Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at så mange af de store forfattere, man ofte forbinder med den politiske konservatisme i forskellige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at så mange af de store forfattere, man ofte forbinder med den politiske konservatisme i forskellige"

Transkript

1

2 Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at så mange af de store forfattere, man ofte forbinder med den politiske konservatisme i forskellige versioner, udfolder sit virke omkring den litterære modernisme. Udplukket Fjodor Dostojevskij og Knut Hamsun i Rusland og Norge, amerikanske T. S. Eliot og vennen Ezra Pound, der begge bosatte sig i England, samt Thomas Mann i Tyskland viser den geografiske, tidslige og politiske spændvidde blandt de forfattere, der udgjorde en mærkværdig kombination af æstetisk brud og politisk traditionalisme denne tilsyneladende tvetydighed vil være emnet for den følgende undersøgelse af Dostojevskij, Hamsun og Mann med særligt blik på de tre forfatteres syn på oplysning og fremskridt; dermed håber jeg at kaste lys over konservatismens tvetydige forhold til oplysningen før, under og efter modernismen samt forholdet mellem konservativ æstetik og politik. Da Fjodor Dostojevskij i 1849, anklaget for revolutionær aktivitet, blev benådet på skafottet for i stedet for døden at slippe med fire års sibirisk arbejdslejr samt seks års derpå følgende militærtjeneste, var det ikke blot et vendepunkt for Dostojevskij personligt det blev et litterært og politisk vendepunkt i det forfatterskab, der på paradoksal vis fra randen af Europa skulle vise sig at danne udgangspunkt for mange af den europæiske konservatismes senere idéer. Efter sin tilbagekomst forkastede Dostojevskij snart de europæiske idéer, hvormed han først og fremmest forstod oplysningen, til fordel for en fascination af slavisk traditionalisme og ortodoksi. Som en tidlig konservativ revolutionær markerede han med Kældermennesket i 1864 et radikalt poetisk og politisk opgør med 1800-tallets centraleuropæiske tradition for realisme. Der gik endnu en rum tid før Kældermennesket blev oversat til de europæiske hovedsprog, men kimen til kritikken af realismen var lagt. I Kældermennesket møder vi den bizarre eksistens, som 1800-tallets borgerlige realisme har undertrykt det er en neurotisk skabelses manifest, en villet syg person, der lever indesluttet og alene, imens han skriver et frådende oprør mod den positivistiske videnskab og oplysningens forfladigelse af livet. Dostojevskijs kritiske blik på den europæiske kultur rettede sig mod oplysningens konsekvenser, som han anså for at være en mekanisk tilværelse, hvor formler og rationalitet

3 tog forrang for livet selv (Stjernfelt, p. 238) - med Carl Schmitts ord, en mekanik, der er stivnet i gentagelse (Schmitt, p. 34). Netop det mekaniske er fortællerens væsentligste aversion i Kældermennesket. Idéen om et helt menneske, der handler efter abstrakt tro på objektive interesser, forkastes her. For Dostojevskij reducerer tanken om et menneske uden fri vilje mennesket til intet andet end en stift på en valse i et spilleværk (Dostojevskij, p. 47). Dostojevskijs kritik er rettet mod 1800-tallets realister, der med beskrivelser af det mondæne liv ville berette om samfundet og mennesket. Men menneskelivet lader sig netop ikke reducere til ydre omstændigheder; det er komplekst psykologisk, og denne komplekse indre psykologi, det egentlige liv, må være litteraturens emne. På den måde er Dostojevskijs poetiske projekt at gøre realismen til en psykologisk realisme. Dostojevskijs kritik udsprang af oplevelserne med de idealistiske revolutionære i datidens Rusland, og som Dostojevskij havde så indgående et kendskab til selv. I fængselstiden fik Dostojevskij er mørkere syn på menneskets natur, og fra at have troet på socialismens utopier, blev Dostojevskijs syn på mennesket nu, at det var i stand til at gøre alt og begrænset af intet (Wasiolek, p. 64). For Dostojevskij var oplysningen uløseligt forbundet med på den ene side mekanisk tænkning, formler og rigide opfattelser af menneskets tilværelse, der er for mangfoldig og kompleks til at lade sig løse af politiske utopier, på den anden side med den positivisme og fremskridtsoptimisme, som Dostojevskijs kældermenneske gjorde oprør mod ved selvpineri. Dermed er Dostojevskijs syn på oplysning og socialisme, at de er systemer, der altid gør vold mod det, der stikker udenfor; hvis man mener at have fundet den formel, der beskriver menneskets politiske og sociale ageren, kan man ikke tillade afvigelser. Det er desuden værd at bemærke, at Dostojevskij dårligt nok skelner mellem oplysning, liberalisme og socialisme; de er alle europæiske idéer, fordi de deler den samme præmis: At det er muligt at tænke et system, der på forhånd indeholder løsningen af ethvert opstående politisk problem. Dostojevskijs projekt er at sætte eksistensen i centrum. Modstanden mod de rigide systemer som eksempelvis liberalisme og socialisme er at finde i selve den menneskelige eksistens mangfoldighed. Det ligegyldige er samfundslivet og det politiske; disse er for Dostojevskij intet andet end overflade, der skjuler tilværelsens egentlige eksistentielle grundvilkår. På den måde er Dostojevskijs tidsforståelse også grundlæggende cirkulær: Ethvert menneske har en eksistentiel kerne, hvis essens det er kunstens opgave at udtrykke. Litteraturen er for Dostojevskij forpligtet eksistentielt og senere i forfatterskabet religiøst, ikke politisk.

4 Der skulle endnu gå lang tid før Dostojevskijs værker vandt indflydelse i Europa, men i starten af 1890 erne begyndte den norske forfatter Knut Hamsun et lignende opgør med realismen. I 1890 udkom hans berømte værk Sult, der på mange måder minder om Dostojevskijs Kældermennesket, og Hamsuns projekt er i og for sig en videreudvikling af Dostojevskijs men denne gang med en mere eksplicit formuleret poetik. Hamsun var en provokatør, og en foredragsrække efterfølgende udgivelsen af Sult vakte røre i det indspiste litterære miljø i Norge; foredragsrækken kulminerede med et foredrag i det daværende Kristiania, oktober 1891, hvor selveste Henrik Ibsen en af de, Hamsun skød skarpest efter overværede foredraget. De fire store, Ibsen, Kielland, Lie og Bjørnson, var de norske forfattere, Hamsun i særdeleshed rettede sit angreb mod. Den norske litteratur var ifølge Hamsun stagneret og ensformig; den havde været domineret af det, Hamsun kaldte typer eller karakterer simple personer, med kun ét dominerende karaktertræk. Således sker det, at når Bjørnson digter om en mand, der handler med heste, så er denne mand intet andet end Hestehandler. Han er Hestehandler i hvert Ord. Han kan ikke læse et Æventyr eller tale om Blomster eller interessere sig for Renslighed (Hamsun, 1960, p. 27). Baggrunden for denne typificering er ifølge Hamsun, at de fire stores værk har været koncentreret om samfundsreformation og interesseret sig mere for Samfundet end for Individerne. (Hamsun, 1960, p. 24). Ibsens karakterer er ifølge Hamsun ikke levende mennesker, men derimod Apparater, som har staaet frem og repræsenteret Begreber og Ideer. Dermed har de norske digtere reduceret sig selv til at være Pædagoger for store Børn (p. 26). Den absolute Individhelhed der findes hos Ibsen, er et abstrakt begreb, mener Hamsun. Kort sagt har de norske forfattere altså ikke beskæftiget sig med mennesket som sådan, men gjort mennesket til et redskab for deres egne forestillinger om samfundsreformation. For Hamsun må litteraturen omfatte alt - Livet yttrer sig ikke bare som Samfund, og Menneskene optræder ikke bare som Karakterer (Hamsun, 1960, p. 43). Denne nye litteratur skal først og fremmest tage udgangspunkt i det moderne menneske, som ifølge Hamsun er radikalt anderledes end det tidligere. Menneskene var paa Shakespeares Tid mindre komplicerede og sammensatte end nu; det moderne Liv har paavirket, forandret, forfinet det menneskelige Væsen (Hamsun, 1960, p. 48). Dette mere fintfølende, raffinerede væsen skal afspejles i litteraturen, som skal være psykologisk. Hamsun kommer selv med et eksempel på, hvordan mennesket kan pine sig selv, hvordan det indimellem handler ikke af godhed eller ondskab, men af sentimental Grusomhed mod sig selv (Hamsun, 1960, p. 64), og netop dette eksempel, hvor Hamsun har

5 observeret et menneske i en afvigende situation, eksemplificerer for Hamsun, at mennesket ikke er så entydigt som de tidligere norske forfattere har fremstillet det. Det er hverken godt eller ondt, det rummer et væld af forskellige dimensioner og træk, og det er dette, den nye digtning skal reflektere. Hamsun vil belyse sjælen paa kryds og tvers, spidde den vageste Rørelse i den paa [sin] Naal og holde den op til [sin] Luppe (Hamsun, 1960, p. 70) for på den måde at vise de mennesker, hos hvem Inkonsekvensen bogstaveligt er Grundkaraktertræk (Hamsun, 1960, p. 66). Foredragene må forstås som et opgør med 1800-tallets realisme, et opgør, der i sin retorik og retning peger frem mod modernismen, der på mange måder redefinerer forholdet mellem litteratur og politik. Hos både Dostojevskij og Hamsun er litteraturen principielt apolitisk hvis litteraturen skal beskæftige sig med samfundsreformation bliver den forudsigelig og ensformig. Dens egentlige fokus må være mennesket, der for Dostojevskij og Hamsun er en langt mere kompliceret størrelse end det kan være i samfundslitteraturen. Trangen til at udstille det moderne splittede menneske i al dets svaghed er en rød tråd, der løber gennem Hamsuns foredrag, Sult og den europæiske modernisme. I Sult møder vi, som i Dostojevskijs Kældermennesket igen et svækket og mærkværdigt individ. Værkets hovedperson vader rundt på må og få i Kristiania, i håb om at få udgivet nogle af de skrifter, han bakser med, så han endnu en dag kan holde sulten borte. Hvor 1800-tallets litteratur har drejet sig om relationerne mellem forskellige karakterer, er Hamsuns første værk først og fremmest et værk om subjektets relation med sig selv forstået ganske konkret, eftersom hovedpersonen i passager ligefrem taler med sig selv, her en af de mest karakteristiske: Hør, ved du hvad, sagde jeg paa en Gang, nu har du længe nok gaaet og befattet dig med din Forstand og gjort dig Bekymringer i saa Henseende; nu faar det være Slut med de Narrestreger! (Hamsun 2007, p. 148). Det, der i ovenstående passage bekymrer hovedpersonen, er først og fremmest den evindelige refleksion over sig selv. Det er et afgørende øjeblik i romanen, fordi det netop er her, sultekunstneren erkender, hvordan han har brugt al sin mentale energi på refleksioner over sin egen psykologiske status. Passagen kommer netop efter endnu et af de mange øjeblikke, hvor hovedpersonen har spekuleret over hans erkendelse af virkeligheden:

6 Min Opmærksomhed var yderst vag, jeg indaanded ømtaaligt hver liden Ting, og jeg stod og gjorde mig mine Tanker om disse Ting, efterhvert som de foregik. Saa der kunde umuligt være noget i vejen med min Forstand. (Hamsun 2007, p. 148) Her oplever hovedpersonen et af de glimt af indsigt, som netop sulten tilfører ham, en slags højnet bevidsthed, men også en højnet bevidsthed, der fjerner individet fra sig selv eller livet selv og efterlader det med en endeløs række af refleksioner over sig selv og sin forstand. Refleksionen over subjektets position er håbløs, er hovedpersonens erkendelse, for den fører ikke til andet end det moderne menneskes passivitet og angstfyldte tilværelse. Alligevel er der ingen udvej; erkendelsen af refleksionens nytteløshed sker jo netop gennem refleksionen. For Hamsun er det på den måde umuligt at rulle bevidstheden og moderniteten tilbage man kan kun erkende dem og deres effekt. Hos både Dostojevskij og Hamsun er det reflekterede menneske et passivt og underkuet menneske det er som buret inde i sin egen rationalismes jernbur. Jeg et er hjemløst, fordi det er blevet udsat for en i princippet uendelig række af refleksioner over dets eget væsen og væren. Hamsuns individ er på den måde et individ, splittet af sine refleksioner ikke længere en karakter eller type. Modernitetens centrale element er for Dostojevskij og Hamsun refleksionen. De har begge en tabsforestilling; tabt er den aktive, målrettede karakter, der er blevet passiviseret af egne refleksioner samtidig er der ingen udvej, det kan ikke lade sig gøre at vende tilbage til en førrefleksiv orden. Moderniteten er endegyldigt indtruffet, mennesket er alene og uden mål, og hver gang det reflekterer over sin placering i moderniteten, har det allerede indskrevet sig i moderniteten. Hamsuns pessimistiske billede er, at der ikke er nogen steder at gå hen vi kan ikke gå tilbage, vi kan ikke gå frem. Dermed er det hamsunske individ i Sult hensat til meningsløs vandring i Kristianias gader, et billede, der skulle blive karakteristisk for hele den efterfølgende modernistiske litteratur. Alligevel er Hamsuns menneskesyn ikke udelukkende pessimistisk hvis mennesket med moderniteten er blevet fortabt og retningsløst, er det alligevel som om der her er mulighed for at opnå et særligt nærvær eller indsigt. Hvor det hamsunske jeg ikke har nogen retning, får det så meget desto mere indsigt i sig selv og måske i livet selv, som Frederik Stjernfelt kalder sin undersøgelse af konservatisme og livsfilosofien. I Sult er den håbløse vandring i Kristiania netop også en slags bortskæring af det overflødige, og vi møder et jeg, der i en blanding af sult og meningsløshed netop får en særlig kontakt til et slags dybere lag. Overalt er der små, tilsyneladende tilfældige øjeblikke, hvor noget bryder det, de tidlige modernister betragtede som triviel overflade og

7 viser sig som glimt af en særlig sandhed. Ifølge Stjernfelt er den type figurer prototypiske for livsfilosofien: Hvis det er således, at livets strømmende dyb bliver dækket til af borgerlighedens stivnede overflade [ ] så er der ganske få privilegerede erfaringer og øjeblikke, der lader os på overfladen hensmægtende væsener få kontakt med dybet. (Stjernfelt, p ). Denne opprioritering af den glimtvise indsigt i livets sandhed er en af modernismens mest berømte og berygtede teknikker: Joyces epifani, Prousts madeleinekage, Woolfs moments of being fortsættelser af den modernistiske øjebliksæstetik, der altså på mange måder kan siges at starte med Hamsuns Sult. Disse øjebliksbilleder hos modernismens store forfattere er netop livsfilosofiske de anviser, at livets kraft kan gennembryde den overflade, som den mondæne tilværelse og politik er, og at mennesket, i hvert fald for modernisterne, er levende før alt andet; før enhver politisk refleksion eller enhver refleksion i det hele taget ligger et fællesskab beroende på den ene fælles egenskab, at alle mennesker før som nu er levende. Denne forestilling om digteren som beskæftiget med det almengyldige og eksistentielle, er ifølge Kasper Støvring en principielt konservativ æstetik. Som han skriver i Et sjælenes frostklima : Det er karakteristisk for den konservative digter [ ] at han ser sig selv som repræsentant for Mennesket. Interessen ligger udelukkende på det eksistentielle niveau. (Støvring 2003, p. 220). Den konservative digters formål er på den måde med klar henvisning til livsfilosofien, som Stjernfelt påpeger at udtrykke det ahistoriske eller eviggyldige, og bliver dermed også eksponent for en cyklisk tidsanskuelse, der betoner det mytiske (Støvring 2003, p. 224). På den måde viser der sig fællestræk mellem Hamsuns litteraturhistoriske opgør, livsfilosofien, en konservativ æstetik og den modernistiske litteratur. Deres mest centrale fællestræk er målet om at afskærme kunsten fra politikkens sfære paradoksalt bliver den konservative kunstner på den måde en apolitisk kunstner. I tiden efter 1. verdenskrig dannede en række af tyske intellektuelle udgangspunkt for en bevægelse, der havde en række ligheder med Hamsun og Dostojevskijs livsfilosofisk inspirerede poetik; konservativrevolutionære, kaldte bevægelsen sig selv. De afviste som Dostojevskij og Hamsun marxismen, men var også i opposition til det borgerlige, der ikke havde andet at byde på end borgerlighed og reaktion (Skov, p. 39), som Christian H. Skov skriver i artiklen De sorte jakobinere. De konservativrevolutionære var en række af vidt forskellige intellektuelle med ofte mere eller mindre eksotiske synspunkter, hvoraf dog en række gennemgående træk kan isoleres. Udgangspunktet var, at

8 den hidtidige konservatisme havde spillet fallit; den var reaktionær og borgerlig, og havde enten ført til eller ikke kunnet forhindre et politisk system, der for de tyske intellektuelle i for høj grad var præget af de franske værdier fra 1789 man afsværgede det vestlige. For de konservativrevolutionære er det den længe ventede 1. verdenskrig, der kan bringe en slags genfødsel af dette særligt tyske, som man har eftersøgt. (Skov, p. 41). To af de mest væsentlige aspekter af den konservative revolutions opgør deler de med Dostojevskij og Hamsun; som Dostojevskij et halvt århundrede tidligere havde angrebet fornuften, stod denne også som en central modstander for de konservativrevolutionære. Ganske vist havde den klassiske konservatisme også en skepsis mod abstrakt fornuft, men denne skepsis radikaliseres ifølge Skov i den konservative revolution til en resolut afvisning af fornuften som livsfjendtlig overhovedet. (Skov, p. 43). For både Dostojevskij og de konservativrevolutionære gælder det, at den menneskelige fornuft ikke bare er upræcis eller fejlbarlig; den er et slør, der tildækker livet som sådan, egentligheden. Det andet centrale element, jeg her vil fremhæve, er forkærligheden for den cirkulære historieforståelse frem for en lineær; de konservativrevolutionære var inspirerede af Nietzsches kritik af kristendommens lineære tidsforståelse, der altid sætter mennesket i en historisk proces fra syndefald til frelse før og efter bliver de centrale begreber for den kristne tidsforståelse (Skov, p. 46). Men med de to begreber bliver mennesket sat ind i en tidslighed, der undertrykker øjeblikket, det levede nu, hvad der naturligvis var uacceptabelt for de livsfilosofisk inspirerede konservativrevolutionære. Øjeblikket er netop, som jeg ovenfor har argumenteret for, en absolut modernistisk fascination; fra Dostojevskij og til højmodernismens store forfattere, gælder det for dem alle, at de tror på, at en slags ryk kan fjerne det fornuftens slør, der almindeligvis tildækker vores erfaring af virkeligheden; den sande erkendelse kan for dem aldrig ske i en kristen-teleologisk lineær tid, hvor øjeblikket er en venten på frelse, men kun i den cirkulære tid, hvor fremtiden opløses, og nuet lader sig træde frem i sin helhed og fylde. Dermed kan man få øje på en række klare sammenhænge mellem Dostojevskij, Hamsun og den konservative revolution: Den levede virkelighed i sin konkrete form overtrumfer enhver abstraktion, og ethvert forsøg på at sætte den menneskelige eksistens i et større system er på forhånd fejlslagent, fordi det undertrykker det enkelte menneskes mangfoldige erfaring af virkeligheden. Samtidig kan Dostojevskij og Hamsuns litterære projekter bidrage til at reflektere videre over den konservative revolutions forbindelse og afhængighed af 1. verdenskrig; for både de konservativrevolutionære og deres senere fortolkere har 1.

9 verdenskrig været det tab af mening, der katalyserede mange af bevægelsens principielle opgør; men en del af fundamentet var lagt af Dostojevskij, Hamsun og Nietzsche. Ingen af modernismens forfattere er mere sammenviklet med mellemkrigstidens konservatisme end den tyske Thomas Mann, der selv, i Betrachtungen eines Unpolitischen, opfandt begrebet om konservativ revolution. Mere end noget andet var Mann optaget af Tysklands tvetydige forhold til konservatismen og det dæmoniske, en nøglefigur for Mann. Tvunget i eksil af nazismen bosatte han sig med en række andre tyske intellektuelle i Californien, hvor han skrev sit store hovedværk om Tysklands kamp med sig selv, Doktor Faustus (1947). På dette tidspunkt er Mann personligt blevet socialdemokrat den tyske enklave i Californien tæller bl.a. marxisterne Theodor Adorno og Bertolt Brecht men han skiller sig ud ved sit særligt tvetydige forhold til Tyskland og tyskerne, som han aldrig fordømte, men altid udviste forståelse for, og Doktor Faustus er på mange måder hans forsøg på at beskrive det, han anser som et særligt anlæg for det dæmoniske i tyskerne. Værket er en skildring af den dæmoniske, men geniale komponist Adrian Leverkühn, skrevet af dennes trofaste ven, humanisten Serenus Zeitblom. Støvring læser Leverkühn som en radikalkonservativ kunstner; Leverkühn er sortekunstneren, der i sin avantgardistiske kunst fornyer den kultiske musik fra en profan fortid, hvor musikken tjente mindre civiliserede organer såsom troldmænd og medicinmænd (Støvring 2007, p. 158). Støvring gør en dyd ud af helt korrekt at fremhæve de radikalkonservative træk hos Adrian Leverkühn, og læser overordnet Doktor Faustus som et værk, der fremhæver nødvendigheden af at anerkende menneskets dæmoniske sider men samtidig optage dem i en slags borgerlig humanisme; en moderat konservatisme, præget af et realistisk syn på menneskets væsen, men samtidig på demokratiets faste grund. Mod denne læsning står Søren Krarups mere biografiske læsning af Manns politiske udvikling i artiklen Thomas Mann og Tyskland, hvor Krarups påstand er, at Manns skifte fra sine tidlige års antidemokratiske konservatisme til socialdemokratisme er kritisabelt og et skarpt brud med Manns tidligere tænkning, hvor netop bundetheden til nationen og sproget er i centrum. Men 1. verdenskrig markerer allerede et brud for Mann - ifølge Mann er den ikke bare et krigsnederlag for tyskerne; det er hele den tyske ideologi, der ser sig besejret, og her sporer Mann kimene til nazismen. Nazismen, siger Mann, er den dæmoniske del af den tyske folkesjæl, der nu får frit løb, og i trods mod Tysklands nederlag, ikke modererer sig; netop derfor var der ikke no-

10 get politisk alternativ for Mann han vedkendte sig sine tidligere synspunkter, mente ligefrem de var i en særlig forstand tyske, men så klart nazismens elendighed, og ingen mellemgrund mellem de to: Manns opgør med nazismen måtte blive et personligt opgør med hans revolutionære konservatisme. I hvert fald hvad angår det biografiske; men i Doktor Faustus, som Krarup kun sporadisk omtaler, viser Mann kendetegnende klarsyn: Her viser han på en og samme tid den dæmoniske tyske kunstner, der tilsidesætter alt andet end sin kunst for at gennembryde den rolige tilværelse, menneskene omkring ham især Serenus Zeitblom lever og den i sammenligning kedelige, demokratiske humanisme. Mann lader aldrig spørgsmålet om Tyskland opløse sig i nemme modsætninger, men viser, hvordan udviklingen mod demokrati indebærer undertrykkelsen af noget essentielt tysk, der ikke blot kan forkastes som gammeldags eller fortidigt, men rummer kraft og sandhed. På den måde syntetiserer Mann den måske mest grundlæggende problemstilling for konservatismen i mellemkrigstiden; forholdet til demokrati og oplysning. Spørgsmålet er dermed, om ikke den tilsyneladende forskel mellem Krarup og Støvrings opfattelser af den sene Thomas Mann kan forstås som en mere grundlæggende problemstilling for efterkrigstidens konservatisme, som Mann på mange måder udstak linjen for: På en gang tvunget til at afsværge mange af sine tidligere, radikale idéer, måtte konservatismen nu navigere mellem den forfejlede radikalkonservatisme og tandløs liberal-demokratisme. Mann relativerer den radikalkonservative kunstner; Hamsuns sultekunstner var fortælleren og det eneste perspektiv i Sult, og på den måde en ufiltreret udstilling af den radikalkonservative æstetik. Hos Mann er det netop humanisten Serenus Zeitblom, der fortæller Adrian Leverkühns historie, og Leverkühns oplevelser er altid medierede af Zeitblom og Leverkühns omgivelser symptomatisk med undtagelse af det afsnit, hvor Leverkühn er i kontakt med djævlen, og vi har hans egne breve fra hændelsen. Manns store værk er på den måde ikke bare fortællingen om Tysklands undergang, det er også en fortælling om overgangen fra modernistisk absolutisme og radikalisme til postmodernistisk relativisme. Som han personligt måtte afsværge sin konservatisme efterhånden som han så begivenhederne i sit fædreland udarte sig, således måtte konservatisme også endegyldigt afsværge sine radikale, oplysningskritiske og livsfilosofiske elementer for at stille sig på demokratiets faste grund hvorfra konservatismen konstant har måttet kæmpe for sin eksistensberettigelse som korrektiv til de fremskridtstro ideologier. Men samtidig kan man måske også herfra finde konservatismens styrke, som både Dostojevskij, Hamsun og Mann rummede: Et blik for betydningen af menneskets mørke sider og umuligheden af at reducere menneskelivet til spørgsmål om samfund eller økonomi netop de livsfiloso-

11 fiske elementer, der i høj grad blev problematiserede af 2. verdenskrig. Spørgsmålet for den konservative er nu, om konservatismen kan være konservativ efter at have afsværget sine radikale sympatier? Thomas Manns styrke er hans utrættelige optimisme han anviser en vej for Tyskland og for litteraturen, der stod i fare for at stagnere i den modernisme, Dostojevskij og Hamsun indvarslede en modernisme, der på mange måder antog kunstneren for den Messias, der restorativt kunne give virkeligheden mening efter det, man med en populær overdrivelse kaldte Guds død. Hvis det netop er kunstneren, der har adgang til menneskelivets dybere lag, har man altid faren for at falde tilbage på det romantiske kunstnersyn; den ligeledes konservative modernist, amerikanske Wallace Stevens, sagde om sin digtning, at han ville sætte poesien i Guds sted. På den måde kan man måske tale om en vis inerti i modernismens æstetik; den er som Hamsuns vandrende jeg retningsløs modernismens cirkulære historieforståelse synes ikke at kunne anvise nogen vej, kun væren. Denne livsfilosofiske stilstand, den cirkulære historieforståelse kombineret med en næsten religiøs tro på kontakt med selve livet, rummede for Mann både sandhed og nødvendighed men den var også farlig og ubevægelig. Manns løsning blev retningen for det tyvende århundredes senere konservatisme, nemlig en besindelse på demokratiet med blik for tilværelsens mørke sider. Den messianske tro på kunstneren som frelser blev relativeret ved på sin vis at gribe tilbage til realismen: Subjektets relation med sig selv er sat i en sammenhæng, ikke længere absolut. Thomas Mann afsværger den cirkulære tidsforståelse, modernisterne abonnerede på; hvis der ikke i politik er mulighed for at kæmpe for fremgang, er der i det mindste mulighed for at modsætte sig det onde, og for Mann er det lige så stor en illusion at tro, at den menneskelige tilværelse kan skærmes bort fra politikken, som det er en illusion at tro, at den menneskelige tilværelse kan beskrives endegyldigt og til fulde af det politiske. Dermed bevæger Mann sig også videre fra Dostojevskij og Hamsuns opfattelse af en litteratur uden forbindelse til det politiske. På den måde kan en undersøgelse af den tidlige modernismes konservative forfattere bidrage til på den ene side at kaste lys over modernismens mere traditionalistiske elementer, men samtidig vise en mere utopisk og revolutionær konservatisme, der så farerne eller måske netop de manglende farer ved moderniteten. Hvis Dostojevskij og Hamsuns store styrke er, at de fra første færd gennemskuede modernitetens forfladigende virkning, er det Thomas Mann, der som den første påpegede den samtidige fare og nødvendighed i det syn på livet, Dostojevskij og Hamsun delte, og som Mann skulle føre videre forbi modernismens dødvande.

12 For konservatismen som sådan er der noget foruroligende ved Thomas Mann som konservativ forfatter. Som Kretzschmar i Doktor Faustus siger om Beethoven, at han fører sonaten til ende, sådan er det måske også, at Mann ved at føre konservatismen forbi livsfilosofien og den cirkulære historieopfattelse, har efterladt en konservativ æstetik uden positiv retning. Det er da karakteristisk, at det, efter en modernisme nærmest spækket med konservative forfattere og kunstnere, har været næsten umuligt at finde konservative forfattere af format som Mann og Dostojevskij siden 2. verdenskrig. Det skyldes utvivlsomt delvist det kulturradikale miljø, der har præget åndslivet siden, men næppe udelukkende, Den konservative æstetik hvilede på de elementer, den politiske konservatisme i høj grad måtte forkaste efter 2. verdenskrig, og hvor den politiske konservatisme havde nemmere ved pragmatisk at navigere (politik er jo som bekendt det muliges kunst), lå pragmatik dårligt til den radikalt anlagte konservative æstetik. Hvor den politiske konservatisme således har fundet et ståsted efter mellemkrigstiden, ser det sværere ud for den konservative æstetik; ikke desto mindre er en gentænkning af konservativ æstetik det nødvendige fundament for kamp mod et ofte alt for ensidigt kulturliv.

13 Dostojevskij, Fjodor: Kældermennesket, oversat efter Записки из подполья [1864] af Ole Husted Jensen, København: Nansensgade Antikvariat, Hamsun, Knut: Sult [1890], København: Gyldendal Krarup, Søren: Thomas Mann og Tyskland i Præstens prædiken og andre foredrag, København: Gyldendal, Mann, Thomas: Doktor Faustus, oversat efter Doktor Faustus [1947] af Mogens Boisen, København: Gyldendal, Schmitt, Carl: Politisk teologi fra Politisk teologi og Romersk katolicisme og politisk form, oversat efter Politische Theologie [1922/1934] af Lars Christiansen, København K: Informations Forlag, Skov, Christian Houlberg De sorte Jakobinere i Årsskriftet Critique 2010, s Stjernfelt, Frederik: Livet selv i Anders Ehlers Dam (red.): Forandre for at bevare? Tanker om konservatisme, Gylling: Gyldendal, 2003, pp Støvring, Kasper: Et sjælenes frostklima i Anders Ehlers Dam (red.): Forandre for at bevare? Tanker om konservatisme, Gylling: Gyldendal, 2003, pp Støvring, Kasper: Radikalkonservativ kulturkritik i David Bugge og Ole Morsing (red.): Thomas Mann i syv sind, København: Forlaget ANIS, 2007, pp Wasiolek, Edward: Dostoevsky: A Revolutionary Conservative i Modern Age, vinter , vol. 9, nr. 1, pp

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sammenligning af fire metoder

Sammenligning af fire metoder Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn

Læs mere

2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl

2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl 2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl. 14.00 Salmer DDS 646 Som lilliens hjerte kan holdes i grøde 609 Dybt fornedres skal enhver DDS 580 Jesus, dødens overvinder DDS 392 Himlene, Herre DDS 28 De

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis

1. søndag efter Trinitatis 1. søndag efter Trinitatis Tid og sted: 18/6 2017 kl. 9 og 10.30 i Højen og Ødsted Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 O Jesus, du al nådens væld, 684 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Far, verden,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde! PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG DEN 6.APRIL 2015 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 22,22b-32; Ap.G. 10,34-44; Luk. 24,13-35 Salmer: 237,233,244,245,235 Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

LEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud)

LEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Ledelses-Camino er et unikt tilbud til ledere, der ønsker at: Etablere et velfunderet ståsted i forhold til sig selv og deres lederskab Skabe tid

Læs mere

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere