Jesper Ekmann Knudsen, Afleveret d. 26. april 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesper Ekmann Knudsen, Afleveret d. 26. april 2011"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Opgavens opbygning... 3 Intro... 4 Motivation i idrætsundervisningen... 4 Fokus på motivation... 6 Glæde i idrætsundervisningen... 8 Faglig læring... 9 Idrætsfagets betydning Idræt i 9.b b. i aktion Samfundet i dag Elevernes motiver og motivation Idrætslæreren som fremmende faktor Idrætslæreren som selvobjekt Relationskompetence Den nærmeste udviklingszone Læringsmiljø Den gode anderledeshed Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Side 1 af 34

2 Indledning Idrætsfaget er folkeskolens tredjestørste fag, 1 hvor der både fokuseres på lyst og læring. Det handler ikke kun om, hvad eleverne kan præstere fysisk, men også om, hvilken opfattelse og forståelse de har med sig i idrætsundervisningen. Læreprocessen skal være faglig, men også fremme aktiv deltagelse med passende udfordringer, der kan skabe motivation, engagement og glæde. I Fælles Mål Idræt står der beskrevet, at eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse. 2 Hvis jeg som lærer skal opnå dette mål med min idrætsundervisning, er det vigtigt, at jeg formår at gøre den ugentlige idræt spændende, så elevernes glæde stimuleres, og de bliver motiverede for faget. Jeg har i mine praktikperioder oplevet, at eleverne specielt i udskolingen ikke altid har motivation og lyst til at deltage i idrætsundervisningen. Det undrer mig, og jeg finder det meget interessant at belyse problematikken omkring den manglende motivation blandt eleverne. Jeg vil i den følgende opgave undersøge, hvad idrætslæreren kan gøre for at bryde med denne tendens. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering Der foretages en analyse og diskussion af, hvordan idrætslæreren kan være en fremmende faktor for elevernes motivation og glæde i idrætsundervisningen og samtidig optimere den faglige læring. 1 Undervisnings ministeriet - Kvalitets- og tilsynsstyrelse, Fælles mål, 2009, s. 3 Side 2 af 34

3 Opgavens opbygning Jeg har valgt at bygge min opgave op med en intro, hvor en sekvens fra min praktik er opridset. Det valg har jeg truffet for at min opgave skal være praksisnær, og min empiri bliver dermed omdrejningspunkt for opgaven. Herefter præsenteres og defineres begrebet motivation, først overordnet i idrætsundervisningen og derefter en begrundelse af, hvorfor motivation er vigtig at rette fokus mod. I forlængelse heraf redegør jeg for vigtigheden af glæde i idrætsundervisningen, som er en motivationsfaktor for læring. Dette leder mig videre til afsnittet Faglig læring, hvor jeg gennem mit læringssyn tydeliggør baggrunden for valg af teoretikere samt hvilken indgangsvinkel, jeg har på skolen, eleverne og læreren. Efterfølgende begrunder jeg idrætsfagets betydning for at fremhæve, hvad idrætsundervisningen kan. Dernæst kommer en kort beskrivelse af min undervisningsplan fra min sidste praktik efterfulgt af en uddybelse af den undervisningsgang, som er nævnt i introen. I afsnittet Samfundet i dag forsøger jeg at kaste lys over, hvilke elever idrætslæreren møder i idrætsundervisningen i dag. På baggrund af de tendenser som her gør sig gældende, peger jeg på nogle af de elevmotiver, der er af betydning for elevernes motivation i idrætsundervisningen. Jeg ændrer nu mit perspektiv og analyserer, diskuterer og argumenterer, hvordan idrætslæreren kan være en fremmende faktor for elevernes motivation og glæde i idrætsundervisningen. Afsnittet om idrætslæreren som selvobjekt er en teoretisk øjenåbner for idrætslærerens forståelse af, hvad det vil sige at være afstemt i forhold til elevernes individuelle udviklingsstræben. Dette vil fungere som en integreret del af idrætslærerens kvaliteter i samspil med relationskompetencen og fokus på elevernes nærmeste udviklingszoner. Ydermere har læringsmiljøet og den gode anderledeshed stor betydning for undervisningen og elevernes opfattelse heraf, hvori idrætslæreren spiller en central rolle. Ovenstående sker i lyset af de præsenterede motivationsteorier, samfundet i dag og udsnittet fra min praksis. Til slut perspektiverer jeg til andre faktorer for motivation, der kunne være interessante at belyse yderligere i forhold til motivationsproblematikken. Heraf følger en konklusion omkring, hvad idrætslæreren skal kunne og idrætslærens betydning for elevernes motivation, glæde og læring. Side 3 af 34

4 Intro Følgende beskrivelse er en situation fra min praktik, hvor jeg undrer mig over en elevs manglende motivation og lyst til at deltage aktivt i idrætsundervisningen. Jeg kigger rundt i gymnastiksalen, og alle eleverne er godt i gang med at spille Street Handball. Peter hopper ind over stregen og scorer bagom ryggen, hvorefter han råber op i vild jubel og forsøger at fange min opmærksomhed. Line samler bolden op og går ud til keglen, hvor hun med et slattent kast starter angrebet. Der er ingen gnist at spore hos Line, hun går rundt og er ikke rigtig med i spillet. Selv da hun får en frispilning, tyrer hun bolden i maven på Peter, som er målmand, hvorefter han grinende løber op til keglen og fortsætter spillet. 3 Ifølge Skaalvik drager vi ofte konklusioner om elevernes motivation på grundlag af iagttagelser af adfærd. Det er dog begrænset, hvad iagttagelse af adfærd siger om motivation. 4 Derfor bliver vi nødt til at grave dybere for at finde ud af, hvorfor eleverne er motiverede for en bestemt adfærd, hvad eleverne er motiverede for, eller hvad der er elevernes mål. Der kan altså være forskellige motiver bag samme adfærd, der fordrer, at vi som lærere skal tænke os om, når vi tolker på elevernes adfærd og motivation for ikke at foretage uhensigtsmæssige valg set i forhold til eleven. Motivation i idrætsundervisningen Motivation kan defineres på mange måder, blandt andet ifølge Imsen som det der forårsager aktivitet, det som holder denne aktivitet ved lige, og det som giver den mål og mening. 5 Motivation står derfor helt centralt, når det gælder om at forstå den menneskelige adfærd. Vejleskov ser motivation som afgørende for al menneskelig aktivitet, herunder også læring. 6 For ham kan motivation knyttes sammen med det at være aktiv, at handle eller ikke at foretage en handling. Så motivation kan således knyttes til elevernes adfærd. Derfor er det essentielt, at eleverne er motiverede for at sikre et højt aktivitetsniveau i idrætsundervisningen. I eksemplet med Line 7 er der en tydelig mangel på motivation, hvilket 3 Se bilag 1: Street Handball Regler. 4 Skaalvik, 2007, s Imsen, 2006, s Vejleskov, 2009, s Hver gang jer refererer til eksemplet med Line vil det være en reference til den sekvens fra min praktik, som jeg har beskrevet i introen. Side 4 af 34

5 blandt andet kan ses, fordi hun ikke er aktiv. Hun deltager i undervisningen, men viser intet engagement for hverken aktiviteten eller undervisningen som helhed. Imsen påpeger i den forbindelse, at eleverne handler ud fra grundlæggende værdier, som har med kultur at gøre, og derfor er motivation ikke alene et individuelt fænomen, men også et socialt anliggende. 8 Eleverne motiveres af det, som bliver vægtet højt i den kulturelle sammenhæng, hvor de hører til. I eksemplet med Line er det altså ikke kun adfærden, vi skal kigge på. Der kan være noget andet som ligger bag hendes mangel på deltagelse, for eksempel ydre påvirkninger, som udløser hendes adfærd. Skaalvik skriver: I dag er det mere almindeligt, at motivationsteoretikere ser motivation som en situationsbestemt tilstand, der påvirkes af værdier, erfaringer, selvvurdering og forventninger. Elevernes miljø og tilrettelæggelsen af læringssituationen har af den grund stor betydning for elevernes motivation. Læreren har derfor mulighed for at påvirke elevernes motivation. 9 Idet idrætslæreren er med til at definere hvilket miljø og hvilken læringssituation, eleverne kommer til at stå til ansigt med, har han/hun også betydning for, om eleverne er motiverede. 10 Eleverne kommer med forskellige forudsætninger og motiver for undervisningen, og derfor er det nødvendigt, at læreren har en prosocial holdning for at imødekomme eleverne og starte et godt samarbejde. 11 I eksemplet med Line kan der altså være mange grunde til, at hun reagerer, som hun gør. Det læringsmiljø, som jeg har forsøgt at opbygge i situationen, kan være svært for hende at afstemme sig med. Det kan være måden, jeg taler til hende på, som hun ikke bryder sig om. Det kan også være, hun har dårlige forudsætninger for undervisningen, men dette ved jeg dog ikke er tilfældet, da hun er rigtig dygtig til idræt generelt. Men der kan altså være mange mulige konklusioner på hendes reaktion. Jeg kommer senere ind på, hvad der forsager denne adfærd hos Line. 8 Imsen, 2006, s Skaalvik, 2007, s Nordahl et al., 2010, s Vejleskov, 2009, s. 120 Side 5 af 34

6 Fokus på motivation Elevernes deltagelse, aktivitet og interaktion med andre elever har stor betydning for deres læring. Derfor er motivationen hos eleverne vigtig, for at de deltager aktivt i idrætsundervisningen, og det dermed bliver en lærerig proces. I eksemplet med Line bevirker hendes manglende motivation, at undervisningen ikke bliver en lærerig proces for hende. Da Street Handball er et holdspil, vil eleverne interagere med hinanden, og Lines adfærd kan have en negativt smittende effekt. Det kan altså have indflydelse på eleverne, at der er en eller flere elever som ikke er motiverede, og derfor skal idrætslæreren være opmærksom på den eller de elever, som udviser denne adfærd. Med fokus på motivation er der mange forskellige faktorer, som gør sig gældende. Elevmedbestemmelse er ét bud på, hvordan eleverne kan blive mere motiverede i idrætsundervisningen. Læreren har her en central rolle, da elevinddragelse kan ske på mange forskellige måder. Paustian påpeger, at lærerens forberedelse og planlægning er afgørende for, om elevmedbestemmelse vil få den tilsigtede hensigt, nemlig at motivere eleverne. 12 I folkeskoleloven står beskrevet: Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. 13 Idrætslæreren skal altså inddrage eleverne i planlægningsprocessen, hvilket EVA-rapporten ligeledes lægger op til. 14 Det kan blandt andet ske i form af elevplaner, 15 der bruges som evalueringsværktøj, men også som værktøj til den fremadrettede målsætning for eleverne og undervisningen. Eleverne har således mulighed for at sætte deres præg på aktiviteterne og føle ejerskab over dem. De kan for eksempel stå for opvarmningen, komme med idéer til undervisningen eller være medlærere. Eleverne vil dermed blive inddraget i undervisningen, og det kan være med til at øge deres motivation for idræt. Inddragelse af eleverne og en øget medbestemmelse kan medføre et ønske fra elevernes side om at blive bedre til en specifik øvelse eller generelt til idrætsfaget, dvs. at eleverne oplever faglig mestring, som også kan være en motivationsfaktor i sig selv. 16 Hvorvidt idrætslæreren skal vurdere elevernes faglige præstationer og fremskridt kan diskuteres, men som udgangspunkt skal han/hun i henhold til folkeskoleloven give en udtalelse to gange årligt i 8. og 9.klasse, hvor den sidste udtalelse skal udtrykke elevernes faglige standpunkt 12 Paustian, 2009, s Folkeskoleloven, 2010, 18 stk.4 14 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s Fælles Mål, 2009, s Nordahl et al., 2010, s. 43 Side 6 af 34

7 og vil fremgå på eksamensbeviset. 17 Ifølge tidligere formand for Danmarks Idrætslærerforening Martin Elmbæk Knudsen kan en bedømmelse af elevernes præstationer være motiverende, dog tæller en bedømmelse i form af en udtalelse ikke ligeså meget for eleverne som en karakter gør. Han pointerer yderligere, at elevers udbytte og indstilling til faget kan forbedres markant med indførelsen af prøver og karakterer. 18 I forlængelse heraf udtaler tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard: Jeg tillægger alle fag lige stor betydning. Hvis fagene ikke er vigtige, skal eleverne ikke undervises i dem. 19 For hende er det vigtigt, at der gives karakterer i samtlige fag i folkeskolen, også idræt og musik, senest fra 6. klasse. Lærerne selv deler samme opfattelse og pointerer, at eleverne har krav på at blive vurderet på deres fysiske kunnen i form af en karakter. 20 Ved at gøre idræt til et prøvefag vil eleverne blive mere engagerede, og der ville være en større opbakning til faget fra forældre og kollegaer. Der kan argumenteres for, at det er væsentligt på hvilken baggrund eleverne er motiverede, om det er indre eller ydre motivation, der er toneangivende. 21 Den indre motivation er elevens egeninteresse, der handler om den kognitive og emotionelle proces, som foregår i den enkelte person knyttet til en læringssituation. Den ydre motivation er i stedet knyttet til en ydre belønning, for eksempel ros, karakterer, positive tilbagemeldinger fra nogen, der betyder noget eller øget status. 22 Set ud fra mit læringssyn er det vigtigt, at begge former for motivation er til stede, men målet er at arbejde hen imod, at den indre motivation er mest toneangivende hos eleverne, i stedet for at de kun er motiverede på baggrund af ydre påvirkninger. Nysgerrigheden skal vækkes hos eleverne, og de skal lære at tænke selv og opstille mål for egen læring. Knoop bruger udtrykket det kontrollerede fokus, hvilket betyder, at læreren skaber interesse hos eleverne og opmuntrer dem til at fastholde en målrettet situation. 23 Måden hvorpå man som idrætslærer appellerer til elevernes nysgerrighed, kan som Thomas Ziehe beskriver, være gennem den gode anderledeshed. 24 Med det menes der, at eleverne forekommer bekendt med mange ting, og det gælder her for idrætslæreren om at provokere 17 Folkeskoleloven, 2010, 13 stk. 6 og 9 18 Folkeskolen.dk, Avisen.dk, Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s Nordahl et al., 2010, s Ibid. 23 Hansen & Theisen, 2005, s Ziehe, 2004, s. 76 Side 7 af 34

8 eleverne ved at ryste deres visheder. Hermed ikke sagt at al undervisning hele tiden skal bygge på anderledeshed, men det er et godt incitament til undervisningen, som kan medføre, at eleverne er mere motiverede. I eksemplet med Line er det tydeligt, at der mangler et eller andet for at undervisningen bliver interessant for hende. Jeg har ovenstående givet en del eksempler på, hvad der kan have indvirkning på, om en elev er motiveret for idrætsundervisningen og oplever den som lærerig. Knoop ser motivation som et nøglebegreb, jo mere eleverne brænder for en sag, des længere når de typisk, men det betyder også, at de skal være glade og åbne overfor udfordringerne. 25 Den glæde er ikke at spore hos Line, som ifølge Knoop er vigtig for læringsprocessen. Glæde i idrætsundervisningen Følelser er som livets krydderi, og vi kan gøre en masse aktivt for at tænde for sanserne og få fyldt intensitet i det indre univers. 26 Vi er ikke altid selv herre over, hvilke følelser der indtager os og hvilke der får lov til at bestemme. Det er muligt at søge de kilder, der får os til at reagere på den ene eller anden måde, men det er stadig ingen garanti for, at den følelse vi søger også er den vi reagerer med. 27 Glæde kan forsages af mange forskellige ting og personer. Glæden er de umiddelbare reaktioner, konkrete oplevelser og en slags akut tilstand. Glæden har den grundegenskab, at den adapterer sig, og følelsen nulstilles. 28 Da glæden er kortvarig, er vi nødt til hele tiden at jagte nye oplevelser, der overrasker os positivt. Det kan være svært at gennemskue, hvor glæden kommer fra, og hvad der udløser den. I eksemplet med Line er der for mange negative følelser, der påvirker hende, så glæden har svært ved at få overtaget. Det medfører, at hun ikke åbner sig for omgivelserne, men i stedet lukker af for omverdenen. Vi bliver nødt til at give noget af os selv, ofre lidt og sætte os selv i spil, for at glæden bliver stimuleret. Til gengæld kan glæden give et brus af energi og sprede humør og virkelyst rundt i kroppen. 29 I og med Line ikke giver noget af sig selv, bliver hun påvirket i en negativ retning og oplever dermed hverken glæde eller energiboost i kroppen. 25 Hansen og Theisen, 2005, s Kissmeyer, 2009, s Ibid. 28 Ibid. 29 Ibid., s. 29 Side 8 af 34

9 I bund og grund handler det om, vi tør søge nye oplevelser, tør lade os overraske og overvælde for at få glæden at føle på egen krop. Idrætslæreren skal forsøge at skabe situationer, hvor eleverne kan opnå denne følelse af glæde. Det kunne f.eks. være, når eleverne er i interaktion med hinanden, og der pludselig opstår en følelse af flow. Det er en tilstand, hvor eleverne er intenst engagerede, der gør, de er optimalt involverede, udfordret, koncentreret og målrettet. 30 Eleverne hengiver sig til situationen, fordybet i udfordret koncentration og fuldstændig glemmer tid og sted. Ifølge Knoop er der tre forskellige typer af lykke, som forudsætter god læring: Det rare liv, det engagerede liv og det meningsfulde liv. 31 Det rare liv handler om den kropslige velvære og tryghed og kan beskrives som positive emotioner som begejstring, glæde, sjov og håb. Disse emotioner er i sig selv ikke lærerige, men de gør at eleverne tør agere udforskende og eksperimenterende. Det engagerede liv kan beskrives som en længerevarende fordybelse i udfordret koncentration, hvilket normalt indebærer læringseffektivitet. Dette betegnes ofte som beskrivelsen af flow. Det meningsfulde liv indeholder den oplevelse, at eleverne føler sig som en del af noget større end dem selv. 32 De tre typer af lykke forudsætter gensidigt hinanden og er essentielle for, at læring kan finde sted i idrætsundervisningen. Derfor peger Knoop på, at det er vigtigt, at trivslen i skolen ikke glemmes, hvis vi vil nå langt fagligt. 33 Idrætslæreren skal bestræbe sig på, at eleverne opnår glæde og trivsel i idrætsundervisningen, så muligheden for at læring finder sted bliver større. Faglig læring Som tidligere beskrevet findes mange faktorer, der kan have indflydelse på elevernes læring i idrætsundervisningen. Jeg ser primært læring ud fra et sociokulturelt perspektiv, der kan ses som forskellige, men beslægtede teorier. 34 Grundet stærk interesse for sociokulturel teori over den seneste årrække vælger jeg at gøre brug af termen sociokulturelt perspektiv, som beskriver mit læringssyn mere præcist. Et vigtigt udgangspunkt for sociokulturelt perspektiv er, at den kultur 30 Knoop og Lyhne, 2008, s Hansen og Theisen, 2005, s Knoop og Lyhne, 2008, s Hansen og Theisen, 2005, s Skaalvik, 2007, s. 65 Side 9 af 34

10 barnet lever i, er bestemmende for både hvad og hvordan barnet lærer om verden. 35 Læring ses som et socialt fænomen, der kommer til syne som et resultat af interaktion med andre i læringsmiljøet. I eksemplet med Line gør hendes inaktivitet, at interaktionen med de andre elever bliver begrænset, og hun tager ikke del i fællesskabet. For at læringen kan fremmes, bliver hun nødt til at deltage i fællesskabet, som betegnes et praksisfællesskab, når man ser det ud fra et sociokulturelt perspektiv. 36 Enhver skoleklasse kan opfattes som eller udvikles til et praksisfællesskab, hvor eleverne og læreren er deltagere. 37 Men deltagerne lærer ikke blot af læreren, men også af hinanden. Eleverne får gradvis adgang til større forståelse af og involvering i fællesskabet og det aktuelle emne og udvikler dermed kompetencer indenfor idrætsfaget. Det sker i en socialiseringsproces, som kaldes legitim perifer deltagelse, hvor eleven hele tiden er i bevægelse mod centrum i en læringsmæssig forstand. 38 Line bidrager ikke med noget til praksisfællesskabet og får dermed ikke noget udbytte derfra. Hendes forståelse af og involvering i dette fællesskab bliver kun ringere, i og med de andre elever vil udvikle sig sammen, og hun vil komme til at stå stille læringsmæssig set. Der bliver lagt stor vægt på elevens aktivitet og på dialogen mellem lærer og elev i et sociokulturelt perspektiv. 39 Indholdet i undervisningen bør derfor knyttes til elevens nærmeste udviklingszone, som er afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau, bestemt ved selvstændig problemløsning, og det potentielle udviklingsniveau, bestemt ved problemløsning under voksen vejledning eller i samtale med mere kompetente jævnalderende. 40 Det handler om, at idrætslæreren har et godt kendskab til eleverne for at vide, hvad de selv er i stand til at gøre, og hvad de kan gøre med hjælp. Læreren skal yde faglig og emotionel vejledning og støtte til eleverne for at føre dem frem til viden, indsigt, metoder og løsninger gennem dialog, som de i udgangspunktet ikke selv havde fundet. 41 Kigger man på valget af opgaver, indhold og sværhedsgrad, har idrætslæreren muligheden for at tilrettelægge det efter elevernes nærmeste udviklingszoner, hvilket kan 35 Ibid., s Ibid., s Halling et al., 2007, s Ibid., s Skaalvik, 2007, s Strandberg, 2009, s Skaalvik, 2007, s. 67 Side 10 af 34

11 betragtes som differentieret undervisning. 42 Her vil der være tale om undervisningsdifferentiering, hvor den enkelte elev er i fokus, men samtidig som medlem af et lærende og samarbejdende fællesskab. Dette er modsætning til elevdifferentiering, hvor fokus ligger på den enkelte elev, og undervisningen planlægges ud fra dennes forudsætninger og behov. 43 Ved undervisningsdifferentiering skal idrætslæreren se forskellene mellem eleverne som en ressource i det fælles læringsrum frem for et problem eller en begrænsning. 44 I Fælles Mål står der ligeledes beskrevet, at undervisningen skal tilrettelægges på en måde, der både styrker og udvikler den enkelte elevs optimale læring. 45 Det stemmer meget godt overens med undervisningsdifferentiering, hvorpå idrætslæreren kan tilgodese de respektive elever og deres forudsætninger for undervisningen, og herudfra tilrettelægge og planlægge en undervisning i samspil med eleverne, hvor læring vil finde sted. Idrætsfagets betydning I forlængelse af ovenstående vil jeg gerne uddybe, hvorfor idræt er et vigtigt fag i folkeskolen. I min optik er det vigtigt at fremhæve, at idrætsfaget både er et kundskabs- og dannelsesfag. Eleverne skal udvikle kundskaber og færdigheder inden for tre følgende områder: Kroppen og dens muligheder, Idrættens værdier og Idrætstraditioner og kulturer. 46 Eleverne skal udvikle sig kropsligt og idrætsligt samt forstå at idrætslig udfoldelse og læring er grobund for en sundere og mere velfungerende krop. Herved udvikler de både en kropslig, personlig og social identitet. 47 I og med eleverne optræder på mange forskellige af livets arenaer, skal de være omstillingsparate og fleksible, så de mestrer at begå sig i forskellige roller og sammenhænge. 48 Idrætsfaget skal være med til at støtte eleverne i at danne identiteter, der formår at leve i en sund vekselvirkning mellem selvstændigt arbejde og socialt samspil. 49 Identiteten vil hele tiden udvikles, da man som et selv i samspil med sine omgivelser, udfordres på sin væremåde af 42 Ibid., s Lund & Rasmussen, 2006, s Ibid., s Fælles Mål, 2009, s Ibid., s Ibid., s Pjengaard et al., 2009, s Ibid., s. 44 Side 11 af 34

12 de sociale, kulturelle og materielle forbindelser, man indgår i. 50 Med den senmoderne institutionaliserede levevis er det væsentligt for elevernes identitet og dannelse, at vi har kendskab til deres sociokulturelle baggrund for at kunne varetage deres daglige liv og trivsel eller faglig læring. 51 I arbejdet med kropslig dannelse vil idrætsfaget bidrage til elevernes forståelse af idrætskulturen. Dermed har det indflydelse på den vedvarende socialiseringsproces, de indgår i og har betydning for, hvilken livsstil de vælger. Derfor er idræt i stigende omfang blevet et kulturelt felt, der socialpolitisk anskues som et anvendeligt felt til forebyggelse af både sundhed og kriminalitet, udtaler Rønholt. 52 Der er stor vægt på det praktiske i idrætsundervisningen, men det skal kombineres med det teoretiske, så idræt ikke bare bliver et rekreativt afbræk fra en ellers boglig skole. 53 Denne begrundelse er vigtig at tage med sig ind i undervisningen, så eleverne ligeledes opfatter idræt som et kundskabs- og dannelsesfag. Det bliver lærens opgave, at idrætsfaget vægtes lige så højt som de øvrige fag i folkeskolen, i hvert fald fra elevernes side. Idræt i 9.b Min 4. års praktik tilbragte jeg på Lauersens Realskole, hvor jeg havde 9.b til idræt. På forhånd fik jeg at vide, at eleverne i 9.b som regel var glade og motiverede for at have idræt. Mit mål var derfor, at jeg ville fastholde den motivation og glæde og bestræbe mig på, at de elever, som i første omgang ikke gav udtryk for det, også ville komme til at opleve denne glæde og motivation ved idrætsundervisningen. Jeg planlagde et forløb med Street Handball, som vil danne grundlag for min empiri. Der var ikke opstillet nogle krav fra min praktiklærers side om, hvad min undervisning skulle indeholde. Jeg havde selv råderet over hvilke idrætsfaglige områder, jeg ville arbejde med. Derfor valgte jeg at undersøge, hvordan eleverne ville tage imod et helt nyt spil, som ingen havde prøvet før. Street Handball er et spil, som har til formål at bringe håndboldspillet tilbage i skolerne med fokus på bevægelse, leg og den gode oplevelse Ibid., s Rønholt & Peitersen, 2008, s Ibid. 53 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s Street Handball Organisationen, 2009 Side 12 af 34

13 Street Handball er et ideelt spil til folkeskolen, da alle elever kan være med uanset hvilke forudsætninger, de kommer med. Grundet den bløde bold og de frie rammer ved spillet kan det være med til at udligne forskellene ved eleverne. For når spillet er i gang, er det angribende hold i overtal, hvilket giver eleverne større muligheder for at opleve en fornemmelse af flow. Der er rigtig gode differentierings muligheder, som jeg også valgte at gøre brug af, for at eleverne kunne arbejde med deres zone for nærmeste udvikling. Det var i form af et stationsarbejde, hvor eleverne først var inddelt efter niveau. De skulle arbejde med forskellige kast, skudformer og alternative afslutningsmåder og efterfølgende vise det på klassen. Jeg havde fastsat nogle få kast og skudformer, som eleverne skulle arbejde med. Derudover handlede det for eleverne om at være kreative, komme på de sejeste kast og afslutningsformer, både selv og i fællesskab med de andre elever. Jeg valgte en legende tilgang til spillet for at flytte fokus fra det færdige spil til at arbejde med enkelte færdigheder. Dette fokus blev valgt for at give eleverne oplevelsen af at kunne begå sig med en bold og indgå i forskellige spil og lege. Samtidig blev forskellige færdigheder fra Street Handball trænet uden eleverne nødvendigvis kunne se koblingen til det færdige spil. Street Handball lægger meget op til medbestemmelse, hvor det kun er elevernes fantasi, der sætter grænserne. Givet den bløde bold og de frie rammer får eleverne muligheden for at sætte deres præg på spillet. Det er også grundtanken med spillet, at eleverne selv skal være med til at udvikle på regler og rammer, så de opnår en følelse af ejerskab over spillet. Gennem forløbet samledes vi efter hver endt aktivitet, hvor eleverne frit kunne udtrykke sig omkring aktiviteten. I fællesskab snakkede vi om hvilke tiltag og fravalg, de kunne lave til hver aktivitet, hvilke idrætslige områder der var i fokus ved aktiviteten, og hvorfor de var relevante. Dette gjorde jeg for at skabe en gennemsigtighed i undervisningen for eleverne. Ligeledes ville det give eleverne mulighed for at udtrykke glæde eller modsat utilfredshed ved aktiviteterne. Jeg ønskede, at eleverne var medbestemmende omkring de forskellige aktiviteter og forløbet i en helhed. Derudover skulle eleverne også arbejde med personlige mål for undervisningen, som blev udarbejdet i form af logbøger. Eleverne skulle notere sig tre personlige mål for hver undervisningsgang og arbejde målrettet med at dem. Vi arbejdede også med fælles mål for forløbet og de enkelte undervisningsgange, hvor eleverne havde mulighed for at sætte deres præg Side 13 af 34

14 på undervisningen. De blev ligeledes nedskrevet i deres logbøger, så vi havde mulighed for at samle op efter forløbet, og evaluere på de opstillede mål b. i aktion Hiphop musikken fra ghettoblasteren brager ud i gymnastiksalen, og eleverne fra 9.b er i fuld gang med at spille Street Handball. Næsten alle har baggy shorts, store t-shirts, basket trøjer, huer og bandanas på og bruger musikken i både spillet og i fejringer af scoringer. Alle eleverne er aktive og ser virkelig ud til at nyde spillet i alle dets facetter, da jeg opdager Line være meget passiv på den ene bane. Da spillet efter et par minutter stoppes, samledes vi på midten igen for at lave nye hold ved hjælp af et kortspil, hvor alle 1 erne går sammen, 2 erne går sammen osv. Jeg trækker Line til side og spørger ind til hende omkring spillet. Hun er ikke interesseret i at snakke. Jeg forsøger dog stadig, om jeg kan opmuntre hende inden spillet igen sættes i gang, men hun virker ikke rigtig modtagelig overfor noget jeg siger. Eleverne er igen i fuld gang på alle baner, og jeg holder lidt ekstra øje med den bane, hvor Line spiller. Hun går rundt og tager ikke rigtig del i spillet. Thomas brager bolden op i hjørnet, og holdet laver en fælles fejring af scoringen. Han lader som om han bowler, og de andre falder som kegler. Line kigger på dem, men deltager ikke i fejringen. Det andet hold angriber nu, Line står stadig lidt passivt ude i den ene side. Peter kommer løbende lige imod hende, glider af og scorer bagom ryggen, hvorefter han udbryder i vild jubel. Line går ud til keglen igen for at starte spillet, hun ser ikke ud til at have den store interesse i hverken spillet eller hendes holdkammerater. Bare stil dig ind på stregen Line, der gør du mest nytte, siger Helge, da han løber forbi hende og modtager bolden i samme øjeblik. Da bolden er blevet spillet godt rundt, modtager Line den helt fri på stregen, hvorefter hun tyrer den lige i maven på Peter, som er målmand. Efter timen snakker jeg igen med Line for at prøve at forstå den manglende motivation og lyst til at deltage i undervisningen. Jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor du ikke var så meget med i dag Line. Var undervisningen virkelig så kedelig? For såfremt det er tilfældet, vil jeg gerne vide det, så jeg kan ændre det til en anden gang. Det var vel fint nok, jeg synes bare Peter er en idiot, jeg kan slet ikke klare ham i tiden, svarer Line. Peter havde været meget frembrusende og højtråbende, da de spillede, men det var Peter som regel uanset hvad 55 Undervisnings ministeriet - Kvalitets- og tilsynsstyrelse, 2010 Side 14 af 34

15 undervisningen bød på. Line plejede normalt ikke lade sig distrahere eller gå på af Peters væremåde. Sagde han noget til dig, eller gjorde noget ved dig, som jeg ikke så? Line kiggede surt på mig. Du ved hvor irriterende han kan være. Han er så barnlig og så er han Jeg gider ikke snakke om det. Synes bare han er træls. Hun går ind i pigernes omklædningsrum og smækker døren hårdt i efter sig. Samfundet i dag Det postmoderne samfund vi står overfor i dag medvirker, at de elever vi møder i skolen, deler deres liv mellem to fundamentalt forskellige sociale sammenhænge, nemlig familien og daginstitutionen. 56 Familien i dag består ofte af to udearbejdende forældre, hvilket medvirker at børnene ofte vil bevæge sig rundt imellem flere forskellige sociale arenaer i løbet af en dag. Daginstitutioner og skoler er det Dencik kalder for: Udenoms-Familiære Omsorgsinstitutioner, forkortet til UFO. 57 Familien kan betegnes som en arena for privat socialt liv, og UFO er en arena for offentligt socialt liv. 58 Eleverne bliver i høj grad sat frie til selv at vælge deres kulturelle orientering og identitet, grundet den rivende moderniseringsproces som samfundet gennemgår. 59 Thomas Ziehe bruger begreberne tematisering, informalisering og subjektivering til at beskrive ungdommen i dag. 60 Med tematiseringen mener han, at unge har udstrakt adgang til emner, billeder og informationer om verden. Det medfører, at eleverne bliver mindre nysgerrige, og de ofte møder undervisningen med reaktionen: Hvad er det nye ved det? 61 Informaliseringen kan beskrives som plausibilitets-mønsteret. Med det menes der, at de unge i dag søger en plausibilitet, altså en troværdighed og en mening ved det, de skal foretage sig. Derfor vil læreren ofte blive mødt med spørgsmålet: Hvad kommer der ud af det? 62 Subjektiveringen er udtrykt ved opmærksomheden på deres egen indre verden. Dette ønske om selv-reference medfører at eleverne møder undervisningen med: Hvad har det med mig at gøre? 63 Der er opstået en kløft mellem lærerens og elevernes kulturelle horisont, der gør at de misforstår hinanden, eller har 56 Dencik, 2005, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ziehe, 2004, s Ibid., s Ibid. 63 Ibid., s. 67 Side 15 af 34

16 forkerte opfattelser af, hvad hinanden gerne vil. Eleverne har en særlig modvilje mod abstrakthed, som gør det svært for idrætslæreren at forklare eleverne om f.eks. kulturel tradition, som ikke altid vil være nærværende, men som er en vigtig del af idrætsundervisningen. 64 Eleverne kommer med forskellige bevægelseskulturelle baggrunde og har helt forskellige forudsætninger og forventninger til idrætsundervisningen. 65 Mange er engagerede i flere idrætter i fritiden og har kendskab til en hel del flere fra fjernsynet, så de har også en forestilling om, hvordan denne specifikke idrætsundervisning tager sig ud. Det gør, at elever helt ned i 10-11års alderen begynder at forholde sig kritisk til idrætsundervisningen, hvis den ikke udfordrer dem eller lærer dem noget nyt. 66 Idrætslæreren skal her forsøge at tilrettelægge og planlægge en undervisning, som eleverne føler de kan relatere til, samt bliver optimalt udfordret, så de kan danne stærke identiteter. Men udover eleverne går igennem en udvikling, gør forældrene det samme. Det er i form deres indstilling og opbakning til faget, som også er beskrevet i EVA-rapporten. 67 At idrætsfaget har lav prioritet hos forældrene i specielt udskolingen gør, at eleverne ofte udvikler samme opfattelse. 68 Elevernes motiver og motivation Det er svært at give et entydigt svar på, hvad der motiverer elever til at handle som de gør i en given situation. Skaalvik mener, at vi skal være påpasselige med at drage slutninger om motivation set ud fra adfærden. 69 Derfor vil jeg prøve at stille nogle motiver op for, hvad der kan ligge til grund for den motivation, eleverne har for undervisningen eller mangel på samme. Vejleskov pointerer, at der ofte er flere motiver på spil ved en given handling og ligeledes forskellige meninger om, hvilke og hvor mange motiver, der findes. 70 Grunden til at jeg ser på nogle af de følgende motiver er ikke, at jeg vil diskutere hvilke motivationsteorier, der er de rigtige, men nærmere se på hvilke der kan være interessante for senere at diskutere hvad idrætslæreren i mødet med eleverne kan gøre for at være en fremmende faktor for deres motivation og glæde ved 64 Ibid. 65 Rønholt & Peitersen, 2008, s Ibid. 67 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s Ibid. 69 Jf. afsnittet Intro 70 Vejleskov, 2009, s. 27 Side 16 af 34

17 undervisningen. Jeg tager udgangspunkt i de elever, jeg har haft i min praktik, dog mener jeg, at disse motiver generelt kan kobles på elever i folkeskolen. Tønnesvang beskriver selvet ud fra fire motivationelle rettetheder, som danner grundlag for, hvordan eleverne orienterer sig mod deres omgivelser og søger en respons på deres rettethed. 71 Ud fra de fire rettetheder har jeg udarbejdet følgende model: Den selvhenførende rettethed Se mig som den jeg er Bestræbe sig på at hævde sin egen individualitet Modsvar til empatisk spejlende selvobjekter Optimalt frustrerende individ vil opleve anerkendelse og forståelse, samt udvikle evnen til selvanerkendelse og selvomsorg 3 - Den fællesskabshenførende rettethed Lad mig være ligesom dig Stræben efter at skabe bånd af tilknytning til fællesskaber Udvikling af social kompetence Oplevelse af sikkerhedsskabende samhørighed, f.eks. kammeratskab, klassefællesskab, holdsport, mm. 2 - Den andenhenførende rettethed Vis mig, hvem jeg kan blive Stræben efter mening og værdi, samt stræben efter det der er større end en selv. Udvikling af idealer, værdier og psykiske målstrukturer, som danner retningsbarometer for ens handlinger. Betydningsskabende og bærende livsvejledere 4 - Den mestringshenførende rettethed Udfordr mig uden at knægte mig Mestring og kompetenceudvikling Udfordrende selvobjekter som medspillende modspillere Elevens evner, talenter og færdigheder udfordres i zonen for nærmeste udvikling. For at eleverne udvikler et vellykket selv, må de i mødet med disponible selvobjekter opleve en tilpas frustration i deres udviklingsstræben. 73 Kvaliteten af den eksistensvitaliserende dynamiske relation mellem selvet og de disponible selvobjekter refereres ofte som den psykologiske ilt. 74 Med det forstås individets parathed til at koble sig til sine omgivelser, i så fald de giver mulighed for det, og hvorledes omgivelserne kobler sig til individet. Hvis det ikke sker, kan eleverne udvikle 71 Pjengaard et al., 2009., s Tønnesvang, 2002, s Ibid., s Pjengaard et al., 2009, s. 124 Side 17 af 34

18 et ubalanceret selv, hvor de vil have svært ved at forstå andre samt kunne relatere og forstå sig selv. 75 I afsnittet 9.b i aktion ses, at Lines hold handler ud fra ovenstående model. Gennem den tredje rettethed styrker de deres fællesskab og udvikler sociale kompetencer. De arbejder sammen om at lave en sej fejring, som bringer dem tættere sammen. I og med de fire rettetheder gennem opvæksten hele tiden udvikler, omformer og integrerer sig mere og mere i selvet, vil man ikke handle udelukkende på baggrund af én rettethed men bringe alle med i spil. 76 Der kan godt være en rettethed som beskrevet ovenfor, man hovedsageligt handler ud fra. I forlængelse af ovenstående kan Banduras teori om self-efficacy med fordel inddrages. 77 Teorien handler om den subjektives følelse af at kunne mestre noget og kan kaldes for mestringsforventning. Da forventninger om mestring har konsekvenser for valg af aktiviteter, indsats og udholdenhed, når eleverne møder problemer, vil det også få betydning for udbyttet af læring og resultaterne. En elev med høje mestringsforventninger vil derfor yde en større indsats og lære at løse problemer bedre end en elev med lave. For at bevare den høje mestringsforventning hos eleverne, skal de stilles over for opgaver, som de har forudsætninger for at mestre, samtidig med at de bliver udfordret. Forventninger om at mestre vil ifølge Bandura blandt andet være baseret på tidligere erfaringer, vikarierende erfaringer og verbal overbevisning fra andre. Bandura ser altså en stor motivationsmulighed i, at rollemodeller og direkte støtte og opmuntring kan påvirke elevers forventninger. 78 I 9.b i aktion ser det ikke ud til, at Line har nogen form for mestringsforventning. Hun deltager ikke aktivt, og hun har nærmest givet op på forhånd, hvilket er modstående eksempler på, hvordan en elev med høje mestringsforventninger normalt ville agere. Min støtte og opmuntring har ingen effekt på Line og ændre ikke på hendes forventninger eller oplevelse af undervisningen. Peter derimod sprudler af selvtillid, han afslutter bagom ryggen og udtrykker sig ekspressivt. Han har høje mestringsforventninger til sig selv og undervisningen, yder en stor indsats og får dermed også mere ud af situationen. Nysgerrighedsmotivet er endnu et motiv, der kan ligge til grund for elevernes motivation og glæde for undervisningen. Når eleverne skal have mest muligt ud af 75 Tønnesvang, 2002, s Ibid., s Skaalvik, 2007, s Imsen, 2006 s. 403 Side 18 af 34

19 idrætsundervisningen, må de påvirkes, så de fungerer optimalt, og deres aktivitetsniveau også er optimalt, altså gøres nysgerrige. 79 Idrætslæreren skal fange elevernes nysgerrighed, som blandt andet kan ske ved at udfordre dem på en optimalt frustrerende måde. 80 Børn er født med at være initiativrige, nysgerrige, udvise fascination over alt nyt samt have en lyst til at lege. 81 Det må vi ikke tage fra dem, og derfor bliver opgaven for idrætslæreren at bevare disse egenskaber og endda udfordre eleverne på dem. I Idræt i 9.b skal eleverne lave et stationsarbejde, hvor de bl.a. selv eller i fællesskab skal finde på de sejeste scoringer. Her var målet med øvelsen, at elevernes kreativitet og nysgerrighed skulle frembringe nogle seje scoringer. Idrætslæreren som fremmende faktor Jeg har indtil nu beskrevet, hvilke faktorer der kan have indflydelse på eleverne set i forhold til motivation, glæde og læring. Jeg vil nu ændre min synsvinkel og diskutere, hvordan idrætslæreren i samarbejde med eleverne kan være en motiverende faktor for undervisningen. Der er flere forskellige kvaliteter en idrætslærer skal besidde, for at idrætsundervisningen bliver interessant og sjov for eleverne. Der er mange forskellige bud på, hvordan de tager sig ud, bl.a. kommer EVArapporten med en række forslag til hvilke kvaliteter den gode idrætslærer besidder, baseret på de adspurgte lærere og elever. 82 Der er mange af de kvaliteter, der stemmer overens med hvilke kvaliteter, jeg finder relevante, for at idrætslæreren kan være en fremmende faktor for elevernes motivation og glæde ved idrætsundervisningen. Idrætslæreren som selvobjekt Som udgangspunkt skal læreren ikke være elevernes primære selvobjekt og har heller ikke noget med deres tidligste selvdannelser at gøre. 83 Men givet den samfundsmæssige udvikling, hvor begge forældre som regel er udearbejdende, vil eleverne tilbringe mere og mere tid i de såkaldte UFO er. 84 Læreren kan derfor gå hen og blive det, eller et af de, primære selvobjekt(er) for eleverne og skal derfor være ekstra opmærksom på elevernes respektive forudsætninger og 79 Vejleskov, 2009, s Tønnesvang, 2002, s Knoop & Lyhne, 2008, s Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s Tønnesvang, 2002, s Jf. afsnittet Samfundet i dag Side 19 af 34

20 kvaliteter. Som lærer-selvobjekt medfølger der et ansvar, som ikke er blevet mindre med tiden for elevernes dannelses- og selvdannelses proces. 85 Det som har stor betydning er den grundtone, med hvilken selvobjekter mere gennemgående responderer på barnets udviklingsstræben. 86 Læreren skal være i balance med sig selv for at kunne være et ideelt selvobjekt, som møder eleverne på en anerkendende måde og giver udtryk for samme. Det handler altså ikke kun om faglig dygtighed, men også i den grad om hvordan man forstår sig på, hvad det vil sige at have sin egen person som arbejdsredskab. Læreren skal altså tilpasse sig situationen i den forstand, at han/hun gør brug af det relevante selvobjekt, som eleven søger. 87 Som spejlende lærer-selvobjekt er en væsentlig egenskab at være anerkendende overfor elevernes stræben efter at føre sig frem og vise deres, til tider urealistiske, selvforestillinger og se det som en potentiel kilde til vækst. 88 I og med læring uundgåeligt vil medføre, at elevernes psykiske strukturer vil blive ombrudt eller afviklet, kan det være en trussel mod deres selvsammenhæng og selvfølelse. 89 Derfor bliver idrætslæreren nødt til i mødet med eleverne at være empatisk og indlevende og være bekendt med den trussel, de kan opleve i de respektive læringssituationer. I 9.b. i aktion er jeg opmærksom på Lines manglende motivation og forsøger også at være anerkendende overfor hende, men det løser ikke problemet. Det der er problemet med Line er, at hun dagen forinden er blevet droppet af sin kæreste. Han er oven i købet en af Peters gode venner, så derfor går hendes frustration udover ham. Alt sammen noget jeg desværre først finder ud af et par dage senere. Men det betød for Line, at hun ikke kunne koncentrere sig om andet den givne undervisningsgang. Det betød ligeledes, at hun havde meget svært ved at lære noget nyt, for det som sagt medfører en ændring af ens psykiske strukturer. Havde jeg nu vidst dette forinden, kunne jeg ud fra det spejlende lærer-selvobjekt have handlet anderledes. Jeg kunne give Line et læringsfrit værensrum, som ville forsyne hende med den fornødne psykologiske ilt. 90 Så ville hun selv komme videre med sine læringsvirksomheder, når hun var parat til dette, og jeg kunne imødekomme hendes søgen på optimalt frustrerende vis. 85 Tønnesvang, 2002, s Ibid., s Jf. Afsnittet Elevernes motiver og motivation 88 Tønnesvang, 2002, s Ibid., s Ibid., s. 109 Side 20 af 34

21 Nogle af de egenskaber, som kendetegner det spejlende lærer-selvobjekt, er også nogle af de egenskaber de adspurgte elever i EVA-rapporten lægger vægt på hos den gode idrætslærer. Det var f.eks. egenskaber som: én eleverne stoler på og har respekt for, stiller krav for ellers laver man jo ikke noget, kan tale med børn uden at tale ned til dem, tager hensyn til elevernes interesser, snakker i stedet for at skælde ud og har tålmodighed med de sløve og kan se deres behov. 91 At være betydningsbærende lærer-selvobjekt handler om at være et godt forbillede for eleverne. Eleverne vil gennem deres andenhenførende rettethed 92 opleve idrætslærerens engagement og viden som fascinerende, hvilket kunne føre til, at de ville udvikle deres egne livsmål, værdier, interesser og engagement. 93 En anden side, som er vigtig, er evnen til at skære igennem og skabe struktur omkring elevernes læringsprocesser. Men det er en fin balance af autoritet, strukturering og læringsdisciplin, der hele tiden skal justeres i forhold til elevernes forudsætninger og behov. 94 I Idræt i 9.b. havde jeg planlagt et stationsarbejde, hvor jeg først ville vise nogle de kast og skudformer, som eleverne skulle arbejde med. Her var der mulighed for, at jeg kunne agere som betydningsbærende lærer-selvobjekt for eleverne, både i form af min udførelse af de forskellige kast og skud, samt i struktureringen af selve stationsarbejdet som lagde op til, at eleverne kunne bruge deres kreativitet inden for de opstillede rammer. De adspurgte elever i EVArapporten lagde vægt på følgende egenskaber ved den gode idrætslærer : 95 Er entusiastisk og begejstret, er omklædt og med i timerne, er en sej lærer der kan være med og selv er dygtig, har en god uddannelse og er pædagogisk og giver råd og vejledning. Det er alle egenskaber, det betydningsbærende lærer-selvobjekt også indeholder. Det samhørighedsskabende lærer-selvobjekt har til opgave at opbygge læringssituationer hvor eleverne gennem deres samspil får understøttet selvets behov for samhørighed med ligesindede. Det forsyner selvet med psykologisk ilt, så lærerprocessernes dimension af destrukturering ikke resulterer i, at eleverne oplever skamfølelse eller i værste fald 91 Danmarks evalueringsinstitut, 2004, s Jf. afsnittet Elevernes motiver og motivation 93 Tønnesvang, 2002, s Ibid., s Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s. 47 Side 21 af 34

22 selvsammenbrud. 96 Eleverne skal altså gerne opleve og forstå, at man som mennesker er ligeværdige, også selvom man under bestemte forhold ikke er lige. Derfor er det væsentligt, at man som idrætslærer fremtræder ligeværdig med eleverne, men samtidig opretholder sit professionelle ansvar ved ikke at betragte eller behandle eleverne som lige. 97 I 9.b. i aktion kunne jeg have reageret bedre som samhørighedsskabende lærerselvobjekt i situationen med Helge, der kommenterer Lines spil. Her kunne jeg have valgt at stoppe situationen for at tage en snak med eleverne om, hvordan man taler til hinanden og opfatter hinanden som ligeværdige. Ligeledes kunne jeg snakke med Helge efterfølgende om, hvordan et sundt fællesskab ser ud, og hvordan man opfatter hinanden som individer. I forhold til egenskaber som matcher det samhørighedsskabende lærer-selvobjekt, fremhævede de adspurgte elever følgende egenskaber ved den gode idrætslærer : 98 Kan tale med børn uden at tale ned til dem, er én eleverne stoler på og har respekt for, tænker på de mindre gode elever, har en god uddannelse, er pædagogisk og giver råd og vejledning. Det grundlæggende ved det udfordrende lærer-selvobjekt er, at man didaktisk funderet udvælger et undervisningsindhold, der på den ene side er et eksempel på det aktuelle fagområdes sagsforhold og problemer, og som på den anden side appellerer til elevernes aktuelle hverdag og deres fremtid. 99 Det essentielle for idrætslæreren er her at være en faglig garant for fagets indhold og samtidig sørge for at indgå i dialog med eleverne på optimalt frustrerende vis, så de bliver stimuleret til kritiske bevægelser i deres nærmeste udviklingszone. 100 I Idræt i 9.b. havde jeg planlagt et stationsarbejde, hvor eleverne skulle lave den sejeste scoring. Her var det tænkt, at de skulle samarbejde gennem kommunikativ og praktisk handlen og forsøge at agere udfordrende selvobjekter for hinanden. Jeg havde mulighed for som udfordrende lærer-selvobjekt at være aktivt lyttende, så i til fælde af problemer kunne jeg være aktivt intervenerende vejleder. 101 De adspurgte elever lagde vægt på følgende egenskaber ved den gode idrætslærer : 102 Giver eleverne medbestemmelse samtidig med at der er konsekvens, er en sej lærer der kan være med og selv er dygtig, varierer undervisningen, stiller krav for ellers 96 Tønnesvang, 2002, s Ibid. 98 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s Tønnesvang, 2002, s Ibid. 101 Ibid., s Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s. 47 Side 22 af 34

23 laver man jo ikke noget og har tålmodighed med de sløve og kan se deres behov. Hvis man som idrætslærer vil fremstå som udfordrende lærer-selvobjekt, vil disse egenskaber også være nogle, man skal besidde. Som idrætslærer vil der altid opstå situationer i undervisningen, hvor der kan gøres brug af enten det ene, det andet eller alle fire lærer-selvobjekter. De udstyrer idrætslæreren med et teoretisk belæg for at agere hensigtsmæssigt i mødet med eleverne og samtidig udvikle evnen til refleksiv opmærksomhed mod både faglige og personbårne samspilsdynamikker. 103 Relationskompetence Relationskompetencen er, med den udvikling samfundet har gennemgået, blevet en vigtig kvalitet hos idrætslæreren. 104 Lærerens relationskompetence er defineret som: Lærerens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evne til at være autentisk i kontakten med barnet. 105 Da eleverne tilbringer mere og mere tid i UFO er, 106 får læreren en tilsagt større rolle med henblik på deres udvikling og trivsel. 107 Oplevelsen af at blive set har grundlæggende betydning for, hvordan eleverne oplever sig selv. Det styrker deres selvfølelse, så de bedre kan indgå i en reel ligeværdig og respektfuld kontakt med idrætslæreren og de andre elever. 108 Det betyder, at idrætslæreren skal møde eleverne ud fra en anerkendende tilgang, vise interesse for dem og inddrage dem i undervisningen, samt se mere end den umiddelbare adfærd eleverne udviser. Det kan være meget svært nogle gange at se alle eleverne, når der er mange bolde i luften og endnu sværere at være anerkendende overfor dem alle. I 9.b i aktion gør Peter opmærksom på sig selv, da han scorer bagom ryggen. Han søger min anerkendelse af sin præstation for at opretholde en stærk selvfølelse. Men jeg tilkendegiver ikke min anerkendelse, selvom jeg godt ser ham. Jeg burde have anerkendt Peters præstation og forsøgt at udfordre ham optimalt, for at han kunne udvikle sig endnu mere. Det kunne være ved at efterspørge en anden form for afslutning, et vip til en medspiller eller positiv opbakning af holdets præstation. Men mit fokus ligger på Line, som ellers ikke umiddelbart søger 103 Tønnesvang, 2002, s Jf. afsnittet Samfundet i dag 105 Jensen & Juul, 2004, s Jf. afsnittet Samfundet i dag 107 Jensen & Juul, 2004, s Ibid., s. 134 Side 23 af 34

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

MOTIVATION. Af Kræn Bech-Petersen, stud.nr , hold 11.56

MOTIVATION. Af Kræn Bech-Petersen, stud.nr , hold 11.56 MOTIVATION Af Kræn Bech-Petersen, stud.nr. 2011166, hold 11.56 INDLEDNING Motivation er selvsagt en nødvendighed, når talen falder på skolen og undervisning generelt. Men samtalen omkring motivation er

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere