Huset. En psykolog skriver om flygtningebørns traumer og om egne erfaringer med psykologisk førstehjælp til traumatiserede småbørnsfamilier
|
|
- Hilmar Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flygtningebørn Af Anne Bovbjerg Huset brænder En psykolog skriver om flygtningebørns traumer og om egne erfaringer med psykologisk førstehjælp til traumatiserede småbørnsfamilier ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Til Danmark kommer der i disse år en række familier fra verdens forskellige brændpunkter. De kommer hertil for at søge om asyl fra deres hjemlands krig, forfølgelser og generelle overgreb på menneskerettigheder. Dansk Røde Kors tager imod disse flygtningefamilier i sine forskellige asylcentre spredt ud over landet. Center Kongelunden får specielt henvist nogle af disse på indikation af særlige omsorgsbehov. Henvisningen til os som særlig omsorgscenter vil i mange tilfælde være udløst af svære symptomer på traumatisering hos et eller flere familiemedlemmer. Det er i de fleste tilfælde faderen i familien, der har været udsat for fængsel, tilbageholdelse og tortur. I andre tilfælde har han eller voksne sønner været mere eller mindre frivilligt indblandet i krigshandlinger, som har ført til traumatisering. Men det er desværre ikke kun voksne mænd, som bliver udsat for overgreb. Ikke så få af mødrene og børnene har tillige været udsat for direkte overgreb. Mange af de mindre børn har været direkte eller indirekte vidne til overgrebene. De har derefter været igennem en vanskelig og farlig flugt, hvor overgreb også kan forekomme. Førstehjælp Som klinisk psykolog på centret arbejder jeg specielt med at afhjælpe børnenes og de unges situation. De metoder, jeg har fundet gode til det arbejde, er udviklet på basis af øvrige erfaringer i det kliniske familie og børnepsykiatriske felt, men samtidig valgt og søgt tilpasset specielt denne opgave. Som asylcenter kan vi ikke gå ind i længerevarende terapeutiske forløb. Dette er reglen, men den vil samtidig have nogle undtagelser. Vi kan og bør først og fremmest tilbyde psykologisk førstehjælp. Det betyder, at det i mange tilfælde ikke bare er traumerne fra hjemlandet, vi arbejder med, men at dette som oftest er blandet sammen med og i nogle tilfælde næsten overskygges af den frustration, angst og vrede mange mere og mere opbygger i asylansøgningsfasen. Det har med vilkårene for flygtninge i asylfasen at gøre. Den ofte mange måneder og i nogle til-
2 fælde årelange ventetid er således med til at opbygge nye problemer i familierne. Familien ser ud til i særlig grad at være under pres og truet, når og hvis også moderen i familien har været udsat for systematiske overgreb i hjemlandet. Moderen er i de fleste tilfælde den stabiliserende og daglige struktur-entreprenør i familien. Når mor har symptomer på traumatisering og reelle fysiske eftervirkninger efter tortur eller krigshandlinger vil denne struktur i mange tilfælde langsomt gå i opløsning. Moderen vil lide under så mange symptomer på stress, depression, skyld og skam og personlighedsforandring, så børnene i mange tilfælde slet ikke vil kunne genkende sin mors personlighedskendetegn fra før traumet i denne nye mere eller mindre bogstavelige knækkede kvinde. Som den vigtigste selv anden (Daniel Stern) i forholdet til barnets oplevelse af sig selv i relation til omverdenen kan dette naturligvis ikke undgå at få store konsekvenser. Børnene vil typisk få mange af de symptomer på angst og mistrivsel, som man ser hos børn med psykisk syge eller stærkt rusafhængige forældre. Livet er præget af stor eksistentiel usikkerhed, store humørsvingninger hos en eller flere vigtige voksne, trussel om selvmord, de facto selvmordsforsøg, unødig dramatik osv. Børns traumer Børn deler deres families skæbne på godt og ondt. Børn oplever ikke nødvendigvis fortællingen om denne skæbne på samme måde eller med samme intensitet som de voksne eller andre søskende i familien. Deres reaktioner og grad af tilsyneladende traumatisering som resultat af samme begivenheder vil ofte inden for en familie og i en søskendeflok være varierende. Det er forskningsmæssigt meget interessant, hvad der gør, at nogle bedre end andre kommer over eller retter sig spontant op efter alvorlige traumer. Vi ved i dag noget om dette, men ikke tilstrækkeligt. Børnehaven og skolen er på hver sin måde vigtige stabiliserende faktorer i dette landskab. Men børnene vil hurtigt skulle vænne sig til pædagoger, der kun taler dansk og mange kammerater med meget forskellig sprog og adfærdstraditioner. For det meste medfører det imidlertid ikke så store problemer. Nogle gange får børnehaven voksne praktikanter fra asylcentret til at være med i arbejdet i børnehaven. Det gør, at der bedre kan dannes sproglige og forståelsesmæssige broer til de børn, der kommer fra den sproggruppe, denne voksne repræsenterer. Mange børn er meget stille, høflige og forsagte i begyndelsen. De er naturligt sky og generte. Men dertil kommer for nogles ved- 4 Nr
