Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923."

Transkript

1 Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November Naar vi vil tale om Jordens Alder, maa vi først være klar over, hvad vi forstaar ved dette Begreb. Man kan regne Jordens Alder ud fra det Tidspunkt, da Mineraldannelsen begyndte, da Jordens yderste Skal begyndte at blive fast; dette svarer til den geologiske Alder. Man kan ogsaa gaa ud fra det Tidspunkt, da Livet begyndte; dette kan kaldes den biologiske Alder. Endelig taler man om en kosmologisk Alder, der angiver selve Jordmaterialets Alder. Der maa være stor Forskel mellem den geologiske og den kosmologiske Alder. I Sammenligning hermed er Forskellen mellem den biologiske og den geologiske Alder sandsynligvis ikke ret stor. ' Jeg skal her forsøge at omtale Undersøgelserne over den geologiske og den kosmologiske Alder. Et af de ældste videnskabeligt begrundede Skøn over Jordens Alder er DARWINS. Han kom ud fra biologiske Betragtninger til Besultatet: 300 Mill. Aar. Snart efter (i 1860) gjorde LORD KELVIN det første Forsøg paa at beregne Jordens Alder ad fysisk Vej. Han anvendte forskellige Metoder. Først sammenlignede han Jordens og Solens Alder. Da Jorden maa være dannet senere end Solen, kan han ved Beregning af Solens Alder slutte sig til en Maximumsværdi for Jordens Alder. Kilden til Solens Udstraaling er efter Lord Kelvin dens Sammentrækning. Solens Tæthed har oprindelig været mindre. Nu beregnede LORD KELVIN, at det ikke kunde vare mere end 20 Millioner Aar, før Solen udgaaende fra en Tilstand med meget ringe Tæthed naaede den nuværende Tæthed. Ved en anden Betragtning gaar Lord Kelvin ud fra, at Jorden oprindelig har været J ) Oversigt , Bd. 6, Hefte 2, skulde have været pagineret fra 7 12.

2 14 Møder og Ekskursioner. en homogen, flydende Klode med en Temperatur af ca. 4000, hvilket svarer til Jordmineralernes Smeltepunkt. Han kender Jordmineralernes Varmeledningsevne, og han beregner nu, hvor længe det maa have varet, før Jorden antog Overfladens nuværende Temperatur. Resultatet bliver igen 20 Mill. Aar. Efter at LORD KELVIN havde offentliggjort sine Resultater, har DARWIN tilbagekaldt sine før nævnte Betragtninger i»arternes Oprindelse«. Det er meget interessant at bemærke, at DARWINS subjektive Skøn senere viser sig mere paalideligt end KELVINS teoretiske Beregninger. Angaaende Beregning af Solens Alder ved vi nu, at der er andre Energikilder end Gravitationen. Solens Energi kan nemlig delvis hidrøre fra den Varmeudvikling, som ledsager de radiolative Omdannelser. I den nyeste Tid har EDDINGSON, PERRIN og flere ved disse Betragtninger gjort Brug af den Tanke, at hvis man syntetisk kunde fremstille Heliumatomer af Brintatomer, vilde man kunne vinde uhyre store Energimængder. Hvis en Hundrededel af Solen oprindelig bestod af Brint, og dette under de derværende specielle Betingelser kunde omdannes til Helium, vilde det frembringe en Varmeudvikling, som svarer til Solens Udstraaling i 100 Mill. Aar. Angaaende LORD KELVINS Beregning af Jordens Afkøling fra flydende Tilstand til nu maa det bemærkes, at LORD KELVIN ikke vidste, at Jorden indeholder saa betydelige Mængder af radioaktive Stoffer, at disses Varmeudvikling spiller en Rolle i Jordens Husholdning. Det viser sig, at Jordens hele Varmetab ved Udstraaling kan dækkes af de radioaktive Stoffers Varmeudvikling, ja oven i Købet, at hvis Jordens Indre indeholdt lige saa meget radioaktivt Stof som den yderste 15 km tykke Skal, maatte Jorden blive varmere i Tidens Løb. Da dette er meget usandsynligt, maa man antage, at der ikke findes radioaktive Stoffer i Jordens Indre. Jeg skal nu omtale de Metoder til Bestemmelse af Jordens Alder, der for Tiden anvendes, som har praktisk Betydning og er videnskabeligt underbyggede. Der er fire Metoder, som kommer i Betragtning, to geologiske og to radioaktive. Den ene geologiske Metode er baseret paa Undersøgelsen af Havets Indhold af Salte, navnlig NaCl. Man antager, at Havet oprindelig har været helt saltfrit, og at Saltindholdet først efterhaanden er blevet tilført af Floderne, der paa deres Vej mod Havet har optaget Salt i opløst Tilstand. Vi kender Havenes totale NaCl-Indhold, hvilket gennemsnitlig svarer til l^g %; man har endvidere undersøgt, hvor store Mængder af NaCl Floderne tilfører om Aaret, og vi kan altsaa let beregne, hvor længe Floderne har været om at bibringe Havet dets nuværende Saltindhold.

3 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bd. 6 [1923]. 15 Havvandets Totalmængde l,n Ton Den totale NaCl-Mængde 1, 26.10i" Den aarlige Tilførsel af NaCl... 1, M. 108 Resultatet bliver 81 Mill. Aar eller med visse Korrektioner ca. 100 Mill. Aar. Den anden geologiske Metode grunder sig paa samme Princip som den første. Den bygger blot paa Undersøgelsen af den totale Mængde Sediment, som findes i Havet, sammenlignet med den aarlige Tilførsel af Sedimenter fra Floderne. Dette giver atter ca. 100 Mill. Aar. Det er bekendt, at visse Mineraler indeholder Uran, og at dette meget langsomt omdannes til Bly med Atomvægten 206 og til Helium. 1 Uranatom danner 1 Blyatom og 8 Heliumatomer. [206 -f- 8 4 = 238]. Det dannede Bly og Helium akkommoderes i Mineralet. Vi ved, hvor mange Uranatomer, der omdannes i 1 Aar, saa naar vi undersøger, hvor store Bly- og Heliummængder der findes i Uranmineralet, kan vi nemt beregne, hvor mange Åar der er gaaet siden Mineralet blev dannet. Den første Metode er baseret paa Undersøgelsen af Mineralets Uran- og Heliumindhold. 1 gr Uran danner i cm 3 He i 10 Mill. Aar. Mineralets Alder bliver altsaa udtrykt i Mill. Aar bestemt ved Formlen -j= Den største Værdi for Forholdet -p=- findes i Mineralet Sphen, som stammer fra Ontario i Amerika og er af Prækambrisk Oprindelse; dets Alder er 600 Mill. Aar. Den anden radioaktive Metode hviler paa Undersøgelsen af Forholdet mellem Uran- og RaG-Mængden i vedkommende Mineral, 1 gr Uran danner i et Aar 1, g Pb (206). Heraf følger, at Mineralets Alder udtrykt i Mill. Aar kan findes af Udtrykket Sg^ Den største Mængde RaG findes i norske Uranmineraler 1 ) fra Arendal (det saakaldte Cleveit). For delte er -== = 0, w og svarer til en Alder af 1300 Mill. Aar. De radioaktive Metoder giver saaledes Værdier, der er fra 6 13 Gange saa store som de geologiske. Vil vi nu bedømme Metodernes Paalidelighed, maa vi undersøge de Antagelser, hvorpaa de hviler. Den fælles Hovedantagelse for alle Metoderne er den, at dé Processer, der har frembragt de iagttagne Forhold, ikke har forandret sig i Tidernes Løb.. i) En udmærket Fremstilling af Radioaktivitet og dets Anvendelser findes hos ELLEN GLEDITSCH og EVA RAMSTEDT,»Radium«, Kristiania Se endvidere: ELLEN GLEDITSCH, Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. Bd. XXXVI. Nr. 1. Kristiania

4 16 Møder og Ekskursioner. Hvad angaar de geologiske Metoder maa vi da vel lægge Mærke til, at der forud for Tilførselsprocessen af Salt og Sediment er foregaaet Forvittrings- og Opløsningsprocesser. Forvittringshastigheden og Opløsningshastigheden afhænger imidlertid af mange ydre Faktorer, i særlig høj Grad af Temperaturen, men ogsaa af Luftens Sammensætning og af, hvor langt Processen i Forvejen er fremskredet. I Modsætning hertil er de radioaktive Processer ganske uafhængige af de kemiske og fysiske Forhold, som har hersket paa Jorden. Hvis man vil antage, at Processerne er de samme i Dag som for Millioner af Aar siden, maa denne Antagelse derfor være mest velbegrundet overfor de radioaktive Proeesser. Altsaa: Med Hensyn til Hovedantagelsen er de radioaktive Metoder absolut paalideligere end de geologiske. Med Hensyn til de specielle Forudsætninger for de geologiske Metoder skal jeg nævne et enkelt Eksempel: Antagelsen om, at Natriumkloridet i Havene er af primær Oprindelse. Dette er helt usikkert. Det viser sig bl. a., at de Mineraler, som opløses i Flodvandet, ikke indeholder tilstrækkeligt Klor til Dannelse af Natriumkloridet, saa vi maa slutte, at Kloret findes i Havet; det kommer ikke fra Mineralerne, men er af vulkansk Oprindelse. Kun det Natrium, som bliver tilført i Form af Natriumbikarbonat og Natriumsulfat, er primært. Endvidere maa man mene, at det NaCl, som findes i Floderne, allerede tidligere en eller flere Gange har været i Havet, men er blevet fjernet derfra enten ad underjordisk Vej ved Hjælp af Sedimenter eller af Vinden, der kan føre lidt Vand og Salt ind over Land. Naar hele Metoden er baseret paa den Antagelse, at NaCl'et ikke foretager et Kredsløb, maa selvfølgelig de fundne Tidsrum blive kortere, end hvis vi kunde tage Hensyn til dette Kredsløb. Jeg skal ikke gaa nærmere ind paa de geologiske Metoders specielle Antagelser, men derimod omtale de særlige Antagelser, der knytter sig til de radioaktive Metoder nemlig følgende: 1) at alle Omdannelsesprodukter forbliver indesluttet i Mineralet, 2) at Mineralet, da det dannede sig, ingen Omdannelsesprodukter optog. Med Hensyn til den første Antagelse maa vi nu ikke glemme, at Heliumluften delvis kan undslippe fra Mineralerne, som ikke er helt lufttætte, øg det er interessant, at man netop finder det største Heliumindhold i meget kompakte Mineraler som Sphen. Naar man pulveriserer et Mineral, bortgaar ca. 30 pct. af Heliumindholdet. En Værdi for Jordens Indhold, der er fundet af et He-U- Forhold, maa derfor betragtes som en nedre Grænse. Ved Bly-Metoden er der ingen Fare i denne Henseende; her maa vi derimod -regne med den Mulighed, at Mineralet, da det

5 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bd. 6 [1923]. 17 dannedes, kan have optaget Pb (206) rent accessorisk (tilfældigt) i), ligesom det jo har optaget Jern, Aluminium, sjældne Jordarter o. s. v. Dette er en Fejlkilde, som bevirker, at Bly-Metoden maa antages at give en øvre Grænse for Jordens Alder. Muligheden af, at Mineralet ved Dannelsen har optaget Helium kan vi sikkert se bort fra. Det er altsaa saa heldigt, at de to radioaktive Metodei giver henholdsvis en nedre og en øvre Grænse for Jordens Alder. Da det ikke er sandsynligt, at Mineralerne ved Dannelsen har optaget særlig store Mængder af Uranbly, maa den Værdi, Bly-Metoden giver, anses for sikrere end Heliummetodens, og vi kan da anse ca Mill. Aar for én nogenlunde paalidelig Værdi for Jordens geologiske Alder. Medens vi saaledes har ret paalidelige Metoder til Bestemmelse af Jordens geologiske Alder, bliver det en mange Gange vanskeligere Opgave at beregne Jordmaterialets Alder, Jordens kosmologiske Alder. Man har gentagne Gange ud fra astronomiske Betragtninger søgt at danne sig et Skøn om det Tidspunkt, da Jorden ligesom andre Himmellegemer i Solsystemet er opstaaet. Saaledes beregner JEANS en Alder for Solsystemet af 3600 Mill. Aar. Men selvfølgelig er dette et i høj Grad vilkaarligt Skøn. I det følgende vil vi forsøge at bruge de samme radioaktive Metoder til Beregning af Jordens kosmologiske Alder, som gjorde saa fortrinlig Tjeneste, da vi søgte Oplysning om Jordens geologiske Alder. Jeg tænker her først og fremmest paa den omtalte Blymetode. Vi bestemmer, hvor meget Urari- og hvor meget Bly der findes i Mineralet. At dette samtidig indeholder Jern, Aluminium, Silicium og flere andre Stoffer, har slet ingen Betydning for vort Resultat. Uranrige Mineraler, som indeholder indtil 60 % Uran, egner sig bedst til den Slags Bestemmelser, men principielt kan vi lige saa godt beregne Mineralets Alder, naar det indeholder l /oo eller mindre. Resultatet bliver som Følge af Usikkerheden paa Bestemmelsen af de smaa Stofmængder mindre nøjagtigt, men Principet bliver det samme. For at kunne beregne Jordens kosmologiske Alder anstiller vi nu følgende Betragtning: Vi spørger, hvilken Skæbne der er overgaaet det Bly, der dannedes af Uran, dengang Uranet endnu ligesom andre Bestanddele af Jordskorpen var i flydende Tilstånd. Der findes.paa Jordskorpen uden for Uranmineralerne intet Bly med Atomvægten 206. Hvor er det Bly i) Fornylig har man i Belgisk Kongo fundet et stort Uranleje, hvis Indhold af Uranbly er betydeligt større end noget andet Uranminerals. Her finder man et Tilfælde, hvor man kan tænke sig, at en Del af Uranblyet sekundært er tilført Uranmineralet, idet der tæt under dette Leje findes et andet, hvis Indhold af Uranbly er uforholdsmæssigt lille.

6 18 Møder og Ekskursioner. blevet af, som dannedes af Uranet, da det var flydende. Svaret er følgende: Ligesom Uran danner Pb (206), danner Thorium Pb (208). I den flydende Jordskorpe har de to Slags Bly blandet sig til et»sammensat Element«, nemlig almindeligt Bly, der ved Sammensætning af 1 Del Pb (206) og 1 Del Pb (208) viser en Atomvægt paa 207. Muligheden af, at almindeligt Bly er en Blanding af de to Blyarter, har allerede været diskuteret, uden at man dog er naaet til noget Resultat. ASTON har ikke kunnet konstatere Blyets Sammensætning ved sine specielle Metoder. Derfor har Professor BRØND STED og jeg forsøgt at skille almindeligt Bly i dets formentlige Bestanddele efter lignende Metoder som den, der er anvendt til at adskille Kviksølv og Klor i simplere Bestanddele. Professor HONIGSCHMID i Muhchen, der er en stor Autoritet paa Atomvægtsbestemmelsernes Omraade, har paataget sig at bestemme Atomvægten af vore forskellige Fraktioner (Adskillelsesprodukter). Han har endnu ikke afsluttet sine Undersøgelser, men naar Resultaterne foreligger, vil vi kunne besvare Spørgsmaalet om, hvorvidt det almindelige Bly er en Blanding af Uran-Bly og Thorium-Bly eller ikke. I de følgende Betragtninger vil vi først antage, at det almindelige Bly er en saadan Blanding. Naar vi gør det, har vi øjensynlig Lov til at. betragte hele Jorden som et uhyre stort Uranmineral. Vi bestemmer da igen Forholdet mellem de Uran- og Blymængder, som findes deri. At Jordskorpen tillige indeholder store Mængder af andre Materialer er for vor Betragtning ganske uden Betydning, ligesom den tidligere omtalte Bestemmelse af Uranmineralers- Alder ikke berørtes af Tilstedeværelsen af andre Stoffer. Vi kender Jordens totale Uranmængde; hvis vi tænker os Jordskorpens Materiale delt i 1 Mill. Dele, svarer 7 af disse til Uran eller med andre Ord, Jordskorpens Uranindhold udgør 7 Milliontedele af hele Materialet. Jordskorpens Blyindhold er efter CLARK og WASHINGTON 20 Milliontedele af dens totale Materialmængde. Halvdelen eller nøjagtigere 40 % af denne Blymængde er opstaaet Pb207 af Uran. Vi kan nu beregne Jordens Alder af Ligningen 9.. = 0,87 (X t + l /L 2 t 2 + ), hvor X er Omdannelsesperioden og t den søgte Alder., Resultatet bliver 7000 Mill. Aar.. Jordskorpens Thoriumindhold er 26 Milliontedele af dens samlede Materiale. Vi kan nu igen beregne Jordens kosmologiske Alder af Forholdet mellem Thorium- og Blymængden. Det vil sige, vi betragter Jorden som eet uhyre stort Thoriummineral. Denne kosmologiske Jordalder paa Mill, Aar bør betragtes som en øvre Grænse, da Forudsætning for Beregningen er, at almindeligt Bly udelukkende er en Blanding af Uran- og Thorium-Bly. Er derimod en Del af Blyet opstaaet ved Blanding af Uran- og Tho-

7 Medd. fra Dansk geoli Forening. København. Bd. 6 [1923J. 19 riumbly paa andre Steder i Solsystemet, eller hvis en Del af almindeligt Bly stammer fra andre endnu ukendte Blyisotoper, vil i begge Tilfælde den fundne Værdi være for stor. Mødet den 29. Januar Hr. Knud Jessen holdt Foredrag om en undersøisk Mose ved Rungsted med Bemærkninger om de senglaciale Niveauforandringer i Øresund. Hertil knyttedes nogle Bemærkninger af Hr. AXEL JESSEN. Foredragets Indhold er trykt i Medd. fra Dansk geol. Forening. Bd. 6 Nr. 14 og D. G. U. IV. R. Nr. 18. Derefter afholdtes Ordinær Generalforsamling. Efter at Dirigenten, Hr. C. HAMMER, havde erklæret Generalforsamlingen for lovlig indvarslet, aflagde Formanden, Hr. Axel Jessen, Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Derefter fremlagde Kassereren, Hr. C. Malling, Regnskabet, som godkendtes, hvorefter Hr. O. B. Bøggild valgtes til Formand for det kommende Aar, medens der som Bestyrelsens øvrige Medlemmer valgtes De Herrer Knud Jessen, C. Malling, G h r. P o u 1- sen og H. Ødum. De Herrer Revisorer C. Hammer og C. Ottesen genvalgtes. Mødet den 16. Februar 1923 Hr. Dr. R. Nordhagen fra Kristiania holdt Foredrag om postglaciale Klimavekslinger i Mellemeuropa grundet paa nye Undersøgelser af Foredragsholderen og Dr. H. GAMS. I Anledning af Foredraget veksledes Bemærkninger mellem Hr. KNUD JES SEN og Foredragsholderen. Mødet den 5. Marts 'Hr. S. A. Andersen fremlagde sine kvartærgeologiske Iagttagelser i Egnen syd for Sorø. Hertil knyttedes Bemærkninger af Hr. V. MILTHERS. Mødet den 12. April Hr. Alfred Rosenkrantz gav en Meddelelse om endislokation i Københavns prækvartære Undergrund. Foredraget vil senere blive trykt. Hr. Professor Dr. K. A. Gronwall holdt derefter et Foredrag om Sven Nilsson som kvartærgeolog, djur- och våxtgeograf. Efter en 1847 hallen forelåsningsserie. Denne er publiceret i Lunds Universitets Årsskrift. N. F. Afd. 2. Bd. 18. Nr. 8. Lund

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

LOVE FOR DANSK GEOLOGISK FORENING

LOVE FOR DANSK GEOLOGISK FORENING LOVE FOR DANSK GEOLOGISK FORENING Foreningens formål er at fremme interessen for geologi og beslægtede videnskaber, at knytte deres dyrkere nærmere sammen og særlig virke for udbredelsen af kendskab til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling Onsdag den 26. marts Formand Per Sørensen bød velkommen kl. 19. - Vi var 25 fremmødte. Ad. 1: Valg af dirigent, referent og stemmetællere Klaus Roos blev valgt til dirigent

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere