SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 15. ÅRG. NR. 41 marts 2011 ISSN

Transkript

1 1 INDHOLD SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 15. ÅRG. NR. 41 marts 2011 ISSN Leder Af Susanne Malchau Dietz Fagligt stof Vikarassistent i narkose og andet forefaldende arbejde søges! Baggrunden for etableringen af specialuddannelser i anæstesi og intensivsygepleje Af Susanne Dahl Sygeplejerske tilfældig titel eller begreb? Af Kirsten Stallknecht Museumshjørnet Julemærkesanatoriet Koldingfjord 1911 til 2011 Af Inger-Marie Børgesen DSHM særudstilling: Mænd er også sygeplejersker Dansk Sygeplejehistorisk Museum - åbningstider Nyt fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Medlemsmøde 7. april 2011 DSHS årsberetning 2009/2010 Af formand Susanne Malchau Dietz DSHS resultatopgørelse for 2009 Bogomtale Jørgen Hansen (2010): Koldingfjord fylder 100 år Omtalt af Kirsten Stallknecht Ruth Lange (2010): Når en tanke bliver født Omtalt af Kirsten Stallknecht Nye Bøger Møder, foredrag, udstillinger og websider [Foto 1 - fototekst] Forside: Narkosesygeplejerske Edna Mikkelsen i arbejde med sine kolleger på operationsafdelingen Diakonissestiftelsen ca Edna Mikkelsen blev uddannet som narkosesygeplejerske i Norge i 1953 og hun virkede herefter i ca. 40 år på Diakonissestiftelsen. Hun var blandt landets første uddannede narkosesygeplejersker og desuden medstifter af og første sekretær i Foreningen af Anæstesisygeplejersker (FAS) stiftet 1958 (Foto Diakonissestiftelsens arkiv).

2 2 LEDER Hermed udsendes Sygepleje & Historie nr. 41 og jeg beklager, at det ikke som forventet udkom ved juletid. Det forholder sig desværre sådan, at stigning i porto kombineret med administrative problemer i redaktionen har gjort, at bestyrelsen har besluttet, at der fremover kun udkommer to numre årligt, omkring marts og september, men med mulighed for udgivelse af særnumre. Samtidig skal det understreges, at hjemmesiden fortsat distribuerer nyheder og anden information, og vi vil meget opfordre til, at man tilmelder sig den service, der gives tilbud om hjemmesiden. Grunden til at hjemmesiden ikke er blevet opdateret de sidste måneder skyldes, at webmaster posten skulle genbesættes, hvilket netop er sket. I forbindelse med Dansk Sygeplejeråd omlægninger har hjemmesiden fået ny adresse Den 7. oktober 2010 havde DSHS generalforsamling. Fra årsberetningen (som kan læses inde i bladet) og de beslutninger der blev taget, vil jeg gerne fremhæve, at selskabets økonomi nu er så trængt, at generalforsamlingen besluttede, at medlemskontingentet hæves fra kr. 150 til kr. 175 for enkeltmedlemmer og fra kr. 500 til kr. 550 for organisationsmedlemmer. Det er første gang siden selskabets stiftelse i 1997 (13 år) at kontingentet hæves. Vi håber meget på alle medlemmers forståelse herfor samt fortsatte støtte og medlemskab af selskabet. Med dette nummer udsendes opkrævning af kontingent og vi skal her gøre opmærksom på at proceduren for betaling er ændret, således at (direktiver fra Annelise skal ind her) Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsens sig uden ændringer, men efterfølgende er kasserer Bodil Jacobsen trådt ud og 1. suppleant Jan Toft derfor trådt ind på posten som kasserer. Bodil Jacobsen har været med siden DSHSs blev stiftet og vi skylder hende stor tak for et omfattende, engageret og særdeles kompetent arbejde. I dette blad annonceres DSHSs medlemsmøde i Kolding den 7. april. Her holder Kirsten Stallknecht foredrag over emnet: Sygepleje, politik og konflikter historiske perspektiver. Se venligst opslaget side?? vedrørende tilmelding. Det har været efterlyst, at foredragene ved DSHSs medlemsmøder holdes både øst og vest for Storebælt. Til orientering holder Kirsten Stallknecht også sit foredrag ved DSHSs generalforsamlingen i København 6. oktober Velkommen til et nyt år med DSHS og god fornøjelse med dette nummer af Sygepleje & Historie, hvor Susanne Dahl har beskrevet, hvordan specialuddannelserne i anæstesi- og intensiv sygepleje blev etableret og Kirsten Stallknecht går bag om fænomenet hvorfor både mænd og kvinder i sygeplejefaget har titel som sygeplejerske? Susanne Malchau Dietz Formand

3 3 FAGLIGT STOF Vikarassistent i narkose og andet forefaldende arbejde søges! Baggrunden for etableringen af specialuddannelser i anæstesi og intensivsygepleje Af Susanne Dahl, konsulent, SD, Master Professionsudvikling Indledning Denne artikels titel stammer fra en stillingsannonce i Tidsskrift for Sygeplejersker fra 1959, og oversygeplejerske Mona Frederiksen brugte netop denne formulering i sit oplæg ved den stiftende generalforsamling af Foreningen af anæstesisygeplejersker samme år. Her gjorde hun opmærksom på nødvendigheden af at få etableret en formaliseret uddannelse for sygeplejersker, der beskæftigede sig med anæstesi. Med andre ord: Det var ønskeligt med en professionalisering af dette område. Historien om anæstesi- og senere intensivsygeplejen er interessant, fordi det dels er en historie om teknologisk og medicinsk udvikling, og dels en historie om arbejdsdeling og kvindearbejde og udviklingen af en egentlig professionsidentitet. Det anæstesiologiske speciale Det anæstesiologiske speciale har ikke nogen lang historie. De første beretninger om anæstesi dateres til 1846 først i Boston i USA og dernæst i England. Her beskrives anæstesi som den tilstand, patienten kommer i ved at inhalere æter. Anæstesispecialet udvikles dog i alt væsentligt som følge af thoraxkirurgiens udvikling i 1930 erne. I Danmark udsprang anæstesiologien således også af det kirurgiske speciale, hvor det en årrække var kirurger, der var ledere af det anæstesiologiske område. En anæstesi var på det tidspunkt enten det, at patienten blev bedøvet med æter på åben maske, eller også blev der lagt en spinalbedøvelse af kirurgen selv. På den måde var det i første omgang en lægeopgave at give anæstesi, selv om det er beskrevet,at narkotisøren var sekretær eller portør, der foruden sit vanlige arbejde også blev sat at bedøve under overvågning af kirurgen. I 1940 overtages anæstesierne på Rigshospitalet i København af læge Ernst Trier Mørch ( ), som var oplært til dette, og sammenfaldende hermed begyndte han at fortage intubationsanæstesier. Foranlediget af flere dødsfald efter anæstesier i slutningen af 1940 erne, stillede Sundhedsstyrelsen, som på det tidspunkt var en magtfuld institution, derfor krav om lægelig specialisering af anæstesiologi. I 1953 blev overlæge Ole Secher ( ) den første ledende anæstesiolog i Danmark (Nordisk Anestesiologisk Forening 1999). Det anæstesiologiske speciale var imidlertid generelt ringeagtet blandt læger, og man måtte derfor finde andre fx sygeplejersker - til at varetage funktionen mere eller mindre selvstændigt. Lægernes holdning til anæstesi understreges af nedenstående citat, som stammer fra Kirurgisk Selskabs møde i 1946, hvor man drøftede problemet med de manglende læger på området, samt hvilke opgaver sygeplejersker kunne varetage i forbindelse med anæstesi. Af hensyn til patientsikkerheden var der nemlig fremstillet krav om at sygeplejersker, der gav anæstesi fik en uddannelse. Et medlem af bestyrelsen udtalte: Det er dog meget store krav betænkningen opstiller. Foreslaar skoler for sygeplejersker [ ]Og videre: Kan en mand holde ud at være anæsthesilæge?

4 4 Det skulle imidlertid også vise sig at være vanskeligt, at finde sygeplejersker der havde lyst og evner til at arbejde selvstændigt i et teknologisk miljø (Frederiksen 2005). Udviklingen af det anæstesiologiske speciale i Danmark. I Danmark skete der to ting i 1950 erne, der fik afgørende betydning for udvikling og etablering af det anæstesiologiske speciale. Det var oprettelsen af et internationalt anæstesiologisk uddannelsescenter og polioepidemien. Internationalt anæstesiologisk uddannelsescenter På opfordring af en dansk kirurg foranledigede WHO, at der etableredes et samarbejde mellem Københavns Universitet, Sundhedsstyrelsen og WHO om oprettelse af et anæstesiologisk uddannelsescenter i København. På den måde etableredes The Anaestesiology Centre of Copenhagen i Centeret var virksomt de følgende 23 år, og her fik anæstesiologer fra hele verden - som det eneste sted i verden - mulighed for et etårigt kursus i anæstesiologi. Der uddannes gennem årene ca. 650 læger fra 65 lande. Danmark fik på den måde en enestående betydning og status som foregangsland i udviklingen af det anæstesiologiske speciale (Nordisk Anestesiologisk Forening 1999, Trubuhovich 2004). Polioepidemien [Foto 2- billedtekst] Blegdamshospitalet 1953, sygeplejerske Eva Andersen sidder med en lille dreng på fire år som er ramt af polio (Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv) Den anden begivenhed af stor betydning var polioepidemien i 1952, som på flere måder blev udslagsgivende for udviklingen af det anæstesiologiske speciale og den intensive terapi. Polioepidemien fik bl.a. betydning for udvikling af respiratoren, der var bragt til Danmark fra USA få år forinden af en dansk ingeniør, der i starten underviste læger og assistenter ved anæstesierne. Dette muliggjorde også en mere avanceret behandling af de respirationstruede patienter, der nu kunne intuberes og respiratorbehandles. Et par årtier senere fik Vietnam-krigen en tilsvarende betydning for en yderligere udvikling af respiratoren såvel som af antibiotika, idet de amerikanske soldater i Vietnam i stort antal fik lungeinfektioner (The United States Army Medical Department ). Under polioepidemien blev der på et halvt år behandlet polioramte på Blegdamshospitalet i København. Anæstesiologen overlæge Bjørn Ibsen ( ) indførte her en helt ny behandlingsform af de polioramte, idet han foretog en tracheostomi (et hul i halsen ind til luftrøret), som gjorde det muligt at foretage overtryksventilation gennem en tube heri. Bjørn Ibsens nye behandlingsmetode betød, at dødeligheden faldt fra 87 til 37 procent. Og den medførte, at der opstod stort behov både for ventilatører til at foretage manuel ventilation, og for sygeplejersker til at varetage de omfattende plejebehov de totalt lammede patienter havde (Bjørneboe 1953). Bjørn Ibsen blev på mange måder en foregangsmand inden for den intensive behandlings område. Han udviklede fx senere en behandling til patienter med hypovolæmisk shock, som er den tilstand hvor man mister for meget blod eller væske til at kunne opretholde et fornuftigt blodtryk. En tilstand der meget nemt bliver dødelig. Han var også ophavsmand til et apparatur til måling af CO2 (kuldioxid), hvilket øgede kvaliteten af monitorering og overvågning af respirationstruede patienter. Men da det var meget store apparater, måtte patienterne transporteres til en særlig stue for at blive behandlet / overvåget. Dette var en særdeles vanskelig og ikke helt ufarlig proces. Så Bjørn Ibsen

5 5 samlede, som noget helt nyt, i stedet alle disse patienter på en observationsstue og på den måde fandt han ud af, at disse patienter, som sygeplejerskerne var særligt opmærksomme på, havde en bedre overlevelse (Ibsen 1975, Lassen, 1953). De første intensivafdelinger [Foto 3 fototekst] Århus Kommunehospital Narkosesygeplejerske afleverer nyopereret patient til sygeplejersken på opvågningsafdelingen (Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv). Bjørn Ibsen har fortalt, at de gode resultater af hans behandlingstiltag under polioepidemien gav ham så meget goodwill, at han fik kr. til at etablere to sådanne observationsstuer. På Kommunehospitalet i København oprettede han således i 1953, hvad der må betegnes som den først beskrevne intensive afdeling i verden. Det blev i 1954 til en afdeling med bemanding af læger og sygeplejersker i døgndrift. I starten var det anæstesisygeplejersker, der passede patienterne, der for en stor dels vedkommende var operationspatienter på en opvågningsstue, eller særligt behandlingskrævende patienter på en observationsafdeling. I begyndelsen var behandlingsmulighederne begrænsede, hvad angik de komplikationer patienterne fik postoperativt. Men ny medicin, forbedret teknik og det at specialets udøvere fik mere viden og erfaring muliggjorde efterhånden nye og mere virksomme behandlinger. Det var Bjørn Ibsens idé, at læger og sygeplejersker på observationsstuen skulle være specielt oplært i at genopbygge og vedligeholde de vitale organers funktioner, men samtidig erkendte man, at grunduddannelsen af sygeplejersker ikke var et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at varetage disse opgaver, som måtte være et krav til anæstesi- og intensivsygeplejerskens kompetenceprofil (Ibsen og Kvittingen 1958). Derfor blev en form for efteruddannelse for anæstesisygeplejersker iværksat i Der skulle dog stadig gå næsten 20 år før en ensrettet national videreuddannelse for sygeplejersker der arbejder med anæstesi - og intensivsygepleje blev introduceret. Etableringen af anæstesi- og intensivafdelinger fortsatte dog hastigt over hele landet, fx oprettes en egentlig anæstesiafdeling i 1953 på Rigshospitalet og i 1956 på Odense Sygehus. I et jubilæumsskrift fra Odense Universitetshospital beskrives udviklingen blandt andet ved, at før 1956 blev anæstesierne varetaget af sygeplejersker med særlig interesse eller af de opererende læger. I 1987 var der til sammenligning 11 overlæger, et antal andre læger og sygeplejersker tilknyttet denne afdeling (Odense Sygehus 75 år 1987). Et andet eksempel er etableringen af en intensivafdeling på Århus Kommunehospital i 1964, som beskrevet i Tidsskrift for Sygeplejersker samme år af oversygeplejerske Mona Frederiksen. Her beskriver hun i detaljer indretningen af en for den tid hypermoderne afdeling. Og hvordan de ansatte sygeplejersker her fik den fornødne viden, gennem et undervisningsprogram, hvor hun selv varetog undervisningen i visse emner, men at det ellers var afdelingens læger, der underviste. Ikke mange sygeplejersker kunne på det tidspunkt undervise på området. Mona Frederiksen beskriver endvidere, at der var problemer med at holde på personalet på grund af den store fysiske og psykiske belastning og de mange vagter. Men dette udsagn skal dog også ses i lyset af, at der på den tid endnu ikke var mange gifte kvinder på arbejdsmarkedet, som det ses af følgende udtalelse: Til daglig vejledning af sygehjælperne, tilsynet med alt udenomsarbejdet, supplering af medicin etc. har vi en gift sygeplejerske, som specielt har ønsket dette arbejde i fast dagtjeneste. (Frederiksen 1963 og 1964)

6 6 Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Men med hvilken baggrund gik kvinder ind i sygeplejefaget omkring 1950? Tine Rask Eriksen (1989 og 2005) har beskrevet det professionelle omsorgsarbejde som udsprunget af det kvindelige omsorgsarbejde i familien, som så overføres til hospitalsverdenen og den mere traditionelle rolle som omsorgsgivende sygeplejerske. Det betyder, at kvinder generelt nok har kunnet se sig selv som omsorgsgivere og som lægens hjælpere, der arbejdende på hans anvisning, men nok ikke som selvstændigt professionelle i et højteknologisk miljø. Netop dette har haft betydning i rekrutteringen af sygeplejersker til anæstesi og intensivsygeplejen. Som fremført af Mona Frederiksen i et interview, bestod nogle af vanskelighederne i, at sygeplejersker var kvinder med syv års skolegang, som var vant til at arbejde efter lægens anvisninger på hospitalet. De sygeplejersker, hun kunne rekruttere til anæstesi- og intensivafdelinger, karakteriserer hun som betydeligt mere viljefaste eller selvstændige. De var parate til at påtage sig ansvaret for at en bedøvet patient og ofte at være alene om denne opgave. Et andet perspektiv er, at kvinder kun i ringe omfang arbejdede uden for hjemmet i 1950 erne. Det kom først i gang med etableringen af velfærdsstaten i 1960 erne, hvor der opstod et øget behov for arbejdskraft, og dermed et ønske om at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Her bliver den socialdemokratiske statsminister presset af kvinderne i hans eget parti til at udtale, at kvinder godt kan være på arbejdsmarkedet, hvis de fortsat er i stand til at passe hjem, mand og børn. (Marcussen 1980). Kundskabsudvikling Begyndelsen til en egentlig udvikling og etablering af det anæstesiologiske speciale, og en formaliseret uddannelse for læger, opstod som nævnt i København i og med etableringen af The Anaestheology Centre of Copenhagen. Men hvordan så det ud for sygeplejerskerne? Med henvisning til denne artikels titel var det netop opfattelsen af anæstesisygeplejerskens arbejde, som en slags allround medhjælper, som Mona Frederiksen og andre ville undgå gennem etableringen af en særlig uddannelse for sygeplejersker (Frederiksen 1963). Hvordan uddannelsesplanen i det intensive speciale skulle se ud, beskriver Mona Frederiksen i artiklen fra Århus Kommunehospital. Det fremhæves som vigtigt med en hurtig og effektiv oplæring, da det var vanskeligt at skaffe personale, der blev mere end 1 år. Det beskrives, at sygeplejerskerne blev oplært i klinikken af afdelingssygeplejerskerne til den praktiske del af uddannelsen. Den teoretiske del forgik på den måde, at assistenter (sygeplejersker) og elever fik seks teoritimer, og der blev undervist i behandlingsprincipper. I vintersæsonen underviste lægerne desuden assistenterne én gang om ugen. I løbet af 1960 erne etableredes lignende intensivafdelinger rundt om i landet, og der var alle steder tiltag til at bibringe sygeplejerskerne det fornødne vidensgrundlag, da grunduddannelsen ikke kvalificerede tilstrækkeligt. Men sygeplejerskernes begrænsede skoleuddannelse var en hæmsko i forhold til den naturvidenskabelige undervisning. De manglede elementære kundskaber i matematik, fysik og kemi. For at afhjælpe dette, blev der bl.a. taget privat initiativ fra en overlæge og nogle sygeplejersker til at udgive opgavehæfter i fysik, kemi og matematik. Hæfterne blev sendt ud til sygeplejerskerne, der løste opgaverne og derpå returnerede dem, og fik dem rettet. På den måde skabtes efterhånden et grundlag for, at sygeplejerskerne kunne modtage undervisning på

7 7 tilstrækkeligt højt niveau. Specialuddannelsernes start [Foto 4 - fototekst] Narkosesygeplejerske med apparatur på vej til patient der skal bedøves, ca (Diakonissestiftelsens arkiv) Der eksisterer frem til 1960 erne generelt et begrænset antal uddannelser i Danmark. I 1960`erne satte et uddannelsesboom for alvor ind, og det er måske også en af forklaringerne på, at der gik relativ lang tid før en egentlig specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesi etableredes i Intensivsygeplejerskerne måtte vente endnu nogle år, hvor de i stedet fik efteruddannelseskurser af forskelligt omfang og indhold, ofte iværksat takket være ildsjæle blandt læger og sygeplejersker. Forud for etableringen af specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, blev der i 1994 foretaget en opgørelse af indholdet i teoriundervisningen for intensivsygeplejersker. Den viste en variation fra 0-18 timer i de enkelte fagområder, som i øvrigt overvejende bestod af sygdomslære og behandling af kritisk syge patienter. Enkelte steder var uddannelsen toårig og inkluderede rotation mellem forskellige afdelinger. Hvor dette var tilfældet, viste der sig større stabilitet i ansættelserne og en mere effektiv anvendelse af personaleressourcer. Det påpegedes desuden, at kortsigtet uddannelsespolitik og forældreorlov medførte mangel på erfarne sygeplejersker, som så samtidig belastedes voldsomt af uddannelsesforpligtigelse og vagter, hvilket igen gav et stort personaleflow. I 1994 anbefalede Sundhedsstyrelsen endelig, at der skulle etableres en specialuddannelse i intensivsygepleje. Begrundelsen var, at der var sket en ændring/udvikling i patientklientellet og i bredden af diagnoser. Andre begrundelser var ekspansionen i lægevidenskabelig viden og den teknologiske udvikling, kravet om kvalitetsudvikling, dokumentation, patientinformation, etik og strategi, især i forhold til behandlingsophør og organdonation, og stigende opgaver i forhold til koordination og samarbejde. Den toårige specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje, som vi kender den i dag, oprettedes i 1997, næsten 40 år efter at Mona Frederiksen foreslog en specialuddannelse i I 1997 revideredes ved samme lejlighed specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. (Sundhedsstyrelsen 1996, Sundhedsministeriet 1994). Litteratur A Decade of Progress. The United States Army Medical Department, , Pulmonary Insufficiens Aldrig færdig altid på vej. Odense Sygehus 75 år på Sdr. Boulevard Berthelsen, P.G and Cronquist M. The first intensive care unit in the world: Copenhagen 1953: in Acta Anesthesiolog. Scand Bestyrelsesmøde i foreningen af Anæstesisygeplejersker, 3. maj 1960 Bjørneboe, M, Polioepidemien i København, efteråret 1952, Tidsskrift for Sygeplejersker, 1953

8 8 Dahl, Susanne, Fra vikarassistent i narkose og andet forefaldende arbejde til sygeplejerske med specialuddannelse, 2005 (ikke publiceret) Dahl, Susanne og Deco, Vibeke, interview med Bjørn Ibsen og Mona Frederiksen, 2005 (ikke publiceret) Eriksen, Tine Rask, Professionsidentitet i forandring, Akademisk forlag, 2005 Eriksen, Tine Rask, Kvindeverden og offentlig sektor. Social Kritik nr. 3, år med nordisk anestsiologi, Nordisk Anestesiologisk Forening, , 1999 Frederiksen, Mona, Anæstesiologisk sengeafdeling, Tidsskrift for Sygeplejersker, 24, marts 1964 Frederiksen, Mona, Uddannelsen af narkosesygeplejersker, Tidsskrift for Sygeplejersker, 13. juli 1963 Ibsen Bjørn og Kvittingen Tove Dahl, Arbejdet på en anæsthesiologisk observationsafdeling, Nordisk Medicin, nr. 38, 1958 Ibsen Bjørn, From Anaesthesia to Anaesthesiology, Acta Anaest. Scand., supp.61, Munksgaard, 1975 Lassen, H.C.A. Poliomyelitisepidemien i København efteråret 1952 med særligt henblik på behandlingen af acut respirationsinsufficiens, Særtryk Nordisk Medicin, 1953 Marcussen Randi, Socialdemokratiets kvindeopfattelse og politik fra , in Den jyske historiker, nr. 18, 1980 Nielsen, Margrethe Buhl, foredrag i Sverige, DSHM Journal nr Stiftende generalforsamling, foreningen af anæstesisygeplejersker, 22. februar 1959 Sundhedsstyrelsen, specialuddannelsen for anæstesi- og intensivsygeplejersker, 1996 Sundhedsministeriet BEK nr. 789 af 29. august 1994 Tidsskrift for Sygeplejesker, 1959 Trubuhovich, R.V. August 26th at Copenhagen: Bjørn Ibsen`s Day. A significant event for Anaestesisa, Acta Anaest. Scan., 2004 Interviews 2005 Mona Frederiksen, f. 1932, sygeplejerske, forstander Bjørn Ibsen, , læge, professor

9 9 Sygeplejerske tilfældig titel eller begreb? Af Kirsten Stallknecht, tidl. formand DSR og tidl. præsident ICN Hvorfor hedder det en mandlig sygeplejerske? Det spørgsmål dukker med jævne mellemrum op og det følges op af at, det kan man da også bare - i ligestillingens navn - lave om! Men kan man nu det og vigtigere skal man nu det? Den 26. april 1933 underskrev kong Christian den X lov nummer , nemlig Lov om autoriserede Sygeplejersker. Det var en for danske sygeplejersker meget vigtig lov, for dels blev uddannelsen anerkendt, dels førte den til en autorisation og i loven blev navnet sygeplejerske beskyttet, idet lovens 1 siger: Ret til at betegne sig som autoriseret sygeplejerske har kun den, der i Medfør af Bestemmelserne i nærværende Lov har erholdt Bevis som saadan. I 5 i samme lov slås det endvidere fast, at den som ved avertering, skiltning, emblem eller på anden måde bruger titlen kan straffes med bøde. At dette skulle tages alvorligt, var der altså ikke tvivl om. Lovens formuleringer kom i 1950erne til at drille myndighederne, da det første hold mandlige sygeplejersker blev udklækket, for kunne man give dem autorisation? Loven brugte nemlig systematisk betegnelsen hun. I følge Axel Johannesen (2007) tog det adskillige måneder efter holdets beståede eksamen før et autorisationsbevis var udformet og problemet blev løst ved, at man på beviset overstregede hun og i hånden tilføjede han, for meningen med loven var jo opfyldt af de pågældende. Ser man på Loven om autoriseret sundhedspersoner i dag, er sproget blevet moderniseret, men det vigtige står i 54 stykke 2 der hedder: Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske. Den lov er til for at beskytte befolkningen og titlen er blevet et begreb, som befolkningen identificerer med en kvalificeret person, som de kan være trygge ved. Der er således fortsat god grund til at værne om titlen, så vi ikke havner i den samme suppedas som den engelsksprogede verden, hvor en nurse kan være alt fra en uuddannet person til en professor, hvorfor man ser de mange bogstavs forkortelser bag disse landes titler. I Danmark ved man hvad en sygeplejerske er og man ved hvilke kompetencer han eller hun besidder i kraft af vedkommendes autorisation som sygeplejerske. Litteratur Lovbekendtgørelse nr af 17/12/2008 (Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed) Johannesen, Axel (2007): Fra Kongsbondesøn til Sygeplejerske. Forlaget Queenswood i Dronninglund - Johannesen, Axel. De første mænd i dansk sygepleje erindringer. Sygepleje & Historie nr. 39, 2010 [Foto 5 plakat med opslag om særudstilling om mænd i sygeplejen på museet]

10 10 MUSEUMSHJØRNET Julemærkesanatoriet Koldingfjord 1911 til 2011 Af museumsleder Inger-Marie Børgesen På Sygeplejemuseet befinder vi os hver dag i historiske omgivelser. Måske bemærker vi det ikke så meget i hverdagen, og så alligevel! Den smukke udsigt, den friske luft fra fjorden og skoven, og ikke mindst bygningernes arkitektur og atmosfære. Alt sammen minder det os hver eneste dag om, at det hele ikke er bygget for vores skyld! I august 1911 åbnede Julemærkesanatoriet. Bygget for penge indsamlet gennem salg af de allerførste julemærker i verden. Her skulle børn med lungetuberkulose helbredes ved hjælp af frisk luft fra skov og strand, god nærende kost og hvile. Da tuberkulosen var på tilbagetog i slutningen af 1950 erne, overgik bygningerne til Åndssvageforsorgen og dannede, indtil starten af 1980 erne, rammen omkring eksternatskole, beskæftigelsesværksted og bosted for børn og unge. I 1987 købte Sygeplejerskernes Ejendomsselskab Koldingfjord, og efter en gennemgribende renovering åbnede Hotel Koldingfjord i I 1999 flyttede Sygeplejemuseet ind i de 2 pavilloner, hvor de mindste børn boede i sanatoriumtiden. Selvfølgelig skal det fejres, når man bliver 100 år. Sammen med direktør og personale på Hotel Koldingfjord har vi lagt hovederne i blød for at finde måder at fejre jubilæet på. Foreløbig er der udkommet en meget fin jubilæumsbog, som for første gang samler hele historien. (Bogen omtales andetsteds i bladet). På hotellet har vi lavet en udstilling, der ligeledes fortæller stedets historie. Her kan besøgende og gæster få et indtryk af, hvilke omgivelser de befinder sig i. I den tunnel der går tværs under gården fra hovedbygningen, til det der i dag er Magnolie- og Bøgesalen, kan man i 16 vinduer se 100 års historie. I den ene side af tunnellen fortæller vi Koldingfjords historie i den anden side En dag på Julemærkesanatoriet, som den kunne have set ud, da de første børn boede her. Historien fortælles via 2 tidslinjer, foto, tekster fra aviser, årsberetninger, breve, erindringer og andre historiske dokumenter. Desuden er der tilføjet genstande: en tallerken i spisestuen, et termometer i liggehallen og en bamse ved sengetid for eksempel. Ideen er, at man relativt hurtigt skal kunne danne sig et indtryk af historiens gang - sådan nærmest i forbifarten! Samtidig er der samlet så mange informationer, at den interesserede kan fordybe sig. Tunnelen er åben for alle, spørg i receptionen hvis du kommer forbi. Hvad der mere sker i anledning af jubilæet? Se museets og Hotel Koldingfjords hjemmesider i løbet af [Foto 6 - fototekst] Det første vindue i En dag på Julemærkesanatoriet

11 11 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, tirsdag-fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ) - Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 40 kr., grupper over ti 30 kr., pensionister 25 kr. og studerende 30 kr., børn under 16 gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søndag (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

12 12 NYT FRA DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB Medlemsmøde DSHS 7. april 2011 Torsdag d. 7. april 2011 kl afholder DSHS medlemsmøde på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Sygepleje og politik og konflikters betydning i historisk perspektiv Foredrag ved Kirsten Stallknecht, tidl. formand DSR og tidl. præsident ICN Der har på overfladen i en meget lang årrække af sygeplejerskerne været lagt distance mellem sygeplejen og politik, på trods af at sundhedsvæsnet i århundreder har været et stærkt politiseret emne. For så vidt gælder konflikter har der også i sygeplejerskekredse været afstandtagen, fordi konflikter uretmæssigt alene er blevet betragtet som kampskridt i forbindelse med lønforhandlinger. Sætter man imidlertid politik, konflikter og sygepleje ind i et historisk perspektiv viser der sig et billede, af endog meget dygtigt drevet politisk virksomhed. Dette og en række enkelt eksempler handler oplægget ved vort medlemsmøde om. Foredraget vil også blive holdt i København torsdag den 6. oktober 2011 kl i forbindelse med DSHS generalforsamling. Deltagelse: Gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 40 eller gennem indmeldelse i DSHS. Under mødet serveres en forfriskning. Adresse: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Fjordvej 152, 6000 Kolding. Tilmelding: Senest 5. april 2011 på tlf eller museum@health.sdu.dk

13 13 DSHS årsberetning 200/2010 ved generalforsamlingen den 7. oktober 2010 Af formand Susanne Malchau Dietz I beretningen om Dansk Sygeplejehistorisk Selskabs (DSHS) virksomhed i året 2009/10 vil jeg begynde med at rette en stor tak til Dansk Sygeplejeråd (DSR). DSR har fortsat ført medlemsregistret, holdt styr på økonomien, udsendt breve, trykt, pakket og udsendt tidsskriftet Sygepleje & Historie samt stillet lokaler til rådighed ved afholdelse af bestyrelsesmøder i København. Medlemstal og økonomi I indeværende år 2010 er der budgetteret med 260 medlemmer og 58 organisationer. I dag er der 263 enkeltmedlemmer og 56 organisationer, så jeg kan konstaterer, at det medlemstal, der dannede grundlaget for budgettet kun lige akkurat holder den udstukne ramme. Der er nye indmeldelser, men desværre også frafald. Derfor anbefaler bestyrelsen, at DSHS i 2011 budgetterer med 260 enkeltmedlemmer og 54 organisationer. Det har været nødvendigt at nedsætte budgettallet for organisationer, fordi det som forudset er faldet grundet DSRs strukturforandringer. Selskabet har som det fremgår af de fremlagte bilag haft et minimalt overskud på 756 kr. i regnskabsåret Hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Det skal understreges, at grunden til selskabets relativt lave udgiftsniveau skyldes den hjælp DSR yder selskabet. Når jeg forlader talerstolen, vil kasserer Bodil Jacobsen gennemgå regnskab 2009 og derpå fastsættelse af kontingent for Det skal ikke være en hemmelighed at økonomien er trængt vi sparer og vi vil foreslå, at medlemskontingentet hæves med 25 kr. (175 kr.) for enkeltmedlemmer og med 50 kr. (550 kr.) for organisations-medlemmer. Det vil i så fald være første gang kontingentet hæves siden selskabet blev stiftet i 1997 (13 år). Lad mig nævne nogle tal som kan perspektivere, hvordan medlemskontingentet er brugt gennem årene: Adgang for medlemmer til museet kr., støtte til aktiviteter på museet kr., konference inkl. publikation kr., international konference 2012 afsat kr., Renæssancepublikation kr. Dertil får alle medlemmer et tidsskrift 3 x årligt, tilbud om møder og foredrag, fri adgang til museet, og endelig de støtter en så væsentlig sag som udviklingen af sygeplejens historie, styrker fagidentitet og støtter det enestående museum vi har, der formidler og samler ja danner rammen om faget og dets udøveres historie i fortid, nutid og fremtid. Jeg anbefaler at I bakker op om denne meget begrænsede kontingentstigning. Bestyrelsen lægger et stort arbejde i at sikre selskabets levedygtighed og er meget opmærksom på, at øge medlemstallet. Men der er også brug for jeres hjælp til at rekruttere! PR - arbejde Et væsentligt PR-arbejde er fortsat, at fastholde den bestående medlemsskare samt skaffe nye medlemmer. Dette er bl.a. søgt varetaget gennem uddeling af selskabets informationsbrochure og Sygepleje & Historie. Informationsbrochurer om selskabet er opstillet på Dansk Sygeplejehistorisk Museum (DSHM). Et andet PR-middel er fortsat selskabets hjemmeside. På hjemmesiden findes generel information om selskabet på dansk og engelsk, samt adresseliste, vedtægter, indmeldelsesblanket, mødekalender og indholdsfortegnelser til Sygepleje & Historie. Hjemmesiden har siden dens oprettelse været varetaget af webmaster Winnie Høgsaa. Desværre har Winnie trukket sig fra posten for ganske nylig. Vi skylder Winnie stor tak for et meget stort arbejde. Ny webmaster er Mariann Bay fra Skanderborg. Velkommen til Mariann som også har påtaget sig

14 14 opgaven at være sekretær for den internationale konference i 2012, som DSHS og DSHM er værter for. Hjemmesiden bliver det direkte link til at følge konferencens planlægning og tilmeldingsprocedurer. På hjemmesiden er det muligt at tilmelde sig service med meddelelse af nyheder. Medlemmerne opfordres meget til at benytte sig af denne mulighed. Bestyrelsesmøder Efter sidste års generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig uden ændringer. I december meldte næstformand Marianne Mahler, at hun var nødsaget til at trække sig fra alle poster i DSHS (næstformand og redaktion). Jeg vil gerne takke Marianne Mahler for en stor og mangeårigt indsats for DSHS. Nyt medlem i bestyrelsen blev suppleant Lis Suhr. Velkommen Lis og tak fordi du sagde ja til posten som næstformand og ligeledes påtog dig opgaven at være medlem af redaktionskomiteen. I dag skal vi også sige farvel til Bente Sigvaldsen i bestyrelsen. Bente har ikke har ønsket at opstille til genvalg. Bente har været med fra starten hun har ydet en stor indsats hun er en del af selskabet historie. Tusind tak Bente fra mig og fra alle andre. Vi ser frem til samarbejde med dig på anden måde. Der har været afholdt fem bestyrelsesmøder, hvor fire blev afholdt i København og et på DSHM. To møder blev afholdt i forbindelse med generalforsamlingen i oktober De resterende møder foregik i december, marts og juni. Museumsleder Inger-Marie Børgesen er fortsat fast deltager i bestyrelsesmøderne. Faste punkter på bestyrelsesmøderne har været: Udvikling af selskabets virksomhed, Sygepleje og Historie og nyt om samlingerne og museet. Bestyrelsesmøderne har været præget af et konstruktivt samarbejde om at indfri selskabets tosidige formål: at medvirke til at fremme interessen for sygeplejens historie og virke som støtteforening for Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Initiativer til indfrielse af DSHS formål Museet og selskabet har også i år fortsat haft nært samarbejde og en række medlemmer yder stor indsats på museet. DSHSs medlemmer har fortsat fri adgang til museet, hvilket DSHS årligt betaler 40 kr. per medlem for til DSHM. Det etablerede netværk for historieundervisere i Sygeplejerskeuddannelsen fungerer, men lider under at fagområdet ikke er højt prioriteret i den nye studieordning for sygeplejerskeuddannelsen. Kun få benytter sig af netværket. Formanden har i samarbejde med museumsleder Inger-Marie Børgesen udgivet publikationen Sygepleje i Renæssancen som sælges fra museet. Publikationen er udgivet med støtte fra DSR, DSHS og Bauta Forsikring. Publikationens emne gør at den har interesse internationalt og den udkommer derfor på engelsk om få måneder. DSHS har i samarbejde med DSHM haft en stand på DSRs kongres i maj 2010 i Falkoner Centret, Frederiksberg. Dertil har vi haft en stand på Dansk Sygeplejeselskabs (Dasys) konference i september 2010, hvor Kirsten Stallknecht desuden havde et oplæg om sygeplejehistorie. DSHS er fortsat medlem af Dasys, der er et koordinerende selskab for Faglige Sammenslutninger under Dansk Sygeplejeråd, samt andre selskaber med hovedvægt af sygeplejersker som medlemmer. DSHS er også fortsat medlem af Nordisk Medicinhistorisk Forening (Nordic Association for Medical History). En vision for DSHS har været at markere sig på den internationale arena. Den vision bliver virkelighed nu, idet DSHS i samarbejde med DSHM - og med institutions tilknytning til SDU og UC Diakonissestiftelsen - er værter ved en international sygeplejehistorisk konference august

15 Konferencen afholdes på DSHM og Hotel Koldingfjord. Invitation til konferencen er annonceret på DSHSs og DSHMs hjemmeside og i Sygepleje & Historie, samt distribueret bredt internationalt. Museumsleder Inger-Marie Børgesen, sekretær Kirsten Stallknecht og undertegnede har netop deltaget i den internationale sygeplejehistoriske konference i London og har her gjort et stort PR arbejde for annoncering af konferencen. Der var stor interesse. DSHS har bevilliget op til kr kr. til det igangsættende arbejde med konferencen. Mariann Bay har sagt ja til at være konferencesekretær. Annoncering af konferencen foregår via hjemmesiden og intensiveres fra foråret Formanden er på vegne af DSHS indgået i et europæisk samarbejde om at grundlægge en European Association for the History of Nursing. Professor Christine Hallett, University of Manchester var vært ved første møde marts 2010 (deltagere fra Norge, Irland, GB og DK). Næste møde afholdes marts 2011 på Diakonissestiftelsen med undertegnede som vært på vegne af DSHS. Til mødet er der foruden ovennævnte lande indbudt repræsentanter fra Tyskland, Østrig, Italien, Portugal, Spanien, Grækenland og Sverige. Sygepleje & Historie Siden selskabets stiftelse har der været udgivet et nyhedsbrev, der i 2003 tog navneændring til Sygepleje & Historie. Der udkommer tre numre årligt - det sidst udkomne var nr. 40, der udkom i september. Tidsskriftet varetages af et redaktionsudvalg som fortsat består af formanden som ansvarshavende redaktør samt museumsleder Inger-Marie Børgesen, Lis Suhr, Kirsten Frederiksen og stud.cur. Christina Hanberg Chlemensen, som netop er indtrådt på den ledige plads. Redaktionen har afholdt møde på DSHM 14. maj I redaktionen har man med bestyrelsens opbakning fastholdt, at Sygepleje & Historie indeholder: En leder der tegner selskabets holdninger, Museumshjørnet, én til to faglige artikler og informationsstof om udstillinger, møder/konferencer og nye bøger. Medlemsmøder De to medlemsmøder om året er en anden måde hvorpå selskabets formål søges nået. Ved generalforsamlingen i oktober 2009 holdt professor Anne Løkke foredrag om Rigshospitalets Historie. Årets andet medlemsmøde blev afholdt den 6. maj 2009 på DSHM. Her holdt Susanne Malchau Dietz og Kirsten Frederiksen foredrag om Florence Nightingale. Efter foredraget var der et lettere traktement i museets hyggelige café. Konklusion og perspektiver Afslutningsvis vil jeg konkludere, at Dansk Sygeplejehistorisk Selskab på konstruktiv måde søger at nå formålet med selskabets virke. Det er fortsat blevet indfriet gennem Sygepleje & Historie, medlemsmøder og samarbejde med og støtte til Dansk Sygeplejehistorisk Museum samt undervisernetværket. Selskabets største arbejde i år har været at forholde os til økonomi og medlemstal, renæssancepublikation på eng. og dansk og de første forberedelser til den internationale konference i Beretningen rundes af med en tak til bestyrelsens medlemmer for godt samarbejde det forløbne år. Jeg vil også udtrykke bestyrelsens tak til Lærerstandens Brandforsikring, der har stillet lokaler til rådighed for generalforsamlingen. DSHS resultatopgørelse for 2009 [Foto 7 - indsæt resultat opgørelse]

16 16 BOGOMTALE Koldingfjord fylder 100 år. Jørgen Hansen. Fra Julemærkesanatorium til internationalt hotel - udgiver Koldingfjord og Jørgen Hansen, 2010 (ill). I anledning af at bygningerne Koldingfjord fylder 100 år, har hotellet udgivet en fin lille bog om stedets historie. Forfatteren cand.mag. Jørgen Hansen, der selv er fra Kolding, har beskrevet de tre hovedfunktioner, stedet har haft i perioden. Først som tuberkulosesanatorium, så som skole og hjem for psykisk handicappede og endeligt, da Pensionskassen for Sygeplejersker erhvervede dem, som internationalt hotel. Bogen giver et billede af den udvikling, der er sket i såvel sundhedsvæsnet som generelt i samfundet og samtidigt er der helt naturligt også et afsnit om sygeplejemuseet. Bogen har mange gode illustrationer, hvoraf en del kommer fra museets samlinger og den er skrevet i et let læseligt og flydende sprog. Der er et engelsk resume, så også udenlandske gæster kan få glæde af den. Bogen kan købes på hotellet og i Dansk Sygeplejeråd. Omtale af Kirsten Stallknecht Når en tanke bliver født. Ruth Lange. Når en tanke bliver født - udgiver Ruth Lange & milik publishing, 2010 At skrive samtidshistorie anses ofte af historikere som en vanskelig opgave. Kilderne er mange og det kan være vanskeligt at distancere sig nok fra stoffet, for at kunne skrive og vurdere væsentligt og mindre væsentligt. Ikke desto mindre kan der være fortællinger, som fortjener at komme frem og det er netop sådan en fortælling Ruth Lange har begået i denne bog. Mange danske sygeplejersker har i kortere eller længere perioder virket i Grønland, men den grønlandske sygepleje er i sig selv en ung historie og det er den historie der fortælles og forfatteren er selv en del af historien. Derfor er bogen også rig på oplysninger og mange enkeltheder, som det ind imellem kan være svært at holde linjen i, men som fængsler gennem den fortælleglæde og stolthed over resultaterne, som skinner igennem. Bogen er krydret dels med små patienthistorier, dels med skildringen af en række af de personer, som har været aktive i processen frem mod en internationalt anerkendt sygeplejerskeuddannelse i Grønland. Fortællingen fremstår som en meget personlig, men også autentisk beskrivelse af, hvad der var situationen omkring 1970 og frem til 2004 blandt andet takket være forfatterens store forståelse for såvel den danske sygeplejekultur som for den grønlandske kultur og det sammenstød der nødvendigvis af og til opstod mellem de to kulturer. Forfatterens indgående kendskab til såvel det grønlandske samfund og dets befolkning som det politiske system afspejler sig i beskrivelsen af den modningsproces, som virkeliggørelsen af tanken om en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse har forudsat og den faste tro på at en uddannelse, der også kunne anerkendes uden for Grønland, var vejen frem bliver ikke fraveget. Det er ikke hele historien om sygeplejen i Grønland og de mange danske, der har lagt kræfter og en stor indsats gennem en meget lang årrække i sundhedsvæsnet på den store ø, men det giver bogen sig heller ikke ud for. Det er imidlertid en fortælling, som kan give et godt grundlag for den undervisning der indgår som en del af sygeplejerskeuddannelsen og den identitetsdannelse, som sygeplejerskerne selv skal skabe. Ligeledes vil den kunne give en god indsigt i virkeligheden deroppe for de stadigt mange danske og norske sygeplejersker, der tilbringer kortere eller længere tid i aktiv tjeneste i

17 17 Grønland. Bogen rummer en god litteraturfortegnelse og en række bilag, der underbygger fortællingen. Det ville have været en styrke om der også var et stikordsregister, men med sine 213 sider er den overkommelig og det er at håbe, at bogen vil komme bredere ud det har den fortjent. Omtale af Kirsten Stallknecht NYE BØGER Bostridge, Mark: Florence Nightingale. London: Penguin Books, (ill., 647 sider). D Antonio, Patricia & Sandra Lewenson: Nursing Interventions Through Time. History as Evidence. Springer Publishing Company, D Antonio, Patricia: American Nursing. A History of Knowledge, Authority, and the Meaning of Work. Rutgers University Press, Fealy, Gerard M: The Adelaide Hospital School of Nursing, A Commemorative History. Dublin: Columba Press, Hallett, Christine: Celebrating Nurses: A Visual History. Fil Rouge Press, Hallett, Christine E: Containing Trauma. Nursing Work in the First World War. Manchester: Manchester University Press, (259 sider). Hansen, Anne Katrine Kleberg; Henrik Hertz & Anne Løkke: Syge børn og børnesygdomme på Rigshospitalet Lægeforeningens Forlag, København ISBN.: Hawkins, Sue: Nursing and Women s Labour in the Nineteenth Century. The Quest for Independence. Routledge, McGann, Susan; Anne Crowther & Rona Dougall: A History of the Royal College of Nursing Manchester: Manchester University Press, (ill., 358 sider). Narvig, Jacob B.; Elisabeth T. Swärd & Erland Hem (red.): Historier om Helse. Tidsskriftets Skriftserie. Den norske legeforening, (norsk antologi om medicin- og sygeplejehistorie, ill., 187 sider). Nelson, Sioban & Anne Marie Rafferty (eds): Notes on Nightingale. The Influence and Legacy of a Nursing Icon. Ithaca and London: Cornell University Press, (172 sider). Trant, Kate & Susan Usher: Nurse: past, present and future. The Making of Modern Nursing. London: Black Dog Publishing Ltd, Wall, Barbra Mann & Arlene W. Keeling (eds): Nurses on the Front Line. When Disaster Strikes, Springer Publishing Company, 2010.

18 18 MØDER, FOREDRAG, UDSTILLINGER OG WEBSIDER DSHS - Dansk Sygeplejehistorisk Selskab DSHS medlemsmøde på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding torsdag den 7. april 2011, kl Foredrag ved Kirsten Stallknecht (se opslag side??) DSHS Generalforsamling i København torsdag den 6. oktober 2011, kl efterfølgende foredrag ved Kirsten Stallknecht om Sygepleje og politik og konflikters betydning i historisk perspektiv. DSHS: International Nursing History Conference in Denmark - August 9-11, 2012 An international conference in Nursing History will take place in Denmark August 9-11, The venue of the conference will be The Danish Museum of Nursing History. The conference will be run jointly by the Danish Society of Nursing History and the Danish Museum of Nursing History. Accommodations: Hotel Koldingfjord, a four-star hotel located next to the museum (approximately $150 USD per night for conference attendants). Further announcement concerning theme, call for abstracts etc. will follow at c. May 2011 (look for the English link on the right-hand side of the page). Contact person: Susanne Malchau Dietz sumd@ucdiakonissen.dk AAHN Annual Conferences American Association for the History of Nursing Inc. 2011: Tentative: Texas Christian University, Fort Worth, Texas 2012: Tentative: Cleveland Clinic, Cleveland Ohio Further information: Medicinhistorisk kongres Den 23. nordiske medicinhistoriske kongres, Oslo maj Møder i medicinsk historiske selskaber se hjemmesiderne Jysk Medicinhistorisk Selskab, Dansk Medicinsk-historisk Selskab, Medicinsk Historisk Selskab for Fyn, hjem.get2net.dk/medhistfyn/medicinsk_historisk_selskab_for_.htm

19 19 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau Dietz, Nordre Fasanvej 78 4th, 2000 Frederiksberg sumd@ucdiakonissen.dk, tlf Næstformand: Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Jan Agerbo Toft, Frueløkke 195, 6200 Aabenraa Dansk Sygeplejeråd: Adm. direktør Anne Granborg, Dansk Sygeplejeråd Seniorsammenslutningen DSR: Bente Petersen, Tvingsvej 2, Anisse, 3200 Helsinge Suppleanter: Inger Clausen, Kirsebærlunden 26, 3460 Birkerød Bente Sigvaldsen, Ejgårds Tværvej 7 C 2 tv., 2920 Charlottenlund Bente Sivertsen(suppleant for Dansk Sygeplejeråd) Rita Kristensen, Chr. Wærums Gade 10 1tv, 8000 Århus C (suppleant for Seniorsammenslutningen) Revision: Revisor: Benny Andresen, Odense Revisor: Hanne Schytte, København Revisorsuppleant: Sinne Kamstrup, København Redaktion Sygepleje & Historie: Susanne Malchau Dietz, København (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Kirsten Frederiksen, Århus Lis Suhr, København Christina Hanberg Chlemensen, Århus Mariann Bay, Skanderborg (webmaster) Betalingsoplysninger vedr. medlemskab af DSHS: Danske Bank Reg.nr Konto nr IBAN nr.: DK Swift/BIC: DABADKKK Husk at angive faktura nr./fakturakonto eller navn ved indbetaling. Spørgsmål vedr. betaling til Annelise Arentoft på aar@dsr.dk

20 20 Indmeldelsesblanket til Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Navn: Adresse: Postnr./by: Dato:... Underskrift: Sæt kryds: Enkeltmedlemskab: Foreningsmedlemskab (organisation eller firma): EAN-nr. Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer: Kr. 175,00 pr. år. Foreningsmedlemskab: Kr. 550,00 pr. år. Sendes til: Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, Postbox 1084, 1008 København K