3 Familien ser ud til i særlig grad at være under pres og truet, når og hvis også moderen i familien har været udsat for systematiske overgreb i hjemlandet kommende ængstelighed for at være efterladt af mor og far - kommer de nu tilbage? Desuden kan traumatiseringen udløse netop denne passive, lidt følelsesflade adfærd. Efter nogen tid bliver mange mere aktive og kan gå over i en stærkt grænseafprøvende periode, hvor de også fungerer som socialt mindre børn end de kronologisk rent faktisk er. Denne fase præges ofte af regression og protest, grådlabilitet og provokerende adfærd. Børnene vil imidlertid i børnehaven spontant forsøge at lege sig igennem mange af traumerne. Mange af legene er meget voldsomme især for drengenes vedkommende. Der kan være megen iscenesættelse af traumatiske erindringer eller fortællinger fra familiens oplevelser af krig og ufred, som på børnenes niveau udspilles i rollelege, dataspil osv. Forældrene til nogle drenge her oplevede således til deres store forfærdelse, at de fire-fem-årige drenge havde mishandlet og dræbt en kattekilling. I legeterapi kom der hos flere af drengene meget voldsomme episoder frem fra fortiden. Men legen var ikke altid inspireret af forhold, barnet selv direkte havde oplevet. Den kunne repræsentere forældres eller andre nære pårørendes oplevelser. Forældrene er ofte chokerede og meget kede af børnenes viden om disse forhold, som den kommer frem i legeterapien. De føler en ekstra byrde bliver lagt på dem, når det bliver klart, at de ikke fuldstændig har kunnet beskytte deres børn mod viden om de overgreb, der har fundet sted. Episoden med kattekillingerne gentog sig imidlertid ikke siden, og børnene legede mere afslappede lege sammen efter et stykke tid. Jeg tror, der havde været et element af iscenesættelse i børnenes tortur af kattekillingen. Det har været deres måde via en leg at forsøge at vinde indsigt i bøddel-offer-mysteriet, som jo selv for os voksne lader os stå som mennesker tilbage med flere spørgsmål end svar. Det, man ellers lægger mærke til i børnehaven, er børnenes generelt store tendens til let afledbarhed i deres leg. Det er, som om de aldrig er i legen med hele sjælen. Denne manglende evne til fuld tilstedeværelse og koncentration over tid bliver i mange tilfælde endnu mere tydelig i skolen. Hvis børnene er alvorligt traumatiseret, kan de udvikle adfærdsstrategier, som skal aflede pinefulde flash-back-oplevelser. Fragmenteringen af hukommelsesmateriale som reaktion på traume kan udvikle sig til et mønster, så barnet husker, som vinden blæser, uden at man vil kunne påvise direkte neurologiske forhold, der kan forklare dette. Personlighedsforandringer finder også sted. Børn, som i hjemlandet var velfungerende og tilpassede, udvikler måske flere og flere træk, der kan virke adfærdsvanskelige, bizarre og endda kontaktforstyrrede. Men børnehaven - og i nogen grad skolen - kan med dens rutiner og rummelighed hjælpe børnene til at udvikle sine ressourcer. Og de er ved deres blotte tilstedeværelse ofte et element af normalitet og fokusering på barnets naturlige evne til bearbejdning og udvikling på trods af traumerne. På denne måde vil børnehaven og skolen være vigtige støttespillere i barnets mulighed for og evne at bearbejde og komme over dele af traumets konsekvenser spontant. Huset brænder Jeg har primært fundet det nyttigt at arbejde med disse børn ud fra to metoder: Nemlig legeterapi og dukketeater som tilbagemelding på en familiesamtale. Jeg vil give et eksempel på den første form i en anonymiseret case beskrivelse: En far kommer til Danmark med to små børn på fem og to år, en dreng og en pige. Han har efterladt sin dræbte kone og ældste datter i Afghanistan. Hans datter var 15 år, da hun blev dræbt af Taliban. Han kender ikke de nøjagtige omstændigheder, da han selv også var tilbageholdt af Taliban. Men han ved, at terrorhandlingen bl.a. blev udløst af, at mor og datter modigt henvendte sig til Taliban for at få ham løsladt. Moderen blev dræbt, mens børnene så på i hans forældres hjem. Deres eget hjem var brændt ned før dette som en årelang optrapning af terrorhandlingerne mod familien. Denne mand er ikke en Nr
4 typisk far fra dette område. Han tager sig uhyre meget af sine børn, og det lader til, at opgaven ikke er helt fremmed for ham. Børnene er velpassede og virker trygge sammen med far. Den lille har dog tydeligt flere problemer end den ældste. Han har ikke fået sin mors fulde omsorg i mange måneder, før hun dræbes, på grund af den akutte eksistentielle og politiske krise, familien har været i. Far har derefter været igennem en farefuld flugt med børnene i lastbil ud af Afghanistan. Den store pige fortæller i sin leg en del om denne tur. I børnehaven leger hun længe bus og lastbil med stole. Hun er meget optaget af at få lillebror med og samle tasker sammen, som de skal have med. Lillebror tilbringer således meget af den første tid i børnehaven på en stol - på flugt. Men han ser meget glad og tilfreds ud. Bussen eller lastbilen var symbolet på vejen ud fra rædslerne. Andre børn inviteres efterhånden med, og storesøster styrer med stram hånd processen. Efterhånden begynder hun at tegne mange billeder med grædende mødre eller damer. Hun tegner således også børnehavens kvindelige pædagoger grædende. På dette tidspunkt er hun ellers temmelig livlig og virker godt fungerende. Hun kan ikke fortælle, hvorfor alle damer græder, men i legeterapien begynder hun at begrave kvindelige dukker i sand. Jeg spørger hende, om de er døde. Dette bliver startskuddet til en næsten ekstatisk dialog fra hendes side, hvor hun i stærkt tempo opruller et voldsomt drama: Via tolken fortæller hun mig nu, at moderen er død, de slemme dyr i skoven kom og spiste hende. De små børn konkretiseret som små dukkehusbabyer - var også ligeved at blive dræbt, først fordi huset (dukkehuset) brændte, så de måtte være ude uden beskyttelse. Så kom tigeren og de andre vilde dyr for at ville spise dem. Moderen ville passe på dem, men blev dræbt af de vilde dyr. Den store søster ville også beskytte dem, men hun blev også dræbt. Til sidst kom faderen. Han nåede akkurat at redde dem fra de vilde dyr ved at tage dem med til en lastbil og skynde sig væk. Men han græd, for han ville også have reddet moderen og storesøsteren, men han nåede det ikke. Nu må de begraves. Efter at hun under stor koncentration har gennemleget alt dette - med lillebroderens og faderens lettere chokerede passive tilstedeværelse - sukker hun dybt og sender et strålende smil mod mig. Hun er totalt udmattet og kan næsten ikke klare at rydde op efter sig. Far fortæller efterfølgende, at han oplevede et stærkt skifte i børnenes humør og overskud. Han har været bekymret for, at specielt den store pige ikke spiste. Jeg opfordrer ham til ikke at fokusere på det, men bare tilbyde hende det, han ved hun normalt kan lide at spise ved måltiderne og ellers ikke bekymre sig. Han nævner det snart ikke som et problem mere. Børnene vil meget gerne komme tilbage og lege mere hos deres legetøjsdoktor. Børnene vender tilbage til legeterapien seks-syv gange, og lillebror bliver især markant mere aktiv i legesituationen ved sandkassen. Storesøster vender i lidt forskellig form tilbage til sit dramatiske tema fra den beskrevne session, men aldrig med samme intensitet. Børnene og far har nu få- 6 Nr
5 et asyl. De virker i store træk velfungerende i leg og kontakt, og de kan meget dansk. Dette sidste tror jeg på mange måder er en parameter på deres overskud. Når et børnehavebarn som en eksplosion tilegner sig dansk ved siden af noget engelsk osv., kræver det et stort mentalt overskud. Det er langtfra alle, som udvikler dette. Nogle har sprogøre og intelligens med sig, men det er mindst lige så vigtigt, at den opsamlede energi, som er bundet i traumer og mistrivsel forsvinder. På den måde bliver der plads til noget nyt: integration, dvs. forståelse og tilegnelse af nye sæder og sprog. Dukketeater Tilbagemelding til familien i form af dukketeater er udviklet under inspiration af systemisk familieterapi og konsulterende team. Jeg læste om en gruppe unge psykologer, som havde udviklet noget sådant i samarbejde med Tom Andersen i Tromsø. Jeg har inspireret af dette udviklet min egen metode og facon specielt rettet mod flygtningefamilier og børnene her. Dette har jeg ikke kunnet gøre alene, så jeg har via et kursus uddannet nogle kolleger til at kunne fungere som dukketeaterskuespillere, og de er hurtig blevet meget dygtige. Tanken er, at dukketeatret skal fungere som en tilbagemelding, der kan indgive håb og inspiration i en vanskelig situation på en relativt indirekte måde. Dukketeateret opbygger en fortælling om de enkeltes liv, der ikke må være for tæt på virkeligheden, som den opleves af de implicerede, men på den anden side heller ikke må være for fjern. Jeg har indkøbt en række dukker, som jeg håber egner sig også ved tværkulturelle møder. Der er således en del dyr fra hele verden: ulv, bjørn, hest, frø, giraf osv. Men det viser sig faktisk, at børn associerer ofte temmelig forskellige ting på en dukke som bjørnen: For nogle er denne figur meget farlig og truende, for andre er den en temmelig abstrakt honningspisende Peter Plys. For de børn, der er vokset op med myter om eller direkte hverdagshistorier om tigerens blodtørstighed og farlighed i en landsby i Centralasien, vil tigeren derfor ikke kunne bruges som den reddende engel eller den kloge/vise osv. Vi har ikke i tilstrækkelig grad fundet frem til disse nuancer i figurers symbolladning i forskellige kulturer, men det er nødvendig at være opmærksom på det. Jeg har desuden indkøbt figurer, som indgår i de fleste folkeeventyr: heksen, den gamle kone, den gamle mand, den vise mand, jægeren - og lykkebringende dyr, i dette tilfælde skinnende overjordiske enhjørninger. Mange af børnene har oplevet krigshandlinger og voldsepisoder direkte. Andre har set mange døde i gaderne. De er psykisk oversvømmet af disse oplevelser. I mange tilfælde tør de ikke fortælle, hvad de har oplevet, fordi de er bange for at blive oversvømmet af angst, nye mareridt, eller de fornemmer, at forældrene helst vil tro, de ikke har opfattet situationen eller har glemslens nåde. I sådanne tilfælde har jeg - i en variant af brugen af hånddukker i behandling - af og til bedt barnet vælge en dukke og tage på hånden og derefter selv taget en anden. Vi finder så frem til, hvem dukkerne er, hvad de hedder, og om de eventuelt er kede af noget. Herefter spørger min dukke barnets dukke, om den vil fortælle, hvad den har oplevet af grimme ting. Dermed plejer historierne at vælte ud. Forældre og tolke kan blive lettere overvældet over detaljerigdommen i barnets hukommelse. Barnet smiler altid lettet bagefter. Barnet har kunnet fortælle sin historie uden at fornærme nogen, for det er jo giraffens historie. Forældrene er oftest dybt berørt og meget kærlige og bekræftende bagefter, for det er jo også deres historie. Barnet føler, det har udført en slags dåd. Jeg har spurgt forældrene, om der er mange fantasielementer i beretningerne, når de kommer i denne form. Det benægter de. Graden af mareridt og mangel på madlyst kan aftage bagefter, især hvis forældrenes problematik ikke bare forværres samtidig, hvad der af og til sker, fx i forbindelse med at de får nej til dansk opholdsret fra Udlændingestyrelsen eller som følge af andre konkrete belastninger i asylfasen. I teaterrummet Nu tilbage til dukketeatret som tilbagemeldingsform ved familiesamtaler: Jeg udvælger en samtale med et bestemt tema, som det der skal gives tilbagemelding på. Det kan være en samtale om bestemte oplevelser i hjemlandet, som alle har været berørte af. Det kan således være en samtale om savn og afsavn, om fremtiden og familiens forhåbninger. Det eksistentielle perspektiv vil være fremtrædende i samtalen, frem for krisearbejde eller familieterapi i mere klassisk form. Der vil ofte være flere aspekter af løsningsfokuseret metodik a la Insoo Kim Berg, idet jeg måske vil vælge at spørge familiens medlemmer, hvordan de ville opfatte situationen, hvis noget af problemet ikke fandtes osv. Dette for at aktivere familiens evne til at vælge og skifte fokus. I tilbagemeldingsprocessen vil dette desuden give skuespillerne stof til den fortælling, de skal give tilbage til familien i form af et dukketeater, idet de på den måde kan få ideer til, hvad der aktiverer håb, forståelse og indsigt i den enkelte familie. I selve skabelsen af et spontant dukketeaterstykke har skuespillerne bare fem-ti minutter til at finde et handlingsskelet og et af- Nr
6 Litteratur Daniel Stern: Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzels Forlag, Helge Johan Kjersem: Migrationsmedicin i Danmark. Dansk Røde Kors, talt forløb i personer og budskaber, man ønsker at få frem. Man vil skulle stole en del på hinandens evne til improvisation og overblik. Man vil være optaget af at finde metaforer, der ikke er for tæt på autentiske begivenheder, men på den anden side heller ikke for fjerne. Metaforerne må spontant vække genklang, og familien må fra yngste til ældste medlem umiddelbart indse, at metaforen uvejr i skoven er en anden måde at fortælle om det uvejr af hændelser, familien har måttet slås med i hjemlandet i form af krig, fængsling og død. Skuespillerne vil sidde sammen med familien under samtalen. De præsenteres for familien, og deres rolle forklares: De er passive, men aktivt lyttende. Efter ca. en halv time afsluttes samtalen med familien, og skuespillerne går ud. Deres tilbagemelding må ikke vare mere end få minutter. Dukketeatret stilles op, og publikum tager plads. Tolken placeres, så hun både kan se skuespillet og familiemedlemmerne. Hun oversætter direkte dialog og rammen omkring fortællingen: Hvor er vi, hvem er de involverede osv. Men andre elementer vil fremgå uden oversættelse: gråd, sang, latter og bablerier af forskellig art. Atmosfæren i rummet bliver meget intens, og alle medlemmer af familien plejer at være meget følelsesmæssigt berørt. Børnene giver skiftevis udtryk for bekymring og glæde, som handlingen skrider frem, og forældrene har ofte tårer i øjnene, men ler også spontant af sjove episoder. Bagefter klappes der behørigt, og skuespillerne tager afsked, sammen med dukkerne. I nogle tilfælde løber et barn spontant op og tager dukker og fortsætter forestillingen. Det er helt i orden, og det vil ofte være meget sigende for, hvordan barnet har forstået mediet og situationens muligheder. I andre tilfælde spørger jeg børnene, hvad der skete i en bestemt, måske lidt ladet episode i dukketeatret. Jeg lader imidlertid aldrig forældrene kommentere umiddelbart efter. Herefter afsluttes sessionen, og alle går hver til sit. Jeg diskuterer med overlæg ikke selve dukketeatret efterfølgende. Det skal få lov at stå for sig og kunne fylde den enkelte på sin måde. Der er formodentlig heller ikke så meget at diskutere, for metaforene vil 8 Nr
7 være både individuelle og almene i mening og betydning for den enkelte. Tolkningen og eventuelle skjulte budskaber, som forældrene kan lide eller omvendt føler går for tæt på, kan de imidlertid ved en efterfølgende samtale tage op. Men sket er sket, og det afhænger af den enkelte, hvad han kan bruge stykket som katalysator for, ligesom det vil gøre det ved mødet med et hvilket som helst andet stykke dramatik, han møder i sit liv. Selve mediet giver denne ramme på godt og ondt. Hensigten er først og fremmest at give familien en tilbagemelding om mulige nye måder at begribe og forstå sit liv på, at inspirere til ny mening i tilværelsen og ny handlefærdighed. Det svageste led I en gruppe er ingen stærkere end det svageste led. Dette gælder familier generelt og i høj grad i flygtningefamilier. Det ser også mere og mere ud til at gælde nationale og internationale fænomener. Vi kan ikke bare straffrit som danskere sende problemer, som er opstået et andet sted på jorden retur uden at forholde os og give en eller anden form for hjælp. Dette land er et svagt led, og den konkrete flygtningefamilie vil være et yderst svagt led menneskeligt set for dets indbyggere og i yderste konsekvens for os alle. Ingen kender konsekvenserne, for de skal måske måles i mange slægtled. Regionale urocentre kan hurtig sprede sig til problemer, der i yderste konsekvens truer os alle globalt. Den nyere internationale historie har masser af eksempler på dette. I den internationale politik og militære tænkning afspejles dette forhold ligelede mere og mere. Mange af dagens flygtningene vil imidlertid blive sendt tilbage til områder som Mellemøsten, Iran, tidligere Jugoslavien, Kashmir, Pakistan osv., fordi de ikke opfylder vore aktuelle kriterier for opholdsret her i landet. Men i asylfasen kan vi give dem en række tilbud, som måske alligevel kan gøre deres fortsatte livssituation lettere. Som menneskehed står vi med nogle store humanitære problemer, hver gang et krigsscenarium rulles op. Vi har alle været dybt berørt over situationen nu senest i Kosovo. Som fagfolk har vi viden og redskaber. Uanset om denne viden er for begrænset eller utilstrækkelig i relation til behovet, må vi gøre en indsats. Den vil altid gøre en forskel. For flygtningefamilien gør Dansk Røde Kors en forskel i deres asylfase. Desværre ikke udelukkende en positiv forskel. For nogle familier bliver vores tilbud om omsorg vanskelig at modtage i den ånd, den er sendt. Ikke fordi de ikke forstår, der er de bedste intentioner bag. Men fordi de ganske enkelt ikke har ressourcer til at modtage hjælpen på relevant måde. Man skal være stærk for at være svag, siger man også. Det gælder helt klart asylansøgere. Det er de stærkeste og mest vestligt fungerende, der har det bedst i Asylcentrene. Det er vigtigt at blive i stand til at give mest mulig hjælp i en tidlig fase i forhold til traumatisering hos både voksne og børn. Det er samtidig vanskeligt og på mange måder en paradoksal opgave: Situationen i asylfasen har nogle elementer af så stor eksistentiel utryghed og belastning, at behandling alene af den grund kan være vanskelig. Men især børn kan ikke vente. Børn kommer måske til centret som spæde og vokser op her de første par år. Hvis de da har forældre, der er præget af mere og mere håbløshed, depression, traumatisering og angst, ja så får det konsekvenser. Børn udvikler sig i begyndelsen først og fremmest i og via relatering med vigtige voksne. Vi har derfor uhyre meget at vinde for barnets del, hvis vi sætter ind med hjælp, så godt vi kan. Børnene har selv stor kapacitet til tilpasning og bearbejdning, men de skal have hjælp til at disse naturlige ressourcer aktiveres. Anne Bovbjerg er cand.psych. og ansat på Dansk Røde Kors asylcenter Kongelunden Nr
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereLang vej fra flygtningebarn til menneske
Lang vej fra flygtningebarn til menneske Langt de fleste flygtningebørn, der kommer til Danmark, har store psykiske problemer efter at have oplevet vold, krig og flugt. Og problemerne risikerer at blive
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSorgplan for Karlskov Friskole
Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig
Læs mereDe traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange
De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereDe to har netop udgivet den første danske bog om spædbarnsterapi (3). Bogen er anmeldt andetsteds i Månedsskriftet.
TERAPI MED SPÆDBØRN?! At sætte ord på BARNETS perspektiv er godt for børn. Mange vil nok mene, at man først kan lave terapi med børn, når de er gamle nok til at tale og forstå, hvad der kan være sket,
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs mereOm meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse
Læs mereAt være frivillig for flygtninge med traumer
At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mereBeredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium
Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca, tirsdag den 7. marts 2017 DFH Integration hvem er
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole
OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole revideret marts 2017 Indhold Indledning... 3 Omsorgsgruppe... 3 Kriser opstået uden for skoletiden... 3 Om sorg og krise
Læs mereSorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern
Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca 7. marts 2017 DFH Integration hvem er vi Program Traumer
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereTraumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereBørnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.
Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereDet er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...
Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs mere18. s. e. trin. I 2015 Ølgod
For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereEgegård Skole. OmSorg. Handleplan
Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er
Læs mereFamiliebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
Læs mereMURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER
PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel
Læs mereEn vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel. Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet
En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet Her i institutionen har vi fokus på børnenes trivsel og udvikling og
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereAsylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte
Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereArbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5
Læs mere