Fokus på miljø, klima og arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på miljø, klima og arbejdsmiljø"

Transkript

1 Miljøprofil 1

2 Fokus på miljø, klima og arbejdsmiljø Esbjerg Havn har fokus på miljø, klima og arbejdsmiljø Esbjerg Havn er en ansvarlig virksomhed, der sigter efter en høj standard inden for miljø, klima og arbejdsmiljø. Miljøprofilen viser vores indsats og resultater på området, samt hvordan denne indsats kan skabe værdi for Esbjergs Havns kunder, virksomheder og medarbejdere. Vi arbejder helhedsorienteret og på flere niveauer Havnens drift Esbjerg Havns drift og administrationen af Havnen som ansvarlig og miljøbevidst virksomhed Ledelse af miljø, klima og arbejdsmiljø Esbjerg Havn har ledelsesmæssigt fokus på miljø-, klima- og arbejdsmiljøforhold. Vi styrker vores indsats ved at deltage i en række eksterne netværk. Vi bruger værktøjer fra EcoPorts miljønetværk til at evaluere vores miljøledelse hvert tredje år og udarbejder miljøredegørelser og arbejdsmiljøredegørelser under GREENET. Havnen som maritimt erhvervsområde Esbjerg Havn som ramme for erhverv og skibsfart med fokus på tværgående miljøinitiativer Havnens indsats inden for arbejdsmiljø er forankret i et samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Vi har samtidig valgt at samarbejde med Havnens stevedorer i et fælles Arbejdsmiljøråd med fokus på havnearbejdernes forhold på Esbjerg Havn. Havnen som porten til omverdenen Esbjerg Havn som infrastruktur, der understøtter miljøvenlige transportløsninger og virksomhedernes værdikæde 2

3 3

4 Om Esbjerg Havn Omsætning Investeringer En havn i udvikling Esbjerg Havn er Danmarks knudepunkt for RoRotransport (roll-on, roll-off) i faste forbindelser til flere I snart 150 år har Esbjerg Havn leveret en infrastruktur, som har givet kunder og opdelt brugere efter grundlag forretningsområde at væsentlige havne i Europa. skabe forretning dér, hvor mulighederne er. Omstillingsparathed, plads og adgang er nøgleord i udvik- 53mio. kr. Esbjerg Havn er den førende havn inden for udskibning og servicering af havvindmøller. Omkring 75 % lingen. Vind: 38% af verdens havvindmøller udskibes fra Esbjerg. 331 Olie og gas: 14% Samtidig fungerer Esbjerg Havn som basehavn Esbjerg Havn har været igennem en markant omstilling fra fiskeri og eksport af landbrugsvarer til tre 219 Bulk: 12% for olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Mange RoRo: 12% underleverandører arbejder inden for begge områder. dominerende forretningsområder i dag: intermodal Andet: 24% Med omkring 200 selvstændige 130 virksomheder med transport, vind og olie/gas medarbejdere står Esbjerg 53 Havn stærkt 39 i forhold til at servicere kunder både on shore og Forretningsområder off shore Esbjerg Havn er en af Nordens førende havne inden for intermodal transport, og over 4,2 millioner tons gods passerer gennem Havnen. Udlejede arealer 4,5 Udlejede arealer mio. 4,5 mio. m² m² opdelt efter type Langtidskontrakt: 51% opdelt efter type Veje, parkering o.lign.: 11% Kajarealer: 20% Langtidskontrakt: 51% Under udvikling: 12% Veje, parkering o.lign.: 11% Korttidsleje/til leje: 6% Kajarealer: 20% Under udvikling: 12% Korttidsleje/til leje: 6% Skibsanløb Skibsanløb % 7% % : 7% Godsomsætning 4,2 4,2 mio. mio. tons tons tons1.000 tons Godssammensætning 4,2 mio. tons opdelt efter type RoRo: 40% Bulk: 17% Flydende bulk: 14% Vindmøllekomponenter: 9% Containere: 6% Projektgods o.a.: 5% Kul: 9% 4

5 5

6 Politik og mål Politik for miljø, klima og arbejdsmiljø Det er Esbjerg Havns grundlæggende holdning at udvise ansvarlighed i relation til de miljø-, klimaog arbejdsmiljømæssige påvirkninger, som Esbjerg Havns aktiviteter medfører, samt at forebygge og minimere miljø-, klima- og arbejdsmiljøpåvirknin gerne fra driften af Esbjerg Havn ved en proaktiv indsats på alle plan i organisationen. Esbjerg Havns mål er at være blandt de bedste i branchen, og vi stiler derfor også mod de højeste miljø-, klima- og arbejdsmiljømål. Vi er overbevist om, at dette på langt sigt er med til at sikre virksomhedens overlevelse samt det bedste økonomiske afkast. En vigtig del af denne bestræbelse er en bevidst og aktiv indsats på miljø-, klima- og arbejdsmiljøområdet gennem udnyttelse af vore tekniske og økonomiske muligheder. Derudover vil Esbjerg Havn følge og overholde relevant lovgivning og relevante myndighedskrav og løbende forbedre sin indsats på miljø-, klimaog arbejdsmiljøområdet. Mål for miljø, klima og arbejdsmiljø Miljøbevidsthed skal være i fokus, og Esbjerg Havn skal qua sin beliggenhed fremstå som et eksempel på, at havnedrift kan kombineres med naturskønne men også meget følsomme omgivelser på en samfundsmæssig forsvarlig måde. Esbjerg Havns ledelse vil animere til, at Havnens medarbejdere får og vedligeholder en høj indsigt på miljø-, klima- og arbejdsmiljøområdet, bl.a. gennem efteruddannelse. Alle niveauer i organisationen skal inddrage miljø, klima og arbejdsmiljø i planlægningen og udførelsen af de enkelte opgaver. Esbjerg Havn vil fremme genanvendelse af affald og reducere de mængder, der skal til deponi og forbrænding. Esbjerg Havn vil minimere sit ressourceforbrug således, at miljøet belastes mindst muligt. 6

7 7

8 Havnens drift Klima Klimapåvirkning Esbjerg Havns forbrug af energi og brændstof bidrager til CO 2 -udledningen. Vi søger aktivt at reducere vores klimabelastning, hvilket bl.a. sker i et klimapartnerskab med DONG. Det indebærer f.eks., at vi siden 2009 har indkøbt en stor del af det årlige elforbrug som certificeret vedvarende energi fra havmølleparken Horns Rev 2. Siden midten af 2016 er hele Esbjerg Havns elforbrug afdækket med certificeret strøm fra Horns Rev 2, som i øvrigt er opført med Esbjerg Havn som udskibningshavn og basehavn. Transport og brændstof Klimapåvirkning opdelt efter type Tons CO Esbjerg Havn benytter kraner, biler, båd og andre maskiner i Havnens drift. Dette giver et forbrug af diesel, som løbende søges minimeret. Eksempler på indsatser omkring brændstofforbrug: Elbiler. Esbjerg Havn har indkøbt og benytter 5 elbiler, som anvender el fra vedvarende energi og erstatter brug af fossilt brændstof Sparet CO2 udledning, certificeret el, Horns Rev 2 (CO2 udledning, hvis der var anvendt konventionel el) Elforbrug Varmeforbrug Brændstofforbrug Kilde: Beregning i klimakompasset.dk Scope 1 og 2 Fjernbetjente elstandere. Der er installeret fjernbetjente elstandere på Havnen, hvilket sparer tid og diesel, fordi der ikke skal køres rundt til alle standere. Kraner og brændstofoptimering. I Esbjerg Havns kraner er der installeret ECO software, som sparer brændstof. Brændstofforbrug opdelt efter type 3 m Køretøjer, båd mv. Kraner 8

9 9

10 Havnens drift Energiforbrug Energiforbrug Esbjerg Havn forbruger el i egne bygninger og køretøjer, i gadebelysningen og i forbindelse med forskellige former for havnedrift. Havnen har udvidet sine arealer betydeligt de senere år og har nu ansvar for ca. 35 km veje og kajer. Det betyder øget energiforbrug til gadebelysning og arbejdslys. Vi arbejder løbende på at minimere energiforbruget. Et eksempel er, at Esbjerg Havn har udskiftet en del ældre gadelys med LED. Samtidig er der installeret spændingssænkning på de ældre gadelys, hvilket giver en garanteret besparelse på 32%. Elforbrug opdelt efter type MWh Esbjerg Havn videresælger endvidere el til fartøjer i havnen samt til kunder på langtidslejede arealer Esbjerg Havn får dækket sit varmeforbrug via fjernvarme fra Esbjerg Forsyning A/S. Fjernvarmen i Esbjerg kommer fra Esbjergværket på Havnen samt fra affaldsforbrændingen. Kajstik Havnedrift Gadebelysning Egne adm. bygninger Varmeforbrug opdelt efter type MWh Havnedrift Egne adm. bygninger 10

11 11

12 Havnens drift Miljøforhold Ressourceforbrug og affald Esbjerg Havn bruger en række andre ressourcer i driften. I 2015 lå: forbruget af vejsalt til glatførebekæmpelse på 188 tons. forbruget af vand på 533 m 3. Herudover aftog lejere på Havnen ca m 3. forbruget af forskellige hjælpestoffer, som f.eks. rengøringsmidler, på 1600 kg. Miljøpåvirkninger fra Havnens virksomheder Havnens forskellige virksomheder har også aktiviteter, der kan medføre gener og miljøpåvirkninger. Virksomhederne har selv ansvaret over for myndighederne på området. Havnens drift medfører, at der produceres forskellige typer affald. Fejesand udgør den største fraktion i Havnens drift, idet der blev indsamlet og genanvendt 202 tons fejesand i Herudover sikrer Esbjerg Havn en forsvarlig håndtering af skibenes drifts- og lasteaffald. I 2015 udgjorde kabysaffald den største fraktion med 557 tons. Andre miljøforhold Esbjerg Havn håndterer en række andre miljøforhold i egen drift: Lugt, støv og støj udgør en begrænset gene, idet belastende aktiviteter ofte udføres langt fra bebyggelser Luftudledninger i form af SO 2 og NOx kommer fra Havnens dieseldrevne maskiner samt inddirekte fra produktionen af indkøbt energi Havnen er i lighed med andre industriområder og byområder i kommunen klassificeret som muligt lettere forurenet jord Dele af Havnens sediment er forurenet efter mange års belastning, men en fælles indsats er iværksat i projektet Ren Havn. 12

13 13

14 Havnens drift Ulykker og sikkerhed Arbejdsmiljø og sikkerhed Esbjerg Havn kortlægger løbende arbejdsmiljøforholdene på Havnen, hvilket danner grundlag for udarbejdelse af handlingsplaner på området. Arbejdsulykker og sygedage Antal sager om arbejdsulykker Samlet antal sygedage Sikkerhed er en væsentlig udfordring for Havnen i form af arbejdsulykker i tilknytning til kraner, værksteder, udeområder mv. Vi arbejder løbende med at forebygge ulykker, men der sker dog alligevel et mindre antal ulykker hvert år. Den forebyggende indsats sker bl.a. ved, at medarbejderne indberetter nærved-ulykker, der analyseres nærmere. Fokus på farlige stoffer Esbjerg Havn benytter kemiguide.dk til at vurdere alle anvendte produkter med henblik på at begrænse brugen af kræftfremkaldende stoffer mv Nærved-ulykker

15 15

16 Havnen som maritimt erhvervsområde Klimasikring og Ren Havn En klimasikret Østhavn med plads til det hele Esbjerg Havn tilbyder en fleksibel infrastruktur med mulighed for håndtering af store komponenter, inden de udskibes. Et væsentlig skridt har været indvielsen af Østhavnen i 2013, hvilket har givet et nyt havneareal på m 2. Havvandsstigninger De forskellige klimamodelberegninger, som tager afsæt i FN s klimapanel (scenario A2), viser vandstandsstigninger på mellem 15 og 75 cm frem til Hertil kommer effekten af kraftigere vindforhold. Esbjerg Havn er som andre havne udsat for stormflod, og risikoen øges med de forventede klimaforandringer. Østhavnen er fremtidssikret, da klimatilpasning er tænkt ind i havneanlægget fra starten. Anlægget har en anlægshøjde på 4,6 m over daglig vande. Østhavnen er i kraft af sin størrelse fremtidssikret mht. at kunne rumme de stadigt større komponenter, som f.eks. indgår i havvindmøller. Samarbejde omkring Ren Havn Kystdirektoratet oprenser løbende havnebassinerne for at holde en tilstrækkelig vanddybde. Det oprensede materiale, som er naturligt aflejret sediment fra havnebassinerne, er i nogle områder forurenet og skal håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde. Med en aftale mellem Staten, Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn er der fundet en løsning på, hvordan forurenet sediment skal håndteres. Løsningen omfatter tre trin: Nedlæggelse af behandlingsanlæg til sediment (tørrefelter) Bortskaffelse af sediment, der er aflejret i Havnen over en længere årrække Etableringen af et nyt deponeringsanlæg ved Østhavnen, der tænkes brugt indtil 2025 Efter 2025 skal havnesedimentet være så rent, at det kan udlægges (klappes) i Vadehavet. Der er derfor fokus på at identificere og håndtere eksisterende og fremtidige kilder til forurening af Havnen. Kystdirektoratet, Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn m.fl. samarbejder om opgaven i et kildesporingsudvalg. Virksomheder på og i nærheden af Havnen inddrages i kildeopsporingsarbejdet, hvor dette er relevant. 16

17 17

18 Havnen som maritimt erhvervsområde Miljøvenlig skibsfart Miljøvenligt brændstof og miljøvenlig energi til skibsfarten Der er generelt fokus på reduktion af skadelige luftudledninger fra skibsfarten. Et miljøvenligt tiltag er at benytte LNG som brændstof, hvilket dog endnu ikke er en udbredt løsning. Hvis LNG skal udbredes yderligere skal havnene etablere infrastruktur til LNG, og rederierne skal sikre en øget efterspørgsel. Esbjerg Havn ønsker at fremme anvendelsen af LNG i samarbejde med rederier og brændstofleverandører. Vi har derfor deltaget i forskellige europæiske udviklingsprojekter på området. Et aktuelt projekt undersøger bl.a. ideen om etablering af LNGtankanlæg til skibe samt forsyningspramme, der forsyner skibe i havne med energi produceret på LNG. Skærpet regulering af luftudledninger fra skibe Den Internationale Maritime Organisation (IMO) har fra 1. januar 2015 sat skrappere krav til luftudledning af svovloxider (SOx) fra skibe i bl.a. Nordsøen. Kravene opfyldes typisk ved, at der anvendes brændstoffer som gas- og dieselolie, methanol eller LNG (flydende naturgas). LNG har særligt gode egenskaber, idet der ikke udledes svovloxider. Samtidig reduceres udledningen af kvælstofoxider (NOx) med op til 90 %, mens udledningen af CO 2 mindskes med op til 25 % i skibe med firetaktsmotorer. Esbjerg Havn har endvidere planer om etablering af nye havnestik, der kan levere strøm til større skibe således, at skibsmotorerne kan være slukket i havn. 18

19 19

20 Havnen som porten til omverdenen Miljøvenlige transportløsninger Miljøvenlige transportløsninger Transport af gods har afledte effekter på miljø og samfund i form af klimapåvirkning, luftforurening, trængsel og slid på vejene mv. Samfundets eksterne omkostninger ved transport Samfundets omkostninger i kr. for 100 km transport pr. tons kapacitet. Middelværdi. Ved at vælge miljøvenlige transportløsninger er der mulighed for at profilere sig som ansvarlig virksomhed og samtidig opnå god transportøkonomi. Indsatsen kan bl.a. omfatte: Valg af de rigtige transportformer skib, tog og/eller lastbil Valg af køretøjer/fartøjer med en høj miljøstandard God kapacitetsudnyttelse Kystfartøj Luftforurening 7,4 Klimaforandringer 0,1 Støj 0,0 Uheld 0,0 Trængsel 0,0 Infrastruktur 0,0 Lastbil 3,2 0,5 0,7 8,7 4,0 7,1 Når godstransporten flyttes fra landevejene og over til skib og tog, kan der opnås mindre forurening og mindre trafikbelastning. Det gælder især, når større mængder gods skal transporteres over længere afstande. I alt (kr.) 7,5 Kilde: Beregnet ud fra Transportøkonomiske enhedspriser, 2016, DTU Transport 24,1 Klimaaftaler sætter retningen Ved COP21 i Paris i 2015 vedtog 195 lande i FN en historisk klimaaftale med det mål, at temperaturen i verden ikke må stige mere end 2 grader frem mod år og helst kun med 1,5 grader. Et bredt flertal i Folketinget indgik Energiaftalen af 22. marts 2012, som med en række indsatser skal bidrage til indfrielsen af Danmarks internationale forpligtelser og den langsigtede omstilling af bl.a. transportsektorens energiforbrug. 20

21 21

22 Havnen som porten til omverdenen Værdikæder og trafikknudepunkt Et trafikknudepunkt for godstransport Esbjerg Havn danner en unik ramme for miljøvenlige transportløsninger, hvor hensyn til miljø og klima kan spille sammen med kundekrav til logistik, godstyper m.m. Som trafikknudepunkt tilbyder Esbjerg Havn forskellige transportformer og -faciliteter, som kan kombineres, så det skaber mest værdi for virksomheder og miljøet. Esbjerg Havn tilbyder bl.a.: Gode kaj- og kranfaciliteter Moderne Ro-Ro-ramper Direkte adgang til motorvej E20 Jernbaneterminal ved havnen BIP adgang til veterinær grænsekontrol af fødevarer, der importeres til EU Stort lukket havneområde, der lever op til krav om sikring af havnefaciliteter (ISPS) Klimapåvirkning af godstransport fra Esbjerg til Rotterdam (20 tons) Skib (RO-RO 2000) 0,61 tons CO2 Lastbil (Eksportvogntog) 1,28 tons CO2 Kilde: Beregning i klimakompasset.dk Den beregnede klimapåvirkning for godstransport (20 tons) fra Esbjerg til Rotterdam med stor lastbil og RO-RO skib (2000 lanemeter). Klimapåvirkningen fra lastbiltransport er over dobbelt så stor som klimapåvirkningen fra skibstransport. Esbjerg Havn knytter værdikæder sammen Esbjerg Havns vigtigste opgave er skabe de rammer og faciliteter, der giver vores kunder mulighed for at drive og udvikle deres forretning. Vi har derfor fokus på, at kundernes værdikæder og værdiskabelse kobles med Havnens muligheder som trafikknudepunkt, erhvervsområde og serviceudbyder. Det omfatter f.eks.: Transport, opbevaring, bearbejdning og udskibning Esbjerg Havns store arealer giver mulighed for, at store komponenter kan transporteres til Havnen samt opbevares og bearbejdes før udskibning. Havnen kan rumme flere sideløbende projekter, hvilket minimerer kundernes omkostninger og arbejdstid. Anlæg, drift og reparation Esbjerg Havn og dens virksomheder kan tilbyde kunderne løsninger i et offshore anlægs samlede livscyklus, dvs. fra indledende anlægsfase over drift og servicering til egentlige reparationsarbejder. 22

23 23

24 Medlemskaber inden for miljø og bæredygtighed EcoPorts er et miljønetværk under European Sea Port Organisation, der giver adgang til en række værktøjer og faglige netværk omkring miljøforhold inden for havnesektoren. GREENET er et offentligt/privat partnerskab til fremme af grønne teknologier og bære dygtig udvikling. GREENET dækker de 5 kommuner: Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen. PIANC, The World Association for Waterborne Transport Infrastructure, er et forum for fagfolk fra hele verden, som er gået sammen om at yde sagkyndig rådgivning om omkostningseffektive, pålidelige og bæredygtige infrastrukturer inden for vandtransport. Det rådgivende udvalg for Vadehavet Det rådgivende udvalg for Vadehavet fungerer som diskussionsforum for de mange interesser i området. Det sker i regi af Vadehavssekretariatet, der drives af de fire Vadehavskommuner. Kildesporingsudvalget Kildesporingsudvalget arbejder på at identificere eksisterende kilder til forurening af Esbjerg Havn. Kystdirektoratet, Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn m.fl. samarbejder om opgaven. Esbjerg Havn Hulvejen Esbjerg 24

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.

Læs mere

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning 2015 i hovedtræk 2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 Indledning 2015 var et år præget af stor volatilitet i verdensøkonomien og en oliepris, der ved årets udgang var faldet til 36 dollars for første gang

Læs mere

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 i hovedtræk 2014 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 INDLEDNING Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 var det første år i Esbjerg Havns nye 10 års-strategi. Dermed giver året fingerpeg

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Bæredygtighedsstrategi 2014 Bæredygtighedsstrategi Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Esbjerg Havn - Miljøredegørelse

Esbjerg Havn - Miljøredegørelse 2013 Esbjerg Havn - Miljøredegørelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Virksomheden... 3 3 Miljøpolitik... 4 4 Virksomhedens historie... 5 5 Ledelsens beretning... 6 6 Inddragelse af medarbejdere...

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår

Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår 1 Forord Miljøledelse er vigtig for at sikre din virksomheds evne til at møde kundernes krav. Miljøledelse kan bruges i konkurrencen om kunderne

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Welcome to the Port of Esbjerg Østhavnen 2014

Welcome to the Port of Esbjerg Østhavnen 2014 DANCORE-temadag, Udvidelser i Esbjerg havn Welcome to the Port of Esbjerg Østhavnen 2014 UDVIDELSER I ESBJERG HAVN Om Esbjerg Havn Formål Planer, Masterplan Østhavn Beslutning Projektering Realisering

Læs mere

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91 Corporate Social Responsibility 2014 SCHUR INTERNATIONAL HOLDING A/S CSR RAPPORTERING LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAM- FUNDSANSVAR JF. ÅRSREGNSKABSLO- VENS

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI

TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI BEDRE PRODUKTER TIL EN BEDRE FREMTID Vi forstår, at når det drejer sig om at vælge teknologi, så placerer virksomheder pålidelighed og miljøpåvirkning øverst på deres liste.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Lindø. Et stærkt samarbejde mellem Odense Havn og Lindø Industripark. Infrastruktur - Offshore - Vind

Lindø. Et stærkt samarbejde mellem Odense Havn og Lindø Industripark. Infrastruktur - Offshore - Vind mellem Odense Havn og Lindø Industripark Infrastruktur - Offshore - Vind Lindø Et nyt stærkt samarbejde mellem Lindø Industripark og Odense Havn har taget form, og vi vil gerne præsentere mulighederne

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

En verden præget af internationalisering og liberalisering

En verden præget af internationalisering og liberalisering En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

2013 i hovedtræk. portesbjerg.dk ESBJERG HAVN

2013 i hovedtræk. portesbjerg.dk ESBJERG HAVN 2013 i hovedtræk portesbjerg.dk ESBJERG HAVN Indledning Esbjerg Havn forventer fortsat vækst 2013 overgik vores forventninger og alle tidligere års resultater på både top- og bundlinje. Årsagen er vækst

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM af olieterminal på Skagen Havn 1 Projektet overordnet Faciliteter til opbevaring af brændstof (svær fuelolie og gasolie) til skibe I overensstemmelse med lokalplan SKA.H.01.01.01 kommuneplantillæg

Læs mere

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Dagsorden: 1. Maersk Line s miljøprioriteter 2. Vores nybygningsprogram og Triple-E

Læs mere