Huset. En psykolog skriver om flygtningebørns traumer og om egne erfaringer med psykologisk førstehjælp til traumatiserede småbørnsfamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huset. En psykolog skriver om flygtningebørns traumer og om egne erfaringer med psykologisk førstehjælp til traumatiserede småbørnsfamilier"

Transkript

1 Flygtningebørn Af Anne Bovbjerg Huset brænder En psykolog skriver om flygtningebørns traumer og om egne erfaringer med psykologisk førstehjælp til traumatiserede småbørnsfamilier ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Til Danmark kommer der i disse år en række familier fra verdens forskellige brændpunkter. De kommer hertil for at søge om asyl fra deres hjemlands krig, forfølgelser og generelle overgreb på menneskerettigheder. Dansk Røde Kors tager imod disse flygtningefamilier i sine forskellige asylcentre spredt ud over landet. Center Kongelunden får specielt henvist nogle af disse på indikation af særlige omsorgsbehov. Henvisningen til os som særlig omsorgscenter vil i mange tilfælde være udløst af svære symptomer på traumatisering hos et eller flere familiemedlemmer. Det er i de fleste tilfælde faderen i familien, der har været udsat for fængsel, tilbageholdelse og tortur. I andre tilfælde har han eller voksne sønner været mere eller mindre frivilligt indblandet i krigshandlinger, som har ført til traumatisering. Men det er desværre ikke kun voksne mænd, som bliver udsat for overgreb. Ikke så få af mødrene og børnene har tillige været udsat for direkte overgreb. Mange af de mindre børn har været direkte eller indirekte vidne til overgrebene. De har derefter været igennem en vanskelig og farlig flugt, hvor overgreb også kan forekomme. Førstehjælp Som klinisk psykolog på centret arbejder jeg specielt med at afhjælpe børnenes og de unges situation. De metoder, jeg har fundet gode til det arbejde, er udviklet på basis af øvrige erfaringer i det kliniske familie og børnepsykiatriske felt, men samtidig valgt og søgt tilpasset specielt denne opgave. Som asylcenter kan vi ikke gå ind i længerevarende terapeutiske forløb. Dette er reglen, men den vil samtidig have nogle undtagelser. Vi kan og bør først og fremmest tilbyde psykologisk førstehjælp. Det betyder, at det i mange tilfælde ikke bare er traumerne fra hjemlandet, vi arbejder med, men at dette som oftest er blandet sammen med og i nogle tilfælde næsten overskygges af den frustration, angst og vrede mange mere og mere opbygger i asylansøgningsfasen. Det har med vilkårene for flygtninge i asylfasen at gøre. Den ofte mange måneder og i nogle til-

2 fælde årelange ventetid er således med til at opbygge nye problemer i familierne. Familien ser ud til i særlig grad at være under pres og truet, når og hvis også moderen i familien har været udsat for systematiske overgreb i hjemlandet. Moderen er i de fleste tilfælde den stabiliserende og daglige struktur-entreprenør i familien. Når mor har symptomer på traumatisering og reelle fysiske eftervirkninger efter tortur eller krigshandlinger vil denne struktur i mange tilfælde langsomt gå i opløsning. Moderen vil lide under så mange symptomer på stress, depression, skyld og skam og personlighedsforandring, så børnene i mange tilfælde slet ikke vil kunne genkende sin mors personlighedskendetegn fra før traumet i denne nye mere eller mindre bogstavelige knækkede kvinde. Som den vigtigste selv anden (Daniel Stern) i forholdet til barnets oplevelse af sig selv i relation til omverdenen kan dette naturligvis ikke undgå at få store konsekvenser. Børnene vil typisk få mange af de symptomer på angst og mistrivsel, som man ser hos børn med psykisk syge eller stærkt rusafhængige forældre. Livet er præget af stor eksistentiel usikkerhed, store humørsvingninger hos en eller flere vigtige voksne, trussel om selvmord, de facto selvmordsforsøg, unødig dramatik osv. Børns traumer Børn deler deres families skæbne på godt og ondt. Børn oplever ikke nødvendigvis fortællingen om denne skæbne på samme måde eller med samme intensitet som de voksne eller andre søskende i familien. Deres reaktioner og grad af tilsyneladende traumatisering som resultat af samme begivenheder vil ofte inden for en familie og i en søskendeflok være varierende. Det er forskningsmæssigt meget interessant, hvad der gør, at nogle bedre end andre kommer over eller retter sig spontant op efter alvorlige traumer. Vi ved i dag noget om dette, men ikke tilstrækkeligt. Børnehaven og skolen er på hver sin måde vigtige stabiliserende faktorer i dette landskab. Men børnene vil hurtigt skulle vænne sig til pædagoger, der kun taler dansk og mange kammerater med meget forskellig sprog og adfærdstraditioner. For det meste medfører det imidlertid ikke så store problemer. Nogle gange får børnehaven voksne praktikanter fra asylcentret til at være med i arbejdet i børnehaven. Det gør, at der bedre kan dannes sproglige og forståelsesmæssige broer til de børn, der kommer fra den sproggruppe, denne voksne repræsenterer. Mange børn er meget stille, høflige og forsagte i begyndelsen. De er naturligt sky og generte. Men dertil kommer for nogles ved- 4 Nr

3 Familien ser ud til i særlig grad at være under pres og truet, når og hvis også moderen i familien har været udsat for systematiske overgreb i hjemlandet kommende ængstelighed for at være efterladt af mor og far - kommer de nu tilbage? Desuden kan traumatiseringen udløse netop denne passive, lidt følelsesflade adfærd. Efter nogen tid bliver mange mere aktive og kan gå over i en stærkt grænseafprøvende periode, hvor de også fungerer som socialt mindre børn end de kronologisk rent faktisk er. Denne fase præges ofte af regression og protest, grådlabilitet og provokerende adfærd. Børnene vil imidlertid i børnehaven spontant forsøge at lege sig igennem mange af traumerne. Mange af legene er meget voldsomme især for drengenes vedkommende. Der kan være megen iscenesættelse af traumatiske erindringer eller fortællinger fra familiens oplevelser af krig og ufred, som på børnenes niveau udspilles i rollelege, dataspil osv. Forældrene til nogle drenge her oplevede således til deres store forfærdelse, at de fire-fem-årige drenge havde mishandlet og dræbt en kattekilling. I legeterapi kom der hos flere af drengene meget voldsomme episoder frem fra fortiden. Men legen var ikke altid inspireret af forhold, barnet selv direkte havde oplevet. Den kunne repræsentere forældres eller andre nære pårørendes oplevelser. Forældrene er ofte chokerede og meget kede af børnenes viden om disse forhold, som den kommer frem i legeterapien. De føler en ekstra byrde bliver lagt på dem, når det bliver klart, at de ikke fuldstændig har kunnet beskytte deres børn mod viden om de overgreb, der har fundet sted. Episoden med kattekillingerne gentog sig imidlertid ikke siden, og børnene legede mere afslappede lege sammen efter et stykke tid. Jeg tror, der havde været et element af iscenesættelse i børnenes tortur af kattekillingen. Det har været deres måde via en leg at forsøge at vinde indsigt i bøddel-offer-mysteriet, som jo selv for os voksne lader os stå som mennesker tilbage med flere spørgsmål end svar. Det, man ellers lægger mærke til i børnehaven, er børnenes generelt store tendens til let afledbarhed i deres leg. Det er, som om de aldrig er i legen med hele sjælen. Denne manglende evne til fuld tilstedeværelse og koncentration over tid bliver i mange tilfælde endnu mere tydelig i skolen. Hvis børnene er alvorligt traumatiseret, kan de udvikle adfærdsstrategier, som skal aflede pinefulde flash-back-oplevelser. Fragmenteringen af hukommelsesmateriale som reaktion på traume kan udvikle sig til et mønster, så barnet husker, som vinden blæser, uden at man vil kunne påvise direkte neurologiske forhold, der kan forklare dette. Personlighedsforandringer finder også sted. Børn, som i hjemlandet var velfungerende og tilpassede, udvikler måske flere og flere træk, der kan virke adfærdsvanskelige, bizarre og endda kontaktforstyrrede. Men børnehaven - og i nogen grad skolen - kan med dens rutiner og rummelighed hjælpe børnene til at udvikle sine ressourcer. Og de er ved deres blotte tilstedeværelse ofte et element af normalitet og fokusering på barnets naturlige evne til bearbejdning og udvikling på trods af traumerne. På denne måde vil børnehaven og skolen være vigtige støttespillere i barnets mulighed for og evne at bearbejde og komme over dele af traumets konsekvenser spontant. Huset brænder Jeg har primært fundet det nyttigt at arbejde med disse børn ud fra to metoder: Nemlig legeterapi og dukketeater som tilbagemelding på en familiesamtale. Jeg vil give et eksempel på den første form i en anonymiseret case beskrivelse: En far kommer til Danmark med to små børn på fem og to år, en dreng og en pige. Han har efterladt sin dræbte kone og ældste datter i Afghanistan. Hans datter var 15 år, da hun blev dræbt af Taliban. Han kender ikke de nøjagtige omstændigheder, da han selv også var tilbageholdt af Taliban. Men han ved, at terrorhandlingen bl.a. blev udløst af, at mor og datter modigt henvendte sig til Taliban for at få ham løsladt. Moderen blev dræbt, mens børnene så på i hans forældres hjem. Deres eget hjem var brændt ned før dette som en årelang optrapning af terrorhandlingerne mod familien. Denne mand er ikke en Nr

4 typisk far fra dette område. Han tager sig uhyre meget af sine børn, og det lader til, at opgaven ikke er helt fremmed for ham. Børnene er velpassede og virker trygge sammen med far. Den lille har dog tydeligt flere problemer end den ældste. Han har ikke fået sin mors fulde omsorg i mange måneder, før hun dræbes, på grund af den akutte eksistentielle og politiske krise, familien har været i. Far har derefter været igennem en farefuld flugt med børnene i lastbil ud af Afghanistan. Den store pige fortæller i sin leg en del om denne tur. I børnehaven leger hun længe bus og lastbil med stole. Hun er meget optaget af at få lillebror med og samle tasker sammen, som de skal have med. Lillebror tilbringer således meget af den første tid i børnehaven på en stol - på flugt. Men han ser meget glad og tilfreds ud. Bussen eller lastbilen var symbolet på vejen ud fra rædslerne. Andre børn inviteres efterhånden med, og storesøster styrer med stram hånd processen. Efterhånden begynder hun at tegne mange billeder med grædende mødre eller damer. Hun tegner således også børnehavens kvindelige pædagoger grædende. På dette tidspunkt er hun ellers temmelig livlig og virker godt fungerende. Hun kan ikke fortælle, hvorfor alle damer græder, men i legeterapien begynder hun at begrave kvindelige dukker i sand. Jeg spørger hende, om de er døde. Dette bliver startskuddet til en næsten ekstatisk dialog fra hendes side, hvor hun i stærkt tempo opruller et voldsomt drama: Via tolken fortæller hun mig nu, at moderen er død, de slemme dyr i skoven kom og spiste hende. De små børn konkretiseret som små dukkehusbabyer - var også ligeved at blive dræbt, først fordi huset (dukkehuset) brændte, så de måtte være ude uden beskyttelse. Så kom tigeren og de andre vilde dyr for at ville spise dem. Moderen ville passe på dem, men blev dræbt af de vilde dyr. Den store søster ville også beskytte dem, men hun blev også dræbt. Til sidst kom faderen. Han nåede akkurat at redde dem fra de vilde dyr ved at tage dem med til en lastbil og skynde sig væk. Men han græd, for han ville også have reddet moderen og storesøsteren, men han nåede det ikke. Nu må de begraves. Efter at hun under stor koncentration har gennemleget alt dette - med lillebroderens og faderens lettere chokerede passive tilstedeværelse - sukker hun dybt og sender et strålende smil mod mig. Hun er totalt udmattet og kan næsten ikke klare at rydde op efter sig. Far fortæller efterfølgende, at han oplevede et stærkt skifte i børnenes humør og overskud. Han har været bekymret for, at specielt den store pige ikke spiste. Jeg opfordrer ham til ikke at fokusere på det, men bare tilbyde hende det, han ved hun normalt kan lide at spise ved måltiderne og ellers ikke bekymre sig. Han nævner det snart ikke som et problem mere. Børnene vil meget gerne komme tilbage og lege mere hos deres legetøjsdoktor. Børnene vender tilbage til legeterapien seks-syv gange, og lillebror bliver især markant mere aktiv i legesituationen ved sandkassen. Storesøster vender i lidt forskellig form tilbage til sit dramatiske tema fra den beskrevne session, men aldrig med samme intensitet. Børnene og far har nu få- 6 Nr

5 et asyl. De virker i store træk velfungerende i leg og kontakt, og de kan meget dansk. Dette sidste tror jeg på mange måder er en parameter på deres overskud. Når et børnehavebarn som en eksplosion tilegner sig dansk ved siden af noget engelsk osv., kræver det et stort mentalt overskud. Det er langtfra alle, som udvikler dette. Nogle har sprogøre og intelligens med sig, men det er mindst lige så vigtigt, at den opsamlede energi, som er bundet i traumer og mistrivsel forsvinder. På den måde bliver der plads til noget nyt: integration, dvs. forståelse og tilegnelse af nye sæder og sprog. Dukketeater Tilbagemelding til familien i form af dukketeater er udviklet under inspiration af systemisk familieterapi og konsulterende team. Jeg læste om en gruppe unge psykologer, som havde udviklet noget sådant i samarbejde med Tom Andersen i Tromsø. Jeg har inspireret af dette udviklet min egen metode og facon specielt rettet mod flygtningefamilier og børnene her. Dette har jeg ikke kunnet gøre alene, så jeg har via et kursus uddannet nogle kolleger til at kunne fungere som dukketeaterskuespillere, og de er hurtig blevet meget dygtige. Tanken er, at dukketeatret skal fungere som en tilbagemelding, der kan indgive håb og inspiration i en vanskelig situation på en relativt indirekte måde. Dukketeateret opbygger en fortælling om de enkeltes liv, der ikke må være for tæt på virkeligheden, som den opleves af de implicerede, men på den anden side heller ikke må være for fjern. Jeg har indkøbt en række dukker, som jeg håber egner sig også ved tværkulturelle møder. Der er således en del dyr fra hele verden: ulv, bjørn, hest, frø, giraf osv. Men det viser sig faktisk, at børn associerer ofte temmelig forskellige ting på en dukke som bjørnen: For nogle er denne figur meget farlig og truende, for andre er den en temmelig abstrakt honningspisende Peter Plys. For de børn, der er vokset op med myter om eller direkte hverdagshistorier om tigerens blodtørstighed og farlighed i en landsby i Centralasien, vil tigeren derfor ikke kunne bruges som den reddende engel eller den kloge/vise osv. Vi har ikke i tilstrækkelig grad fundet frem til disse nuancer i figurers symbolladning i forskellige kulturer, men det er nødvendig at være opmærksom på det. Jeg har desuden indkøbt figurer, som indgår i de fleste folkeeventyr: heksen, den gamle kone, den gamle mand, den vise mand, jægeren - og lykkebringende dyr, i dette tilfælde skinnende overjordiske enhjørninger. Mange af børnene har oplevet krigshandlinger og voldsepisoder direkte. Andre har set mange døde i gaderne. De er psykisk oversvømmet af disse oplevelser. I mange tilfælde tør de ikke fortælle, hvad de har oplevet, fordi de er bange for at blive oversvømmet af angst, nye mareridt, eller de fornemmer, at forældrene helst vil tro, de ikke har opfattet situationen eller har glemslens nåde. I sådanne tilfælde har jeg - i en variant af brugen af hånddukker i behandling - af og til bedt barnet vælge en dukke og tage på hånden og derefter selv taget en anden. Vi finder så frem til, hvem dukkerne er, hvad de hedder, og om de eventuelt er kede af noget. Herefter spørger min dukke barnets dukke, om den vil fortælle, hvad den har oplevet af grimme ting. Dermed plejer historierne at vælte ud. Forældre og tolke kan blive lettere overvældet over detaljerigdommen i barnets hukommelse. Barnet smiler altid lettet bagefter. Barnet har kunnet fortælle sin historie uden at fornærme nogen, for det er jo giraffens historie. Forældrene er oftest dybt berørt og meget kærlige og bekræftende bagefter, for det er jo også deres historie. Barnet føler, det har udført en slags dåd. Jeg har spurgt forældrene, om der er mange fantasielementer i beretningerne, når de kommer i denne form. Det benægter de. Graden af mareridt og mangel på madlyst kan aftage bagefter, især hvis forældrenes problematik ikke bare forværres samtidig, hvad der af og til sker, fx i forbindelse med at de får nej til dansk opholdsret fra Udlændingestyrelsen eller som følge af andre konkrete belastninger i asylfasen. I teaterrummet Nu tilbage til dukketeatret som tilbagemeldingsform ved familiesamtaler: Jeg udvælger en samtale med et bestemt tema, som det der skal gives tilbagemelding på. Det kan være en samtale om bestemte oplevelser i hjemlandet, som alle har været berørte af. Det kan således være en samtale om savn og afsavn, om fremtiden og familiens forhåbninger. Det eksistentielle perspektiv vil være fremtrædende i samtalen, frem for krisearbejde eller familieterapi i mere klassisk form. Der vil ofte være flere aspekter af løsningsfokuseret metodik a la Insoo Kim Berg, idet jeg måske vil vælge at spørge familiens medlemmer, hvordan de ville opfatte situationen, hvis noget af problemet ikke fandtes osv. Dette for at aktivere familiens evne til at vælge og skifte fokus. I tilbagemeldingsprocessen vil dette desuden give skuespillerne stof til den fortælling, de skal give tilbage til familien i form af et dukketeater, idet de på den måde kan få ideer til, hvad der aktiverer håb, forståelse og indsigt i den enkelte familie. I selve skabelsen af et spontant dukketeaterstykke har skuespillerne bare fem-ti minutter til at finde et handlingsskelet og et af- Nr

6 Litteratur Daniel Stern: Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzels Forlag, Helge Johan Kjersem: Migrationsmedicin i Danmark. Dansk Røde Kors, talt forløb i personer og budskaber, man ønsker at få frem. Man vil skulle stole en del på hinandens evne til improvisation og overblik. Man vil være optaget af at finde metaforer, der ikke er for tæt på autentiske begivenheder, men på den anden side heller ikke for fjerne. Metaforerne må spontant vække genklang, og familien må fra yngste til ældste medlem umiddelbart indse, at metaforen uvejr i skoven er en anden måde at fortælle om det uvejr af hændelser, familien har måttet slås med i hjemlandet i form af krig, fængsling og død. Skuespillerne vil sidde sammen med familien under samtalen. De præsenteres for familien, og deres rolle forklares: De er passive, men aktivt lyttende. Efter ca. en halv time afsluttes samtalen med familien, og skuespillerne går ud. Deres tilbagemelding må ikke vare mere end få minutter. Dukketeatret stilles op, og publikum tager plads. Tolken placeres, så hun både kan se skuespillet og familiemedlemmerne. Hun oversætter direkte dialog og rammen omkring fortællingen: Hvor er vi, hvem er de involverede osv. Men andre elementer vil fremgå uden oversættelse: gråd, sang, latter og bablerier af forskellig art. Atmosfæren i rummet bliver meget intens, og alle medlemmer af familien plejer at være meget følelsesmæssigt berørt. Børnene giver skiftevis udtryk for bekymring og glæde, som handlingen skrider frem, og forældrene har ofte tårer i øjnene, men ler også spontant af sjove episoder. Bagefter klappes der behørigt, og skuespillerne tager afsked, sammen med dukkerne. I nogle tilfælde løber et barn spontant op og tager dukker og fortsætter forestillingen. Det er helt i orden, og det vil ofte være meget sigende for, hvordan barnet har forstået mediet og situationens muligheder. I andre tilfælde spørger jeg børnene, hvad der skete i en bestemt, måske lidt ladet episode i dukketeatret. Jeg lader imidlertid aldrig forældrene kommentere umiddelbart efter. Herefter afsluttes sessionen, og alle går hver til sit. Jeg diskuterer med overlæg ikke selve dukketeatret efterfølgende. Det skal få lov at stå for sig og kunne fylde den enkelte på sin måde. Der er formodentlig heller ikke så meget at diskutere, for metaforene vil 8 Nr

7 være både individuelle og almene i mening og betydning for den enkelte. Tolkningen og eventuelle skjulte budskaber, som forældrene kan lide eller omvendt føler går for tæt på, kan de imidlertid ved en efterfølgende samtale tage op. Men sket er sket, og det afhænger af den enkelte, hvad han kan bruge stykket som katalysator for, ligesom det vil gøre det ved mødet med et hvilket som helst andet stykke dramatik, han møder i sit liv. Selve mediet giver denne ramme på godt og ondt. Hensigten er først og fremmest at give familien en tilbagemelding om mulige nye måder at begribe og forstå sit liv på, at inspirere til ny mening i tilværelsen og ny handlefærdighed. Det svageste led I en gruppe er ingen stærkere end det svageste led. Dette gælder familier generelt og i høj grad i flygtningefamilier. Det ser også mere og mere ud til at gælde nationale og internationale fænomener. Vi kan ikke bare straffrit som danskere sende problemer, som er opstået et andet sted på jorden retur uden at forholde os og give en eller anden form for hjælp. Dette land er et svagt led, og den konkrete flygtningefamilie vil være et yderst svagt led menneskeligt set for dets indbyggere og i yderste konsekvens for os alle. Ingen kender konsekvenserne, for de skal måske måles i mange slægtled. Regionale urocentre kan hurtig sprede sig til problemer, der i yderste konsekvens truer os alle globalt. Den nyere internationale historie har masser af eksempler på dette. I den internationale politik og militære tænkning afspejles dette forhold ligelede mere og mere. Mange af dagens flygtningene vil imidlertid blive sendt tilbage til områder som Mellemøsten, Iran, tidligere Jugoslavien, Kashmir, Pakistan osv., fordi de ikke opfylder vore aktuelle kriterier for opholdsret her i landet. Men i asylfasen kan vi give dem en række tilbud, som måske alligevel kan gøre deres fortsatte livssituation lettere. Som menneskehed står vi med nogle store humanitære problemer, hver gang et krigsscenarium rulles op. Vi har alle været dybt berørt over situationen nu senest i Kosovo. Som fagfolk har vi viden og redskaber. Uanset om denne viden er for begrænset eller utilstrækkelig i relation til behovet, må vi gøre en indsats. Den vil altid gøre en forskel. For flygtningefamilien gør Dansk Røde Kors en forskel i deres asylfase. Desværre ikke udelukkende en positiv forskel. For nogle familier bliver vores tilbud om omsorg vanskelig at modtage i den ånd, den er sendt. Ikke fordi de ikke forstår, der er de bedste intentioner bag. Men fordi de ganske enkelt ikke har ressourcer til at modtage hjælpen på relevant måde. Man skal være stærk for at være svag, siger man også. Det gælder helt klart asylansøgere. Det er de stærkeste og mest vestligt fungerende, der har det bedst i Asylcentrene. Det er vigtigt at blive i stand til at give mest mulig hjælp i en tidlig fase i forhold til traumatisering hos både voksne og børn. Det er samtidig vanskeligt og på mange måder en paradoksal opgave: Situationen i asylfasen har nogle elementer af så stor eksistentiel utryghed og belastning, at behandling alene af den grund kan være vanskelig. Men især børn kan ikke vente. Børn kommer måske til centret som spæde og vokser op her de første par år. Hvis de da har forældre, der er præget af mere og mere håbløshed, depression, traumatisering og angst, ja så får det konsekvenser. Børn udvikler sig i begyndelsen først og fremmest i og via relatering med vigtige voksne. Vi har derfor uhyre meget at vinde for barnets del, hvis vi sætter ind med hjælp, så godt vi kan. Børnene har selv stor kapacitet til tilpasning og bearbejdning, men de skal have hjælp til at disse naturlige ressourcer aktiveres. Anne Bovbjerg er cand.psych. og ansat på Dansk Røde Kors asylcenter Kongelunden Nr

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Mødet med den indvandrermedicinske patient Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje 1 HVAD ER KULTUR? Når vi skal beskrive det fremmede, og når vi forsøger at forstå det anderledes, gør vi det ofte

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Flygtningebørn - sårene kan heles

Flygtningebørn - sårene kan heles Flygtningebørn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Landssamrådet for PPR-ledere og KL Nyborg Strand 16. juni 2016 Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY har siden 1982 arbejdet

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere