Hyppigheden af kontroller tilpasses den enkelte patient. 6.2 Information af patienten Patienten informeres om kontrolprogrammet af den afdeling/læge, som varetager opfølgningen. Patienten informeres om, at opfølgningen primært har til formål at sikre livskvaliteten og forebygge/afhjælpe eventuelle problemer. 6.3 Beslutning Såfremt recidiv mistænkes, og patienten findes egnet til protokolleret palliativ kemoterapi, søges recidivet verificeret (se herover), hvorefter patienten henvises til onkologisk vurdering. Der tages beslutning om afslutning af kontrollen. 6.4 Ansvarlig Den afdeling/læge som varetager opfølgningen er ansvarlig for de kliniske beslutninger og information af patienten. 6.5 Fagligt begrundet forløbstid Ved kontrol i kirurgisk regi følges patienten i 5 år. Patienter, som ikke reseceres, følges i kirurgisk regi. Hyppigheden af kontroller tilpasses den enkelte patient. 16
17 7 Palliation - Cholangiocarcinom 7.1 Klinisk indhold Smertebehandling: Smerter udgør et betydeligt problem i den fremskredne fase af sygdommen, og primærsektoren udgør sammen med de palliative teams en vigtig del af samspillet for en optimal smertebehandling. Hos få patienter kan smerteproblemet ikke løses gennem normalt administreret analgetika, og disse patienter kan henvises til specialafdeling med henblik på EUS-vejledt plexus cøliakusblokade. Aflastning af ikterus: Anlæggelse af PTC-vejledt stent foretages på de relevante afdelinger/hospitaler, som er geografisk lettest tilgængelige for patienten. Aflastning af duodenum/ventrikel: Anlæggelse af stent i ventrikel/duodenum eller eventuel operativ gastroenteroanastomose (GEA) foretages på de relevante afdelinger/hospitaler, som er geografisk lettest tilgængelige for patienten. Uanset om problemet er smerter eller behov for aflastning af galdeveje/duodenum/ventrikel, påhviler det den læge, som varetager patientens aktuelle behandling/palliation at sørge for hurtig henvisning til ovenstående. Når problemet er løst, skal den læge som har udført proceduren (eller henvisende læge/institution) sikre sig, at der er en udpeget tovholder vedrørende patientens videre forløb. 17
18 8 Rehabilitering - Cholangiocarcinom 8.1 Klinisk indhold Der henvises til notat om Psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation for kræftpatienter. 18
19 Oversigtsskema for tilrettelæggelsen af pakkeforløb for kræft i galdegangene Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten Speciale Registrering/Monitorering Præhospital Beslutning: Praktiserende læge eller praktiserende speciallæge finder begrundet mistanke om kræft Henvisning sendes til kirurgisk afdeling Billeddiagnostisk materiale medsendes Udelukkelse af kræft Videre forløb Praktiserende læge/ praktiserende speciallæge Udredning Visitation til pakkeforløb Henvisning modtaget på kirurgisk afdeling Booking: undersøgelsesprogram Indkaldelse: undersøgelsesprogram Kirurg A: Henvisning modtaget Undersøgelsesprogram på kirurgisk afdeling: Klinisk undersøgelse Blodprøver Evt. ERCP/PTC med stentanlæggelse (efter konference med højtspecialiseret afdeling) Henvisning sendes til højtspecialiseret afdeling Videre forløb Kirurg B: Udredning start (første fremmøde) Konsultation på højtspecialiseret afdeling Booking: undersøgelsesprogram Videre forløb Leverkirurg Undersøgelsesprogram på højtspecialiseret afdeling: Endoskopisk ultralydsscanning evt. med finnålsbiopsi (EUS- FNA) Evt. kikkertundersøgelse (ERCP) eller PTC med børstebiopsi Forsendelse af materiale til patolog Svarafgivelse Videre forløb Leverkirurg 19
20 Laparaskopi (LAP)/evt. laparaskopisk ultralysscanning (LUS) evt. med biopsi Evt. supplerende CT/MRscanning eller PET-CT scanning Radiolog Histologisvar Svar sendes til rekvirerende afdeling Patolog Beslutning: Kirurgisk behandling - intenderet kurativt resection Onkologisk behandling - Kemoterapi - Stråleterapi - Brachyterapi Symptomatisk behandling Kontrol Booking: konsultation Indkaldelse: konsultation Multidisciplinære team C1: Diagnose be- eller afkræftet C2: Udredning slut (klinisk beslutning om behandling foreligger) Konsultation Booking: forundersøgelse, kirurgisk/onkologisk behandling Epikrise til: Praktiserende læge/ praktiserende speciallæge Svarafgivelse Videre forløb Informeret samtykke Indkaldelse: forundersøgelse, operation Leverkirurg D: Informeret samtykke Behandling Forundersøgelse i ambulatorium Videre forløb Informeret samtykke Leverkirurg E1: Behandling start, organisatorisk (første fremmøde) Indlæggelse Leverkirurg 20
21 Operation Operationsmateriale fremsendes Leverkirurg E2: Behandling start, klinisk Histologisvar Svar sendes til rekvirerende afdeling Patolog Onkologisk afdeling Kemo-/stråleterapi/brachyterapi Videre forløb Onkolog Beslutning: Kontrol Booking: kontrol Epikrise til: Praktiserende læge/ praktiserende speciallæge Indkaldelse: kontrol Multidisciplinære team Kommende registrering: Behandling slut Kontrol Kontrol ved kirurgisk afdeling i 5 år, det første år hver 3. mdr. herefter hver 6. mdr. i 4. år. Svarafgivelse Videre forløb Kirurg Kommende registrering: Kontrol start Evt. CT efter lægelig vurdering Beslutning: Kontrol afsluttes Epikrise til: Praktiserende læge/ praktiserende speciallæge Kirurg Kommende registrering: Kontrol slut 21
pakkeforløb for kræft i galdegange
pakkeforløb for kræft i galdegange 2009 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori:
Læs merePakkeforløb for kræft i galdegangene
Pakkeforløb for kræft i galdegangene 2016 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67
Læs merepakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen
pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2009 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Pancreas
Læs mereKOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige
Læs mereSundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for PRIMÆR LEVERKRÆFT. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for PRIMÆR LEVERKRÆFT Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, september 2008 Det faglige grundlag
Læs mereOversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige
Læs meretarmkræft- metastaser i leveren
pakkeforløb for tarmkræft- metastaser i leveren 2009 Pakkeforløb for kræft i leveren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kategori: Faglig rådgivning Sprog:
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereVed Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling
Læs merePakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling;
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs merekræft i spiserøret, mavemunden
pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken 2009 Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs merePakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen
Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2016 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereØvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital
Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde
Læs mereStatus for DPCG & DPCD 2013
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mereOdense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH
-forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,
Læs merePANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)
PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereKræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge
Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm
Læs merePakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren
Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren 2016 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereBeslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering
TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:
Læs merePakkeforløb for primær leverkræft
Pakkeforløb for primær leverkræft Pakkeforløb for primær leverkræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog:
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN 2012 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, april 2009
Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: er, opfylder ( ) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation Kemoterapi
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, december 2008
Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereTARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN
PAKKEFORLØB FOR TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN 2012 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merepakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele
pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele 2009 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer;
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereRetningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.
Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKRÆFT I URINVEJENE. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KRÆFT I URINVEJENE Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs merepakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm
pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm 2009 Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor
Læs mere(DPCD) Status og fremtid
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Status og fremtid Claus Fristrup Dansk Pancreas Cancer Database ØGC Årsmøde 2011 DPCD Hører organisatorisk under DPCG Styres af en styregruppe = styregruppen for DPCG
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009
Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereGenanalyse af metastaserende prostatakræft
Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet
Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg
Læs merePakkeforløb for livmoderhalskræft
Pakkeforløb for livmoderhalskræft Pakkeforløb for livmoderhalskræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog:
Læs merePakkeforløb for livmoderkræft
Pakkeforløb for livmoderkræft Pakkeforløb for livmoderkræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Corporis Uteri Kategori: Faglig rådgivning
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR
Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)
Læs merePakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre
Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre 1 Pakkeforløb for kræft i urinvejene Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:
Læs mereIndberetningsskema Region Syddanmark, april 2010
Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs merePakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm
Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor
Læs mereDOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG
DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereIndberetningsskema Region Midtjylland, marts 2009
Indberetningsskema Region Midtjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid (med og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs merePAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT
PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT 2012 Pakkeforløb for primær leverkræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs merePakkeforløb for primær leverkræft
Pakkeforløb for primær leverkræft 2016 Pakkeforløb for primær leverkræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til
Læs mereNational MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen
2019 National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen Side 2/15 National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereRegional samarbejdsaftale
Regional samarbejdsaftale For Tværgående kræftpakkeforløb for øvre gastrointestinal (GI) cancere i Region Syddanmark Kirurgisk afdeling A, OUH vil årligt sikre, at der sker en revision af retningslinjerne
Læs mereRedegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro
Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereFremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter
Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009
Læs merePakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva)
Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs merePakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund
Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund 2016 Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, april 2010
Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereBekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.
Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs merePROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Læs mere