Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at så mange af de store forfattere, man ofte forbinder med den politiske konservatisme i forskellige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at så mange af de store forfattere, man ofte forbinder med den politiske konservatisme i forskellige"

Transkript

1

2 Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at så mange af de store forfattere, man ofte forbinder med den politiske konservatisme i forskellige versioner, udfolder sit virke omkring den litterære modernisme. Udplukket Fjodor Dostojevskij og Knut Hamsun i Rusland og Norge, amerikanske T. S. Eliot og vennen Ezra Pound, der begge bosatte sig i England, samt Thomas Mann i Tyskland viser den geografiske, tidslige og politiske spændvidde blandt de forfattere, der udgjorde en mærkværdig kombination af æstetisk brud og politisk traditionalisme denne tilsyneladende tvetydighed vil være emnet for den følgende undersøgelse af Dostojevskij, Hamsun og Mann med særligt blik på de tre forfatteres syn på oplysning og fremskridt; dermed håber jeg at kaste lys over konservatismens tvetydige forhold til oplysningen før, under og efter modernismen samt forholdet mellem konservativ æstetik og politik. Da Fjodor Dostojevskij i 1849, anklaget for revolutionær aktivitet, blev benådet på skafottet for i stedet for døden at slippe med fire års sibirisk arbejdslejr samt seks års derpå følgende militærtjeneste, var det ikke blot et vendepunkt for Dostojevskij personligt det blev et litterært og politisk vendepunkt i det forfatterskab, der på paradoksal vis fra randen af Europa skulle vise sig at danne udgangspunkt for mange af den europæiske konservatismes senere idéer. Efter sin tilbagekomst forkastede Dostojevskij snart de europæiske idéer, hvormed han først og fremmest forstod oplysningen, til fordel for en fascination af slavisk traditionalisme og ortodoksi. Som en tidlig konservativ revolutionær markerede han med Kældermennesket i 1864 et radikalt poetisk og politisk opgør med 1800-tallets centraleuropæiske tradition for realisme. Der gik endnu en rum tid før Kældermennesket blev oversat til de europæiske hovedsprog, men kimen til kritikken af realismen var lagt. I Kældermennesket møder vi den bizarre eksistens, som 1800-tallets borgerlige realisme har undertrykt det er en neurotisk skabelses manifest, en villet syg person, der lever indesluttet og alene, imens han skriver et frådende oprør mod den positivistiske videnskab og oplysningens forfladigelse af livet. Dostojevskijs kritiske blik på den europæiske kultur rettede sig mod oplysningens konsekvenser, som han anså for at være en mekanisk tilværelse, hvor formler og rationalitet

3 tog forrang for livet selv (Stjernfelt, p. 238) - med Carl Schmitts ord, en mekanik, der er stivnet i gentagelse (Schmitt, p. 34). Netop det mekaniske er fortællerens væsentligste aversion i Kældermennesket. Idéen om et helt menneske, der handler efter abstrakt tro på objektive interesser, forkastes her. For Dostojevskij reducerer tanken om et menneske uden fri vilje mennesket til intet andet end en stift på en valse i et spilleværk (Dostojevskij, p. 47). Dostojevskijs kritik er rettet mod 1800-tallets realister, der med beskrivelser af det mondæne liv ville berette om samfundet og mennesket. Men menneskelivet lader sig netop ikke reducere til ydre omstændigheder; det er komplekst psykologisk, og denne komplekse indre psykologi, det egentlige liv, må være litteraturens emne. På den måde er Dostojevskijs poetiske projekt at gøre realismen til en psykologisk realisme. Dostojevskijs kritik udsprang af oplevelserne med de idealistiske revolutionære i datidens Rusland, og som Dostojevskij havde så indgående et kendskab til selv. I fængselstiden fik Dostojevskij er mørkere syn på menneskets natur, og fra at have troet på socialismens utopier, blev Dostojevskijs syn på mennesket nu, at det var i stand til at gøre alt og begrænset af intet (Wasiolek, p. 64). For Dostojevskij var oplysningen uløseligt forbundet med på den ene side mekanisk tænkning, formler og rigide opfattelser af menneskets tilværelse, der er for mangfoldig og kompleks til at lade sig løse af politiske utopier, på den anden side med den positivisme og fremskridtsoptimisme, som Dostojevskijs kældermenneske gjorde oprør mod ved selvpineri. Dermed er Dostojevskijs syn på oplysning og socialisme, at de er systemer, der altid gør vold mod det, der stikker udenfor; hvis man mener at have fundet den formel, der beskriver menneskets politiske og sociale ageren, kan man ikke tillade afvigelser. Det er desuden værd at bemærke, at Dostojevskij dårligt nok skelner mellem oplysning, liberalisme og socialisme; de er alle europæiske idéer, fordi de deler den samme præmis: At det er muligt at tænke et system, der på forhånd indeholder løsningen af ethvert opstående politisk problem. Dostojevskijs projekt er at sætte eksistensen i centrum. Modstanden mod de rigide systemer som eksempelvis liberalisme og socialisme er at finde i selve den menneskelige eksistens mangfoldighed. Det ligegyldige er samfundslivet og det politiske; disse er for Dostojevskij intet andet end overflade, der skjuler tilværelsens egentlige eksistentielle grundvilkår. På den måde er Dostojevskijs tidsforståelse også grundlæggende cirkulær: Ethvert menneske har en eksistentiel kerne, hvis essens det er kunstens opgave at udtrykke. Litteraturen er for Dostojevskij forpligtet eksistentielt og senere i forfatterskabet religiøst, ikke politisk.

4 Der skulle endnu gå lang tid før Dostojevskijs værker vandt indflydelse i Europa, men i starten af 1890 erne begyndte den norske forfatter Knut Hamsun et lignende opgør med realismen. I 1890 udkom hans berømte værk Sult, der på mange måder minder om Dostojevskijs Kældermennesket, og Hamsuns projekt er i og for sig en videreudvikling af Dostojevskijs men denne gang med en mere eksplicit formuleret poetik. Hamsun var en provokatør, og en foredragsrække efterfølgende udgivelsen af Sult vakte røre i det indspiste litterære miljø i Norge; foredragsrækken kulminerede med et foredrag i det daværende Kristiania, oktober 1891, hvor selveste Henrik Ibsen en af de, Hamsun skød skarpest efter overværede foredraget. De fire store, Ibsen, Kielland, Lie og Bjørnson, var de norske forfattere, Hamsun i særdeleshed rettede sit angreb mod. Den norske litteratur var ifølge Hamsun stagneret og ensformig; den havde været domineret af det, Hamsun kaldte typer eller karakterer simple personer, med kun ét dominerende karaktertræk. Således sker det, at når Bjørnson digter om en mand, der handler med heste, så er denne mand intet andet end Hestehandler. Han er Hestehandler i hvert Ord. Han kan ikke læse et Æventyr eller tale om Blomster eller interessere sig for Renslighed (Hamsun, 1960, p. 27). Baggrunden for denne typificering er ifølge Hamsun, at de fire stores værk har været koncentreret om samfundsreformation og interesseret sig mere for Samfundet end for Individerne. (Hamsun, 1960, p. 24). Ibsens karakterer er ifølge Hamsun ikke levende mennesker, men derimod Apparater, som har staaet frem og repræsenteret Begreber og Ideer. Dermed har de norske digtere reduceret sig selv til at være Pædagoger for store Børn (p. 26). Den absolute Individhelhed der findes hos Ibsen, er et abstrakt begreb, mener Hamsun. Kort sagt har de norske forfattere altså ikke beskæftiget sig med mennesket som sådan, men gjort mennesket til et redskab for deres egne forestillinger om samfundsreformation. For Hamsun må litteraturen omfatte alt - Livet yttrer sig ikke bare som Samfund, og Menneskene optræder ikke bare som Karakterer (Hamsun, 1960, p. 43). Denne nye litteratur skal først og fremmest tage udgangspunkt i det moderne menneske, som ifølge Hamsun er radikalt anderledes end det tidligere. Menneskene var paa Shakespeares Tid mindre komplicerede og sammensatte end nu; det moderne Liv har paavirket, forandret, forfinet det menneskelige Væsen (Hamsun, 1960, p. 48). Dette mere fintfølende, raffinerede væsen skal afspejles i litteraturen, som skal være psykologisk. Hamsun kommer selv med et eksempel på, hvordan mennesket kan pine sig selv, hvordan det indimellem handler ikke af godhed eller ondskab, men af sentimental Grusomhed mod sig selv (Hamsun, 1960, p. 64), og netop dette eksempel, hvor Hamsun har

5 observeret et menneske i en afvigende situation, eksemplificerer for Hamsun, at mennesket ikke er så entydigt som de tidligere norske forfattere har fremstillet det. Det er hverken godt eller ondt, det rummer et væld af forskellige dimensioner og træk, og det er dette, den nye digtning skal reflektere. Hamsun vil belyse sjælen paa kryds og tvers, spidde den vageste Rørelse i den paa [sin] Naal og holde den op til [sin] Luppe (Hamsun, 1960, p. 70) for på den måde at vise de mennesker, hos hvem Inkonsekvensen bogstaveligt er Grundkaraktertræk (Hamsun, 1960, p. 66). Foredragene må forstås som et opgør med 1800-tallets realisme, et opgør, der i sin retorik og retning peger frem mod modernismen, der på mange måder redefinerer forholdet mellem litteratur og politik. Hos både Dostojevskij og Hamsun er litteraturen principielt apolitisk hvis litteraturen skal beskæftige sig med samfundsreformation bliver den forudsigelig og ensformig. Dens egentlige fokus må være mennesket, der for Dostojevskij og Hamsun er en langt mere kompliceret størrelse end det kan være i samfundslitteraturen. Trangen til at udstille det moderne splittede menneske i al dets svaghed er en rød tråd, der løber gennem Hamsuns foredrag, Sult og den europæiske modernisme. I Sult møder vi, som i Dostojevskijs Kældermennesket igen et svækket og mærkværdigt individ. Værkets hovedperson vader rundt på må og få i Kristiania, i håb om at få udgivet nogle af de skrifter, han bakser med, så han endnu en dag kan holde sulten borte. Hvor 1800-tallets litteratur har drejet sig om relationerne mellem forskellige karakterer, er Hamsuns første værk først og fremmest et værk om subjektets relation med sig selv forstået ganske konkret, eftersom hovedpersonen i passager ligefrem taler med sig selv, her en af de mest karakteristiske: Hør, ved du hvad, sagde jeg paa en Gang, nu har du længe nok gaaet og befattet dig med din Forstand og gjort dig Bekymringer i saa Henseende; nu faar det være Slut med de Narrestreger! (Hamsun 2007, p. 148). Det, der i ovenstående passage bekymrer hovedpersonen, er først og fremmest den evindelige refleksion over sig selv. Det er et afgørende øjeblik i romanen, fordi det netop er her, sultekunstneren erkender, hvordan han har brugt al sin mentale energi på refleksioner over sin egen psykologiske status. Passagen kommer netop efter endnu et af de mange øjeblikke, hvor hovedpersonen har spekuleret over hans erkendelse af virkeligheden:

6 Min Opmærksomhed var yderst vag, jeg indaanded ømtaaligt hver liden Ting, og jeg stod og gjorde mig mine Tanker om disse Ting, efterhvert som de foregik. Saa der kunde umuligt være noget i vejen med min Forstand. (Hamsun 2007, p. 148) Her oplever hovedpersonen et af de glimt af indsigt, som netop sulten tilfører ham, en slags højnet bevidsthed, men også en højnet bevidsthed, der fjerner individet fra sig selv eller livet selv og efterlader det med en endeløs række af refleksioner over sig selv og sin forstand. Refleksionen over subjektets position er håbløs, er hovedpersonens erkendelse, for den fører ikke til andet end det moderne menneskes passivitet og angstfyldte tilværelse. Alligevel er der ingen udvej; erkendelsen af refleksionens nytteløshed sker jo netop gennem refleksionen. For Hamsun er det på den måde umuligt at rulle bevidstheden og moderniteten tilbage man kan kun erkende dem og deres effekt. Hos både Dostojevskij og Hamsun er det reflekterede menneske et passivt og underkuet menneske det er som buret inde i sin egen rationalismes jernbur. Jeg et er hjemløst, fordi det er blevet udsat for en i princippet uendelig række af refleksioner over dets eget væsen og væren. Hamsuns individ er på den måde et individ, splittet af sine refleksioner ikke længere en karakter eller type. Modernitetens centrale element er for Dostojevskij og Hamsun refleksionen. De har begge en tabsforestilling; tabt er den aktive, målrettede karakter, der er blevet passiviseret af egne refleksioner samtidig er der ingen udvej, det kan ikke lade sig gøre at vende tilbage til en førrefleksiv orden. Moderniteten er endegyldigt indtruffet, mennesket er alene og uden mål, og hver gang det reflekterer over sin placering i moderniteten, har det allerede indskrevet sig i moderniteten. Hamsuns pessimistiske billede er, at der ikke er nogen steder at gå hen vi kan ikke gå tilbage, vi kan ikke gå frem. Dermed er det hamsunske individ i Sult hensat til meningsløs vandring i Kristianias gader, et billede, der skulle blive karakteristisk for hele den efterfølgende modernistiske litteratur. Alligevel er Hamsuns menneskesyn ikke udelukkende pessimistisk hvis mennesket med moderniteten er blevet fortabt og retningsløst, er det alligevel som om der her er mulighed for at opnå et særligt nærvær eller indsigt. Hvor det hamsunske jeg ikke har nogen retning, får det så meget desto mere indsigt i sig selv og måske i livet selv, som Frederik Stjernfelt kalder sin undersøgelse af konservatisme og livsfilosofien. I Sult er den håbløse vandring i Kristiania netop også en slags bortskæring af det overflødige, og vi møder et jeg, der i en blanding af sult og meningsløshed netop får en særlig kontakt til et slags dybere lag. Overalt er der små, tilsyneladende tilfældige øjeblikke, hvor noget bryder det, de tidlige modernister betragtede som triviel overflade og

7 viser sig som glimt af en særlig sandhed. Ifølge Stjernfelt er den type figurer prototypiske for livsfilosofien: Hvis det er således, at livets strømmende dyb bliver dækket til af borgerlighedens stivnede overflade [ ] så er der ganske få privilegerede erfaringer og øjeblikke, der lader os på overfladen hensmægtende væsener få kontakt med dybet. (Stjernfelt, p ). Denne opprioritering af den glimtvise indsigt i livets sandhed er en af modernismens mest berømte og berygtede teknikker: Joyces epifani, Prousts madeleinekage, Woolfs moments of being fortsættelser af den modernistiske øjebliksæstetik, der altså på mange måder kan siges at starte med Hamsuns Sult. Disse øjebliksbilleder hos modernismens store forfattere er netop livsfilosofiske de anviser, at livets kraft kan gennembryde den overflade, som den mondæne tilværelse og politik er, og at mennesket, i hvert fald for modernisterne, er levende før alt andet; før enhver politisk refleksion eller enhver refleksion i det hele taget ligger et fællesskab beroende på den ene fælles egenskab, at alle mennesker før som nu er levende. Denne forestilling om digteren som beskæftiget med det almengyldige og eksistentielle, er ifølge Kasper Støvring en principielt konservativ æstetik. Som han skriver i Et sjælenes frostklima : Det er karakteristisk for den konservative digter [ ] at han ser sig selv som repræsentant for Mennesket. Interessen ligger udelukkende på det eksistentielle niveau. (Støvring 2003, p. 220). Den konservative digters formål er på den måde med klar henvisning til livsfilosofien, som Stjernfelt påpeger at udtrykke det ahistoriske eller eviggyldige, og bliver dermed også eksponent for en cyklisk tidsanskuelse, der betoner det mytiske (Støvring 2003, p. 224). På den måde viser der sig fællestræk mellem Hamsuns litteraturhistoriske opgør, livsfilosofien, en konservativ æstetik og den modernistiske litteratur. Deres mest centrale fællestræk er målet om at afskærme kunsten fra politikkens sfære paradoksalt bliver den konservative kunstner på den måde en apolitisk kunstner. I tiden efter 1. verdenskrig dannede en række af tyske intellektuelle udgangspunkt for en bevægelse, der havde en række ligheder med Hamsun og Dostojevskijs livsfilosofisk inspirerede poetik; konservativrevolutionære, kaldte bevægelsen sig selv. De afviste som Dostojevskij og Hamsun marxismen, men var også i opposition til det borgerlige, der ikke havde andet at byde på end borgerlighed og reaktion (Skov, p. 39), som Christian H. Skov skriver i artiklen De sorte jakobinere. De konservativrevolutionære var en række af vidt forskellige intellektuelle med ofte mere eller mindre eksotiske synspunkter, hvoraf dog en række gennemgående træk kan isoleres. Udgangspunktet var, at

8 den hidtidige konservatisme havde spillet fallit; den var reaktionær og borgerlig, og havde enten ført til eller ikke kunnet forhindre et politisk system, der for de tyske intellektuelle i for høj grad var præget af de franske værdier fra 1789 man afsværgede det vestlige. For de konservativrevolutionære er det den længe ventede 1. verdenskrig, der kan bringe en slags genfødsel af dette særligt tyske, som man har eftersøgt. (Skov, p. 41). To af de mest væsentlige aspekter af den konservative revolutions opgør deler de med Dostojevskij og Hamsun; som Dostojevskij et halvt århundrede tidligere havde angrebet fornuften, stod denne også som en central modstander for de konservativrevolutionære. Ganske vist havde den klassiske konservatisme også en skepsis mod abstrakt fornuft, men denne skepsis radikaliseres ifølge Skov i den konservative revolution til en resolut afvisning af fornuften som livsfjendtlig overhovedet. (Skov, p. 43). For både Dostojevskij og de konservativrevolutionære gælder det, at den menneskelige fornuft ikke bare er upræcis eller fejlbarlig; den er et slør, der tildækker livet som sådan, egentligheden. Det andet centrale element, jeg her vil fremhæve, er forkærligheden for den cirkulære historieforståelse frem for en lineær; de konservativrevolutionære var inspirerede af Nietzsches kritik af kristendommens lineære tidsforståelse, der altid sætter mennesket i en historisk proces fra syndefald til frelse før og efter bliver de centrale begreber for den kristne tidsforståelse (Skov, p. 46). Men med de to begreber bliver mennesket sat ind i en tidslighed, der undertrykker øjeblikket, det levede nu, hvad der naturligvis var uacceptabelt for de livsfilosofisk inspirerede konservativrevolutionære. Øjeblikket er netop, som jeg ovenfor har argumenteret for, en absolut modernistisk fascination; fra Dostojevskij og til højmodernismens store forfattere, gælder det for dem alle, at de tror på, at en slags ryk kan fjerne det fornuftens slør, der almindeligvis tildækker vores erfaring af virkeligheden; den sande erkendelse kan for dem aldrig ske i en kristen-teleologisk lineær tid, hvor øjeblikket er en venten på frelse, men kun i den cirkulære tid, hvor fremtiden opløses, og nuet lader sig træde frem i sin helhed og fylde. Dermed kan man få øje på en række klare sammenhænge mellem Dostojevskij, Hamsun og den konservative revolution: Den levede virkelighed i sin konkrete form overtrumfer enhver abstraktion, og ethvert forsøg på at sætte den menneskelige eksistens i et større system er på forhånd fejlslagent, fordi det undertrykker det enkelte menneskes mangfoldige erfaring af virkeligheden. Samtidig kan Dostojevskij og Hamsuns litterære projekter bidrage til at reflektere videre over den konservative revolutions forbindelse og afhængighed af 1. verdenskrig; for både de konservativrevolutionære og deres senere fortolkere har 1.

9 verdenskrig været det tab af mening, der katalyserede mange af bevægelsens principielle opgør; men en del af fundamentet var lagt af Dostojevskij, Hamsun og Nietzsche. Ingen af modernismens forfattere er mere sammenviklet med mellemkrigstidens konservatisme end den tyske Thomas Mann, der selv, i Betrachtungen eines Unpolitischen, opfandt begrebet om konservativ revolution. Mere end noget andet var Mann optaget af Tysklands tvetydige forhold til konservatismen og det dæmoniske, en nøglefigur for Mann. Tvunget i eksil af nazismen bosatte han sig med en række andre tyske intellektuelle i Californien, hvor han skrev sit store hovedværk om Tysklands kamp med sig selv, Doktor Faustus (1947). På dette tidspunkt er Mann personligt blevet socialdemokrat den tyske enklave i Californien tæller bl.a. marxisterne Theodor Adorno og Bertolt Brecht men han skiller sig ud ved sit særligt tvetydige forhold til Tyskland og tyskerne, som han aldrig fordømte, men altid udviste forståelse for, og Doktor Faustus er på mange måder hans forsøg på at beskrive det, han anser som et særligt anlæg for det dæmoniske i tyskerne. Værket er en skildring af den dæmoniske, men geniale komponist Adrian Leverkühn, skrevet af dennes trofaste ven, humanisten Serenus Zeitblom. Støvring læser Leverkühn som en radikalkonservativ kunstner; Leverkühn er sortekunstneren, der i sin avantgardistiske kunst fornyer den kultiske musik fra en profan fortid, hvor musikken tjente mindre civiliserede organer såsom troldmænd og medicinmænd (Støvring 2007, p. 158). Støvring gør en dyd ud af helt korrekt at fremhæve de radikalkonservative træk hos Adrian Leverkühn, og læser overordnet Doktor Faustus som et værk, der fremhæver nødvendigheden af at anerkende menneskets dæmoniske sider men samtidig optage dem i en slags borgerlig humanisme; en moderat konservatisme, præget af et realistisk syn på menneskets væsen, men samtidig på demokratiets faste grund. Mod denne læsning står Søren Krarups mere biografiske læsning af Manns politiske udvikling i artiklen Thomas Mann og Tyskland, hvor Krarups påstand er, at Manns skifte fra sine tidlige års antidemokratiske konservatisme til socialdemokratisme er kritisabelt og et skarpt brud med Manns tidligere tænkning, hvor netop bundetheden til nationen og sproget er i centrum. Men 1. verdenskrig markerer allerede et brud for Mann - ifølge Mann er den ikke bare et krigsnederlag for tyskerne; det er hele den tyske ideologi, der ser sig besejret, og her sporer Mann kimene til nazismen. Nazismen, siger Mann, er den dæmoniske del af den tyske folkesjæl, der nu får frit løb, og i trods mod Tysklands nederlag, ikke modererer sig; netop derfor var der ikke no-

10 get politisk alternativ for Mann han vedkendte sig sine tidligere synspunkter, mente ligefrem de var i en særlig forstand tyske, men så klart nazismens elendighed, og ingen mellemgrund mellem de to: Manns opgør med nazismen måtte blive et personligt opgør med hans revolutionære konservatisme. I hvert fald hvad angår det biografiske; men i Doktor Faustus, som Krarup kun sporadisk omtaler, viser Mann kendetegnende klarsyn: Her viser han på en og samme tid den dæmoniske tyske kunstner, der tilsidesætter alt andet end sin kunst for at gennembryde den rolige tilværelse, menneskene omkring ham især Serenus Zeitblom lever og den i sammenligning kedelige, demokratiske humanisme. Mann lader aldrig spørgsmålet om Tyskland opløse sig i nemme modsætninger, men viser, hvordan udviklingen mod demokrati indebærer undertrykkelsen af noget essentielt tysk, der ikke blot kan forkastes som gammeldags eller fortidigt, men rummer kraft og sandhed. På den måde syntetiserer Mann den måske mest grundlæggende problemstilling for konservatismen i mellemkrigstiden; forholdet til demokrati og oplysning. Spørgsmålet er dermed, om ikke den tilsyneladende forskel mellem Krarup og Støvrings opfattelser af den sene Thomas Mann kan forstås som en mere grundlæggende problemstilling for efterkrigstidens konservatisme, som Mann på mange måder udstak linjen for: På en gang tvunget til at afsværge mange af sine tidligere, radikale idéer, måtte konservatismen nu navigere mellem den forfejlede radikalkonservatisme og tandløs liberal-demokratisme. Mann relativerer den radikalkonservative kunstner; Hamsuns sultekunstner var fortælleren og det eneste perspektiv i Sult, og på den måde en ufiltreret udstilling af den radikalkonservative æstetik. Hos Mann er det netop humanisten Serenus Zeitblom, der fortæller Adrian Leverkühns historie, og Leverkühns oplevelser er altid medierede af Zeitblom og Leverkühns omgivelser symptomatisk med undtagelse af det afsnit, hvor Leverkühn er i kontakt med djævlen, og vi har hans egne breve fra hændelsen. Manns store værk er på den måde ikke bare fortællingen om Tysklands undergang, det er også en fortælling om overgangen fra modernistisk absolutisme og radikalisme til postmodernistisk relativisme. Som han personligt måtte afsværge sin konservatisme efterhånden som han så begivenhederne i sit fædreland udarte sig, således måtte konservatisme også endegyldigt afsværge sine radikale, oplysningskritiske og livsfilosofiske elementer for at stille sig på demokratiets faste grund hvorfra konservatismen konstant har måttet kæmpe for sin eksistensberettigelse som korrektiv til de fremskridtstro ideologier. Men samtidig kan man måske også herfra finde konservatismens styrke, som både Dostojevskij, Hamsun og Mann rummede: Et blik for betydningen af menneskets mørke sider og umuligheden af at reducere menneskelivet til spørgsmål om samfund eller økonomi netop de livsfiloso-

11 fiske elementer, der i høj grad blev problematiserede af 2. verdenskrig. Spørgsmålet for den konservative er nu, om konservatismen kan være konservativ efter at have afsværget sine radikale sympatier? Thomas Manns styrke er hans utrættelige optimisme han anviser en vej for Tyskland og for litteraturen, der stod i fare for at stagnere i den modernisme, Dostojevskij og Hamsun indvarslede en modernisme, der på mange måder antog kunstneren for den Messias, der restorativt kunne give virkeligheden mening efter det, man med en populær overdrivelse kaldte Guds død. Hvis det netop er kunstneren, der har adgang til menneskelivets dybere lag, har man altid faren for at falde tilbage på det romantiske kunstnersyn; den ligeledes konservative modernist, amerikanske Wallace Stevens, sagde om sin digtning, at han ville sætte poesien i Guds sted. På den måde kan man måske tale om en vis inerti i modernismens æstetik; den er som Hamsuns vandrende jeg retningsløs modernismens cirkulære historieforståelse synes ikke at kunne anvise nogen vej, kun væren. Denne livsfilosofiske stilstand, den cirkulære historieforståelse kombineret med en næsten religiøs tro på kontakt med selve livet, rummede for Mann både sandhed og nødvendighed men den var også farlig og ubevægelig. Manns løsning blev retningen for det tyvende århundredes senere konservatisme, nemlig en besindelse på demokratiet med blik for tilværelsens mørke sider. Den messianske tro på kunstneren som frelser blev relativeret ved på sin vis at gribe tilbage til realismen: Subjektets relation med sig selv er sat i en sammenhæng, ikke længere absolut. Thomas Mann afsværger den cirkulære tidsforståelse, modernisterne abonnerede på; hvis der ikke i politik er mulighed for at kæmpe for fremgang, er der i det mindste mulighed for at modsætte sig det onde, og for Mann er det lige så stor en illusion at tro, at den menneskelige tilværelse kan skærmes bort fra politikken, som det er en illusion at tro, at den menneskelige tilværelse kan beskrives endegyldigt og til fulde af det politiske. Dermed bevæger Mann sig også videre fra Dostojevskij og Hamsuns opfattelse af en litteratur uden forbindelse til det politiske. På den måde kan en undersøgelse af den tidlige modernismes konservative forfattere bidrage til på den ene side at kaste lys over modernismens mere traditionalistiske elementer, men samtidig vise en mere utopisk og revolutionær konservatisme, der så farerne eller måske netop de manglende farer ved moderniteten. Hvis Dostojevskij og Hamsuns store styrke er, at de fra første færd gennemskuede modernitetens forfladigende virkning, er det Thomas Mann, der som den første påpegede den samtidige fare og nødvendighed i det syn på livet, Dostojevskij og Hamsun delte, og som Mann skulle føre videre forbi modernismens dødvande.

12 For konservatismen som sådan er der noget foruroligende ved Thomas Mann som konservativ forfatter. Som Kretzschmar i Doktor Faustus siger om Beethoven, at han fører sonaten til ende, sådan er det måske også, at Mann ved at føre konservatismen forbi livsfilosofien og den cirkulære historieopfattelse, har efterladt en konservativ æstetik uden positiv retning. Det er da karakteristisk, at det, efter en modernisme nærmest spækket med konservative forfattere og kunstnere, har været næsten umuligt at finde konservative forfattere af format som Mann og Dostojevskij siden 2. verdenskrig. Det skyldes utvivlsomt delvist det kulturradikale miljø, der har præget åndslivet siden, men næppe udelukkende, Den konservative æstetik hvilede på de elementer, den politiske konservatisme i høj grad måtte forkaste efter 2. verdenskrig, og hvor den politiske konservatisme havde nemmere ved pragmatisk at navigere (politik er jo som bekendt det muliges kunst), lå pragmatik dårligt til den radikalt anlagte konservative æstetik. Hvor den politiske konservatisme således har fundet et ståsted efter mellemkrigstiden, ser det sværere ud for den konservative æstetik; ikke desto mindre er en gentænkning af konservativ æstetik det nødvendige fundament for kamp mod et ofte alt for ensidigt kulturliv.

13 Dostojevskij, Fjodor: Kældermennesket, oversat efter Записки из подполья [1864] af Ole Husted Jensen, København: Nansensgade Antikvariat, Hamsun, Knut: Sult [1890], København: Gyldendal Krarup, Søren: Thomas Mann og Tyskland i Præstens prædiken og andre foredrag, København: Gyldendal, Mann, Thomas: Doktor Faustus, oversat efter Doktor Faustus [1947] af Mogens Boisen, København: Gyldendal, Schmitt, Carl: Politisk teologi fra Politisk teologi og Romersk katolicisme og politisk form, oversat efter Politische Theologie [1922/1934] af Lars Christiansen, København K: Informations Forlag, Skov, Christian Houlberg De sorte Jakobinere i Årsskriftet Critique 2010, s Stjernfelt, Frederik: Livet selv i Anders Ehlers Dam (red.): Forandre for at bevare? Tanker om konservatisme, Gylling: Gyldendal, 2003, pp Støvring, Kasper: Et sjælenes frostklima i Anders Ehlers Dam (red.): Forandre for at bevare? Tanker om konservatisme, Gylling: Gyldendal, 2003, pp Støvring, Kasper: Radikalkonservativ kulturkritik i David Bugge og Ole Morsing (red.): Thomas Mann i syv sind, København: Forlaget ANIS, 2007, pp Wasiolek, Edward: Dostoevsky: A Revolutionary Conservative i Modern Age, vinter , vol. 9, nr. 1, pp

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Lyngby Kirke. Kierkegaard og Thomas Mann Foredrag af Leif Bork Hansen. I. Vendepunktet

Lyngby Kirke. Kierkegaard og Thomas Mann Foredrag af Leif Bork Hansen. I. Vendepunktet Lyngby Kirke Kierkegaard og Thomas Mann Foredrag af Leif Bork Hansen I. Vendepunktet Thomas Mann (1875 1955) tilhørte den litterære elite i Tyskland, hvor kulturen havde sin betydning i sig selv uden at

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

DANSK (HISTORIE) OPGAVEN

DANSK (HISTORIE) OPGAVEN DANSK (HISTORIE) OPGAVEN Hærværk Tom Kristensen Jeg har længtes mod skibskatastrofer / og mod hærværk og pludselig død Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Ole Jastrau... 3 Sjælens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere